Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri"

Transkript

1 Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009

2 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten i byggeriet i forskellige europæiske lande på basis af nationalregnskabstal og Eurostats sammenlignelige priser for byggeri. Værditilvæksten pr. beskæftiget i byggeriet i Danmark er den højeste blandt de sammenlignede lande. Det kan enten skyldes høj produktivitet eller høje priser på byggeri i Danmark. Priserne på byggeri er relativt høje i Danmark og korrigeres værditilvæksten pr. beskæftiget herfor, ligger produktiviteten i Danmark i midten af de sammenlignede lande. Udgiver: Erhvervs- og Byggestyrelsen Ansvarlig institution: Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter: Erhvervs- og Byggestyrelsen Sprog: Dansk Digital ISBN nr: Version: 1.0 Versionsdato: Publiceringsstandard nr.: Dataformater: html,htm,jpg,gif,pdf,css,js Udgiverkategori: Statslig Emneord: Produktivitet, produktivitetsniveau, byggeri, byggepriser Copyright: Erhvervs- og Byggestyrelsen 1

3 Indholdsfortegnelse: Forord Indledning og resume af resultater Arbejdskraftproduktivitet i byggeriet i forskellige lande Pris og produktivitet i byggeriet teori om målemetoder Konklusion Litteratur og datakilder Bilag

4 Forord Rapporten sammenligner produktiviteten for de udførende byggeerhverv i Danmark og 10 andre europæiske lande 1. Rapporten skal danne et bedre grundlag for den løbende debat om byggeriets præstationer, og skal ses i relation til Erhvervs- og Byggestyrelsens overordnede målsætning om at bidrage til bedre og billigere byggeri. I den sammenhæng er internationale sammenligninger relevante, fordi de kan afdække, om der er et stort produktivitetsgap mellem byggeriet i Danmark og andre lande. Rapporten er således med til at undersøge, om der er rum for forbedringer i byggeriet i Danmark. Rapporten sammenligninger niveauet for produktiviteten, mens tidligere internationale sammenligninger har primært fokuseret på produktivitetsvækst. Rapportens beregninger er således på et mere grundlæggende plan end tidligere undersøgelser. Rapporten er skrevet af studentermedarbejder Rasmus Lundorff og fuldmægtig Martin Rasmussen. 2 1 Frankrig, Belgien, Holland, Finland, Sverige, UK, Italien, Spanien, Tyskland og Portugal. 2 Rapporten sigter på at fremme diskussionen blandt fagfolk om forhold, der er relevante for Erhvervs- og Byggestyrelsens arbejde. Bemærkninger kan gives til Martin Rasmussen ( tlf.: ). 3

5 1. Indledning og resume af resultater Denne analyse handler om produktivitet i byggeriet i forskellige lande. Produktivitet er et teknisk begreb, der indirekte viser byggeriets evne til at skabe gode og billige bygninger til familier og virksomheder. Sammenligningen mellem forskellige lande kan pege på, om byggeriet i Danmark har oplagte muligheder for at blive mere produktivt. Produktivitetsanalyser er derfor et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe gode rammer for erhvervslivet i Danmark. Analysens resultater: 1. Hver ansat i dansk byggeri skaber en relativ høj værditilvækst, og arbejdsomkostningerne er relativt høje. Denne høje værditilvækst/arbejdskraftomkostning kan skyldes høj produktivitet i Danmark. 2. Priserne på byggeri er imidlertid ligeledes relativt høje i Danmark sammenlignet med andre lande, og de høje priser kan også forklare den høje værditilvækst og de høje arbejdsomkostninger i Danmark. 3. Når værditilvæksten pr. beskæftiget korrigeres med priser på byggeri, befinder produktiviteten i byggeriet i Danmark sig i midtergruppen af lande. Således skiller Danmark sig ikke ud fra gennemsnittet af andre europæiske lande, hverken i positiv eller negativ retning. I modsætning til mange tidligere analyser 3 fokuseres på niveauet for produktiviteten, snarere end væksten. Forholdsvis nyt er også anvendelsen af særlig prisstatistik for byggeri i produktivitetsanalyser for byggeriet. Analysen er baseret på overordnet statistik for 11 EU-lande. Det betyder, at landenes byggeaktiviteter i høj grad er dækket af beskrivelserne i analysen, men også at beskrivelserne er forholdsvis forenklede. Specielt kan fremhæves, at der er set på det samlede byggeri inden for nybyggeri, reparationer og anlæg. Desuden kan den anvendte prisstatistik 3 Se fx Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003). 4

6 for byggeri tænkes ikke at være helt præcis. Endelig skal det nævnes, at analysen beskriver tilstanden i forskellige lande snarere end at give årsagsforklaringer til forskelle. I kapitel 2 vises forskellige konkrete resultater fra internationale sammenligninger af produktiviteten i byggeerhvervet. I kapitel 3 diskuteres de anvendte begreber mere principielt. 5

7 2. Arbejdskraftproduktivitet i byggeriet i forskellige lande For familier, virksomheder og for samfundet som helhed er det pris og kvalitet for byggeriet, der er vigtigt. Denne analyse beskæftiger sig imidlertid med en tredje størrelse, nemlig produktiviteten. Produktivitet er en blanding af et fysisk, teknisk og økonomisk begreb, der fortæller, hvor meget der kommer ud af en given indsats af ressourcer. Med en høj produktivitet kan et samfund derfor sikre meget byggeri af god kvalitet til lav pris. Beregninger af produktiviteten er vist nedenfor med tre forskellige metoder. De tre metoder diskuteres nærmere i næste kapitel. Beregningerne er vist grafisk, men tallene bag figurerne er vist i bilag. I 2005 ydede hver dansk bygningsarbejder DKK til sektorens værditilvækst, og Danmark rangerede som nummer 1 blandt de 11 lande, jf. figur 1. Værditilvæksten i Danmark svarer omtrent til værditilvæksten i Frankrig og Belgien, men ligger noget over niveauet i Holland, Finland og UK, og væsentligt højere end i Portugal og måske overraskende væsentligt højere end i Tyskland. Som i 2005 havde Danmark, Frankrig og Belgien også højest værditilvækst pr. beskæftiget i Den største forskel på rangordningen af lande i de to år er, at byggeriet i UK er rykket kraftigt opad i rangordningen, mens det omvendte er tilfældet for byggeriet i Tyskland. Udviklingen hænger givetvis sammen med en meget forskellig konjunktursituation for byggeriet i de to lande. I Tyskland er aktiviteten i byggeriet faldet kraftigt, mens det modsatte er tilfældet i UK. Ofte vil arbejdskraftproduktiviteten falde, når konjunktursituationen er dårlig, fordi virksomhederne er tilbageholdende med at afskedige medarbejdere. 4 Desuden kan konjunkturudsving påvirke forholdet mellem nybyggeri, anlæg og renovering og derigennem påvirke produktivitetsniveauet. Endelig er priserne på byggeriet steget kraftigt i UK, men ikke i Tyskland i den pågældende periode. Der er således både en reel og en nominel forklaring på udviklingen i rangordningen for de to lande. 4 Denne forklaring kan være relevant for Tyskland, hvor det er svært at afskedige medarbejdere, i hvert fald sammenlignet med Danmark. Man kan imidlertid også forestille sig det modsatte, nemlig at det er de mindst produktive medarbejdere, der først afskediges ved nedgang i byggeaktiviteten. 6

8 Figur 1. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget og omregnet til DKK, tusinde kroner, år 2005 og DNK FRA BEL NLD FIN SWE UK ITA ESP GER PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. I øvrigt er der i bilaget vist en figur med værditilvækst pr. time (snarere end pr. beskæftiget). Sammenholder man de to figurer, ser man betydningen af forskellig gennemsnitlig arbejdstid. Den ændrede opgørelse får ikke væsentlig betydning for den samlede rangordning og heller ikke for Danmark. Når produktiviteten i stedet måles som timeomkostning, ligger byggeriet i Danmark efter Holland, på linje med Belgien og Finland, men noget højere end en stor midtergruppe af lande, jf. figur 2. Spanien og Portugal har væsentligt lavere timeomkostninger end andre lande. Arbejdskraftomkostningen pr. time i Danmark var 253 kr. i

9 Figur 2. Produktivitet målt ved arbejdskraftomkostning pr. time i årets priser og omregnet til DKK, kroner, år DNK NLD BEL SWE FIN FRA UK GER ITA ESP PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Overordnet set er der god overensstemmelse mellem de to måder at måle produktivitet på. Frankrig og Spanien er rykket lidt ned i rangordningen i figur 2. Forskellene i rangordningen kan skyldes forskellig arbejdstid, forskellig kapitalanvendelse, eller at arbejdskraftomkostninger ikke svarer til produktiviteten (modsat hvad teorien tilsiger, jf. næste kapitel). Produktivitetsforskellen mellem Tyskland og UK er i vidt omfang udlignet i figur 2, især fordi arbejdstiden er højere i UK end i Tyskland. Når Danmark rangerer højt i figur 1 og 2, kan det skyldes, at beskæftigede i dansk byggeri producerer relativt meget målt i fysiske enheder (fx mange kvadratmeter parcelhus pr. beskæftiget), men det kan også skyldes, at byggerierhvervets produkter er relativt dyre i Danmark. I figur 3 er sammenlignelige byggepriser for 2005 vist. Figuren er baseret på prisen på "standardbyggeri" i forskellige lande målt i nationale valutaer. Da det i princippet er prisen på "samme" byggeri, der måles, afspejler prisforskellene ikke, at der i praksis er kvalitetsforskelle på byggeri i forskellige lande. Priserne omregnes dernæst til samme valuta med de almindelige valutakurser, så man opnår et sammenligneligt mål for prisniveauer i forskellige lande. Hvis et land i figur 3 har en 17 procent højere værdi end 8

10 et andet land, betyder det, at omkostninger ved det samme byggeri er 17 procent højere. Selve værdierne i figuren er forklaret i anmærkningen til figuren. Figuren viser, at byggeprisen i Danmark er den næsthøjeste blandt de viste lande. Den høje pris for Sverige er lidt usædvanlig for netop Figur 3. Sammenligneligt prisniveau for byggeri, momskorrigeret indeks EU15=100 *, år SWE DNK SWE (2003) NLD UK GER FRA ESP FIN LUX BEL ITA PRT Kilde: Eurostat. * Priserne er fra Eurostat og umiddelbart opgjort i køberpriser inkl. moms. Køberpriserne er opgjort som indeks med EU15 som sammenligningsgrundlag (værdi for EU15 er 100). Disse indeks er efterfølgende fraregnet moms, og derfor er gennemsnittet i figuren og for EU15 under 100. Det har dog ikke betydning for sammenligning mellem to lande i figuren. Prisforskelle på faktisk byggeri afspejler naturligvis også kvalitetsforskelle (der som beskrevet ikke er afspejlet i figur 3). Hvis dansk byggeri er af særlig høj kvalitet fx velisoleret vil det trække i retning af, at den relative pris på dansk byggeri er endnu højere, end det fremgår af figur 3. Når produktivitetsberegningerne i figur 1 korrigeres med prisforskellene i figur 3, ligger produktiviteten for byggeriet i Danmark ikke længere i top blandt de europæiske lande, 9

11 jf. figur 4. Danmark ligger på en femteplads. En væsentlig del af den høje indtjening pr. beskæftiget (jf. figur 1) i byggeriet i Danmark skyldes således, at prisen på byggeri i Danmark er relativt høj. I Belgien og Frankrig er byggepriserne lave, og produktiviteten for disse lande ligger derfor i top blandt landene. Figur 4. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget, omregnet til DKK og korrigeret for prisforskelle, tusinde kroner, år BEL FRA ITA FIN DNK NLD UK SWE (2003- pris) ESP GER SWE PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken, figur 3 og egne beregninger. Kvaliteten af resultaterne i figur 4 afhænger naturligvis af kvaliteten af de statistiske opgørelser, som Eurostat laver for et standardbyggeri. I bilagets figur 6 er vist, at Eurostats beregninger er robuste over tid. Opgørelserne af byggepriser stemmer for Danmarks vedkommende nogenlunde overens med en tidligere analyse på området, se Erhvervs- og Byggestyrelsen (2000). 10

12 Eurostats sammenlignelige priser Formålet med Eurostats beregning af sammenlignelige priser på tværs af lande er dels selve prissammenligningen, dels at kunne bruge de beregnede priser til at deflatere opgørelser af fx omsætning målt i løbende priser, så der opnås mængdeopgørelser, der er sammenlignelige over landene. Derigennem kan reelle forskelle mellem lande måles, og når oplysninger om arbejdskraftindsats inddrages produktivitetsberegninger kan foretages som ovenfor. For byggeerhvervet tages udgangspunkt i 16 standardbyggerier, fx et enfamilies europæisk hus, et enfamilies portugisisk hus, en kontorbygning og en asfaltvej. Hvert af disse standardbyggerier eller -anlæg er specificeret i adskillige komponenter, fx kvadratmeter ydervæg af bestemt karakter. Prisen på disse komponenter er fundet i hvert land. (Se litteraturlisten.) Dette giver som udgangspunkt bygninger eller anlæg, der er meget sammenlignelige. Omvendt er byggerierne ikke nødvendigvis særligt repræsentative for de enkelte lande. For eksempel beder Eurostat i princippet om priser på et hus med samme isolering i Danmark og Portugal. Eurostat tillader derfor en vis tilpasning af standardhusene i de forskellige lande. Vægten er dog lagt på sammenlignelighed frem for repræsentativitet. Opgørelserne er baseret på få observationer i hvert land. Data er indsamlet ved, at Eurostat har bedt eksperter i hvert land skønne over priserne på de forskellige komponenter i standardbyggerierne. Hvis dataindsamlingen var meget usikker, kunne man forvente, at data fluktuerede meget fra år til år, men det sker som nævnt kun i få tilfælde (jf. figur 6 i bilaget). Kvalitetsforskelle er ikke helt elimineret. Det skyldes dels, at der tillades visse funktionelle forskelle, dels at der kan være kvalitetsforskelle i de specificerede komponenter, Eurostat beder om priser på. Uagtet disse forbehold er Eurostats beregning af sammenlignelige priser de mest autoritative og relevante opgørelser af byggepriser, der findes. Resultaterne skal blot anvendes med de forbehold, der er taget ovenfor. Principielle årsager til produktivitets- og prisforskelle Til trods for, at rapporten ikke statistisk belyser årsagerne til produktivitets- eller prisforskelle, er det relevant kort at nævne nogle af de forhold, der i hvert fald teoretisk kan være årsag til disse forskelle. Produktion af fx byggeri skabes af en lang række produktionsfaktorer, fx arbejdskraft og maskiner af forskellig kvalitet, men i produktivitetsberegningerne er det kun arbejdskraften, der indgår i nævneren. Når produktiviteten i byggeriet i Danmark således er relativt høj, kan det skyldes, at hver beskæftiget har relativt mange, gode tekniske hjælpe- 11

13 midler til rådighed og er uddannet til at bruge dem. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil senere lave produktivitetsberegninger, hvor flere produktionsfaktorer indgår. Derudover viser mange empiriske studier, at det ikke kun er mængden og kvaliteten af teknisk udstyr og arbejdskraft, der kan forklare produktiviteten. En væsentlig "rest" forbliver uforklaret. Organisering af arbejdet og motivationen for alle involverede kan ganske givet forklare meget af denne rest. For byggeriet i Danmark har netop organisering og samarbejde da også været det måske mest diskuterede emne i mange år, når fokus har været på byggeriets præstationer. At et land har relativt mange og gode tekniske hjælpemidler og en relativt godt uddannet arbejdsstyrke til rådighed er udtryk for, at landet i historiens løb har afsat ressourcer til opbygning heraf gennem opsparing (dvs. afståelse fra umiddelbart forbrug). Investeringer og overførsel af viden fra et land til et andet kan ligeledes øge produktiviteten i det modtagende land. Hvis erhvervsklimaet i Danmark er passende gunstigt, kan man derfor forestille sig, at udenlandske byggevirksomheder vil etablere sig i Danmark for at udnytte de felter, hvor de medbringer særlige kompetencer fra deres hjemlande. Omvendt kan danske byggevirksomheder etablere sig i andre lande for at udnytte deres egne fordele. Danmark hører generelt til blandt de rigeste lande i verden. Det kan være med til at forklare de relativt høje priser på byggeri i Danmark. Den grundlæggende kilde til høj velstand er høj produktivitet i mange, men ikke nødvendigvis alle, brancher. Den høje produktivitet kommer bl.a. til udtryk ved høje lønninger. I rige lande vil der være relativt høje lønninger i alle brancher, uanset branchens produktivitetsniveau, fordi der er konkurrence på arbejdsmarkedet. I brancher, hvor der er livlig international handel og konkurrence, kan lønforskelle mellem ansatte i forskellige lande kun opretholdes, hvis der er tilsvarende produktivitetsforskelle mellem landene ellers udkonkurreres høj-lønslandet. I hjemmemarkedsbrancher som byggeriet kan lønnen godt være høj sammenlignet med andre lande, selv om produktiviteten ikke er tilsvarende højere end i andre lande. Kombinationen af relativt høje lønomkostninger og moderat produktivitet vil komme til udtryk ved, at priserne i branchen bliver relativt høje. 12

14 I figur 7 i bilaget er vist, at priserne på byggeri er højere, desto rigere landet er, hvilket understøtter ovenstående forklaring. Danmark har højest BNP pr. indbygger, og der er derfor ikke noget usædvanlig i, at prisen på byggeri i Danmark er relativt høj. 13

15 3. Pris og produktivitet i byggeriet teori om målemetoder Det mest anvendte produktivitetsmål er den gennemsnitlige arbejdskraftproduktivitet. For byggeriet er definitionen: (1) Arbejdskraftsproduktivitet i byggeriet = Værditilvækst i byggeriet (national valuta) Beskæftigelse i byggeriet Værditilvæksten er lig produktionsværdien (omsætningen) fratrukket indkøb af materialer. Navnet udtrykker således præcist, hvad det dækker over, nemlig den værdi, som medarbejderne i en virksomhed eller en branche "lægger oven i" de materialer, de indkøber (fx værdien af, at indkøbte mursten og vinduer sættes sammen til et hus). Produktivitetsberegningerne i rapporten vedrører det, der i de fleste statistiske opgørelser og i almindelig tale benævnes som byggeerhvervet, eller eventuelt de udførende byggeerhverv (entreprenørvirksomhed, tømrere, murere, malere o.l.). Værditilvæksten i tælleren i (1) er således fratrukket disse byggeerhvervs indkøb af varer i andre erhverv (fx trælastprodukter, el- og vvs-artikler eller rådgivning fra arkitekter og ingeniører). Ligeledes omfatter nævneren kun de beskæftigede i de udførende byggeerhverv. I rapporten sondres der ikke mellem nybyggeri, reparationer og anlægsvirksomhed. Byggeriet analyseres som ét erhverv. Det kan give en skævvridning/bias i resultaterne, fordi produktiviteten kan være forskellig inden for nybyggeri og reparation. Hvis et lands byggeerhverv således i særlig høj grad består af nybyggeri, og hvis produktiviteten i nybyggeri er relativt høj, trækker det produktiviteten for den samlede byggesektor op i forhold til lande, hvor reparationer udgør en stor andel af byggesektoren. For Danmarks vedkommende kunne man sagtens foretage produktivitetsmålinger for de tre byggeerhverv hver for sig, men det er vanskeligt at tilvejebringe tilsvarende data for andre lande. Ligning (1) forenkler virkeligheden. Produktionen består i praksis af mange typer input og output. Produktivitet skal egentlig opfattes som et fysisk mål, som fx antal opførte 14

16 kvadratmetre pr. beskæftiget. Når der i tælleren i (1) alligevel indgår en størrelse i kroner, er det fordi byggeriet producerer flere "varer" (nybyggeri og reparationer af forskellig art), og disse varer kan vejes sammen ved hjælp af priserne på varerne. 5 Nævneren i (1) består kun af arbejdskraft, men reelt bliver bygninger også produceret med indsats af maskiner og lignende ("kapital"). Værditilvæksten pr. beskæftiget kan derfor være høj, alene fordi byggevirksomhederne har valgt en kapitalintensiv produktionsform, der kræver store udgifter til fx afskrivninger på maskiner. Bygge- og anlægssektoren er dog forholdsvis arbejdskraftintensiv, hvilket vil sige, at der er mange ansatte i forhold til kapitalapparatets størrelse, og derfor giver det god mening at undersøge, hvor effektiv produktiv den tilknyttede arbejdskraft er. Det er værd at bemærke, at der findes andre typer produktivitetsmålinger, der ikke snævert er fokuseret på inputtet arbejdskraft fx såkaldte vækstregnskaber. I disse regnskaber beregnes "totalfaktorproduktiviteten", som angiver den stigning i produktiviteten, som ikke skyldes øget indsats af produktionsfaktorerne (arbejdskraft og kapital), men som derimod skyldes teknologiske fremskridt og bedre organisering. 6 Omkostninger til arbejdskraft som produktivitetsmål En alternativ måde at måle arbejdskraftproduktiviteten på er at måle omkostningen for arbejdsgiveren ved at ansætte medarbejdere, fx pr. time. Det økonomisk-teoretiske argument herfor er, at virksomheder ikke vil betale mere for arbejdskraften, end den kan skabe af ekstra værdi for virksomheden. Omvendt vil konkurrencen på arbejdsmarkedet drive lønnen op til denne grænse. Teoretisk haves: (2) Marginal arbejdskraftsproduktivitet pr. time = arbejdskraftomkostning pr. time Som antydet i (2) måler omkostningen ikke helt den samme produktivitet som (1). I (1) fordeles den samlede værdiskabelse på alle beskæftigede. I (2) måles ændringen i værdiskabelsen, hvis virksomheden ansætter en person mere (den "marginale" person). Variation i kapitalintensitet (maskiner pr. mand) kan give en bias i produktiviteten målt ved ligning (1). Omvendt er det ikke sikkert, at arbejdskraftomkostningen i praksis svarer til 5 Det økonomisk-teoretiske argument herfor er, at forholdet mellem priser afspejler forholdet mellem den nytte/glæde, som varerne giver forbrugerne. 6 Erhvervs og Byggestyrelsen vil senere lave sådanne vækstregnskaber for byggeriet i forskellige lande. 15

17 marginalproduktiviteten, som teorien ellers tilsiger. Da der således er fejlkilder ved både ligning (1) og (2), er der god grund til at bruge begge metoder for at kontrollere, hvor robuste resultaterne er. Valutakurser eller sammenlignelige priser Når niveauet for produktiviteten sammenlignes mellem flere lande, skal der naturligvis omregnes til samme valuta. Omregningen kan ske ved to metoder: Metode 1: Prisen på et byggeri i de forskellige lande (målt i landenes egen valuta). Metode 2: Den almindelige valutakurs. Metode 1 (anvendt i figur 3 og 4 i foregående kapitel) har den fordel, at man med lidt god vilje direkte kan fortolke produktivitetsmålene som fysiske størrelser nemlig antal "standardhuse". Hvis man fx måler prisen på "et standardhus" og dividerer produktiviteten i (1). Hermed får man (1a) Arbejdskraftsproduktivitet i byggeriet Værditilvækst i byggeriet (national valuta)/prisen på "et standardhus" (nat. valuta) = Beskæftigelse i byggeriet Metoden kræver særlige opgørelser af prisen på byggerier i forskellige lande, hvilket er svært se diskussionen i foregående kapitel om Eurostats sammenlignelige priser. Med en tilsnigelse kan man betragte (1a) som et mål for (1b) Antal standardhuse Beskæftigelse i byggeriet Ligning (1b) er dog kun en tilnærmelse til (1a), fordi prisen på et byggeri også dækker udgifter til hjælpemidler og serviceydelser, der er købt uden for det egentlige byggeerhverv (fx rådgivning og industrielt fremstillede vinduer), mens værditilvækst og beskæftigelse kun vedrører de udførende byggeerhverv. 16

18 Metode 2 er let at anvende, og man kan umiddelbart nemt omregne til fælles valuta. Metode 2 fanger imidlertid ikke, at byggeri i nogle lande kan være særligt dyrt, og metoden har således et "prisproblem", der i princippet er løst ved metode 1. Hvis et byggeri af samme kvalitet er 20 procent dyrere i Tyskland end i Spanien, (hvor valutakursomregning er irrelevant), påvirker denne prisforskel produktiviteten målt ved (1), men ikke ved (1a). 7 Det er fornuftigt at anvende begge metoder, hvis det er praktisk muligt. Niveau eller vækst Når produktiviteten i forskellige lande sammenlignes, er det ofte væksten over en årrække, der sammenlignes 8. Det er imidlertid klart, at det er niveauet for produktivitet, der udtrykker de basale forskelle mellem forskellige lande for en konkret branche, og det er derfor paradoksalt, at der tidligere er foretaget flere studier af vækstrater for produktivitet end af niveauer. Erhvervs- og Byggestyrelsen har også tidligere sammenlignet vækstrater for byggeriet i forskellige lande. Denne rapports bidrag er derfor i høj grad sammenligninger af niveauer af produktivitet. 7 Der er i øvrigt ikke forskel på metode 1 og 2, hvis valutakursen for to lande netop svarer til prisforskellen på byggeri målt i nationale valutaer. I det tilfælde vil byggeri i de to lande koste det samme efter omregning til samme valuta. Økonomisk teori tilsiger netop, at for internationalt handlede varer vil valutakurserne afspejle prisforskelle, således at prisforskelle udlignes, når der regnes i samme valuta. Hvis priserne ikke var ens, vil forbrugerne jo vælge den billigste vare. Argumentet gælder imidlertid kun for internationalt handlede varer, og dermed ikke for bygninger. Se i øvrigt figur 7 i bilaget og teksten til figuren. 8 Som fx i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003). 17

19 4. Konklusion Analysen giver et blandet billede af dansk byggeris produktivitet sammenlignet med andre lande. Umiddelbart synes niveauet for produktiviteten at være relativt høj i Danmark, når man sammenligner værditilvækst pr. beskæftiget eller arbejdskraftomkostninger pr. time. En del af den høje værditilvækst pr. beskæftiget kan skyldes relativt høje byggepriser i Danmark. Høje byggepriser kan også smitte af på relativt høje arbejdskraftomkostninger i Danmark. Korrigeres således for, at byggepriserne i Danmark er relativt høje, er produktiviteten for byggeri i Danmark i midtergruppen af europæiske lande. Det billede, der tegnes i analysen, skal tages med de forbehold, der følger af de anvendte metoder. Der er anvendt overordnet, landsdækkende nationalregnskabstal, således at hele byggeerhvervet er dækket. Dette betyder, at mange relevante sondringer udviskes fx forskelle på reparationer og nybyggeri. Den anvendte måling af byggepriser fra Eurostat er ligeledes usikker. Produktivitetsforskelle mellem lande kan således ikke beregnes præcist, men hovedkonklusionerne fra rapporten er imidlertid klar: Hver ansat i byggeriet i Danmark skaber en høj værditilvækst sammenlignet med andre europæiske lande, men priserne på byggeri er også høj i Danmark. Korrigeres for værditilvæksten, skiller byggeriet i Danmark sig hverken positivt eller negativt ud. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil fremover fortsat undersøge byggeriets præstationer. 18

20 Litteratur og datakilder Eurostats KLEM-database: Eurostats sammenlignelige prisindeks: (Vælg Database/Economy and Finance -> Prices -> Purchasing Power Parities) Eurostat: VAT rates applied in the member states of the European Community, 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2000): Byggeomkostningerne i Danmark. Udarbejdet af Copenhagen Economics. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003): Staten som Bygherre vækst og effektivisering af byggeriet. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007): Byggepolitisk Handlingsplan. Nationalbankens statistikbank: Udtræk af årsgennemsnit for valutakurser. 19

21 Bilag I bilagets tabel 1-4 er data bag figurer 1-4 vist uden yderligere kommentarer. Desuden er et par supplerende figurer vist. Tallene bag figur 1 er vist i tabel 1: Tabel 1. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget og omregnet til DKK, tusinde kroner, år BEL DNK ESP FIN FRA GER ITA NLD PRT SWE UK Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. I figur 1 blev vist, hvordan værditilvæksten pr. beskæftiget varierede på tværs af lande. En naturlig årsag til denne variation er forskelle i arbejdstid. Derfor er der i figur 5 vist værditilvæksten pr. arbejdstime. Forskellen i forhold til figur 1 træder tydeligst frem for Belgien, hvor byggeriet har højest produktivitet, når værditilvæksten sættes i forhold til arbejdstimer. Belgien rykker opad i rangordningen, fordi den gennemsnitlige arbejdstid for byggeriet i Belgien er relativt kort. Tilsvarende er den gennemsnitlig arbejdstid i byggeriet i Finland relativt lang, og Finland har derfor en lavere placering i rangordningen i figur 5 end i figur 1. 20

22 Figur 5. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. time og omregnet til DKK, kroner pr. time, år BEL DNK NLD FRA SWE UK ITA FIN GER ESP PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Tallene bag figur 2 er vist i tabel 2: Tabel 2. Produktivitet målt ved arbejdskraftomkostning pr. time i årets priser og omregnet til DKK med almindelige valutakurser, kroner, år BEL DNK ESP FIN FRA GER ITA NLD PRT SWE UK Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Tallene bag figur 3 er vist i tabel 3: 21

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri

Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Undertitel: Resume: Produktiviteten

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor

Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor Baggrundsrapport for analyse af den danske byggesektor Kortlægning af den danske byggesektors struktur og økonomiske udvikling Energistyrelsen Deloitte Consulting 14. maj 213 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Undertitel: Resume:

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010 Kolofon Titel: Omfanger af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Undertitel: Resume: Rapporten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder.

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder. 1. Byggeriets vægt i økonomien Bygge- og anlægsbranchen spiller en central rolle i dansk økonomi. Derfor er det også relevant at beskæftige sig med sektorens produktivitetsudvikling. Bruttoværditilvæksten

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Nye data og alternative opgørelsesmetoder

Nye data og alternative opgørelsesmetoder Nye data og alternative opgørelsesmetoder Produktivitetskommissionsrapport nr. 2 DANMARKS PRODUKTIVITET NYE DATA OG ALTERNATIVE OPGØRELSESMETODER 4 1.1 Det overordnede problem og revisioner i nationalregnskaberne

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere