Udsatte børn i grønland

Transkript

1 Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019

2 Børn i Grønland En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar Findes på under udgivelser

3 Unge i Grønland Else Christensen og Siddhartha Baviskar Findes på under udgivelser Begge rapporter findes på grønlandsk og på dansk

4 Børn i Grønland: Departementet for Familie og Sundhed i Nuuk med ansvar for data-indsamling SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i København med forskningsansvar for teori, metode, spørgeskema, analyser og konklusioner

5 Om projektet 1160 tilfældigt udtrukne børn i alderen 0-14 år Spørgeskema Telefoninterview af mødre - med grønlandske interviewere 90 pct. af de adspurgte deltog Alle byer og bygder er med

6 Rapporten indeholder Resumé af centrale resultater Familie og aktiviteter Børns trivsel Omsorgssvigt Familier, der har modtaget hjælp Ressourcer og trivsel

7 Statistik Det er en kvantitativ undersøgelse Der bruges statistik og ikke cases Vi får et billede af tendenser Aldrig det eneste mulige, der vil altid være anderledes eksempler

8 Resumé i tre punkter De fleste børn i Grønland i alderen 0-14 år har et almindeligt godt og velfungerende liv Et mindretal har alvorlige vanskeligheder. De har trivselsproblemer, skoleproblemer og/eller er udsat for omsorgssvigt Mindretallet er stort. Afhængig af opgørelsen op imod en tredjedel

9 I dag Skolen Børns trivsel Omsorgssvigt Ressourcer og trivsel Fokus på problemer

10 Skolen For børn, der er begyndt i skolen: 67 pct. klarer sig fint Resten har faglige vanskeligheder Dvs. 33 pct. har vanskeligheder 68 pct. af mødrene mener, barnet lærer noget 32 pct. mener ikke barnet lærer noget

11 Problemer i skolen I alt 30 pct. af børnene har faglige vanskeligheder samtidigt med, at de ikke menes at lære noget 30 pct. af børnene har kun lav chance for at få en uddannelse Kun 48 pct. af forældrene er i høj grad tilfredse med barnets skole

12 Hvorfor problemer i skolen? Forskellige muligheder fx: Ufaglærte lærere i bygder og mindre bosteder Ordblindhed Børn skal flytte til byerne for at afslutte folkeskolen hjemve Udeblivelse fra skolen

13 Nutiden trænger sig på Som fanger og fisker kunne drengene klare sig godt uden nogen afsluttet skolegang I dag er det nødvendigt at få flere fagligt uddannede unge, både piger og drenge

14 Måling af børns trivsel (1) Vanskeligheder / styrker (international test) findes på grønlandsk på nettet Temperament Psykosomatiske forhold (forhold knyttet til både psykiske forhold og til kroppen) Rastløshed, aggressivitet og koncentrationsproblemer

15 Måling af børns trivsel (2) Psykologiske forhold Glad/ikke glad for at gå i skole Psykosociale forhold i skolen Bliver drillet Udenfor det sociale fællesskab. Betyder at barnet er alene, ikke har venner eller er med i vennegrupper

16 Test af: Vanskeligheder / styrker Forholdet til jævnaldrende Adfærdsproblemer Hyperaktivitet (over aktive børn) Følelsesmæssige problemer 6 pct. af pigerne og 14 pct. af drengene udenfor det normale område, resten indenfor Som i andre lande, dog lidt flere drenge

17 Relation til jævnaldrende Mere end halvdelen af både piger og drenge har problemer i relation til jævnaldrende Gælder også for børn, der i øvrigt er placeret i normalområdet i testen om styrker og vanskeligheder

18 Problemer i relation til jævnaldrende Kan have sammenhæng med, at man er så få mennesker ( i Grønland) Et samfund baseret på familierne og fødested. Søstre, brødre, kusiner, fætre, grankusiner, granfætre Alle kender alle. Ting bliver ikke glemt. Klogt ikke at være alt for åben

19 Psykologiske forhold 6 pct. af alle børn beskrives som at de virker depressive 5 pct. har både virket triste og deprimerede inden for det sidste år En større del af de ældste børn beskrives som depressive (og triste) Der er lige mange piger og drenge

20 En del unge forsøger selvmord Gennem adskillige år har der været mange selvmord og selvmordsforsøg blandt unge Det kan have sammenhæng med, at det ikke er almindeligt at tale om problemer Specielt ved seksuelle overgreb har der været en stor tavshed. Er under ændring

21 Ældre børn har dårligst trivsel De ældre børn har flest trivselsproblemer Især problemer knyttet til samvær med jævnaldrende 8 pct. er uden for socialt fællesskab Især de ældste har psykologiske problemer

22 Samlet om trivsel 85 pct. af pigerne og 75 pct. af drengene trives godt 15 pct. af pigerne og 25 pct. af drengene har trivselsproblemer En del piger har det svært, men især drengene er belastede

23 Omsorgssvigt Aktivt fysisk omsorgssvigt slået Passivt fysisk omsorgssvigt mad, påklædning, pasning Aktivt psykisk tab af kærlighed Passivt psykisk konsekvenser af forældrenes måde at leve på Aktivt seksuelt misbrugt seksuelt Passivt seksuelt seksuel kontakt

24 Omsorgssvigt i Grønland Alle former findes, men det hyppigste er Passivt psykisk konsekvenser af forældrenes måde at leve på Aktivt seksuelt misbrugt seksuelt Passivt seksuelt seksuel kontakt

25 Passivt psykisk omsorgssvigt Forældrenes alkoholmisbrug 15 pct. af børnene lever aktuelt i en familie med alkoholproblemer Nogle lever i en familie, hvor de voksne er behandlet for alkohol-problemer I alt 30 pct. lever eller har levet i en familie med alkoholproblemer

26 Passivt psykisk omsorgssvigt Forældrenes brug af hash 10 pct. af børnene bor i familier, hvor der ryges hash Ofte men ikke altid familier, hvor der også er alkoholproblemer Kun få familier med hashforbrug i Øst- og Nordgrønland Flest i Sydgrønland 17 pct.

27 Passivt psykisk omsorgssvigt Mor mishandles fysisk af partner 16 pct. af børnene lever i en familie, hvor mor mishandles Flest i Østgrønland, hvor det er 23 pct.

28 Seksuelt omsorgssvigt (1) 4 pct. af børnenes mødre har viden om aktivt seksuelt omsorgssvigt 5 pct. af børnenes mødre har viden om passivt seksuelt omsorgssvigt 35 pct. af mødrene var selv udsat for seksuelle overgreb som børn Svarer til Befolkningsundersøgelsen

29 Seksuelt omsorgssvigt (2) Man kunne have forventet at finde flere børn udsat for seksuelle overgreb Mødre udsat for seksuelle overgreb som børn vil have svært ved at se overgreb (de har lært at lukke øjnene). Det er én af følgevirkningerne. Man taler nu om seksuelle overgreb

30 For 5 år siden bestilte selvstyret en undersøgelse om: UNGE I GRØNLAND Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

31 Gennemført af: Departementet for Familie og Justitsvæsen i Grønlands Selvstyre med ansvar for dataindsamling SFI Det Nationale forskningscenter for Velfærd i København med forskningsansvar for teori, metode, analyser og konklusioner 31

32 Om undersøgelsen 400 unge i alderen år blev trukket ud af Grønlands Statistik. 38 % deltog Ud fra registerdata i Grønlands Statistik findes det, at de unge er repræsentative Telefoninterview på grønlandsk/dansk med unge fra stikprøven, som havde sagt ja til at deltage, i alt 90 interviews 32

33 Rapporten indeholder De unges seksuelle erfaringer Karakteristik af de seksuelle overgreb Graviditet, fødsel, prævention og abort De unges forbrug af alkohol og hash De unges selvforståelse 33

34 Hovedspørgsmål: Andel unge kvinder og mænd har været udsat for seksuelle overgreb som børn? Hvilke former for overgreb og hvilke personer foretog overgrebene? Har de unge talt om overgrebene? Sammenhænge mellem overgreb andre forhold 34

35 De unges seksuelle erfaringer 53% af de unge kvinder og 32 % af de unge mænd havde første seksuelle oplevelse før de fyldte 15 En tredjedel havde ikke noget ønske om seksualitet første gang, det Dvs. 22 % unge kvinder og 5 % af de unge mænd havde sex (oftest samleje) før de fyldte 15 og uden eget ønske 35

36 Karakteristik af de seksuelle overgreb I langt de fleste tilfælde fuldbyrdet samleje, dernæst berøring af kønsorganer Sjældent overgreb foretaget af forældre, bedsteforældre eller familiens nære ven Oftest fjernere familiemedlemmer, familiens mandlige venner og andre, som vi ikke har specifikke oplysninger om 36

37 Et anderledes mønster Ikke den nære familie Mange overgreb fra fjernere personer

38 Der tales kun sjældent om overgreb De fleste unge har ikke talt med nogen om de seksuelle overgreb Har de talt, er det oftest deres mor En del fortæller, at deres mor selv var udsat for overgreb som barn eller ung De siger, de ved det, men har ikke talt med deres mor om overgreb 38

39 Alkohols indflydelse Både kvinder og mænd, der havde seksualitet før de fyldte 15 år havde et tidligt og et stort forbrug af alkohol. Uanset om de selv havde ønsket seksualiteten eller om det havde været mod deres vilje En del især de unge mænd var usikre på, om de selv havde ønsket seksualiteten 39

40 Målbare følger af seksuelt overgreb En signifikant ringere tilfredshed med livet gælder for både kvinder og mænd En signifikant dårligere selvopfattelse både kvinder og mænd Unge kvinder, der har været udsat for seksuelt overgreb, er signifikant sjældnere i gang med en uddannelse En større del end andre unge har overvejet selvmord 40

41 De unge udsat for overgreb har øget risiko for: At blive udsat for overgreb endnu engang Signifikant øget sandsynlighed for tidlige graviditeter og tidlige fødsler Seksuelle overgreb finder sted i hele landet, der er ikke nogen kommune, hvor risikoen for overgreb er signifikant højere end andre steder 41

42 Mor udsat for seksuelle overgreb som barn Der er større risiko for, at mor har et alkoholproblem Der er større risiko for at barnet trives dårligt i skolen Vises af multivariate statistiske analyser Mere end dobbelt så stor risiko

43 Tilbage til udsatte børn i Grønland. Oversigt over problemer: Seksuelle overgreb Alkoholproblemer Hash-problemer Fysisk mishandling af mor

44 Konsekvenser for børnene: 2/3 af børnene har et almindeligt godt liv For 1/3 af børnene er der tale om: * Børn der trives dårligt * Børn der ikke lærer noget i skolen * Børn uden for fællesskabet

45 Hvad gør man i Grønland? Man er begyndt at tale om det. Det er afgørende for forandring Man er klar over, at andre lande også har vanskeligheder. Det er ikke kun Grønland Man har lavet behandlingstilbud og rejseteams, der tager ud Forebyggende og oplysende materiale

46 Hvad gør det svært Et kæmpestort land, hvor man ikke bare kan rejse, hvis man ikke har penge til det Nuuk er en storby med indbyggere Resten bor i små samfund. Med nogle få tusinde eller få hundrede indbyggere Familiernes magt et klansamfund

47 Hvad skal der til? Tænke meget i struktur Få en god lovgivning Udbrede viden om konsekvenserne Det er svært at være socialrådgiver eller psykolog for sin egen familie Svære beslutninger skal træffes centralt

48 Vil det lykkes? Ja, det tror jeg! Grønland er i hastig forandring til et moderne samfund Man ønsker ændringer Svært at vide, hvor langsomt/hurtigt det går Men det kommer til at ske!