Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri"

Transkript

1 Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009

2 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten i byggeriet i forskellige europæiske lande på basis af nationalregnskabstal og Eurostats sammenlignelige priser for byggeri. Værditilvæksten pr. beskæftiget i byggeriet i Danmark er den højeste blandt de sammenlignede lande. Det kan enten skyldes høj produktivitet eller høje priser på byggeri i Danmark. Priserne på byggeri er relativt høje i Danmark og korrigeres værditilvæksten pr. beskæftiget herfor, ligger produktiviteten i Danmark i midten af de sammenlignede lande. Udgiver: Erhvervs- og Byggestyrelsen Ansvarlig institution: Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter: Erhvervs- og Byggestyrelsen Sprog: Dansk Digital ISBN nr: Version: 1.0 Versionsdato: Publiceringsstandard nr.: Dataformater: html,htm,jpg,gif,pdf,css,js Udgiverkategori: Statslig Emneord: Produktivitet, produktivitetsniveau, byggeri, byggepriser Copyright: Erhvervs- og Byggestyrelsen 1

3 Indholdsfortegnelse: Forord Indledning og resume af resultater Arbejdskraftproduktivitet i byggeriet i forskellige lande Pris og produktivitet i byggeriet teori om målemetoder Konklusion Litteratur og datakilder Bilag

4 Forord Rapporten sammenligner produktiviteten for de udførende byggeerhverv i Danmark og 10 andre europæiske lande 1. Rapporten skal danne et bedre grundlag for den løbende debat om byggeriets præstationer, og skal ses i relation til Erhvervs- og Byggestyrelsens overordnede målsætning om at bidrage til bedre og billigere byggeri. I den sammenhæng er internationale sammenligninger relevante, fordi de kan afdække, om der er et stort produktivitetsgap mellem byggeriet i Danmark og andre lande. Rapporten er således med til at undersøge, om der er rum for forbedringer i byggeriet i Danmark. Rapporten sammenligninger niveauet for produktiviteten, mens tidligere internationale sammenligninger har primært fokuseret på produktivitetsvækst. Rapportens beregninger er således på et mere grundlæggende plan end tidligere undersøgelser. Rapporten er skrevet af studentermedarbejder Rasmus Lundorff og fuldmægtig Martin Rasmussen. 2 1 Frankrig, Belgien, Holland, Finland, Sverige, UK, Italien, Spanien, Tyskland og Portugal. 2 Rapporten sigter på at fremme diskussionen blandt fagfolk om forhold, der er relevante for Erhvervs- og Byggestyrelsens arbejde. Bemærkninger kan gives til Martin Rasmussen ( tlf.: ). 3

5 1. Indledning og resume af resultater Denne analyse handler om produktivitet i byggeriet i forskellige lande. Produktivitet er et teknisk begreb, der indirekte viser byggeriets evne til at skabe gode og billige bygninger til familier og virksomheder. Sammenligningen mellem forskellige lande kan pege på, om byggeriet i Danmark har oplagte muligheder for at blive mere produktivt. Produktivitetsanalyser er derfor et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe gode rammer for erhvervslivet i Danmark. Analysens resultater: 1. Hver ansat i dansk byggeri skaber en relativ høj værditilvækst, og arbejdsomkostningerne er relativt høje. Denne høje værditilvækst/arbejdskraftomkostning kan skyldes høj produktivitet i Danmark. 2. Priserne på byggeri er imidlertid ligeledes relativt høje i Danmark sammenlignet med andre lande, og de høje priser kan også forklare den høje værditilvækst og de høje arbejdsomkostninger i Danmark. 3. Når værditilvæksten pr. beskæftiget korrigeres med priser på byggeri, befinder produktiviteten i byggeriet i Danmark sig i midtergruppen af lande. Således skiller Danmark sig ikke ud fra gennemsnittet af andre europæiske lande, hverken i positiv eller negativ retning. I modsætning til mange tidligere analyser 3 fokuseres på niveauet for produktiviteten, snarere end væksten. Forholdsvis nyt er også anvendelsen af særlig prisstatistik for byggeri i produktivitetsanalyser for byggeriet. Analysen er baseret på overordnet statistik for 11 EU-lande. Det betyder, at landenes byggeaktiviteter i høj grad er dækket af beskrivelserne i analysen, men også at beskrivelserne er forholdsvis forenklede. Specielt kan fremhæves, at der er set på det samlede byggeri inden for nybyggeri, reparationer og anlæg. Desuden kan den anvendte prisstatistik 3 Se fx Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003). 4

6 for byggeri tænkes ikke at være helt præcis. Endelig skal det nævnes, at analysen beskriver tilstanden i forskellige lande snarere end at give årsagsforklaringer til forskelle. I kapitel 2 vises forskellige konkrete resultater fra internationale sammenligninger af produktiviteten i byggeerhvervet. I kapitel 3 diskuteres de anvendte begreber mere principielt. 5

7 2. Arbejdskraftproduktivitet i byggeriet i forskellige lande For familier, virksomheder og for samfundet som helhed er det pris og kvalitet for byggeriet, der er vigtigt. Denne analyse beskæftiger sig imidlertid med en tredje størrelse, nemlig produktiviteten. Produktivitet er en blanding af et fysisk, teknisk og økonomisk begreb, der fortæller, hvor meget der kommer ud af en given indsats af ressourcer. Med en høj produktivitet kan et samfund derfor sikre meget byggeri af god kvalitet til lav pris. Beregninger af produktiviteten er vist nedenfor med tre forskellige metoder. De tre metoder diskuteres nærmere i næste kapitel. Beregningerne er vist grafisk, men tallene bag figurerne er vist i bilag. I 2005 ydede hver dansk bygningsarbejder DKK til sektorens værditilvækst, og Danmark rangerede som nummer 1 blandt de 11 lande, jf. figur 1. Værditilvæksten i Danmark svarer omtrent til værditilvæksten i Frankrig og Belgien, men ligger noget over niveauet i Holland, Finland og UK, og væsentligt højere end i Portugal og måske overraskende væsentligt højere end i Tyskland. Som i 2005 havde Danmark, Frankrig og Belgien også højest værditilvækst pr. beskæftiget i Den største forskel på rangordningen af lande i de to år er, at byggeriet i UK er rykket kraftigt opad i rangordningen, mens det omvendte er tilfældet for byggeriet i Tyskland. Udviklingen hænger givetvis sammen med en meget forskellig konjunktursituation for byggeriet i de to lande. I Tyskland er aktiviteten i byggeriet faldet kraftigt, mens det modsatte er tilfældet i UK. Ofte vil arbejdskraftproduktiviteten falde, når konjunktursituationen er dårlig, fordi virksomhederne er tilbageholdende med at afskedige medarbejdere. 4 Desuden kan konjunkturudsving påvirke forholdet mellem nybyggeri, anlæg og renovering og derigennem påvirke produktivitetsniveauet. Endelig er priserne på byggeriet steget kraftigt i UK, men ikke i Tyskland i den pågældende periode. Der er således både en reel og en nominel forklaring på udviklingen i rangordningen for de to lande. 4 Denne forklaring kan være relevant for Tyskland, hvor det er svært at afskedige medarbejdere, i hvert fald sammenlignet med Danmark. Man kan imidlertid også forestille sig det modsatte, nemlig at det er de mindst produktive medarbejdere, der først afskediges ved nedgang i byggeaktiviteten. 6

8 Figur 1. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget og omregnet til DKK, tusinde kroner, år 2005 og DNK FRA BEL NLD FIN SWE UK ITA ESP GER PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. I øvrigt er der i bilaget vist en figur med værditilvækst pr. time (snarere end pr. beskæftiget). Sammenholder man de to figurer, ser man betydningen af forskellig gennemsnitlig arbejdstid. Den ændrede opgørelse får ikke væsentlig betydning for den samlede rangordning og heller ikke for Danmark. Når produktiviteten i stedet måles som timeomkostning, ligger byggeriet i Danmark efter Holland, på linje med Belgien og Finland, men noget højere end en stor midtergruppe af lande, jf. figur 2. Spanien og Portugal har væsentligt lavere timeomkostninger end andre lande. Arbejdskraftomkostningen pr. time i Danmark var 253 kr. i

9 Figur 2. Produktivitet målt ved arbejdskraftomkostning pr. time i årets priser og omregnet til DKK, kroner, år DNK NLD BEL SWE FIN FRA UK GER ITA ESP PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Overordnet set er der god overensstemmelse mellem de to måder at måle produktivitet på. Frankrig og Spanien er rykket lidt ned i rangordningen i figur 2. Forskellene i rangordningen kan skyldes forskellig arbejdstid, forskellig kapitalanvendelse, eller at arbejdskraftomkostninger ikke svarer til produktiviteten (modsat hvad teorien tilsiger, jf. næste kapitel). Produktivitetsforskellen mellem Tyskland og UK er i vidt omfang udlignet i figur 2, især fordi arbejdstiden er højere i UK end i Tyskland. Når Danmark rangerer højt i figur 1 og 2, kan det skyldes, at beskæftigede i dansk byggeri producerer relativt meget målt i fysiske enheder (fx mange kvadratmeter parcelhus pr. beskæftiget), men det kan også skyldes, at byggerierhvervets produkter er relativt dyre i Danmark. I figur 3 er sammenlignelige byggepriser for 2005 vist. Figuren er baseret på prisen på "standardbyggeri" i forskellige lande målt i nationale valutaer. Da det i princippet er prisen på "samme" byggeri, der måles, afspejler prisforskellene ikke, at der i praksis er kvalitetsforskelle på byggeri i forskellige lande. Priserne omregnes dernæst til samme valuta med de almindelige valutakurser, så man opnår et sammenligneligt mål for prisniveauer i forskellige lande. Hvis et land i figur 3 har en 17 procent højere værdi end 8

10 et andet land, betyder det, at omkostninger ved det samme byggeri er 17 procent højere. Selve værdierne i figuren er forklaret i anmærkningen til figuren. Figuren viser, at byggeprisen i Danmark er den næsthøjeste blandt de viste lande. Den høje pris for Sverige er lidt usædvanlig for netop Figur 3. Sammenligneligt prisniveau for byggeri, momskorrigeret indeks EU15=100 *, år SWE DNK SWE (2003) NLD UK GER FRA ESP FIN LUX BEL ITA PRT Kilde: Eurostat. * Priserne er fra Eurostat og umiddelbart opgjort i køberpriser inkl. moms. Køberpriserne er opgjort som indeks med EU15 som sammenligningsgrundlag (værdi for EU15 er 100). Disse indeks er efterfølgende fraregnet moms, og derfor er gennemsnittet i figuren og for EU15 under 100. Det har dog ikke betydning for sammenligning mellem to lande i figuren. Prisforskelle på faktisk byggeri afspejler naturligvis også kvalitetsforskelle (der som beskrevet ikke er afspejlet i figur 3). Hvis dansk byggeri er af særlig høj kvalitet fx velisoleret vil det trække i retning af, at den relative pris på dansk byggeri er endnu højere, end det fremgår af figur 3. Når produktivitetsberegningerne i figur 1 korrigeres med prisforskellene i figur 3, ligger produktiviteten for byggeriet i Danmark ikke længere i top blandt de europæiske lande, 9

11 jf. figur 4. Danmark ligger på en femteplads. En væsentlig del af den høje indtjening pr. beskæftiget (jf. figur 1) i byggeriet i Danmark skyldes således, at prisen på byggeri i Danmark er relativt høj. I Belgien og Frankrig er byggepriserne lave, og produktiviteten for disse lande ligger derfor i top blandt landene. Figur 4. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget, omregnet til DKK og korrigeret for prisforskelle, tusinde kroner, år BEL FRA ITA FIN DNK NLD UK SWE (2003- pris) ESP GER SWE PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken, figur 3 og egne beregninger. Kvaliteten af resultaterne i figur 4 afhænger naturligvis af kvaliteten af de statistiske opgørelser, som Eurostat laver for et standardbyggeri. I bilagets figur 6 er vist, at Eurostats beregninger er robuste over tid. Opgørelserne af byggepriser stemmer for Danmarks vedkommende nogenlunde overens med en tidligere analyse på området, se Erhvervs- og Byggestyrelsen (2000). 10

12 Eurostats sammenlignelige priser Formålet med Eurostats beregning af sammenlignelige priser på tværs af lande er dels selve prissammenligningen, dels at kunne bruge de beregnede priser til at deflatere opgørelser af fx omsætning målt i løbende priser, så der opnås mængdeopgørelser, der er sammenlignelige over landene. Derigennem kan reelle forskelle mellem lande måles, og når oplysninger om arbejdskraftindsats inddrages produktivitetsberegninger kan foretages som ovenfor. For byggeerhvervet tages udgangspunkt i 16 standardbyggerier, fx et enfamilies europæisk hus, et enfamilies portugisisk hus, en kontorbygning og en asfaltvej. Hvert af disse standardbyggerier eller -anlæg er specificeret i adskillige komponenter, fx kvadratmeter ydervæg af bestemt karakter. Prisen på disse komponenter er fundet i hvert land. (Se litteraturlisten.) Dette giver som udgangspunkt bygninger eller anlæg, der er meget sammenlignelige. Omvendt er byggerierne ikke nødvendigvis særligt repræsentative for de enkelte lande. For eksempel beder Eurostat i princippet om priser på et hus med samme isolering i Danmark og Portugal. Eurostat tillader derfor en vis tilpasning af standardhusene i de forskellige lande. Vægten er dog lagt på sammenlignelighed frem for repræsentativitet. Opgørelserne er baseret på få observationer i hvert land. Data er indsamlet ved, at Eurostat har bedt eksperter i hvert land skønne over priserne på de forskellige komponenter i standardbyggerierne. Hvis dataindsamlingen var meget usikker, kunne man forvente, at data fluktuerede meget fra år til år, men det sker som nævnt kun i få tilfælde (jf. figur 6 i bilaget). Kvalitetsforskelle er ikke helt elimineret. Det skyldes dels, at der tillades visse funktionelle forskelle, dels at der kan være kvalitetsforskelle i de specificerede komponenter, Eurostat beder om priser på. Uagtet disse forbehold er Eurostats beregning af sammenlignelige priser de mest autoritative og relevante opgørelser af byggepriser, der findes. Resultaterne skal blot anvendes med de forbehold, der er taget ovenfor. Principielle årsager til produktivitets- og prisforskelle Til trods for, at rapporten ikke statistisk belyser årsagerne til produktivitets- eller prisforskelle, er det relevant kort at nævne nogle af de forhold, der i hvert fald teoretisk kan være årsag til disse forskelle. Produktion af fx byggeri skabes af en lang række produktionsfaktorer, fx arbejdskraft og maskiner af forskellig kvalitet, men i produktivitetsberegningerne er det kun arbejdskraften, der indgår i nævneren. Når produktiviteten i byggeriet i Danmark således er relativt høj, kan det skyldes, at hver beskæftiget har relativt mange, gode tekniske hjælpe- 11

13 midler til rådighed og er uddannet til at bruge dem. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil senere lave produktivitetsberegninger, hvor flere produktionsfaktorer indgår. Derudover viser mange empiriske studier, at det ikke kun er mængden og kvaliteten af teknisk udstyr og arbejdskraft, der kan forklare produktiviteten. En væsentlig "rest" forbliver uforklaret. Organisering af arbejdet og motivationen for alle involverede kan ganske givet forklare meget af denne rest. For byggeriet i Danmark har netop organisering og samarbejde da også været det måske mest diskuterede emne i mange år, når fokus har været på byggeriets præstationer. At et land har relativt mange og gode tekniske hjælpemidler og en relativt godt uddannet arbejdsstyrke til rådighed er udtryk for, at landet i historiens løb har afsat ressourcer til opbygning heraf gennem opsparing (dvs. afståelse fra umiddelbart forbrug). Investeringer og overførsel af viden fra et land til et andet kan ligeledes øge produktiviteten i det modtagende land. Hvis erhvervsklimaet i Danmark er passende gunstigt, kan man derfor forestille sig, at udenlandske byggevirksomheder vil etablere sig i Danmark for at udnytte de felter, hvor de medbringer særlige kompetencer fra deres hjemlande. Omvendt kan danske byggevirksomheder etablere sig i andre lande for at udnytte deres egne fordele. Danmark hører generelt til blandt de rigeste lande i verden. Det kan være med til at forklare de relativt høje priser på byggeri i Danmark. Den grundlæggende kilde til høj velstand er høj produktivitet i mange, men ikke nødvendigvis alle, brancher. Den høje produktivitet kommer bl.a. til udtryk ved høje lønninger. I rige lande vil der være relativt høje lønninger i alle brancher, uanset branchens produktivitetsniveau, fordi der er konkurrence på arbejdsmarkedet. I brancher, hvor der er livlig international handel og konkurrence, kan lønforskelle mellem ansatte i forskellige lande kun opretholdes, hvis der er tilsvarende produktivitetsforskelle mellem landene ellers udkonkurreres høj-lønslandet. I hjemmemarkedsbrancher som byggeriet kan lønnen godt være høj sammenlignet med andre lande, selv om produktiviteten ikke er tilsvarende højere end i andre lande. Kombinationen af relativt høje lønomkostninger og moderat produktivitet vil komme til udtryk ved, at priserne i branchen bliver relativt høje. 12

14 I figur 7 i bilaget er vist, at priserne på byggeri er højere, desto rigere landet er, hvilket understøtter ovenstående forklaring. Danmark har højest BNP pr. indbygger, og der er derfor ikke noget usædvanlig i, at prisen på byggeri i Danmark er relativt høj. 13

15 3. Pris og produktivitet i byggeriet teori om målemetoder Det mest anvendte produktivitetsmål er den gennemsnitlige arbejdskraftproduktivitet. For byggeriet er definitionen: (1) Arbejdskraftsproduktivitet i byggeriet = Værditilvækst i byggeriet (national valuta) Beskæftigelse i byggeriet Værditilvæksten er lig produktionsværdien (omsætningen) fratrukket indkøb af materialer. Navnet udtrykker således præcist, hvad det dækker over, nemlig den værdi, som medarbejderne i en virksomhed eller en branche "lægger oven i" de materialer, de indkøber (fx værdien af, at indkøbte mursten og vinduer sættes sammen til et hus). Produktivitetsberegningerne i rapporten vedrører det, der i de fleste statistiske opgørelser og i almindelig tale benævnes som byggeerhvervet, eller eventuelt de udførende byggeerhverv (entreprenørvirksomhed, tømrere, murere, malere o.l.). Værditilvæksten i tælleren i (1) er således fratrukket disse byggeerhvervs indkøb af varer i andre erhverv (fx trælastprodukter, el- og vvs-artikler eller rådgivning fra arkitekter og ingeniører). Ligeledes omfatter nævneren kun de beskæftigede i de udførende byggeerhverv. I rapporten sondres der ikke mellem nybyggeri, reparationer og anlægsvirksomhed. Byggeriet analyseres som ét erhverv. Det kan give en skævvridning/bias i resultaterne, fordi produktiviteten kan være forskellig inden for nybyggeri og reparation. Hvis et lands byggeerhverv således i særlig høj grad består af nybyggeri, og hvis produktiviteten i nybyggeri er relativt høj, trækker det produktiviteten for den samlede byggesektor op i forhold til lande, hvor reparationer udgør en stor andel af byggesektoren. For Danmarks vedkommende kunne man sagtens foretage produktivitetsmålinger for de tre byggeerhverv hver for sig, men det er vanskeligt at tilvejebringe tilsvarende data for andre lande. Ligning (1) forenkler virkeligheden. Produktionen består i praksis af mange typer input og output. Produktivitet skal egentlig opfattes som et fysisk mål, som fx antal opførte 14

16 kvadratmetre pr. beskæftiget. Når der i tælleren i (1) alligevel indgår en størrelse i kroner, er det fordi byggeriet producerer flere "varer" (nybyggeri og reparationer af forskellig art), og disse varer kan vejes sammen ved hjælp af priserne på varerne. 5 Nævneren i (1) består kun af arbejdskraft, men reelt bliver bygninger også produceret med indsats af maskiner og lignende ("kapital"). Værditilvæksten pr. beskæftiget kan derfor være høj, alene fordi byggevirksomhederne har valgt en kapitalintensiv produktionsform, der kræver store udgifter til fx afskrivninger på maskiner. Bygge- og anlægssektoren er dog forholdsvis arbejdskraftintensiv, hvilket vil sige, at der er mange ansatte i forhold til kapitalapparatets størrelse, og derfor giver det god mening at undersøge, hvor effektiv produktiv den tilknyttede arbejdskraft er. Det er værd at bemærke, at der findes andre typer produktivitetsmålinger, der ikke snævert er fokuseret på inputtet arbejdskraft fx såkaldte vækstregnskaber. I disse regnskaber beregnes "totalfaktorproduktiviteten", som angiver den stigning i produktiviteten, som ikke skyldes øget indsats af produktionsfaktorerne (arbejdskraft og kapital), men som derimod skyldes teknologiske fremskridt og bedre organisering. 6 Omkostninger til arbejdskraft som produktivitetsmål En alternativ måde at måle arbejdskraftproduktiviteten på er at måle omkostningen for arbejdsgiveren ved at ansætte medarbejdere, fx pr. time. Det økonomisk-teoretiske argument herfor er, at virksomheder ikke vil betale mere for arbejdskraften, end den kan skabe af ekstra værdi for virksomheden. Omvendt vil konkurrencen på arbejdsmarkedet drive lønnen op til denne grænse. Teoretisk haves: (2) Marginal arbejdskraftsproduktivitet pr. time = arbejdskraftomkostning pr. time Som antydet i (2) måler omkostningen ikke helt den samme produktivitet som (1). I (1) fordeles den samlede værdiskabelse på alle beskæftigede. I (2) måles ændringen i værdiskabelsen, hvis virksomheden ansætter en person mere (den "marginale" person). Variation i kapitalintensitet (maskiner pr. mand) kan give en bias i produktiviteten målt ved ligning (1). Omvendt er det ikke sikkert, at arbejdskraftomkostningen i praksis svarer til 5 Det økonomisk-teoretiske argument herfor er, at forholdet mellem priser afspejler forholdet mellem den nytte/glæde, som varerne giver forbrugerne. 6 Erhvervs og Byggestyrelsen vil senere lave sådanne vækstregnskaber for byggeriet i forskellige lande. 15

17 marginalproduktiviteten, som teorien ellers tilsiger. Da der således er fejlkilder ved både ligning (1) og (2), er der god grund til at bruge begge metoder for at kontrollere, hvor robuste resultaterne er. Valutakurser eller sammenlignelige priser Når niveauet for produktiviteten sammenlignes mellem flere lande, skal der naturligvis omregnes til samme valuta. Omregningen kan ske ved to metoder: Metode 1: Prisen på et byggeri i de forskellige lande (målt i landenes egen valuta). Metode 2: Den almindelige valutakurs. Metode 1 (anvendt i figur 3 og 4 i foregående kapitel) har den fordel, at man med lidt god vilje direkte kan fortolke produktivitetsmålene som fysiske størrelser nemlig antal "standardhuse". Hvis man fx måler prisen på "et standardhus" og dividerer produktiviteten i (1). Hermed får man (1a) Arbejdskraftsproduktivitet i byggeriet Værditilvækst i byggeriet (national valuta)/prisen på "et standardhus" (nat. valuta) = Beskæftigelse i byggeriet Metoden kræver særlige opgørelser af prisen på byggerier i forskellige lande, hvilket er svært se diskussionen i foregående kapitel om Eurostats sammenlignelige priser. Med en tilsnigelse kan man betragte (1a) som et mål for (1b) Antal standardhuse Beskæftigelse i byggeriet Ligning (1b) er dog kun en tilnærmelse til (1a), fordi prisen på et byggeri også dækker udgifter til hjælpemidler og serviceydelser, der er købt uden for det egentlige byggeerhverv (fx rådgivning og industrielt fremstillede vinduer), mens værditilvækst og beskæftigelse kun vedrører de udførende byggeerhverv. 16

18 Metode 2 er let at anvende, og man kan umiddelbart nemt omregne til fælles valuta. Metode 2 fanger imidlertid ikke, at byggeri i nogle lande kan være særligt dyrt, og metoden har således et "prisproblem", der i princippet er løst ved metode 1. Hvis et byggeri af samme kvalitet er 20 procent dyrere i Tyskland end i Spanien, (hvor valutakursomregning er irrelevant), påvirker denne prisforskel produktiviteten målt ved (1), men ikke ved (1a). 7 Det er fornuftigt at anvende begge metoder, hvis det er praktisk muligt. Niveau eller vækst Når produktiviteten i forskellige lande sammenlignes, er det ofte væksten over en årrække, der sammenlignes 8. Det er imidlertid klart, at det er niveauet for produktivitet, der udtrykker de basale forskelle mellem forskellige lande for en konkret branche, og det er derfor paradoksalt, at der tidligere er foretaget flere studier af vækstrater for produktivitet end af niveauer. Erhvervs- og Byggestyrelsen har også tidligere sammenlignet vækstrater for byggeriet i forskellige lande. Denne rapports bidrag er derfor i høj grad sammenligninger af niveauer af produktivitet. 7 Der er i øvrigt ikke forskel på metode 1 og 2, hvis valutakursen for to lande netop svarer til prisforskellen på byggeri målt i nationale valutaer. I det tilfælde vil byggeri i de to lande koste det samme efter omregning til samme valuta. Økonomisk teori tilsiger netop, at for internationalt handlede varer vil valutakurserne afspejle prisforskelle, således at prisforskelle udlignes, når der regnes i samme valuta. Hvis priserne ikke var ens, vil forbrugerne jo vælge den billigste vare. Argumentet gælder imidlertid kun for internationalt handlede varer, og dermed ikke for bygninger. Se i øvrigt figur 7 i bilaget og teksten til figuren. 8 Som fx i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003). 17

19 4. Konklusion Analysen giver et blandet billede af dansk byggeris produktivitet sammenlignet med andre lande. Umiddelbart synes niveauet for produktiviteten at være relativt høj i Danmark, når man sammenligner værditilvækst pr. beskæftiget eller arbejdskraftomkostninger pr. time. En del af den høje værditilvækst pr. beskæftiget kan skyldes relativt høje byggepriser i Danmark. Høje byggepriser kan også smitte af på relativt høje arbejdskraftomkostninger i Danmark. Korrigeres således for, at byggepriserne i Danmark er relativt høje, er produktiviteten for byggeri i Danmark i midtergruppen af europæiske lande. Det billede, der tegnes i analysen, skal tages med de forbehold, der følger af de anvendte metoder. Der er anvendt overordnet, landsdækkende nationalregnskabstal, således at hele byggeerhvervet er dækket. Dette betyder, at mange relevante sondringer udviskes fx forskelle på reparationer og nybyggeri. Den anvendte måling af byggepriser fra Eurostat er ligeledes usikker. Produktivitetsforskelle mellem lande kan således ikke beregnes præcist, men hovedkonklusionerne fra rapporten er imidlertid klar: Hver ansat i byggeriet i Danmark skaber en høj værditilvækst sammenlignet med andre europæiske lande, men priserne på byggeri er også høj i Danmark. Korrigeres for værditilvæksten, skiller byggeriet i Danmark sig hverken positivt eller negativt ud. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil fremover fortsat undersøge byggeriets præstationer. 18

20 Litteratur og datakilder Eurostats KLEM-database: Eurostats sammenlignelige prisindeks: (Vælg Database/Economy and Finance -> Prices -> Purchasing Power Parities) Eurostat: VAT rates applied in the member states of the European Community, 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2000): Byggeomkostningerne i Danmark. Udarbejdet af Copenhagen Economics. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003): Staten som Bygherre vækst og effektivisering af byggeriet. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007): Byggepolitisk Handlingsplan. Nationalbankens statistikbank: Udtræk af årsgennemsnit for valutakurser. 19

21 Bilag I bilagets tabel 1-4 er data bag figurer 1-4 vist uden yderligere kommentarer. Desuden er et par supplerende figurer vist. Tallene bag figur 1 er vist i tabel 1: Tabel 1. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget og omregnet til DKK, tusinde kroner, år BEL DNK ESP FIN FRA GER ITA NLD PRT SWE UK Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. I figur 1 blev vist, hvordan værditilvæksten pr. beskæftiget varierede på tværs af lande. En naturlig årsag til denne variation er forskelle i arbejdstid. Derfor er der i figur 5 vist værditilvæksten pr. arbejdstime. Forskellen i forhold til figur 1 træder tydeligst frem for Belgien, hvor byggeriet har højest produktivitet, når værditilvæksten sættes i forhold til arbejdstimer. Belgien rykker opad i rangordningen, fordi den gennemsnitlige arbejdstid for byggeriet i Belgien er relativt kort. Tilsvarende er den gennemsnitlig arbejdstid i byggeriet i Finland relativt lang, og Finland har derfor en lavere placering i rangordningen i figur 5 end i figur 1. 20

22 Figur 5. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. time og omregnet til DKK, kroner pr. time, år BEL DNK NLD FRA SWE UK ITA FIN GER ESP PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Tallene bag figur 2 er vist i tabel 2: Tabel 2. Produktivitet målt ved arbejdskraftomkostning pr. time i årets priser og omregnet til DKK med almindelige valutakurser, kroner, år BEL DNK ESP FIN FRA GER ITA NLD PRT SWE UK Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Tallene bag figur 3 er vist i tabel 3: 21

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Input-output analyser for byggeriet

Input-output analyser for byggeriet Input-output analyser for byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 1 Indholdsfortegnelse: Forord...3 Resumé...4 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb...5 Kapitel 2 - Hvem bygger?...8 Kapitel

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri

Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Undertitel: Resume: Produktiviteten

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Historisk lav produktivitetsvækst

Historisk lav produktivitetsvækst Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte

Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Modsat det indtryk man ofte får i den offentlige og politiske debat, er der ikke noget der tyder på, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt. Der

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 5 Velstand, vækst og produktivitet 1 Høj produktivitetsvækst er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være blandt de rigeste lande

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere