Herlev sorterer! Din affaldsguide Fortæl os, hvordan du sorterer og vind en kurv med økologiske varer! Se bagsiden R

Transkript

1 Herlev sorterer! Din affaldsguide 2014 TIl alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fortæl os, hvordan du sorterer og vind en kurv med økologiske varer! Se bagsiden R Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2014

2 En succes der breder sig Mål for etageboliger: (husstand pr. år) 73,5 kg papir I Herlev Kommune vil vi blive bedre til at sortere affald i etageboliger og boligforeninger. Nogle ejendomme sorterer allerede, mens andre endnu ikke er kommet i gang. Derfor vil vi i de kommende år lave bedre løsninger til indsamling af papir, plast, glas, metal og pap i boligforeningerne. Erfaringer med sortering i områder med enfamiliehuse i kommunen viser tydeligt, at sortering faktisk nytter. Ikke så lidt endda! I gennemsnit har hver husholdning i enfamiliehusene sorteret hele 200 kg affald fra om året. Vi har på baggrund af succesen i enfamilieboliger sat nogle mål for, hvad vi tror en husstand i etagebolig kan sortere på et år. Vi ved, at god sortering hænger sammen med en god løsning. Derfor vil vi gerne finde løsningerne sammen med jer, der skal bruge dem i hverdagen. Derfor gennemfører vi i løbet af de næste fire år en række besøg i de enkelte foreninger, hvor vi sammen med viceværter og beboerrepræsentanter får en snak om, hvordan vi får skabt de bedste muligheder for sortering. Vi har lavet en plan for, hvornår vi besøger de enkelte foreninger. Du kan se planen på vores hjemmeside. Vi hører også gerne fra ildsjæle, som gerne vil hjælpe med at få ordningen godt i gang i den enkelte forening. Fra 2014 får de første 15 boligforeninger nye beholdere til sortering. Det er vigtigt at komme godt fra start. Vi vil derfor være i tæt kontakt med foreningerne for at sørge for, at de nye løsninger fungerer. 28,8 kg glas 17 kg pap 15,5 kg plast 7 kg metal Sortering nytter! Erfaringer med sortering af papir, glas, metal og plast i enfamiliehuse viser, at sortering betaler sig. I gennemsnit har hver familie i Herlev nemlig indsamlet 200 kg affald, som kan blive til nye ressourcer fx 640 dåser, 105 kg papir, 104 nye vinflasker og 13 kg plast. F Fra 2014 får de første 15 bolig foreninger nye beholdere til sortering

3 Her ta r de selv hånd om sorteringen Bebyggelsen har sparet en container til kr om året. En klar gevinst og et kontant bevis på at grundig sortering nytter. Der er godt gang i genbrugsinitiativerne i Herlev. Tag fx beboerne på Enebær stien. Her har Vibeke Bergmann, Søren Pileborg og Dennis Fynsk selv taget initiativ til at få styr på affaldsbeholderne og sorteringen i deres rækkehusbeboelse. Der er ikke nogen vicevært tilknyttet lejeboligerne. Det er meningen, at beboerne selv skal ordne det praktiske og altså også selv holde styr på affaldssorteringen. Derfor har de tre ildsjæle dannet en affaldsgruppe, som står for det, en vicevært ellers ville gøre i forbindelse med affaldet som fx at rydde op omkring beholderne, bestille tømning eller give besked til beboerne. Jeg har forpligtet mig, siger Vibeke. Og det er tydeligt, at hun mener det. For det er sket mere end en gang, at hun er kørt til genbrugsstationen med noget storskrald, som nogen havde efterladt. Og Vibeke og de andre i affaldsgruppen er også parat med et godt sorteringsråd, hvis de møder nogen, der ser lidt fortabte ud ved beholderne og ikke lige ved, hvordan det fx er med pizzabakkerne, som jo ikke må komme i papbeholderen, fordi de har været i kontakt med mad. Det er jo heller ikke altid nemt, siger Vibeke og fortsætter, for bakkerne fra leverpostej må gerne komme i metal, hvis de altså er blevet skyllet. Siden indflytningen i det nye lejemål sidste sommer har beboerne i de 36 lejligheder sorteret i plast, metal, pap, papir, glas, elektronik og haveaffald. De har også et miljøskab til farligt affald og batterier. Og affaldsgruppen kunne også godt tænke sig, at de kunne komme til at sortere til kompost, da det kan flytte store mængder affald væk fra dagrenovationen. Der har allerede været en meget åbenlys gevinst ved sorteringsindsatsen: Bebyggelsen har sparet en container til kr om året og undersøger, om de kan undvære endnu en. En klar gevinst og et kontant bevis på at grundig sortering nytter. Men selvfølgelig har der også været vanskeligheder. Også på Enebærstien er der indimellem pizzabakker eller en hel skotøjsæske med sko i papbeholderen! De tre retter selvfølgelig fejlene, når de opdager dem. Men vi hopper altså ikke op i containerne for at eftersortere, siger Søren. Vibeke griner: Nej, for tænk hvis låget klapper i!

4 Glas bli r til nyt glas Glas bli r genbrugt og det endda rigtig grundigt. Faktisk indeholder fx en ny øl- eller sodavandsflaske helt op til 80% gammelt glas. Altså i princippet noget af det glas, du netop har hørt sige klonk! i glascontaineren. Mere til genbrug! I 2014 har vi en fælles udfordring: at genanvende mere affald. Det gavner både miljøet og pengepungen, når plast, metal, glas og papir bliver samlet ind og genanvendt. Samtidig skal mange farlige kemikalier og produkter i vores bygninger og i vores dagligdag også sorteres fra, så de ikke skader miljøet. Siden april 2012 har husejerne sorteret plast, metal, glas og papir fra i en Madam Skrald beholder. Det betyder, at vi har genanvendt 50% mere. Det er rigtig godt gået. Den succes ønsker vi at udbrede, så du kan sortere dit affald, uanset om du bor i hus eller lejlighed. De næste fire år vil de enkelte boligafdelinger og -foreninger hjælpe med at udvikle nye løsninger, som passer til forholdene. Det bliver en udfordring, som ikke kun kan løses med den rette teknik. Det bliver jer, der skal sortere i hverdagen, og derfor har vi brug for jeres hjælp. Affald og genanvendelse i Herlev er et fælles projekt og et fælles ansvar. Jeg håber, at I vil være med til at finde en løsning sammen med os. Thomas Gyldal Petersen Borgmester Men før du igen står med det nye glas i hånden, kommer det på en lang og indviklet rejse. Først skal det hentes af skraldemanden. Og det forudsætter jo, at du har sorteret rigtigt, så flasken eller glasset ikke kommer i restaffaldet, men netop i beholderen til glas. Herfra ryger det op i skraldebilens glaskammer, så det ikke bliver blandet med andet affald. Det er nemlig vigtigt, at glasaffaldet faktisk er glas, og ikke fx keramik, plastik eller gamle spegesild, som man ikke kan lave nyt glas af. Derfor har en gammel kaffekop eller en skåret tallerken og gamle madrester ikke noget at gøre i glasbeholderen. Især keramik og porcelæn er svært at sortere fra, når det er knust. Det giver urenheder i glasset og gør det svært at genbruge. Skraldemanden tømmer sin bil hos Vestforbrænding i Glostrup, hvor et nyt anlæg til genbrug er åbnet. Herfra køres glasset til Reiling Recycling i Holmegaard. Det er en stor fabrik, hvor genbrugsglas fra hele Danmark samles og forarbejdes, så der kan laves nyt glas af det. Det foregår i store anlæg, som først sorterer glasset, så fx metallåget fra marmeladeglasset bliver pillet fra. Det sker helt mekanisk på lange transportbånd og forskellige riste. Når maskinerne har sorteret glasset, bliver det knust, så det er en slags granulat, som glasfabrikkerne kan smelte og bruge til nye glas og flasker. På den måde får glasset en slags evigt liv. Det skåner miljøet og gør nyt glas billigere. Det er derfor, sortering er sådan en fin ting!

5 1. Det er vigtigt, at der kun kommer glas i glasbeholderen plastposer og keramik gør det sværere at genanvende glasset. 2. Glasaffaldet har sit eget rum i skraldebilen, som holder de forskellige typer affald adskilt % En ny øl- eller sodavandsflaske indeholder helt op til 80% gammelt glas. Her på værket i Holmegaard bliver de brugte flasker og glas forarbejdet, så glasset kan bruges igen. 5. Det knuste glas minder lidt om perlegrus, når det er blevet behandlet. Nu kan det leveres til glasværket, der smelter det om til fx nye flasker. 4. Genbrugsglasset sorteres, så metallåg og andre urenheder fjernes før glasset knuses helt.

6 Annette Christensen: Hvilken type affald fylder mest i din affaldsspand? Det er almindeligt husholdningsaffald. Gør du noget for at skabe mindre affald? Jeg gør, ja. Jeg køber ikke de ting, der er pakket ind hver for sig. Jeg køber kun det, der er i løs vægt fx. Hvilken type affald, synes du er mest irriterende? Det er de der reklamer. Men man vil jo gerne selv ha dem. Men især når man så får dem dobbelt! Her i weekenden har jeg fået dem tre gange reklamerne! Henriette og Søren Klenz: Hvad fylder mest i jeres affaldsspand? Det almindelige hverdagsaffald køkkenaffald. Gør I noget for at undgå affald? Vi er faktisk rigtig glade for den der nye Madam Skrald. Den hjælper med sortering. Og tager meget af det daglige, der ellers ryger i skraldespanden. Hvilken slags affald er mest irriterende? Plastik fra kød og sådan noget det fylder rigtigt meget. Spørgsmål til borgerne om affald Kan man undgå affald? Kød i egen bøtte. Det skal man lige vænne sig til. Bortset fra vandet i vandhanen er næsten alt, hvad vi bruger i hver dagen, pakket ind: Der er makrel i dåsen, tandpasta i tuben og banan i skrællen. Naturen pakker selv meget af det, vi spiser ind, så vi må fjerne emballagen, før vi kan nyde ægget, bananen eller ærterne. Og hvis ikke naturen pakker tingene godt nok ind, så gør vi det: Kød og fisk fx kommer ofte i plastbakker, mælken altid i kartoner. Når vi så er færdige med at lave mad og har spist, står vi dér med indpakningen: Det er affald, og nu vi skal af med det! Det ville være dejligt helt at kunne undgå affald. Men når vi nu ikke kan det, så kan vi genbruge det. Selvom emballage og affald kan være lidt besværligt at have med at gøre, så er det heldigvis ikke kun noget skidt, som vi bare skal af med. For i affald er der vigtige råstoffer, som kan bruges igen. Derfor sorterer vi. Og det er også derfor, at vi her i Herlev Kommune gør så meget ud af at fortælle dig om, hvordan du kan sortere dit affald rigtigt. Det er svært helt at undgå affald. Anita Aagaard Kristensen, som er miljømedarbejder i Herlev Kommune, kastede sig ud i et eksperiment og forsøgte at leve helt uden at skabe affald. Her er nogle af de tanker, som dukkede op undervejs: Pludselig står jeg der i supermarkedet og er handlingslammet alt er jo næsten pakket ind i emballage! Jeg skal være opmærksom på en helt anden og ny måde, når jeg køber ind. Og det er hårdt arbejde, når kl. er 17, og man gerne vil hjem. Man skal også være både kreativ og parat til at bryde grænser, hvis man vil købe kød, uden at det er pakket ind: Jeg kan undgå emballage fra kød, hvis jeg går til slagteren med min egen bøtte. Men underligt nok er det ret grænseoverskridende at bede om det! Jeg skal nok lige prøve det et par gange, før det føles normalt. Hos bageren ventede der også en overraskelse. Anita bad om at få brødet direkte ned i nettet uden pose. Men så var der lige det med kassebonen: Da jeg sagde nej tak til min kvittering, sagde ekspedienten, at hun altid skal spørge, om man vi ha en, og at maskinen automatisk printer en kvittering ud. Så kan det jo næsten være lige meget at takke nej, når den alligevel ender i skraldespanden!

7 Spørgsmål til borgerne om affald Nu er træ bare træ undtagen det trykimprægnerede Hvordan er det nu, det er? Den her gamle sengehest, som har ligget på loftet siden lillebror kom i skole, er den stor eller lille? Eller er den måske endda et møbel? Du kender det godt. Du står der på genbrugsstationen og tænker: Gad vide, hvor de mon vil ha det her hen? Den situation kommer du ikke mere i, når det gælder det, der før hed Stort brændbart. For hvad er stort og hvad er småt? Kategorien er simpelthen afskaffet på Herlev Genbrugsstation. Nu handler det om træ stort som småt. Al slags træ og alle ting af træ: Gamle paller, møbler, bordplader, grydeskeer hvad som helst skal i nr. 50. Bare det er træ. Og det skal ikke brændes, men genbruges fx til MDF-plader. Der er kun en undtagelse, når det gælder træ. Men den er også meget vigtig, fortæller pladsmand på Herlev Genbrugsstation Kaj Hansen og ser meget bestemt ud: Vi vil ikke ha trykimprægneret træ i den her container. Så ikke noget med de der grågrønne pæle og lamelhegn og den slags fra haven. De har ikke noget at gøre her! Det trykimprægnerede skal ganske enkelt i den container, hvor der står Trykimprægneret Træ. Det er nummer 43. Men kan vi så finde ud af det nye? Ja da! siger Kaj Hansen. Ikke noget problem. Folk forstår jo, at man kan lave fine MDF- og spånplader af gammelt træ. Og da det jo nu er både stort og småt træ, der ryger i den samme container, så er det ikke noget problem. Det er kun det med det trykimprægnerede, man skal huske nu! Åbningstider Herlev Genbrugsstation Marielundvej 49 Alle hverdage kl Lørdag, søndag og helligedage: kl Den 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar er der lukket Maria Petersen: Hvad fylder mest i din affaldsspand? Det er nok reklamerne. Det vil jeg sige. Hvilken type affald er mest irriterende? Egentlig ikke noget, der er irriterende. Jeg har jo sådan en Madam Skrald, hvor vi sorterer. Gør du noget for at undgå affald? Nu er jeg alene, så det nok begrænset hvor meget affald jeg har. Alting er jo pakket ind, så hvad skal man gøre? Du kan ikke bare tage kød ud af bakkerne, vel! John Feher: Hvad fylder mest i din affaldsspand? Det er mælke- og juicekartoner. Det er nok noget af det, der fylder mest. Gør du noget for at undgå affald? Når jeg handler ind? Ikke bevidst, nej. Hvilken type affald, synes du, er mest irriterende? Det store affald. Nu har jeg lige været ude med maleraffald. Det er det, der kræver mest tid. Men jeg synes ikke at ordet besværligt er rigtigt, når det drejer sig om de ting. For jeg vil godt tage det ansvar, der gør, at affaldet bliver sorteret. Ole og Lissi Larsen: Hvad fylder mest i jeres affaldsspand? Det er alt det, man pakker vores ting ind i! Gør I noget for at begrænse mængden af affald? Nej, det gør vi ikke. Til gengæld har vi fået et system, hvor vi selv skal bære alle vores ting hen til beholderne. Så vi deler det op i pap og plastic. Det er emballagen, der fylder meget. Det er rædselsfuldt. Hvilken type affald er mest irriterende? Jamen, det er plastik, der er brugt til at pakke ting ind i. Den er virkelig afskyelig. Den fylder meget i forhold til den klump kød, der ligger dernede.

8 Sorterings vejledning papir Ja tak: Aviser, kuverter, reklamer, ugeblade, magasiner, telefonbøger. Nej tak: Karton, pap, mælkekartoner, gavepapir, snavset papir, bøger. pap Ja tak: Rent pap, karton, bølgepap, æggebakker. Nej tak: Mælkekartoner, pizzabakker, snavset pap og pap med plast. glas Ja tak: Alle typer af flasker og konservesglas uden låg. Tomme og skyllede. Nej tak: Drikkeglas, porcelæn, keramik, urtepotter, elpærer, snavset glas, spejle og krystalglas metal Ja tak: Konservesdåser, øl- og sodavandsdåser, alubakker. Tomme og skyllede. Metallåg, kapsler, fyrfadslysholdere, stanniol, gryder, stegepander og bøjler. Nej tak: Bildele, spraydåser, olieforurenet metal, snavset metal, folieposer og tuber fra fx remoulade. plast Ja tak: Plastflasker fra fx vand og saftevand, plastdunke, bokse, beholdere, plastbøtter, emballage, plastposer og låg. Tomme og skyllede. Nej tak: Tom emballage fra kemikalier afleveres som farligt affald, snavset plast, flamingo, PVC og gummistøvler. elektronik Ja tak: Hårde hvidevarer, computere, tv, musikanlæg, telefoner, husholdningsapparater, legetøj. Nej tak: Lysstofrør og sparepærer. batterier batterier Ja tak: Alle slags batterier fra diverse husholdningsapparater, høreapparater, mobiltelefoner, ure og kameraer. Nej tak: Bilbatterier, elektronik.

9 Sorteringsvejledning fortsat farligt affald Ja tak: Maling, lak, lim, opløsningsmidler, terpentin, fortynder, benzin, acetone, olieaffald, fotovæske, rengøringsmidler, spraydåser, insekt- og ukrudtsmiddel, kosmetikrester, batterier, sparepærer, lysstofrør. Nej tak: Medicinrester skal afleveres på apotekerne. dagrenovation Ja tak: Mælkekartoner, beskidt emballage, kød, fisk, tilberedte madvarer, hygiejnebind, bleer, cigaretskod. Forsvarligt indpakkede skår af porcelæn og glas. Aske og andet støvet materiale skal pakkes godt ind. Nej tak: Affald der kan genbruges, farligt affald eller affald til deponi. småt brændbart Ja tak: Flamingo, bøger, indbo under 1m, tekstiler. Nej tak: Dagrenovation, haveaffald, farligt affald, byggeaffald. stort indbo stort indbo Ja tak: Møbler, gulvtæpper, indvendige døre, springmadrasser. Nej tak: Toilet, byggeaffald, glas låger, glasplader. stort jern og metal stort jern og metal Ja tak: Cykler, haveredskaber, gryder, barnevogne, stegepander. Nej tak: Hønsenet, olieforurenet jern og metal, antenner, paraboler. deponi deponi Ja tak: Porcelæn, keramik, drikkeglas, urtepotter, fliser, vinduesglas. Nej tak: Alt genbrugeligt materiale, dagrenovation og haveaffald. haveaffald Ja tak: Grene, blade, græs, ukrudt, hækafklip, planter, nedfaldsfrugt, affald fra køkkenhaven. Nej tak: Haveaffald må ikke indeholde flamingo, plast, urtepotter, rødder, jord, sten eller grønt affald fra køkkenet. Hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald rigtigt, kan du spørge din vicevært. Du kan også finde flere oplysninger om affald på

10 Sig, hvad du synes måske vinder du en økologisk kurv fra Irma Vi skal blive bedre til at sortere i etageboliger. Hjælp os med at finde ud af, hvordan vi kan gøre det lettere at sortere affaldet. Fortæl os, om der fx er affald, som du synes, det er svært at komme af med? Passer sorteringen til dine vaner? Er du i tvivl om sortering? Så kontakt din vicevært. Han kan hjælpe! Klik ind på og besvar spørgeskemaet. Så er du med i lodtrækningen om 5 økologiske kurve fra Irma til en værdi af 500 kr. Vi skal have dit svar senest 31. januar Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf mail: tf@herlev.dk