Konkurrenceevne er mere end produktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceevne er mere end produktivitet"

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon september 212 Konkurrenceevne er mere end produktivitet World Economic Forum (WEF) offentliggjorde. september 212 The Global Competitiveness Report. Det er niende gang det såkaldte konkurrenceevne-indeks opgøres. Også i 212-udgaven ligger Danmark i toppen, som nr. 12 ud af 144 lande. Men der er grund til at være kritisk overfor The Global Competitiveness Index. WEF sælger indekset som et konkurrenceevne-indeks. Men i realiteten forsøger indekset alene at forklare produktivitetsforskellene mellem lande: We define competitiveness as the set of institutions, policies, and factors that determine the level of productivity of a country. 1 Den anden side af konkurrenceevnen omkostningssiden ignoreres. Konkurrenceevnen er ikke god, når blot produktiviteten er høj. Hvis omkostningerne herunder lønningerne og produktionsskatter er endnu højere, så er landets konkurrenceevne udfordret. Holder man WEF s tilgang op mod udviklingen i lønkonkurrenceevnen siden 2, opfanger man kun den tredjedel af den samlede konkurrenceevne-forværring på ca. 22 pct., som skyldes en svagere produktivitetsudvikling end i andre lande. Resten skyldes højere lønstigninger og en styrket kronekurs. Og dertil kommer, at andre omkostninger end lønninger ikke indgår i lønkonkurrenceevnen. Indekset kan forklare ca. pct. af produktivitetsvariationen mellem landene, hvilket er pænt fra en statistisk vinkel. Mere problematisk er det, at helt fundamentale forhold for erhvervslivet, så som ejendomsretten, ender med at få en meget begrænset betydning for et lands indeks-niveau. En total afskaffelse af ejendomsretten i Danmark vil derfor kun (i henhold til The Global Competitiveness Report) reducere den danske produktion med 1,2 pct., hvilket naturligvis ikke er korrekt. Desuden er to tredjedele af indekset baseret på virksomhedssurvey med kun 128 respondenter i Danmark samt 33 fra 211. Det betyder, at effekten af nationale tiltag på de enkelte indikatorer kan forsvinde som følge af statistisk usikkerhed og lav validitet. Samlet set kan det ikke anbefales at føre (udgiftsdrivende) erhvervspolitik ud fra The Global Competitiveness Index, og man skal være varsom med at drage konklusioner ud fra indekset. Nyt Global Competitiveness Index fra World Economic Forum Verdens politiske og erhvervsmæssige topledere samles hvert år til World Economic Forum i Davos. I den forbindelse rapporterer danske og internationale medier om de enkelte landes konkurrenceevne-situation, mens politikere fra forskellige lande forholder sig til deres eget lands konkurrencemæssige udfordringer. Det vil sandsynligvis også være tilfældet for næste topmøde d januar 213. Baggrunden for konkurrenceevne-diskussionerne er The Global Competitiveness Report, som indeholder årets konkurrenceevneindeks. The Global Competitiveness Report er udkommet d.. september 212, og det er en god lejlighed til at se nærmere på det underliggende konkurrenceevne-indeks og evaluere 1. hvad konkurrenceevne er 2. hvad indekset forsøger at måle, og om det er tilstrækkeligt for at kunne sige noget om konkurrenceevnen samt 3. hvor godt indekset fungerer som policy-redskab De tre punkter behandles i hhv. afsnit 1, 2 og 3. 1 Th e Glo b a l Co m p etit iv en e ss Re p o r t s. 4. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Analysenotat september Konkurrenceevne for virksomheder og for lande Konkurrenceevne er først og fremmest et erhvervsøkonomisk begreb, der dækker over, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til sine konkurrenter. Uden konkurrenter er konkurrenceevne således irrelevant som begreb. Hvis virksomhed A øger sin konkurrenceevne, vil resultatet være en højere markedsandel. I rivaliseringen med fx virksomhed B, vil en større andel af salget således tilfalde virksomhed A på bekostning af virksomhed B. De to virksomheder eftertragter en begrænset ressource (penge) gennem salg af produkter. Hvis der ikke er tale om en begrænset ressource, vil aktørerne ikke have et modsætningsforhold, og konkurrenceevne er irrelevant. Ud over rivalisering er det nødvendigt, at det er gennem konkurrence, at markedsandelene bestemmes, og den begrænsede ressource fordeles. I en planøkonomi vil det ikke være relevant at tale om konkurrenceevne, da produktionen og markedsandelene bestemmes politisk og ikke afgøres af, om virksomhed A s produkter har et bedre forhold mellem kvalitet og pris. På samme måde vil det heller ikke være et udtryk for øget konkurrenceevne, at en virksomhed får en højere markedsandel, hvis virksomheden har bestukket sig til ordrerne. Konkurrenceevne er således kun relevant i en situation karakteriseret ved tre ting: 1. Konkurrenter 2. Begrænsede ressourcer som aktørerne eftertragter 3. Markedsbaseret allokeringsmekanisme Når vi forlader erhvervsøkonomien og taler om konkurrenceevne mellem lande, vil det sløre de direkte analogier. Lande har forskellig erhvervsstruktur og er derfor ikke altid i direkte konkurrence. Costa Ricas konkurrenceevne er fx dybt afhængigt af produktionsomkostningerne for bananer, mens det er irrelevant for Danmark. Omvendt er Danmark erhvervsmæssigt overrepræsenteret inden for fx medicin, pumper og termostater. Det er derfor vigtigt for Danmarks konkurrenceevne, at omkostningerne pr. termostat er lave nok til, at personer i udlandet vælger den danske termostat frem for en termostat fra et andet land. Konkurrenceevne-begrebet kan dog bestå de tre ovenstående relevanskriterier på nationalt niveau ift. eksport. 2 Hvis virksomhederne i Danmark generelt har problemer med at sælge deres produkter til udlandet, har Danmark som hele et problem med manglende konkurrenceevne. Både i forhold til handelsbalancen og beskæftigelsen kan en lav national konkurrenceevne give betydelige nationale udfordringer. 2. The Global Competitiveness Index måler produktivitet og ikke konkurrenceevne Det fremgår klart af The Global Competitiveness Report, at indekset ikke har til formål at afdække alle dele af konkurrenceevnen, men alene forholder sig til produktivitetsniveauet i de enkelte lande. We define competitiveness as the set of institutions, policies, and factors that determine the level of productivity of a country 3 Omend produktiviteten er central for konkurrenceevnen, så kan et højt produktivitetsniveau ikke i sig selv sikre en høj konkurrenceevne. Omkostningsniveauet, herunder fx lønomkostningerne og produktionsskatter, spiller også ind ligesom valutakursændringer har betydning for, hvilket produkt det er mest fordelagtig for den udenlandske forbruger at købe. I lighed med virksomheder bestemmes et lands konkurrenceevne således af: 1) hvor meget de ansatte kan producere på en time, dvs. produktiviteten, 2 Også i fo r h o ld t il a t t ilt r æ k k e u d en la n d sk e in vest er in ger k a n m a n t a le o m n a t io n a l k o n k u r r en ce evn e, d a d ette o m r å d e o gså o p fy ld er d e t r e o v en st å en d e k r a v fo r a t k o n k u r r en ce evn e er r eleva n t so m b egr eb. Den n e vin k el p å k o n k u r r en ce evn e b eh a n d les d o g ik k e vid er e i d ette n o t a t. 3 Th e Glo b a l Co m p etit iv en e ss Re p o r t s. 4. 2

3 Norge Schweiz Irland Danmark Australien Belgien Holland Frankrig USA Sverige Tyskland Østrig Finland Japan Storbritannien Italien Spanien Grækenland Portugal Slovakiet Tjekkiet Sydkorea Estland Ungarn Polen Mexico Analysenotat september 212 2) hvor høje omkostninger der løber på i processen (herunder løn og produktionsskatter) og 3) hvad valutakursforholdet er til udlandet. Hvis man alene forholder sig til produktiviteten, når man vurderer landenes indbyrdes konkurrenceevne på et givet tidspunkt, kommer man let til at drage forkerte konklusioner. Sammenligner man Danmarks produktivitet med en række andre OECD-lande, finder man, at Danmark er placeret blandt den bedste sjettedel og ca. 2 pct. over gennemsnittet, jf. figur 1. Figur 1 Produktiviteten målt som produktion pr. time, 21 BVT pr. time i kr BNP-vægtet gennemsnit 2 1 Anm.: Produktivitetsniveauet er målt som Bruttoværditilvækst pr. time i kr. omregnet vha. årets valutakurser. Listen af lande omfatter samtlige lande, hvor der både er data for landets produktivitet og for timelønnen for industrien i landet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af OECD World Economic Forum placerer også Danmark i toppen som nr. 12 ud af 144 lande i deres konkurrenceevneindeks Men hvis omkostningerne (korrigeret for valutakurserne) er endnu højere i Danmark pr. arbejdstime end produktiviteten, så ender de danske produkter med at være dyrere end sammenlignelige udenlandske produkter. Uden omkostningssiden ignorerer man således halvdelen af, hvad der afgør konkurrenceevnen. En væsentlig del af omkostningerne er lønomkostningerne, og på timelønningerne viser Danmark sig ligeledes at ligge blandt den højeste sjettedel af samme lande som i figur 1. De danske lønninger i industrien ligger ca. 48 pct. over gennemsnittet, jf. figur 2. 3

4 Norge Schweiz Belgien Danmark Sverige Tyskland Finland Østrig Holland Australien Frankrig Irland USA Italien Japan Storbritannien Spanien Grækenland Sydkorea Portugal Tjekkiet Slovakiet Estland Ungarn Polen Mexico Analysenotat september 212 Figur 2 Timelønninger i fremstillingsindustrien, 21 Timeløn i kr. for industrien BNP-vægtet gennemsnit 1 1 Anm.: Listen af lande omfatter samtlige lande, hvor der både er data for landets produktivitet og for timelønnen for industrien i landet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af OECD, BLS og DA Når The Global Competitiveness Index kun medtager en del af det, der udgør landenes konkurrenceevne, så kan World Economic Forum rettelig ikke konkludere, at Danmark ligger som nr. 12 ud af 144 lande på konkurrenceevne. Omkostningssiden mangler, hvilket gør billedet utilstrækkeligt. Ud fra figur 1 og figur 2 synes det snarere at være tilfældet, at Danmark er udfordret på konkurrenceevnen, idet timelønningerne ligger 48 pct. over gennemsnittet, mens produktiviteten kun ligger 2 pct. over gennemsnittet. Både Økonomi og Indenrigsministeriets halvårlige rapporter Økonomisk Redegørelse og De Økonomiske Råds vismandsrapporter bruger udvikling i lønkonkurrenceevnen for at vurdere den danske konkurrenceevne. Her indgår produktivitet, løn og valutakurser, hvorimod andre produktionsomkostninger og skatter ignoreres. Hvis vi ser på udviklingen i de sidste 1 år, viser det sig, at Danmarks konkurrenceevne er blevet forringet med ca. 22 pct., jf. figur 3. 4

5 Analysenotat september 212 Figur 3. Udvikling i lønkonkurrenceevnen 2-21 Pct. 1 Pct Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Samlet lønkonkurrenceevne -3 Anm.: Kilde: Lønkonkurrenceevnen er målt ved de valutakurskorrigerede relative enhedsomkostninger for industrien (=Manufacturing). For Danmark er der anvendt data fra det kvartalsvise nationalregnskab, mens data fra de øvrige lande er baseret på OECD s statistikker. Der er anvendt skift i vægtene i det effektive valutakursindeks efter gældende praksis. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalbanken og OECD. Valutakursændringer, produktivitetsudviklingen og lønstigningerne har alle bidraget til at svække den danske lønkonkurrenceevne overfor udlandet siden 2. Omend der har været nogle udsving faktorerne imellem, så viser figur 3, at kronekurs, produktivitet og lønudvikling hver har stået for ca. en tredjedel af den samlede forværring i lønkonkurrenceevnen. 4 Det betyder, at man kun fanger ca. en tredjedel af forværringen af den danske konkurrenceevne siden 2, hvis man følger World Economic Forums tilgang og alene fokuserer på produktiviteten. World Economic Forum er dog enig i, at den danske produktivitet er forværret relativt til andre lande. Således er Danmark er faldet fra en tredjeplads i 27 og 28 til en plads som nr. 12 i 212, jf. figur 4. 4 Om d e sid st e p a r å r s k o n k u r r en ce evn efo r b ed r in g, fr em gå r d et a f Øk o n o m isk Red egø r else d e ce m b er fr a Øk o n o m i o g In d en r igsm in ist er iet: Derim o d b lev lø n k o n k u rren ce ev n en st y rk et i 2 9 o g 2 1, o v erv ejen d e so m fø lge af relat iv t h ø jere k o n ju n k t u rb etin ged e p ro d u k t iv it et sst ign in ger i 2 9 o g en d ep reciere n d e k ro n ek u rs i 2 1. Ud en st ign in gen i a r b ejd slø sh ed en sid en 2 8 ville p r o d u k t ivit et en så led es ik k e væ r e fo r b ed r e t r ela t ivt t il Da n m a r k s sa m h a n d elsp a r t n er e, o g t a b e t a f k o n k u r r en ce evn e ville ifø lge Øk o n o m i o g In d e n r igsm in ist er iet væ r e st ø r r e i 2 1.

6 Analysenotat september 212 Figur 4. Danmarks placering i The Global Competitiveness Index, Placering Kilde: World Economic Forum The Global Competitiveness Report 27-8, 28-9, 29-1, 21-11, og Faldet fra 28 til 212 skyldes i særlig grad en kraftig forværring på indikatorerne inden for Financial market development i Danmark. Denne udvikling hænger naturligvis sammen med den internationale finanskrise. Men også hvis man ser på udviklingen relativt til andre lande, er Danmarks position forværret væsentligt ifølge The Global Competitiveness Index. Et andet område, hvor indekset viser en kraftig forværring, er på de helt basale institutionelle forretningsvilkår så som ejendomsretten, immaterielle rettigheder, politiker-tillid, regeringstransparens, offentligt spild, effektivitet i det juridiske system og lign. Hvorvidt dette er et udtryk for reelle forværringer er usikkert, jf. afsnit 3. Det er dog ikke kun inden for disse to hovedområder, at indekset viser faldende karakterer og faldende placeringer for Danmark. Faktisk er der sket fald på næsten alle indikatorer fra 28 til 212. En vurdering ud fra The Global Competitiveness Index trækker således i retning af generelt svagere muligheder for erhvervslivet kan skabe en høj produktivitet i Danmark. 3. The Global Competitiveness Index fungerer ikke som policy-redskab Man kan indvende mod The Global Competitiveness Index, at det vil være en mere direkte tilgang at måle produktiviteten, frem for at konstruere et indeks der forsøger at forklare produktiviteten. Når øvelsen alligevel giver mening, skyldes det, at bl.a. politikere kan få en øget forståelse af, hvilke forhold der understøtter en høj produktivitet. The Global Competitiveness Index har dermed potentiale til at blive et vigtigt politik-redskab, idet indekset forsøger at medtage alle faktorer med relevans for produktiviteten. Men for at The Global Competitiveness Index i praksis er anvendelig som politik-redskab, skal det (som minimum) kunne bestå tre test: 1. Kan det forklare produktivitetsforskellene? 2. Giver redskabet fornuftige resultater, når man ændrer på indikatorværdierne? 3. Er indekset og de underliggende indikatorer baseret på et solidt grundlag? Vi evaluerer på de tre punkter herunder. 6

7 Værditilvækst pr. time i USD, 21 Analysenotat september 212 The Global Competitiveness Index forklarer pæn del af produktivitetsforskellene Det er en forudsætning, at indekset er god til at forklare produktivitetsforskellene, for at bl.a. politikere med rimelig faglig baggrund kan forholde sig til den produktivitetsændring, der vil forekomme ved tiltag rettet mod de underliggende indikatorer i indekset. Evnen til at forklare forskelle i produktivitet mellem landene kan testes direkte. Vi tester konkret, om The Global Competitiveness Index kan forklare timeproduktiviteten defineret som bruttoværditilvæksten (BVT) pr. arbejdstime. Ud fra OECD s databaser er det muligt at opgøre produktiviteten for 32 lande i 21, mens det ikke har været muligt at finde sammenlignelige data for de resterende 11 lande i The Global Competitiveness Index. Resultatet er, at The Global Competitiveness Index kan forklare ca. pct. af variationen i landenes produktivitet i 21, jf. figur. Figur. Sammenhæng mellem WEF GCI og produktiviteten i y = 32,9x - 119, Adj.-R² =, ,, 6 WEF's Global Competitiveness Index 212 Kilde: OECD og BLS, samt egne beregninger World Economic Forums indeks kan således i et vist omfang forklare de 32 landes forskellige produktivitetsniveauer. Fra en statistisk synsvinkel er det et pænt resultat. I en praktisk sammenhæng skal man dog have for øje, at The Global Competitiveness Index ikke kan gøre rede for ca. pct. af variationen. Her spiller andre faktorer ind. Indekset falder på intuitionstjek Ud over at indekset skal kunne forklare en betydelig del af produktivitetsforskellene mellem landene, så er det nødvendigt, at der er en rimelig overensstemmelse mellem effekten af nationale tiltag på indekset og på produktiviteten. Ellers er indekset ikke relevant som policyværktøj. Indeksets konstruktion udgør i den forbindelse en udfordring i sig selv. Eftersom de 117 indikatorer samlet udgør 1 pct. af det samlede indeks, så vil en ændring i værdien på en af Eft er so m fler e a f in d ik a t o r er n e i Th e Glo b a l Co m p e t it iven ess In d ex e r b a ser et p å r egist er d a t a o g a n d r e k ild er m ed t ilsva r en d e d a t a fo r sin k else so m p r o d u k t iv it etsm å let, vu r d er e s d isk r ep a n se n m elle m p r o d u k t ivit etså r e t (2 1 ) o g in d ekså r et (2 1 2 ) a t v æ r e a f b egr æ n set b ety d n in g. I r ea lit e t en er m a n ge in d ik a t o r er ik k e b a ser e t p å d a t a fr a

8 Analysenotat september 212 indikatorerne automatisk ændre det samlede indeks. Men alene antallet af indikatorer betyder, at hver indikator tillægges en begrænset vægt for det samlede indeks. Blandt indikatorerne med størst vægt finder man fx kvalitet af de videnskabelige forskningsinstitutioner og bankernes sundhedstilstand, der udgør hhv. 2 pct. og 1,39 pct. af det samlede indeks. Sidstnævnte er i sig selv tankevækkende, når man bemærker, hvor stor betydning bankernes sundhed tillægges, og hvor omfattende bankpakker og internationale aftaler om kapitalkrav der er etableret. Ifølge indekset kan et land således gå fra at have en perfekt fungerende banksektor (7 point) til et totalt finansielt kollaps (1 point) og højest få reduceret indeksværdien med,8 point i det samlede indeks, hvor Danmark i 212 scorer,29. I den anden ende af skalaen udgør fx byrde af statslig regulering og Ejendomsretten hhv.,1 pct. og, pct. 6 Det betyder i praksis, at selv hvis man arbejder med et scenarie, hvor lande enten scorer de maksimale 7 point på beskyttelse af ejendomsretten eller scorer 1 point (svarende til vederlagsfri ekspropriering uden begrænsninger fra statens side), så vil forskellen på et lands samlede indeksværdi ifølge beregningsmetoden i The Global Competitiveness Report være,3 indekspoint i de samlede indeks. Ved brug af den statistiske korrelationskoefficient i figur kan forskellen mellem ukrænkelig ejendomsret og ingen ejendomsret således omregnes til ca. 4,6 kr. (= 32,9$ *,62 *,3) i produktivitetsforskel, hvilket svarer til 1,6 pct. af det danske produktivitetsniveau. Det er naturligvis en grov underdrivelse af ejendomsrettens betydning for forretningslivet og produktiviteten. Ifølge indekset vil det kun koste ca. 1,2 pct. af produktionen at fjerne ejendomsretten helt i Danmark, selv om det fjerner alle incitamenter for at drive privat virksomhed. Som en naturlig konsekvens af dette, skal politikere være yderst varsomme med at bruge The Global Competitiveness Index som et prioriteringsredskab for deres politik. Et yderligere forhold, der strider mod intuitionen, er, at World Economic Forum på indikatoren Total tax rate rangerer Danmark som nr. 26 ud af de 144 lande. Når man tager i betragtning, at Danmark har verdens højeste skattetryk, de højeste produktafgifter, den næsthøjeste kapitalbeskatning og en relativt høj øverste marginalskat på arbejde, giver det et helt forkert indtryk, når Danmark får en plads blandt den bedste femtedel på Total tax rate. Indikatoren viser sig kun at have fokus på den effektive selskabsbeskatning, og indikatoren medtager således ikke anden kapitalbeskatning, der mindsker investeringsniveauet. Danmark har en meget høj aktieavanceskat på 42 pct., og den sammensatte kapitalbeskatning i Danmark ligger derfor på ca. 6 pct., hvilket er den højeste i Europa og kun overgås af lande som Australien og Japan. 7 Forbedringer og forværringer kan forsvinde i statistisk usikkerhed En yderligere problemstilling ift. at bruge indekset som policy-redskab er, om ændringer i de enkelte indikatorværdier og i det samlede indeks nødvendigvis er udtryk for reale forandringer. I den forbindelse er datakvaliteten central. For at man kan bruge The Global Competitiveness Index som redskab, skal de enkelte indikatorer være pålidelige i den forstand, at en effektiv produktivitetsfremmende politik rettet mod en indikator også med en god sandsynlighed vil føre til en højere score på den pågældende indikator. Her bliver det derfor relevant at forholde sig til datakvaliteten af indikatorerne. I den forbindelse er det problematisk, at ca. 7 pct. af indikatorerne i det samlede indeks er baseret på virksomhedssurveys, hvor resultaterne er baseret på et begrænset antal respondenter. I forhold til sidste års indeks, hvor kun 33 virksomheder dækkede de knap 3. virksomheder i Danmark, har World Economic Forum i 212 udvidet antallet af respondenter til 128 og desuden inkluderet de 33 fra 211. Inklusionen af sidste års respondenter skaber større statistisk sikkerhed, men giver samtidig et problem ift. nylige tiltag, som således ikke kan påvirke ca. 3 pct. af de samlede respondenter. 6 Væ gt en a fh æ n ger d elv ist a f d et en k elt e la n d s BNP p r. in d b y gger, o g d er er h er t a get u d ga n gsp u n k t i Da n m a r k. 7 CEPOS (2 9 ). Ren t e - o g a k t ieb esk a t n in g i Da n m a r k set i et in t er n a t io n a lt p er sp ektiv 8

9 Analysenotat september 212 Ud over de generelle udfordringer og faldgrupper ved surveyundersøgelser, så skaber stikprøvestørrelsen i sig selv en meget væsentlig usikkerhed ved de indsamlede survey-data. Konsekvensen af dette er, at det er højest usikkert, om en målrettet indsats for at påvirke en indikator også vil føre til en højere score på den relevante indikator. Den statistiske usikkerhed vil i mange tilfælde dominere den underliggende positive ændring, så man kan få en lavere score på indikatoren på trods af den produktivitetsfremmende politik. Hvis man ønsker at reducere den statistiske usikkerhed, så Danmark med 9 pct. sikkerhed ligger på en plads ud af de 144 lande, så skal der indhentes data fra ca. 31 virksomheder i Danmark. For at få en statistisk sikkerhed for indikatorværdierne, der giver mulighed for at skelne mellem Danmark (,29) og Tyskland (på sjettepladsen med,48) burde der være mindst 222 respondenter. 8 Mangel på respondenter er måske en af årsagerne til, at Tyskland har en højere indeksværdi end Danmark, selv om Tysklands produktivitet ifølge figur 1 er lavere end Danmarks. Med den nuværende stikprøve på 161 (= fra 211) skal der være en forskel mellem landene på,22 indekspoint, for at forskellen er signifikant på pct. signifikansniveau. Med det nuværende datagrundlag kan Danmark derfor kun siges at være signifikant forskellige end lande med en indeksværdi på 4,7 eller derunder. Danmark er dermed lige præcis signifikant forskellig fra lande som Saudi-Arabien og Malaysia, som må siges at have en markant lavere produktivitet. Ud over den statistiske usikkerhed melder der sig også et andet problem, der sætter spørgsmålstegn ved validiteten af resultaterne fra World Economic Forum s Executive Opinion Survey. Problemet består i, at man spørger en række Executives om deres vurdering på 8 områder på alt fra ejendomsrettens ukrænkelighed til kvaliteten af grundskolen. Og i den forbindelse kan man tvivle på, om disse personer på alle områder har indsigt i den reelle tilstand. Hvad ved erhvervsledere fx om, hvad niveauet er i folkeskole i forhold til andre landes grundskole? Dette notat er muliggjort ved donation fra 8 Ved b er egn in gen a f st ik p r ø ve st ø r r elsen er d e r t a get u d ga n gsp u n k t i et t e st fo r sa m m en lign in g a f m id d elv æ r d ie r n e i t o n o r m a lfo r d elin ger. Va r ia n se r n e a n t a ges a t væ r e 1, h vilk et sy n es r im eligt, n å r d a t a er p å e n in t er v a lsk a la fr a 1 t il 7. Lektor An d er s Milh ø j h a r y d et ven lig a ssist a n ce i fo r b in d else m ed b er egn in gst ekn ik k en. 9

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer

Læs mere

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 26. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 26. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 6 6. februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed En lang række videnskabelige studier har

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Danmark fravælges som investeringsland

Danmark fravælges som investeringsland Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN

2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen 11. april 2016 2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN Dette notat ser på, hvordan

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN

7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 21 23 79 52 7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Det danske

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Andre veje til produktivitet. 02. nov. 16

Andre veje til produktivitet. 02. nov. 16 Andre veje til produktivitet Anders Søndergaard Larsen Andre veje... 02. nov. 16 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 2 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 3 Industriproduktion

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere