nummer 1 januar 2010 Tema: Frivillighed, side Nytårshilsner, side 4-9 Beredskabsforlig, side 10

Transkript

1 nummer 1 januar 2010 Tema: Frivillighed, side Nytårshilsner, side 4-9 sforlig, side 10

2 Effektiv udrykning med automatisk navigation og rapportering ZeniAmbu sikrer dig den mest effektive udrykning! Løsningen foretager automatisk dataopsamling og rapportering, sikker navigation til skadestedet og let adgang til essentielle data under udrykning. En fremtidssikret løsning for det moderne beredskab. Navigation Job status AUTOMATISK RAPPORTERING ZeniAmbu måler automatisk responstiden fra det øjeblik en alarm går ind, og frem til at udrykningskøretøjet ankommer til skadestedet. I bilen opsamles vitale data automatisk så som: alarmen, responstid, evt. mandskab i køretøj, ligesom alle endvidere udstyret med en kommunikationsgateway, der kan kommunikere via de til enhver tid tilgængelige netværk, uanset om det er GSM-nettet, et trådløst bredbåndsnet eller det nye SINE-beredskabsnet. Mobil telefoni Internet SINE Kommunikation hændelser tids- og positionsstemples SIKKER NAVIGATION ZeniAmbu har en integreret navigationsfunktion som automatisk modtager udkaldsadressen og sikkert viser vej frem til skadestedet. ÉT BRUGERINTERFACE Med ZeniAmbu løsningen kan al kommunikation betjenes fra én og samme skærm. (TETRA, GSM, SINE, Internet osv.) og der kan skabes adgang til databaser, elektronisk kortmateriale med GIS infor- EN GOD LØSNING FOR ALLE Med ZeniAmbu afl astes de medarbejdere som har til opgave at skrive rapport efter udrykninger, samtidig med at fejlkilderne reduceres betydeligt. Man undgår eksempelvis indtastningsfejl da dataindsamling er automatiseret og baserer sig på objektive, målbare resultater. Foruden opsamling af data i en rapport i køretøjet, hvor alle job tilstandsændringer lagres sammen med tid og sted (position), afsendes de valgte job tilstandsændringer også som en status melding direkte til centralen. mationer o.lign. EN FREMTIDSSIKRET LØSNING ZeniAmbu er bygget op omkring en PC i ambulancen. PC en fungerer som enhver anden computer og kan udbygges med nye funktioner og værktøjer, der For mere information kontakt Lars Nordstrand lars.nordstrand@zenitel.com er tilgængelige fra Zenitel eller andre. ZeniAmbu er Zenitel Denmark A/S Park Allé 350 A 2605 Brøndby Tlf.: info.denmark@zenitel.com

3 Leder Klar til beredskabsforliget sforbundet ser med spænding på 2010, hvor de frivillige og forbundet kommer til at stå ved en skillevej: Et nyt beredskabsforlig skal på plads. Politikerne skal tage stilling til, i hvilken retning frivilligtanken i det danske redningsberedskab skal bevæge sig. sforbundet håber, at der med forliget bliver taget et skridt i den rigtige retning. Efteråret er blevet brugt på at kigge på de områder, hvor vi mener, at der bør ske ændringer. Helt konkret har det udmøntet sig i et fælles forslag med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, der er sendt til forsvarsminister Søren Gade i håb om, at han vil lade det indgå i sine visioner for fremtidens beredskab. Efter vores vurdering er det økonomisk ansvarlige og enkle tiltag, der kan løfte og styrke frivilligtanken markant i forhold til den nuværende situation. Og det har vi brug for, idet frivillige er en ressource, som det danske samfund i høj grad ikke kan undvære. Vi vil desuden gerne i dialog med medlemmer af forsvarsudvalget for at få klarlagt deres holdning til de frivillige i det danske redningsberedskab. I de kommende numre af BEREDSKAB vil både vores ønsker til beredskabsforliget og spørgsmål til politikerne udgøre en fast bestanddel. Med denne udmelding håber vi at skabe forståelse for frivilligberedskabets vilkår og vigtige positionering i det danske redningsberedskab. Politikerne har gennem en lang årrække rost den frivillige ressource og ønsket, at den i langt højere grad skal nyttiggøres. Det håber vi, at forliget efter 2010 vil give udtryk for. For et meget lille beløb på årsplan får Danmark i dag sikkerhed i hverdagen qua frivilligindsatsen. Men det er vores vision at skabe øget tryghed i samfundet. Derfor er vi i en stadig udvikling for at udvide vores ydelser og finde nye veje at gå. For at kunne løse denne opgave skal der flere penge til, så vi kan afholde flere kurser, yde bedre information, styrke frivilligarbejdet og være foran med det seneste nye om sikkerhed. For der skal ikke være nogen tvivl om, at det koster penge at have et optimalt frivilligt redningsberedskab, der kan træde til, når ulykker og katastrofen sker. Penge, som samfundet får mangefold igen. BEREDSKAB Indhold Vi har brug for nytårsforsætter i beredskabet....4 Et forbund i udvikling...7 Fokus på frivillige...8 Udfordringer i det sønderjyske...9 sforlig...10 Frivilligt socialt arbejde for ansatte...11 Frivillige begejstrer i Esbjerg års frivillig brandbekæmpelse Brug for frivillige på Amalienborg...15 Brandsyn skal sikre bedre forhold...16 Redegørelse om deltidsbrandmænd..18 Kender du ICE?...20 Alkolåse i alle køretøjer inden for erhvervssektoren...21 Snekaos ramte Danmark...22 Stillingsopslag...23 Nytårsgudstjeneste Uge 40 årlig fokus på brand...25 Æ sprøjt...26 DFI Information...29 Indtillinger til Hæderstegn og Redningsberedskabspris...29 Regioner og Kredse...30 Deadline til næste nummer den 1. marts 2010 bladet udkommer den 25. marts 2010 Nummer 1 - Januar årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2010, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Per M. Olesen 3

4 Nytårshilsen Vi har brug for nytårsforsætter i beredskabet Forsvarsminister Søren Gades nytårshilsen til de frivillige i redningsberedskabet. Nu skal vi til det igen. Intet nytår uden at familie, venner og kollegaer spørger til ens nytårsforsætter. Det er et spørgsmål, som jeg vil bruge som udgangspunkt for min nytårshilsen i år. Mit håb er, at alle landets frivillige jer der læser dette blad har et nytårsforsæt om at fortsætte som frivillige i redningsberedskabet og sforbundet. Der er brug for jer. Jeg er fuld af beundring og dybt taknemmelig for den indsats, som I yder. Jeg har sagt det før, men gentager det gerne, fordi budskabet er så vigtigt. Når vi i Danmark har et robust og effektivt beredskab, skyldes det blandt andet men ikke mindst de frivilliges indsats. Fremtidens beredskab i Danmark kan ikke undvære de frivillige. Derfor bekymrer det mig også, at antallet af frivillige er faldet de senere år. At være frivillig kan aldrig lade sig gøre uden en eller anden form for personlig omkostning. Det ligger ligesom i frivilligtanken. Man kunne derfor spørge sig selv, om omkostningerne er blevet for store, siden så mange er faldet fra? Mit udgangspunkt er dog et andet. Fra min egen, aktive tid i hjemmeværnet ved jeg nemlig, at det også giver meget igen at være frivillig. I stedet for omkostningerne vil jeg derfor hellere fokusere på udbyttet ved at være frivillig. Her tænker jeg på muligheden for at udfordre sig selv, få nye oplevelser, være del af et godt kammeratskab og gøre en forskel til gavn for fællesskabet. Disse faktorer var en stærk drivkraft for mig som frivillig. Jeg er sikker på, at frivillige i redningsberedskabet har det på samme måde. frivillige til en indsats i redningsberedskabet. I den forbindelse er sforbundet som foreningsmæssigt ståsted for frivillige i redningsberedskabet en vigtig samarbejdspartner for beredskabets øvrige aktører, herunder ikke mindst kommunale beredskaber og sstyrelsen m.fl. Den store udfordring i det kommende år bliver at udvikle de nye frivilliguddannelser inden for forebyggelsesområdet, som blev anbefalet af Arbejdsgruppen til undersøgelse af frivilligområdet (AG FRIVUN), og som de politiske partier bag beredskabsforliget efterfølgende har tiltrådt.» Foto: Henrik Ole Jensen Som beredskabsminister er mit nytårsforsæt, at udbyttet ved at være frivillig skal være så stort, at alle jer, der i dag er frivillige, har lyst til at fortsætte. Efter min vurdering kræver det relevante og samfundsnyttige opgaver og stærke frivilligmiljøer. Forhåbentlig kan det også være med til at få nye frivillige ind i varmen. Jeg ser derfor frem til 2010, der bliver et år med masser af projekter med fokus på at motivere nuværende og potentielle 4

5 HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris. K250 / SD250 tilbyder bl.a.: Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold Ice Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 o C Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250) Læs mere om vores kameraer på eller kontakt os på Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel , Fax , info@lotek.dk

6 Nytårshilsen Der bliver tale om opgaver, hvor de frivilliges store engagement blandt andet kan nyttiggøres til kampagneaktiviteter og undervisningsforløb, dels i form af en ny forebyggelsesuddannelse i kommunalt regi, dels i form af en ny befolkningsuddannelse til gavn for borgernes selvhjulpenhed. sforbundet deltager som en vigtig aktør i dette udviklingsarbejde, og det vil jeg gerne her kvittere for. Jeg finder det Mit håb er, at alle landets frivillige jer der læser dette blad har et nytårsforsæt om at fortsætte som frivillige i redningsberedskabet og sforbundet. Der er brug for jer afgørende, at frivillige følger med udviklingen og omstiller sig til nye opgaver til gavn for det samlede beredskabs robusthed, så danskerne fortsat kan føle sig sikre og trygge. En anden spændende opgave i 2010 bliver afholdelsen af en workshop i Danmark med deltagelse af de nordiske beredskabsmyndigheder og frivilligorganisationer. Hovedformålet med workshoppen er at udveksle erfaringer med anvendelse, fastholdelse og rekruttering af frivillige i redningsberedskaberne. sforbundet har engageret sig aktivt i det forberedende arbejde, og jeg er sikker på, at Danmarks værtskab nok skal blive succesfuldt til gavn for udviklingen af frivilligområdet i Danmark såvel som i de øvrige nordiske lande. På det internationale område bliver også 2010 et spændende år for mange frivillige. I oktober 2009 deltog frivillige fra beredskabscenteret i Hedehusene eksempelvis i det hold, som sstyrelsen sendte til byen Padang i det jordskælvsramte Indonesien. Til maj deltager frivillige fra Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) i det redningshold (USAR), der skal godkendes efter de internationale standarder ved en såkaldt certificeringsøvelse i Belgien. Der er tale om en eksamen, der stiller høje krav til de frivilliges kompetencer og engagement. Afslutningsvis vil jeg sige tak for sidst til alle jer, som deltog i sforbundets 75 års jubilæum i juni Det er ikke mindst med tanke på den dag i jeres selskab, at jeg er optimist, når det kommer til at overholde årets nytårsforsætter til gavn for det samlede beredskab i Danmark. Jeg siger tak til alle i det danske redningsberedskab og ønsker jer og jeres familier rigtig godt nytår. ISS Damage Control Døgnvagt tlf STORSKADEBEREDSKAB Tlf DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf vi er der inden for 1 time! GLOSTRUP Holbæk ODENSE VEJLE Esbjerg - Haderslev VORDINGBORG AALBORG Frederikshavn/Værft ÅRHUS Aulum - Randers 6

7 Nytårshilsen Et forbund i udvikling Præsident Bjarne Laustsen ser tilbage på et år, der har budt på mange opgaver og tiltag. Og hvad kan vi forvente os af 2010? Et år med fremgang på mange områder. Sådan vil jeg betegne Inden for organisation, branding og forebyggelse har året således budt på mange vigtige fremskridt. Det er områder, som er vigtige, hvis vi vil skabe en slagkraftig organisation, der kan tale de frivilliges sag. Rent organisatorisk blev 2009 et endnu markant år, hvor vi fik styrket vores samarbejdsrelationer i redningsberedskabet. Jeg ser redningsberedskabet som en enhed, der er blevet knyttet tættere sammen. Vi har fundet sager og punkter, som vi kan stå sammen om, og det vil på alle måder være til gavn for samfundet. I sidste ende handler det jo om at skabe gode vilkår for de ansatte i redningsberedskabet og skabe øget tryghed i samfundet. I forbundet er vi også blevet styrket, idet vi har fået oprettet en kreds ved sstyrelsen Hedehusene. Desuden benyttede Københavns Brandvæsen sig af frivillige på kommandocentralen under klimatopmødet COP15 i december måned, og samtidig ser det ud til at blive starten på en styrket anvendelse af frivillige i København. Jeg har i løbet af året ved selvsyn haft mulighed for at møde nogle af kredsene. Generelt må jeg sige, at det er mig en glæde at møde den vilje til at arbejde og gøre en forskel hos de frivillige ude i kommunerne, og det engagement, som bliver lagt for dagen, er prisværdigt. Desuden kunne sforbundet i juni fejre sit 75 års jubilæum. En organisation, der i et trekvartårhundrede har bygget på frivilligtanken og arbejdet for at gøre Danmark tryggere. Det er al ære og respekt værd. Og det er værdier, som vi skal værne om. Vi skal dermed fortsætte arbejdet med at gøre frivillige til et naturligt valg i redningsberedskabet. Fortsat fokus på forebyggelse Projekter, kampagner og politiske emner er en af de væsentlige nøgler til at gøre sforbundet og frivillige en kendt organisation og en velrenommeret ressource blandt befolkningen og vores samarbejdspartnere. I det forgangne år havde vi med stor pressebevågenhed og succes med en række projekter og emner. Det gjaldt blandt andet forebyggelse af brand i sommerhuse, samarbejde med Coop Danmark, førstehjælp til fritidssejlere, førstehjælp til forældre og forslag om smileyordning for brandsikkerhed. Emner, der har almen interesse og er til gavn for samfundets selvhjulpethed og robusthed. Kredsene har også selv været gode til at tage initiativer til projekter og til at få opmærksomhed omkring hvervning. Jeg håber, at I vil fortsætte med at have fokus på dette. Det nye år tegner på mange områder til at blive en spændende udfordring for de frivillige og sforbundet. Der ligger nye udfordringer og projekter forude, som vi skal kaste os over. Jeg ser derfor frem til, at vi fortsætter den kurs, som vi befinder os på. Vi skal fortsat blive bedre til at profilere de frivilliges arbejde og sforbundets projekter. Et nyt beredskabsforlig skal indgås, og jeg håber bestemt, at vi kan være med til at sætte vores aftryk på forliget til gavn for de frivillige bliver sidste år med befolkningsuddannelserne i førstehjælp, og herefter skal den nye forebyggelsesuddannelse lanceres. Året kommer således til at gå med at implementere den nye undervisningsplan og uddanne instruktører. Vi har landsrådsmødet i juni på Hotel Nyborg Strand og sforbundets Landsstævne den september i Randers. Så det bliver bestemt endnu et travlt år for sforbundet og de frivillige, der selvfølgelig også løbende skal varetage operationelle indsatsopgaver. Jeg vil gerne slutte af med at benytte lejligheden til at ønske alle frivillige i redningsberedskabet og sforbundets samarbejdspartnere et rigtig godt nytår. 7

8 Nytårshilsen Fokus på frivillige Landschef Bent Mortensen kigger tilbage på udfordringerne i Vi et trådt ind i et nyt år. Ikke et år som 2009, hvor vi holdt jubilæum, og hvor nogle store opgaver blev planlagt, men et år, hvor vi skal begynde at løse nogle af opgaverne. Året 2009 var sforbundets 75., og det blev fejret, som det sig hør og bør. Vi markerede med jubilæet, at sforbundet eksisterer på et bæredygtigt grundlag. Vi udgav et jubilæumsskrift, som var et godt tidsbillede, og som på udmærket vis beskrev forbundets rolle i samfundet gennem en række artikler fra andre aktører i redningsberedskabet. Vi skulle have været i gang med at etablere to forskellige forebyggelsesuddannelser og dermed etablere en ny opgave for frivillige i redningsberedskabet, herunder også i sforbundet. Selv om det trak ud, så opgaven ikke blev startet inden årets udgang, så har vi i sforbundet ikke ligget på den lade side. Vi har lavet en undersøgelse af instruktørkorpsets holdninger og virke, der vil komme til at spille en rolle, når myndighederne går i gang med forebyggelsesopgaven, og vi har taget forskud på forebyggelsesopgaven ved en fyrværkerikampagne og ved ældreprojektet, ligesom vi på temadagene for kredsledelser har diskuteret og fået input til forebyggelsesopgaven. Forlig Vi har også lavet et oplæg til det kommende beredskabsforlig. For første gang er det lykkedes at samle både sforbundet, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund i et samlet oplæg. Dermed har vi samlet ca af redningsberedskabets knap aktive folk bag oplægget, og dermed må oplægget nødvendigvis tillægges en betydelig vægt. Oplægget indeholder nogle forslag til styrkelse af de tre organisationer bag det, men det indeholder også et betydeligt antal forslag til forbedring af redningsberedskabet generelt. Dermed opfylder sforbundet en af sine opgaver: At deltage loyalt og troværdigt i det samlede redningsberedskab og at arbejde for at fastholde og forbedre et godt redningsberedskab. Bortfaldsanalyse Som baggrundsdata for det kommende beredskabsforlig har sforbundet gennemført en Bortfaldsanalyse. Udgangspunktet var at vurdere, hvad det vil betyde for samfundet, hvis de frivillige i redningsberedskabet med et slag bortfaldt. Resultatet af bortfaldsanalysen er mangesidigt, men det springer navnlig i øjnene, at der er så stor forskel i kommunerne, som tilfældet er. Begynder alle således at anvende frivillige lige så effektivt som den bedste kommune i analysen, så vil der være et trecifret millionbeløb i merfortjeneste til samfundet i forhold til i dag. Analysen viste også, at de frivillige arbejder med vidt forskellige opgaver, og at opgaver, der har stor betydning for beredskabet i den ene kommune, ikke er indtænkt i den anden kommune. Nogle steder er de frivillige et effektivt supplement til kommunens beredskab, andre steder har de frivillige egentlige nøgleroller i beredskabet, men der er også steder, hvor de nærmest er til pynt. I 2009 blev der afholdt temadage først på året, og igen i november. Værdier var i centrum, og det blev helt klart, at de frivilliges værdier er koncentreret om faglighed, loyalitet, samarbejde og social adfærd. Det blev også klart, at de frivillige ved en myndighed, som får stillet mange relevante operative opgaver i redningsberedskabet, kun i begrænset omfang føler, at sforbundet gør noget for dem. Det er en opgave, som vi må tage på os i tiden, der kommer. Tiden der kommer er allerede startet. Vi er kommet ind i et nyt år med nye opgaver. Det er ikke nok at lave et oplæg til det kommende forlig. Vi vil også på anden måde søge indflydelse og gøre en indsats for, at beredskabet bliver stadig bedre, og at de frivillige fortsat har en stærk rolle at spille. Vi skal forklare politikere, presse, embedsmænd og frivillige, at et samfund, der kun er baseret på ansat personale, mangler robusthed, og at samfundsholdningen skal præges, så borgerne bliver mere villige til at tage ansvar for det samfund, de er en del af, og at de viser det i deres hverdag, for eksempel ved at blive frivillig. Vi skal medvirke til at gøre forebyggelse til en god opgave for frivillige. Opgaven bliver ikke let, men vi vil arbejde helhjertet for, at opgaven bliver formet sådan, at de frivillige kan se formålet med forebyggelse og bliver motiveret til at give deres bidrag. Der er altså lagt op til et nyt år med mange opgaver for sforbundet, og for de frivillige i redningsberedskabet er det endda slet ikke gjort med det. Ude i kommunerne og ved sstyrelsens centre løser de frivillige hver dag store og små operative opgaver, som hver for sig er betydelige, og som reelt udgør grundlaget for at have frivillige i redningsberedskabet. Jeg slutter dette indlæg med at ønske alle sforbundets medlemmer et godt og lykkebringende nytår, og takker alle frivillige i sforbundet og ved myndighederne for en stor indsats i Jeg glæder mig til arbejdet sammen med Jer alle i 2010, og til sammen at opnå nye resultater til gavn for landets beredskab og for de frivillige. Godt nytår 8

9 Nytårshilsen Udfordringer i det sønderjyske Formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen, gør status over opgaverne i Godt nytår! Kan være lidt svært at forholde sig til, såfremt vi oprigtig mener hele det næste år Det vil jo være naivt at tro, at hele året bliver godt. Det er i hvert fald aldrig sket før. Men jeg vover nu pelsen alligevel. Så hermed de bevingede ord til alle i det danske beredskab. Ved en sådan lejlighed kigger man ligeledes bagud, og den tradition agter jeg absolut ikke at ændre på. Som en bekræftelse af ovenstående vil jeg starte med at konkludere, at året 2009 bestemt ikke udelukkende har været godt. Men da jeg af natur ser en større fornøjelse i at fokusere på det positive frem for det negative, vil jeg bruge min plads her på dette og der er bestemt rigeligt at tage fat på. Og så hænger det jo faktisk, for vi frivillige i redningsberedskabet, sammen med indledningen. Vi skaber som regel gode historier, når andre samtidig er ramt af noget meget dårligt. Og dem har der, som altid, været mange af. Hvor vi på alle tider af mange forskellige døgn er blevet kaldt ud til efterhånden mange forskellige typer uheld. Som selvfølgelig alle er blevet løst. Det i sig selv er der ikke noget usædvanligt i. Det er der til gengæld i måden, opgaverne er blevet løst på. For det første med egen sikkerhed i højsæde, med meget få skader i egne rækker. Dernæst en yderst professionel udførelse af løsningerne. Men i særdeleshed med en entusiasme og et engagement, som er ganske unikt. Det vil jeg gerne takke for. Også på andre områder er der sket meget positivt i det forgangne år. Det første, jeg vil nævne, er så ikke alene dækkende for sidste år, men også de måske 4-5 forrige. Det omhandler tilgangen af nye frivillige under vore vinger. Jeg var, det indrømmer jeg gerne, en smule skeptisk for disse 4 til 5 år tilbage. Samfundet, synes jeg, ændrede sig lidt i en skidt retning, set i forhold til dybest set alt frivilligt arbejde, der bliver udført her i Danmark. Vi blev alle nogle meget travle mennesker, der stort set havde rigeligt i at passe arbejde, hus, familie og internettet. Med andre ord, kunne det være stort set umuligt at forestille sig/overskue, samtidig at skulle ofre et måske større antal timer på et stykke frivilligt arbejde. En udvikling, der uden diskussion er meget uheldig. Selvfølgelig først og fremmest for vort land, som på et eller andet niveau er afhængig af, at nogen vil tage sig af alle disse opgaver, der ligger herunder. Men så sandelig også for det enkelte menneske. Hvor vil vi miste meget. Jeg tør ikke tænke en udvikling til ende, der ville bevirke, at vi blev nogle asociale væsener, der passede det, vi skulle og især os selv. Den kontakt, man så havde behov for med andre, kunne dækkes via internettet. Derfor glæder det mig overordentligt at konstatere her ved udgangen af det første årti i det nye århundrede, at da har der i de frivillige brandværn, hvor folk af gode grunde er stoppet, stået nye friske mennesker klar. I hvert fald langt de fleste steder. Dermed bestemt ikke et udtryk for, at det er en proces, der kører af sig selv. Men derimod en opgave, som også i fremtiden skal have vores fulde opmærksomhed. Som ikke alene kan gøre det. Så derfor et sted, hvor vi hele tiden skal komme med tiltag for at være på forkant med udviklingen. Fra samme skuffe er det også meget glædeligt at konstatere, at der også til stadighed i de enkelte værn bliver ved at være nogen, der vil tage en ekstra tørn i form af et bestyrelsesjob eller måske endda et kaptajnsjob. Alt sammen noget, vi både kan og skal være meget stolte over. Jeg synes også, at det samarbejde vi har til både højre og venstre er værd at glæde sig over. Det gælder både i Hovedbestyrelsen, men også i de enkelte værn. Vi er som enhed med på banen, når noget i beredskabet skal drøftes og måske fastlægges. Jeg synes, at vi har og også bruger muligheden for at fremføre hvilke ønsker og behov, der er for, at vi kan forblive så meget den samme enhed, som vi altid har været, og som jeg tillader mig at forudsætte, at de fleste også ønsker sammen med os. Opgaverne og samarbejdet mellem kommunerne og værnene ligger nu efterhånden i faste rammer. Vi er nu på den anden side af de sammenlægningsproblemer/ opgaver, som vi alle har oplevet. Med andre ord, har det meste af en nødvendig tilpasning nu fundet sted. Det har selvfølgelig krævet lidt fra alle parter, og det er der ikke noget odiøst i. Af den simple grund, at vi står foran en ny risikobaseret dimensionering, men så sandelig samtidig fordi, intet er statisk, har jeg ikke lige givet udtryk for, at alt nu er, som det skal være. Der vil selvfølgelig i det kommende år og i fremtiden i det hele taget være forandringer på vej. Dem håber jeg, I vil se som udfordringer og ikke som en trussel. Forhold Jer til dem og gør, hvad I kan for at påvirke dem i den retning, som I mener, er bedst for jer. Så tror jeg faktisk, at der er meget store muligheder for, at år 2010 bliver godt. Med disse ord skal der herfra lyde et godt og lykkebringende nytår til alle, som har de bedste forudsætninger, hvis vi lover at passe godt på os selv og hinanden. 9

10 sforlig Forlig: Styrkelse af forbund og frivillige sforbundet har sammen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et fælles oplæg til det nye forlig om redningsberedskabet, der skal gælde fra 2011, og som forventes indgået inden sommerferien Af Mads Jakobsen Oplægget omfatter både forhold, der er relateret til de enkelte grupper, og forhold der bredt vedrører helheden i redningsberedskabet, herunder fx: Fastholdelse af sikkerheden for indsatspersonel Fastholdelse og styrkelse af støttepunktsstrukturen Styrkelse af befolkningsoplysning og -information om forebyggende forhold Centrering af sjældent forekommende beredskabsopgaver Udvidelse af DFI erne til alle beredskabscentre Målet med oplægget er at fokusere på det forhold, at frivilligheden i redningsberedskabet er under pres. Der er ganske enkelt behov for politisk indgriben, hvis frivilligheden i Danmark skal fastholdes. En indgriben, der skal skabe motivation blandt aktørerne i redningsberedskabet for at anvende frivillige. Økonomisk gevinst ved at anvende frivillige At der er sund fornuft i at anvende frivillige i redningsberedskabet dokumenteres af en analyse, som sforbundet har gennemført i samarbejde med en række beredskabschefer i efteråret Analysen påviste, at samfundsværdien af de frivillige p.t. udgør knap 50 mio. kroner årligt med en optimeringsværdi på op til ca. 163 mio. kroner årligt ved fuld udnyttelse af de frivilliges potentiale. I analysen er de sønderjyske frivillige brandværn med ca frivillige ikke indbefattet. professionelt formidlet samarbejde mellem beredskabscheferne og de frivillige kan der opnås den fulde anvendelse af frivillige, som analysen påviser. På tilsvarende vis er de initiativer, som sforbundet foreslår vedrørende hvervning, et væsentligt parameter. Væsentligt både med henblik på at kunne fastholde og forbedre anvendelsen af de frivillige, men også for at kunne understøtte fødekæden til hhv. deltidsansatte og fuldtidsansatte brandfolk. En fødekæde, der i dag ligger under for et betydeligt pres. Som to andre væsentlige initiativer til at fastholde og udvikle frivilligheden og dermed opnå de samfundsmæssige fordele peger forbundet på den anbefalede styrkelse af de frivillige i de sønderjyske brandværn samt sforbundets eget arbejde med de frivillige. Sidst skal det nævnes, at det er forbundet magtpåliggende at anbefale politikerne at revurdere den planlagte afskaffelse af befolkningsuddannelserne i førstehjælp. Vi mener, at der i Danmark er et stort behov for en prisbillig almen førstehjælpsuddannelse, som den enkelte borger har mulighed for at gennemgå for dermed at gøre sig selv mere selvhjulpet og gøre Danmark til et mere sikkert sted. Se oplægget i sin helhed under fanebladet sforbundet på Analysen påviste også meget store forskelle fra kommune til kommune i opnåelsen af nytteværdi af de frivillige. Netop derfor er sforbundets forslag om at etablere fem regionale forbundskonsulenter en meget vigtig faktor. Kun via et bedre og 10

11 Tema: Frivillighed Frivilligt socialt arbejde for ansatte Muligheden for selvrealisering og det at kunne gøre noget godt for andre lokker ansatte til at lave frivilligt socialt arbejde i forbindelse med deres job. Men også både virksomheden og samfundet nyder godt af denne tendens. Dog er der nogle overvejelser, der skal gøres, inden man kaster sig ud i Corporate Volunteering. Af Line Nielsen En ny velgørenhedstrend har igennem de sidste par år gjort sit indtog på det danske arbejdsmarked. Det drejer sig om Corporate Volunteering, hvilket er et begreb, der bruges, når virksomheder tilbyder frivillig arbejdskraft til hjælpeorganisationer. Selvom begrebet er relativt nyt i Danmark, har det gennem mange år været udbredt i lande som USA og England, der har en stærk tradition for velgørende arbejde. Begrebet hører under, hvad der kaldes strategisk filantropi, hvor virksomheden i højere grad overvejer, hvordan en donation kan skabe mere værdi for virksomheden, såvel som for modtageren og medarbejderne. de unge, handler det om det gode arbejdsliv, hvor der er plads til selvrealisering og udvikling både fagligt og personligt. Medarbejderne skal kunne identificere sig Det giver mig større arbejdsglæde Det motiverer mig Jeg føler i højere grad et fællesskab Det gør mig stolt af min arbejdsplads Jeg ser mere positivt på min arbejdsplads bud på, hvilke faldgrupper, der kan være ved Corporate Volunteering. For eksempel kan det frivillige arbejde gå hen og blive en arbejdsbelastning, hvis medarbejderne Win/win-situation Ifølge Tania Ellis, der er erhvervsrådgiver, forfatter og foredragsholder, findes der to forklaringer på, hvorfor virksomheder satser på denne slags arbejde: 1) De gør det for deres medarbejderes skyld det styrker virksomhedernes employer branding. 2) De gør det som led i deres samfundsengagement, Corporate Social Responsibility (CSR) og det styrker deres bundlinje. De frivillige organisationer får ekstra hænder til deres aktiviteter, men også adgang til viden og specialistkompetencer direkte fra erhvervslivet. Men hvad får medarbejderne, som jo er dem, der udfører det frivillige arbejde, ud af det? En hel del, hvis man skal tro forskellige undersøgelser. I dag skal der nemlig mere til end en høj løn og materielle frynsegoder. For medarbejderne, især 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Skandia/Zapera, 2008 med virksomhedens værdier, og der skal være en mening med det, de laver. Og det føler de bl.a., at de får gennem det frivillige arbejde. Ovenfor for ses en graf, der viser, hvad det sociale ansvar betyder for medarbejderne i Skandia. Erfaringer med Corporate Volunteering I Danmark har bl.a. TDC, Skandia, IBM og Novo Nordisk taget Corporate Volunteering til sig og har forskellige programmer, hvor de ansatte kan donere tid til hjælpeorganisationers forskellige aktiviteter. Skandia har endda lavet en drejebog om strategiske overvejelser, praktiske erfaringer, og om hvordan man undgår de værste faldgrupper. Tania Ellis har ligeledes et bliver så engagerede, at de bruger langt over den tid, der er aftalt med arbejdspladsen. Et andet eksempel er, hvis en virksomhed udnytter Corporate Volunteering til at skabe sig et bedre image for at dække over andre mindre ansvarlige praktikker. I foråret blev der lavet en kandidatafhandling om Employee Volunteeringprogrammer med fokus på tre danske virksomheder: TDC, IBM og Novo Nordisk. I afhandlingen konkluderer Frederikke Asschenfeldt Elbek, at programmet ikke har fundet forankring i nogen af de tre virksomheder. Hun identificerer en række udfordringer, der kræver særligt fokus, 11

12 Tema: Frivillighed hvis Employee Volunteering, som blot er et andet ord for Corporate Volunteering, skal have en fremtid i Danmark. For det første skal programmet være funderet i virksomhedens organisationskultur og -værdier, og der skal bakkes op om initiativet. For det andet bør programmet tilbyde såvel fastdefinerede projekter som muligheden for, at medarbejderne kan udføre egne idéer. For det tredje viser afhandlingen, at medarbejderne oplever værdi ved at lave frivilligt arbejde, der adskiller sig væsentligt fra det, de laver til daglig. Desuden er kommunikationen omkring programmet vigtig, og mellemlederne skal grundigt informeres og skal fungere som såkaldte sensegivers, så programmet kan blive forankret i virksomheden. Sidst men ikke mindst er der de samfundsmæssige forhold, som både kan være en risiko og en mulighed for programmet. I krisetider risikerer man, at programmet bliver sparet væk, men det kan også åbne for muligheden for, at der opstår et reelt behov for hjælp på de sociale områder. Derved udvikler programmet sig fra nice to have til need to have. Frivillige b Overvejelser omkring Corporate Volunteering Anders la Cour, der er lektor på Copenhagen Business School, har skrevet en række artikler om Corporate Volunteering. Han beskriver bl.a., hvordan virksomheder i dag bruger Corporate Social Responsibility (CSR) offensivt som en måde at fastholde og tiltrække arbejdskraft på og ikke mindst for at opnå vigtige konkurrencefordele. Corporate Volunteering kan ses som en del af virksomhedernes CSR-arbejde. Selvom Anders la Cour mener, at der er mange grunde til at glæde sig over virksomhedernes interesse i frivilligt socialt arbejde, så rejser han en række spørgsmål om, hvad der sker, når virksomheder begynder at involvere sig i organiseringen af frivilligt arbejde. Er der fx nogen frivillige organisationer, der er bedre egnede til at indgå samarbejde med end andre? Undersøgelser fra USA viste allerede i 1960 erne, at private firmaers vilje til at hjælpe svinder, når de, der skal hjælpes, skønnes selv at være skyld i deres hjælpeløse situation (fx alkoholikere og stofmisbrugere). Anders la Cour rejser derfor spørgsmålet om, hvordan man undgår, at særlige former for frivillighed bliver favoriseret på bekostning af de former for frivillighed, der ikke egner sig til private virksomheders markedsføring. Desuden er der spørgsmålet om, hvordan man undgår, at virksomhederne ikke stopper deres sociale engagement i nedgangstider. Alle frivillige organisationer er jo afhængige af stabilitet, og derfor mener Anders la Cour, at virksomhederne må reflektere over og tage ansvar for konsekvenserne, så de ikke bliver en parasit, der blot bruger frivilligheden som et middel til at fremme deres egne økonomiske interesser. Der er således en række elementer, der bør overvejes, inden et samarbejde mellem en virksomhed og en hjælpeorganisation stables på benene, så man er sikker på, at alle parter får noget ud af samarbejdet. Kilder Anders la Cour: Filantropi. Frivilligt arbejde i arbejdstiden?, 23. januar 2009 og Analyse: Når socialt arbejde er uansvarligt fra Politiken.dk Frederikke Asschenfeldt Elbek: Få Employee Volunteering-programmet til at slå rødder, kandidatafhandling for CBS, april 2009 Tania Ellis: Frihed og frivillighed i fremtidens velfærdssamfund, september 2008, Esbjergs beredskabschef Niels Hejslet er begejstret for, at frivillige er tilknyttet beredskabet i Esbjerg. Det giver langt større fleksibilitet og flere muligheder. Af Mads Jakobsen Esbjerg er Danmarks femte største by, og kommunen har næsten indbyggere fordelt på 743 km 2. Med sin placering ved den jyske vestkyst er Esbjerg en af de kommuner, som bliver hårdt ramt, når naturen viser sig fra sin barske side. Det er med til at teste beredskabet i kommunen, og her er frivillige en vigtig ressource at kunne anvende i uforudsigelige situationer som storm eller orkan. Generelt og personligt er jeg yderst tilfreds med at have frivillige tilknyttet beredskabet i Esbjerg Kommune. De er med til at gøre en forskel og giver os flere strenge at spille på. De er en uundværlig del af beredskabet og 12

13 Tema: Frivillighed egejstrer i Esbjerg en ressource, som det er vigtigt at have stående klar til at træde til. Specielt ved længerevarende og ekstraordinære indsatser er det vigtigt at have frivillige at kunne trække på. Vi har i alt registreret 120 frivillige ved beredskabet, og heraf går 20 ved støttepunktet i Esbjerg og 20 frivillige ved Ribe Brandvæsen med radioer. Så vores frivillige kan tilkaldes med kort varsel, fortæller beredskabschef Niels Hejslet. I Esbjerg Kommune har man en beredskabschef, der med over 40 års anciennitet, har stor erfaring med at arbejde med frivillige. Hvis han skal sætte tre ord på en frivillig, så er det en person, der vil yde til gavn for samfundet, udviser engagement og styrker fællesskabet. Men det er også de samme tre evner, der ifølge Niels Hejslet kan medvirke til at svække et frivilligberedskab, hvis de frivillige mangler disse evner. Derfor gælder det om at fastholde og motivere de frivillige, og det formår man i beredskabet. De frivillige har fået tildelt en række opgaver, som er deres. I Ribe indgår de frivillige i et meget tæt samarbejde med de deltidsansatte brandmænd, mens vi i Esbjerg har støttepunktet. Støttepunktet har omkring udrykninger om året og dækker udover Esbjerg Kommune også Varde, Billund, Vejen og Fanø. Det er efter min vurdering en god løsning med støttepunktet, og det giver mulighed for at kunne fastholde de frivillige i redningsberedskabet. De kan således deltage i længerevarende opgaver såsom plantageog klitbrande ved og omkring sommerhusområderne samt ved mere komplekse ulykker, hvor der blandt andet kan være tale om kemikalieuheld, fortæller Niels Hejslet. Fremtid for frivillige i Esbjerg Niels Hejslet ser helt klart det frivillige element som en del af det fremtidige redningsberedskab i Esbjerg. Antallet af frivillige afhænger af opgaverne og deres karakter. Vi arbejder på at finde nye opgaver, men der er desværre på nuværende tidspunkt et stykke vej. Det er både et spørgsmål om ressourcer og praktisk udførsel. Forebyggelse kunne sagtens være et område, som vi vil sætte langt mere fokus på i fremtiden. Jeg ser det som et område, der kan være med til at hverve nye frivillige, idet der ikke behøver at være fysiske krav på dette område. Men jeg vil gerne slå fast, at min erfaring siger mig, at frivilliges engagement dog primært ligger i de blå blink. Altså indsatsopgaverne. Under alle omstændigheder er det vigtigt at være engageret i de frivillige, hvis man vil fastholde dem. Det gælder om at kunne holde gejsten oppe hos de frivillige, så du har dem til rådighed, når den store ulykke sker. I 70 erne og 80 erne var fokus på den kolde krig. I dag er udgangspunktet det daglige. Derfor er det vigtigt, at opgavesættene på forhånd er defineret, og at folk ved, hvad de går ind til som frivillig, og hvad de kan forvente. Det kræver tålmodighed at starte som frivillig, og man får erfaringen ved at vokse op igennem systemet, fortæller Niels Hejslet. schef Niels Hejslet er yderst tilfreds med at have frivillige i sit beredskab At der fortsat skal være fokus på de frivilliges indsatsopgaver, har efter beredskabschefens mening et bestemt formål: Frivillige er en god hvervepulje til deltidsstillingerne som brandmand, og vi har ikke på nuværende tidspunkt problemer med at hverve hertil. Men det skyldes også en bevidst strategi, der går ud på at holde de deltidsansatte til ilden. Det gælder om at holde dem motiveret, hvilket vi gør ved at tildele dem en række indsatser i forbindelse med opgaver. Det gælder blandt andet bil- og containerbrande i det fri. Derved sørger vi for at have de fuldtidsansatte koncentreret omkring de store by- og erhvervsområder i tilfælde af, at den store katastrofe skal ske. At dele opgaverne op på denne måde har givet os et mere integreret og robust beredskab. Men det er selvfølgelig også en balancegang, hvor det gælder om at fordele sol og vind lige, så alle har deres hovedområder at beskæftige sig med uden at føle sig trådt over tæerne, slutter Niels Hejslet. 13

14 Tema: Frivillighed 140 års frivillig brandbekæmpelse Tønder Frivillige Brandværn er det ældste af de sønderjyske frivillige brandværn og blev startet i 1869 efter en voldsom brand. I dag er værnet stadig i fuldt sving og løser alle kommunens redningsopgaver. i længere tid ad gangen, og i de dage er Poul Erik Henriksen derfor på udkald hos brandværnet. Fælles øvelse i den danske børnehave i Aventoft Af Line Nielsen Foto: Bente Meyland, Freiwillige Feuerwehr Aventoft Poul Erik Henriksen har været frivillig brandmand i 35 år og er i dag brandkaptajn for Tønder Frivillige Brandværn. Han er opvokset på landet, men så snart han flyttede til Tønder, meldte han sig ind i det frivillige brandværn: Da jeg boede på landet, var der for langt, hvis jeg skulle køre med på brandudrykninger, så da jeg kom til byen, meldte jeg mig straks som frivillig brandmand. Det gjorde jeg bl.a., fordi jeg gerne vil gøre en forskel ved at hjælpe andre. Jeg har altid følt, at man skal hjælpe folk i nød. Derudover var det jo også en gammel drengedrøm at blive brandmand, fortæller Poul Erik Henriksen, der i dag er 56 år. Til daglig arbejder Poul Erik Henriksen i Sønderborg Lufthavn, men her har de nogle arbejdstider, der gør, at han har fri Historien om Sønderjyllands første frivillige brandværn Brandværnet i Tønder blev startet i 1869 på grund af en storbrand, som lagde store dele af Tønder i aske. Det skræmte beboerne så meget, at de krævede, at der blev gjort noget, så det ikke kunne gentage sig. Man efterlyste mænd med god kondition, og svaret blev den lokale gymnastikforening. Den 14. november samme år blev der stiftet en forening, som skulle stå for brandslukningen i Tønder. Da området på tidspunktet var under tysk overherredømme, kom foreningen til at hedde Turner Feurwehr zu Tondern. Allerede den 22. november blev den nye forening godkendt af Politimyndighederne, og året efter, i 1870, fik værnet sin første sprøjte. Det var et hestetrukket køretøj, der blev købt i Leipzig. Tønder fik også ret hurtigt og som den første by i landsdelen et rigtigt brandregulativ, og stadig med storbranden i 1869 i tankerne indeholdt regulativet en bestemmelse om, at alle borgere op til 50 år havde pligt til at Jeg oplever, at der er bred enighed om, at det er en god ting, at vi nu er blevet en del af en større enhed deltage i slukningsarbejdet. Undtaget var kun kollegiernes medlemmer og byens embedsmænd. Fra starten var der 34 14

15 Tema: Frivillighed medlemmer i værnet, men ved århundredeskiftet talte man 95 aktive borgere. 100 udrykninger om året I dag er der som ved starten 34 frivillige brandfolk i Tønder Frivillige Brandværn, 32 mænd og to piger. Det er meget typisk for brandværnene i Sønderjylland, at der er flest mænd, og før i tiden bestod værnene faktisk udelukkende af mænd. Med hensyn til alder så er aldersgrænsen kommet lidt ned, da der er kommet en del unge med i værnet inden for de sidste par år. Brandværnet er en del af Tønder Kommunes risikodimensionering og tager sig af alle typer redningsopgaver. De har ca. 100 udrykninger om året plus øvelser m.m. Derudover har værnet et såkaldt CTIF-hold (Comité Technique International de prévention et d extinction du Feu), som konkurrerer i forskellige branddiscipliner i både ind- og udland. Ifølge Poul Erik Henriksen er CTIF-holdet det bedste i Sønderjylland. Tønder Frivillige Brandværn har desuden et venskabsbrandværn i Tyskland. Som bekendt grænser Tønder Kommune op til Tyskland, og man har derfor lavet en grænseoverskridende samarbejdsaftale med Freiwillige Feuerwehr Aventoft, som indebærer, at de tyske frivillige kommer og hjælper, hvis der er ildløs i en del af Tønder Frivillige Brandværns slukningsområde i Marsken. Poul Erik Henriksen mener, at det er den første aftale af sin art i Danmark, uden at der er økonomi med i det, vel at mærke. Godt samarbejde med forbundets frivillige I værnet hersker princippet om frivillighed. Når alarmen lyder i Tønder, møder alt disponibelt mandskab op, og alle kommer med til brand uanset hvilken brand, der er tale om. Dette er for at holde gejsten oppe hos alle, ellers ville det kun være dem, der bor tæt ved stationen, som kom med hver gang. Brandværnet støttes også godt af virksomhederne her i byen, idet de lader medarbejderne smutte i tilfælde af alarm. Uden dette ville det være svært at få folk nok, specielt i dagtimerne, fortæller Poul Erik Henriksen, der ligeledes kan berette, at de frivillige brandfolk i Tønder er glade for, at de nu er medlemmer af sforbundet: Jeg oplever, at der er bred enighed om, at det er en god ting, at vi nu er blevet en del af en større enhed, og at vi derved står stærkere over for politikkerne. I Tønder Kommune har vi altid haft et godt samarbejde med sforbundets frivillige, så der er ikke noget nyt i det. Vi holder bl.a. øvelser med forbundets frivillige, slutter Poul Erik Henriksen. Brug for frivillige på Amalienborg Åbningen af Frederik 8.s Palæ for offentligheden kræver hjælp fra sforbundets frivillige. Af Laurids Pedersen sforbundet er blevet bedt om at varetage opgaver i forbindelse med åbningen af Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. Selve åbningsperioden er fra den 27. februar til den 30. maj, dog lukket på mandage. Åbningstiden er kl , onsdag dog kl , hvor dagen deles i to vagter. Der er således brug for frivillige, der kan træde til i denne periode. Opgaverne bliver blandt andet at assistere bevægelseshandicappede, sikre bistand til palæets sikkerhed og interiør samt generel vejledning af og opsyn med publikum. Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) vil have ansvaret for den overordnede sikkerhed. Desuden vil SES stå for forplejning af sforbundets frivillige samt for godtgørelse af transportomkostninger. Ønsker du at stå vagt Kontakt Laurids Pedersen pr. mail laurids.pedersen@mail.dk, hvori du skriver de datoer, hvor du kan stå til rådighed, samt navn, adresse og telefonnr. senest onsdag den 10. februar. Du vil få bekræftet din tilmelding, og der vil blive taget kontakt, hvis der skulle ske ændringer. 15

16 Smileyordning Brandsyn skal sikre bedre forhold Brandsikkerheden har det generelt dårligt i Danmark. Det viser tal for 2008, og ændringer ønskes derfor på området. Af Mads Jakobsen Med sforbundets præsident Bjarne Laustsen (MF) i spidsen er det tidligere blevet foreslået, at man i lighed med Fødevarekontrollens smileyordning laver en lignende ordning omkring brandsikkerhed. Når man betaler for at komme ind på et diskotek eller restaurant og betaler for drikkevarer og mad, så skal sikkerheden være i orden. Og det skal gæsterne tydeligt kunne se. En smileyordning omkring brandsikkerheden vil vise, om det pågældende sted lever op til myndighedernes sikkerhedskrav. Det vil forhåbentlig få blandt andet restaurationsbranchen til at opgradere sikkerheden de steder, hvor den halter, fortæller Bjarne Laustsen. Det samme gælder for plejeinstitutioner og hoteller. Her skal institutionerne også med i en smileyordning. Der blev i 2008 gennemført brandsyn og givet 776 påtaler til plejeinstitutionerne. For hotellerne var det brandsyn og 976 påtaler. Tal der er alt for store efter Bjarne Laustsens mening: Jeg må sige, at ud fra tallene så halter brandsikkerheden på mange fronter. Jeg går normalt ikke ind for kontrol, men jeg må sige, at tallene er rystende, så brandsynene er i høj grad nødt til at fortsætte, mener Bjarne Laustsen. Han foreslår, at brandsynene i deres nuværende form tages op til revision, så der kan blive skabt et system, der giver brandvæsenerne flere muligheder for at udføre brandsyn. Det vil kræve en økonomisk styrkelse af området. Forebyggelse og øget kontrol Derfor foreslår han, at brandsynene fortsætter i større omfang end tidligere. Der skal således laves flere stikprøvekontroller samt genopfølgningskontroller i de tilfælde, hvor der er givet påtaler eller udstedt bøder. Heldigvis har vi ikke oplevet større diskoteks- eller hotelbrande herhjemme i en lang række år. Men det er ikke ensbetydende med, at katastrofen ikke kan ramme, for med det store antal påtaler, som vi har set i 2008, så er sandsynligheden desværre til stede. Derfor er vi nødt til at øge kontrollen for at sikre og skabe den fornødne sikkerhed. Forøgelsen af brandsynene må dog ikke ende med at blive et bureaukratisk apparat, der vil kræve mange ressourcer. Det skal strømlines, og der skal være en ensartet og enkel måde at gøre tingene på. Det handler om at skabe sikkerhed i samfundet, og derfor må bureaukrati ikke være en hindring for dette, siger Bjarne Laustsen. Han mener, at en opstramning af området forpligter begge parter. Således skal myndighederne udføre det lovpligtige antal brandsyn, som der er fastsat samt følge op med opfølgningskontrol for at sikre, at påtaler og bøder nu også har den ønskede effekt. FAKTa Forebyggelse bør ifølge Bjarne Laustsen samtidig være et element, der prioriteres højere. Det handler ligeledes også om at skabe tryghed. Om at sikre de bløde værdier. Om at komme i dialog med de forskellige virksomheder og brancher og forklare dem vigtigheden af, at brandsikkerheden skal være i orden, fortæller Bjarne Laustsen. Gennemførte brandsyn i 2008 Påtaler Hotel Plejeinstitutioner Forsamlingslokaler Undervisningslokaler Daginstitutioner Butikker Brandfarlige virksomheder Kilde: sstyrelsen Præsident Bjarne Laustsen ønsker at forbedre brandsikkerheden med en smileyordning. 16