Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med
|
|
- Ellen Ludvigsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med 25. Omkring 2/3 af stigningen i langtidsledigheden risikerer at blive til strukturel ledighed. AE s beregninger viser, at langtidsledigheden kan stige med ca fuldtidspersoner fra 28 til 211 som følge af krisen, og dermed kan den strukturelle ledighed stige med op til 25. personer. Beregningerne viser, at strukturel ledighed nemt risikerer at bide sig fast på et permanent højere niveau til stor skade for arbejdsmarkedet, de økonomiske vækstmuligheder og den finanspolitiske holdbarhed. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted og Stud.polit Niels Storm Knigge 15. marts 21 Analysens hovedkonklusioner AEs beregninger viser, at en stigning i arbejdsløsheden på 1. fuldtidspersoner kan øge antallet af ledige med en ledighedsgrad over,8 med ca. 4. fuldtidspersoner. Af denne stigning risikerer ca. 2/3 at blive til strukturel ledighed, som groft sagt er den arbejdsløshed, økonomien oplever under en normal konjunktursituation. AE vurderer at ledigheden frem mod 211 kan stige op til 16. fuldtidspersoner, hvilket vil være en stigning på ca. 11. (målt som årsgennemsnit). Derfor risikerer langtidsledigheden at stige med fuldtidspersoner frem mod 211 og følgelig kan den strukturelle ledighed stige med helt op til 25. personer. Beregningerne viser også, at den strukturelle ledighed kan bide sig fast på et permanent højere niveau. Det er derfor nødvendigt at begrænse tabet af arbejdspladser her og nu og sikre via den aktive arbejdsmarkedspolitik, at de personer, der bliver arbejdsløse dels bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og dels opkvalificeres, så det er lettere for dem at komme tilbage i arbejde, når konjunkturerne vender igen. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Krisen medfører højere strukturel ledighed Den aktuelle arbejdsmarkedskrise medfører flere langtidsledige. Når flere fanges i langtidsledighed og har sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse, fordi deres kompetencer mindskes/værdsættes mindre, eller de mister modet, stiger den såkaldte strukturelle ledighed, som groft sagt er den ledighed, der er i økonomien under en normal konjunktursituation. AE har med udgangspunkt i lignende analyser fra OECD forsøgt at beregne, dels hvor meget langtidsledigheden kan tænkes at stige de kommende år, og dels hvor stor en andel af denne stigning, der kan blive til strukturel ledighed. AEs beregninger viser, at hvis arbejdsløsheden stiger med 1 pct. point, vil langtidsledighedsgraden stige med ca.,43 pct. point. Det vil sige, at hvis arbejdsløsheden stiger med 1. personer, vil langtidsledigheden stige med ca. 4. personer. AEs beregninger viser endvidere, at omkring 2/3 af denne stigning risikerer at blive til strukturel ledighed. AE forventer at ledigheden stiger op til ca. 16. fuldtidspersoner i 211. Fra 28 til 211 vil arbejdsløsheden da være steget med ca. 11. fuldtidspersoner målt som årsgennemsnit. Derfor risikerer vi, at langtidsledigheden stiger med personer, og følgelig kan den strukturelle ledighed stige med ca. 25. personer. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Udviklingen i ledigheden, langtidsledigheden og strukturel ledighed, Ledighed Langtidsledighed Strukturel ledighed Kilde: AE på baggrund af egne beregninger. AEs beregninger og de historiske erfaringer viser desuden, at hvis den strukturelle ledighed først stiger, er den ligesom langtidsledigheden svær at reducere igen. Det har negative konsekvenser for dansk økonomi, hvis den strukturelle ledighed stiger. Væksten bliver lavere, og staten mister skatteindtægter og får øgede udgifter til dagpenge, kontanthjælp mv. Der er derfor behov for initiativer til at imødegå denne udvikling. 2
3 Risiko for 45. flere langtidsledige Danmarks Statistik opgør antallet af registrerede ledige med en ledighedsgrad over,8 i løbet af året (dvs. man har været ledig i mindst 9,6 måneder i løbet af året). Disse tal undervurderer niveauet for langtidsledigheden, idet tallene er ekskl. aktiverede, men tallene kan godt bruges til at skønne udviklingen i antallet af langtidsledige. OECD har foretaget økonomiske/statistiske analyser af ændringen i langtidsledighedsprocenten, som kort er beskrevet i boks 1. Gennemføres OECDs statistiske analyse på tallene fra Danmarks Statistik ekskl. de aktiverede, er resultatet, at hvis arbejdsløsheden stiger med 1 pct. point, vil langtidsledighedsgraden stige med ca.,43 pct. point. Det betyder, at hvis arbejdsløsheden stiger med 1. personer, vil langtidsledigheden stige med ca. 4. personer. AE forventer at ledigheden stiger fra ca. 5. i 28 til 16. i 211, målt som årsgennemsnit. Det er en stigning på ca. 11. fuldtidspersoner, hvorfor vi risikerer vi, at langtidsledigheden stiger med personer. Langtidsledigheden inkl. de aktiverede udgjorde i november 28 ca fuldtidspersoner. Fra november 28 til november 29 er langtidsledigheden steget med knap 14.7 fuldtidspersoner, eller hvad der svarer til 88 pct. Siden juni måned 29 er antallet af langtidsledige samlet steget med 11.5 fuldtidspersoner, svarende til en gennemsnitlig månedlig stigning på 2.3 fuldtidspersoner. Hvis denne udvikling fortsætter det kommende år, vil der være omkring 6. langtidsledige i slutningen af 21 dvs. ca. en fordobling i forhold til 29. Det viser figur 2. Figur 2. Udviklingen i langtidsledigheden nov-8 nov-9 Ultimo Anm.: Tallene for 21, er en fremskrivning på baggrund af udviklingen siden sommeren 29. Kilde: AE pba. DREAM. 3
4 I Økonomisk Redegørelse, december 29 forudses også en fordobling af antallet af langtidsledige, når man omregner tallene til årsgennemsnit, ligesom Beskæftigelsesministeriet for nylig har peget på frygten for en fordobling af antallet af langtidsledige fra 29 til 21. Boks 1. AEs beregninger af langtidsledighed på basis af OECDs model I beregningen af langtidsledigheden tager OECD udgangspunkt i følgende model LU = a LU(-1) + b LU(-2) + c U + d U(-1) + e U(-2) + f, hvor LU er langtidsledighedsprocenten og U er den registrerede ledighedsprocent. LU(-1) betyder langtidsledighedsprocenten fra perioden før, LU(-2) betyder langtidsledighedsprocenten to perioder før og tilsvarende for den registrerede ledighedsprocent, U. a, b, c, d, e og f er konstanter I forhold til OECDs model er det pga. såkaldt ikke-stationaritet af tidsserierne mere hensigtsmæssigt af se på ændringen i ledighedsgraden. I forhold til OECD tages derfor udgangspunkt i følgende model: diff(lu) = a diff( LU(-1)) + b diff( U) +c diff( U(-1)) +d, Hvor diff(lu) er forskellen mellem indeværende periodes langtidsledighed og foregående periodes langtidsledighed. Dvs. diff(lu) = LU-LU(-1). Tilsvarende er diff(u) forskellen mellem indeværende periodes arbejdsløshedsgrad og foregående periodes arbejdsløshedsgrad. AEs estimationsresultater fremgår af nedenstående tabel. Tabel B1. er of statistiske egenskaber Ændringen i langtidsledigheden forrige periode * - Ændringen i den registrerede ledighed, ,8316 Ændringen i den registrerede ledighed forrige periode * - Dummy, 1995 = 1 -,35 2,3598 Dummy, = 1,13 1,4741 Konstant,4 1,1764 ionsperiode R 2 =,92 s =,13 Anm.: * angiver, at parameteren er bundet til nul, fordi den pågældende variabel ikke er relevant for beskrivelsen af langtidsledigheden. Dummyerne i 1995 og fanger uobserverede forhold. En på 2 eller derover indikerer, at den forklarende variabel har en statistisk set målelig effekt på langtidsledigheden og derfor er relevant at tage med i beregningen. R 2 =,92 angiver, at den estimerede relation kan forklare ca. 92 pct. af variationen i langtidsledighedsgraden, s =,13 angiver, at relationen i gennemsnit fejlvurderer ændringen i langtidsledighedsgraden med ±,13 pct. point. Alt i alt er de statistiske egenskaber meget tilfredsstillende. Kilde: AE på baggrund af OECD og Danmarks Statistik. Anm.: Langtidsledige er her defineret som personer med en ledighedsgrad større end,8 i løbet af året. Dvs. at man er ledig i løbet af året er ledig i mere end 9,6 måneder I Danmarks Statistiks databank findes ledigheden på ledighedsgrader tilbage til 21. Langtidsledigheden tilbage til 1984 er dannet ved at kæde den eksisterende serie med antallet af ledige med en ledighedsgrad over,8 fra Statistisk 1-årsoversigt. Ligesom for den registrerede ledighed tæller aktiverede ikke med i opgørelsen over fuldtidsledige med en ledighedsgrad over,8 fra Danmarks Statistik. Bevægelserne i langtidsledigheden og den registrerede ledighed er derfor påvirket af regelændringer for aktiveringen, hvilket selvsagt påvirker beregnin- 4
5 gerne. Det skal dog bemærkes, at effekten fra arbejdsløsheden på langtidsledigheden de sidste 2 år, hvor regelændringerne har været markante, har ligget meget stabilt omkring 4-45 pct. Endvidere er det værd at bemærke, at Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse december 29 lavede en lignende øvelse og fandt en effekt på,44 pct. point af en stigning i bruttoledighedsgraden på 1 pct. point altså en effekt der ligner den, AE har regnet sig frem til. Langtidsledighed kan blive til strukturel ledighed Når flere fanges i langtidsledighed og har sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse, fordi deres kompetencer mindskes/værdsættes mindre, eller de mister modet, stiger den såkaldte strukturelle ledighed, som groft sagt er den ledighed, der er i økonomien under en normal konjunktursituation. Der er ikke et 1:1 forhold mellem langtidsledighed og strukturel ledighed. AEs egne beregninger på baggrund af Finansministeriets (FM) og Det Økonomiske Råds (DØRS) mål for den strukturelle ledighed peger på et ret markant langsigtet gennemslag på 2/3 eller derover. Tabel 1 viser det langsigtede gennemslag på den strukturelle ledighedsprocent af en stigning i langtidsledighedsgraden på 1 pct. point. Forskellige tilgange til beregningen af gennemslaget er forsøgt og er beskrevet i boks 2. Uanset metodevalg fås et gennemslag på 2/3 eller derover. OECD vurderede i Economic Outlook no. 85 fra juni 29, at ca. 2/3 af stigningen i langtidsledighedsprocenten i Europa med tiden bliver til strukturel ledighed, hvilket flugter fint med AEs beregninger. Tabel 1. AEs beregninger af gennemslaget på strukturel ledighed Finansministeriets strukturelle ledighed Metode I Metode II 68 pct. 73 pct. Det Økonomiske Råds strukturelle ledighed Metode I Metode II 77 pct. 66 pct. Kilde: AE på baggrund af egne beregninger. Anm.: Som den historiske strukturelle ledighedsgrad er den strukturelle ledighedsgrad fra Vismandsrapporten, Dansk Økonomi, forår 29 anvendt samt den strukturelle ledighed fra Økonomisk Redegørelse, maj 29. Langtidsledigheden stiger iflg. beregningerne med tilsammen personer fra Hvis vi antager, at gennemslaget til strukturel ledighed er 2/3, kan den strukturelle ledighed dermed stige med op til 25. personer. Det har store negative konsekvenser for arbejdsmarkedet, væksten og de offentlige budgetter, hvis den strukturelle ledighed får lov til at stige. Væksten bliver lavere, og staten mister skatteindtægter og får øgede udgifter til dagpenge, kontanthjælp mv. Som tommelfingerregel kan man sige, at en stigning på 1 pct. enhed i den strukturelle ledighed giver et mindsket økonomisk råderum på 8 mia.kr. Det vil sige, at en stigning på 25. personer i den strukturelle ledighed giver et mindsket finanspolitisk råderum på ca. 7 mia. kr. Til sammenligning blev Arbejdsmarkedskommissionen bedt om at lukke et hul på 14 mia. kr. for at få 215-planen til at hænge 5
6 sammen. Det har altså store negative konsekvenser, hvis den strukturelle ledighed stiger med 25. personer. Boks 2 AEs beregninger af gennemslaget fra langtidsledighed på strukturel ledighed Til at beregne gennemslaget fra stigningen i langtidsledigheden på den strukturelle ledighed tages udgangspunkt i følgende model: Diff(u*) = a Diff(LU) + b Diff(LU(-1)) + c Diff(LU(-2))+d Diff(u*(-1))+e, hvor u* er den strukturelle ledighedsgrad, u*(-1) er foregående periodes strukturelle ledighedsgrad, LU er langtidsledighedsgraden, LU(-1) er foregående periodes langtidsledighedsgrad og Diff(LU) = LU-LU(-1). Dvs. forskellen mellem indeværende periodes langtidsledighedsgrad og foregående periodes langtidsledighedsgrad (tilsvarende for Diff(u*(-1)) og Diff(LU(-1))) a, b, c, d og e er konstanter. ionsresultaterne fremgår af tabel B.2 Tabel B.2 Metode I Finansministeriet - Diff(u*(-1)),5612 2, Diff(LU),7457 4,185 - Diff(LU(-1)) -,4468 2,275 - Diff(LU(-2)) * - - Konstant -,7 1, ionsperiode R 2 =,79 s =,25 Det Økonomiske Råd - Diff(u*(-1)),6121 6, Diff(LU),471 7,68 - Diff(LU(-1)) -,179 2,26 - Diff(LU(-2)) * - - Konstant -,9 2, ionsperiode R 2 =,86 s =,11 Anm.: * angiver at parameteren er bundet til nul, fordi den pågældende variabel ikke relevant for beskrivelsen af langtidsledigheden. En på 2 eller derover indikerer, at den forklarende variabel har en statistisk set målelig effekt på den strukturelle ledighed, og derfor er relevant at tage med i beregningen. R 2 =,86 angiver at den estimerede relation for Det økonomiske Råd kan forklare ca. 86 pct. af variationen i den strukturelle ledighed, s =,11 angiver at relationen i gennemsnit fejlvurderer ændringen i den strukturelle ledighedsgrad med ±,11 pct. point. Tilsvarende forklarer relationen for Finansministeriet 79 pct. af variationen og fejlvurderer ændringen i den strukturelle ledighedsgrad med,25 pct. point. Alt i alt er egenskaberne ved de estimerede ligninger pæne. Gennemslaget på den strukturelle ledighed af, at langtidsledigheden stiger med 1 pct. point er på langt sigt iflg. beregningerne ca. 68 pct. for Finansministeriet og ca. 77 pct. for Det Økonomiske Råd. Udelades ændringen i den strukturelle ledighed får man estimaterne i tabel B.3 6
7 Tabel B.3 Metode II Finansministeriet - Diff(LU),7338 7, Diff(LU(-1)) - - Diff(LU(-2)) - - Konstant,21 3,166 - Dummy = 1 for 1993 til 28, ellers -,48 5,5189 nul - Dummy = 1 for 23, ellers nul, 43 2, ionsperiode R 2 =,87 s =,19 Det Økonomiske Råd - Diff(LU),5217 8,983 - Diff(LU(-1)) - - Diff(LU(-2)),148 2, Konstant,28 9,479 - Dummy = 1 for 23 til 28, ellers,25 4,543 nul - ionsperiode R 2 =,85 s =,11 Anm.: * angiver, at parameteren er bundet til nul, fordi den pågældende variabel ikke er relevant for beskrivelsen af langtidsledigheden. Dummyerne fanger uobserverede forhold, som kan være relevante for beskrivelsen af den strukturelle ledighed. Det kunne f.eks. være arbejdsmarkedsreformers indvirkning på den strukturelle ledighed. Gennemslaget fra langtidsledigheden til den strukturelle ledighed er summen af koefficienterne til langtidsledigheden i ligningerne. Ligningen for Finansministeriets strukturelle ledighed tilsiger dermed, at gennemslaget bliver ca. 73 pct., og i ligningen for Vismændene, er gennemslaget ca. 66 pct. (52,2 + 14,1). Kilde: Egne beregninger Anm.: Som den historiske strukturelle ledighedsgrad er den strukturelle ledighedsgrad fra Vismandsrapporten, Dansk Økonomi, forår 29 anvendt samt den strukturelle ledighed fra Økonomisk Redegørelse, maj 29. Stigninger i den strukturelle ledighed bider sig fast Spørgsmålet er selvfølgelig, om stigningen i den strukturelle ledighed er permanent eller blot af midlertidig karakter. I boks 3 har vi derfor undersøgt dette spørgsmål nærmere på baggrund af Finansministeriets og Det Økonomiske Råds data for den strukturelle ledighed. Statistisk kan det ikke afvises, at den strukturelle ledighed udviser hysteresis. Det betyder, at hvis den strukturelle ledighed stiger med eksempelvis 25. personer som følge af denne krise, vil den strukturelle ledighed også fremadrettet ligge 25. personer højere, end den gjorde før krisen, hvis konjunktursituationen fremadrettet blot bliver normal. 7
8 Boks 3. Persistens i den strukturelle ledighed Man kan estimere ligningen u* = a u*(-1) + b, hvor u* er den strukturelle ledighed og a og b er konstanter. u*(-1) betyder foregående periodes strukturelle ledighed. Estimerer man denne ligning på baggrund af Vismændenes og Finansministeriets serier for den strukturelle ledighed, får man resultaterne vist i tabel B3. Tabel B4. ionsresultater Det Økonomiske Råd - Strukturel ledighed forrige periode 1,346 29, Konstant -,37 1, ionsperiode R 2 =,97 s =,37 Finansministeriet - Strukturel ledighed forrige periode 1,265 2, Konstant -,3, ionsperiode R 2 =,94 s =,49 Som det fremgår, er estimatet til foregående periodes strukturelle ledighed meget tæt på 1 i begge estimationer. Samtidig er konstantleddet i begge estimationer meget lille og en ligeså. Det kunne tyde på, at den strukturelle ledighed er en såkaldt random walk uden vækst, og at ændringer i den strukturelle ledighed derfor er permanente. Et såkaldt ADF(1)-test (Argumented Dickey-Fuller test) afviser ikke dette. Derfor kan det ikke afvises, at u* = u*(-1), og dermed er ændringer i den strukturelle ledighed permanente. Denne egenskab er også kendt som hysteresis. Kilde: Egne beregninger Anm.: Som den historiske strukturelle ledighedsgrad er den strukturelle ledighedsgrad fra Vismandsrapporten, Dansk Økonomi,forår 29 anvendt samt den strukturelle ledighed fra Økonomisk Redegørelse, maj 29. Figur 3, som viser den faktiske og strukturelle ledighed fra hhv. Finansministeriet og Det Økonomiske Råd, understøtter denne frygt. Det har taget meget lang tid at få nedbragt den strukturelle ledighed til det niveau, den har i dag. Den strukturelle ledighed steg markant i kølvandet på oliekriserne og kartoffelkuren i 1987, og først omkring 1997 nåede man tilbage på 198-niveau. 8
9 Figur 3. Faktisk og strukturel ledighed Faktisk ledighed DØR FM Kilde: AE på baggrund af Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 29 og Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, maj 29. Anm: Før 198 er serien for den strukturelle ledighed fra Det Økonomiske Råd beregnet ved et HP-filter. AEs anbefalinger Her og nu gælder det om at begrænse tabet af arbejdspladser. Det mest effektive våben til den opgave er fremrykning af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. På trods af at BNP voksede med,6 pct. i 3. kvartal 29, er der stadig meget lang vej op til et selvbærende opsving. Dertil kommer, at virksomhederne har masser af ledig kapacitet det betyder, at hvis virksomhederne skal til at producere mere, har de ressourcerne til det uden at skulle investere mere eller ansætte flere medarbejdere. Der kan således gå noget tid, før opsvinget forplanter sig til arbejdsmarkedet. Endvidere er flere af vores vigtigste samhandelspartnere begyndt at tænke på at stramme finanspolitikken. Det kan hæmme det spirende opsving. AE anbefaler derfor fortsat at fremrykke offentlige investeringer. Hvis man fx fremrykker offentlige investeringer for yderligere 1-15 mia. kr. fordelt over 21 og 211, kan man redde op i mod 1. arbejdspladser. Det er dog mindst lige så vigtigt at mindske risikoen for at dem, der bliver arbejdsløse, bliver hængende i langtidsledighed. Risikoen opstår bl.a., fordi de arbejdsløse mister kompetencer, mens de er arbejdsløse og derved får sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse, når konjunkturerne vender igen. Derfor er det meget vigtigt, at arbejdsløse får bedre muligheder for efteruddannelse, og unge uden uddannelse skal have en uddannelse. Man bør også overveje en større brug eller udvidelse af jobrotationsordningen, hvor folk i beskæftigelse får mulighed for uddannelse/videreuddannelse, mod at en arbejdsløs vikarierer imens og dermed beholder kontakten til arbejdsmarkedet. Samtidig skal der være midler nok til voksenlærlingeordningen. Endelig er det nødvendigt at fremrykke aktiveringen. I dag skal ledige over 3 år aktiveres efter ni måneders ledighed. AE har foreslået at fremrykke aktiveringen til efter ½ år. 9
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereDen høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast
Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast Arbejdsløsheden var ved udgangen af 211 på omtrent samme niveau, som da vi tog hul på 211. Ledighedskøen har dermed været præget af en usædvanlig stilstand,
Læs mereSvage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet
Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereStor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige
Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige Nye tal fra jobindsats viser, at antallet af fyringer har været stigende de sidste 3 måneder. Dykker man ned i tallene fremgår det, at det især
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereUnge på kontanthjælp er slået flere år tilbage
Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereLangtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland
Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereLangtidsledigheden stiger
let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereGod samfundsøkonomi i vækstpakke
God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereDanmark er blandt de lande med færrest langtidsledige
Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereArbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereFlere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet
Flere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet Siden opsvinget begyndte i 2013 er der kommet markant flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Målt i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereRekord få ledige kommer i job
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriets Jobindsats.dk viser, at rekord få ledige kommer i job. Den seneste måling, der går frem til. kvartal 010 viser, at kun 9, procent af dem, der påbegyndte et ledighedsforløb,
Læs mereFordobling af langtidsledige koster dyrt på de offentlige finanser
Fordobling af langtidsledige koster dyrt på de offentlige finanser Flere arbejdsløse risikerer at blive fanget i langtidsledighed med stigende strukturel ledighed til følge. Dermed går flere års gevinster
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereTsunamivarsel i de kommunale jobcentre
Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke
Læs mereArbejdsmarkedet under og efter krisen
Arbejdsmarkedet under og efter krisen Erik Bjørsted Arbejdsmarkedsøkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www..dk Disposition Kort sigt : - Krisens betydning for de enkelte brancher - Hvad er de kortsigtede
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs mereLav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked
Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse,
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereOversete ledige øger jobkøen med op imod personer
Oversete ledige øger jobkøen med op imod. personer Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse er der væsentligt flere ledige, end man kan se i de offentlige registre over personer, der modtager
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereDen største krise i nyere tid
Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en
Læs mereOpsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed
Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereArbejdsløshed ujævnt fordelt
Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat
Læs mereDen græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.
Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mere