Konkurrenceevne er mere end produktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceevne er mere end produktivitet"

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon september 212 Konkurrenceevne er mere end produktivitet World Economic Forum (WEF) offentliggjorde. september 212 The Global Competitiveness Report. Det er niende gang det såkaldte konkurrenceevne-indeks opgøres. Også i 212-udgaven ligger Danmark i toppen, som nr. 12 ud af 144 lande. Men der er grund til at være kritisk overfor The Global Competitiveness Index. WEF sælger indekset som et konkurrenceevne-indeks. Men i realiteten forsøger indekset alene at forklare produktivitetsforskellene mellem lande: We define competitiveness as the set of institutions, policies, and factors that determine the level of productivity of a country. 1 Den anden side af konkurrenceevnen omkostningssiden ignoreres. Konkurrenceevnen er ikke god, når blot produktiviteten er høj. Hvis omkostningerne herunder lønningerne og produktionsskatter er endnu højere, så er landets konkurrenceevne udfordret. Holder man WEF s tilgang op mod udviklingen i lønkonkurrenceevnen siden 2, opfanger man kun den tredjedel af den samlede konkurrenceevne-forværring på ca. 22 pct., som skyldes en svagere produktivitetsudvikling end i andre lande. Resten skyldes højere lønstigninger og en styrket kronekurs. Og dertil kommer, at andre omkostninger end lønninger ikke indgår i lønkonkurrenceevnen. Indekset kan forklare ca. pct. af produktivitetsvariationen mellem landene, hvilket er pænt fra en statistisk vinkel. Mere problematisk er det, at helt fundamentale forhold for erhvervslivet, så som ejendomsretten, ender med at få en meget begrænset betydning for et lands indeks-niveau. En total afskaffelse af ejendomsretten i Danmark vil derfor kun (i henhold til The Global Competitiveness Report) reducere den danske produktion med 1,2 pct., hvilket naturligvis ikke er korrekt. Desuden er to tredjedele af indekset baseret på virksomhedssurvey med kun 128 respondenter i Danmark samt 33 fra 211. Det betyder, at effekten af nationale tiltag på de enkelte indikatorer kan forsvinde som følge af statistisk usikkerhed og lav validitet. Samlet set kan det ikke anbefales at føre (udgiftsdrivende) erhvervspolitik ud fra The Global Competitiveness Index, og man skal være varsom med at drage konklusioner ud fra indekset. Nyt Global Competitiveness Index fra World Economic Forum Verdens politiske og erhvervsmæssige topledere samles hvert år til World Economic Forum i Davos. I den forbindelse rapporterer danske og internationale medier om de enkelte landes konkurrenceevne-situation, mens politikere fra forskellige lande forholder sig til deres eget lands konkurrencemæssige udfordringer. Det vil sandsynligvis også være tilfældet for næste topmøde d januar 213. Baggrunden for konkurrenceevne-diskussionerne er The Global Competitiveness Report, som indeholder årets konkurrenceevneindeks. The Global Competitiveness Report er udkommet d.. september 212, og det er en god lejlighed til at se nærmere på det underliggende konkurrenceevne-indeks og evaluere 1. hvad konkurrenceevne er 2. hvad indekset forsøger at måle, og om det er tilstrækkeligt for at kunne sige noget om konkurrenceevnen samt 3. hvor godt indekset fungerer som policy-redskab De tre punkter behandles i hhv. afsnit 1, 2 og 3. 1 Th e Glo b a l Co m p etit iv en e ss Re p o r t s. 4. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Analysenotat september Konkurrenceevne for virksomheder og for lande Konkurrenceevne er først og fremmest et erhvervsøkonomisk begreb, der dækker over, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til sine konkurrenter. Uden konkurrenter er konkurrenceevne således irrelevant som begreb. Hvis virksomhed A øger sin konkurrenceevne, vil resultatet være en højere markedsandel. I rivaliseringen med fx virksomhed B, vil en større andel af salget således tilfalde virksomhed A på bekostning af virksomhed B. De to virksomheder eftertragter en begrænset ressource (penge) gennem salg af produkter. Hvis der ikke er tale om en begrænset ressource, vil aktørerne ikke have et modsætningsforhold, og konkurrenceevne er irrelevant. Ud over rivalisering er det nødvendigt, at det er gennem konkurrence, at markedsandelene bestemmes, og den begrænsede ressource fordeles. I en planøkonomi vil det ikke være relevant at tale om konkurrenceevne, da produktionen og markedsandelene bestemmes politisk og ikke afgøres af, om virksomhed A s produkter har et bedre forhold mellem kvalitet og pris. På samme måde vil det heller ikke være et udtryk for øget konkurrenceevne, at en virksomhed får en højere markedsandel, hvis virksomheden har bestukket sig til ordrerne. Konkurrenceevne er således kun relevant i en situation karakteriseret ved tre ting: 1. Konkurrenter 2. Begrænsede ressourcer som aktørerne eftertragter 3. Markedsbaseret allokeringsmekanisme Når vi forlader erhvervsøkonomien og taler om konkurrenceevne mellem lande, vil det sløre de direkte analogier. Lande har forskellig erhvervsstruktur og er derfor ikke altid i direkte konkurrence. Costa Ricas konkurrenceevne er fx dybt afhængigt af produktionsomkostningerne for bananer, mens det er irrelevant for Danmark. Omvendt er Danmark erhvervsmæssigt overrepræsenteret inden for fx medicin, pumper og termostater. Det er derfor vigtigt for Danmarks konkurrenceevne, at omkostningerne pr. termostat er lave nok til, at personer i udlandet vælger den danske termostat frem for en termostat fra et andet land. Konkurrenceevne-begrebet kan dog bestå de tre ovenstående relevanskriterier på nationalt niveau ift. eksport. 2 Hvis virksomhederne i Danmark generelt har problemer med at sælge deres produkter til udlandet, har Danmark som hele et problem med manglende konkurrenceevne. Både i forhold til handelsbalancen og beskæftigelsen kan en lav national konkurrenceevne give betydelige nationale udfordringer. 2. The Global Competitiveness Index måler produktivitet og ikke konkurrenceevne Det fremgår klart af The Global Competitiveness Report, at indekset ikke har til formål at afdække alle dele af konkurrenceevnen, men alene forholder sig til produktivitetsniveauet i de enkelte lande. We define competitiveness as the set of institutions, policies, and factors that determine the level of productivity of a country 3 Omend produktiviteten er central for konkurrenceevnen, så kan et højt produktivitetsniveau ikke i sig selv sikre en høj konkurrenceevne. Omkostningsniveauet, herunder fx lønomkostningerne og produktionsskatter, spiller også ind ligesom valutakursændringer har betydning for, hvilket produkt det er mest fordelagtig for den udenlandske forbruger at købe. I lighed med virksomheder bestemmes et lands konkurrenceevne således af: 1) hvor meget de ansatte kan producere på en time, dvs. produktiviteten, 2 Også i fo r h o ld t il a t t ilt r æ k k e u d en la n d sk e in vest er in ger k a n m a n t a le o m n a t io n a l k o n k u r r en ce evn e, d a d ette o m r å d e o gså o p fy ld er d e t r e o v en st å en d e k r a v fo r a t k o n k u r r en ce evn e er r eleva n t so m b egr eb. Den n e vin k el p å k o n k u r r en ce evn e b eh a n d les d o g ik k e vid er e i d ette n o t a t. 3 Th e Glo b a l Co m p etit iv en e ss Re p o r t s. 4. 2

3 Norge Schweiz Irland Danmark Australien Belgien Holland Frankrig USA Sverige Tyskland Østrig Finland Japan Storbritannien Italien Spanien Grækenland Portugal Slovakiet Tjekkiet Sydkorea Estland Ungarn Polen Mexico Analysenotat september 212 2) hvor høje omkostninger der løber på i processen (herunder løn og produktionsskatter) og 3) hvad valutakursforholdet er til udlandet. Hvis man alene forholder sig til produktiviteten, når man vurderer landenes indbyrdes konkurrenceevne på et givet tidspunkt, kommer man let til at drage forkerte konklusioner. Sammenligner man Danmarks produktivitet med en række andre OECD-lande, finder man, at Danmark er placeret blandt den bedste sjettedel og ca. 2 pct. over gennemsnittet, jf. figur 1. Figur 1 Produktiviteten målt som produktion pr. time, 21 BVT pr. time i kr BNP-vægtet gennemsnit 2 1 Anm.: Produktivitetsniveauet er målt som Bruttoværditilvækst pr. time i kr. omregnet vha. årets valutakurser. Listen af lande omfatter samtlige lande, hvor der både er data for landets produktivitet og for timelønnen for industrien i landet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af OECD World Economic Forum placerer også Danmark i toppen som nr. 12 ud af 144 lande i deres konkurrenceevneindeks Men hvis omkostningerne (korrigeret for valutakurserne) er endnu højere i Danmark pr. arbejdstime end produktiviteten, så ender de danske produkter med at være dyrere end sammenlignelige udenlandske produkter. Uden omkostningssiden ignorerer man således halvdelen af, hvad der afgør konkurrenceevnen. En væsentlig del af omkostningerne er lønomkostningerne, og på timelønningerne viser Danmark sig ligeledes at ligge blandt den højeste sjettedel af samme lande som i figur 1. De danske lønninger i industrien ligger ca. 48 pct. over gennemsnittet, jf. figur 2. 3

4 Norge Schweiz Belgien Danmark Sverige Tyskland Finland Østrig Holland Australien Frankrig Irland USA Italien Japan Storbritannien Spanien Grækenland Sydkorea Portugal Tjekkiet Slovakiet Estland Ungarn Polen Mexico Analysenotat september 212 Figur 2 Timelønninger i fremstillingsindustrien, 21 Timeløn i kr. for industrien BNP-vægtet gennemsnit 1 1 Anm.: Listen af lande omfatter samtlige lande, hvor der både er data for landets produktivitet og for timelønnen for industrien i landet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af OECD, BLS og DA Når The Global Competitiveness Index kun medtager en del af det, der udgør landenes konkurrenceevne, så kan World Economic Forum rettelig ikke konkludere, at Danmark ligger som nr. 12 ud af 144 lande på konkurrenceevne. Omkostningssiden mangler, hvilket gør billedet utilstrækkeligt. Ud fra figur 1 og figur 2 synes det snarere at være tilfældet, at Danmark er udfordret på konkurrenceevnen, idet timelønningerne ligger 48 pct. over gennemsnittet, mens produktiviteten kun ligger 2 pct. over gennemsnittet. Både Økonomi og Indenrigsministeriets halvårlige rapporter Økonomisk Redegørelse og De Økonomiske Råds vismandsrapporter bruger udvikling i lønkonkurrenceevnen for at vurdere den danske konkurrenceevne. Her indgår produktivitet, løn og valutakurser, hvorimod andre produktionsomkostninger og skatter ignoreres. Hvis vi ser på udviklingen i de sidste 1 år, viser det sig, at Danmarks konkurrenceevne er blevet forringet med ca. 22 pct., jf. figur 3. 4

5 Analysenotat september 212 Figur 3. Udvikling i lønkonkurrenceevnen 2-21 Pct. 1 Pct Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Samlet lønkonkurrenceevne -3 Anm.: Kilde: Lønkonkurrenceevnen er målt ved de valutakurskorrigerede relative enhedsomkostninger for industrien (=Manufacturing). For Danmark er der anvendt data fra det kvartalsvise nationalregnskab, mens data fra de øvrige lande er baseret på OECD s statistikker. Der er anvendt skift i vægtene i det effektive valutakursindeks efter gældende praksis. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalbanken og OECD. Valutakursændringer, produktivitetsudviklingen og lønstigningerne har alle bidraget til at svække den danske lønkonkurrenceevne overfor udlandet siden 2. Omend der har været nogle udsving faktorerne imellem, så viser figur 3, at kronekurs, produktivitet og lønudvikling hver har stået for ca. en tredjedel af den samlede forværring i lønkonkurrenceevnen. 4 Det betyder, at man kun fanger ca. en tredjedel af forværringen af den danske konkurrenceevne siden 2, hvis man følger World Economic Forums tilgang og alene fokuserer på produktiviteten. World Economic Forum er dog enig i, at den danske produktivitet er forværret relativt til andre lande. Således er Danmark er faldet fra en tredjeplads i 27 og 28 til en plads som nr. 12 i 212, jf. figur 4. 4 Om d e sid st e p a r å r s k o n k u r r en ce evn efo r b ed r in g, fr em gå r d et a f Øk o n o m isk Red egø r else d e ce m b er fr a Øk o n o m i o g In d en r igsm in ist er iet: Derim o d b lev lø n k o n k u rren ce ev n en st y rk et i 2 9 o g 2 1, o v erv ejen d e so m fø lge af relat iv t h ø jere k o n ju n k t u rb etin ged e p ro d u k t iv it et sst ign in ger i 2 9 o g en d ep reciere n d e k ro n ek u rs i 2 1. Ud en st ign in gen i a r b ejd slø sh ed en sid en 2 8 ville p r o d u k t ivit et en så led es ik k e væ r e fo r b ed r e t r ela t ivt t il Da n m a r k s sa m h a n d elsp a r t n er e, o g t a b e t a f k o n k u r r en ce evn e ville ifø lge Øk o n o m i o g In d e n r igsm in ist er iet væ r e st ø r r e i 2 1.

6 Analysenotat september 212 Figur 4. Danmarks placering i The Global Competitiveness Index, Placering Kilde: World Economic Forum The Global Competitiveness Report 27-8, 28-9, 29-1, 21-11, og Faldet fra 28 til 212 skyldes i særlig grad en kraftig forværring på indikatorerne inden for Financial market development i Danmark. Denne udvikling hænger naturligvis sammen med den internationale finanskrise. Men også hvis man ser på udviklingen relativt til andre lande, er Danmarks position forværret væsentligt ifølge The Global Competitiveness Index. Et andet område, hvor indekset viser en kraftig forværring, er på de helt basale institutionelle forretningsvilkår så som ejendomsretten, immaterielle rettigheder, politiker-tillid, regeringstransparens, offentligt spild, effektivitet i det juridiske system og lign. Hvorvidt dette er et udtryk for reelle forværringer er usikkert, jf. afsnit 3. Det er dog ikke kun inden for disse to hovedområder, at indekset viser faldende karakterer og faldende placeringer for Danmark. Faktisk er der sket fald på næsten alle indikatorer fra 28 til 212. En vurdering ud fra The Global Competitiveness Index trækker således i retning af generelt svagere muligheder for erhvervslivet kan skabe en høj produktivitet i Danmark. 3. The Global Competitiveness Index fungerer ikke som policy-redskab Man kan indvende mod The Global Competitiveness Index, at det vil være en mere direkte tilgang at måle produktiviteten, frem for at konstruere et indeks der forsøger at forklare produktiviteten. Når øvelsen alligevel giver mening, skyldes det, at bl.a. politikere kan få en øget forståelse af, hvilke forhold der understøtter en høj produktivitet. The Global Competitiveness Index har dermed potentiale til at blive et vigtigt politik-redskab, idet indekset forsøger at medtage alle faktorer med relevans for produktiviteten. Men for at The Global Competitiveness Index i praksis er anvendelig som politik-redskab, skal det (som minimum) kunne bestå tre test: 1. Kan det forklare produktivitetsforskellene? 2. Giver redskabet fornuftige resultater, når man ændrer på indikatorværdierne? 3. Er indekset og de underliggende indikatorer baseret på et solidt grundlag? Vi evaluerer på de tre punkter herunder. 6

7 Værditilvækst pr. time i USD, 21 Analysenotat september 212 The Global Competitiveness Index forklarer pæn del af produktivitetsforskellene Det er en forudsætning, at indekset er god til at forklare produktivitetsforskellene, for at bl.a. politikere med rimelig faglig baggrund kan forholde sig til den produktivitetsændring, der vil forekomme ved tiltag rettet mod de underliggende indikatorer i indekset. Evnen til at forklare forskelle i produktivitet mellem landene kan testes direkte. Vi tester konkret, om The Global Competitiveness Index kan forklare timeproduktiviteten defineret som bruttoværditilvæksten (BVT) pr. arbejdstime. Ud fra OECD s databaser er det muligt at opgøre produktiviteten for 32 lande i 21, mens det ikke har været muligt at finde sammenlignelige data for de resterende 11 lande i The Global Competitiveness Index. Resultatet er, at The Global Competitiveness Index kan forklare ca. pct. af variationen i landenes produktivitet i 21, jf. figur. Figur. Sammenhæng mellem WEF GCI og produktiviteten i y = 32,9x - 119, Adj.-R² =, ,, 6 WEF's Global Competitiveness Index 212 Kilde: OECD og BLS, samt egne beregninger World Economic Forums indeks kan således i et vist omfang forklare de 32 landes forskellige produktivitetsniveauer. Fra en statistisk synsvinkel er det et pænt resultat. I en praktisk sammenhæng skal man dog have for øje, at The Global Competitiveness Index ikke kan gøre rede for ca. pct. af variationen. Her spiller andre faktorer ind. Indekset falder på intuitionstjek Ud over at indekset skal kunne forklare en betydelig del af produktivitetsforskellene mellem landene, så er det nødvendigt, at der er en rimelig overensstemmelse mellem effekten af nationale tiltag på indekset og på produktiviteten. Ellers er indekset ikke relevant som policyværktøj. Indeksets konstruktion udgør i den forbindelse en udfordring i sig selv. Eftersom de 117 indikatorer samlet udgør 1 pct. af det samlede indeks, så vil en ændring i værdien på en af Eft er so m fler e a f in d ik a t o r er n e i Th e Glo b a l Co m p e t it iven ess In d ex e r b a ser et p å r egist er d a t a o g a n d r e k ild er m ed t ilsva r en d e d a t a fo r sin k else so m p r o d u k t iv it etsm å let, vu r d er e s d isk r ep a n se n m elle m p r o d u k t ivit etså r e t (2 1 ) o g in d ekså r et (2 1 2 ) a t v æ r e a f b egr æ n set b ety d n in g. I r ea lit e t en er m a n ge in d ik a t o r er ik k e b a ser e t p å d a t a fr a

8 Analysenotat september 212 indikatorerne automatisk ændre det samlede indeks. Men alene antallet af indikatorer betyder, at hver indikator tillægges en begrænset vægt for det samlede indeks. Blandt indikatorerne med størst vægt finder man fx kvalitet af de videnskabelige forskningsinstitutioner og bankernes sundhedstilstand, der udgør hhv. 2 pct. og 1,39 pct. af det samlede indeks. Sidstnævnte er i sig selv tankevækkende, når man bemærker, hvor stor betydning bankernes sundhed tillægges, og hvor omfattende bankpakker og internationale aftaler om kapitalkrav der er etableret. Ifølge indekset kan et land således gå fra at have en perfekt fungerende banksektor (7 point) til et totalt finansielt kollaps (1 point) og højest få reduceret indeksværdien med,8 point i det samlede indeks, hvor Danmark i 212 scorer,29. I den anden ende af skalaen udgør fx byrde af statslig regulering og Ejendomsretten hhv.,1 pct. og, pct. 6 Det betyder i praksis, at selv hvis man arbejder med et scenarie, hvor lande enten scorer de maksimale 7 point på beskyttelse af ejendomsretten eller scorer 1 point (svarende til vederlagsfri ekspropriering uden begrænsninger fra statens side), så vil forskellen på et lands samlede indeksværdi ifølge beregningsmetoden i The Global Competitiveness Report være,3 indekspoint i de samlede indeks. Ved brug af den statistiske korrelationskoefficient i figur kan forskellen mellem ukrænkelig ejendomsret og ingen ejendomsret således omregnes til ca. 4,6 kr. (= 32,9$ *,62 *,3) i produktivitetsforskel, hvilket svarer til 1,6 pct. af det danske produktivitetsniveau. Det er naturligvis en grov underdrivelse af ejendomsrettens betydning for forretningslivet og produktiviteten. Ifølge indekset vil det kun koste ca. 1,2 pct. af produktionen at fjerne ejendomsretten helt i Danmark, selv om det fjerner alle incitamenter for at drive privat virksomhed. Som en naturlig konsekvens af dette, skal politikere være yderst varsomme med at bruge The Global Competitiveness Index som et prioriteringsredskab for deres politik. Et yderligere forhold, der strider mod intuitionen, er, at World Economic Forum på indikatoren Total tax rate rangerer Danmark som nr. 26 ud af de 144 lande. Når man tager i betragtning, at Danmark har verdens højeste skattetryk, de højeste produktafgifter, den næsthøjeste kapitalbeskatning og en relativt høj øverste marginalskat på arbejde, giver det et helt forkert indtryk, når Danmark får en plads blandt den bedste femtedel på Total tax rate. Indikatoren viser sig kun at have fokus på den effektive selskabsbeskatning, og indikatoren medtager således ikke anden kapitalbeskatning, der mindsker investeringsniveauet. Danmark har en meget høj aktieavanceskat på 42 pct., og den sammensatte kapitalbeskatning i Danmark ligger derfor på ca. 6 pct., hvilket er den højeste i Europa og kun overgås af lande som Australien og Japan. 7 Forbedringer og forværringer kan forsvinde i statistisk usikkerhed En yderligere problemstilling ift. at bruge indekset som policy-redskab er, om ændringer i de enkelte indikatorværdier og i det samlede indeks nødvendigvis er udtryk for reale forandringer. I den forbindelse er datakvaliteten central. For at man kan bruge The Global Competitiveness Index som redskab, skal de enkelte indikatorer være pålidelige i den forstand, at en effektiv produktivitetsfremmende politik rettet mod en indikator også med en god sandsynlighed vil føre til en højere score på den pågældende indikator. Her bliver det derfor relevant at forholde sig til datakvaliteten af indikatorerne. I den forbindelse er det problematisk, at ca. 7 pct. af indikatorerne i det samlede indeks er baseret på virksomhedssurveys, hvor resultaterne er baseret på et begrænset antal respondenter. I forhold til sidste års indeks, hvor kun 33 virksomheder dækkede de knap 3. virksomheder i Danmark, har World Economic Forum i 212 udvidet antallet af respondenter til 128 og desuden inkluderet de 33 fra 211. Inklusionen af sidste års respondenter skaber større statistisk sikkerhed, men giver samtidig et problem ift. nylige tiltag, som således ikke kan påvirke ca. 3 pct. af de samlede respondenter. 6 Væ gt en a fh æ n ger d elv ist a f d et en k elt e la n d s BNP p r. in d b y gger, o g d er er h er t a get u d ga n gsp u n k t i Da n m a r k. 7 CEPOS (2 9 ). Ren t e - o g a k t ieb esk a t n in g i Da n m a r k set i et in t er n a t io n a lt p er sp ektiv 8

9 Analysenotat september 212 Ud over de generelle udfordringer og faldgrupper ved surveyundersøgelser, så skaber stikprøvestørrelsen i sig selv en meget væsentlig usikkerhed ved de indsamlede survey-data. Konsekvensen af dette er, at det er højest usikkert, om en målrettet indsats for at påvirke en indikator også vil føre til en højere score på den relevante indikator. Den statistiske usikkerhed vil i mange tilfælde dominere den underliggende positive ændring, så man kan få en lavere score på indikatoren på trods af den produktivitetsfremmende politik. Hvis man ønsker at reducere den statistiske usikkerhed, så Danmark med 9 pct. sikkerhed ligger på en plads ud af de 144 lande, så skal der indhentes data fra ca. 31 virksomheder i Danmark. For at få en statistisk sikkerhed for indikatorværdierne, der giver mulighed for at skelne mellem Danmark (,29) og Tyskland (på sjettepladsen med,48) burde der være mindst 222 respondenter. 8 Mangel på respondenter er måske en af årsagerne til, at Tyskland har en højere indeksværdi end Danmark, selv om Tysklands produktivitet ifølge figur 1 er lavere end Danmarks. Med den nuværende stikprøve på 161 (= fra 211) skal der være en forskel mellem landene på,22 indekspoint, for at forskellen er signifikant på pct. signifikansniveau. Med det nuværende datagrundlag kan Danmark derfor kun siges at være signifikant forskellige end lande med en indeksværdi på 4,7 eller derunder. Danmark er dermed lige præcis signifikant forskellig fra lande som Saudi-Arabien og Malaysia, som må siges at have en markant lavere produktivitet. Ud over den statistiske usikkerhed melder der sig også et andet problem, der sætter spørgsmålstegn ved validiteten af resultaterne fra World Economic Forum s Executive Opinion Survey. Problemet består i, at man spørger en række Executives om deres vurdering på 8 områder på alt fra ejendomsrettens ukrænkelighed til kvaliteten af grundskolen. Og i den forbindelse kan man tvivle på, om disse personer på alle områder har indsigt i den reelle tilstand. Hvad ved erhvervsledere fx om, hvad niveauet er i folkeskole i forhold til andre landes grundskole? Dette notat er muliggjort ved donation fra 8 Ved b er egn in gen a f st ik p r ø ve st ø r r elsen er d e r t a get u d ga n gsp u n k t i et t e st fo r sa m m en lign in g a f m id d elv æ r d ie r n e i t o n o r m a lfo r d elin ger. Va r ia n se r n e a n t a ges a t væ r e 1, h vilk et sy n es r im eligt, n å r d a t a er p å e n in t er v a lsk a la fr a 1 t il 7. Lektor An d er s Milh ø j h a r y d et ven lig a ssist a n ce i fo r b in d else m ed b er egn in gst ekn ik k en. 9

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske

Læs mere

Danmark fravælges som investeringsland

Danmark fravælges som investeringsland Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33456032 September 2012 Danske borgeres velstand er på niveau med den gennemsnitlige OECD-borgers, når man tager højde for købekraften i de enkelte lande.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 9. april 2014

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 9. april 2014 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 9. april 2014 Udlandet fravælger Danmark som investeringsland I årene 2008-2012 tiltrak Danmark nye udenlandske (greenfield) investeringer, der

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 8 DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Danmark har langt flere direkte investeringer i udlandet, end udlandet har

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Fakta om forsikring og pension vidste du det?

Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 1 Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 2 vidste du det om pension? side 3 Danskerne får 54 milliarder kr. fra pensionsselskaberne Mia. kr. 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere