Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne"

Transkript

1 econstor Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 67 Provided in Cooperation with: Danmarks Nationalbank, Copenhagen Suggested Citation: Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen (2010) : Eksportformåen og lønkonkurrenceevne, Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 67 This Version is available at: Nutzungsbedingungen: Die ZBW räumt Ihnen als Nutzerin/Nutzer das unentgeltliche, räumlich unbeschränkte und zeitlich auf die Dauer des Schutzrechts beschränkte einfache Recht ein, das ausgewählte Werk im Rahmen der unter nachzulesenden vollständigen Nutzungsbedingungen zu vervielfältigen, mit denen die Nutzerin/der Nutzer sich durch die erste Nutzung einverstanden erklärt. Terms of use: The ZBW grants you, the user, the non-exclusive right to use the selected work free of charge, territorially unrestricted and within the time limit of the term of the property rights according to the terms specified at By the first use of the selected work the user agrees and declares to comply with these terms of use. zbw Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft Leibniz Information Centre for Economics

2 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Duy T. Huynh-Olesen, Kamilla Kristensen og Johanne Dinesen Riishøj Danmarks Nationalbank, København Eksportformåen og lønkonkurrenceevne Marts 2010

3 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Communication Desk, Havnegade 5, DK-1093 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

4 Eksportformåen og lønkonkurrenceevne Duy T. Huynh-Olesen, Kamilla Kristensen og Johanne Dinesen Riishøj Danmarks Nationalbank Havnegade 5 DK-1093 København K Tlf Marts 2010

5 Resumé Arbejdspapiret belyser sammenhængen mellem eksportformåen og lønkonkurrenceevne i industrien. Analyser i papiret viser, at der blandt i- lande i perioden siden 1995 har været tendens til, at lande med størst forværring af lønkonkurrenceevnen har klaret sig relativt dårligst på eksportmarkedet målt i mængder. Data for Danmark viser, at vores tab af markedsandele i mængder har været særligt stort i tider, hvor de danske lønomkostninger er steget mærkbart mere end i udlandet. I løbende priser er sammenhængen mellem eksportformåen og lønkonkurrenceevne i Danmark mindre tydelig. Det gælder både for dansk industrieksport i alt og for industrisektorer. En empirisk analyse på tværs af lande og industrisektorer viser, at den danske industrieksport er mindre følsom over for ændringer i lønkonkurrenceevnen end eksporten fra vores største aftagerlande Tyskland, Sverige og Storbritannien. Abstract The working paper investigates the relationship between export performance and wage competitiveness in the manufacturing sector. Analyses in the paper show that among industrialised countries for the period since 1995 countries with the greatest deterioration in wage competitiveness have also had a tendency to do relatively poorly in the export market measured in volumes. Data for Denmark show that our loss of export market shares in volumes has been particularly high in times when the Danish labour costs have risen significantly more than abroad. When looking at current prices, the link between export performance and wage competitiveness in the Danish manufacturing sector is less clear. This applies to both the Danish manufactured exports in total, and to industrial sectors. An empirical analysis based on data across countries, industrial sectors and time shows that the Danish manufactured exports are less sensitive to changes in wage competitiveness than that of our main trading partners Germany, Sweden and United Kingdom.

6 1 Eksportformåen og lønkonkurrenceevne INDLEDNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert fjerde job direkte eller indirekte afhænger af eksport, og hvor eksporten af varer og tjenester udgør godt halvdelen af det reale danske bruttonationalprodukt, BNP. Eksporten har således stor betydning for vores beskæftigelse, produktion og indkomstskabelse. Eksporten påvirkes af mange forskellige faktorer. Formålet med dette arbejdspapir er at belyse, hvor meget lønkonkurrenceevnen betyder for den danske eksportformåen på makroniveau. Arbejdspapiret fokuserer på sammenhængen mellem lønkonkurrenceevne og eksportformåen i industrien. Industrieksporten tegner sig i dag for omkring tre fjerdedele af Danmarks vareeksport og for ca. halvdelen af vores samlede eksport. Ca. to tredjedele af Danmarks industriproduktion afsættes på eksportmarkedet i dag, og omtrent to ud af tre jobs i industrien er skabt som følge af eksport. I analyserne ses der dermed så vidt muligt bort fra sektorer som landbrug, søfragt og energiproduktion, hvor der ikke bruges lige så meget arbejdskraft i produktionen, og hvor lønkonkurrenceevnen spiller en mindre vigtig rolle for eksporten. Arbejdspapiret starter med at belyse dansk eksportformåen i mængder og lønkonkurrenceevnens betydning for denne med fokus på perioden Da opgørelse af industrieksporten i mængder er særlig usikker, belyser arbejdspapiret både sammenhængen mellem eksport i mængder og lønkonkurrenceevnen for den samlede økonomi og for industrien alene. Herefter analyseres den danske industrieksports formåen i løbende priser og lønkonkurrenceevnens betydning for denne. I løbende priser findes mere detaljerede data, som også gør det muligt at analysere sammenhængen mellem lønkonkurrenceevne og eksportformåen for enkelte industrisektorer og på tværs af lande. Således undersøges sammenhængen mellem eksportformåen og lønkonkurrenceevne på tværs af industrisektorer og lande, og den danske industrieksports lønomkostningsfølsomhed sammenlignes med vores største samhandelslandes. Globaliseringen og den øgede konkurrence fra vækstøkonomier har medvirket til, at dansk eksport, ligesom flere andre i-lande, trendmæssigt har tabt markedsandele i mængder de seneste mange år. Analyserne viser, at det mængdemæssige tab for industrieksporten har været større end for Danmarks samlede eksport af varer og tjenester, som også omfatter fx søfragt og energiproduktion. Dansk industrieksports tab af markedsandele i mængder har været forholdsvist stort sammenlignet med en række andre lande, der i økonomisk henseende minder om Danmark. Blandt disse lande har der i perioden siden 1995 været tendens til, at landene med størst forværring af lønkonkurrenceevnen har klaret sig relativt dårligst på eksportmarkedet. Data for Danmark for perioden siden begyndelsen af 1980'erne viser desuden, at vores tab af markedsandele har været særligt stort i tider, hvor de danske lønomkostninger er steget mærkbart mere end i udlandet. Resultaterne indikerer, at en forværring

7 2 af lønkonkurrenceevnen hæmmer industrieksporten i mængder og således også den reale produktion og beskæftigelsen herhjemme. I løbende priser har Danmark også tabt markedsandele de seneste år, mens vores lønkonkurrenceevne er forværret. Tabet i løbende priser har dog ikke været lige så stort som i mængder. Det afspejler, at priserne på vores eksport er steget mere end priserne på eksportmarkedet generelt. For perioden siden midten af 1980'erne er sammenhængen mellem Danmarks lønkonkurrenceevne og industrieksportformåen i løbende priser ikke særlig tydelig. Det gælder både for dansk industrieksport i alt og for industrisektorer. En empirisk analyse på tværs af lande og industrisektorer viser da også, at den danske industrieksport er mindre følsom over for ændringer i lønkonkurrenceevnen end vores største aftagerlande Tyskland, Sverige og Storbritannien. Trods dette har lønkonkurrenceevnen makroøkonomisk betydning. Dels er det begrænset, hvor høj en pris et produkt kan bære, og dermed hvor store omkostningerne kan være, uden at det på sigt rammer afsætningen og presser virksomhedernes indtjening. Desuden har de højere danske lønstigninger været ledsaget af udflytning af arbejdspladser til udlandet og fald i antallet af arbejdspladser i industrien i Danmark. Fortsat højere løn- og prisstigninger i Danmark udelukker ikke fremgang på eksportmarkedet, balance på handel med udlandet og høj beskæftigelse herhjemme, men det øger behovet for innovation, produktivitetsfremskridt og omstillingsparathed i det danske samfund. LØNKONKURRENCEEVNE Ved vurdering af udviklingen i Danmarks lønkonkurrenceevne er det afgørende, om de danske lønninger er steget hurtigere end hos vores konkurrenter. Det har været tilfældet næsten uafbrudt siden midten af 19erne, jf. figur 1. LØNSTIGNINGSTAKT I DANMARK OG UDLANDET Figur 1 Pct., år-år 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1, Danmark Udland Anm.: Timeløn for industriarbejdere. Udland omfatter de 25 lande, der indgår i Nationalbankens reale effektive valutakurser. Lønudviklingen i de 25 lande er sammenvejet med vægte fra det effektive kronekursindeks. Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik og OECD.

8 3 Udviklingen i den danske lønkonkurrenceevne kan sammenfattes i ét mål ved at sætte dansk løn pr. arbejdstime i forhold til sammenvejet udenlandsk løn pr. arbejdstime omregnet til samme valuta ved hjælp af den effektive kronekurs. Dette mål, den relative timeløn, tager både højde for den relative timeløn og for valutakursens udvikling. Et sådant indeks for den relative timeløn i samme valuta er steget de sidste mange år, jf. figur 2. Det afspejler både, at vores lønninger er steget hurtigere end i udlandet, og at kronen er styrket i perioden. Målt ved den relative løn har Danmark tabt lønkonkurrenceevne i størrelsesordenen 18 pct. fra 1995 til midten af DANSK LØN I FORHOLD TIL UDENLANDSK LØN Figur 2 Indeks, 1995 = Relativ løn Relative enhedslønomkostninger Anm.: Relativ timeløn for industriarbejdere og relative enhedslønomkostninger for industrien opgjort som henholdsvis dansk løn og danske enhedslønomkostninger i forhold til udenlandets omregnet til fælles valuta vha. den effektive kronekurs. Udland omfatter de 25 lande, der indgår i Nationalbankens reale effektive valutakurser. Sidste observation er 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, OECD og Danmarks Nationalbank. Hvis man ud over løn og valutakurs også vil tage højde for, at landenes produktivitetsudvikling er forskellig, kan man sammenholde lønomkostningen pr. produceret enhed, enhedslønomkostningerne, i Danmark med den tilsvarende i udlandet omregnet til samme valuta ved brug af den effektive kronekurs. Dette mål for lønkonkurrenceevnen tager både højde for kronens styrke, den relative løn og den relative produktivitet mellem Danmark og udlandet. De danske enhedslønomkostninger er steget ca. 35 pct. mere end i udlandet siden 1995, jf. figur 2. Målt på denne måde er vores lønkonkurrenceevne dermed forværret endnu mere end målt ved den relative løn. Det afspejler, at produktiviteten i Danmark har udviklet sig svagere end i udlandet de seneste år. Selv om produktiviteten skulle vokse i de kommende år og trække de danske enhedslønomkostninger nedad, er der således et stort efterslæb fra tidligere år at indhente.

9 4 DANSK EKSPORTFORMÅEN For at måle, hvor godt den danske eksport har klaret sig, kan man sammenligne væksten i den danske eksport med eksportvæksten hos lande, der i økonomisk henseende minder om Danmark. Alternativt kan man følge udviklingen i dansk eksports markedsandel opgjort som dansk eksport i forhold til eksportmarkedets størrelse. Eksportmarkedets størrelse opgøres i dette papir som den vægtede sum af importen i vores aftagerlande, jf. boks 1. Markedsandelen kan splittes op i delmarkeder, fx kan den danske markedsandel i Tyskland opgøres som dansk eksport til Tyskland i forhold til Tysklands samlede import. Hvis dansk eksport er vokset på et marked, som er vokset endnu mere, vil Danmark have mistet markedsandele. Omvendt vil dansk eksport vinde markedsandele i en situation, hvor vores eksport falder, og eksportmarkedet skrumper endnu mere. Globalisering og øget arbejdsdeling har medført, at de "gamle" i- lande importerer mere end tidligere bl.a. fra vækstøkonomier som Indien og Kina. Det har medvirket til, at eksportmarkedet, dvs. nævneren i markedsandelsberegningen, er vokset hurtigt. Samtidig er konkurrencen fra vækstøkonomierne løbende intensiveret. Det har alt andet lige trukket markedsandelen nedad for de "gamle" i-lande. Eksportformåen kan måles enten i mængde eller i værdi. Mængdeopgørelsen er relevant for real BNP og beskæftigelse, mens opgørelsen i værdi er relevant for betalingsbalancen og vores forbrugsmuligheder. Opgørelsen af eksportformåen i værdi er mere sikker end i mængder. Det skyldes, at det er svært at opgøre prisen på vores eksport og priserne på udlandets import, de såkaldte deflatorer. Data for den samlede eksport og import af varer og tjenester i mængder kan findes i nationalregnskabet. For industrieksport og import i mængder er det mere vanskeligt at finde god statistik, som er sammenlignelig på tværs af lande. Ofte anvendes såkaldte kvantumindeks eller enhedsværdiindeks, dvs. prisen pr. kilo eller prisen pr. styk eksempelvis prisen pr. computer til at omregne fra værdi til mængde. Her tages dog ikke højde for, at kvaliteten af en vare kan variere på tværs af samme varetype og over tid. OECD opgjorde frem til 2003 sammenlignelige data for industrieksporten i faste priser i OECD-lande. I dette arbejdspapir forlænges denne serie for Danmark med udviklingen i industrieksporten i faste priser i henhold til Nationalbankens MONA-databank, mens den for de øvrige lande forlænges med væksten i den samlede vareeksport i henhold til OECDs Monthly Statistics of International Trade. Da den mængdemæssige opgørelse af industrieksporten er særlig usikker, belyser vi i dette arbejdspapir den mængdemæssige danske eksportformåen både for den samlede eksport af varer og tjenester og for industrieksport alene. I løbende priser er statistikken for industrieksporten mere sikker. I løbende priser nøjes vi derfor med at analysere sammenhængen mellem lønkonkurrenceevne og eksportformåen for industrien.

10 5 OPGØRELSE AF EKSPORTENS MARKEDSANDEL Boks 1 Dansk eksports markedsandel angiver Danmarks eksport i forhold til eksportmarkedets størrelse. Eksportmarkedets størrelse kan måles som den vægtede sum af importen i de lande, Danmark eksporterer til. Da det ikke har været muligt at finde data for importen i samtlige Danmarks aftagerlande, opgøres eksportmarkedet i dette arbejdspapir som den vægtede sum af importen i Danmarks aftagerlande i OECD. OECD-lande tegnede sig i 2008 for 80 pct. af den danske eksport af industrivarer. Som vægte i den mængdemæssige opgørelse af eksportmarkedets størrelse bruges Danmarks andel af den samlede import i det pågældende land i år Hvis 2 pct. af den samlede eksport til Tyskland kom fra Danmark i år 2005, vil det tyske bidrag til det danske eksportmarked være 0,02 gange den tyske importmængde i det pågældende år. Det samlede danske eksportmarked, DK_XMKT, vil være bestemt som: N DK, i,2005 DK _ XMKTt = * M total, i, t i= 1 X total, i, 2005 X,hvor X DK, i, 2005 er Danmarks eksport i år 2005 til land i opgjort i dollar, X total,i, 2005 er den samlede eksport fra hele verden til land i i år 2005 opgjort i dollar, (X DK, i, 2005 / X total,i, 2005 ) er den faste vægt til land i ved opgørelse af eksportmarkedet, og M total,i,t er land i's samlede import på tidspunkt t opgjort i 2005-dollar. Denne metode til at opgøre eksportmarkedets størrelse anvendes også af OECD. 1 Dansk eksports markedsandel på tidspunkt t kan således defineres som X DK, t DK _ MAt = DK _ XMKT t,hvor X DK,t er den totale danske eksport på tidspunkt t, og DK_XMKT t er eksportmarkedets størrelse på tidspunkt t. Opgørelsen af markedsandele betyder, at hvis Danmark i 2005 tegnede sig for 2 pct. af Tysklands import, vil en vækst i den tyske import på fx 10 pct. alt andet lige skulle modsvares af en dansk eksportfremgang på 0,02 * 0,1= 0,2 pct., for at Danmark kan fastholde sin andel af det samlede eksportmarked. Eksportmarkedets størrelse og markedsandelen for dansk eksport i mængder beregnes og analyseres i dette papir både for Danmarks samlede eksport af varer og tjenester og for industrieksporten alene. Datagrundlaget for den samlede eksport af varer og tjenester er OECD's Economic Outlook database nr. 86 fra december Datagrundlaget for industrieksportens markedsandel er OECD's Economic Outlook database nr. 73 fra juni For årene efter 2002 er serien for den danske industrieksport i mængder forlænget med væksten i industrieksporten i faste priser hentet fra Nationalbankens MONA-databank fra november Serierne for udlandets industrieksport i faste priser er i årene efter 2002 forlænget med væksten i det pågældende lands vareeksport i mængder ifølge OECD's Monthly Statistics of International Trade. 2 Hvor denne ikke har været tilgængelig er anvendt data for vareeksport i faste priser i henhold til Eurostat. Eksportmarkedets størrelse for industrivarer er hentet fra OECD's Economic Outlook database nr. 73 fra juni 2003 for årene frem til 2002 og er herefter forlænget med væksten i eksportmarkedet for varer og tjenester i alt. Senere i arbejdspapiret belyses udviklingen i dansk eksports markedsandele i løbende priser. Her er dansk eksport i løbende priser sat i forhold til eksportmarkedets størrelse i løbende priser opgjort som den vægtede sum af importen i løbende priser i vores samhandelslande i OECD. Som vægte er anvendt eksportvægte fra 2004, dvs. andelen af den danske eksport, som gik til det pågældende land i Det bør bemærkes, at måling af eksportformåen på baggrund af markedsandele indebærer en antagelse om, at danske eksportører alene konkurrerer med andre landes eksportører og ikke med producenter på hjemmemarkedet. Eksempelvis vil vores markedsandel i Tyskland alene måle, hvor godt vi klarer os i konkurrencen med andre eksportører til Tyskland, og ikke hvor godt vi klarer os i forhold til tyske producenter. 1 2 Jf. OECD Economic Outlook Database Inventory. OECD-landenes industrieksport og samlet vareeksport har i perioden været forholdsvis tæt korreleret.

11 6 LØNKONKURRENCEEVNE OG EKSPORTFORMÅEN I MÆNGDER Samlet eksport af varer og tjenester Danmarks samlede eksport af varer og tjenester i mængder er siden 1995 vokset med gennemsnitligt ca. 4 pct. om året. Den danske eksportpræstation havner dermed i midterfeltet blandt nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 3. EKSPORTMÆNGDE FOR VARER OG TJENESTER Figur 3 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, Economic Outlook 86-databank. Importmængden i udlandet er imidlertid vokset endnu hurtigere i perioden, så dansk eksport har tabt markedsandele. Globaliseringen kan formentlig forklare en del af tabet af danske markedsandele i mængder. Danmark er da heller ikke det eneste i-land, som har tabt markedsandele i mængder de sidste år. Norge, Storbritannien, Frankrig og USA har også lidt tab i perioden, mens eksempelvis Sverige og Holland stort set har formået at opretholde deres markedsandele i mængder trods den øgede globalisering, jf. figur 4.

12 7 VARE- OG TJENESTEEKSPORTENS MARKEDSANDEL I MÆNGDER FOR UDVALGTE LANDE Figur 4 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Årlige observationer. Kilde: OECD, Economic Outlook no. 86 databank. Tyskland har ligefrem formået at vinde andele af eksportmarkedet siden midten af 19'erne. I samme periode er de tyske enhedslønomkostninger holdt i ave, jf. figur 5. Derimod er enhedslønomkostningerne steget betydeligt i Danmark, Storbritannien og Norge, som også har klaret sig forholdsvist dårligt på eksportmarkedet. ENHEDSLØNOMKOSTNINGER FOR HELE ØKONOMIEN Figur 5 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Årlige observationer. Kilde: OECD, Economic Outlook no. 86-databank. Lande med høj vækst i enhedslønomkostningerne har generelt lidt større tab af markedsandele i perioden siden 1995, jf. figur 6, som omfatter Danmark og 14 af vores største aftagerlande. Samme tendens gør sig gældende, hvis man i stedet sammenholder vækst i markedsandele og timelønstigninger i perioden.

13 8 GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST, Figur 6 Markedsandel i mængder for vare- og tjenesteeksport 1 Tyskland Finland Østrig Spanien 0 Pct Sverige Holland Pct. Belgien Frankrig USA Storbritannien Canada Australien Danmark Norge -5 Italien Enhedslønomkostninger for hele økonomien Anm.: Japan er udeladt af figuren, da strukturelle forhold i Japan, herunder ændring af produktionsprocesser og udflytning af dele af produktionen til andre asiatiske lande, betyder, at markedsandelen ikke er en særlig retvisende indikator for den japanske eksportformåen i perioden, jf. ECB (2005). Kilde: OECD, Economic Outlook no. 86-databank og egne beregninger. Industrieksport Den danske industrieksport i mængder voksede støt fra 1995 til midten af I den sidste del af 2008 blev Danmarks industrieksport ramt af det internationale økonomiske tilbageslag, og industrieksporten faldt betydeligt ligesom i andre lande. I perioden fra 1995 til midten af 2009 er industrieksporten i mængder øget med i alt 50 pct. Det er noget mindre end i flere af de lande, der i økonomisk henseende minder om Danmark, jf. figur 7. INDUSTRIEKSPORT I MÆNGDER FRA UDVALGTE LANDE Figur 7 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Efter 2002 er industrieksporten i mængder forlænget med væksten i den samlede vareeksport i mængder. For Danmark er industrieksporten i mængder forlænget med væksten i industrieksporten ifølge MONA-data, jf. boks 1. Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, Economic Outlook no. 73, Monthly Statistics of International Trade og MONA-databank.

14 9 Tysk industrieksport har, ligesom det var tilfældet for den samlede eksport af varer og tjenester, klaret sig relativt godt siden midten af 19'erne og har opretholdt sin andel af eksportmarkedet trods øget konkurrence fra de nye vækstøkonomier, jf. figur 8. I samme periode har Danmark tabt ca. en fjerdedel af sin andel af eksportmarkedet for industrivarer. Det er 10 pct. mere end for den samlede eksport af varer og tjenester. Det skal ses i lyset af, at den danske eksport af tjenester, herunder især søfragt, er vokset hurtigt i perioden i takt med, at den danske handelsflåde er udvidet. Tabet af markedsandele for industrivarer har imidlertid været endnu større i Norge og Storbritannien. UDVALGTE LANDES INDUSTRIEKSPORTMARKEDSANDEL I MÆNGDER Figur 8 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Markedsandel beregnet som industrieksport i mængder i forhold til eksportmarkedet for industrivarer i mængder. Fra 2003 er industrieksporten i faste priser fremskrevet med væksten i industrieksporten ifølge MONA-databank for Danmark og med væksten i vareeksportmængden for andre lande. Eksportmarkedet for industrieksport er for alle lande fremskrevet med væksten i eksportmarkedet for varer og tjenester i perioden efter 2002, jf. boks 1. Årlige observationer. Kilde: OECD, Economic Outlook no. 73 og 86, OECD Monthly Statistics of International Trade, Eurostat, MONA-databank og egne beregninger. Landene med det største tab af markedsandele, Storbritannien, Norge og Danmark, har i samme periode oplevet en relativt høj vækst i enhedslønomkostningerne i industrien, jf. figur 9.

15 10 ENHEDSLØNOMKOSTNINGER I INDUSTRIEN Figur 9 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Årlige observationer. Kilde: OECD, EO-86-databank, Danmarks Statistik og egne beregninger. For industrivarer anes også en negativ sammenhæng mellem vækst i enhedslønomkostninger og markedsandele på tværs af vores vigtigste samhandelslande, jf. figur 10, men den er mindre tydelig end for den samlede eksport. Den negative tendens findes også, hvis man i stedet ser på sammenhængen mellem vækst i markedsandele og lønomkostninger i perioden. Finland skiller sig ud ved, at landets markedsandel samtidig med, at lønkonkurrenceevnen er forbedret. Det skal ses i lyset af, at det finske eksportmarked er vokset særligt hurtigt i årene siden GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST Figur 10 Pct. 2 Industrieksportens markedsandel i mængder Østrig 1 Tyskland Holland 0 Pct Spanien -1 Sverige USA Frankrig -2 Australien Belgien Danmark -3 Storbritannien Norge Finland Canada -4 Italien -5 Enhedslønomkostninger i industrien Anm.: Omfatter Danmark og 14 af vores største samhandelslande dog ekskl. Japan, jf. anm. til figur 6. Kilde: OECD, Economic Outlook no. 73 og 86, OECD Monthly Statistics of International Trade, Eurostat, MONA-databank og egne beregninger. Set over en længere periode, er den danske lønkonkurrenceevne trendmæssigt forringet siden begyndelsen af 1980erne, jf. figur 11. Bemærk at relativ løn i denne figur er vist som udenlandsk i forhold til dansk løn, så et fald udtrykker, at lønkonkurrenceevnen er svækket. Svækkelsen af

16 11 den danske lønkonkurrenceevne har været ledsaget af et tilsvarende trendmæssigt fald i industrieksportens markedsandel, jf. figur 11. MARKEDSANDEL OG LØNKONKURRENCEEVNE FOR DANSK INDUSTRIEKSPORT Figur 11 Indeks, 1995= Lønkonkurrenceevne (udenlandsk/dansk løn) Industrieksportens markedsandel i mængder Anm.: Udlandets løn er sammenvejet med vægte fra Nationalbankens reale effektive kronekursindeks. Alternativt kan man anvende markedsandelskonforme vægte, jf. Pedersen (2004), men det vil næppe gøre den store forskel. Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Renser man begge serier for deres negative trend, er sammenhængen mellem lønkonkurrenceevne og markedsandel fortsat tydelig, jf. figur 12. Samvariationen er dog mindre tydelig i midten af 19'erne. Det skal ses i lyset af den tyske genforening. I årene umiddelbart efter genforeningen formåede dansk eksport at vinde andele af det tyske marked formentlig på grund af Østtysklands geografiske nærhed til Danmark. 1 AFVIGELSE FRA TREND I DANSK MARKEDSANDEL OG LØNKONKURRENCEEVNE Figur 12 Afvigelse fra trend 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0, Industrieksportens markedsandel i mængder Lønkonkurrenceevne Anm.: Afvigelse fra lineær trend. Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, Danmarks Statistik, MONA-databank og egne beregninger. Ved at se på afvigelserne fra den negative trend i markedsandelen fremgår det også, at dansk industrieksport tidligere har klaret sig rela- 1 Se også Nielsen (1999).

17 12 tivt godt i en international lavkonjunktur, jf. figur 13. Forklaringen er formentlig, at en stor del af den danske industrieksport udgøres af varer, som er mindre følsomme over for omslag i de internationale konjunkturer, eksempelvis medicin og energiteknologi. Det indebærer dog også, at dansk industrieksport har tendens til at tabe flere markedsandele end normalt i et internationalt opsving. MARKEDSANDEL I MÆNGDER OG INTERNATIONALE KONJUNKTURER Figur 13 Afvigelse fra trend 0,2 Pct. af BNP 4 0,1 2 0,0 0-0,1-2 -0,2-4 -0, Markedsandel for industrieksport i mængder Produktionsgab i OECD (højre) Anm.: Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, MONA og egne beregninger. Tab af markedsandele i mængder betyder derfor ikke nødvendigvis tab af markedsandele i værdi. Tab af markedsandele i mængder vil blive helt eller delvist opvejet, hvis den tilbageværende eksportmængde sælges til priser, som stiger hurtigere end priserne på eksportmarkedet generelt. Danske virksomheder har over en lang periode været gode til at få afsat deres produkter til relativt høje priser på verdensmarkedet. Eksempelvis har danske virksomheder evnet at producere produkter, hvor prisen i en periode har spillet en mindre vigtig rolle. Samtidig er priserne på eksportmarkedet holdt i ave af øget konkurrence fra vækstøkonomierne. Den relativt gunstige danske prisudvikling afspejler sig bl.a. ved, at Danmarks bytteforhold er forbedret siden begyndelsen af 1980'erne, jf. figur 14. Siden 2004 er bytteforholdsforbedringen for varer imidlertid ophørt, når man ser bort fra energi. Sammenlignet med andre "gamle" i-lande har bytteforholdsforbedringen heller ikke været imponerende de senere år, jf. figur 14.

18 13 BYTTEFORHOLD Figur 14 Bytteforhold for Danmark Indeks, 1995 = Varer og tjenester Varer ekskl. energi Bytteforhold for varer og tjenester ekskl. råvarer Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Frankrig Storbritannien Sverige USA Holland Anm.: Bytteforholdet opgjort som pris på eksport i forhold til pris på import. I figuren til venstre er observationerne kvartalsvise, mens de er årlige i figuren til højre. I figuren til højre er der for 2009 tale om et skøn fra OECD. Norge er udeladt af figuren til venstre. Det norske bytteforhold er forbedret med 50 pct. i perioden, hvilket skal ses i lyset af udviklingen på energipriserne. Kilde: MONA-databank og OECD, EO-86-databank. LØNKONKURRENCEEVNE OG INDUSTRIEKSPORTFORMÅEN I VÆRDI Værdien af den danske industrieksport er fordoblet siden 1995, hvoraf omtrent halvdelen af fremgangen kan tilskrives vækst i mængder, mens den resterende halvdel har baggrund i højere eksportpriser. Sammenlignet med andre lande har den danske industrieksport klaret sig bedre i løbende priser end i mængder. Den danske industrieksport i løbende priser er siden 1995 vokset langsommere end i Tyskland, men hurtigere end i fx Norge, Sverige og Storbritannien, jf. figur 15. Sammenlignet med euroområdet har væksten været omtrent den samme i perioden. INDUSTRIEKSPORT I LØBENDE PRISER Figur 15 Indeks, 1995= Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Eksport i USD for SITC-gruppe 5-9. Sæsonkorrigerede, kvartalsvise observationer. Sidste observation er 3. kvartal Kilde: OECD, Monthly Statistics of International Trade. Siden 1995 er eksportmarkedet i løbende priser vokset hurtigere end vores industrieksport. Dansk industrieksport har således tabt markedsandele både i løbende og faste priser i denne periode, jf. figur 16. Det er især på det tyske marked, at Danmark har tabt markedsandele siden Dansk industrieksport vandt markedsandele i Tyskland i årene umiddelbart efter den tyske genforening, men siden har den danske industrieksport tabt tysk terræn. Det er delvist blevet modsvaret af, at dansk industrieksport har vundet markedsandele på det amerikanske

19 14 INDUSTRIEKSPORTENS MARKEDSANDEL Figur 16 Indeks, 1995 = Markedsandel, mængde Markedsandel, værdi Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. marked drevet af fremgang i eksporten af bl.a. medicin og vindmøller til USA. I løbende priser har Danmark tabt markedsandele i størrelsesordenen 13 pct. siden Tabet i værdi har således kun været halvt så stort som i mængder. Forskellen i løbet af perioden skyldes hovedsageligt, at dansk industrieksport har formået at vinde markedsandele under den seneste internationale lavkonjunktur, mens vores markedsandel i mængder er fortsat med at falde. Den danske industrieksport i værdi har, ligesom det har været tilfældet for opgørelsen i mængder, tendens til at klare sig relativt godt i en international lavkonjunktur, jf. figur 17. INDUSTRIEKSPORTENS MARKEDSANDEL OG INTERNATIONALE KONJUNKTURER Figur 17 Indeks, 1995 = 108 Pct. af BNP Markedsandel i løbende priser Produktionsgab i OECD-lande (højre) -8 Anm.: Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, MONA, Danmarks Statistik og egne beregninger. I løbende priser har dansk industrieksport stort set opretholdt sin markedsandel i forhold til niveauet i midten af 1980'erne. Det afspejler pri-

20 15 mært, at markedsandelen i løbende priser steg fra Siden er markedsandelen i værdi trendmæssigt faldet ligesom markedsandelen i mængder. Det er svært grafisk at se en sammenhæng mellem industrieksportens markedsandel i løbende priser og lønkonkurrenceevnen over hele perioden , jf. figur 18. Teoretisk kan man argumentere, at lønkonkurrenceevnen på sigt vil påvirke mængderne så meget, at det før eller siden vil slå igennem på markedsandelen i værdi. I næste afsnit undersøges det ved at estimere en simpel model, om ændringer i lønkonkurrenceevnen i samme og tidligere år kan bidrage signifikant til at forklare ændringer i markedsandelen i værdi. INDUSTRIEKSPORTENS MARKEDSANDEL I LØBENDE PRISER OG LØNKONKURRENCEEVNE Figur 18 Indeks, 1995 = Markedsandel i løbende priser Lønkonkurrenceevne (udenlandsk/dansk løn) Anm.: Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal 2009 for markedsandel og 3. kvartal 2009 for lønkonkurrenceevne. Kilde: MONA, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Empirisk analyse på tværs af lande og industrier I det følgende estimeres en simpel model, hvor ændringer i markedsandelen i værdi søges forklaret ved ændringer i lønkonkurrenceevnen i samme og tidligere år. Modellen og den empiriske analyse er inspireret af Carlin, Glyn og Manning (2002) og er baseret på data fra OECD's STructural ANalysis (STAN)-database. STAN-databasen indeholder data for eksport i løbende priser, bruttoværditilvækst, beskæftigelse og lønsum fordelt på OECD-lande og industrisektorer og giver dermed mulighed for at sammenligne lønkonkurrenceevnens betydning for eksportens formåen i værdi på tværs af industrisektorer og lande. Datasættet, som ligger til grund for analysen, indeholder årlige data for markedsandele og relative enhedslønomkostninger for 13 lande og 10 delindustrier i perioden 1970 til De 13 lande i datasættet er, udover Danmark, Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA, Frankrig, Holland, Norge, Italien, Japan, Belgien, Finland og Canada. De 10 industrisektorer er listet og afgrænset i appendiks A. Eksportens formåen måles i denne empiriske analyse på en anden måde end tidligere i papiret pga. datamæssige begrænsninger. I stedet for at sætte værdien af dansk eksport i forhold til en vægtet sum af importen i vores aftagerlande sættes værdien af dansk industrieksport i forhold til værdien af den totale industrieksport fra de 13 OECD-lande, jf.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk eksport er bedre end sit rygte

Dansk eksport er bedre end sit rygte Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig,

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Dekomponering af nettoeksporten

Dekomponering af nettoeksporten Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2010 67

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2010 67 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2010 67 Duy T. Huynh-Olesen, Kamilla Kristensen og Johanne Dinesen Riishøj Danmarks Nationalbank, København Eksportformåen og lønkonkurrenceevne Marts 2010 The Working

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne

Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

Stigende markedsandele for dansk eksport

Stigende markedsandele for dansk eksport Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne Brugerhåndbog Del IX Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne September 1999 Formodel til markedsandel og konkurrenceevne 3 Modulet MAKE: Markedsandel og konkurrenceevne. 1. Indledning

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere