Fondsbørsernes Ustabilitet. Årsagerne og Shari ahs lov i forhold til disse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fondsbørsernes Ustabilitet. Årsagerne og Shari ahs lov i forhold til disse"

Transkript

1 Fondsbørsernes Ustabilitet Årsagerne og Shari ahs lov i forhold til disse

2 Fondsbørsernes Ustabilitet Årsagerne og Shari ahs lov i forhold til disse Dette hæfte er udgivet af Hizb ut-tahrir Rajab 1418EH / November 1997 E.Kr. ISBN Oversættelse af Qur an Det bør være klart, at Qur an udelukkende er autentisk på dens originale sprog, arabisk. Da en fyldestgørende oversættelse af Qur an er en umulighed, har vi i dette hæfte benyttet en meningsmæssig oversættelse af Qur an. - subhanahu wa ta ala (Den ophøjede og fuldkomne) - sallallahu alaihi wa sallam (Må Allahs fred og velsignelser være med ham) - radhi allahu anha/ anhu (Må Allah være tilfreds med ham/hende) 1

3 I Allahs navn, Ar-Rahman, Ar-Rahim Fondsbørsernes ustabilitet i Vesten I den sidste uge i oktober 1997 led de store fondsbørserne af et skarpt fald i aktiepriser. Det begyndte i Hong Kong, bevægede sig til Japan, så til Europa og dernæst til Amerika. Prisfaldet bevægede sig effektivt fra det ene land til det andet, fra dag til dag. Det skarpe fald var forbundet med en vild panik af frygt for at det foregående var en gentagelse af oktober 1987, da Dow-Jones indekset i New York faldt med 22 % på en enkelt dag, eller endnu værre, en mulig gentagelse af, hvad der skete i 1929, da et kollaps i aktieværdierne i USA førte til en større økonomisk depression, som stadig bliver benævnt i historiebøgerne som Den Store Depression (The Great Depression). Denne depression stod på i mere end ti år og resulterede i fattigdom, hungersnød og elendighed. Depressionen ophørte ikke før Franklin Roosevelt besluttede at inddrage USA i den 2. Verdenskrig og genoplive sin økonomi igennem en enorm militær produktion. Op til den seneste krise i Europa, havde en række lande i Sydøstasien igennem sommeren været vidne til en nedgang i deres lokale valutakurser samt et fald i deres selskabers aktiepriser og noget nær et kollaps af snesevis af banker og selskaber. Denne tendens startede i Thailand og bevægede sig derefter til Filippinerne, Malaysia og Indonesien. Krisen bredte sig herefter som en epidemi til Sydkorea og Taiwan i Nordasien indtil den nåede til Vestens største finansielle base i Asien, nemlig Hong Kong, i slutningen af oktober. Da indså Vestens markeder, at epidemien var alvorlig. Følgende skete der et kollaps i Europa og New York. Årsagerne til de to nævnte kriser er en række egenskaber i det kapitalistiske system, dog er de forskellige i type og kaliber. Aktiemarkederne i Sydøstasien er svage og skrøbelige. De handlende på disse markeder er få og uerfarne hvad markedernes fælder angår. Dem, 2

4 der nyder gavn af disse markeder er korrupte regenter, som i tilfældet med Thailand og Indonesien. Det var disse regenter, der promoverede markederne og tillod vestlige investorer at handle deri og muliggjorde for dem at tjene hurtige penge derfra. USA fik disse regenter, og mange andre lignende regenter i øvrige lande, til at etablere aktiemarkeder i vestlig stil i deres lande og gøre det muligt for de vestlige kapitalindehavere at handle deri og flytte deres kapital ind og ud af landene, nemt og når som helst de måtte ønske det. De gjorde dette under påskud af at fremme den udenlandske kapitals investering i deres økonomier, hvilket de hævder er en af den nye globale økonomis nødvendigheder. Dette er dog ikke en investering i et lands økonomi, selvom det betegnes som indirekte investering. Dette er fordi reel investering er som den amerikanerne foretog i kølvandet på 2. Verdenskrig, da de opkøbte en række større fabriksanlæg og virksomheder i Europa og andetsteds, og bestyrede dem ved at forbinde dem direkte til deres moderselskaber. Dette var en direkte og reel investering. Hvad angår indirekte investering, så forekommer dette når man køber et antal aktier i et lokalt, etableret selskab, som er bestyret af lokale folk eller af staten, og når nogle af selskabets aktier handles med i det lokale aktiemarked. En investor køber således disse aktier på dette marked, ikke med det formål at erhverve sig eller bestyre det pågældende selskab, ej heller for at få del i dets udbytte ved at vente på sin dividende, men med det formål at opnå uhyre og hurtig gevinst som resultat af en skarp stigning i værdien af de aktier han har købt. De mest frugtbare markeder til et sådant formål for sådanne folk er de såkaldte udviklingslande, hvor de kan have indflydelse på priserne. Markederne i disse lande er små, og det er let for de vestlige investorer at fremprovokere prisstigninger. De lokale handlende på disse markeder er få, og de mangler den kapital og kendskab til markedets tricks og mod, som de vestlige investorer besidder. 3

5 Når en vestlig investor indtræder sådan et land, kommer han oftest i form af en investeringsfond, som besidder hundreder af millioner eller milliarder af dollars. Disse penge stammer enten fra banklån eller fra velhavende vesterlændinge. Investoren køber så lokale aktier uden at agere som en tilskuer, der venter på at aktiepriserne skal stige, men snarere tyr han til udspekulerede metoder for at promovere de købte aktier. Eksempelvis ved at lække nyheden om, at han har investeret stort i specifikke aktier, eller ved at reklamere med, at hans research indikerer, at selskabet, hvis aktier han lige har købt, har en glimrende fremtid. Han kan også ty til andre metoder, hvis virkelighed malajerne, thailænderne og indoneserne ikke kan gennemskue. Således vil de lokale skynde sig at købe disse aktier, hvilket resulterer i en pludselig eller gradvis prisstigning. Som regel behøver investeringsfonden ikke at vente længe før priserne når fondens beregning. Herefter sælger fonden sine aktier til landets befolkning på det lokale marked, tager sin kapital og hurtige gevinst og søger efter aktier i et andet selskab, i samme land eller i et andet land. Alt dette finder sted inden landets befolkning indser, hvad der er foregået og hvad der vil ramme dem. I visse tilfælde handler de vestlige investeringsfonde kollektivt som én gruppe på markedet, da de har identiske mål og aktiviteter. Derfor kan et generelt sammenbrud forekomme på markedet, når alle disse investeringsfonde trækker sig på samme tid, hvorfor den lokale valuta kollapser, og de lokale banker, som ydede lån til spekulationen på markedet, bliver truet. Dette er den indirekte investering, som USA har promoveret og påtvunget udviklingslandene siden Sovjetunionens sammenbrud, hvor USA s blev til den eneste internationalt dominerende magt, som fik hegemoni over verdens økonomi. Realiteten af denne investering, som efterhånden er blevet langt mere betydningsfuld og meget farligere end den direkte investering, er en krænkende bemægtigelse af udviklingslandenes rigdomme og økonomi. Indirekte investering er også hovedårsagen til de efterfølgende finansielle og økonomiske rystelser i disse lande, hvilket medførte en ydmygende forarmelse af deres befolkningers, det være sig i Latinamerika, eksempelvis Mexico, 4

6 Brasilien og Argentina, eller i Mellemøsten, som Tyrkiet, Egypten og Jordan. Det er også årsagen til det, der skete og stadig forekommer på Sydøstasiens aktiemarkeder, som for eksempel i Indonesien og Malaysia. Hvad angår aktiemarkederne i Europa og USA, så adskiller de sig radikalt fra deres modstykker i udviklingslande. Disse markeder er traditionsrige og har eksisteret i to århundreder eller mere. Antallet af handlende på nogle af disse markeder tæller hundrede af tusinder, og på de største markeder, London og New York, når antallet millioner. De formuer, der investeres i aktier og obligationer er enorme; det siges, at de overstiger værdien af de reelle aktiver i de pågældende lande, herunder fast ejendom, kommercielle centre, fabrikker og varer. Det hævdes også, at aktiviteten på obligations- og aktiemarkedet, dvs. værdien af, hvad der sælges af aktier og obligationer, overstiger salget af reelle varer og serviceydelser. Dette betyder, at overfloden af handlende på disse markeder og den lettilgængelige kapital, foruden den intense konkurrence de handlende imellem, forhindrer enhver af dem i at få ensidig kontrol over markedet, eller en del heraf, med henblik på at opnå hurtig gevinst på bekostning af andre handlende blandt de store kapitalindehavere. Ikke desto mindre har mange deltagende på disse markeder akkumuleret enorme formuer og dedikeret al deres tid til at handle på disse markeder. De har påfundet adskillige teknikker, fremgangsmåder og bindende kontrakter med henblik på at kunne time køb og salg af aktier og påvirke deres priser. Alt dette har på ingen måde direkte forbindelse til aktiviteterne af de selskaber, hvis aktier handles, ej heller har det forbindelse til markedet for de varer og tjenester, selskaberne sælger, eller deres profitter. Disse teknikker, fremgangsmåder og påfundene kontrakter for handlen på aktiemarkedet er blevet genstand for studier på de fleste universiteter. Imidlertid er alle markederne, hvori der handles med aktieselskabernes aktier, svagere end et edderkoppespind. Det samme gælder for de markeder, hvori der 5

7 handles med statsobligationer eller selskabsobligationer. Dette skyldes, at tilstrømningen til handlen med disse er baseret på tilliden til, at deres priser er konstant stigende, folks grådighed efter en let gevinst fra denne konstante stigning og på det faktum at folks grådighed, især i Vesten, ingen grænser har, så længe solen står op hver morgen. Derfor strømmer de nu til køb af aktiecertifikater, motiveret af grådighed efter at få mere. Alt dette er nøjagtig, hvad kurtageforeninger og kreditinstitutter promoverer på disse markeder, da de foretager køb og salg af aktier på vegne af almindelige mennesker, hvor de indtjener grove gebyrer som kurtage. Men så snart denne tillid svækkes, hvad enten det er af forventede eller uforventede årsager, så bliver markedet rystet kraftigt, og mange aktionærer skynder sig at sælge deres aktier samtidigt for at opnå, hvad de tror, de har tjent ved prisstigningerne. De ønsker alle at sælge så hurtigt som muligt, hvorfor priserne styrter ned, hvilket resulterer i, at endnu flere aktionærer ønsker at sælge. Således vil priserne fortsætte med at styrte ned mod bunden, som det var tilfældet i 1929, og var ved at ske i 1987, og som man frygtede ville ske i slutningen af Den bevidste muslim er ikke ked af de rystelser, Vesten og dens kapitalistiske system lider af. Snarere er han bedrøvet over det, der rammer muslimerne i f.eks. Indonesien, Malaysia og andre steder, på grund af deres efterlignelse af Vesten og dens systemer og på grund af deres fascination af Vestens edderkopagtige markeder og deres tillid til Vestens påstand om, at den eneste vej mod økonomisk fremgang går gennem fri markedspolitik, dvs. absolut økonomisk frihed. Dette skyldes, at førnævnte indbefatter at åbne portene helt for vestlig investering, direkte eller indirekte, og indbefatter at man tilslutter sig verdensøkonomien, dvs. man accepterer etableringen af fabrikker i den islamiske verden tilhørende vestlige selskaber, hvor billig arbejdskraft i millionvis bliver udnyttet til at producere forbrugsvarer til deres markeder. Den bevidste muslim burde ligeledes være bedrøvet over at se de vestlige kapitalistiske tanker, inklusive dem, der er relateret 6

8 til aktiemarkeder, blive imødekommet af muslimerne, der tilskyndes af de intensive mediekampagner, som USA har lanceret lige siden kommunismens sammenbrud, for at bilde folk ind, at de ikke har andet alternativ end den kapitalistiske tanke, hvorom USA hævder at denne nu befinder sig i sin guldalder. En kommende stor rystelse på de store aktiemarkeder i Vesten kan afsløre dette spindelvævs skrøbelighed, udstille fejlene og manglerne i det kapitalistiske økonomiske system, og tydeliggøre, at den skinnende overflade er ren bedrag, og ikke lavet af guld. Den kapitalistiske økonomiske tanke er en opportunistisk tanke, der styrter menneskene ned mod afgrunden, da den er baseret på de laveste motiver hos mennesket. Realiteten i de samfund, der adopterer denne tanke, er den, at folk gisper efter deres levebrød, produktion og forbrug uden hensyn til andet end de materielle værdier. Realiteten af disse samfund viser også, at en lille gruppe kapitalindehavere heri dominerer den overvejende majoritet, der arbejder hårdt og lever i bekymring, og de fleste af dem lever i ekstrem fattigdom uden at de kan opfylde deres basale behov. Dog ville det være forkert at vente på en stor økonomisk rystelse på de vestlige markeder, før muslimerne udfra dét indser, at de er blevet ført bag lyset af de kapitalistiske tanker og aktiemarkeder, og at disse virkelig ikke er andet end spindelvæv. Det er nødvendigt, at skitsere deres realitet nu, for at udstille deres fordærv og forklare, at den beærede Islam forbyder disse, og tillader dem ikke. Aktiemarkederne i Vesten kunne ikke være blevet til, have trivedes og vokse hvis ikke det var for tre grundlæggende systemer i den kapitalistiske økonomi, som er: Aktieselskabssystemet. Åger-banksystemet (Riba). Den uindløselige papirpenge-standard. 7

9 Disse tre systemer har tilsammen medvirket til at dele den kapitalistiske økonomi op i to økonomier eller to typer af markeder: Det første er realøkonomien, der har at gøre med produktion og marketing af de reelle varer og tjenester. Og den anden er den finansielle økonomi, der af nogle betegnes som parasit-økonomien, hvor stiftelsen samt køb og salg af diverse finansielle papirer finder sted. Disse opfattes som bindende kontrakter, checks eller værdipapirer, der repræsenterer rettigheder, som ensidigt kan overdrages gennem køb og salg. Det kan være ejerskab i et selskab, gældspapirer, statsobligationer, fast ejendom eller mange andre rettigheder, der bevises af finansielle papirer, som kan handles med og overdrages som fx optionskontrakten, hvor man midlertidig har valgmulighed mellem enten at købe eller sælge en anden specifik rettighed til en pris, der er forskellig fra markedsprisen. Alt dette har overhovedet ingen direkte forbindelse til realøkonomien. Denne finansielle parasit-økonomi har udviklet sig til sådan en høj grad, at værdien af dens transaktioner har oversteget værdien af de transaktioner, der finder sted i den reelle økonomi, med længder. Hvad angår aktieselskabssystemet, så opstod det oprindeligt for at gøre det muligt for kapitalindehavere og forretningsmænd at beskytte deres enorme formuer mod kreditorer og andre, der har rettigheder i forhold til deres foretagender, i fald nogle af disse mislykkes. Herudover opstod aktieselskabssystemet for at muliggøre for kapitalindehavere og forretningsmænd at kontrollere almindelige menneskers ejendom i disse foretagender. Det er således, at aktieselskabets særlige kendetegn er, at det har begrænset ansvar. Ifald selskabets foretagende mislykkes og pådrager sig tab, kan dem, der har rettigheder hos selskabet, ikke kræve noget tilbage fra aktionærerne, uanset hvor stor deres formuer end måtte være. De har kun krav på den kapital, der er tilbage i selskabet. Det er en etableret konvention i Vesten, at et aktieselskab stiftes og bekendtgøres af staten og ikke selskabets grundlæggere. Det er staten, der udsteder stiftelsesbeviset og fastsætter dens målsætninger og antallet 8

10 af aktier, selskabet er berettiget til at udstede. Det er også staten, der publicerer aktieselskabsvedtægterne. Således har aktieselskaber en formel personlighed, der er total uafhængig af deres aktionærer. Dette giver en rettighedshavende mulighed til alene at sagsøge selskabet, og forhindrer ham i at sagsøge selskabets aktionærer. Dermed er selskabets ansvar begrænset til, hvad der er tilbage heri, og omfatter ikke aktionærernes ejendom. Når staten udsteder et aktieselskabs stiftelsesbevis, udnævner den en foreløbig bestyrelse bestående af stifterne, dvs. dem, der har ansøgt om stiftelsen af selskabet. Bestyrelsen udpeger en formand, og selskabet begynder at sælge aktier, dvs. andele i form af aktiebeviser, som kan overdrages. Indehaveren af sådanne aktier har en række specifikke og begrænsede rettigheder, hvilke indbefatter hans dividende af den gevinst, som selskabet beslutter sig for at uddele og hans andel af selskabets kapital, hvis det beslutter at afvikle dets foretagender samt retten til at stemme en gang om året ved valget af en ny bestyrelse. Alle disse rettigheder er dog i forhold til de aktier, aktionærerne hver især besidder og har ikke noget at gøre med selve aktionærerne. For eksempel, når der skal stemmes til valg af bestyrelse, så er stemmerne fordelt i forhold til antallet af aktier og ikke antallet af personer. Altså, hvis én person ejer halvdelen af de forhandlede aktier plus én aktie, hvor antallet af de resterende aktionærer, som deler den anden halvdel af aktierne, når op til personer, så vil denne ene aktionær have den afgørende stemme ved valget af en bestyrelse, og de øvrige aktionærers stemmer vil ingen værdi have overhovedet, om de så udgør Kapitalindehaverne behøver dog ofte ikke at eje halvdelen af aktierne i et selskab for at kontrollere det. Nogle gange er 5 % eller 10 % tilstrækkeligt. Det kan skyldes det faktum, at de fleste af de små aktionærer er spredte, eller det kan skyldes samarbejde mellem en gruppe af større aktionærer, der vælger en bestyrelse og på denne måde kontrollerer alle aktionærernes kapital og disponerer over alle selskabets 9

11 foretagender. Dette er en håndgribelig realitet for almindelige mennesker. Over for en sådan realitet har de fleste aktionærer ikke længere magt til disponere over deres kapital i selskabet, udover at handle med selskabets aktier på aktiemarkedet gennem slag eller køb. Dette medfører, at de ikke er partnere i et selskab, men blot ejere af aktiebeviser, som købes og sælges på aktiemarkedet uden behov for tilladelse fra hverken selskabet eller aktionærerne. Desuden gør aktiemarkederne det muligt for de store aktionærer at sælge deres aktier i et selskab, som de selv kontrollerer, uden at søge om tilladelse fra nogen eller informere nogen. Følgelig kan de faktisk fritage sig ethvert ansvar for selskabets foretagender, som de kontrollerede og hvis anliggender de bestyrede. På samme måde behøver de ingen tilladelse fra nogen, når de ønsker at købe flere aktier, i samme selskab eller et andet selskab,. Det, der driver dem til at købe visse aktier og sælge andre er den øjeblikkelige gevinst. Således vil de sælge alle eller nogle af deres aktier, hvis aktieprisen i et selskab, de kontrollerer, stiger, og derefter vil de måske købe deres aktier tilbage, hvis prisen falder. De har således ingen loyalitet til selskabet, til andre partner heri eller til selskabets foretagender eller dets ansatte. Kapitalindehavernes hensigt med at kontrollere et givent selskab igennem dets bestyrelse tilsigter bestemt at få indflydelse på dets foretagender på en måde, der fører til en stigning i prisen af dets aktier. Alt dette har skabt en kløft mellem aktiemarkederne og andre typer af værdipapirer og den reelle økonomi, dvs. realiteten af de selskaber, hvis aktier handles med. Dette faktum bekræftes af det nøgletal (P/Ekvoten, som står for Price/Earnings kvoten), som de handlende konstant observerer på aktiemarkedet og benytter som en standard for at måle stigning og fald i prisen af et bestemt selskabs aktier. Tallet udgør selskabets aktiekurs i aktuelle priser sammenlignet med den årlige dividend udbetalt af selskabet for hver enkelte aktie. Hvis det årlige udbytte af en enkelt aktie, eksempelvis, er 2 dollars, og aktiens pris på aktiemarkedet er 40 dollars, så er P/E-kvoten 20. Med andre ord er 10

12 selskabets udbytte per aktie 5 % af aktiens pris. Aviser bringer dagligt disse nøgletal for alle selskaber, hvis aktier handles med på aktiemarkederne. Når man betragter disse nøgletal, lægger man mærke til, at de afviger meget fra hinanden. For nogen selskaber kan tallet nå 100, mens det for andre kan være så lavt som 5. Dette indikerer kløften i forholdet mellem værdipapirer og aktiemarkeder og den reelle økonomi og selskabernes virkelighed. Det viser også, at aktiemarkedet er blevet forvandlet til et kæmpe kasino. Dette betyder, at spekulation dominerer aktiemarkederne, og skarpe og gentagne svingninger er blevet en del af markedets natur. Så vidt aktieselskabssystemet. Hvad angår det åger-banksystem (riba), så betragtes det som den kapitalistiske økonomis største ulykke, fordi bankerne, takket være dette system, har formået at indsamle folks penge i form af såkaldte indskud/indlån og disponere over deres penge, som var det bankernes penge og ikke indskydernes penge. Bankerne har også formået at lovliggøre det, de har indsamlet af penge fra indskydere ved at udlåne disse penge til kapitalindehavere og forretningsmænd, herunder de handlende på aktiemarkedet, og også ved at låne penge til selve indskyderne samt at opkræve en kautioneret riba (rentesats) for hvert lån. Denne legaliseringsproces er dog ikke neutral. Dette er fordi, bankernes ejere, som oftest viser sig at være kapitalindehavere, og deres selskaber har fortrinsret i bankernes lån og med en lav rentesats. Andre kapitalindehavere og forretningsmænd er så nummer to på listen under det påskud, at risikoen for tilbagebetaling ikke er tilstede. Dernæst kommer de små forretningsfolk og derefter forbrugerne blandt almindelige mennesker. Diskriminationen i udlån er tydeligt repræsenteret i de forskellige rentesatser. I USA varierer satsen, for eksempel, fra 5,8 % på lån, der gives til kapitalindehavere og større selskaber, til 20 % på lån, der gives til køb af en bil. Slutteligt så fører rentesystemet (riba) naturligt til, at folks penge cirkulerer blandt meget få mennesker. 11

13 Bankernes rolle på aktiemarkedet er farligere end deres rolle i den reelle økonomi, fordi de giver de der handler med aktier lån, der langt overskrider, hvad de har i rede penge eller kontanter. For eksempel kan en aktie, hvis pris på aktiemarkedet er $100, købes med $5 fra køberens egne penge og $95 lånt i banken, eller lånt af en kurtageforening, der låner fra banken. Dette betyder, at denne person, der handler på aktiemarkedet kan købe et antal aktier, hvis pris er 20 gange mere end, hvad hans reelle penge kan købe. Banken låner dog udelukkende den slags penge til de store kapitalindehavere, hvilket betyder, at kun disse personer er i stand til at mangedoble deres købekraft på markedet, takket være bankerne, og dermed øge deres indflydelse på disse markeder og styre dem på vej op og ned samt forøge deres formuer på bekostning af de almindelige mennesker blandt indskydere eller de handlende. Da de fleste købte aktier er finansierede af lån, der langt overstiger deres værdier, er et skarpt fald i aktiepriser ofte efterfulgt af et yderligere fald. Hvis en bank, for eksempel, indvilliger i at låne en af de handlende 90 % af værdien af de aktier, han ønsker at købe, og denne aktionær så køber aktier for $ , så vil hans lån fra banken være på $ Hvis vi så antager, at priserne af hans aktier falder med 20 %, altså til en værdi på $ , så vil det autoriserede lån være på $ , altså 90 % af $ I så fald vil han omgående skulle tilbagebetale banken $ af sit lån, for at bevare procentdelen af lånet på de 90 % af de købte aktieværdier. Hvis han har penge til at indbetale sin udestående gæld til banken, vil han ikke være tvunget til at sælge nogle af sine aktier. Hvis han derimod ikke har pengene til rådighed, så er han tvunget til omgående at sælge sine aktier for at indfri sin udestående gæld til banken. Dette vil forøge udbuddet af disse aktier og føre til yderligere fald i priser. Hvis en række handlende kommer i en sådan situation, vil det føre til et konstant fald i priser og måske til uro på markedet. 12

14 På grundlag deraf har åger-banksystemet (riba) en vekslende rolle på aktiemarkedet mellem at forårsage inflation og deflation i priser og handel. Derfor plejer banker at tilbyde enorme lån til de, der handler bestemte aktier, når disses priser stiger, for dermed at mangedoble købekraften hos de pågældende. Disse handlende vil til gengæld skynde sig at købe flere aktier, og priserne vil fortsætte med at stige til et overdrevet niveau. Situationen kan dog ændre sig fra den ene dag til den anden. Bestemte aktiepriser kan falde af næsten hvilken som helst årsag, som eksempelvis et rygte eller et forfejlet projekt. Bankerne vil, i så fald, reducere deres udlån, som følge af faldet i værdien af de aktier, der fungerede som kaution for deres lån. De handlende vil derfor sælge nogle eller alle deres aktier, hvilket vil fremskynde et overdrevent fald i priser. Alt dette vil videre føre til, at bankerne reducerer deres lån yderligere på grund af det konstante fald i aktiepriser. Til spørgsmålet om, hvor bankerne får disse midler fra, og hvor de fører dem hen, når de reducerer deres udlån, er svaret, at al denne kapital tilhører indskyderne i første omgang. Banker i riba-banksystemet er afhængige af, at almindelige mennesker holder de fleste af deres penge i bankerne. De er også afhængige af, at størstedelen af hvad, der hæves fra én konto ender på en anden konto i samme bank eller i en anden bank, hvor de fleste af pengene forbliver i bankvæsenet. Det, bankerne udlåner til låntagerne er, i virkeligheden, ikke penge, der udgår fra bankens depoter, men penge, der ligger på en konto, som banken åbner. Således åbner banken to konti for låntageren, én til det lån, han skylder og en anden, der indeholder et indlån, som er det beløb, der er resulteret af lånet, og hvorfra låntageren kan hæve efter eget ønske. Hvis størstedelen af indskyderne og låntagerne ville henvende sig til en bank for hæve deres indlån i kontanter, alle på samme tid, ville de ikke være i stand til det, fordi det meste af deres indlån i banken er forvandlet til lån, som kan have ført til tab, eller som kan være i andre banker, og de kan derfor ikke indløses øjeblikkeligt. I sådan et tilfælde vil banken ofte være nødt til at blive lukket og afviklet 13

15 Riba-banksystemet er baseret på tillid til bankerne og til at folks indlån heri er sikre, dvs. at de kan hæve alle deres indlån når som helst de ønsker. Dette er imidlertid bedrag og modstrider bankernes realitet. Dette bedrag er blevet afsløret adskillige gange i Vesten og i andre dele af verden, når indskydere ikke har været i stand til at hæve deres indlån og har tabt enorme pengesummer, og bankerne er blevet lukket eller erklæret bankerot. Derfor opfandt Vesten systemet med de uindløselige papirpenge (også kendt som obligatoriske pengesedler), og lod forvaltningen af det i én centralbank være gældende for alle bankerne i det samme land. Alt dette er blot for at dække over fejlene i ribabanksystemet, og for at tilsløre det faktum, at systemet er baseret på bedrag og for at forhindre at det kollapser samt opretholde folks tillid til det kapitalistiske system. Det uindløselige papirpengesystem giver centralbanken lov til at udstede en valuta, der skal cirkulere over hele landet i form af trykte penge, der ikke har nogen egenværdi overhovedet. Systemet tvinger folk i det pågældende land til at acceptere denne valuta i forbindelse med opfyldelsen af rettigheder. Hvis en person skulle nægte at modtage dette papir som betaling for et lån, der skyldes ham, så vil loven og domstolene tvinge ham til at acceptere det; ellers vil han miste sit sin ret. Dette betyder, at centralbanken har ret til at udstede penge i det omfang, den vurderer nødvendigt for at realisere statens politik. Når statskassen, for eksempel, løber tør for penge i form af skatter eller andet, så låner staten fra centralbanken. Det vil sige, at centralbanken registrerer et lån til staten og åbner en indlånskonto, hvorfra staten kan hæve til sit forbrug, hvilket betragtes som nye penge. Hvis centralbanken ligeledes vurderer, at der er et behov for flere penge i landet til at låne ud, så vil den købe en masse statsobligationer eller selskabsobligationer og registrere disses værdier på konti hos dem der sælger, enten i centralbanken eller i de kommercielle banker. Dette betragtes også som nye penge. Et eksempel på dette er det, der fandt sted i oktober 1987, da aktiepriserne i New York faldt med 22 % på en enkelt dag. Den amerikanske Centralbank udstedte omgående store 14

16 summer penge til bankernes rådighed, for at afhjælpe rystelsens effekt. Centralbanken købte obligationer for milliarder fra bankerne og markedet generelt, og stillede disse mængder til rådighed for bankerne, således at de kunne give lån og dermed lette spekulanternes besværlighed på aktiemarkedet. Det lykkedes for systemet, for en stund, at dække over fejlene i riba-banksystemet i en tid, hvor der var rygter i omløb om, at Citibank, den største bank i New York, var ved at lukke ned. At udstede penge ved at trykke papirpenge eller registrere dem på statens eller på folks konti i bankerne har også en høj omkostning, som almindelige mennesker pålægges uden at de er bevidste om dens årsager. Dette er fordi centralbankens udstedelse af penge betyder forøgelsen af mængden af valutaen, som er i omløb. Følgelig betyder det et fald i valutaens værdi. Derfor er en af fejlene ved dette system, at det altid lider af en stigning i priser på varer og tjenester. Realiteten af denne stigning, der af nogle betegnes som inflation, er, at den er en reducering af værdien af folks penge og en reducering i værdien af deres lønninger og deres levestandard. Den væsentligste fejl ved dette system er imidlertid, at det er totalt baseret på et tillidstrick, dvs. på bedraget om, at papirpengene har en værdi, hvorimod de i virkeligheden ingen egenværdi har. Alligevel har landets love påtvunget dem med magt og gjort dem til et lovligt betalingsmiddel, der i domstolenes øjne, indfrier lån og opfylder rettigheder. I de svage lande kan den politiske tilstand let svækkes, hvormed statens anseelse rystes, hvorfor du bemærker, at disse landes papirpenge er meget svage. Regenterne af disse lande tyr ofte til at reducere værdien af valutaen vis-a-vis andre valutaer i håb om, at påbegynde tillidstricket på ny, og at det lykkes at bedrage folk med, at valutaen har en værdi. Dette er realiteten af aktiemarkederne i Vesten og i ethvert land, der efterfølger og efterligner Vesten. Aktiemarkederne er kapitalindehavernes arnested, hvor ingen varer produceres, der er nyttige for folk, og hvor der intet andet incitament er for de handlende 15

17 end en hurtig og let gevinst. Aktiemarkeder er mere kasinoer, end de er noget som helst andet. De er som spindelvæv, der let kan rystes. De repræsenterer symbolet på den kapitalistiske grådighed og stræben efter materielle værdier. Havde det ikke været for de kapitalistiske økonomiske systemer, såsom aktieselskabssystemet, åger-banksystemet og de uindløselige papirpenge, ville disse parasitiske markeder ikke have eksisteret og ville ikke være i stand til at overleve. Dette er realiteten af aktiemarkederne i Vesten og i ethvert land, der efterfølger og efterligner Vesten. Shari ah-loven angående dette er som følgende: Aktieselskabssystemet giver aktieselskabet en særskilt karakter i form af et begrænset ansvar for at beskytte de store kapitalindehavere og forretningsmænd m.fl. mod dem, der har fordringer i deres foretagender, i fald selskabet fejler og pådrager sig tab. Således at dem, der har fordringer i selskabet, ikke vil være i stand til at kræve noget som helst fra aktionærerne, uanset hvor store aktionærernes formuer er. Dem, der har fordringer har kun krav på, hvad der er tilbage af aktiver i selskabet. Dette system modstrider Shari ah i alle aspekter. Shari ah-loven forpligter enhver til fuldt ud at returnere rettighederne til deres retmæssige ejere, og det er ikke tilladt at skære noget som helst fra. Al- Bukhari berettede via Abu Hurayrah at Allahs Sendebud sagde:» من أخذ أموال الناس يريد أداءها أدى االله عنه ومن أخذ يريد إتلافها أتلفه االله». For den, der tager penge fra folk med hensigten om at betale dem tilbage, så vil Allah betale på hans vegne, men den, der tager med hensigten om at spilde dem væk, så vil Allah lade ham gå til spilde. 16

18 Ahmad berettede også via Abu Hurayrah at han sagde: Allahs Sendebud sagde:» لتو د ن الحقوق إلى أهلها يوم القيامة حتى ي قتص للشاة الجماء من الق ر ناء تنطحها». Sandelig, I skal tilbagebetale folks ret til de retmæssige ejere på Opstandelsesdagen, således at selv fåret uden horn bliver kvit med vædderen med horn ved at stange den tilbage. Dermed understregede Allahs Sendebud forpligtelsen om fuldt ud at returnere ens ret i dette liv, og hvis ikke man gør, vil man komme til det på Opstandelsesdagen. Dette udgør en advarsel til dem, der tager og lever af andres ret. Shari ah har gjort det uretfærdigt for de rige at forsinke tilbagebetalingen af deres gæld. Al-Bukhari berettede via Abu Hurayrah at han sagde: Allahs Sendebud sagde:» مطل الغني ظ لم». Den riges udsættelse er en uretfærdighed. Hvis udsættelse af gældsafregning er uretfærdigt, hvordan er det så med fratagelsen af andres ret og at udelade tilbagebetalingen heraf? Det er sandelig en større uretfærdighed og vil medføre en strengere straf. Allahs Sendebud har meddelt os, at de bedste mennesker er dem, der er bedst når det kommer til at betale andres ret. Al-Bukhari berettede at Allahs Sendebud sagde:... فا ن خير آم أحسن كم قضاء».» 17

19 Sandelig, de bedste af jer, er dem, der er bedst til at tilbagebetale gæld Derfor er det forbudt (haram) at begrænse tilbagebetalingen til långiverne og dem, der har fordringer i selskabet, til det, der er tilbage i aktieselskabet efter dets tab. De skal derimod have udbetalt alt, hvad de har til gode af gæld eller rettigheder fra aktionærernes ejendomme. Dette er angående spørgsmålet om, at aktieselskabssystemet tildeler aktieselskabet en begrænset ansvarlighed. Med hensyn til selve aktieselskaberne, så modstrider de reglerne for selskaber i Islam. Dette er fordi aktieselskabet ifølge deres definition er En kontrakt, ifølge hvilken to eller flere personer forpligter sig til, at enhver af dem tager del i et finansielt projekt, ved at indskyde en sum penge til rådighed, hvorefter de deler dette projekts overskud og tab. I henhold til denne definition og realiteten af aktieselskabets oprettelse, så står det klart, at det, ifølge de islamiske shari ah-love, ikke er en kontrakt mellem to eller flere personer, fordi en kontrakt shari ahmæssigt er baseret på tilbud og accept mellem to parter. Med andre ord skal der være to parter i kontrakten. Den ene part påtager sig tilbuddet, dvs. denne indleder kontrakten med et tilbud ved at sige: Jeg indtræder i et partnerskab med dig eller noget lignende; og den anden part udtrykker accept ved at sige: Jeg accepterer eller Jeg giver mit samtykke eller noget lignende. Hvis kontrakten mangler tilstedeværelsen af to parter og tilstedeværelsen af tilbud og accept, så er kontrakten ikke indgået og kan shari ah-mæssigt ikke betegnes som kontrakt. At tage del i et aktieselskab kan ske ved blot at købe dets aktier, enten af selskabet selv eller af nogen, der allerede har købt nogle af dets aktier. Aktionærens partnerskab indeholder ingen forhandlinger eller nogen aftale med selskabet eller nogen anden aktionær. Det er staten, der oprindeligt stifter aktieselskabet, dvs. får det til at eksistere og giver det dets formelle personlighed, som er uafhængig af dets aktionærer. 18

20 Det er også staten, der udsteder aktieselskabets stiftelsesoverenskomst. Hvad angår stifterne, så er deres eneste indbyrdes aftale ansøgningen, som de sendte til staten for at oprette selskabet. Når stiftelsesoverenskomsten er udstedt, så har selskabet disposition, og da sælger det sine aktier til stifterne og til andre folk. Her er det tydeligt, at der ikke er to parter, som har indgået nogen kontrakt, og at der hverken er tilbud eller accept, fordi enhver, der køber bare en enkelt aktie, bliver partner. Altså er aktieselskabet ikke en aftale mellem to parter. Der er blot tale om et individs ensidige vilje til at blive partner i et selskab. Han bliver altså partner ved blot at købe en aktie i selskabet. Juraeksperter i Vesten har tolket denne type af handlinger som en overholdelse af en kontrakt, selv hvis den måtte være ensidig. Ifølge dem er det en måde at disponere over sin vilje på, når en person forpligter sig i en sag vis-a-vis en anden person eller visa-vis offentligheden, uagtet den anden persons eller offentlighedens samtykke eller mangel herpå. Aktieselskabskontrakten er derfor ugyldig ifølge Shari ah. En kontrakt ifølge Shari ah nødvendiggør tilstedeværelsen af en forbindelse mellem tilbuddet givet af en af kontrahenterne og accepten givet af den anden part, på en måde, der har direkte indflydelse på det kontraherede. Dette er ikke realiseret i aktieselskabskontrakten. Denne realitet af aktieselskabet modstrider realiteten af selskaber i Islam. Selskabet i Islam er: En kontrakt mellem to eller flere parter, som aftaler at udføre et finansielt foretagende med profit som formål. Det er derfor en kontrakt mellem to eller flere parter; altså kan den ikke være ensidig. Derimod skal samtykket finde sted mellem to eller flere parter. Kontrakten heri skal være baseret på udførelsen af et finansielt foretagende med profit som formål. Det er ikke korrekt for kontrakten blot at være baseret på udbetalingen af penge. Det er heller ikke tilstrækkeligt at formålet blot er at indgå i et partnerskab. Således er udførelsen af et finansielt foretagende grundlaget for selskabskontrakten. Denne handling skal enten foretages af alle de 19

21 kontraherende parter eller i det mindste af én af dem, eller af nogle af dem på den ene side, med de andres kapital på den anden side. Det faktum at udførelsen af det finansielle foretagende af de to kontrahenter eller i det mindste én af dem er uundgåeligt, nødvendiggør tilstedeværelsen i selskabet af mindst én fysisk partner, med hvem kontraheringen foregår. Derfor er tilstedeværelsen af mindst én fysisk partner en forudsætning i enhver type af selskaber i Islam. Det er også et fundamentalt element i selskabets kontrakt. Hvis den fysiske partner er til stede, er partnerskabet kontraheret. I modsat fald kan partnerskabet ikke kontraheres. Dette demonstrerer, at aktieselskabet mangler de nødvendige betingelser for at et partnerskab kan kontraheres, fordi dem, der gør sig til partnere i aktieselskabet er kun partnere i kapital, og der er ingen fysisk partner, på trods af at tilstedeværelsen af en fysisk partner er en grundlæggende betingelse i selskabets kontrakt. I aktieselskaberne er partnerskabet mellem dem fuldendt ved den blotte tilstedeværelse af partnere i kapital alene. Aktieselskabet forvalter sine foretagender og foretager sine aktiviteter uden tilstedeværelsen af en fysisk partner. Ifølge Shari ah har partneren i kapital ingen ret til at disponere over selskabet, ej heller har han retten til at arbejde i selskabet som en partner. Disposition over selskabet og arbejde heri er begrænset til den fysiske partner alene. Partnerskaber i aktieselskabet er derimod udelukkende baseret på et partnerskab i kapital og ikke et partnerskab mellem personerne. Således har hvem end, der ejer flest aktier, flest stemmer, og hvem end, der ejer færrest aktier, har færrest stemmer. Desuden har aktieselskabet, ifølge vesterlændinges tradition, en formel personlighed, der har retten til disposition. Ifølge Shari ah kan dispositionsformerne kun være gældende hos en person, der har kompetencen til disposition. Enhver disposition, der ikke udføres på denne måde vil blive betragtet som ugyldig ifølge Shari ah. Således er tildelingen af dispositionsretten til en formel personlighed ikke tilladt. Dispositionsretten skal derimod nødvendigvis tildeles en af de 20

22 individer, der besidder kompetencen til at disponere. Derfor er aktieselskaberne ugyldigt ifølge Shari ah. Dette er hvad angår aktieselskaberne. Hvad angår sådanne selskabers aktier, så er de værdipapirer, der repræsenterer en andel i selskabet på købstidspunktet eller på takseringstidspunktet. De repræsenterer ikke selskabets kapital på stiftelsestidspunktet. Aktien er en integreret del af selskabets entitet og ikke en del af dets kapital. Værdien af aktierne er hverken ens eller stabil. Snarere varierer denne i forhold til selskabets udbytte og tab, og disse er ikke ens eller faste på noget tidspunkt, men de fluktuerer derimod konstant. Med hensyn til Shari ahs dom i forhold til at handle med disse aktier og med obligationer, om det er køb eller salg, så er det haram. Dette er fordi disse aktier tilhører selskaber, der er ugyldige ifølge Shari ah. De er faktisk certifikater, der indeholder blandede summer af halal (lovlig) kapital og ulovlige fortjenester fra en ugyldig kontrakt og en ugyldig transaktion. Hvert af disse værdipapirer repræsenterer værdien af en andel af det ugyldige selskabs aktiver. Disse aktiver er blevet blandet med en ugyldig transaktion, som Shari ah har forbudt. Således er det ulovlige penge, af hvilke køb og salg ikke er tilladt, og at handle med disse er heller ikke tilladt. Dette er også tilfældet med obligationer, i hvilke penge bliver investeret med renter (riba), og det samme gælder for bankaktier og lignende, da de indeholder summer af ulovlige penge; altså er køb og salg af dem ulovligt, fordi pengene indeholdt i dem er ulovlige. Dette er med hensyn til aktieselskaber, deres systemer og deres aktier. Hvad angår riba (åger), hvilken er den største ulykke i den kapitalistiske økonomi og andre økonomier, så har Islam forbudt det kategorisk, uanset satsen, lille eller stor. Riba-pengene er absolut haram, og ingen person har ret til at eje sådanne penge, og de skal leveres tilbage til deres retmæssige ejere, hvis det vides hvem disse er. Grundet renters oprørende grusomhed, beskriver Allah dem, der lever af og handler 21

23 med disse som dem, hvem Shaitan har drevet til vanvid ved hans berøring. Allah siger: ا لذ ين ي ا ك لون ال رب ا لا ي ق وم ون ا لا كم ا ي ق وم ا لذ ي ي ت خ بط ه ال شي ط ان م ن ال م س ذ ل ك ب ا نه م قا لوا ا نم ا ال ب ي ع م ث ل ال رب ا و ا ح ل ال له ال ب ي ع و ح رم ال رب ا ف م ن ج اء ه م و ع ظ ة م ن ر به فانت ه ى ف ل ه م ا س ل ف و ا م ر ه ا لى ال له و م ن ع اد ف ا و ل ي ك ا ص ح اب ال نار ه م ف يه ا خ ال د ون Dem, der forsyner sig med renter vil ikke stå som andre end den, hvem Shaitan ved sin berøring har drevet til vanvid. Dette er fordi, de sagde: Handel er som åger (rente). Men Allah har tilladt handel og forbudt åger (rente). Således skal den, der afstår (fra at handle med rente), efter at have modtaget retledning fra sin Herre, være undskyldt for hvad, der var før (af handel med rente), og deres sag er for Allah at dømme; Og hvem end der vender tilbage (til denne overtrædelse) er ildens beboere. De vil forblive deri for evigt. [OQM. Al-Baqarah 2: 275] Også grundet riba-forbuddets alvorlighed, har Allah erklæret krig mod dem, der lever af det. Allah siger: ي ا ا يه ا ا لذ ين ا م ن وا ا ت قوا ال له و ذ ر وا م ا ب ق ي م ن ال رب ا ا ن كنت م م و م ن ين ف ا ن لم ت ف ع ل وا ف ا ذ ن وا ب ح ر ب م ن ال له و ر س ول ه و ا ن ت ب ت م ف ل ك م ر ء وس ا م و ال كم لا ت ظ ل م ون و لا ت ظ ل م ون O I som har Iman, frygt Allah og opgiv hvad, der er tilbage af jeres rentefordringer, hvis I (virkelig) er Mu minin (troende). For hvis I ikke gør det, så forbered jer på en krigserklæring fra Allah og hans Sendebud; og hvis I vender tilbage (fra jeres synd), skal jeres hovedsummer tilkomme 22

24 jer, handl ikke uretfærdigt, og I vil ikke blive behandlet uretfærdigt. [OQM. Al-Baqarah 2: ] Hvad angår de uindløselige papirpenge, så defineres penge som det medium, folk er enige om skal repræsentere prisen på varer og lønnen for indsats og tjenester, om dette er metallisk eller andet. Det er standarden, ifølge hvilken alle varerne og indsats og tjenester vurderes. Metal-standarden var herskende og blev brugt i vid udstrækning længe før Islam. Da Islam kom, anerkendte Allahs Sendebud benyttelsen af Dinar og Dirham som penge, dvs. metal-pengestandarden. Han gjorde denne til den eneste monetære standard, ifølge hvilken alle varer og indsats og tjenester blev målt. Verden fortsatte med at adoptere guld og sølv som valuta og mønt indtil lige før den 1. Verdenskrig, hvor handel med guld og sølv ophørte. Derefter, i kølvandet på 1. Verdenskrig, blev anvendelsen af guld og sølv delvist genoptaget. Så begyndte man at reducere denne handel, og endelig blev den officielt afskaffet den 15. juli 1971, da Bretton Woods standarden, der fastlagde, at dollaren skulle dækkes af guld og forbindes til en fast pris, blev annulleret. Således blev papirpenge uindløselige (tvungne) og uden nogen dækning af guld eller sølv. De fungerede heller ikke længere som et erstatningsmiddel for guld og sølv og havde ingen egenværdi. Værdien af papirpenge blev derimod skaffet fra loven, der påtvang dem som betalingsmiddel. Kolonistaterne benyttede det som et af midlerne for kolonisering og begyndte at manipulere med verdens valutaer i overensstemmelse med deres egne interesser. Således foranledigede de monetære forstyrrelser og forårsagede økonomiske problemer. De øgede også udstedelsen af uindløselige papirpenge, hvilket førte til tårnhøj inflation og til en forringelse i valutaers købekraft. Indførelsen af de uindløselige papirpenge var en af faktorerne, der bidrog til rystelserne på fondsbørserne. 23

25 Forekomsten af disse rystelser i fondsbørserne i Vesten, og i den øvrige verden, fremhæver fordærvelsen i det kapitalistiske økonomiske system, aktieselskabssystemet, åger-banksystemet og den uindløseligepapirpenge standard. Det fremhæver ligeledes, at verden ikke kan reddes fra det kapitalistiske økonomiske systems fordærv og rystelserne på fondsbørserne, så længe disse systemer eksisterer. Det eneste, der redder verden fra fordærvelsen i dette kapitalistiske økonomiske system, aktieselskabssystemet, åger-banksystemet og den uindløselige papirpenge-standard er afskaffelsen af dette fordærvede kapitalistiske økonomiske system inklusive afskaffelsen af aktieselskabssystemet, eller omdannelsen af disse selskaber til islamiske selskaber. For at redde verden fra denne fordærvelse må ågerbanksystemet, og alle former for åger, afskaffes fuldstændigt udover afskaffelsen af den uindløselige papirpenge-standard afskaffes og en tilbagevenden til guld- og sølv-standarden skal indledes. Dermed vil den rædselsvækkende pengeinflation og åger-banklånene tilendebringes. Dette vil ligeledes gøre en ende på spekulationerne, der har forårsaget disse rystelser på fondsbørserne. Behovet for ågerbanker vil få en ende. Dermed vil den økonomiske situation i verden blive stabiliseret og de monetære kriser vil forsvinde. Berettigelsen for at have fondsbørserne vil ligeledes tilendebringes og dermed de økonomiske kriser. Må Allahs fred og velsignelser være med vor Mester, Allahs Sendebud, hans familie, hans følgesvende og hvem end, der følger dem med godhed indtil Dommedagen. 1. Rajab 1418 e.h. 16. november 1997 e.kr. 24

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde MIRANOVA ANALYSE Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde Over 100 mia. kroner er investeret i danske aktive investeringsfonde, der opererer uden et sammenligningsindeks. Investorerne

Læs mere

Valutaindekseret obligation

Valutaindekseret obligation Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation - 1 Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Terminskontrakter herunder kurssikring er et emne, der bør overvejes i enhver virksomhed, hvor prisudviklingen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Krusågade 13-27". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matrikel

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

3 Formandens løn bestemmes af generalforsamlingen. Repræsentanternes kørselsgodtgørelse bestemmes af generalforsamlingen.

3 Formandens løn bestemmes af generalforsamlingen. Repræsentanternes kørselsgodtgørelse bestemmes af generalforsamlingen. 1 1 Foreningens navn er Marslev Gensidige Heste-Assurance-Forening. Foreningens hjemsted er Fyn. Foreningens formål er ved dens medlemmers gensidige forsikring at erstatte tab, som disse måtte lide ved

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Udnyttelse af usædvanlig prisforskel på 2 typer olie DOKUMENTATION

Udnyttelse af usædvanlig prisforskel på 2 typer olie DOKUMENTATION Udnyttelse af usædvanlig prisforskel på 2 typer olie Lige nu er der en helt usædvanlig prisforskel på de to mest handlede olietyper, hvor Brent Crude Oil er 11 til 14 dollar dyrere end WTI Crude Oil. Historisk

Læs mere

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Oprettet: 16. december 2005 Præsident Young var en praktisk anlagt mand, som ikke var ødsel, og som arbejdede hårdt for at

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Almindelige salgs- og leveringsbetingelser 1. Anvendelse og gyldighed Enhver leverance sker på grundlag af nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre anden skriftlig aftale er indgået mellem

Læs mere

Behovet for Sendebud

Behovet for Sendebud Behovet for Sendebud Den islamiske aqeedah (livsanskuelse) er et veldefineret sæt af ideer om eksistensen af mennesket, livet og universet. Denne aqeedah behandler den første og mest fundamentale ide,

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Valutarelaterede obligationer

Valutarelaterede obligationer Valutarelaterede obligationer Strategi Uge 24 Se aktuelle anbefalinger på: Vi ser stadig potentiale i EM landene https://markets.sydbank.dk Vigtige kommende nøgletal: Tyrkiet 17/06 Rentemøde 30/06 Handelsbalancen

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer BEK nr 811 af 01/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0033 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

EURUSD. Kommentar fra Nordic Sales Trading:

EURUSD. Kommentar fra Nordic Sales Trading: 13/01-16 Kommentar fra Nordic Sales Trading: Ansvarsfraskrivelse: følgende handelsmuligheder skal ikke betragtes som købs- eller salgsanbefalinger, men skal derimod betragtes som generel information om

Læs mere

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere: Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Metoden til oprettelse af Den Islamiske Stat

Metoden til oprettelse af Den Islamiske Stat SHAIKH ABU AHMAD AL FILISTINE Metoden til oprettelse af Den Islamiske Stat - et modsvar til Hizb ut Tahrir WWW. ISLAMISKUNDERVISNING.COM 0 بسم هللا الرحمن الرحيم الحمد هلل والصالة والسالم على عبده ورسوله

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv

Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv De uvildige finansielle rådgivere kæmper en indædt kamp om at vinde kundernes gunst. Ifølge direktøren i Miranova, Rune Wagenitz, er

Læs mere

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere

Læs mere

IFTA e-bog. Copyright - IFTA ApS. Alle rettigheder forbeholdt - CVR-NR. 3396 0557. OOo Kontakt: CHjort@ifta.dk

IFTA e-bog. Copyright - IFTA ApS. Alle rettigheder forbeholdt - CVR-NR. 3396 0557. OOo Kontakt: CHjort@ifta.dk De Fem Markedsstrukturer Når du laver en undersøgelse af eventuelle emner, er det vigtigt at huske, at kursbevægelsen kun afslører en håndfuld af muligheder i forbindelse med de større tidsrammer. De større

Læs mere

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder Side 1 af 5 Gældende fra den 23. januar 2015. 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En udbetaling skal bekræftes ved din underskrift

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens

Læs mere

GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER

GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER 1. Med mindre andet er aftalt skriftligt, er ethvert tilbud og enhver (også fremtidig) aftale underlagt nærværende vilkår og betingelser, der udgør en integreret del

Læs mere

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM Allah (swt) siger: "Og det sømmer sig ikke for en troende mand eller en kvinde at der, når Allah og Sendebuddet har afgjort en sag, skulle være noget som helst

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Natmarked Minus US $ 13,40 pr. short ton Minus US $ 11,90 pr. short ton MINUS US $ 3,10 pr. short

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Lejelovens tilbudspligt bør ikke strammes

Lejelovens tilbudspligt bør ikke strammes Udlændinge-, inte7rations- og boligminister Inger Støjberg Erhvervs- og vaekstminister Troels Lund Poulsen Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg 19. maj 2016 Ref: ToC Administrerende direktør

Læs mere

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 1. STANDSNING AF RENTETILSKRIVNING Basisbank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte

Læs mere

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende BASISOBLIGATIONER International Dannebrog Privat Dannebrog Pension og Erhverv Fonde Danrente BASISAKTIER Euroland Danmark Tyskland SCANDI Europa USA Verden HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Lokal Valuta

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Obligationsvilkår DLR Kredit A/S DKK 1.000.000.000 Usikret Seniorgæld med variabel rente og forfaldstid 1. juli 2018

Obligationsvilkår DLR Kredit A/S DKK 1.000.000.000 Usikret Seniorgæld med variabel rente og forfaldstid 1. juli 2018 Obligationsvilkår DLR Kredit A/S DKK 1.000.000.000 Usikret Seniorgæld med variabel rente og forfaldstid 1. juli 2018 Side 2 1 Indledning 1.1 De DKK 1.000.000.000 usikret seniorgæld obligationer med forfaldsdato

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Generelle vilkår og forretningsbetingelser. Indholdsfortegnelse. 1. Anvendelsesområde. 2. Bestillingsforløb, indgåelse af kontrakt, mængdebegrænsning

Generelle vilkår og forretningsbetingelser. Indholdsfortegnelse. 1. Anvendelsesområde. 2. Bestillingsforløb, indgåelse af kontrakt, mængdebegrænsning Generelle vilkår og forretningsbetingelser Indholdsfortegnelse Anvendelsesområde Bestillingsforløb, købsaftale, mængdebegrænsning Priser og leveringsgebyrer Levering Ejendomsforbehold Fortrydelsesret Reklamation

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI PRIVATKUNDER

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI PRIVATKUNDER 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparingskonto. Bortset fra kontante

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Vilkår for betalingskonti Privatkunder

Vilkår for betalingskonti Privatkunder Gældende fra den 01.02.2016. 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparingskonto.

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid,

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

VEDTÆGTER. for. (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16

VEDTÆGTER. for. (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16 VEDTÆGTER for KRAKS FOND (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Fondens navn er Kraks Fond. 1.2 Fondens kontor og hjemsted er i Københavns Kommune. 2. STIFTELSE, SAMMENLÆGNING

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

StockRate Asset Management

StockRate Asset Management StockRate Asset Management DIN PROFESSIONELLE INVESTERINGSRÅDGIVER KVALITET OG SIKKERHED StockRate Asset Management yder rådgivning om langsigtet opsparing inden for områderne: Aktier Obligationer Investeringsbeviser

Læs mere

Gavekort på 2344 kr. stjålet. DSB kan ikke spærre det og vil ikke udstede

Gavekort på 2344 kr. stjålet. DSB kan ikke spærre det og vil ikke udstede 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0173 Klageren: Indklagede: xxxxx 8260 Viby DSB Klagen vedrører: Gavekort på 2344 kr. stjålet. DSB kan ikke spærre det og vil ikke udstede

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 22. november 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 22. november 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 22. november 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K Selskabsmeddelelse nr. 21/2012 MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, VIDERESENDES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I USA,

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv BEK nr 1443 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Civilstyrelsen, j.nr. 13-300-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED.

DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED. DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED. Hvis De er i tvivl om, hvad De bør gøre, bør De omgående kontakte Deres børsmægler, bankrådgiver, advokat, revisor, formidler eller

Læs mere

Grindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl. 10.00 og 19.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl. 10.00 og 19.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl. 10.00 og 19.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til søndag septuagesima, Matt. 25,14-30. 2. tekstrække. Salmer. DDS 404 Lover Herren! han er nær. DDS

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. marts 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: - Kapitalpension

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd

1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd 1. Sammendrag Sammendraget består af informationskrav, der redegøres for i et antal punkter. Punkterne er nummererede i afsnit A-E (A.1-E.7). Dette sammendrag indeholder alle de punkter, der kræves i et

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere