Huldrekatten. Nr årgang

Transkript

1 Huldrekatten Nr årgang

2 Huldrekatten Medlemsblad for Norsk Skovkattering, Danmark ISSN Postgirokontonr: Bestyrelsen: Formand Vibeke Jørgensen Bendslevvej Fuglebjerg Tlf./Fax: europa@vip.cybercity.dk Næstformand Anne Nielsen Sandbygårdvej 11, 1.tv Brønshøj Tlf an@kmd.dk Fmd. f. udstillingsudvalg Kasserer Elisabeth Nielsen Fuglevadsvej Lyngby Tlf./Fax: kan.beth@get2net.dk Medlemsregistrering Bestyrelsesmedlemmer: Susanne Eriksen Tybjergvej Vanløse Tel/Fax : leaos@get2net.dk PR-stand, Udst.udvalg Anne-Grethe Hansen Ydergårdsvej Korsør Tlf/fax : Lokalgruppekontakt, medlemsmøder May Britt Pedersen Fyrrevej 67, Vemmedrup 4632 Bjæverskov Tel/fax : Udsendelse til nye medlemmer Erik Nielsen Jægervænget Greve Tlf./Fax: gnipa@post2.tele.dk PR-stand, Killingelisteudsendelser Suppleanter: Susanne Høj Andersen Hvidovregårds Allé Hvidovre Tlf : kiri.susanne@get2net.dk Killingelisteansvarlig Pouline Jørgensen Hedeparken 235 st. tv Ballerup Tlf/fax: Avlshankatteliste Sakeena Elkington Serridslevsvej 20, 2.th København Ø Tlf : sakeena@image.dk Hjælp til 1.gangsudstillere Ansvarsh. Redaktør Bette Lind Ørnebjergvej Ølstykke Tlf.: tilianova@get2net.dk Redaktionsudvalg Henning Vigold Birgit Hartoft Henriette Medom Jette Hove Nielsen Michael Thorbye Lone Toxværd Korrektur: John Lind Kontingent Pris kr. Hovedmedl.: ,00 Familiemedl.:... 35,00 Ved indmeldelse efter 1.8. dækker medlemsskabet indeværende samt hele næste år. Annoncer Pris kr. 1 /2 side, pr blad: ,- Pr. 4 blade ,- 1 side, pr blad: ,- Pr. 4 blade ,- Deadline for næste blad: Forsidebillede: Destiny s Bootzer Tryk: Trykhuset Sats O Grafik tlf

3 Formanden har ordet: Ovenpå en vel overstået generalforsamling, har Norsk Skovkattering fået ny formand. I den anledning, vil jeg gerne sige klubbens afgående formand gennem 3 år, Anne Køhn en tak for det store arbejde hun har gjort for Norsk Skovkattering. Anne har været medvirkende til en rigtig god og positiv stemning i klubben, naturligvis hjulpet af en bestyrelse der alle har trukket i den rigtige retning. Klubben havde ved årsskiftet over 500 medlemmer, hvilket var en af Anne s ambitioner! Selv om Anne Køhn er trådt ud af bestyrelsen, fortsætter hun som aktiv udstiller og vil også være at finde som dommerelev, på forskellige udstillinger. På NSR s vegne vil jeg ønske dig held og lykke med dit fremtidige virke, og håber snart at se dig som færdiguddannet Semilanghårs dommer. Vi har haft et pragtfuldt forår og sommeren nærmer sig, klubben har mange killinger på killingelisten, somnsr annoncerer i den Blå Avis, både Øst og Vest. I øvrigt er killingelisten overdraget til Susanne Høj Andersen, der fra 1. Juli er klubbens nye killingelisteansvarlige! HUSK derfor at al korrespondance til killingelisten efter d. 25. Juni skal sendes til Susanne. Klubbens nye Web-Master Henning Vigold har lavet et kæmpe arbejde ved at oversætte klubbens hjemmeside til dansk, så mange 550 flere får glæde af Norsk Skovkattering s flotte hjemmeside : På klubbens generalforsamling, var der tydeligvis stor interesse 450 for den forestående standard ændring for den Norske Skovkat og 400 flere savnede klubbens medlemsmøder, der pga. manglende fremmøde er blevet sat lidt i bero. Jeg vil sammen med bestyrelsen prøve 350 at finde emner af almen interesse til en ny række mødeaftener til 300 efteråret. Det er også den tid på året hvor vi skal ud og vise vores 250 Skovkatte på store eller små PR-shows. Det er her opdrætterne møder kommende Skovkatteejere og får udbredt kendskabet til den kat 200 vi alle holder af. Jeg kan derfor kun anbefale alle medlemmer at 150 bakke op omkring klubbens arrangementer, store som små, hobbyudstillinger, PR-shows og kommende møde- eller foredragsaftener. 100 En god sommer til alle, Medlemstal pr : 471 Vibeke

4 Hvem skal jeg spørge? - i Norsk Skovkattering Avlshankattelisten Hankatte optages i bladet og på internettet. Pris kr pr. kalenderår. Send alle relevante oplysninger og billede til Pouline Jørgensen. Bestyrelsesmødereferater Kan rekvireres hos formanden. Import/Export / Titler Hvis du ønsker en import, en export, eller en titel offentliggjort i bladet, så send billede og navn (evt. titel) til redaktøren. Medsend IKKE dokumentation for titler! Internettet Henning Vigold er ansvarlig (webmaster) for Norsk Skovkattering s sider på internettet. nsr-dk@vip.cybercity.dk Killingeliste Tilmelding af nye killinger til: Susanne Høj Andersen (tlf: ) Hvis du ønsker lister tilsendt, kontakt da Susanne Høj Andersen, Randi Jelsing (tlf ), eller Erik Nielsen (tlf ). Det koster 120,- pr. kalenderår at annoncere på Norsk Skovkatterings killingeliste. Listen annonceres i Den Blå Avis, 2 gange/md. Øst, og 2 gange/md. Vest. Killingerne slettes automatisk efter 1 mdr., hvis vi ikke hører andet. HUSKAT melde tilbage, når dine killinger er solgt. Medlemskontakt Har du spørgsmål, der ikke hører ind andre steder, så kontakt Sakeena Elkington (tlf ) eller Randi Jelsing (tlf , for rådgivning omkring alt inden for skovkatte. Medlemsmøder Kontakt Anne-Grethe Hansen. Tilmelding er obligatorisk, med mindre andet er angivet - det giver os mulighed for at melde tilbage hvis der sker ændringer / aflysninger. Emneforslag er meget velkomne. PR-Stand Hvornår kan DU hjælpe med at passe standen på udstillinger og infoshows? Kontakt Erik Nielsen på tlf Stof til bladet Historier, billeder m.m. modtages meget gerne. Kontakt redaktøren. Udstillingsresultater sendes til Lone Toxværd, Tåstrupvej 61, 4370 St. Merløse. Hjælp til 1. gangs udstillere Er du ny, og vil gerne udstille, opdrætte eller bare få en snak om skovkatte? Du er altid velkommen til at kontakte Sakeena Elkington (tlf ) 4

5 NINI DYREARTIKLER NYHED! for opdrættere, udstillere og andet godtfolk Klub nini Bliv medlem af KLUB NINI og spar penge på alt hvad du skal bruge til dine Hobby/kæledyr Nu også på internettet! Besøg os på internettet og se vore Aktuelle særtilbud NINI DYREARTIKLER Hovedgaden Hedehusene Tlf: Fax: nini@inet.uni2.dk Homepage: 5

6 Præsentation af Bestyrelsen Efter generalforsamlingen i April, har Norsk Skovkattering fået ny bestyrelse (som I kan se på side 2, 3 og 4). Vi vil gerne sætte ansigt på den nye bestyrelse, så I ved hvem, de er, når I møder dem på udstillinger m.m. En hel del af dem, kender I allerede, men nogle af dem har fået nyt virkefelt: Formand: Vibeke Jørgensen Efter 3 år som næstformand, blev Vibeke valgt til ny formand for Norsk Skovkattering - så husk: nu skal du ikke længere sende killingelistetilmeldinger til Vibeke! Bestyrelsesmedlem: Erik Nielsen Erik har i snart mange år haft det tunge ansvar for klubbens PR stand. Derudover udsender han killingelister, og deltager i udstillingsudvalget. Næstformand: Anne Hyttel Nielsen Selvom Anne nu har overtaget næstformandsposten efter Vibeke, slipper hun ikke sit effektive tag i udstillingsudvalget! Anne er formand for dette handlekraftige udvalg. Bestyrelsesmedlem: Susanne Eriksen Susanne kom i bestyrelsen sidste år som suppleant, og er nu rykket ind på en bestyrelsespost. Susanne hjælper Erik med PR standen, og deltager i udstillingsudvalget. Kasserer: Elisabeth Nielsen Siden 1996 har Elisabeth holdt et fast tag i klubbens økonomi, med det resultat at den aldrig har været bedre! Bestyrelsesmedlem: May Britt Pedersen May Britt har siddet i bestyrelsen i flere perioder, og har pt. bla. ansvaret for udsendelse af materiale til nye medlemmer. 6

7 Og så til de nye ansigter, som her præsenterer sig selv: Bestyrelsesmedlem: Anne-Grethe Hansen Jeg fik min første Skovkat i 1995 efter jeg, som så mange andre havde haft et par halve skovkatte i en årrække. Jeg har på nuværende tidspunkt 2 hanner og 1 hun og har haft mit første kuld killinger. Før jeg kastede mig ud i katte og hvad deraf følger, har min tid været fyldt op med hunde både i fritiden (Amk. Cocker) og arbejde, idet jeg er uddannet hundefrisør på 16. år og har opdrættet hunde i 18 år. Jeg skal nu forsøge mig i bestyrelsesregi for Skovkatte og -folk, og det bliver inden for udstillingsudvalget. Der følger jeg mig hjemme, idet jeg har prøvet det før i Amerikanerklubben. Jeg tror på et godt samarbejde. Suppleant: Sakeena Elkington Jeg fik min første skovkat i 1994,og mit første kuld i Det var sådan en smuk oplevelse at det blev starten på min karriere som opdrætter. Jeg håber at kunne være med til at bevare skovkatten som en stor kraftig og sund kat. Mine børn og mor deltager med lige så stor fornøjelse som jeg selv i alle udstillinger. Min opgave i bestyrelsen bliver bl.a. at vejlede 1.gangsudstillere. Suppleant: Susanne Høj Andersen. Jeg har fået ansvaret for killingelisten, som jeg glæder mig til at bestyre, så det er mig, du skal henvende dig til fremover. Jeg har haft katte i ca. 25 år. I 1996 fik jeg min første skovkat, som bestemt er katten lige efter mit og familiens temperament. Derudover har jeg stadigvæk interesse i at opdrætte og udstille silkehøns, som jeg har haft siden 1991 Suppleant: Pouline Jørgensen. Jeg er suppleant i Norsk Skovkattering, og har fået ansvaret for hankattelisten. Jeg har haft Norske Skovkatte i ca. 4 år, min første Norske skovkat fik jeg ved lidt af et tilfælde, men da de jo er meget dejlige har jeg nu fire. Jeg er faldet for de Norske skovkatte fordi de er nogle robuste katte og for mig indbegrebet af et naturdyr. Jeg har altid foretrukket naturdyr, hvilket også er grunden til at jeg i mange år har haft Islandske heste På side 2 i bladet kan I finde adresser og telefonnumre på bestyrelsens medlemmer, og på side 4 kan i læse mere om hvem der varetager specielle funktioner i klubben. På side 2 finder I også redaktionen, som naturligvis stadig gerne modtager stof til bladet - artikler, historier, billeder, titeltagere med meget mere! 7

8 Hofteledsdysplasi hos skovkatten? Af Birgit Hartoft, Henriette Medom Jensen, Jette Hove Nielsen HD - jamen det da noget hunde lider af! Det er i hvert fald ikke noget katteopdrættere behøver at spekulere på! Denne påstand blev vendt ret meget på hovedet, da vi før påske fik en telefonopringning: Niflheim s Jumanji var blevet aflivet på grund af svær HD! Efter lidt diskussion blev vi enige om at tage røntgenbilleder af de nærtbeslægtede katte, vi let kunne lægge vores klamme hænder på. Det omfattede udvalgte afkom, søskende, et par bedsteforældre, en forælder og nogle hel- og halvsøskende til samme forælder, samt - som en form for kontrol - en enkelt ubeslægtet kat. I alt 10 katte. Resultatet af billederne fik os til at gå videre i vores undersøgelse af forekomsten af HD hos katte. Som et led i undersøgelsen fik vi vurderet røntgenbillederne på Landbohøjskolen. De fleste af kattene havde perfekte hofter, men et par enkelte havde forandringer svarende til en mild grad af HD. Spørgsmålet var så: Hvad skal vi gøre ved det? Her kunne Landbohøjskolens folk kun råde ud fra deres erfaringer, og de var tydeligvis ikke særligt store, når det gjaldt HD hos katte. En litteratursøgning på bibliotek og Internet gav en masse information om HD hos hunde, men meget lidt om HD hos katte. Bortset fra Jumanji, har ingen af de røntgenfotograferede katte vist nogen symptomer (tegn på smerter, problemer med at hoppe op på et højt bord, ell.l.). Tilbage står vi med Hofter uden HD - betegnet Gode Hofter uden HD - betegnet rimelige 8

9 Hofter med diagnosen mild HD Hofter med diagnosen svær HD mange spørgsmål - og næsten ingen svar: Er der tale om et problem begrænset til enkelte linjer, eller er det mere udbredt? Hvis det er mere udbredt, er det så noget, vi skal bekymre os om? Fra litteraturen ved vi, at der er fundet HD hos mindst 7 forskellige katteracer (herunder perser, siameser og Maine Coon), samt huskatte. Derfor antager vi, at der er tale om en generelt forekommende tilstand. Indtil der findes mere viden om HD hos katte, bliver vi nødt til at gå ud fra, hvad man ved om HD hos hunde.vi vil derfor gerne gengive en kort artikel om HD hos hunde. Men først en kort beskrivelse af, hvad HD er: Hvad er HD? Denne beskrivelse er hentet i let redigeret form fra CFAs hjemmeside på Internettet. Hofteledsdysplasi er en sygdom i hofteleddet. Dysplasi betyder unormal udvikling af væv. Hoften er et kugle-led. Kuglen er den øverste del af lårbensknoglen (kaldet hovedet ) som passer ind i den fordybning i hoften, som kaldes hofteskålen. Et normalt led er meget lukket, dvs. lårbenshovedet passer præcist ind i hofteskålen, så leddet fungerer let og effektivt. De store muskler omkring hoften og bækkenet hjælper til at holde leddet på plads og tillader det at fungere ordentligt. Ved HD er dele af hofteleddet unormalt formet, så kuglen ikke passer så godt i skålen. Dette gør, at det er let for lårbenshovedet at går mere eller mindre af led. Med tiden giver denne unormale bevægelse kroniske ændringer i knoglerne i hofteleddet, og leddet blive angrebet af slidgigt. Som regel rammes begge hofteled, omend det ene kan være hårdere ramt end det andet. Mange katte går rundt med hofteledsdysplasi, uden 9

10 at det bliver opdaget. På grund af deres lidenhed og det faktum, at katte ikke motioneres så meget som hunde, samt deres naturlige smidighed, kan de have hofteledsdysplasi og stadig fungere normalt. Det skal tilføjes, at den seneste forskning tyder på, at hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, løse knæled, og visse andre knogle-relaterede lidelser, er udtryk for en og samme systemiske fejl i dyrets konstruktion. Artiklen Hofteledsdysplasi hos hunde er skrevet af dyrlæge Claus Sloth, i Hunde-Journalen nr. 2/99, og gengives her i uddrag:... (udeladt afsnit) Årsager til sygdommen HD menes at have en polygenetisk multifaktoriel baggrund. Dvs. at der er flere arvelige årsager, der hver især kan påvirkes af forskellige ikke-arvelige forhold. Disse forhold er f.eks. overfodring, størrelsen, væksthastigheden, hormonale forhold, muskelmasse m.m. Men hvordan denne årsagscocktail nøjagtigt er sammensat, ved man ikke. Diagnosen HD kan kun stilles ved røntgen, og billedet skal vurderes af en kyndig Udviklingen af HD Vi ved i dag, at der er en direkte sammenhæng mellem løshedsgraden i hofteleddet og udviklingen af klinisk HD. Dvs. jo længere ledhovedet kan flyttes ud af ledskålen, jo større risiko er der for udvikling af HD. Det antages, at hvalpe fødes med normalt udviklede hofteled, for derefter tidligt i deres liv at udvikle de ustabile hofteled som følge af arvelige og de omtalte miljømæssige faktorer (fodring, motion, væksthastighed, m.m.). Fodring er den bedst dokumenterede miljømæssige faktor med indflydelse på udviklingen af HD. Flere veldokumenterede studier viser, at overfodring med tilsvarende overvægt øger graden af HD. Overfodring med kalk eller et forkert forhold mellem kalk og fosfor i foderet øger også graden af HD. Hunde med en arvelig tilbøjelighed, der samtidig overfodres, har en meget stor risiko for at udvikle HD.... Symptomer Hofteledsdysplasi optræder traditionelt i to kliniske forløb. Det ene optræder, når hunden er 5-12 mdr., og viser sig ved alvorlige smerter, hvor hvalpen ofte vægrer sig ved motion eller udviser alvorlig halthed. Det andet forløb optræder senere i hundens liv (ofte efter 4 år) og har en mere kronisk udvikling. Den ytrer sig ved en mildere grad af smerte, som dog vil forværres med hundens alder, når den først er startet. Prøver man at spå om det kliniske forløb ud fra røntgenoptagelser, bliver ens profetier ofte gjort til skamme. HD er en vanskelig sygdom at vurdere, fordi hunde med hofteled, som på røntgenbillderne ser meget dårlige ud, ofte springer glade rundt, mens hunde med 10

11 Katte med HD er ofte uden mærkbare symptomer. Diagnosen stilles oftest ved et tilfælde. milde røntgenforandringer udviser stærke smerter.... Kuk-Kuk. Jættestuens Belzebub titter frem! Behandling Det bør her understreges, at den bedste behandling for populationen selvfølgelig er at reducere frekvensen gennem et fornuftigt avlsarbejde jvf. ovenstående, men ser vi på den individuelle behandling af hunde med udviklet HD, er der flere muligheder og en meget god chance for, at hunden kan få et fint hundeliv. Principielt kan man sige, at man kun behandler HD, hvis hunden er generet af tilstanden. Behandlingen kan være medicinsk, kirurgisk eller i form af akupunktur/guldimplantation. Den medicinske behandling foretages med forskellige gigtmidler. Nye præparater med reducerede bivirkninger er kommet på markedet de sidste par år (Rimadyl, Metacam, Romefen). Enkelte af midlerne kan anvendes dagligt uden bivirkninger.... Guldimplantation er en alternativ smertebehandling, hvor man indlægger små guldstykker omkring det defekte hofteled. Man mangler stadig den fulde forståelse af, hvorfor det virker på en del hunde, og samtidig savnes kontrollerede, opfølgende undersøgelser over, i hvilken grad det virker og hvor længe.... Det er vigtigt at fortsætte det målrettede avlsarbejde. Og det er også vigtigt at gøre behandlingerne bedre for hunde, der er syge, men det allervigtigste er, at vi ikke giver op og slår os til tåls med, at man må leve med problemet - det kan hverken hunde eller hundeejere være tjent med. En kat kan kun erklæres HDfri på grundlag at et røntgenbillede taget tidligst efter det fyldte andet år. Hvor står vi? Nu er vi så stødt på det problem. Hvor meget skal vi så gøre ud af det? Ifølge eksperterne er det klogt at 11

12 holde igen på fodringen af hurtigt voksende hvalpe/killinger, og hvalpe/killinger med tendens til fedme. Så måske skal det ikke længere være in at prale med sine store killinger? Jumanji var ikke nogen specielt stor eller tungt bygget kat, og derfor ikke en kat man ville mistænke for HD. Men hvor langt skal vi gå for at imødegå mulige problemer? Skal vi røntgenfotografere alle vores katte? Skal vi selektere i avlen? Hvis kattene ikke i samme grad som hundene har gener på grund af HD, sygeliggør vi dem så ved at betragte HD som et problem? Samme spørgsmål gælder mange andre problemer. Og hvilke nye lidelser opdager vi i fremtiden, som vi kan teste vores katte for? Skal man teste sine katte for kendte lidelser for at være en seriøs opdrætter (din dyrlæge bliver i hvert fald glad/rig!)? Her er en liste over nogle af de alvorlige lidelser (genetisk betingede eller infektiøse), som vi kan teste vore katte for (tilføj selv, hvis I har kendskab til andre): Ringorm Rabies (hundegalskab) Panleukopeni (kattesyge) Camphylobacta Hjertefejl - God fornøjelse! Bibliografi The Feline Hip Dysplasia Awareness hjemmeside på Internettet, har links til alle interessante HD sider på Internettet samt en liste over videnskabelige artikler og forskningsprojekter om HD med speciel reference til katte. De gengivne røntgenbilleder er også hentet derfra. Racekatten nr. 4/90 bragte en artikel om HD hos perserkatte. Titeltager: GIC Tinjaskoven s Snekat HD (hofteledsdysplasi) PRA (nethinde-svind ) RA (nyresvind) PKD (cystenyrer) GSD4 (glucose storage disease) Diabetes (sukkersyge) Patella Luxation (løse knæled) Døvhed FIV (Katte-AIDS virus) FeLV (smitsom leukæmi virus) Blodtype A/B Calicivirus Chlamydia 12

13 ADVANTAGE Annonce 13

14 På udstilling i USA af Carli Hækkerup Jeg rejste i februar til USA, dels for at besøge en veninde og dels for at se det 20. Jubilæums show for skovkatte, løbe af staben. Det blev holdt i Mercerville, en mindre by i Newark, tæt på New York. Vi ankom om fredagen til det hotel som vi var blevet anbefalet at bo på og der traf vi en del af de opdrættere der skulle udstille i weekenden. Det var egentlig meget rart endelig at få sat ansigter på nogle af de navne der jævnligt dukker op på Skovkatte-listerne ude på nettet. De holdt et møde i NFCFA, den afdeling under CFA, en af deres hovedklubber, der beskæftiger sig med skovkatte, lidt i stil med vores Skovkattering, men de har bare en hel del mere at skulle have sagt overfor hovedklubben, end vi har. Eller det var i hvertfald hvad de fortalte mig. Der snakkede de om at de godt kunne tænke sig at få farverne delt lidt mere op, da de alle sammen konkurrerer i SAMME farvegruppe i CFA. De ville også kæmpe mod de nye farver og ville få deres hovedklub til at nægte at udstede stamtavler til importer, hvor de farver lå i stamtavlen. Senere på aftenen havde de et foredrag om korrekt fodring, men på det tidspunkt var jeg rundt på diverse hotelværelser hvor forskellige opdrættere viste deres katte frem. Det der imponerede mig mest, var at 2 opdrættere, i nogen tilfælde fra hver sin del af landet, delte værelser sammen og de havde bare sat deres katte sammen og regnede med at det ville gå fint, hvilket det gjorde! Vi taler altså også om fertile hankatte, sat sammen med enten andre fertile hankatte eller hunkatte. Jeg synes at deres katte er meget anderledes end vores. De er mindre, med det mener jeg at de er kortere i kroppen, men meget kraftigt bygget med gode benstammer, ingen eller næsten ingen hage, store ører der sidder rigtig vinklet, en helt forkert pels og så er de smukke i deres udtryk dvs. at de har et meget fladt udtryk, fordi der er lagt vægt på at de skal se smukke ud. Der er ikke rigtigt nogle af dem der har det der vågne/på vagt udtryk som vores katte har. Grunden til at deres katte ser anderledes ud end vores og at deres pels føles anderledes, skal dels findes i deres standard og så i at deres dommere lægger vægt på at de skal kunne se forskel på Skovkattene og Maine Coon erne. Standarden beskriver Skovkatten som en medium kat og Maine Coon en som en stor kat. Den siger også at der skal være forskel på de to katte og derfor mener dommerne at de IKKE må have det samme, eller næsten samme, look som MC, for hvordan skal de så kunne se forskel? Nej, så må de hellere være smukke, så man kan se tydelig forskel! En anden interessant detalje er, at for at blive uddannet som dommer i CFA, så kræves der at man har opdrættet og udstillet persere i MINDST 7 år! Pointene i standarden for Skovkatte er fordelt således: 14

15 Hoved: point Krop: point Pels længde/textur:...5 point Farve/mønster:...5 point Kondition:...5 point Balance:...5 point Desuden er kattene i USA kun opdelt i 2 forskellige grupper, de er enten langhår (Skovkat, Maine Coon, Perser, Exotic, Hellig Birma, Turkish Van og Turkish Angora) eller korthår (alle de andre). De har altså hverken en Siam/ Orientaler-gruppe eller en Semilanghårsgruppe. De fleste syntes at vores FIFe-system lød mere retfærdigt. Om lørdagen tog vi så ind til selve udstillingen, der blev holdt i CFA-regi, og der fik jeg endnu et bevis på at deres katte er anderledes end vores. Jeg gik rundt og følte på pelsene, noget jeg selvfølgelig også havde gjort aftenen før, men der havde jeg ikke hæftet mig så meget ved den men mere nogle andre ting, men altså på selve udstillingen bemærkede jeg at uanset om jeg rørte ved Maine Coon-pels, skovkattepels eller perserpels, så føltes den næsten ENS! Det skyldes at de vasker pelsen hver gang de skal på udstilling og nogle af dem vasker den flere gange inden en udstilling! Derudover bliver den selvfølgelig børstet efter alle kunstens regler og den skal helst være så fluffy og let som mulig. Jeg talte med flere opdrættere på udstillingen om skovkatten og de forskelle der er på deres og vores katte. Det var sjovt at høre nogle af de ældste opdrætteres meninger om at 15

16 skovkatten skal se sådan og sådan ud, fordi det gjorde de første skovkatte som de importerede for 20 år siden fra Norge og de skovkatte man så i dag var helt forkerte. Jeg prøvede så at fortælle dem at der var stor forskel på, også den gang, hvad man får af katte når man importerer fra Norge og at der jo sker en udvikling med årene, men det var de ikke enige i. Der var i alt 91 skovkatte, hvilket er mange skovkatte for en amerikansk udstilling. Der er normalt et sted mellem 3 og 12 Skovkatte på deres udstillinger, så opdrætterne var meget spændte på hvordan det ville gå. Jeg havde desværre ikke mulighed for at blive til udstillingen sluttede, fordi vi skulle videre til New York, men da jeg havde fået 3 rosetter med hjemmefra skulle jeg finde de katte jeg mente var de bedste. Jeg besluttede at give en til en killing, en til et ungdyr og en til en voksen. På de amerikanske udstillinger er der en killinge-klasse, 4 til 8 mdr., en voksen-klasse, over 8 mdr., og en kastrat-klasse, også over 8 mdr. De har altså ikke en klasse for ungdyrene. Så er der naturligvis alle de andre gradueringer, alt efter om katten er i åben, championklasse etc. etc. Når dommeren har fundet ud af i hvilken rækkefølge kattene bliver placeret, tager dommeren sine bedste katte op til finalen. Jeg vil her bruge et eksempel med killinger. Man kan sammenligne det med at hver dommer laver sit eget best in show og det dækker så alligevel ikke helt, men det er det tætteste man kan komme en beskrivelse uden selv at have været der. Hvis dommeren skal tage en SP, dvs. en special breed finale, så er det kun alle de langhårede killinger, som skovkatte, Maine Coon er, Birmaer, Persere, etc. der er repræsenteret. Hvis dommeren tager en AB, så betyder det at samtlige de bedste killinger fra både korthårs og langhårsgrupperne deltager, fordi udtrykket AB dækker over at det er en ALL-breed finale. Det er altså bedre at få en killing placeret i en AB finale end i en SP, da konkurrencen er større når alle de bedste killinger skal kæmpe mod hinanden. Man kan vel nærmest sammenligne en AB finale med en best of best killing, her i vores eksempel. Dommeren kan vælge, at en killing der kun er blevet nummer 2 nede i ringen, også kommer i finalen, men det sker meget, meget sjældent. Jeg tog en del billeder på udstillingen og selv om ikke alle faldt lige heldigt ud, så repræsenterer de meget godt de katte jeg så. Nogen af billederne viser, efter min mening, faktisk kattene bedre end de så ud i virkeligheden. Om søndagen var vi så i New York for at se en CFA udstilling mere, nem- 16

17 lig den årlige udstilling i Madison Square Garden. Vi var lidt heldige med at komme om søndagen, for om lørdagen havde der været en masse protester fra dyreværnsfolk, over at dyreværnene ikke var repræsenteret. De havde vist det på alle de nationale tv-stationer og der havde været trusler om at forgive nogle af kattene på selve udstillingen. På mig virkede det en smule overdrevent og hysterisk, men Carole, den veninde jeg boede hos i Boston, forsikrede mig om at de trusler skulle man altså tage alvorligt, da det var sket før at katte og hunde var blevet forgivet af rabiate dyreværnsfolk. Men om søndagen var der fred og ingen fare, for der var de blevet lukket ind og havde fået tildelt et hjørne af udstillingen, hvor de havde opstillet bure med internat katte og brochurer om deres arbejde og hvad man kunne gøre for at hjælpe de omstrejfende katte. På den udstilling var der 4 skovkatte og det var fra en og samme opdrætter. Ham snakkede jeg med et par timer og det var interessant at få nogle oplysninger om hvordan han så på skovkatten og dens fremtid i Amerika. Derudover var der et væld af tilbud til katten der har alt, men lige mangler det sidste. Der var kattehuler, der lignede katte, sådan lidt i hvert fald. Der var en hel bod med alt til kæledyret, når det skal stedes til hvile. Der var deodorant til kattebakken, homøopatisk healing, tasker med katte, bluser og T-shirts med katte, telte til katte (jeg købte et og de ELSKER det) og Hill s der havde en gratis prøvepakke på 2 kg (!) foder, der skulle forhindre katten i at kaste hårboller op og de påstod at det virker. Så var der lige det til- 17

18 USA altan til katten der har alt! bud der gjorde at NU syntes jeg at det rablede totalt for amerikanerne. Forestil dig at du bor i lejlighed. Du vil gerne have at din kat skal opleve friheden ved at være ude, men du kan ikke lukke døren op, for så bliver den måske kørt ned, eller du bor på 14 etage, så det er ikke rigtig en mulighed for dig. Så køber du en kasse der består af gennemsigtig plastic, sætter den i klemme imellem vinduet og vindueskarmen, deres vinduer Lukas hives op og ned, og så kan misser lægge sig ud i kassen og føle at den er ude i fri natur!!!!!!!!!!!! Man kunne så få både med og uden lufthuller, så katten rigtig kunne indsnuse herlighederne. Mens vi var i Madison Square Garden fortalte de at der indenfor den sidste time var blevet meldt 8 punge stjålet, så man skulle passe på. Så var det at vi besluttede at nu havde vi vist set hvad der var at se. Mens jeg ventede på at det skulle blive weekend igen, hvor jeg skulle på min sidste udstilling, tog jeg rundt og så noget af det område jeg boede i. Der var utrolig smukt og flere steder mødte jeg udekatte, som i de fleste tilfælde var Maine Coon er eller blandinger af samme. En af dem var Lukas, en ordentlig tamp vi mødte på en parkeringsplads, da vi skulle op og se Caroles forældres farm. Han boede hos den lokale dyrlæge, lige over for den kro hvor vi spiste frokost og da ekspeditricen hørte at vi snakkede om katte spurgte hun om hun skulle kalde på Lukas. Det ville vi selvfølgelig gerne have og han kom da også luntende som en konge med det samme. Han var bare lækker og alle kendte ham og hilste på ham, så det er ikke noget under at han følte sigsom en konge. Han havde den der ro der kommer af at kende sit eget værd og han var helt indstillet på at blive kælet for og nusset med, selvom han til sidst mente at nu havde vi taget nok af hans tid, hvorefter han luntede videre. 18

19 Om lørdagen skulle vi så på CFA udstilling igen og denne gang var det lidt sjovere, for Carole skulle have sin dansk-importerede skovkat, kastraten Klaus, med og 2 4 mdrs. hunkillinger fra mit opdræt, som jeg havde haft med over i flyet Rita & Paul, skulle også udstilles. Klaus var den eneste skovkattekastrat og de 2 hunkillinger var også alene, men det blev en god dag alligevel. Klaus kom i en SP finale, hvor han blev nr. 7 ud af 10, og der var oprindeligt 21 kastrater. Selvom flere opdrættere havde fortalt os at det var tåbeligt at udstille killinger på 4 måneder for de vandt jo aldrig noget, så kom en af hunkillingerne i en SP finale og blev nummer 9 ud af 10. Der var 26 langhårs killinger, så alt i alt var det en rigtig god dag. Selvfølgelig er udstillinger ikke Alfa & Omega når man opdrætter, men så stort som USA er og så langt der er mellem opdrætterne, så er en af måleenhederne for dem at høre dommernes bedømmelser af deres katte. En af de udstillere jeg mødte havde det problem, at selv om hun kunne låne en hankat, så skulle hun flyve ca. 8 timer med sin hunkat. Det amerikanske udstillingssystem er også en del mere indviklet end vores. Ja det kan være nemt at få en cham- Niflheim s Hefaistos Klaus pion, men så holder ligheden også op. For at gå videre i systemet så skal de have finale-pladser og der er helt bestemte regler for hvor mange og om det er AB eller SP finaler. AB finalerne giver selvfølgelig flere point, men det er mange point de skal have for at komme højere op i systemet. Det er faktisk ikke så nemt endda. Carli Hækkerup For tusinder af år siden blev katten tilbedt som en gud. Katten har aldrig glemt det! - Anonym Den ene kat fører den anden med sig! - Ernest Hemingway Hunde kommer når man kalder på dem. Katte tager imod en besked, og vender tilbage til dig senere! - Mary Bly Der er to måder hvorpå man kan flygte fra livets fortrædeligheder: musik og katte! - Albert Schweitzer 19

20 Indlæg fra læserne... I sidste nummer af Huldrekatten blev vi (medlemmerne) gentagne gange opfordret til at komme med vores mening, om dit og dat. Så her er lidt dit og dat... I den lettere mavesure ende, var der en artikel der påpegede at der i skovkatteregi er så mange med så store erfaringer.... ( Det var så det..., for de uindviede handlede artiklen om et seminar, der blev aflyst pga. manglende tilmelding). Ros kan man vel aldrig få nok af. Men en anden forklaring på det ringe antal tilmeldinger kunne være, at indkaldelsen blev sendt ud i alt for god tid. Hvordan kan det være? Vi modtog indbydelsen i så god tid, at vi havde både husket og glemt seminaret adskillige gange. De fleste mennesker (på nær måske de to, som tilmeldte sig), gør tingene i sidste øjeblik, hvis man husker det. (apropos: man havde vel også fra arrangørernes side glemt at bringe det endelige oplæg til seminariet, som lovet i udkastet). Man kunne (til en anden gang) e de folk, man har adresse på, og derigennem, være sikker på, at folk huskede det. Og så må det være tid til et linieskift! I en anden ende af bladet udtrykte man stor bekymring, når talen faldt på medlemsmøderne. Eller rettere; fremmødet. Vi tror ikke, at der er noget galt med indholdet (læs: overskrifterne), men med formen. Langt de fleste medlemsmøder ligger på hverdage. Og hvem gider tage til medlemsmøde tirsdag aften? Der er katte der skal have mad, måske småbørn, og så er tv et jo så dejligt nemt. Så hvorfor ikke lægge møderne på et tidspunkt hvor alle har god tid; i weekenden, f.eks. lørdag eftermiddag. Jamen - i weekenden er der jo udstillinger! kunne man nok indvende. Ja - men ikke i alle weekender. Og selvom det så var tilfældet, kan fremmødet jo ikke blive meget ringere, eller hvad? Eller skal vi tage hensyn til endagsudstillinger i Katmandu? Nå, nu når vi alligevel har hakkejernet oppe af skuffen, så er der en ting, der har været kilde til en vis undren. I sidste nummer af Huldrekatten blev vi indkaldt til generalforsamling, hvor vi (vel) blandt andet skal vælge ny forkvinde (mand), da Anne Køhn trækker sig. Men hvis man nu er interesseret, hvordan stiller man så op til denne post? Hvad er forklaringen på, at man har glemt at give klar information her? Men man skal som bekendt tage det sure med det søde. Der har bestemt også været positive elementer i sidste nummer af Huldrekatten. Det er rart at konstatere, at der er liv i bladet. Redaktionen forsøger virkelig at lave et attraktivt blad, med mange nye indslag, små konkurrencer, opslagstavle, osv... Dog virker det gamle layout mere gennemtænkt. En artikel der tiltrak sig vores opmærksomhed, var nyheden om at vi har fået en ny webmaster. Internettet kan jo dårligt overvurderes, så derfor er det rart at konstatere, at der er kommet en web- 20

21 master, der lægger en endnu større omhu i arbejdet, end den forrige. Godt gået. Til sidst et kig i rodekassen. Her kommer en række konkrete forslag til, hvordan vi i fællesskab kan lave et endnu bedre blad. Man kunne bede en række mindre kendte opdrættere om at skrive en artikel om sig selv. Dvs. deres eget opdræt, hvilke principper de lægger vægt på, hvordan de er startet, den slags ting. Katteverden vokser jo hele tiden, og ingen kender vel alle opdræt. Noget andet som nye opdrættere måske kunne bruge er nogle af de gamle temaer. Hvordan eksporterer man katte til udlandet, hvad er et forsvarligt opdræt, genetikkens forunderlige verden, osv, osv. Og hvad med at lave et årligt medlemsmøde, der direkte retter sig mod nye medlemmer, med emner som; pelspleje, udstillinger: hvad og hvordan. Desuden kunne man overveje, om man ikke skulle starte en dyrelægebrevkasse. Og hvad ellers? Ja, vi er tilbage, til hvor vi startede. Vi tror nemlig, at med- Titeltager: IP Axel lemsmøderne er en god idé, en rigtig god en. Men ikke tirsdag aften efter arbejde. Og heller ikke hvis man bliver inviteret 1 /2 år i forvejen. for så glemmer man det jo. Med de bedste ønsker om et godt blad, L. Andersen & K. Riis-Jensen (Jórmungand) Jeg vil som afgående formand prøve at svare på nogle af de ting der bliver nævnt i dette indlæg. 1. Seminar: Dette var noget vi diskuterede på sidste generalforsamling. Der var bred enighed om at det var en god ide, men at emnerne skulle være spændende og ikke mindst skulle det være Svar... af Anne Køhn en weekend så alle kunne snakke katte snak lørdag aften. Der var så 2 fra bestyrelsen der begyndte at planlægge seminaret, men vi blev også enige om i bestyrelsen at vi ikke ville spørge evt. foredragsholdere før vi var sikker på et rimeligt fremmøde. Vi skrev at folk kunne melde tilbage hvis de 21

22 var interesserede og som I så var der kun 2 udover bestyrelsen. Næsten alle I bestyrelsen har , så det er absolut ikke svært at bruge ½ minut på at skrive Ja, jeg er interesseret, så snart man har besluttet sig og virkelig er interesseret. 2. Medlemsmøder: Hvis klubben skulle sende brev ud hver gang der skulle afholdes et møde for at ingen glemte det ville vi bruge ca i frimærker, herudover kommer også kuverter og papir. Dette har vi absolut ingen intentioner om at spilde penge på. For sammenligningens skyld så er det vel ikke sandsynligt at man glemmer en koncert eller teaterforestilling som man har købt billet til måske mere end et halvt år forinden. Igen kan det kun tolkes som manglende interesse, enten for at bruge en aften eller emnerne. Vi har erfaring for at der er meget få der vil bruge en dag i weekenden på at holde medlemsmøder. De fleste mennesker skal nå en masse ting i weekenden som de ikke kan nå i løbet af ugen, bl.a. på grund af fuldtidsarbejde. Livet er trods alt andet end udstillinger og katte. 3. Generalforsamling: Det er fuldstændig rigtigt at vi ikke gjorde opmærksom på at det kræves at man møder op på generalforsamlingen for at stille op til ledige poster i bestyrelsen, i mine øjne er dette indlysende. 4. Blad: Det er til stor glæde for bestyrelsen at vores blad er så flot som det er, og fornyelse skader ikke i vores øjne. 5. Webmaster: Bestyrelsen er absolut meget glade for at Henning Vigold ville overtage dette krævende job, som han mestrer fint. 6. Indlæg til bladet: Jeg kan kun opfordre alle, og ikke mindst jer selv, til at lave en præsentation af jeres opdræt. Det er en god lejlighed til at komme ud med hvad man har på hjertet om opdræt af skovkatten. Det ville da også være dejligt hvis gamle opdrættere skrev til bladet. Vi har i flere år haft en dyrlægebrevkasse, desværre uden ret meget held, der var så godt som aldrig et eneste spørgsmål. Anne Køhn Fra Hanne Nielsen i Dalmose har vi med tak modtaget følgende forslag til medlemsmødeemner: Forstå din kat - kattens adfærd / adfærdsproblemer Førstehjælp til katte og kattesygdomme Udstilling og opdræt for begyndere Kattens historie - fra hadet i middelalderen til forgudet i nutiden Den perfekte kat - hvordan skal den perfekte skovkat se ud og hvordan skal dens temperament være. Og fra Anne-Margrethe L. Nielsen: Skovkattens oprindelse og udvikling Skovkattens sundhed, pasning, og pleje Skovkattens standarder Skovkattens adfærd - er den forskellig fra en almindelig huskat? 22

23 23

24

25

26 Hobbyudstilling i Korsør... Norsk Skovkatterings seneste hobbyudstilling fandt sted den 21. februar i Korsør, og det skulle vise sig at blive en udstilling, der var tæt på at sætte rekord! 700 mennesker - heraf 650 betalende gæster - var på besøg. Kun én gang tidligere har så mange mennesker været på besøg på vores hobbyudstillinger - til stor glæde for såvel klubben, som KBklubhuset i Korsør, hvor udstillingen fandt sted. Det var nok ikke uden betydning, at udstillingen var lagt i den sidste weekend i vinterferien, for der var rigtigt mange børn til stede - og til glæde for dem var der arrangeret en tegnekonkurrence, så de kunne være kreative, mens far og mor kiggede på katte. Der var naturligvis også præmier til børnene - tre vindere blev udvalgt, nemlig: Celina Jensen, Korsør Patricia Christensen, Karlslunde Mette Brun Bage, Korsør Børnenes tegninger kan ses på vores web-side på Fra tidligt om morgenen var der masser af aktivitet i KB-klubhuset i Korsør. Dyrlæge Helle Feldstedt stod for dyrlægekontrollen, og dommerne var også denne gang begge fra Sverige, nemlig opdrætterne Marianne Johansson og Kajsa Johansson, som desuden er skovkattedommer i en Independent-klub. Stemningen var god, og humøret højt, og endnu engang havde udstillingsudvalget overgået sig selv mht. at skaffe præmier til kattene - der var simpelthen så mange, at det var lige ved at være svært at komme hjem uden i det mindste en kuglepen, eller en pose foder. Og som sædvanligt var det ikke kun de sødeste katte, der blev præmieret. Der var en lang række sidegevinster at hente - og mon ikke mange udstillere synes, at det er disse, der er det sjoveste ved hobbyudstillingerne. Topkatte på hobbyudstilling For første gang havde klubbens bestyrelse valgt at præmiere Skovkatteringens topkatte på en hobbyudstilling, og intet er vel mere naturligt end at vise vore bedste skovkatte frem på én af vore egne udstillinger. De satte i sagens natur også deres præg på konkurrencen om sødeste kat. Næste hobbyudstilling Skovkatteringens næste udstilling er fastlagt - med hensyn til datoen. Den finder sted den 10. oktober, 1999, men stedet ligger endnu ikke fast - udover at det bliver et sted på Midtsjælland. Derfor vedlægger vi denne gang en tilmeldingsblanket, som kan bruges til alle fremtidige hobbyudstillinger - tag endelig rigeligt med kopier. Du vil også kunne få tilmeldingsblanketter i standen fremover, samt kunne downloade Worddokumenter fra vore hjemmeside. 26

27 ... med kæmpe tilstrømning Resultater: Sødeste søde 1 Starkads Mr. Match Maker Køhn & Kildeskov Sødeste søde 2 Adiris Johanne Louise Heiberg Schneider & Svendsen Sødeste søde 3 Europas Julius Bomholt V & K Jørgensen Sødeste søde 4 Et eller Andet Felis Jubatus V & K Jørgensen Øvrige resultater: Bedste Kuld Europa s kuld V & K Jørgensen Største ører Hyrka s Darling Jeanne Christensen Største tufser Tigi Cats Bubber Lene Navntoft Største Poter Bat Cat Gyldenløve C Hækkerup & M Bakager Største Kat Alfheims Ilfrin Hartoft & Vigold Bedste Pels Starkads Mr. Match Maker Køhn & Kildeskov Flotteste Hale Starkads Mr. Match Maker Køhn & Kildeskov Bedste NFO-look Europas Danske Gorm V & K Jørgensen Bedste Hage Europas Nougat Nød Susanne Høj Andersen Bedste Profil Trønnings N. Junior Nix S & J Eilsø Tykkeste Kat Felice Felis Audax L & K Landgreen Længste Kat Europas Næsvise Nordmand J & S Eilsø Bedste Temperament Europas Extra Blad Eva Lomholt Sjoveste Farve Fjeldkattens Q Patricia Christensen Kraftigste Ben Trønnings Asterix J & S Eilsø Bedst Lignende Par Starkads Dianthus Køhn & Kildeskov Europas den Gamle V & K Jørgensen Dyrlægens Yndling Elliot Jr. av Hulder June Poulsen Ældste Kat Grorudmyras Tina Hartoft & Vigold Mis Korsør Skovmyra s Andre Inge Lise Olsen Udstiller længst væk fra Hartoft & Vigold Yngste Udstiller Patricia Christensen Bedste Han Tinjaskovens Snekat Annette Lund Svaneberg Bedste Hun Adiris Johanne Louise Heiberg Schneider & Svendsen Bedste Han Kastrat Europas Jarl Jerndreng Helle Iversen Bedste Hun Kastrat Et eller Andet Felis Jubatus V & K Jørgensen Bedste Han Ungdyr Starkads Mr. Match Maker Køhn & Kildeskov Bedste Hun Ungdyr Tigi Cats Herlige Kisser Schneider & Svendsen Bedste Han Killing Europas Julius Bomholt V & K Jørgensen Bedste Hun Killing Europas Julie Brun Køhn & Kildeskov Se billeder fra hobbyudstillingen på midtersiderne! Der er ingen slumre-knap på en kat, der vil have morgenmad! - ukendt oprindelse Katte er klogere end hunde. Man fik aldrig 8 katte til at trække en slæde gennem sneen. - Jeff Valdez 27

28 Titeltagere Grand International Champion: Fjeldkatten s Quasimodo Ejer: Birgit Larsen Grand International Champion: Tinjaskovens Snekat Ejer: Annette Svaneberg International Champion: Dulle von Birkvel Ejer: Birgit Larsen International Champion: Palina ve Gimle Ejer: Læsø & Overgaard International Champion: Hopeless Tribes Camalita Ejer: Læsø & Overgaard International Premier: Axel Ejer: Elaine Derry & John Kristensen Champion: Skandinaviens India Ejer: Charlotte Torning Premier: Indina Fortuna s Cæsar Ejer: Elaine Derry & John Kristensen GIC Fjeldkatten s Quasimodo C Skandinaviens India Pr. Indina Fortuna s Cæsar 28

29 OPSLAGS TAVLEN Den efterlyste kat! EFTERLYSNING Her kan du få optaget korte notitser, opslag, efterlysninger m.m. Du kan avertere katteting til salg, og efterlyse ting, du gerne vil købe. Send dit opslag til redaktionen - gerne på ! 8 måneders, han, sort/hvid norsk skovkat bortløbet fra Bratskovvej i Vanløse i midten af marts måned Katten er ikke set siden og forældrene er meget bekymrede. Katten bar halsbånd med telefonnummer. Var ikke øremærket endnu. Særlige kendetegn: Katten er sort med hvide fødder, lidt hvidt på bryst og hals og en MEGET tynd hvid blis ned over næseryggen. Katten vejede mellem 4,5 og 5 kg og var lang og slank. Efterlysning alle tænkelige steder er foretaget - desværre uden resultat - så vi prøver nu også her i bladet. Henvendelse til opdrætter af katten: GAVTYVEN v/charlotte Thorning Kagsbro 23, 2700 Brønshøj Tlf

30 Kort karriere Jeg skriver dette indlæg, for at fortælle om vores relativt korte karriere indenfor katteverdenen. Det hele begyndte i slutningen i marts måned 1998, vi havde netop i januar måned mistet vores elskede hund gennem 13 år, det var et stort tab. Men hurtigt herefter blev det for tomt, og vi besluttede at vi måtte have en kat. Vi havde selvfølgelig gjort os nogle overvejelser, og havde haft en god snak med vores dyrlæge, som syntes at en Norsk Skovkat nok ville være en kat efter vores temperament. Som sagt så gjort, jagten gik i gang, og hurtigt fandt vi frem til en yndig hunkat, som kom til at hedde Frida. Nu var lykken gjort! Og begejstringen var stor, nu skulle vi ud i den store verden og lære mere om katte. Vi hørte så om en udstilling der skulle være i Højby-Hallen i Nordsjælland, - perfekt til en søndagsudflugt, så vi drog afsted selv skulle vi jo ikke udstille, hvad vidste vi om det? Nej vi skulle bare kigge på. I hallen traf vi nogle venner som også havde Norsk Skovkat, og hurtigt fik de overbevist os om at, det var smadder hyggeligt at gå på udstilling. Den 17. Maj 98 blev der afholdt hobby-udstilling på Amager, vi meldte os ind i en hovedklub, blev medlem af Norsk Skovkattering, og fik så tilmeldt Frida til hobbyudstillingen. Og ja, selv om Frida ikke vandt noget, så var det vældig hyggeligt, vi mødte så mange rare mennesker, og de var hjælpsomme, så det var en god oplevelse. Vi fik da også hurtigt forelsket os i nogle af alle de killinger der var tilstede på udstillingen, og inden vi gik hjem, var vi blevet overbevist om at det ville være en god idé med en mage til Frida. Og så gik jagten atter i gang. Dog var forskellen nu, at da vi havde tænkt på en mage, var der flere ting vi skulle være opmærksom på! bl.a. indavl!! Så vi allierede os med gode venners hjælp, og spurgte kritisk når vi ringede rundt til opdrættere, og gjorde selvfølgelig klart at vi gerne ville forsøge os med et enkelt eller to kuld killinger. Efter nogen tids søgen, - i starten af juni måned, lykkedes det så for os at finde den mest bedårende lille fyr af alle..ludvig! Hurtigt fandt Ludvig og Frida ud af det sammen, og er i dag de bedste venner og kærester. Så var der jo det tilbage med udstillinger, for nu havde vi jo fået smag for det at færdes i, - for os en helt ny verden. Så Ludvig blev selvfølgelig straks medbragt til førstkommende udstilling. Desværre kunne Frida ikke lide at komme med, så efter anden gang blev hun hjemme, - og fint med det, for Ludvig syntes tilsyneladende at det var sjovt. Ludvig har så været på 4 udstillinger som henholdsvis killing / ungdyr, så da han for første gang skulle stille op i Åben klasse var vi selvfølgelig ret spændte, ikke fordi vi havde store ambitioner og ville blive skuffet, men det kunne jo være sjovt hvis.. Desværre 30

31 Europa s Kække Snehvide blev dagen en kæmpe stor skuffelse for os, for da Ludvig var til bedømmelse blev det hvisket mig i øret af dommeren, Do you know that he has a little thing on his tail? Hvad!- tænker man?? Halefejl? Umuligt!! Godt nok er vi nye, men man lærer jo hurtigt en del ting i denne verden, og en af dem er noget om halefejl, så vi vidste jo at det ikke var godt. Men vi havde jo købt ham til avl! Ja, konsekvenserne for den korte udtalelse fra dommeren betyder jo så, at vi efter kun knapt 11 måneder med kat i familien, er vi færdig med udstilling, og ikke kan komme tilbage før Ludvig en dag bliver kastrat, der bliver heller ikke noget udlån af Ludvig hvis nogen en dag skulle synes han er lige så flot som vi selv synes., og det var jo ikke lige hvad vi havde håbet. Det hele er faktisk ret så surt. Og jeg må ærligt tilstå, at jeg et eller andet sted føler mig trist til mode. For os findes der nemlig intet i verden der kan erstatte den misere, Ludvig og Frida er vores, vi har først og fremmest valgt dem af hjertet, og det står ikke til at ændre. Det skal dog tilføjes, og det på det kraftigste, at opdrætteren der har solgt os vores elskede Ludvig, er helt uden skyld, vi tvivler ikke på at de har været i god tro. Men nogen derude må føle sig lidt ramt af dette indlæg, og jeg håber at de finder moralen i den. Det er meget ufin etik der anvendes, når gamle garvede opdrættere fortsætter avl på fejl.- Tænker I overhovedet på dyrets tarv? Tænk på at det er det I byder nye opdrættere! Jeg troede at det var os nye der skulle lære af jer gamle, - og ikke omvendt! Så tak for en kort karriere Scenen er jeres! Lene Frost 31

32 Kort karriere - hvad siger Dyrlægen? af fagdyrlæge Knud Dahlgaard, Dahlgaard s Dyreklinik Titeltager: IC Hopeless Tribes Carmalita Efter at have læst ovenstående har jeg lyst til et par kommentarer. Det er naturligvis både ønskeligt og nødvendigt, at katteorganisationer inden for alle racer fokuserer såvel på eksteriør som på adfærd - herunder en række mentale træk. Når man beskriver racens karakteristika og dermed fastlægger de ideelle mål for avlsarbejdet, må man udvise største omhu. Her må der være en passende afvejning af relevante hensyn. Målet er natuligvis at nå frem til en smuk, harmonisk og racetypisk kat, men det må ikke ske på bekostning af fysisk sundhed eller psykisk/mental balance. Det er bl.a. det den aktuelle debat om avl/indavl drejer sig om. Med et lidt fortærsket udtryk må man stadig tilstræbe en sund sjæl i et sundt legeme. Som det fremgår af debatten, er der en række ting at tage fat på, dog er skovkatte ikke blandt de racer, der er i skudlinien - og det med rette. Men selv om racen ikke har store og væsentlige problemer, så synes jeg nu ikke, at man skal forfalde til at fokusere på små knæk på den yderste cm af halen. Det er vigtigt at bevare overblikket, således at man ved udvælgelse af de bedste og mest racetypiske dyr foruden eksteriør lægger vægt på egenskaber, der er væsentlige for den generelle sundhed - det være sig knoglebygning, hjerte, pels/hud, tænder mv. - og ligeledes på en række mentale egenskaber. Set i dette lys tror jeg faktisk, at de fleste halefejl er ganske uvæsentlige. Knud Dahlgaard Katte er sarte væsner, og de kan fejle alverdens ting - men jeg har aldrig hørt om en der led af søvnløshed! - Joseph Wood Krutch Hunde tror de er mennesker. Katte tror de er Gud! - Anonym Jeg har studeret mange filosoffer og mange katte. Kattenes visdom er uendeligt overlegen. - Hippolyte Taine 32