FURESØ KOMMUNE Budget 2009

Transkript

1 7 Generelt Pris- og lønskøn Budget 2009 er fremskrevet med KL s skøn over pris og lønstigninger i budgetperioden. Disse fremgår af de generelle bemærkninger til budgettet. KL har anbefalet, at der tilbageholdes 0,7 % i 2009 af lønstigningen og 0,3 % i Der er derfor afsat en pulje på hovedfunktion 6.70 under Økonomiudvalget til endelig udmøntning af overenskomst 2008 til Rengøringsbudgetterne Hovedparten af rengøringsopgaverne i Furesø Kommune har været i udbud i 2007 og bevillingerne til rengøring er derfor afsat i henhold til de indgåede kontrakter. Der er indgået kontrakt med fire rengøringsselskaber. I de få tilfælde, hvor kommunen selv har ansat personale til at gøre rent er budgettet lagt i forhold til lønudgiften og materialeforbruget. Vedligeholdelsesbudgetterne Der er afsat bevillinger til indvendig vedligehold under de enkelte ejendomme, som disponeres af de budgetansvarlige ledere. De øvrige bevillinger til vedligehold ligger i centrale puljer under Miljø- Teknik og Flyvestationsudvalget og disponeres af Bygningsafdelingen. De samlede vedligeholdelsesmidler i Furesø Kommune er fordelt således: Vedligeholdelsestype Almindelig indvendig vedligehold Særlig indvendig vedligehold Ekstraordinær indvendig vedligehold Udvendig vedligehold Vedligehold af tekniske anlæg Akutpulje Disponeres af: Institutionen Bygningsafdelingen Bygningsafdelingen Bygningsafdelingen Bygningsafdelingen Bygningsafdelingen Budgetterne er fordelt efter antal m2 pr. bygning og en nøgle for hvor meget slitage, der er på de enkelte typer bygninger. Vedligeholdelsesmodellen er nærmere beskrevet under budgetbemærkningerne til Miljø- Teknik og Flyvestationsudvalget. Budgetter til el, vand og varme Bevillingerne til el, vand og varme ligger under Miljø- Teknik og Flyvestationsudvalget, der har det politiske ansvar for styringen af energiforbruget. Det overordnede ansvar for styringen af energiforbruget ligger i Bygningsafdelingen, men det er den enkelte leder, der har ansvaret for det daglige forbrug, der vedrører institutionen. Bygningsafdelingen har desuden ansvaret for at vejlede lederne med henblik på at mindske energiforbruget. Furesø Kommune har implementeret en model for energistyring i løbet af 2008, der muliggør en tættere overvågning af forbruget og dermed en bedre rådgivning af de daglige brugere. Bevillingerne til el, vand og varme til de enkelte bygninger fremgår af Bygningsafdelingens budget under Miljø- Teknik og Flyvestationsudvalget. De er som udgangspunkt fastsat efter det forventede forbrug til den enkelte bygning og prisen pr. enhed. I de tilfælde, hvor det har vist sig vanskeligt, at indhente oplysninger om det forventede forbrug, er bevillingen fastsat efter det senest kendte regnskabsresultat. El og naturgas har desuden været i udbud i Bevillingerne er fastsat i henhold til de nye priser. Budgetter til alarmer Bevillingerne til alarmer ligger i centrale puljer og administreres primært af Teknisk Forvaltning. Der arbejdes på at få ensartede alarmsystemer, der muliggør et samlet udbud af alarmservicen. Alarmerne er samtidig et vigtigt værktøj i forebyggelsen af indbrud og forsikringsskader. Der pågår derfor et arbejde med at vurdere sikringsniveauerne i de enkelte ejendomme. Forsikringer I henhold til kommunens forsikringspolitik er Furesø Kommune selvforsikret, dog er der tegnet katatstrofeforsikring. Der er afsat en central pulje under Økonomiudvalget til betaling af de skader, der opstår i løbet af året. Der er ligeledes afsat en central pulje til betaling af forsikringspræmierne vedrørende brand og katastrofedækning. Som konsekvens er der ikke afsat midler til forsikringer under det enkelte fagudvalg eller den enkelte institution. Forsikringsmodellen er nærmere beskrevet under Økonomiudvalgets budgetbemærkninger. Budgetter til ejendomsskatter Bevillingerne til ejendomsskatter skal lægges ud fra de konkrete udgifter, der fremgår af ejendomsskattesystemet. Der pågår en udredning af budgetterne og indtil denne er foretaget kan der forekomme afvigelser mellem bevillingen og den faktiske udgift, når regnskab 2009 foreligger.

2 s budgetområde generelt s budgetområde omhandler sundhed og genoptræning, ældreområdet, voksne med særlige behov, herunder handicappede og psykisk syge samt førtidspensionister mv. På sundhedsområdet omfatter opgaverne den kommunale genoptræningsindsats, sundhedspleje og tandpleje. Sundhedsfremme og forebyggelse er et stort indsatsområde i udvikling. Herudover ligger den administrative afregning af udgifterne til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet På ældreområdet omfatter opgaverne bl.a. hjemmepleje og hjemmesygepleje, drift af plejecentre og daghjem og dagcentre samt hjælpemidler. Området voksne med særlige behov dækker behandlingstilbud til bl.a. misbrugere og alkoholikere. Voksenområdet er ansvarlig for tilbud til Furesø-borgere med nedsat funktionsevne og sindslidende. Furesø Kommune driver enkelte boog dagtilbud til personer i denne målgruppe. I øvrigt købes pladser i andre kommuner, og der bevilliges støtte og aflastning i hjemmet mv. Hertil kommer specialpædagogisk bistand for voksne, som er et område i vækst. Borgerservice administrerer udbetaling af førtidspension, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse og særlige sygesikringsydelser. Området er generelt reguleret efter serviceloven. En del af opgaverne på sundhedsområdet og misbrugsområdet reguleres af Sundhedsloven. Specialpædagogisk bistand til voksne administreres efter lov om specialundervisning for voksne. Udvalget står i de kommende år overfor store udfordringer. Den demografiske udvikling bevirker en stigende efterspørgsel efter ydelser, primært på ældreområdet. Desuden vil området i stigende grad blive præget af, at borgerne får mulighed for frit at vælge mellem kommunale og private leverandører. Tabel 16.1: s budget I kr. Budget Statsrefusion Hovedkonto 03 Undervisning og kultur Tabel 16.2: Hovedkonto 03 Undervisning og kultur. I kr. Budget Undervisning og kultur 22 Folkeskolen 17. Specialpædagogisk bistand til voksne 22 Folkeskolen Specialpædagogisk bistand til voksne 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud 002 Køb af pladser 088 Betaling til andre myndigheder 089 Betaling fra andre myndigheder

3 Området reguleres af lov om specialundervisning for voksne. Specialpædagogisk bistand til voksne foregår både i visiterede tilbud og i tilbud, hvor brugerne selv kan melde sig til. Budgetlægningen for 2009 og fremefter sker på baggrund af den udgift, der har været i Dog tages der derudover højde for, at der er tale om et område i vækst. Der forventes et stigende brug af ungdomsuddannelser (visiterede tilbud) i de kommende år, hvilket på længere sigt forventes at give højere udgift end i Budgettet dækker desuden udgift til objektivt finansierede tilbud. Objektiv finansiering vil sige, at Furesø Kommune er forpligtet til at afregne et fast beløb pr. indbygger uanset i hvilket omfang, borgere fra kommunen bruger tilbuddene. Hovedkonto 04 Sundhedsområdet Tabel 16.3: Hovedkonto 04 Sundhedsområdet. I kr. Budget Sundhedsområdet 81. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 82. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 85. Kommunal tandpleje 89. Kommunal sundhedstjeneste 90. Andre sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 002 Stationær somatik 003 Ambulant somatik 004 Stationær psykiatri 005 Ambulant psykiatri 006 Praksissektoren (sygesikring) 007 Genoptræning under indlæggelse Budgettet vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet dækker udgifterne til de aktivitetsafhængige bidrag til regionens sundhedsvæsen. Budgetterne er fastlagt på baggrund af Sundhedsstyrelsens data over borgernes behandlinger, indlæggelser mv. på sygehusene og priser herfor (DRG-data), udgifterne i 2007, samt en beregning vedr. den demografiske udviklings betydning for udviklingen i udgifterne på sundhedsområdet i årene Furesø Kommunes afregning af sundhedsudgifter Afregningen foregår via eportalen, som er et landsdækkende sundhedsdatanet. Afregningen er dels for den kommunale medfinansiering og dels for den kommunale finansiering. Den månedlige afregning sker bagud, dvs. f. eks. i april måned betales der for marts måned. Samtidig vil der hver måned være en efterafregning af alle forudgående måneder. Afregningen fordeles på følgende aktiviteter:

4 Tabel 16.6: områder indenfor kommunal medfinansiering og kommunal finansiering Kommunal medfinansiering Kommunal finansiering Somatik Somatik Stationær Færdigbehandlede Stationær genoptræning Hospice Ambulant Psykiatri Psykiatri Stationær Færdigbehandlede Ambulant Sygesikringen Genoptræning Speciallæge, almen læge Almindelig ambulant genoptræning fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, Specialiseret ambulant genoptræning fodterapi, tandlæge og anden behandling Den demografiske udvikling og udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering På baggrund af regnskab 2007 for den kommunale medfinansiering opdelt på aldersgrupper og befolkningsprognosen for Furesø Kommune, er der beregnet et skøn for den demografiske udviklings påvirkning af udgifterne. Det er vurderingen, at udgifterne til ambulant somatik og stationær somatik samt praksissektoren, vil blive påvirket af den demografiske udvikling med et stigende antal ældre, da udgifterne pr. borger i gennemsnit vedr. disse er stigende med stigende alder. Tabel xx viser den gennemsnitlige udgift pr. borger i forskellige aldersgrupper i Der ses stigende udgifter, jo ældre aldersgrupper. Tabel xx: gennemsnitlig udgift pr. borger 2007 somatik og praksissektor aldersgrupper ambulant somatik stationær somatik praksissektor gennemsnitlig udgift For de øvrige dele af den kommunale medfinansiering, dvs. ambulant og stationær psykiatri og genoptræning under indlæggelse, samt ambulant specialiseret genoptræning, ses ingen tydelig demografisk påvirkning af udgifterne. Der regnes derfor ikke demografi ind i budgettet vedr. disse. Der har til budget 2008 været beregnet et skøn for den demografiske udviklings påvirkning af udgifterne til genoptræning under indlæggelse. På baggrund af nye, forbedrede data, der er baseret på hele 2007, vurderes det, at der ikke er nogen demografisk påvirkning af udgifterne til

5 genoptræning under indlæggelse. Der regnes derfor ikke demografi vedr. denne fra og med Der har ikke tidligere været beregnet demografi vedr. udgifterne til praksissektoren. Imidlertid viser regnskab 2007, at denne beregning er relevant. Demografisk afledte udgiftsændringer vedr. praksissektoren er derfor med i budgettet fra Resultatet af demografiberegningen fremgår nedenfor. Demografiberegningen er indregnet i budgettet for den kommunale medfinansiering. Tabel 16.4: demografiberegning, sundhedsudgifter. I 1000 kr Somatiske indlæggelser Somatiske ambulante behandlinger Praksissektoren Demografiberegning i alt I alt 2009-takster til beregning af aktivitetsbestemt medfinansiering De takster, der vil blive anvendt til betaling for sundhedsydelser i 2008, udgør jf. Sundhedsstyrelsen følgende: Tabel 16.5: DRG-takster. Område Betaling Somatisk Ambulant: 30 pct. af DAGS-takst = maks. 298 kr. pr. besøg, 07-pl. sygehusvæsen Stationær: 30 pct. af DRGS-takst = maks kr. pr. indlæggelse, 07-pl. Genoptræning under indlæggelse: 70 pct. af genoptræningstakst (endnu ikke afviklet). Psykiatrisk sygehusvæsen Sygesikring Færdigbehandlede patienter: Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn. 04- pl. Ambulant: 30 pct. af besøgstakst Stationær: 60 pct. af sengedagstakst = maks kr. pr. indlæggelse 07-pl. Færdigbehandlede patienter: Obligatorisk plejetakst på kr. Speciallæge: 30 pct. af honorar = maks.298 kr. pr. ydelse, 07-pl. Almen læge: 10 pct. af honorar på grundydelser Øvrig sygesikring (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp og fodterapi: 10 pct. honorar pr. ydelse. Note: DRG-system er Diagnose-relaterede-grupper for somatiske stationære patienter Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 001 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 401 Nye genoptræningsområder: Budgettet til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning dækker udgifter i forhold til genoptræning af borgere, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, efter sundhedslovens 84, samt genoptræning og vedligeholdelsestræning af borgere med funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse efter servicelovens 86. Budgettet dækker endvidere udgifter til vedligeholdende træning for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger jf. Servicelovens Ambulant specialiseret genoptræning 000 Ambulant specialiseret genoptræning: Budgettet dækker udgiften til specialiseret, ambulant genoptræning på regionale sygehuse. Budgettet er fastlagt på baggrund af Sundhedsstyrelsens data for antal borgere, der har fået ambulant genoptræning på et sygehus. Der har til budget 2008 været beregnet et skøn for den demografiske udviklings påvirkning af udgifterne til ambulant specialiseret genoptræning. På baggrund af nye, forbedrede data, der er baseret på hele 2007, vurderes det, at der ikke er nogen demografisk påvirkning af udgifterne til ambulant specialiseret genoptræning. Der regnes derfor ikke demografi vedr. denne fra og med 2009.

6 Genoptræningscenteret Skovgården Ambulant almen genoptræning varetages af genoptræningscenteret Skovgården. Genoptræningscenteret har følgende hovedopgaver: Genoptræning, vedligeholdende og forebyggende træning af borgere, der ikke har været på sygehus (serviceloven) SEL 86. Genoptræning af borgere, der har været på sygehus (Sundhedsloven) Træning med 96 beboere og 30 gæster i Aktivitetscenteret på Plejecenteret Lillevang Træning med 31 beboere på Plejehjemmet Søndersø Træning af 20 beboere og 8 daghjemsgæster på Plejecenteret Solbjerghaven Intensiv rygskole for erhvervsaktive borgere Forebyggende besøg hos borgere over 75 år (tilbydes 2 årlige besøg) Træningen kan foregå i borgerens eget hjem, på plejecentrene, på Skovgården og i træningslokalerne på Ryetvej 26. Tabel 16.7: Genoptræningscenteret Skovgården I kr. Budget 2009 Lønramme sramme med overførselsadgang sramme uden overførselsadgang Selvtræning og rygskole indtægter Budget i alt, netto Lønrammen dækker lønudgifter til fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske, administrativ medarbejder, rengøringspersonale og leder af genoptræningscenteret sramme med overførselsadgang dækker udgifter til den daglige drift af genoptræningscenteret som nyindkøb af træningsudstyr, vedligeholdelse af udstyr, kontorartikler, computere, telefoner og linned. sramme uden overførselsadgang dækker udgifter til husleje, diverse forsikringer mm. Genoptræningscenteret driver desuden Sundhedsbutikken, som er en butik hvor det er muligt at få råd og vejledning og med mulighed for at købe almindelige fornuftige brugsting, der kan lette dagligdagen. Hvor det er muligt henvises til lokale forretninger, øvrige varer kan købes i Genoptræningscenteret. Genoptræningscenteret har desuden selvtræningshold, som er et ikke lovpligtigt træningstilbud med egenbetaling. Træningen foregår i maskiner og har til formål at forebygge livsstilssygdomme og inspirere til livslang træning på trods af skavanker og følger efter tidligere sygdom Kommunal tandpleje Furesø Kommune skal i henhold til sundhedslovens 127 tilbyde alle børn og unge under 18 år vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje. Fra 2004 er der ved lov indført flere valgmuligheder. Der kan vælges behandling i anden kommunes tandpleje, og der kan vælges behandling hos privatpraktiserende tandlæge. I disse tilfælde er der delvis egenbetaling. Ved behandling i privat praksis betaler Furesø kommune 65 pct. og familien 35 pct. af udgiften. Ansvaret for administration af valgordningen påhviler den kommunale tandpleje. Tandplejen har overførselsadgang inden for drift rammen samt for Frit valg betalinger til andre kommuner og Frit valg Private tandlæger - tandregulering. Tandplejen er behovsorienteret og opsøgende. Der tilbydes al relevant tandbehandling, og al behandling er gratis. Tandregulering tilbydes ved tandstillingsfejl, som ubehandlet kan medføre skader på tænderne eller give en dårlig funktion. 001 Tandpleje for 0-18-årige på kommunens egne klinikker Tandplejen

7 Tabel 16.8: tandplejen I kr. Budget 2009 Lønramme sramme med overførselsadgang sramme uden overførselsadgang Betaling til andre myndigheder Budget i alt 003 Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker 004 Omsorgs- og specialtandpleje hos private udbydere Omsorgstandpleje: Furesø Kommunes tandpleje skal i henhold til sundhedslovens 131 tilbyde eller sørge for forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Egenbetalingen i 2007 er 415 kr./år. Specialtandpleje: Furesø Kommunes tandpleje skal i henhold sundhedslovens 132 tilbyde eller sørge for specialiseret tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Budgettet til specialtandpleje er beregnet ud fra det nuværende antal brugere og den gennemsnitlige pris. Egenbetaling i 2008 er max kr./år. Budgettet er inkl. kørselsudgift. Der er beregnet en forventet udgift til kørsel på kr. Egenbetaling for omsorgstandpleje og specialtandpleje følger de af Indenrigsministeriet udmeldte beløb, som reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Tandreguleringscenter Furesø Kommune etablerer fra 1. august 2008 et fælles center for tandregulering med Egedal og Ballerup Kommuner. Centret etableres og drives efter kommunestyrelseslovens 60 ved dannelse af et kommunalt fællesskab. Finansieringen deles mellem kommunerne i forhold til befolkningstallet af de 0 17-årige. Furesø Kommunes andel af etableringsudgifter er kr. 4,6 mio. som figurere under anlæg Kommunal sundhedstjeneste Den kommunale sundhedstjeneste i Furesø Kommune omfatter kommunallægeordning og sundhedsplejen. Målgruppen er børn og unge fra 0-16 år. Sundhedstjenesten arbejder efter lov om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Formålet med den kommunale sundhedstjeneste er i et tværfagligt samarbejde at medvirke til at fremme sundhed og trivsel gennem sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger og gennem en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte persons eller families sundhed. Ordningen skal bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedstjenesten varetager opgaver i barnets hjem, i dagtilbud, på skoler og i lokal samfundet. Hovedopgaverne består primært af graviditetsbesøg, hjemmebesøg, besøg i forhold til børn og familier med særlige behov og problemstillinger, mødregruppeundervisning, særlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til borgere med anden etnisk baggrund samt konsulentfunktion i forhold til institutioner og den kommunale dagpleje. I et tværfagligt samarbejde tilbydes elever i børnehaveklasse og 9. klasse ind - og udskolingsundersøgelse ved kommunallæge og sundhedsplejerske og derudover er der regelmæssige sundhedsorienterende samtaler ved en sundhedsplejerske i 1., 3., 5., 7. og 8. klasse.

8 045 Kommunallæge Sundhedsplejen Tabel 16.9: sundhedsplejen I kr. Budget 2009 Lønramme sramme med overførselsadgang Budget i alt Andre sundhedsudgifter 001 Kommunale udgifter til hospiceophold Budgettet dækker udgiften i forbindelse med døende borgeres ophold på hospice. Opholdet er gennemsnitlig på 4-6 uger og henvender sig primært til borgere med sparsomt netværk. Budgettet er beregnet på baggrund af udgiften i Plejetakst for færdigbehandlede patienter Budgettet dækker udgifter vedr. plejetakst for færdigbehandlede patienter på regionens sygehuse. Kommunen betaler for de såkaldte ventedage, når Furesøborgere efter afsluttet behandling på sygehusene ikke kan udskrives til eget hjem, og derfor er indlagt, mens de venter på f.eks. en plejehjemsplads. Udgifterne til betaling for ventedage for færdigbehandlede patienter er generelt stigende. Budgettet er beregnet på baggrund af udgiften i Der er ikke indregnet virkning af den demografiske udvikling i budgettet. Årsagen til dette er, at Furesø Kommune i efteråret 2008 åbner 34 plejecenterpladser, hvor af x er specialpladser til modtagelse af borgere, der udskrives fra sygehus. Der forventes desuden at blive solgt færre pladser på plejecentrene til andre kommuner. Alt i alt er det vurderingen, at denne kapacitetsudvidelse vil bidrage til, at udgiften til ventedage ikke påvirkes direkte af den demografiske udvikling. 004 Begravelseshjælp Kommunen yder begravelseshjælp, hvis størrelse er afhængig af afdødes og den efterlevende ægtefælles formue. Budgettet er beregnet på baggrund af udgiften i Befordringsgodtgørelse Budgettet dækker udgifter vedr. befordringsgodtgørelse jf. sundhedslovens 261 og Aktiviteter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Furesø Kommune har med strukturreformen fået nye store opgaver inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Forebyggelse er målrettet særlige risikofaktorer eller grupper. Sundhedsfremme er den brede indsats, der handler om at skabe rammer og muligheder for en sund levevis. Man har derfor afsat 2,0 millioner kr. i en pulje til disse opgaver. En stor del af forebyggelsesopgaven drejer sig om at forebygge de store folkesygdomme som for eksempel aldersdiabetes, hjerte-karsygdomme, kræft og rygerlunger. Disse sygdomme kædes i høj grad sammen med de såkaldte KRAM-faktorer, det vil sige Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Andre vigtige faktorer for folkesundheden er stress, natur og miljø samt boligforhold. Løsningen af de sundhedsfremmende og forebyggende opgaver fordrer i høj grad et samarbejde mellem en række forvaltningsområder. Der er iværksat flere indsatser på området, og flere er undervejs. Nogle indsatser favner bredt. Det gælder f.eks. tilbud om gratis rygestopkursus, som er et tilbud til borgere, ansatte samt ansatte i virksomheder beliggende i kommunen. Andre indsatser er målrettet særlige målgrupper som overvægtige børn, borgere med kroniske sygdomme, svage ældre m.fl. De nuværende og kommende indsatser sker på baggrund af undersøgelser og analyser af kommunens sundhedsprofil, kommunens eksisterende tiltag og behov, samt hvad der er dokumenteret belæg for. Indsatsen retter sig primært mod borgerne, men der arbejdes også med medarbejdernes sundhed i samarbejde med Udviklings- og Personaleafdelingen.

9 Hovedkonto 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv. Tabel 16.10: Hovedkonto 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv. Budget I kr Sociale opgaver og beskæftigelse mv. 17. Særlige dagtilbud og særlige klubber 30. Ældreboliger 32. Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 33. Forebyggende indsats for ældre og handicappede 34. Plejehjem og beskyttede boliger 35. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring - udgift 37. Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lign. ved pasning af døende i eget hjem 40. Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 42. Botilbud for personer med særlige sociale problemer 44. Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 45. Behandling af stofmisbrugere 50. Botilbud for længerevarende ophold 52. Botilbud for midlertidigt ophold 53. Kontaktperson- ledsageordninger 58. Beskyttet beskæftigelse 59. Aktivitets- og samværstilbud 67. Personlige tillæg mv. 68. Førtidspension med 50 pct. refusion 69. Førtidspension med 35 pct. refusion 70. Førtidspension med 35 pct. refusion 72. Sociale formål 76. Boligydelser til pensionister 77. Boligsikring 81. Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger 99. Øvrige sociale formål

10 25 Dagtilbud til børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber 088 Betaling til andre myndigheder 089 Betaling fra andre myndigheder. Funktionen dækker udgiften til deltagelse i særlige klubtilbud efter servicelovens 36 for personer mellem 18 og 24 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Budgettet er afsat på baggrund af udgiften i Pladserne købes primært i Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk i København. Det forventes, at der vil være 6 brugere af pladser i særlige klubber og dagtilbud, hvoraf 3 brugere har betalingskommune, hvilket betyder at Furesø Kommune får fuld dækning for udgiften. 32 Tilbud til ældre og handicappede Det samlede budget på ældre- og handicapområdet udgør et udgiftsbudget på xx mio. kr. og et indtægtsbudget på xx mio. kr. Tilbud til ældre og handicappede omfatter en række visiterede ydelser, bl.a. personlig pleje og praktisk hjælp, madservice og hjælp til indkøb, dagtilbud, forebyggende foranstaltninger, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler mv. Der er tale om et område, hvor en stor del af udviklingen i udgifterne er nært knyttet til den demografiske udvikling. På ældreområdet må forventes en direkte sammenhæng mellem den demografiske udvikling i de ældre aldersgrupper og efterspørgslen efter serviceydelser og hjælpemidler. Vedr. en del af disse områder foretages der konkrete demografiberegninger i forbindelse med budgetlægningen. Demografiberegningen foretages kun for aldersgrupperne over 65 år. I de yngre aldersgrupper er sammenhængen mellem demgrafi og udgiftsudviklingen på området mere usikker. Vedr. handicapområdet er sammenhængen mellem udviklingen i udgifterne og den demografiske udvikling mere usikker. Udgifter til handicappede budgetlægges generelt ved gennemgang af området på baggrund af sidste års udgifter, og der foretages ikke en egentlig demografiberegning. Den demografiske udvikling udviklingen i antallet af ældre Generelt for området gælder, at antallet af ældre vil stige de næste år. Der vil derfor fortsat være tendens til en demografisk afledt stigende efterspørgsel efter ældreområdets serviceydelser. Den forventede udvikling i antallet af ældre fra fremgår af figur Antallet af borgere over 65 år forventes at stige fra 6300 i 2008 til i 2012.

11 Figur 16.1: Prognose for udvikling i antallet af ældre 2008 til befolkningsudvikling over 65 år antal borgere over år og derover Kilde: Befolkningsprognose, Furesø Kommune maj Udover at der sker en stigning i antallet af ældre, viser prognosen også, at andelen af ældre ud af den samlede befolkning vil stige i perioden fra 2008 til Det fremgår af figur 16.2, at andelen af borgere over 65 år må forventes at stige fra 17 % i 2008 til 19 % i Figur 16.2: Prognose for befolkningen over 65 år i pct. af den samlede befolkning andel af befolkning over befolkning over år andel af befolkning over 65 Kilde: Befolkningsprognose, Furesø Kommune maj Udover den demografiske udvikling står området over for den udfordring, at praksis i sygehussektoren bevirker en hurtigere afvikling af patientforløb. Dette ses allerede som faldende gennemsnitlige liggetider på sygehusene og øget ambulant behandling. Denne udfordring forventes at slå tydeligere igennem i de kommende år. Flere pleje- og behandlingsfunktioner vil blive flyttet ud i kommunen, der skal håndtere tungere og mere ressourcekrævende pleje- og behandlingsforløb. Der skal således ske udvikling af området til at imødekomme disse udfordringer. Der skal ske kompetenceudvikling og omstilling af tilbud. Desuden skal området indenfor det næste år ruste sig til at leve op til pladsgaranti i plejeboliger. Pr. 1.januar 2009 må en borger højst vente 2 måneder på en plejeboligplads efter visitation.

12 For at sikre såvel intern koordinering omkring den enkelte borger, som ekstern kommunikation med sygehuse, praktiserende læger m.fl., opruster ældreområdet i disse år med indførelse af nyt avanceret omsorgssystem. I den forbindelse udstyres udegående medarbejdere med mini-pc ere, så de kan kommunikere med borgere og relevante samarbejdspartnere direkte i borgernes hjem. Dette giver på én gang en rationalisering af arbejdsgange, bedre og mere åben kommunikation med borgerne, bedre koordinering af indsatsen i forhold til det enkelte hjem, samt kompetenceudvikling af hele organisationen. Udviklingstendenser på handicapområdet Udviklingen på handicapområdet hænger i mindre grad end ældreområdet sammen med den demografiske udvikling. I stedet er det bl.a. udviklingen i diagnoser mv. der præger udviklingen på området. I de kommende år vil der blive henvist en gruppe af unge 18-årige med diagnoser inden for autisme området og ADHD (tidl. DAMP) til Voksen Handicap-afdelingen. Udviklingen er en følge af de mange børn, der i gennem de seneste år har fået stillet diagnoserne, autisme, Asperger og ADHD på børnepsykiatrisk afdeling, og hvor børnene og deres familier efterfølgende er blevet omfattet af servicelovens bestemmelser om hjælp til børn og familier med særlige behov. Det drejer sig typisk om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til forældrene samt særlige skoletilbud, fritidstilbud og aflastning til børnene. Når børnene bliver 18 år, bliver de omfattet af Servicelovens bestemmelser vedr. voksne med særlige behov og henvist til Voksen Handicap. Der vil ofte være behov for rådgivning og vejledning i samarbejde med Jobcentret vedr. erhvervs- og uddannelsesmuligheder samt afklaring. De unge bor ofte hjemme og stiller pga. deres handicap store krav til familiernes forståelse og tolerance, hvorfor der også er et tæt samarbejde med de unges familier. De unge har ofte vanskeligheder med sociale kontakter og har behov for støtte til opbyggelse af socialt netværk. Mange ønsker at flytte hjemmefra og har også i den forbindelse behov for støtte til den proces og efterfølgende til botræning og strukturering af dagligdagen. På sigt vil der være behov for et antal forskellige botilbud med varierende grad af støtte til denne gruppe. Hjælpen til gruppen af unge drejer sig ofte om bevilling af støtte-/kontaktperson i varierende timeantal efter behov, særlige klubtilbud, aktivitets- og samværstilbud, støtte i forbindelse med indflytning i egen bolig eller bevilling af botilbud eller døgnbehandlingstilbud. Særlig refusionsordning vedr. dyre enkeltsager De udgifter, der afholdes jf. serviceloven og som vedrører borgere under 67 år, er omfattet af en central refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager, jf. servicelovens 176. Refusionsordningen betyder, at kommunen i 2009 kan hjemtage refusion i de sager, hvor den samlede årlige udgift overstiger kr. Der kan i 2009 hjemtages refusion på 25 pct. af udgiften over kr. og 50 pct. af udgiften over Den centrale refusionsordning er en erstatning for den tidligere grundtakstmodel. Refusionsordningen udfases gradvist frem mod 2010, hvor der kan hjemtages refusion på 25 pct. af udgiften over kr. og 50 pct. af udgiften over 1,5 mio. kr. Refusionen beregnes ud fra de samlede udgifter jf. serviceloven vedr. en given personsag. Dvs. at det er den samlede udgift til f.eks. hjælpemidler, døgnophold, boligindretninger mv. der er grundlaget for beregningen. Indtægten fra refusionsordningen vedr. en given personsag skal jf. Velfærdsministeriet budgetlægges og indtægtsføres på den budgetfunktion, som bærer den største del af udgiften vedr. den konkrete personsag. Det betyder, at indtægtsbudgettet spredes over flere budgetfunktioner. Ordningen er samtidig vanskelig at budgetlægge. Den forventede indtægt fra refusionsordningen er genberegnet til budgetlægningen for 2009 ud fra den endelige afregning af af refusionen for En del af indtægten er budgetlagt på funktion og og Indtægtsbudgettet har siden ordningens indførelse udelukkende været indregnet under botilbud længerevarende ophold, men denne praksis ændres fra og med budget Regnskab 2007 giver for første gang siden kommunalreformen mulighed for at budgetlægge ordningen ud fra kendte udgifter pr. person.

13 32.30 Ældreboliger Efter lov om almene boliger mv. kan boliger for ældre og handicappede enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber mv. Budgettet til ældreboliger er afsat til ydelsesstøtte til private ældreboliger samt ydelsesstøtte og huslejeindtægter vedrørende kommunale ældreboliger. Følgende boliger er omfattet: Private Kommunale Banekrogen Læssevej Solbjerghaven 6 ( 20 ældreboliger) Ryetbo II Jonstrupvangvej 140 ( 5 ældreboliger) Storkekrogen 2-10 (5 ældreboliger) Studekrogen 1 (5 ældreboliger) Lovgrundlag: Lov om almene boliger. Indtægterne fra huslejebetalingerne modsvarer udgifterne, med undtagelsen af ydelsesstøtten, der årligt udgør ca kr Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Budgettet vedrører udgifter og indtægter vedr. personlig og praktisk hjælp efter serviceloven og lov om hjemmesygepleje. Budgettet omfatter personlig og praktisk hjælp, herunder hjemmehjælp og hjemmesygepleje samt tilskud til personlig og praktisk hjælp, som brugeren selv antager og ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne. Budgettet omfatter endvidere udgifter til plejecentre og daghjem, hjemmesygepleje, indkøbsordninger, madservice m.m. Hjemmehjælp er omfattet af frit valg, hvilket vil sige, at borgeren frit kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og private, godkendte leverandører af hjemmehjælp. 001 Besparelse vedr. kørsel som følge af udbud Besparelsen er vedtaget i forbindelse med budgetvedtagelsen for Det har endnu ikke været muligt at udmønte besparelsen, da Furesø Kommune endnu ikke har de nye kørselsaftaler på plads. Det drejer sig bl.a. om kørsel til dagcenter, kørsel af madservice mv. 010 Ældrepulje Puljen er afsat til imødegåelse af rekrutteringsproblemer på ældreområdet herunder til ansættelse af flere voksenelever. 041 Internt vikarkorps I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2007, blev det besluttet, at Furesø Kommune skulle oprette eget vikarkorps for at modvirke de stigende udgifter til private vikarbureauer på ældreområdet. Vikarkorpset har været i drift siden december Hjemmeplejen og plejecentre og daghjem har mulighed for at bestille vagtdækning hos vikarkorpset i stedet for hos private vikarbureauer. Plejecentre og hjemmepleje faktureres udgiften. Ordningen er udgiftsneutral for Furesø Kommune. 088 Betaling til andre myndigheder 089 Betaling fra andre myndigheder Budgetterne dækker indtægter fra salg af pladser i Furesø Kommunes plejecentre til fremmede kommuners borgere og udgifter til køb af pladser til furesøborgere på plejecentre i andre kommuner og i regionen. Furesø Kommune sælger et antal pladser på plejecentrene til andre kommuner. Tilsvarende betaler Furesø Kommune for de borgere, fra kommunen, som bor på andre kommuners plejecentre eller som benytter andre kommuners daghjem.

14 I 2009 forventes 22 helårspladser at blive solgt til andre kommuner. Indtægten fra salget beregnes på baggrund af den takst, der er beregnet til mellemkommunale afregninger for de 4 plejecentre. Udgangspunktet for budgetberegningen er taksten for 2008, som p/lfremskrives. Udgiften til betaling for Furesø Kommunes borgere er beregnet på baggrund af udgiften i I alt forventes det, at 28 furesøborgere har plads i plejecentre og daghjem i andre kommuner eller regionen. En stor del af disse pladser er pladser i et særligt plejecenter for blinde og svagtseende, som drives af regionen. Udgiften til disse pladser har tidligere været budgetlagt under handicapområdet. Plejecentre: Furesø Kommune har 4 plejecentre: Plejecenter Lillevang, Plejecenter Solbjerghaven, Plejecenter Søndersø og Plejecenter Ryetbo. Budgetmodel: I foråret 2007 er der udarbejdet en budgetmodel for plejecentrene, med henblik på at sikre, at alle plejecentre får samme budget til sammenlignelige pladser. Budgetmodellen indebar en omfordeling af budgetterne inden for den eksisterende budgetramme. Budgetmodellen bevirker, at der sker en omfordeling af budgetmidler mellem plejecentrene. Modellen har virkning fra Plejecenter Lillevang Tabel 16.11: Budget 2009 for Plejecenter Lillevang og Køkkenet Lillevang. I kr. Kornelhaven, Syren Budget Køkkenet -haven, på Blommehaven og fælles Lillevang Magnoliehaven I alt Lønsum sramme med overførselsadgang Servicepakke - udgifter Servicepakke - indtægter sramme uden overførselsadgang Indtægter, Køkken Budget i alt - netto Plejecenter Lillevang består af 4 huse, der hver har 3 boenheder. Hver boenhed har eget fællesareal. Der er i alt 98 boliger, hvoraf 88 boliger er almindelige boliger, 4 pladser er midlertidige boliger til aflastningsophold og 4 boliger, med 6 pladser, er til genoptræningsophold. Lillevang drives efter ældreboligloven. Det betyder, at beboerne indgår lejekontrakt med administrator af boligerne. Administrationen af boligerne er udlagt til et almennyttigt boligselskab. De 4 huse på Lillevang: Kornelhaven, Syrenhaven, Blommehaven og Magnoliehaven. På Lillevang ligger desuden et af de køkkener, der leverer mad til Furesø Kommunes madordning. Køkkenet leverer desuden mad til caféen i aktivitetscenteret på Lillevang Plejecenter Solbjerghaven Solbjerghaven er et kommunalt plejecenter for demente borgere. Solbjerghaven består af 2 bofællesskaber med plads til 8 beboere i hvert bofællesskab. Solbjerghaven drives efter ældreboligloven. Det betyder, at beboerne indgår lejekontrakt med administrator af boligerne. Administrationen af boligerne er udlagt til et almennyttigt boligselskab.

15 Solbjerghaven har desuden 4 aflastningspladser til demente borgere. Disse aflastningspladser har hidtil været budgetlagt og drevet sammen med daghjemmet på Solbjerghaven. I forbindelse med indførelse af budgetmodellen for plejecentrene overføres budgettet til aflastningspladserne fra daghjemmets budget til plejecenterets budget. Tabel 16.13: Plejecenter Solbjerghaven. I kr. Budget 2009 Lønsum sramme med overførselsadgang Servicepakke - udgifter Servicepakke - indtægter Budget i alt Plejecenter Søndersø Plejecenter Søndersø er et kommunalt plejecenter med 31 boliger, heraf 9 i en skærmet enhed for demente. Plejecenteret var selvejende frem til 1. januar På plejecenteret er der 4 pladser, der drives efter ældreboligloven og 27 pladser som drives efter Serviceloven. Tabel 16.15: Plejecenter Søndersø. I kr. Lønsum sramme med overførselsadgang Servicepakke - udgifter Servicepakke indtægter og betaling for særlig service sramme uden overførselsadgang Budget i alt drift af plejecenteret netto Budget Plejecenter Ryetbo Plejecenter Ryetbo er en selvejende institution tilsluttet Foreningen til fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige. Plejecenteret har i alt 60 boliger. På plejecenteret er der både pladser, der drives efter serviceloven og pladser, som drives efter ældreboligloven. 54 af boligerne benyttes til permanent beboelse og 6 boliger anvendes til aflastning. Aflastningsboligerne anvendes til borgere, der efter endt hospitalsophold har behov for genoptræning eller aflastning. Plejecentret udvides i 2008 med 34 pladser. Pladserne forventes taget i brug i 4. kvartal Af de 34 pladser har x pladser en højere ressourcetildelingen. Pladserne er påtænkt at skulle anvendes som midlertidige pladser til borgere, som i en periode har et større behov for pleje og omsorg, f.eks i forbindelse med udskrivning fra sygehus. Tabel 16.17: Plejecenter Ryetbo. I kr. Budget 2009 Lønsum sramme med overførselsadgang Servicepakke - udgifter Servicepakke indtægter af servicearealer Takster for opholdsbetaling - Servicepakketakster Beboerne på plejecentrene betaler for kost, diverse hygiejneprodukter, rengøringsartikler mv. via betalingerne for den såkaldte servicepakke. Prisen for servicebakke er beregnet i forbindelse med budget 2007 ud fra regnskabsdata for 2005 og 2006 for de 4 plejecentre. Pakken skal være udgiftsneutral for plejecentrene. Taksterne for pakken i 2009 er en prisfremskrivning af taksten for 2008.

16 Der sondres mellem beboere, der har fast ophold og beboere, som bor på midlertidige pladser. Beboere i midlertidige pladser betaler for servicepakken ekskl. linnedservice og vinduespolering ud fra en vurdering af, at beboerne normalt betaler for linnedservice som hjemmeboende. Tabel 16.19: Takster, servicepakke 2009 (inkl. betaling for madservice). Pris pr. Pris pr. døgn Pris pr. døgn, måned fast fast ophold midlertidige ophold ophold Morgenmad Middagsmad (madservice) Aftensmad Drikkevarer Linnedservice Rengøringsartikler Toiletartikler Vask Vinduespolering Pris i alt Daghjem Furesø Kommune har 2 daghjem for demente borgere: Fristedet som er beliggende på Lillevang og daghjemmet på Solbjerghaven Demensdaghjemmet Fristedet Demensdaghjemmet Fristedet er et daghjem for demente borgere. Daghjemmet har 8 pladser. Daghjemmet ligger på plejecenter Lillevang. Tabel 16.20: Demensdaghjemmet Fristedet. I kr. Budget 2009 Lønsum sramme med overførselsadgang sramme uden overførselsadgang Budget i alt netto Daghjemmet Solbjerghaven Solbjerghaven daghjem er fysisk placeret som en del af plejecenter Solbjerghaven. I daghjemmet kommer dagligt 8 demente borgere. Tabel 16.21: Daghjemmet Solbjerghaven. I kr. Budget 2009 Lønsum sramme med overførselsadgang sramme uden overførselsadgang Salg af produkter og ydelser Budget i alt Hjemmepleje I henhold til Serviceloven 83, 84 og 91 har kommunen pligt til at sørge for tilbud om personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen sørger for afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp og støtte gives på grundlag af vedtaget serviceniveau og dertil hørende kvalitetsstandarder. Endvidere har kommunen pligt til at sikre at borgeren har mulighed for frit valg af leverandør af ydelserne. Til det brug udarbejdes leverandørkrav, priser på ydelserne med videre. Furesø kommune har aktuelt kontrakt med 3 private hjemmehjælpsleverandører, samt 2 private indkøbsleverandører. Demografiberegning vedr. udgiftsudviklingen på ældreområdet Befolkningsprognosen for Furesø Kommune viser, at antallet af ældre borgere vil være stigende i årene fremover. Stigningen i antallet af borgere i de ældre aldersgrupper vil bevirke en øget efterspørgsel efter blandt andet hjemmepleje og hjemmesygepleje.

17 På baggrund af data for antal leverede timer i 4. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008 beregnes den udvikling i antal hjemmehjælpstimer til borgere over 65 år, der kan forventes på bagrund af befolkningsprognosen. Udtræk fra de 2 kvartaler viser, at kommunale hjemempleje har leveret hjemmehjælp til 1433 borgere, hvoraf 198 er under 65 år. aldersgruppering Antal borgere Antal timer, 2. kvartaler Forventet antal timer 2008 over under I alt På årsbasis forventes der ud fra disse data, at den kommunale hjemmepleje vil skulle levere det dobbelte timetal, dvs timer. Borgeren har mulighed for at vælge en privat leverandør. Data fra 4. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008 viser, at de borgere, der vælger private leverandører samlet er visiteret til 732 timer. 449 borgere har valgt private leverandører. Antal Antal borgere Antal timer, 2 kvartaler Forventet antal timer 2008 over under I alt Demografiberegningen er baseret på, at det forventes, at der i 2008 skal leveres timers hjemmehjælp til borgere over 65 år af den kommunale hjemmepleje og at dette forventes at stige til timer i Vedr. private leverandører forventes disse i 2008 at levere timer til borgere over 65 år. Dette forventes at stige til 2900 timer i Vedr. hjemmesygeplejen foretages demografiberegningen på baggrund af nøgletal beregnet på baggrund af regnskab Nøgletallet er beregnet som udgiften i 2007 til hjemmesygepleje/antal borgere over 65 år. Der er oprettet en demografipulje under ældreområdet, som dækker den demografisk betingede stigning i udgiften jf. tabel Tabel 16.22: Demografiberegning, hjemmepleje og hjemmesygepleje. Udvikling i budgetbehov Udvikling i antal timers hj.pleje Udvikling i udgifter til hj.pleje Udvikling i udgifter til hj.sygepleje Demografisk betinget udgiftsstigning 001 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) Kommunen har endvidere pligt til at aflønne og deltage i uddannelse af social- og sundhedselever, den kommunale kvote: 48 elever årligt. I budgettet er afsat midler til at 15 elever kan modtage voksenelevløn under deres uddannelse. I budgetforlig for 2008 er dette antal besluttet øget med 10 til 25. Endvidere har kommunen overtaget løn- og ansættelsesforpligtelse til social- og sundhedsassistenter ( tidligere en amtsopgave). Der er 50 prc. refusion fra Regionen i praktik perioden. Der optages 22 elever årligt til en uddannelsesvarighed på 20 måneder. Der er ikke ændringer i de økonomiske forhold. Kommunen skal fortsat afholde udgiften i praktikperioden i kommunen.

18 Hjemmeplejens budget er inkl. demografimidler jf. tabel Elever 088 Betaling til andre myndigheder Budgettet er afsat til betaling for hjemmehjælp til Furesøborgere, der opholder sig i andre kommuner 002 Tilskud til personlig og praktisk hjælp som modtageren selv antager Her føres udgifter i form af tilskud til hjælp, som modtageren selv antager, i de tilfælde hvor kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for personlig og praktisk hjælp efter 83, 84, jf. 95 stk. 1 i serviceloven. Området er gennemgået ud fra antallet af personer, der modtager hjælp og den gennemsnitlige udgift i På baggrund af denne gennemgang er der sket en opjustering af budgettet vedr. borgere under 65 år, som modtager hjælp. 003 Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne Her føres udgifter til handicaphjælperordningen. Ordningen vedrører personer med behov for hjælp i mere end 20 timer om ugen, som har valgt at få ansat/eller udbetalt et beløb til ansættelse af hjælper de selv udpeger, herunder hjælp der udbetales til nærtstående, som passer den pågældende, jf. 95, stk. 2 og 3. Der er i Furesø Kommune i 2007 ca. 36 personer, der modtager hjælp efter denne. Der er meget stor variation i hjælpens omfang. Der er i budgetlægningen forudsat uændret omfang af hjælp. Af de 36 personer har 8 betalingskommune, hvilket betyder, at Furesø Kommune får fuld dækning for de afholdte udgifter. 002 Hjemmehjælpskollektiver Hjemmehjælpskollektiverne indeholder kontorer for hjemmeplejens administrative personale, leder, sygeplejersker m.fl. 003 Hjemmesygepleje Her føres udgifter vedrørende hjemmesygepleje, jf. lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Endvidere er indeholdt udgifter til en del af ledelsen af den samlede kommunale hjemmepleje. Det forventes at ca. 550 borgere løbende vil modtage ydelser fra hjemmesygeplejen i I løbet af 2007 er der etableret central visitation til sygeplejeydelser, og der er organiseret samarbejde mellem plejecentre og hjemmesygeplejen/ hjemmeplejen om opgaver om aftenen og om natten. Den demografiske udvikling forventes at påvirke efterspørgslen efter hjemmesygepleje. Der er udarbejdet en demografiberegning vedr. hjemmesygepleje og hjemmepleje. Den demografisk betinger stigning i efterspørgslen efter hjemmesygepleje fremgår af budgettet til hjemmeplejen, hvor den samlede demografiberegning fremgår. Tabel 16.23: Hjemmesygepleje I 1000 kr. Budget 2009 Lønsum sramme med overførselsadgang Budget i alt 004 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Siden 2003 har kommunen skullet sikre hjemmehjælpsmodtagere frit leverandørvalg ved indgåelse af kontrakter med private leverandører. Borgerne kan vælge, om de vil have den visiterede hjemmehjælp løst af den kommunale udfører eller af en privat leverandør. Furesø Kommune har indgået kontrakt med 3 private hjemmehjælpsleverandører. Pris på hjemmehjælpsydelser beregnes og offentliggøres minimum én gang årligt. Ca. 450 borgere har valgt at benytte dette frie valg.

19 Furesø Kommune har desuden en indkøbsordning for ældre borgere. I 2007 er indgået kontrakter med 2 firmaer, der skal levere indkøb til Furesø-borgerne. Borgerne har her mulighed for at vælge mellem de 2 firmaer. Madservice i Furesø Kommune I forbindelse med kommunesammenlægningen blev det besluttet, at madservice til hjemmeboende skal leveres fra både køkkenet på Ryetbo Plejecenter og køkkenet på Plejecentret Lillevang. Furesø Kommune har i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll udarbejdet en analyse af madservice. Analysen indgår som baggrund for udarbejdelse af den fremadrettede kost- og måltidspolitik. Der opretholdes, indtil analysen er færdig og implementeret, i første omgang derfor de 2 forskellige serviceniveauer, der har eksisteret i henholdsvis Farum og i Værløse. Taksten for madservice er harmoniseret fra og med Prisen for maden er den samme uanset hvilket køkken, maden leveres fra Madservice fra køkkenet på Lillevang Køkkenet på Lillevang producerer en del af maden til madserviceordningen for hjemmeboende pensionister. Budgettet til den del af madserviceordningen, der leveres fra Lillevang fremgår derfor som en del af budgettet til køkkenet på Lillevang. Kommunen tilbyder madservice til hjemmeboende i henhold til 83 i Serviceloven. Borgeren kan selv vælge, om maden skal leveres kold eller varm. Der kan vælges mellem 2 menuer, og biret kan fravælges. Der kan desuden vælges salat, proteindrik og smørrebrød, hvis borgeren i forvejen får leveret hovedret Madservice fra køkkenet på Ryetbo Køkkenet på Ryetbo er en del af den selvejende institution. Furesø Kommunes budget til betaling for madservice leveret fra køkkenet på Ryetbo dækker afregning af en fast pris pr. leveret portion. Kørslen af madservice fra Ryetbo varetages af vognmandsfirma. Der leveres mad én gang dagligt 6 dage om ugen. Maden leveres varm og består af hovedret og biret. Der kan vælges mellem 2 menuer. Takster for madservice Taksterne for madservice er harmoniseret ud fra det princip, at prisen for maden ekskl. udbringning skal være ens for alle, uanset bopæl. Borgerens egenbetaling vedr. kørsel differentieres, så der er 2 kørselstakster: en for hjemmeboende og en for brugere, af Gedevasevang, som får maden leveret der. Beboere på plejecentrene betaler ikke for udbringning af maden. Der gives tilskud til udbringning af maden til hjemmeboende på 8 kr. leveret portion. Tabel 16.24: Takster for madservice 2009 (Kr.) Modtagere Hovedret/biret Pris i alt; Hjemmeboende hovedret og biret inkl. udbringning Hjemmeboende Hjemmeboende Gedevasevang Plejecentrene hovedret inkl. udbringning biret inkl. udbringning Hovedret og biret inkl. udbringning Hovedret og biret I køkkenet på Lillevang produceres desuden smørrebrød, proteindrik og salat. Taksten herfor fremgår af nedenstående tabel. Tabel 16.25: Takster, øvrige produkter fra køkkenet fra Lillevang, (Kr.) Smørrebrød Proteindrik Salat

20 Projekt Bedre og mere fleksibel hjemmehjælp I 2005 søgte og fik Furesø Kommune 2.6 mio kr. til anskaffelse og implementering af håndholdt teknologi i ældreområdet. Der anskaffes PDAere til hjemmehjælpere og tabletpcere til sygeplejersker og visitatorer. I forbindelse med indførelse af omsorgssystemet Rambøll Care er dette projekt udsat for forventes gennemført i perioden fra slutningen af 2007 til sommeren På dette område føres tillige udgiften til drift og vedligeholdelse af disse mobile enheder Projekt Styrkelse af kvalitet i ældreplejen I 2007 søgte og fik Furesø Kommune 2.8 mio kr. til iværksættelse af aktiviteter m.h.p. at forbedre kvaliteten i plejen. Puljen er 3-årig i perioden fra 2007 til Der er iværksat aktiviteter vedr. kkompetenceudvikling af medarbejdere, som led i fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, forbedring af madservice og en styrket indsats overfor demente og pårørende Projekt Udvikling af medarbejderkompetencer, håndholdt teknologi Der er i 2007 søgt midler til projekt som støtte til implementering af håndholdte ITløsninger.Der er modtaget kr. i tilskud, skal anvendes i sidste halvår 2007, men forventes at strække sig ind i første halvdel af Central refusionsordning vedr. dyre enkeltsager Indtægten vedrører primært borgere, der modtager hjælp efter handicaphjælperordningen Projekt koordinerende og sammenholdt forløb for borgerne Der er søgt midler til projekt i Visitationen, m.h.p. at arbejde med arbejdsgange i organisationen., der er modtaget til dette formål. Til anvendelse i Forebyggende indsats for ældre og handicappede På funktionen registreres indtægter og udgifter vedr. kommunens forebyggende indsats for ældre og handicappede. Budgetterne dækker bl.a. generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte samt afløsning og aflastning i hjemmet til personer med nedsat funktionsevne. 002 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. 003 Undervisning 004 Pensionisthåndbog 005 Informationsblad 006 Nytårsfest 007 Linnedservice 008 Vaskeriordning 009 Snerydning 010 Nyttehaver 011 Kørsel 015 Aktiviteter inden for sundhedsfremme og forebyggelse 003 Afløsning, aflastning og hjælp til ældre og personer med nedsat funktionsevne Budgettet er afsat til hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer efter servicelovens 84 og 85 Området omfatter betaling for ophold i midlertidige og varige botilbud, som udbyderkommunerne vælger at drive efter 84 og 85 i serviceloven og aflastning i hjemmet. Området er gennemgået på baggrund af regnskab Udgiften til ophold i midlertidige og varige botilbud har hidtil været budgetlagt sammmen med de botilbud, der drives efter 107 og 108 under handicapområdet. Gennemgangen ud fra regnskab 2007 viser, at der er 5 borgere i varige botilbud, der drives efter 85 og 8 borgere i midlertidige botilbud efter 84. Der er derudover 59 borgere, der får aflastning i hjemmet. Der er meget stor