Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne"

Transkript

1 econstor Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 67 Provided in Cooperation with: Danmarks Nationalbank, Copenhagen Suggested Citation: Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen (2010) : Eksportformåen og lønkonkurrenceevne, Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 67 This Version is available at: Nutzungsbedingungen: Die ZBW räumt Ihnen als Nutzerin/Nutzer das unentgeltliche, räumlich unbeschränkte und zeitlich auf die Dauer des Schutzrechts beschränkte einfache Recht ein, das ausgewählte Werk im Rahmen der unter nachzulesenden vollständigen Nutzungsbedingungen zu vervielfältigen, mit denen die Nutzerin/der Nutzer sich durch die erste Nutzung einverstanden erklärt. Terms of use: The ZBW grants you, the user, the non-exclusive right to use the selected work free of charge, territorially unrestricted and within the time limit of the term of the property rights according to the terms specified at By the first use of the selected work the user agrees and declares to comply with these terms of use. zbw Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft Leibniz Information Centre for Economics

2 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Duy T. Huynh-Olesen, Kamilla Kristensen og Johanne Dinesen Riishøj Danmarks Nationalbank, København Eksportformåen og lønkonkurrenceevne Marts 2010

3 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Communication Desk, Havnegade 5, DK-1093 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

4 Eksportformåen og lønkonkurrenceevne Duy T. Huynh-Olesen, Kamilla Kristensen og Johanne Dinesen Riishøj Danmarks Nationalbank Havnegade 5 DK-1093 København K Tlf Marts 2010

5 Resumé Arbejdspapiret belyser sammenhængen mellem eksportformåen og lønkonkurrenceevne i industrien. Analyser i papiret viser, at der blandt i- lande i perioden siden 1995 har været tendens til, at lande med størst forværring af lønkonkurrenceevnen har klaret sig relativt dårligst på eksportmarkedet målt i mængder. Data for Danmark viser, at vores tab af markedsandele i mængder har været særligt stort i tider, hvor de danske lønomkostninger er steget mærkbart mere end i udlandet. I løbende priser er sammenhængen mellem eksportformåen og lønkonkurrenceevne i Danmark mindre tydelig. Det gælder både for dansk industrieksport i alt og for industrisektorer. En empirisk analyse på tværs af lande og industrisektorer viser, at den danske industrieksport er mindre følsom over for ændringer i lønkonkurrenceevnen end eksporten fra vores største aftagerlande Tyskland, Sverige og Storbritannien. Abstract The working paper investigates the relationship between export performance and wage competitiveness in the manufacturing sector. Analyses in the paper show that among industrialised countries for the period since 1995 countries with the greatest deterioration in wage competitiveness have also had a tendency to do relatively poorly in the export market measured in volumes. Data for Denmark show that our loss of export market shares in volumes has been particularly high in times when the Danish labour costs have risen significantly more than abroad. When looking at current prices, the link between export performance and wage competitiveness in the Danish manufacturing sector is less clear. This applies to both the Danish manufactured exports in total, and to industrial sectors. An empirical analysis based on data across countries, industrial sectors and time shows that the Danish manufactured exports are less sensitive to changes in wage competitiveness than that of our main trading partners Germany, Sweden and United Kingdom.

6 1 Eksportformåen og lønkonkurrenceevne INDLEDNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert fjerde job direkte eller indirekte afhænger af eksport, og hvor eksporten af varer og tjenester udgør godt halvdelen af det reale danske bruttonationalprodukt, BNP. Eksporten har således stor betydning for vores beskæftigelse, produktion og indkomstskabelse. Eksporten påvirkes af mange forskellige faktorer. Formålet med dette arbejdspapir er at belyse, hvor meget lønkonkurrenceevnen betyder for den danske eksportformåen på makroniveau. Arbejdspapiret fokuserer på sammenhængen mellem lønkonkurrenceevne og eksportformåen i industrien. Industrieksporten tegner sig i dag for omkring tre fjerdedele af Danmarks vareeksport og for ca. halvdelen af vores samlede eksport. Ca. to tredjedele af Danmarks industriproduktion afsættes på eksportmarkedet i dag, og omtrent to ud af tre jobs i industrien er skabt som følge af eksport. I analyserne ses der dermed så vidt muligt bort fra sektorer som landbrug, søfragt og energiproduktion, hvor der ikke bruges lige så meget arbejdskraft i produktionen, og hvor lønkonkurrenceevnen spiller en mindre vigtig rolle for eksporten. Arbejdspapiret starter med at belyse dansk eksportformåen i mængder og lønkonkurrenceevnens betydning for denne med fokus på perioden Da opgørelse af industrieksporten i mængder er særlig usikker, belyser arbejdspapiret både sammenhængen mellem eksport i mængder og lønkonkurrenceevnen for den samlede økonomi og for industrien alene. Herefter analyseres den danske industrieksports formåen i løbende priser og lønkonkurrenceevnens betydning for denne. I løbende priser findes mere detaljerede data, som også gør det muligt at analysere sammenhængen mellem lønkonkurrenceevne og eksportformåen for enkelte industrisektorer og på tværs af lande. Således undersøges sammenhængen mellem eksportformåen og lønkonkurrenceevne på tværs af industrisektorer og lande, og den danske industrieksports lønomkostningsfølsomhed sammenlignes med vores største samhandelslandes. Globaliseringen og den øgede konkurrence fra vækstøkonomier har medvirket til, at dansk eksport, ligesom flere andre i-lande, trendmæssigt har tabt markedsandele i mængder de seneste mange år. Analyserne viser, at det mængdemæssige tab for industrieksporten har været større end for Danmarks samlede eksport af varer og tjenester, som også omfatter fx søfragt og energiproduktion. Dansk industrieksports tab af markedsandele i mængder har været forholdsvist stort sammenlignet med en række andre lande, der i økonomisk henseende minder om Danmark. Blandt disse lande har der i perioden siden 1995 været tendens til, at landene med størst forværring af lønkonkurrenceevnen har klaret sig relativt dårligst på eksportmarkedet. Data for Danmark for perioden siden begyndelsen af 1980'erne viser desuden, at vores tab af markedsandele har været særligt stort i tider, hvor de danske lønomkostninger er steget mærkbart mere end i udlandet. Resultaterne indikerer, at en forværring

7 2 af lønkonkurrenceevnen hæmmer industrieksporten i mængder og således også den reale produktion og beskæftigelsen herhjemme. I løbende priser har Danmark også tabt markedsandele de seneste år, mens vores lønkonkurrenceevne er forværret. Tabet i løbende priser har dog ikke været lige så stort som i mængder. Det afspejler, at priserne på vores eksport er steget mere end priserne på eksportmarkedet generelt. For perioden siden midten af 1980'erne er sammenhængen mellem Danmarks lønkonkurrenceevne og industrieksportformåen i løbende priser ikke særlig tydelig. Det gælder både for dansk industrieksport i alt og for industrisektorer. En empirisk analyse på tværs af lande og industrisektorer viser da også, at den danske industrieksport er mindre følsom over for ændringer i lønkonkurrenceevnen end vores største aftagerlande Tyskland, Sverige og Storbritannien. Trods dette har lønkonkurrenceevnen makroøkonomisk betydning. Dels er det begrænset, hvor høj en pris et produkt kan bære, og dermed hvor store omkostningerne kan være, uden at det på sigt rammer afsætningen og presser virksomhedernes indtjening. Desuden har de højere danske lønstigninger været ledsaget af udflytning af arbejdspladser til udlandet og fald i antallet af arbejdspladser i industrien i Danmark. Fortsat højere løn- og prisstigninger i Danmark udelukker ikke fremgang på eksportmarkedet, balance på handel med udlandet og høj beskæftigelse herhjemme, men det øger behovet for innovation, produktivitetsfremskridt og omstillingsparathed i det danske samfund. LØNKONKURRENCEEVNE Ved vurdering af udviklingen i Danmarks lønkonkurrenceevne er det afgørende, om de danske lønninger er steget hurtigere end hos vores konkurrenter. Det har været tilfældet næsten uafbrudt siden midten af 19erne, jf. figur 1. LØNSTIGNINGSTAKT I DANMARK OG UDLANDET Figur 1 Pct., år-år 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1, Danmark Udland Anm.: Timeløn for industriarbejdere. Udland omfatter de 25 lande, der indgår i Nationalbankens reale effektive valutakurser. Lønudviklingen i de 25 lande er sammenvejet med vægte fra det effektive kronekursindeks. Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik og OECD.

8 3 Udviklingen i den danske lønkonkurrenceevne kan sammenfattes i ét mål ved at sætte dansk løn pr. arbejdstime i forhold til sammenvejet udenlandsk løn pr. arbejdstime omregnet til samme valuta ved hjælp af den effektive kronekurs. Dette mål, den relative timeløn, tager både højde for den relative timeløn og for valutakursens udvikling. Et sådant indeks for den relative timeløn i samme valuta er steget de sidste mange år, jf. figur 2. Det afspejler både, at vores lønninger er steget hurtigere end i udlandet, og at kronen er styrket i perioden. Målt ved den relative løn har Danmark tabt lønkonkurrenceevne i størrelsesordenen 18 pct. fra 1995 til midten af DANSK LØN I FORHOLD TIL UDENLANDSK LØN Figur 2 Indeks, 1995 = Relativ løn Relative enhedslønomkostninger Anm.: Relativ timeløn for industriarbejdere og relative enhedslønomkostninger for industrien opgjort som henholdsvis dansk løn og danske enhedslønomkostninger i forhold til udenlandets omregnet til fælles valuta vha. den effektive kronekurs. Udland omfatter de 25 lande, der indgår i Nationalbankens reale effektive valutakurser. Sidste observation er 3. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, OECD og Danmarks Nationalbank. Hvis man ud over løn og valutakurs også vil tage højde for, at landenes produktivitetsudvikling er forskellig, kan man sammenholde lønomkostningen pr. produceret enhed, enhedslønomkostningerne, i Danmark med den tilsvarende i udlandet omregnet til samme valuta ved brug af den effektive kronekurs. Dette mål for lønkonkurrenceevnen tager både højde for kronens styrke, den relative løn og den relative produktivitet mellem Danmark og udlandet. De danske enhedslønomkostninger er steget ca. 35 pct. mere end i udlandet siden 1995, jf. figur 2. Målt på denne måde er vores lønkonkurrenceevne dermed forværret endnu mere end målt ved den relative løn. Det afspejler, at produktiviteten i Danmark har udviklet sig svagere end i udlandet de seneste år. Selv om produktiviteten skulle vokse i de kommende år og trække de danske enhedslønomkostninger nedad, er der således et stort efterslæb fra tidligere år at indhente.

9 4 DANSK EKSPORTFORMÅEN For at måle, hvor godt den danske eksport har klaret sig, kan man sammenligne væksten i den danske eksport med eksportvæksten hos lande, der i økonomisk henseende minder om Danmark. Alternativt kan man følge udviklingen i dansk eksports markedsandel opgjort som dansk eksport i forhold til eksportmarkedets størrelse. Eksportmarkedets størrelse opgøres i dette papir som den vægtede sum af importen i vores aftagerlande, jf. boks 1. Markedsandelen kan splittes op i delmarkeder, fx kan den danske markedsandel i Tyskland opgøres som dansk eksport til Tyskland i forhold til Tysklands samlede import. Hvis dansk eksport er vokset på et marked, som er vokset endnu mere, vil Danmark have mistet markedsandele. Omvendt vil dansk eksport vinde markedsandele i en situation, hvor vores eksport falder, og eksportmarkedet skrumper endnu mere. Globalisering og øget arbejdsdeling har medført, at de "gamle" i- lande importerer mere end tidligere bl.a. fra vækstøkonomier som Indien og Kina. Det har medvirket til, at eksportmarkedet, dvs. nævneren i markedsandelsberegningen, er vokset hurtigt. Samtidig er konkurrencen fra vækstøkonomierne løbende intensiveret. Det har alt andet lige trukket markedsandelen nedad for de "gamle" i-lande. Eksportformåen kan måles enten i mængde eller i værdi. Mængdeopgørelsen er relevant for real BNP og beskæftigelse, mens opgørelsen i værdi er relevant for betalingsbalancen og vores forbrugsmuligheder. Opgørelsen af eksportformåen i værdi er mere sikker end i mængder. Det skyldes, at det er svært at opgøre prisen på vores eksport og priserne på udlandets import, de såkaldte deflatorer. Data for den samlede eksport og import af varer og tjenester i mængder kan findes i nationalregnskabet. For industrieksport og import i mængder er det mere vanskeligt at finde god statistik, som er sammenlignelig på tværs af lande. Ofte anvendes såkaldte kvantumindeks eller enhedsværdiindeks, dvs. prisen pr. kilo eller prisen pr. styk eksempelvis prisen pr. computer til at omregne fra værdi til mængde. Her tages dog ikke højde for, at kvaliteten af en vare kan variere på tværs af samme varetype og over tid. OECD opgjorde frem til 2003 sammenlignelige data for industrieksporten i faste priser i OECD-lande. I dette arbejdspapir forlænges denne serie for Danmark med udviklingen i industrieksporten i faste priser i henhold til Nationalbankens MONA-databank, mens den for de øvrige lande forlænges med væksten i den samlede vareeksport i henhold til OECDs Monthly Statistics of International Trade. Da den mængdemæssige opgørelse af industrieksporten er særlig usikker, belyser vi i dette arbejdspapir den mængdemæssige danske eksportformåen både for den samlede eksport af varer og tjenester og for industrieksport alene. I løbende priser er statistikken for industrieksporten mere sikker. I løbende priser nøjes vi derfor med at analysere sammenhængen mellem lønkonkurrenceevne og eksportformåen for industrien.

10 5 OPGØRELSE AF EKSPORTENS MARKEDSANDEL Boks 1 Dansk eksports markedsandel angiver Danmarks eksport i forhold til eksportmarkedets størrelse. Eksportmarkedets størrelse kan måles som den vægtede sum af importen i de lande, Danmark eksporterer til. Da det ikke har været muligt at finde data for importen i samtlige Danmarks aftagerlande, opgøres eksportmarkedet i dette arbejdspapir som den vægtede sum af importen i Danmarks aftagerlande i OECD. OECD-lande tegnede sig i 2008 for 80 pct. af den danske eksport af industrivarer. Som vægte i den mængdemæssige opgørelse af eksportmarkedets størrelse bruges Danmarks andel af den samlede import i det pågældende land i år Hvis 2 pct. af den samlede eksport til Tyskland kom fra Danmark i år 2005, vil det tyske bidrag til det danske eksportmarked være 0,02 gange den tyske importmængde i det pågældende år. Det samlede danske eksportmarked, DK_XMKT, vil være bestemt som: N DK, i,2005 DK _ XMKTt = * M total, i, t i= 1 X total, i, 2005 X,hvor X DK, i, 2005 er Danmarks eksport i år 2005 til land i opgjort i dollar, X total,i, 2005 er den samlede eksport fra hele verden til land i i år 2005 opgjort i dollar, (X DK, i, 2005 / X total,i, 2005 ) er den faste vægt til land i ved opgørelse af eksportmarkedet, og M total,i,t er land i's samlede import på tidspunkt t opgjort i 2005-dollar. Denne metode til at opgøre eksportmarkedets størrelse anvendes også af OECD. 1 Dansk eksports markedsandel på tidspunkt t kan således defineres som X DK, t DK _ MAt = DK _ XMKT t,hvor X DK,t er den totale danske eksport på tidspunkt t, og DK_XMKT t er eksportmarkedets størrelse på tidspunkt t. Opgørelsen af markedsandele betyder, at hvis Danmark i 2005 tegnede sig for 2 pct. af Tysklands import, vil en vækst i den tyske import på fx 10 pct. alt andet lige skulle modsvares af en dansk eksportfremgang på 0,02 * 0,1= 0,2 pct., for at Danmark kan fastholde sin andel af det samlede eksportmarked. Eksportmarkedets størrelse og markedsandelen for dansk eksport i mængder beregnes og analyseres i dette papir både for Danmarks samlede eksport af varer og tjenester og for industrieksporten alene. Datagrundlaget for den samlede eksport af varer og tjenester er OECD's Economic Outlook database nr. 86 fra december Datagrundlaget for industrieksportens markedsandel er OECD's Economic Outlook database nr. 73 fra juni For årene efter 2002 er serien for den danske industrieksport i mængder forlænget med væksten i industrieksporten i faste priser hentet fra Nationalbankens MONA-databank fra november Serierne for udlandets industrieksport i faste priser er i årene efter 2002 forlænget med væksten i det pågældende lands vareeksport i mængder ifølge OECD's Monthly Statistics of International Trade. 2 Hvor denne ikke har været tilgængelig er anvendt data for vareeksport i faste priser i henhold til Eurostat. Eksportmarkedets størrelse for industrivarer er hentet fra OECD's Economic Outlook database nr. 73 fra juni 2003 for årene frem til 2002 og er herefter forlænget med væksten i eksportmarkedet for varer og tjenester i alt. Senere i arbejdspapiret belyses udviklingen i dansk eksports markedsandele i løbende priser. Her er dansk eksport i løbende priser sat i forhold til eksportmarkedets størrelse i løbende priser opgjort som den vægtede sum af importen i løbende priser i vores samhandelslande i OECD. Som vægte er anvendt eksportvægte fra 2004, dvs. andelen af den danske eksport, som gik til det pågældende land i Det bør bemærkes, at måling af eksportformåen på baggrund af markedsandele indebærer en antagelse om, at danske eksportører alene konkurrerer med andre landes eksportører og ikke med producenter på hjemmemarkedet. Eksempelvis vil vores markedsandel i Tyskland alene måle, hvor godt vi klarer os i konkurrencen med andre eksportører til Tyskland, og ikke hvor godt vi klarer os i forhold til tyske producenter. 1 2 Jf. OECD Economic Outlook Database Inventory. OECD-landenes industrieksport og samlet vareeksport har i perioden været forholdsvis tæt korreleret.

11 6 LØNKONKURRENCEEVNE OG EKSPORTFORMÅEN I MÆNGDER Samlet eksport af varer og tjenester Danmarks samlede eksport af varer og tjenester i mængder er siden 1995 vokset med gennemsnitligt ca. 4 pct. om året. Den danske eksportpræstation havner dermed i midterfeltet blandt nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 3. EKSPORTMÆNGDE FOR VARER OG TJENESTER Figur 3 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, Economic Outlook 86-databank. Importmængden i udlandet er imidlertid vokset endnu hurtigere i perioden, så dansk eksport har tabt markedsandele. Globaliseringen kan formentlig forklare en del af tabet af danske markedsandele i mængder. Danmark er da heller ikke det eneste i-land, som har tabt markedsandele i mængder de sidste år. Norge, Storbritannien, Frankrig og USA har også lidt tab i perioden, mens eksempelvis Sverige og Holland stort set har formået at opretholde deres markedsandele i mængder trods den øgede globalisering, jf. figur 4.

12 7 VARE- OG TJENESTEEKSPORTENS MARKEDSANDEL I MÆNGDER FOR UDVALGTE LANDE Figur 4 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Årlige observationer. Kilde: OECD, Economic Outlook no. 86 databank. Tyskland har ligefrem formået at vinde andele af eksportmarkedet siden midten af 19'erne. I samme periode er de tyske enhedslønomkostninger holdt i ave, jf. figur 5. Derimod er enhedslønomkostningerne steget betydeligt i Danmark, Storbritannien og Norge, som også har klaret sig forholdsvist dårligt på eksportmarkedet. ENHEDSLØNOMKOSTNINGER FOR HELE ØKONOMIEN Figur 5 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Årlige observationer. Kilde: OECD, Economic Outlook no. 86-databank. Lande med høj vækst i enhedslønomkostningerne har generelt lidt større tab af markedsandele i perioden siden 1995, jf. figur 6, som omfatter Danmark og 14 af vores største aftagerlande. Samme tendens gør sig gældende, hvis man i stedet sammenholder vækst i markedsandele og timelønstigninger i perioden.

13 8 GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST, Figur 6 Markedsandel i mængder for vare- og tjenesteeksport 1 Tyskland Finland Østrig Spanien 0 Pct Sverige Holland Pct. Belgien Frankrig USA Storbritannien Canada Australien Danmark Norge -5 Italien Enhedslønomkostninger for hele økonomien Anm.: Japan er udeladt af figuren, da strukturelle forhold i Japan, herunder ændring af produktionsprocesser og udflytning af dele af produktionen til andre asiatiske lande, betyder, at markedsandelen ikke er en særlig retvisende indikator for den japanske eksportformåen i perioden, jf. ECB (2005). Kilde: OECD, Economic Outlook no. 86-databank og egne beregninger. Industrieksport Den danske industrieksport i mængder voksede støt fra 1995 til midten af I den sidste del af 2008 blev Danmarks industrieksport ramt af det internationale økonomiske tilbageslag, og industrieksporten faldt betydeligt ligesom i andre lande. I perioden fra 1995 til midten af 2009 er industrieksporten i mængder øget med i alt 50 pct. Det er noget mindre end i flere af de lande, der i økonomisk henseende minder om Danmark, jf. figur 7. INDUSTRIEKSPORT I MÆNGDER FRA UDVALGTE LANDE Figur 7 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Efter 2002 er industrieksporten i mængder forlænget med væksten i den samlede vareeksport i mængder. For Danmark er industrieksporten i mængder forlænget med væksten i industrieksporten ifølge MONA-data, jf. boks 1. Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, Economic Outlook no. 73, Monthly Statistics of International Trade og MONA-databank.

14 9 Tysk industrieksport har, ligesom det var tilfældet for den samlede eksport af varer og tjenester, klaret sig relativt godt siden midten af 19'erne og har opretholdt sin andel af eksportmarkedet trods øget konkurrence fra de nye vækstøkonomier, jf. figur 8. I samme periode har Danmark tabt ca. en fjerdedel af sin andel af eksportmarkedet for industrivarer. Det er 10 pct. mere end for den samlede eksport af varer og tjenester. Det skal ses i lyset af, at den danske eksport af tjenester, herunder især søfragt, er vokset hurtigt i perioden i takt med, at den danske handelsflåde er udvidet. Tabet af markedsandele for industrivarer har imidlertid været endnu større i Norge og Storbritannien. UDVALGTE LANDES INDUSTRIEKSPORTMARKEDSANDEL I MÆNGDER Figur 8 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Markedsandel beregnet som industrieksport i mængder i forhold til eksportmarkedet for industrivarer i mængder. Fra 2003 er industrieksporten i faste priser fremskrevet med væksten i industrieksporten ifølge MONA-databank for Danmark og med væksten i vareeksportmængden for andre lande. Eksportmarkedet for industrieksport er for alle lande fremskrevet med væksten i eksportmarkedet for varer og tjenester i perioden efter 2002, jf. boks 1. Årlige observationer. Kilde: OECD, Economic Outlook no. 73 og 86, OECD Monthly Statistics of International Trade, Eurostat, MONA-databank og egne beregninger. Landene med det største tab af markedsandele, Storbritannien, Norge og Danmark, har i samme periode oplevet en relativt høj vækst i enhedslønomkostningerne i industrien, jf. figur 9.

15 10 ENHEDSLØNOMKOSTNINGER I INDUSTRIEN Figur 9 Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Årlige observationer. Kilde: OECD, EO-86-databank, Danmarks Statistik og egne beregninger. For industrivarer anes også en negativ sammenhæng mellem vækst i enhedslønomkostninger og markedsandele på tværs af vores vigtigste samhandelslande, jf. figur 10, men den er mindre tydelig end for den samlede eksport. Den negative tendens findes også, hvis man i stedet ser på sammenhængen mellem vækst i markedsandele og lønomkostninger i perioden. Finland skiller sig ud ved, at landets markedsandel samtidig med, at lønkonkurrenceevnen er forbedret. Det skal ses i lyset af, at det finske eksportmarked er vokset særligt hurtigt i årene siden GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST Figur 10 Pct. 2 Industrieksportens markedsandel i mængder Østrig 1 Tyskland Holland 0 Pct Spanien -1 Sverige USA Frankrig -2 Australien Belgien Danmark -3 Storbritannien Norge Finland Canada -4 Italien -5 Enhedslønomkostninger i industrien Anm.: Omfatter Danmark og 14 af vores største samhandelslande dog ekskl. Japan, jf. anm. til figur 6. Kilde: OECD, Economic Outlook no. 73 og 86, OECD Monthly Statistics of International Trade, Eurostat, MONA-databank og egne beregninger. Set over en længere periode, er den danske lønkonkurrenceevne trendmæssigt forringet siden begyndelsen af 1980erne, jf. figur 11. Bemærk at relativ løn i denne figur er vist som udenlandsk i forhold til dansk løn, så et fald udtrykker, at lønkonkurrenceevnen er svækket. Svækkelsen af

16 11 den danske lønkonkurrenceevne har været ledsaget af et tilsvarende trendmæssigt fald i industrieksportens markedsandel, jf. figur 11. MARKEDSANDEL OG LØNKONKURRENCEEVNE FOR DANSK INDUSTRIEKSPORT Figur 11 Indeks, 1995= Lønkonkurrenceevne (udenlandsk/dansk løn) Industrieksportens markedsandel i mængder Anm.: Udlandets løn er sammenvejet med vægte fra Nationalbankens reale effektive kronekursindeks. Alternativt kan man anvende markedsandelskonforme vægte, jf. Pedersen (2004), men det vil næppe gøre den store forskel. Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Renser man begge serier for deres negative trend, er sammenhængen mellem lønkonkurrenceevne og markedsandel fortsat tydelig, jf. figur 12. Samvariationen er dog mindre tydelig i midten af 19'erne. Det skal ses i lyset af den tyske genforening. I årene umiddelbart efter genforeningen formåede dansk eksport at vinde andele af det tyske marked formentlig på grund af Østtysklands geografiske nærhed til Danmark. 1 AFVIGELSE FRA TREND I DANSK MARKEDSANDEL OG LØNKONKURRENCEEVNE Figur 12 Afvigelse fra trend 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0, Industrieksportens markedsandel i mængder Lønkonkurrenceevne Anm.: Afvigelse fra lineær trend. Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, Danmarks Statistik, MONA-databank og egne beregninger. Ved at se på afvigelserne fra den negative trend i markedsandelen fremgår det også, at dansk industrieksport tidligere har klaret sig rela- 1 Se også Nielsen (1999).

17 12 tivt godt i en international lavkonjunktur, jf. figur 13. Forklaringen er formentlig, at en stor del af den danske industrieksport udgøres af varer, som er mindre følsomme over for omslag i de internationale konjunkturer, eksempelvis medicin og energiteknologi. Det indebærer dog også, at dansk industrieksport har tendens til at tabe flere markedsandele end normalt i et internationalt opsving. MARKEDSANDEL I MÆNGDER OG INTERNATIONALE KONJUNKTURER Figur 13 Afvigelse fra trend 0,2 Pct. af BNP 4 0,1 2 0,0 0-0,1-2 -0,2-4 -0, Markedsandel for industrieksport i mængder Produktionsgab i OECD (højre) Anm.: Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, MONA og egne beregninger. Tab af markedsandele i mængder betyder derfor ikke nødvendigvis tab af markedsandele i værdi. Tab af markedsandele i mængder vil blive helt eller delvist opvejet, hvis den tilbageværende eksportmængde sælges til priser, som stiger hurtigere end priserne på eksportmarkedet generelt. Danske virksomheder har over en lang periode været gode til at få afsat deres produkter til relativt høje priser på verdensmarkedet. Eksempelvis har danske virksomheder evnet at producere produkter, hvor prisen i en periode har spillet en mindre vigtig rolle. Samtidig er priserne på eksportmarkedet holdt i ave af øget konkurrence fra vækstøkonomierne. Den relativt gunstige danske prisudvikling afspejler sig bl.a. ved, at Danmarks bytteforhold er forbedret siden begyndelsen af 1980'erne, jf. figur 14. Siden 2004 er bytteforholdsforbedringen for varer imidlertid ophørt, når man ser bort fra energi. Sammenlignet med andre "gamle" i-lande har bytteforholdsforbedringen heller ikke været imponerende de senere år, jf. figur 14.

18 13 BYTTEFORHOLD Figur 14 Bytteforhold for Danmark Indeks, 1995 = Varer og tjenester Varer ekskl. energi Bytteforhold for varer og tjenester ekskl. råvarer Indeks, 1995 = Danmark Tyskland Frankrig Storbritannien Sverige USA Holland Anm.: Bytteforholdet opgjort som pris på eksport i forhold til pris på import. I figuren til venstre er observationerne kvartalsvise, mens de er årlige i figuren til højre. I figuren til højre er der for 2009 tale om et skøn fra OECD. Norge er udeladt af figuren til venstre. Det norske bytteforhold er forbedret med 50 pct. i perioden, hvilket skal ses i lyset af udviklingen på energipriserne. Kilde: MONA-databank og OECD, EO-86-databank. LØNKONKURRENCEEVNE OG INDUSTRIEKSPORTFORMÅEN I VÆRDI Værdien af den danske industrieksport er fordoblet siden 1995, hvoraf omtrent halvdelen af fremgangen kan tilskrives vækst i mængder, mens den resterende halvdel har baggrund i højere eksportpriser. Sammenlignet med andre lande har den danske industrieksport klaret sig bedre i løbende priser end i mængder. Den danske industrieksport i løbende priser er siden 1995 vokset langsommere end i Tyskland, men hurtigere end i fx Norge, Sverige og Storbritannien, jf. figur 15. Sammenlignet med euroområdet har væksten været omtrent den samme i perioden. INDUSTRIEKSPORT I LØBENDE PRISER Figur 15 Indeks, 1995= Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Frankrig Norge Holland Anm.: Eksport i USD for SITC-gruppe 5-9. Sæsonkorrigerede, kvartalsvise observationer. Sidste observation er 3. kvartal Kilde: OECD, Monthly Statistics of International Trade. Siden 1995 er eksportmarkedet i løbende priser vokset hurtigere end vores industrieksport. Dansk industrieksport har således tabt markedsandele både i løbende og faste priser i denne periode, jf. figur 16. Det er især på det tyske marked, at Danmark har tabt markedsandele siden Dansk industrieksport vandt markedsandele i Tyskland i årene umiddelbart efter den tyske genforening, men siden har den danske industrieksport tabt tysk terræn. Det er delvist blevet modsvaret af, at dansk industrieksport har vundet markedsandele på det amerikanske

19 14 INDUSTRIEKSPORTENS MARKEDSANDEL Figur 16 Indeks, 1995 = Markedsandel, mængde Markedsandel, værdi Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. marked drevet af fremgang i eksporten af bl.a. medicin og vindmøller til USA. I løbende priser har Danmark tabt markedsandele i størrelsesordenen 13 pct. siden Tabet i værdi har således kun været halvt så stort som i mængder. Forskellen i løbet af perioden skyldes hovedsageligt, at dansk industrieksport har formået at vinde markedsandele under den seneste internationale lavkonjunktur, mens vores markedsandel i mængder er fortsat med at falde. Den danske industrieksport i værdi har, ligesom det har været tilfældet for opgørelsen i mængder, tendens til at klare sig relativt godt i en international lavkonjunktur, jf. figur 17. INDUSTRIEKSPORTENS MARKEDSANDEL OG INTERNATIONALE KONJUNKTURER Figur 17 Indeks, 1995 = 108 Pct. af BNP Markedsandel i løbende priser Produktionsgab i OECD-lande (højre) -8 Anm.: Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: OECD, MONA, Danmarks Statistik og egne beregninger. I løbende priser har dansk industrieksport stort set opretholdt sin markedsandel i forhold til niveauet i midten af 1980'erne. Det afspejler pri-

20 15 mært, at markedsandelen i løbende priser steg fra Siden er markedsandelen i værdi trendmæssigt faldet ligesom markedsandelen i mængder. Det er svært grafisk at se en sammenhæng mellem industrieksportens markedsandel i løbende priser og lønkonkurrenceevnen over hele perioden , jf. figur 18. Teoretisk kan man argumentere, at lønkonkurrenceevnen på sigt vil påvirke mængderne så meget, at det før eller siden vil slå igennem på markedsandelen i værdi. I næste afsnit undersøges det ved at estimere en simpel model, om ændringer i lønkonkurrenceevnen i samme og tidligere år kan bidrage signifikant til at forklare ændringer i markedsandelen i værdi. INDUSTRIEKSPORTENS MARKEDSANDEL I LØBENDE PRISER OG LØNKONKURRENCEEVNE Figur 18 Indeks, 1995 = Markedsandel i løbende priser Lønkonkurrenceevne (udenlandsk/dansk løn) Anm.: Kvartalsvise observationer. Sidste observation er 2. kvartal 2009 for markedsandel og 3. kvartal 2009 for lønkonkurrenceevne. Kilde: MONA, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Empirisk analyse på tværs af lande og industrier I det følgende estimeres en simpel model, hvor ændringer i markedsandelen i værdi søges forklaret ved ændringer i lønkonkurrenceevnen i samme og tidligere år. Modellen og den empiriske analyse er inspireret af Carlin, Glyn og Manning (2002) og er baseret på data fra OECD's STructural ANalysis (STAN)-database. STAN-databasen indeholder data for eksport i løbende priser, bruttoværditilvækst, beskæftigelse og lønsum fordelt på OECD-lande og industrisektorer og giver dermed mulighed for at sammenligne lønkonkurrenceevnens betydning for eksportens formåen i værdi på tværs af industrisektorer og lande. Datasættet, som ligger til grund for analysen, indeholder årlige data for markedsandele og relative enhedslønomkostninger for 13 lande og 10 delindustrier i perioden 1970 til De 13 lande i datasættet er, udover Danmark, Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA, Frankrig, Holland, Norge, Italien, Japan, Belgien, Finland og Canada. De 10 industrisektorer er listet og afgrænset i appendiks A. Eksportens formåen måles i denne empiriske analyse på en anden måde end tidligere i papiret pga. datamæssige begrænsninger. I stedet for at sætte værdien af dansk eksport i forhold til en vægtet sum af importen i vores aftagerlande sættes værdien af dansk industrieksport i forhold til værdien af den totale industrieksport fra de 13 OECD-lande, jf.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Jacobsen,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

2. Løn og konkurrenceevne

2. Løn og konkurrenceevne 2. Løn og konkurrenceevne 2.1 Sammenfatning 63 2.2 Løn afgørende for konkurrenceevne 65 2.3 Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde 8 2.4 Danmark taber markedsandele 92 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere