Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU)

Transkript

1 Vækstforum Nordjylland Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) Endelig rapport April 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vækstforum Nordjylland Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) Endelig rapport April 2011 Dokumentnr 1 Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MAWL CELL MAWL

3 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume på fremdrift af projektet 2 2 Beskrivelse af projektet 5 21 Formål og baggrund 5 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet 6 3 Fremdriftsbedømmelse 8 31 Resultatmål og målopnåelse 8 32 Fremdriftsberegninger 14 4 Udfordringer og anbefalinger Udfordringer Anbefalinger 19 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Evalueringstema og Scoringssystem 21

4 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 2 1 Resume på fremdrift af projektet Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til fire centrale evalueringsspørgsmål Endvidere opsummerer Figur 1 projektets overordnede status i forhold til forbrugt budget, forbrugt tid og målopnåelse Rationale Projektet Unge i Uddannelse (UiU) er en samlende betegnelse for en række aktiviteter på 9 erhvervsskoler i Nordjylland, der har til formål at give et kompetenceløft og et øget arbejdskraftudbud i Region Nordjylland Projektets konkrete aktiviteter består af: 1) Oprettelse af iværksætterlinjer med fokus på innovation, iværksætteri og internationalisering, 2) virksomhedsmentoruddannelse til forbedring af praktikforløb, 3) coach- og mentoruddannelse af kontaktlærere til forbedret dialog og i sidste ende reducering af frafald på erhvervsskolerne, 4) særlige forløb for unge med indvandrerbaggrund, 5) brobygning mellem erhvervsskolerne og grundskolen, herunder særligt på 10 klassetrin, 6) forskningsprojekt med fokus på evaluering og best practice erfaringer fra samarbejdet mellem erhvervsskolerne og grundskolerne 1 Fremdrift 2 Organisation Halvdelen af de deltagende skoler har nu oprettet en iværksætterlinje, som på trods af enkelte startvanskeligheder overordnet synes at have tilstrækkelig rodfæste til at kunne videreføres efter projektets afslutning Projektet har på evalueringstidspunktet afholdt alle planlagte kurser for skolernes kontaktlærere og er næsten halvvejs med kurser for virksomhedernes praktikvejledere Indsatsen for tosprogede elever har haft begrænset fokus fra projektets side; bla har kun 3 ud af de 5 involverede skoler etableret et særligt forløb De særlige uddannelsesforløb med elever fra grundskolen er iværksat med følgeforskning foretaget af University College Nordjylland (UCN) Man er i gang med analysearbejdet, men afrapporteringen herfra ventes først i forbindelse med projektets afslutning Samlet set vurderer COWI målopnåelsen til ca 60 %, hvilket vurderes at være rimeligt i forhold til tidsforbruget på omkring 73 % Projektets tilsagnsmodtager er Tech College Aalborg (TCAA), der forestår projektets drift og administration, men i øvrigt deltager på lige fod med de øvrige 9 partnere Erhvervsskolerne udfører selv alle aktiviteterne under projektet på nær gennemførelsen af kurser for kontaktlærere, der blev udbudt og gennemført af firmaet ARGO, samt følgeforskningen, der varetages af University College Nordjylland Netværk Nordjyllands EUD-gruppe udgør projektets styregruppe, som mødes kvartalsvis Styregruppen er sammensat af vicedirektører eller ud-

5 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 3 dannelseschefer fra de involverede institutioner, og det er styregruppen, der står bag tilblivelsen og udviklingen af ideen bag projektet, og som koordinerer løbende i forhold til projektets aktiviteter Styregruppen har efter COWIs vurdering en stærk projektledelse på tværs af de 10 erhvervsskoler, men der er stor forskel på i hvilket omfang, man på de enkelte erhvervsskoler har implementeret de forskellige forløb Det er tydeligvis især TCAA, der har førertrøjen på i forhold til udvikling og implementering af forløbene, og man har på denne skole gjort sig mange gode erfaringer, man kan bygge videre på og videreudvikle Der vurderes at være et forbedringspotentiale organisatorisk blandt de skoler, som kun i ringe omfang har igangsat forløb, ligesom den organisatoriske forankring af aktiviteter vurderes at være mere skrøbelig på sidstnævnte skoler 3 Effektvurdering 4 Ændringer og tilpasninger Hovedaktiviteten under Unge i Uddannelse, som er oprettelsen af iværksætterlinjer på erhvervsskolerne, har på nuværende tidspunkt nået sit mål med oprettelsen af 10 iværksætterlinjer Imidlertid ligger den aktuelle gennemførelsesprocent på 72 % noget under målsætningen på 85 %, hvilket formentlig primært skal tilskrives et frafald på grund af manglende kendskab til uddannelsesindholdet blandt eleverne På evalueringstidspunktet er kurset for oplæringsansvarlige på virksomhederne afholdt for 200 personer, men det vurderes, at projektet ikke selv kan afholde det for mere end 400 af de planlagte 500 personer, hvilket primært skyldes problemer med at tiltrække interesse fra virksomhederne 120 lærere har gennemgået kurset for kontaktlærere, hvilket er flere end planlagt, men redskaberne og den konkrete viden kan potentielt spredes endnu bredere gennem en aktiv indsats på de enkelte skoler I det store billede vurderes projektet ikke at få en stor effekt på erhvervsskolerne i forhold til indsatsen for unge med indvandrerbaggrund; og endelig synes effekten af forløbene med grundskolerne at afhænge af formidlingen af resultaterne fra UCNs følgeforskning Projektperioden blev forlænget med 10 måneder frem til 30 oktober 2011, da det blev klart, at udviklingen af iværksætterlinjen på flere af de deltagende erhvervsskoler først var klar fra skoleåret august 2010, samt at delprojekterne kræver afprøvning gennem et helt skoleår I forhold til iværksætterlinjerne viser erfaringen fra TCAA, der som den eneste skole pt har været igennem et helt forløb, at en seriøs screening af potentielle elever til iværksætterlinjen er vigtig for at begrænse frafaldet Det er COWIs vurdering, at denne problematik bedst håndteres ved at satse på et bredere og mere kvalificeret rekrutteringsgrundlag på grundskolerne, hvilket erhvervsskolerne allerede er bevidste om Konkret foreslår COWI at styrke synligheden af iværksætterlinjerne og i det hele taget synligheden af erhvervsskolerne på grundskolerne (se hhv anbefaling 2 og 5) Desuden noterer COWI sig, at mens projektets styregruppe er velfungerende og med god koordination, kan der stadig ske forbedringer i forhold til koordination og videndeling på lærerniveau, feks i forhold til erfaringsudvekslingen blandt iværksætterlærere og videndelingen blandt kontaktlærere (se anbefaling 1 og 4) Nedenfor er præsenteret de tre absolutte fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse I rapporten redegøres mere detaljeret for de fire relative fremdriftsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug

6 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 4 Figur 1 Fremdriftsindikatorer

7 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 5 2 Beskrivelse af projektet 21 Formål og baggrund Udgangspunktet for projektet er den politiske målsætning på uddannelsesområdet om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, beskrevet i Vækstforum Nordjyllands partnerskabsaftale med regeringen Projektet skal bidrage til dette ved at medvirke til en bredere rekruttering og større fastholdelse af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse Samtidig er det hensigten, at projektet gennem et kvalitetsløft af uddannelsestilbuddene på erhvervsskolerne skal klæde de unge på til at kunne honorere de forventninger, som regionens virksomheder har til den kommende arbejdskraft Målgruppen for projektet er de elever, der i dag fravælger de erhvervsrettede uddannelser enten som følge af manglende udfordringer og kendskab til efterfølgende karrieremuligheder eller som følge af sociale eller faglige problemer Samtidig indeholder projektet aktiviteter, der sigter på at mindske det store frafald af elever på hovedforløbet af deres uddannelse (praktik) Projektoplysninger Projektnavn: Unge i Uddannelse (UiU) Bevillingsgiver: Socialfonden (ESF) Projektets indsatsområder (REUS): Kompetenceudvikling i særklasse Projektets indsatsområde (ESF): Udvikling af menneskelige ressourcer Kategori (ESF): Uddannelse og efteruddannelse Ansøger: Tech College Aalborg (TCAA) Partnere: Aalborg Handelsskole, EUC Nord, Erhvervsskolerne i Aars, EUC- Nordvest, Frederikshavn Handelsskole, AMU Nordjylland, Handelsskolen Tradium, SOSU-Nord Budget: 125 mio kr heraf ca 50 % fra Socialfonden Projektperiode: 1 februar oktober 2011

8 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 6 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet Unge i Uddannelse har følgende overordnede indsatsområder under partnerskabsaftalen som omdrejningspunkt: Erhvervsskolerne skal styrkes gennem højere faglighed og mindsket frafald Bedre rekruttering og fastholdelse af unge med indvandrerbaggrund Indsats for flere praktikpladser Delprojekt A: Særlige iværksætterlinjer En særlig iværksætterlinje er udviklet af Tech College Aalborg (TCAA), som er blevet døbt Karrierelinjen En central lærergruppe hos TCAA har i samarbejde med daglige kontaktlærere fra elevernes grundforløb sammensat Karrierelinjen af 15 ugers særlige moduler De særlige moduler omhandler primært innovation og iværksætteri samt internationalisering, men inkluderer også to fag på C-niveau samt foredrag, virksomhedsbesøg, ture ud af huset, studietur til udlandet og deltagelse i Young Enterprise netværket Der er udviklet særligt undervisningsmateriale som del af projektet, ligesom der er etableret et netværk af gæstelærere i forbindelse med undervisningen Ved oprettelsen af iværksætterlinjerne sigtes på at tiltrække flere unge, der ønsker at fortsætte på en videregående uddannelse og/eller ønsker at lægge vægt på innovation, iværksætteri og internationalisering Sikring af højere indgangsforudsætninger hos eleverne, udbydelse af fag på højere niveau og etablering af virksomhedskontakter er elementer i denne indsats Delprojekt B1: Kurser for oplæringsansvarlige på praktikvirksomheder Delprojekt B2: Coach/mentoruddannelse for kontaktlærere Med henblik på at mindske frafaldet på uddannelsernes grund- og hovedforløb ønsker projektet at inddrage virksomhederne i at støtte de unge fra starten af grundforløbet til færdiggørelse af hovedforløbet Konkret skal dette udmøntes gennem partnerskabsaftaler og mentorkurser for oplæringsansvarlige i virksomhederne En udviklingsgruppe har således beskrevet og planlagt kurser af fleksibel længde Der kan både være tale om 1-3 dages kurser eller kurser bygget op af halvdagsmoduler Et væsentligt element i at øge gennemførelsesprocenten på erhvervsskolerne er at fokusere på de elever, der dropper ud på grund af sociale eller personlige problemer, hvilket projektet adresserer gennem et kompetenceløft hos de medarbejdere, der fungerer som kontaktlærere på erhvervsskolerne Der er derfor udviklet og beskrevet et 3-dages forløb sammen med firmaet AFGO med todagesinternat Indholdet af kurserne er den udvidede kontaktlærerfunktion/mentorfunktion overfor elever i erhvervsuddannelserne Det drejer sig om at arbejde med elevens faglige, personlige og sociale kompetencer og få konkrete ar-

9 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 7 bejdsredskaber, der kan støtte det daglige arbejde med elever, der er udfordret på det personlige og sociale område Delprojekt B3: Videreformidling af best practice og følgeforskningsprojekt Man har i projektet valgt at fokusere på følgeforskning, hvor man ikke havde de store erfaringer i forvejen, og hvor man ønskede input til evaluering mv Ud fra dette kriterium valgte man, at følgeforskningen skulle etableres i relation til delprojekt D1 Der er lavet aftale med to forskere fra UCN, som i samarbejde med deres forskningssamarbejdspartner (Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU) har fået opgaven som forskningstilknytning på projektet UCN arbejder med praksisnære pædagogiske udviklingsprojekter i folkeskolen og har derfor stor erfaringer fra lignende udviklingsprojekter UCN følger hele processen omkring delprojekt D1 fra etableringen af kontakt til grundskolerne over gennemførelsen af uddannelsesforløbene til den endelige afrapportering Delprojekt C: Særlige forløb for unge med indvandrerbaggrund En udviklingsgruppe har været samlet til drøftelser af dette indsatsområde Fire skoler (EUC Nord, SOSU Nord, AMU Nordjylland, Tech College Aalborg) skal arbejde med indsatsen Strukturen er forskellig på skolerne, men der vil blive tale om at udvikle: Best practice i forbindelse med praktikforløb, herunder guidelines til de virksomheder, der skal have unge med indvandrerbaggrund i praktik Gode introduktionsforløb for unge med indvandrerbaggrund, der skal starte på skolernes grundforløb De særlige forløb rettet mod erhvervsskolernes tosprogede elever skal således medvirke til at klæde elever og virksomheder bedst muligt på i forhold til at kunne håndtere de særlige udfordringer, der kan være forbundet med at finde praktikpladser til unge med indvandrerbaggrund og at skabe de bedst mulige betingelser for, at disse unge kan gennemføre hovedforløbet af deres uddannelse Delprojekt D1+D2: Udvalgte pilotprojekter på folkeskoler og styrke samarbejdet med folkeskolen, herunder særligt 10- klasses centre Aktiviteterne under delprojekt D skal styrke samarbejdet mellem grundskoler og erhvervsskoler i Nordjylland Gennem inddragelse af undervisere fra erhvervsskolerne i konkrete undervisningsforløb i grundskolen er det hensigten at supplere elevernes teoretiske viden fra fag som feks dansk, matematik og engelsk med praktiske værkstedsøvelser og dermed understøtte en ny form for indlæringsmetode til det teoretiske stof På denne måde ønsker man at øge grundskoleelevernes kendskab til indholdet af erhvervsskolernes uddannelse og dermed understøtte en positiv holdningsændring i forhold til erhvervsskolerne, hvilket i sidste ende skal resultere i en øget rekruttering Samtidig ser man delprojektet som et brobygningsforløb, der kan øge henholdsvis grundskolelærernes og erhvervsskolelærernes kendskab til hinandens kompetencer

10 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 8 3 Fremdriftsbedømmelse Afsnittet fokuserer på de resultater og effekter som er angivet i projektansøgningen og beskriver fremdriften hen imod disse Projektet er på evalueringstidspunktet 24 måneder inde i en 33 måneder lang tidsplan Projektet indledtes i februar 2009 med udvikling af indhold til projektets aktiviteter og rammer for projektsamarbejdet, men havde faktisk startdato den 1 august 2009 i forbindelse med starten på skoleåret 2009/10 Projektet så et behov for at tilpasse sin projektperiode til skoleåret, og eftersom en del af de deltagende skoler først var klar med de udviklede projekter fra skoleåret 2010/11, søgte projektet en forlængelse af projektperioden fra 31 december 2010 frem til 30 oktober 2011, hvilket er godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen 31 Resultatmål og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de resultatmålsætninger, der er opsat i projektansøgningen samt en beskrivelse af fremdriften for delprojekterne 311 Planlagte resultatmål I forbindelse med ansøgningen har projektansøgeren opstillet 4 mål for projektet Disse projektmål er direkte afledt af de indikatorer, der er opstillet for projekter, som modtager midler under Socialfondens indsatsområde "Udvikling af menneskelige ressourcer" Tabel 3-1 Målsætninger for UiU (Socialfonden) Målsætninger (Socialfonden) Gennemførsel af 39 forløb Forløb for 370 studerende Forløb for 640 medarbejdere nye iværksættere Foruden de ovenfor nævnte målsætninger er der i projektansøgningen opstillet følgende projektspecifikke mål for effekter af projektprogrammet

11 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 9 Tabel 3-1 Målsætninger for UiU (projektspecifikke) Målsætninger (Projektspecifikke) Aktivitet A: 10 nye iværksætterlinjer, 85 % gennemførsel Aktivitet B1: 500 oplæringsansvarlige i virksomheder Aktivitet B2: Coach/mentoruddannelse for mindst 100 kontaktlærere Aktivitet B3: Følgeforskning, evaluering og videreformidling af best practice fra 4-5 tiltag Aktivitet C: Forløb med unge indvandrere og fastholdelse på 75 % Aktivitet D1: 2-3 folkeskoler påbegynder ny pædagogisk udvikling Aktivitet D2: Etablering af undervisningssamarbejde med 10-klasser Kilde: Ansøgning til EBST samt interview med projektet 312 Målopnåelse Overordnet skal målopnåelsen på de specifikke målepunkter afspejle fremdriften på de enkelte projekter under projektprogrammet Tabel 3-3 Målopnåelse for UiU (Socialfonden) Delmål Status (kort) Forventet ved projektets afslutning Målopnåelse per dd i % 1 Gennemførsel af 39 forløb 14 gennemført (4 forløb med kontaktlærere, ca 10 hold med iværksætterelever) Yderligere 6 hold karriereelever, 4-5 hold med tosprogede, 10 forløb i gang med folkeskoleelever/lærere 55 % Forløb for 370 studerende 220 er i gang eller har gennemført iværksætterlinjen Ca 80 elever der deltager på linjer for tosprogede 60 % I alt ca 300 elever Forløb for 640 medarbejdere 340 (120 kontaktlærere, 200 oplæringsansvarlige på virksomheder og 20 folkeskolelærere) ca 200 mere på kurser for oplæringsansvarlige 53 % nye iværksættere Kan ikke konstateres endnu - langtidseffekt - I forhold til de specifikke mål opstillet i den oprindelige ansøgning er projektets målopnåelse anført i nedenstående tabel: Tabel 3-4 Målopnåelse for UiU (projektspecifikke) 1 Målopfyldelse er en simpel %-udregning, hvor tallet fra statuskolonnen divideres med den samlede målsætning for området Begge tal er afstemt med projektet under evaluering

12 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 10 Delmål Status (kort) Målopnåelse per dd i % Aktivitet A: 10 nye iværksætterlinjer (gennemførselsprocent på 85 %) 10 linjer oprettet 100 % (72 %) Aktivitet B1: 500 oplæringsansvarlige 200 gennemført, 400 forventes gennemført ved projektafslutning Aktivitet B2: Coach/mentoruddannelse for mindst 100 kontaktlærer Aktivitet B3: Følgeforskning, evaluering og videreformidling af best practice af udviklingsprojekter under aktiviteterne i D Aktivitet C: Forløb med unge indvandrere og fastholdelse på 75 % Aktivitet D1: 2-3 folkeskoler påbegynder ny pædagogisk udvikling Aktivitet D2: Etablering af undervisningssamarbejde med 10-klasser 40 % 120 gennemført +100 % Dette er planlagt til sidst i projektperioden To særlig forløb planlagt Håndbog udarbejdet Målsætning ændret til fokus på projekter Se beskrivelse af fremdrift 35 % 30 % 50 % Fremdrift for delprojekt A: Særlige iværksætterlinjer Opstart af en ny iværksætterlinje har været vanskelig for flere af erhvervsskolerne, dog synes linjen at fungere tilfredsstillende på de skoler, som har etableret linjen Den aktuelle status er, at 5 af skolerne pt tilbyder en iværksætterlinje Hovedårsagen til at ikke flere skoler udbyder en iværksætterlinje er formentlig, at indholdet og udformningen af uddannelsen ikke i så høj grad appellerer til elever, der vælger de tekniske fag som til de elever, der søger optagelse på de merkantile uddannelser Konkret kan kravet om C-fag tænkes at afskrække, ligesom den forlængede uddannelsesperiode betragtes som en ulempe af de tekniske elever, som har fokus på hurtig gennemførelse af grundforløbet med efterfølgende praktikplads og læreplads Overordnet vurderes det at være en stor udfordring for uddannelsesinstitutionerne inden for de tekniske fag at skulle orientere sig mod rekruttering af bogligt stærke elever, idet disse uddannelser hidtil primært har haft fokus på fastholdelse af de svage og bogligt udfordrede elever Dog ser det ud til, at optagelse på iværksætterlinjen fortsat må baseres på en screening, hvor det vurderes, om den enkelte elev vil kunne klare de faglige udfordringer på linjen, så frafald undgås I denne forbindelse er forudgående oplysning og forventningsafstemning om indhold og krav på linjen væsentlige for at undgå frafald på grund af, at eleverne er uforberedte på det højere faglige niveau Den aktuelle gennemførelsesprocent på 72 % må betragtes som lidt utilfredsstillende, men forventelig i forhold til ovenstående udfordringer 2 2 Frafaldsprocenten er udregnet på baggrund af frafald fra iværksætterlinjerne Der skelnes således ikke mellem elever, der i stedet starter på en anden linje og afbrud uden omvalg

13 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 11 Blandt de elever, der går på iværksætterlinjen, synes der dog at være stor tilfredshed i forhold til undervisningens kvalitet og relevans En tilfredshedsundersøgelse foretaget af TCAA blandt egne elever på Karrierelinjen i 2009 viser således, at uddannelsen har givet 74 % af eleverne nogen eller større grad af mod på at blive selvstændige, og at 80 % af eleverne vil anbefale andre at vælge Karrierelinjen De fem skoler, der i øjeblikket tilbyder en iværksætterlinje, er Tech College Aalborg (TCAA), Aalborg Handelsskole, Handelsskolen Tradium, EUC Nord og Erhvervsskolerne Aars Førstnævnte er pt i gang med andet år af deres iværksætterlinje, Karrierelinjen, mens de øvrige deltagende erhvervsskoler er på første år De foreløbige erfaringer fra TCAA viser, at læringen fra første år har stor betydning for tilrettelæggelsen af andet år, blandt andet i forhold til den forudgående screening af og forventningsafstemning med elever Denne type erfaring er værdifuld og efterspørges af iværksætterlærere fra de øvrige skoler i form af mere videndeling og sparring mellem skolerne Fremdrift for delprojekt B1: Kurser for oplæringsansvarlige Fremdrift for delprojekt B2: Coach/mentoruddannelse for kontaktlærere Projektet har på evalueringstidspunktet gennemført mentorkurser for cirka 200 oplæringsansvarlige fra virksomheder i regionen Projektet har oplevet det som vanskeligt at tiltrække repræsentanter fra virksomhederne til disse kurser, hvilket betyder, at projektet ikke forventer, at nå det opstillede mål på 500 kursister, men nærmere forventer at undervise 400 oplæringsansvarlige på virksomhederne Desuden har projektet oplevet store problemer med at indhente lønoplysninger fra de deltagende virksomheder, hvilket er nødvendigt for at kunne beregne medfinansieringen Hvis ikke der findes en løsning på dette problem, må det forventes at blive et fremadrettet problem i forhold til delprojektets forankring I samarbejde med firmaet ARGO har projektet afviklet de fire planlagte kurser med deltagelse af 30 lærere på hvert kursus Der synes ikke at være tvivl om, at kurset har været en succes både i form og indhold, og at de deltagende kontaktlærere fra Nordjyllands erhvervsskoler gennem kurset har fået nogle praktiske redskaber til at strukturere dialogen med eleverne I særdeleshed et kompetenceskema udviklet af ARGO, som hjælper kontaktlærere og elever til at reflektere over elevens sociale og personlige kompetencer (i tillæg til de faglige) synes at have fundet direkte anvendelse i de deltagende kontaktlæreres praktiske arbejde på erhvervsskolerne Mens enkelte skoler har anvendt skemaet bredt i forhold til alle elever, har andre skoler valgt at fokusere ressourcerne på de svageste elever Blandt de kontaktlærere, som COWI har talt med, kunne der spores en generel tendens til, at de på kurset formidlede ideer og redskaber kun i begrænset omfang er blevet videregivet og delt med lærerkolleger, som ikke har deltaget i nogle af de fire kurser Når denne videndeling faktisk har fundet sted, har det været på den enkelte kursusdeltagers eget initiativ

14 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 12 Fremdrift for delprojekt B3: Videreformidling af best practice og følgeforskningsprojekt UiU har et etableret et samarbejde med University College Nordjylland (UCN) vedrørende følgeforskning af delprojekt D1 UCN følger processen nøje fra start til slut og har således deltaget i planlægningsmøderne med de involverede folkeskoler, dataindsamling i forbindelse med selve gennemførelsen af undervisningsforløbene, herunder samtaler med eleverne samt opfølgningsmøder med de ansvarlige lærere På den baggrund udfylder UCN en evalueringsskabelon for hver aktivitet, som videregives til UiU s tovholder for dette delprojekt Der forekommer at være en tæt kontakt mellem UCN og UiU, hvorfor projektledelsen hele tiden er opdateret om status på delprojektet For at give følgeforskningen ekstra relevans har UCN valgt at tilføje et tværgående tema for projektaktiviteterne for at give resultaterne mere substans Det valgte tema er problematikken om forskellen på rekruttering af henholdsvis drenge og piger til de videregående uddannelser i dette tilfælde erhvervsskolerne Især udgør rekrutteringen af drenge et problem, og UCN s arbejdshypotese er, at man taber drengene allerede i grundskolen Følgeforskningen af dette projekt giver mulighed for også at belyse denne problematik Afrapporteringen fra følgeforskningen sker dels i form af de udfyldte evalueringsskabeloner fra hver af de gennemførte uddannelsesaktiviteter og dels i form af en mindre slutrapport Der er fra projektets side ikke budgetteret med yderligere opfølgningsaktiviteter, feks i form af workshops eller lignende, hvilket kan udgøre en hindring for udbredelsen og anvendelsen af UCN s forskningsresultater Fremdrift for delprojekt C: Særlige forløb for unge med indvandrerbaggrund På erhvervsskolerne i Nordjylland har man generelt oplevet en stor frafaldsprocent blandt de tosprogede elever Man har dog generelt ikke haft tradition for at skelne mellem tosprogede elever med faglige vanskeligheder og andre elever med faglige vanskeligheder og har derfor ikke udskilt arbejdet med tosprogede elever som et særligt område med unikke udfordringer Med partnerskabsaftalens prioritering af dette emne, valgte projektet dog at sætte fokus på unge med indvandrerbaggrund i et selvstændigt delprojekt I den praktiske gennemførelse har projektet fokuseret på udviklingen af en "best practice"-håndbog, der skal virke som inspirationskilde til at håndtere de særlige udfordringer, elever med indvandrerbaggrund kan have Med udgangspunkt i denne håndbog har man på EUC Nord udviklet et 7-ugers forløb på serviceassistentuddannelsen, som særligt er for kvinder med indvandrerbaggrund Forløbet har til formål at forberede kvinderne til kulturen på danske arbejdspladser På TCAA har man et 6-ugers forløb i støbeskeen, som henvender sig til de virksomheder, der aftager elever fra det tosprogede hold på Erhvervsklarlinjen Formålet er at klæde disse virksomheder på til at tackle de særlige udfordringer med tosprogede elever Da disse to forløb ikke er afholdt på evalueringstidspunktet, er der ikke grundlag for at vurdere kvaliteten Foruden disse to forløb er der ikke opstartet særlige aktiviteter for tosprogede elever under delprojekt C Dette er for så vidt et bevidst valg, da man på erhvervsskolerne i Nordjylland ikke oplever udfordringer med tosprogede elever som et særligt problem og heller ikke ønsker at "klientgøre" denne gruppe elever Projektet synes at have valgt en meget pragmatisk tilgang til de særlige

15 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 13 udfordringer ved fastholdelse af de tosprogede på uddannelserne Der forelå ved udarbejdelsen af denne evaluering ingen data for, om målet om en fastholdelsesprocent blandt de tosprogede elever kan opnås, men kun SOSU Nord og TCAA har iværksat konkrete tiltag, der forfølger dette mål Fremdrift for delprojekt D1+D2: Udvalgte pilotprojekter på folkeskoler og styrkelse af samarbejdet med folkeskolen, herunder særligt 10 klasses centre Projektets oprindelige målsætning under dette delprojekt - at iværksætte en ny pædagogisk udvikling på 2-3 folkeskoler - er ændret efter, at ideen til projektet har taget mere konkret form I stedet har man valgt at etablere en række små konkrete udviklingsprojekter i samarbejde med regionens grundskoler Projektet har lavet opsøgende virksomhed i forhold til grundskolerne i regionen med henblik på at samle interesserede til et informations- og netværksmøde afholdt i maj 2010 Mødet havde til formål at inspirere undervisere fra grundskolerne til at deltage i udviklingsprojekterne, der fungerer som brobygning mellem grundskolernes teoretiske fag og erhvervsskolernes praksisnære undervisning Projektets ønske er, at undervisningssamarbejdet skal drives af efterspørgsel fra grundskolernes side, hvorfor dette delprojekt blev baseret på en ordning, hvor de enkelte grundskoler kunne ansøge om erhvervsskolernes deltagelse i konkrete undervisningsforløb Tech College Aalborg forestod administrationen af de indkomne ansøgninger og tildelte relevante erhvervsuddannelsesundervisere til de enkelte udviklingsprojekter I alt 10 grundskoleprojekter er søgt og bevilget under Unge i Uddannelse fordelt på 6 grundskoler, hvoraf Arden Skole tegner sig for halvdelen af projekterne Flertallet af projekterne er planlagt til afvikling i løbet af foråret 2011 Undervisningsaktiviteternes varighed varierer fra helt ned til 3 timer op til en uge Med hensyn til kvaliteten af de afholdte undervisningsforløb og dermed værdien i at fortsætte denne type forløb i fremtiden, afventer projektet resultaterne af den følgeforskning, som UCN forestår i forhold til delprojekt D1 Det faktum, at kun 6 folkeskoler ud af et stort antal inviterede grundskoler i Nordjylland er involveret i projektet, er værd at bemærke En mulig forklaring kunne være, at folkeskolerne anser det for besværligt at deltage i aktiviteter med erhvervsskolerne og har ikke tilstrækkelig forståelse for formålet med uddannelsesaktiviteterne samt indsigt i, hvad der kan opnås gennem disse aktiviteter For at sikre denne type uddannelsessamarbejder fremover kræves det, at erhvervsskolerne yder en indsats for at fremme denne forståelse Med hensyn til delprojekt D2, samarbejde med 10 klasses centre, er projektet blevet indhentet af lovgivningen, idet Folketinget i juni 2006 vedtog en lov om en ny ordning mellem erhvervsuddannelserne og 10 klasses centrene, der indebærer, at et 10 klasseforløb sammensættes af først 20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole og dernæst 20 uger på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse Forløbet tillader at udskyde afslutningen af 10 klasse til 20 uger inde i erhvervsuddannelsens grundforløb Dermed overflødiggøres delprojekt D2 mere eller mindre

16 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) Fremdriftsberegninger Dette afsnit indeholder en række kvantificerede vurderinger af fremdriften i projektet De er i flere tilfælde ikke baseret alene på hårde data, men på en blanding af indikative tal fra projektet og COWIs vurderinger Fremdriftsindikatorer Fremdriften er opsummeret i følgende figur: Foruden forbrug af tid og budget er nedenfor beskrevet, hvorledes projektets score på målopnåelse er udregnet Målopnåelse Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle sine milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået Udgangspunktet for vurderingen af projektets målopnåelse er henholdsvis de mål, som er udmeldt som succeskriterier i forhold til Socialfonden og de konkrete mål for hvert delprojekt, som projektets styregruppe har opstillet I forhold til de overordnede målsætninger for Unge i Uddannelse i forhold til Socialfonden er fremdriften vurderet til 56 % I forhold til de af projektet definerede målsætninger for hvert delprojekt er der stor forskel på, hvor langt man er kommet Mens de to første delaktiviteter godt og vel kan betragtes som værende halvvejs, har man for delprojekt B2 (mentoruddannelsen) allerede nået projektets slutmål I forhold til delprojekt B3 (følgeforskning) er det helt naturligt, at man endnu ikke kan konstatere egentlig fremdrift, da projektperioden primært bliver anvendt til observationer og en egentlig rapport først vil blive fremlagt ved afslutningen af projektet Delprojekt C (de tosprogede elever) har som eneste håndgribelige mål en gennemførelsesprocent på 75 %, der vil derfor først foreligge data ved projektets afslutning Endelig er der delprojekt D1 og D2, hvor målsætningerne har været forholdsvis ukonkrete, men som alligevel må siges at have en god fremdrift På ovenstående baggrund vurderes den samlede målopnåelse at være på ca 60 % og et niveau på 3

17 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 15 Vurderingsparametre I forhold til projektets vurderingsparametre (relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til budget, målopnåelse i forhold til tid) er disse udregnet på følgende vis Figur 3-2 Projektets score på de fire vurderingsparametre 3 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans Projektet Unge i Uddannelse er helt i overensstemmelse med flere af målene for indsatsområdet 'Kompetenceudvikling i særklasse' i Nordjyllands regionale udviklingsstrategi Projektet er meget ambitiøst og retter sig således på en gang både mod behovet for at styrke uddannelsesinstitutionernes rolle som en partner og medspiller i forhold til erhvervslivet, behovet for øget samarbejde og sparring mellem uddannelsesinstitutionerne samt opbygningen af en kompetent arbejdsstyrke, der matcher virksomhedernes behov Iværksætterlinjerne, der direkte sigter mod at uddanne unge med lyst og mod til iværksætteri, opleves af eleverne selv som særdeles relevant og vil sandsynligvis have en positiv indvirkning på innovation og iværksætteri i regionen Samtidig har projektets aktiviteter i forhold til at uddanne virksomhedsmentorer og styrke erhvervsskolernes kontaktlærere i deres indsatser over for svage elever samt de udadvendte aktiviteter over for grundskolerne et solidt potentiale til 3 En score på 4 fortæller, at der ingen problemer eller udfordringer er i forhold til det enkelte vurderingskriterium En score på 3 angiver, at der er enkelte muligheder for forbedringer En score på 2 fortæller, at projektet har nogle centrale udfordringer, som skal løses, mens scorerne 1 og 0 begge er særdeles utilfredsstillende Dvs jo mere af figuren er udfyldt jo færre problemer og udfordringer på projektet

18 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 16 på sigt at bidrage til den politiske målsætning om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 På den baggrund vurderes relevansen at være 4, hvilket afspejler stor overensstemmelse med REUS og høj relevans for nuværende og fremtidige elever på de erhvervsrettede uddannelser Kvalitet i målopnåelse Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne Som beskrevet i de delprojektspecifikke fremdriftsbedømmelser anser COWI generelt kvaliteten i projektets målopnåelse for høj Indholdet af de primære aktiviteter så som iværksætterlinjerne og kurserne for kontaktlærere forekommer at være gennemført med en høj kvalitet hidtil, mens kvaliteten af de øvrige aktiviteter er mere uklar på baggrund af det svage vurderingsgrundlag Den oplevede kvalitet af iværksætterlinjen er høj blandt eleverne på TCAA s Karrierelinje, der udtrykker stor tilfredshed med de kompetencer og den karriereafklaring, som uddannelsen giver dem Den overordnede gennemførelsesprocent på de deltagende skoler på 72 % udgør dog et problem, som ikke nødvendigvis reflekterer kvaliteten af selve uddannelsen, men sandsynligvis nærmere udvælgelsen af de elever, der optages på linjerne I forhold til de af projektets aktiviteter, der retter sig mod fastholdelse af de svagere elever, herunder kurserne for kontaktlærere og indsatsen for de tosprogede elever, er kvaliteten varierende Kontaktlærernes faglige udbytte af mentoruddannelsen har haft en høj kvalitet, selvom udbredelsen af dette udbytte til lærerkolleger ønskeligt kunne være højere Indsatsen for de unge med indvandrerbaggrund synes derimod ikke at have haft projektets fokus Endeligt mangler der på evalueringstidspunktet grundlag for at vurdere kvaliteten af følgeforskningens resultater i projektet På baggrund af ovenstående vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3, hvilket angiver en høj kvalitet med mulighed for få forbedringer Målopnåelse i forhold til tidsforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid Det er tidligere omtalt, at projektet har fået bevilget en forlængelse af projektperioden på ti måneder for at tilpasse projektperioden til skoleåret Projektets aktiviteter havde faktisk startdato i august 2009, men eftersom flere af udviklingsaktiviteterne blev iværksat før skoleåret 2009/10 tilbage i februar 2009, er projektets oprindelige startdato fastholdt i denne vurdering Projektets samlede længde er altså 33 måneder, hvoraf de 24 nu er gået Mens målopnåelsen altså

19 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 17 vurderes til at være cirka 60 %, er tidsforbruget på evalueringstidspunktet på 73 % På denne baggrund vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid at være 3, hvilket er en rimelig målopnåelse i forhold til den forbrugte tid Målopnåelse i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler Projektet har gennemført cirka 60 % af sine aktiviteter og har indtil videre forbrugt omtrent 56 % af sit budget Budgetforbruget er regnet ud som det realiserede forbrug per 1 februar 2011 Projektet forventer ikke nødvendigvis at realisere hele budgettet På baggrund af et forbrug på 56 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en målopnåelse inden for det forventede for de brugte budgetmidler

20 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 18 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse 41 Udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke Der er lagt vægt på de generelle barrierer, selvom skolerne også har gjort opmærksom på en række individuelle barrierer Figur 2 Barrierekortlægning Interne barrierer Kan påvirke Samkoordination mellem skolerne sker primært på styregruppeniveau, mens der mangler fokus på sparring mellem lærerne på skolerne Kan ikke påvirke Iværksætterlinjernes forlængelse af uddannelsesperioden på de tekniske fag gør linjen mindre attraktiv Begrænset videreformidling og forankring af viden fra kontaktlæreruddannelse til andre lærere på erhvervsskolerne, der ikke har deltaget i kurserne Vanskeligt at overbevise etablerede lærere om merværdien af en ny iværksætterlinje Eksterne barrierer Iværksætterlinjen har haft begrænset synlighed blandt potentielle fremtidige elever, der kan honorere de højere faglige krav, uddannelsen stiller Virksomhedslukninger medfører fald i antallet af praktikpladser, hvilket resulterer i frafald på hovedforløb Der synes at være en manglende forståelse hos grundskolerne for formålet med og værdien af at samarbejde med erhvervsskolerne om konkrete uddannelsesforløb

21 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) Anbefalinger Det sidste afsnit indeholder de vigtigste anbefalinger, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet COWI har følgende anbefalinger vedrørende projektets fremdrift: Anbefaling 1: Styrk koordinationen mellem skolerne på operationelt niveau Anbefaling 2: Større synlighed af iværksætterlinjerne på grundskolerne Anbefaling 3: Giv faglærere større medindflydelse på iværksætterlinjerne Unge i Uddannelse er som projekt særdeles velkoordineret mellem de deltagende erhvervsskoler Koordinationen og sparringen i projektet bærer imidlertid præg af at være meget centraliseret omkring en velfungerende styregruppe med repræsentanter fra alle skoler På det operationelle niveau, dvs de lærere og administratorer, der forestår den praktiske gennemførelse af aktiviteterne, efterlyses bedre muligheder for at koordinere og udveksle erfaringer med kolleger fra de øvrige skoler Særligt for medarbejdere med ansvar for iværksætterlinjerne, der vel nok må regnes som det mest komplekse og ressourcekrævende delprojekt, vurderer COWI, at der vil kunne opnås en stor gevinst ved at skabe bedre rammer for erfaringsudveksling og koordination Konkret kunne projektet have gavn af at lade relevante medarbejdere på det operationelle niveau udveksle ideer og erfaringer vedrørende screening af elever forud for optagelse på linjerne, fælles problematikker i forhold til sammensætning af fagligt indhold, og endda banale emner som koordination af ferieplanlægning COWI anbefaler derfor at afholde 2-3 møder årligt med deltagelse af centrale medarbejdere fra alle skoler med iværksætterlinjer Optagelsen af nye elever på iværksætterlinjerne er kendetegnet ved et dilemma: På den ene side ønskes størst mulig optag af elever på iværksætterlinjerne, mens et ukritisk optag på den anden side resulterer i, at gennemførselsprocenten falder, fordi det faglige niveau blandt de optagne elever ikke er tilstrækkelig højt Den umiddelbare løsning på dette problem er at skabe større synlighed af muligheden for at søge ind på erhvervsskolernes iværksætterlinjer blandt elever på grundskolerne, hvormed man bedre kan vække interesse hos de elever, der ellers vælger gymnasiet Synlighed alene gør det dog ikke COWI anbefaler derfor, at projektet anvender nogle ressourcer på en tydelig beskrivelse af koncept og indhold af iværksætterlinjerne på en måde, der gør det let at kommunikere til elever i grundskolerne TCAA s pjece Grundforløb - hvilket skal jeg vælge? tjener som et godt eksempel på denne indsats Flertallet af dem der er ansvarlige for iværksætterlinjerne på erhvervsskolerne oplever intern modstand fra ældre faglærere på skolerne, som til dels er uforstående over for formålet med de nye linjer, samt hvilken merværdi de skaber Denne problemstilling, der har været mest markant på de tekniske skoler, påvirker uundgåeligt elevernes engagement, ikke mindst fordi hele diskursen omkring linjen på erhvervsskolerne bliver negativt ladet Der findes ingen mirakelkur mod dette problem, men COWI vurderer, at en større inklusion af disse faglærere i udviklingen og tilpasningen af iværksætterlinjerne vil give dem en større følelse af ejerskab for projektet - ikke mindst de særlige fag om innovation, iværksætteri og internationalisering

22 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 20 Anbefaling 4: Styrk videreformidlingen af kursusindhold for kontaktlærere til øvrige lærere Anbefaling 5: Styrk interessen hos folkeskolerne for samarbejde med erhvervsskolerne De kontaktlærere, der har deltaget i ARGOs kurser, har generelt vurderet udbyttet som relevant og godt Det synes dog at være en generel tendens på tværs af skolerne, at kursusdeltagerne ikke er blevet opfordret til at videreformidle deres nyerhvervede viden Kursusholderen kunne med fordel have inkluderet et oplæg om, hvordan kursusindholdet mest hensigtsmæssigt kunne videreformidles, men endnu vigtigere - ikke mindst fremadrettet - vil COWI anbefale projektets styregruppe at iværksætte en organiseret videreformidling (eksempelvis som et mini-seminar, en workshop ellign) på de enkelte erhvervsskoler Dermed får man en højere udnyttelsesgrad af de ressourcer, der har været anvendt på kurset samt en bedre og bredere forankring af konktaktlærernes redskaber til gavn for den egentlige målgruppe: De svage elever Der kan argumenteres for, at delprojekt D1 i sig selv er et tiltag, der fører til øget interesse hos folkeskolelærere for projektsamarbejder med erhvervsskolerne Imidlertid tyder det på, at denne interesse stadig er begrænset, når kun 6 skoler søger om et samarbejdsprojekt med erhvervsskolerne, selvom sidstnævnte betaler alle omkostninger En fokuseret indsats for at sprede budskabet om den gevinst, folkeskolens lærere og elever kan have af et sådan samarbejde, vurderes at kunne have en endog meget stor effekt for antallet af fremtidige samarbejdsprojekter og dermed erhvervsskolernes rekrutteringsmuligheder Konkret foreslår COWI at anvende resultaterne fra UCNs følgeforskning i en lille, let tilgængelig og - for folkeskolelærerne - relevant pjece, der illustrerer værdien af et samarbejde med erhvervsskolerne, og som krydres med konkrete eksempler på projekter til inspiration for folkeskolelærerne Denne pjece bør udsendes til alle grundskoler i Nordjylland for at få størst mulig effekt

23 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 21 Bilag 1 Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt 2: Delvist relevant for både REUS og partnere 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige/samlede mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål (25 % opnået) 2: Projektet har nået omtrent halvdelen af sine samlede mål (ca 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål (ca 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 3 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne 0: Meget lav kvalitet i arbejdet, hvor der er behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet, hvor der på centrale områder er behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlige forbedringsmuligheder

24 Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU) 22 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug