FOREBYGGELSESSTRATEGI. Familie og Forebyggelse 2013

Transkript

1 FOREBYGGELSESSTRATEGI Familie og Forebyggelse 2013

2 Indhold Forord Tidlig indsats To indsatser et mål Skoledistriktsrådgiverordning/dagtilbudsrådgiver Helhedsorienteret og tværgående indsats Fælles sprog ICS (Integrated Children System en faglig metode) Udvikling af forebyggende foranstaltninger evidens i tilbud Gruppeforløb i sundhedsplejen Udvikling af familieplejen Overgange til voksenlivet Nulpunktsanalyse Implementeringsplan 2

3 Forord Formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, blev præciseret i forbindelse med Barnets Reform. Formålet er at sikre at udsatte børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Der lægges vægt på en sikring af kontinuiteten i opvæksten bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og netværk. Samtidig skal skolegangen understøttes og dermed fremme muligheden for at gennemføre en uddannelse og bidrage til at forberede den unge på et selvstændigt voksenliv. Horsens Kommunes samlede Forebyggelsesstrategi indeholder følgende indsatsområder: Den Tidlige Indsats styrkes i forhold til udsatte børn og unge. o Skole og dagtilbud styrkes med skoledistriktsrådgiver og dagtilbudsrådgiver o Helhedsorienteret og tværgående indsats i Børnerådgivningen 0-11 år Fælles sprog ICS (Integrated children system en faglig metode). De forebyggende foranstaltninger udvikles med hensyn til beskrivelse af indsatser, varighed og forventet effekt og der tages flere evidensbaserede metoder i brug. Sundhedsplejens indsats omlægges til flere gruppebaserede tilbud efter svensk forbillede. Udvikling af familieplejen Der bliver øget fokus på unges overgang til voksentilværelse med uddannelse, beskæftigelse og et aktivt liv for øje. Nulpunktsanalyse gennemføres Familie og Forebyggelse, Horsens Kommune, november

4 Tidlig Indsats Horsens Kommune ønsker at styrke det tværfaglige samarbejde for at yde en tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge. I Horsens Kommunes budgetforlig for 2014 lyder beslutningen på forebyggelsesområdet: Den primære forebyggelse foregår i inkluderende miljøer i dagtilbud og på skoler. Gennem tidlig indsats er det muligt at hindre, at barnet kommer ned ad den forkerte vej. En forkert vej der påvirker senere mulighed for uddannelse og job, og som medfører ekstra udgifter på familieområdet. For at understøtte forebyggelsen styrkes den tidlige rådgivning af familier og professionelle. Indsatsen tilrettelægges efter de erfaringer man har gjort med helhedsorienterede indsatser i Sverige den såkaldte Svensker-model som flere danske kommuner er i gang med at prøve af. Svenskermodellen udvikles i samarbejde mellem Børn og skoleudvalget og Udvalget for sundhed og socialservice. Der afsættes 5 mio. kr. til formålet i De finansieres af midler tilført i forbindelse med folkeskolereformen og effektiviseringsmidler. Forligspartierne har endvidere den holdning, at en tidlig og koordineret indsats er altafgørende for at bryde den negative sociale arv. Derfor ønskes en styrkelse af den helhedsorienterede indsats omkring udsatte børn i udvalgte områder i Horsens. Udgangspunktet skal være arbejdet i dagpleje og daginstitutioner, og indsatsen skal derudover omfatte sundhedsplejen, forskellige indsatser i regi af familieområdet samt beskæftigelsesindsatsen i forhold til forældre, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Der sker samtidig en styrkelse af sundhedsplejen, således at der kan ske en opprioritering af den rådgivende funktion i dagpleje og vuggestuer med henblik på sikring af god vidensoverdragelse til andre fagprofessionelle. Derudover styrkes familieområdet, således at der kan tilknyttes fast familierådgiver til de daginstitutioner, som indgår i indsatsen. Samtidig ønskes det, at sundhedsplejen deltager i småbørnskonferencer sammen med PPRpsykolog, talehørekonsulent m.v. idet erfaringer fra andre kommuner viser, at dette kan styrke den tværgående indsats og samarbejdet omkring barnet og familien, og i øvrigt forbedrer daginstitutionspersonalets muligheder for, at tilrettelægge den rigtige pædagogiske indsats over for børnene. Der afsættes 0,5 mio. kr. til styrkelse af sundhedsplejen og 0,5 mio. kr. til styrkelse af familieområdet i forhold til ovennævnte helhedsorienterede indsats. Beskæftigelsesområdet målretter sine ressourcer til at understøtte indsatsen inden for sin økonomiske ramme. 4

5 To indsatser ét mål De politiske ønsker om en styrket tværfaglig indsats overfor udsatte børn og unge, omsættes i en samlet overordnet Forebyggelsesstrategi i Familie og Forebyggelse. Derudover udmøntes de politiske ønsker specifikt i to indbyrdes afhængige indsatsområder: Skoledistriktsrådgivere og Tidlig indsats for 0-11-årige. (svensker model). Indsatsområde I Indsatsområde II Skoledistriktsrådgiver ordning - Styrkelse af tidlig og tværfaglig rådgivning før der opstår en sag omkring udsatte børn og unge Tidlig indsats 0 11 år - Styrkelse af rådgivningen, hvor der i forvejen er en sag omkring udsatte børn og unge ud fra svensk inspiration Det primære for begge indsats områder er, at opgaven skal løses i et så tæt tværgående samarbejde som muligt, mellem alle relevante parter, primært skoler, daginstitutioner, familierne, Børnerådgivningen, Sundhedsplejen og PPR. Fælles for begge spor er, at opgaven løses på evidensbaseret grundlag, beskrevet af bl.a. KREVI, som Svenskermodellen 1, der dokumenterer, at sammenlignet med Danmark, har Sverige lavere udgifter til udsatte børn og unge, kortere anbringelsestider og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution. Samtidig er der indikatorer der peger på, at både den faglige og den administrative kvalitet højnes. Metoden til det øgede tværfaglige samarbejde med nære samarbejdspartnere er blandt andet Faglig sparring og rådgivning, netværksmøder, familierådslagning, tættere opfølgning med relevante aktører ift. Handleplaner og indsatser. Evaluering af skoledistriktsrådgiver ordning i både København og Vejle Kommune viser desuden at en sådan ordning er med til at forebygge skolebørns problemer, og er med til at skabe bedre muligheder for trivsel og inklusion. Derudover fremmer det kommunikationen mellem familie, skole, dagtilbud og familiecentrerne. 1 Tæt på en svensk kommune; marts 2012, KREVI 5

6 Skoledistriktsrådgiverordning/dagtilbudsrådgivning Indsatsområde I Styrkelse af tidlig og tværfaglig rådgivning før der opstår en sag omkring udsatte børn og unge Skoledistriktsrådgiver ordning For at styrke den tidlige og tværfaglige rådgivning til udsatte børn og unge, før der opstår en sag skal der etableres en skoledistriktsrådgiver ordning, der målrettes skolerne. Indsatsens tilpasses, der, hvor behovet er størst. Skoledistriktsrådgiver ordningen er et samarbejde mellem Udannelse og Arbejdsmarked og Sundhed og Socialservice og en del af Horsens Kommunes Forebyggelsesstrategi for arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier. I samarbejde med skolen skal rådgiverne så tidligt som muligt tilbyde relevant støtte, til elever med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder samt deres familier. Formålet med at etablere skoledistrikts rådgivere er, at yde en tidlig indsats og en tidlig opsporing af udsatte børn, så en tidlig indsats kan ydes, og så elevers vanskeligheder ikke udvikler sig. Skoledistriktsrådgiveren er ansat i Familieafdelingens Modtagelse, men bruger størstedelen af sin arbejdstid på skolerne og daginstitutionen. Skoledistrikts rådgiverne har ikke myndighedskompetence, og kan derfor ikke træffe afgørelse om foranstaltninger eller beslutning om igangsættelse af en børnefagligundersøgelse. Der er udarbejdet tre modeller for tilknytning af skoledistrikts rådgivere. Skolerne udpeges i forhold til hvilken model de tilknyttes, ud fra kriterier 2 der peger på, hvor der er størst behov i forhold til udsatte børn og unge. Det vil sige at skolerne har tilknyttet en skoledistriktsrådgiver i forskelligt omfang. Dette har indflydelse på de funktioner, skoledistriktsrådgiveren kan varetage på de enkelte skoler. I de små modeller (Model 2 og 3) er hovedvægten på rådgivning til lærere og skole, herunder brobygning til Familie og Forebyggelse, samt samarbejde med andre relevante ressourcepersoner. I den store model (Model 1) er der herudover mulighed for at rådgive elever og forældre eksempelvis gennem netværksmøder og kortere rådgivningsforløb. For at sikre dette skal skoledistriktsrådgiveren som udgangspunkt være til stede og være synlig/ tilgængelig på skolen. Skoledistriktsrådgivernes opgaver Skoledistriktsrådgiveren skal indgå som en naturlig del af skolens liv og organisering og sikre tilknytningen til Familie og Forebyggelse. Det betyder, at rådgiveren skal opholde sig dels på skole dels i Familie og Forebyggelse. Rådgiverens primære opgave i forhold til den enkelte skole er således, at indgå i et tæt samarbejde med skole, familie, andre tilknyttede ressourcepersoner. Skoledistriktsrådgiveren skal indgå i de relevante fora på skolen, hvor skolens personale og andre ressourcepersoner drøfter elever og familier, der er bekymring for og være med til at kvalificere arbejdet. 2 Der er lavet et udtræk af hvor mange børn der er tilknyttet de enkelte skoledistrikter sammenholdt med statistik for hvor mange sociale sager der fra dette skoledistrikt er tilknyttet Familie og Forebyggelse. Dette da det indikerer hvor der må antages at være de største udfordringer ift. udsatte børn og unge. 6

7 Herudover skal skoledistriktsrådgiveren med sin socialfaglige indsigt være med til at udvikle strukturer, der støtter op omkring arbejdet med de elever og familier der er bekymringer for. Skoledistriktsrådgiveren skal være et kendt ansigt blandt lærerne på skolen. Skoledistriktsrådgiverens rolle i Familie og Forebyggelse er, at understøtte den gode dialog når der foretages underretninger og udtalelser. Ligesom de efter behov skal understøtte det tværfaglige samarbejde mellem skolen og Familie og Forebyggelse om de børn og unge der har særlige behov. Hvis en underretning ikke munder ud i en børnefaglig undersøgelse og der ikke er andre relevante henvisningsmuligheder, kan skoledistriktsrådgiveren efter aftale med Modtagelsen og skolen opstarte egne samtaleforløb med barnet, den unge og/eller familien. Skoledistriktsrådgiverne har også en funktion i forhold til at formidle skoleverden til Familie og Forebyggelse. Det kan f.eks. være introduktion til procedurer på skolerne samt viden om tiltag, skolerne forsøger iværksat inden en underretning og lign. Skoledistriktsrådgivernes opgave er: At understøtte og sikre dialogen mellem Familie og Forebyggelse og skole, når der foretages underretning og skoleudtalelser ift. skolens elever o Bidrage til Fælles sprog ICS o Kvalificere underretninger o Understøtte tilbagemeldinger o Sikre viden mellem institutionerne, formidle nye tiltag etc.. At fremme den gensidige forståelse og kommunikation mellem familien og skolen, når der er bekymringer vedr. en elevs trivsel o Samtaler med forældre o Sparring vedr. de svære samtaler og evt. deltagelse At understøtte skolerne i udarbejdelsen af kvalificerede underretninger om elever med behov for særlig støtte eller vanskeligheder der ikke kan afhjælpes gennem de støttefunktioner skolerne normalt anvender o Sparring ift. beskrivelse af problematikker med understøttende eksempler Skoledistriktsrådgiverne skal således understøtte skole og dagtilbud i arbejdet med børn og unge i mistrivsel, samt sårbare og udsatte børn og unge. Lovgivning Skoledistriktsrådgiveren skal understøtte fastholdelse i almensystemet samt være med til at koordinere indsatsen for de elever, der er omfattet af Servicelovens bestemmelser Kapitel 11 om særlig støtte. Skoledistriktsrådgivernes rådgivnings- og vejledningstilbud til elever og forældre ifølge Servicelovens 11 er udelukkende en tidlig forebyggende indsats med fokus på at understøtte skolernes indsats, før der er behov for en særlig støtte fra Familie og Forebyggelse. Organisering Skoledistriktsrådgiveren er ansat i Familieafdelingens Modtagelse. Modtagelsen er den afdeling der håndterer alle underretninger, og vurderer om der er grundlag for en børnefaglig undersøgelse i henhold til Servicelovens 50. Skoledistriktsrådgiverne skal deltage i Modtagelsens ugentlige gruppemøder, så de har kendskab til niveauet for, hvornår der er 7

8 tilstrækkelig bekymring for et barn eller en ung, så der vurderes behov for en undersøgelse. Det skal sikres om en eventuel støtte kan blive i forebyggende regi og det skal sikres, at der ikke opstartes parallelle forløb op omkring de samme børn. Konkret varetager skoledistriktsrådgiveren følgende funktioner: Rådgivning og sparring til lærere, pædagoger og ledelse (model 1,2,3) Rådgivning til lærere, pædagoger og andre personer tilknyttet skolen vedrørende problemstillinger i forhold til konkrete børn og familier, forslag til løsninger, hjælp til udarbejdelse af handlingsplan for indsatsen for barnet i skolen, formidling af relevante kontakter samt deltagelse i skolens initiativer med fokus på tidlig og forebyggende indsats. En væsentlig funktion for skoledistriktsrådgiveren er at vejlede skolen i, hvornår og hvordan der underrettes til Modtagelsen, således at Familie og Forebyggelses indsats kan indledes rettidigt. Konkret skal skoledistriktsrådgiveren: Tilbyde individuel rådgivning til lærere, pædagoger og ledelse ift. konkrete børn og unge der er social bekymring for. Være en fast del af de fora, hvor både konkrete og overordnede problemstillinger vedr. udsatte børn og unge drøftes. Deltage fast i øvrige møder og tværfaglige fora på skolen, hvor elever der er bekymringer for drøftes Indgå i en fast arbejdsgang vedr. underretninger til Familie og Forebyggelse, således en evt. underretning altid drøftes med skoledistriktsrådgiveren Indgå i skolens arbejdsgang vedr. håndtering af elever med bekymrende og ulovligt fravær 3 Rådgivning af lærere og skole kan også finde sted gennem oplæg om mulighederne i det sociale system, Familie og Forebyggelses organisering, lovgivningens rammer eller andre relevante temaer, således at lærere, pædagoger og ledelses viden på området opkvalificeres. Koordinering af samarbejdet mellem skole og Familie og Forebyggelse (model1,2,3) I de tilfælde, hvor skolens egne tiltag ikke er tilstrækkelige til at sikre barnets trivsel og udvikling eller hvis andre ressourcepersoner ikke har kunnet afhjælpe vanskelighederne, f.eks. gennem rådgivning af forældre og barn og ung, skal skoledistriktsrådgiveren understøtte skolen i udarbejdelsen af en skriftlig underretning til Modtagelsen. Skoledistriktsrådgiveren skal altid opfordre til forældreinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af underretninger. Skolen har naturligvis en umiddelbar underretningspligt, hvis forholdene omkring barnet er af en sådan karakter, at en underretning ikke kan vente. Når skolen har udarbejdet en underretning, er det en væsentlig funktion for skoledistriktsrådgiveren, at sikre at skolen ved, hvad deres andel af det videre arbejde med barnet og familien er. Ved en underretning til Modtagelsen er det ligeledes vigtigt, at skoledistriktsrådgiveren overbærer sin eventuelle viden om skolens indsats, barnet eller den unge og familien til Familie og Forebyggelse, således at en vurdering af, hvorvidt der skal startes en børnefaglig undersøgelse op (SEL 50) bunder i mest mulig viden. Videregivelse af viden skal ske i samarbejde med skolen. Hvis Familie og Forebyggelse vurderer, at der ikke er grundlag for en børnefaglig undersøgelse eller foranstaltninger efter serviceloven, 3 Fraværshåndtering er skolelederens ansvar, men skole- og dagtilbudssocialrådgiveren kan med fordel inddrages i sager, hvor der er sociale indikatorer der spiller ind. 8

9 kan skoledistriktsrådgiveren efter aftale med rådgiveren i Familie og Forebyggelse, have en rådgivningsrolle i forhold til skolens videre indsats for barnet, den unge og familien. Udvidet samarbejde med relevante ressourcepersoner (Model 1 + 2) For at styrke en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats skal skoledistriktsrådgiveren samarbejde med skolens tilknyttede ressourcepersoner, såvel som andre relevante professionelle, der fungerer som netværk for eleven. Skoledistriktsrådgiveren er en del af skolens samarbejde med skolens ledelse, lærere, AKT lærere, PPR, UU vejledere, sundhedsplejersker, klubmedarbejdere, Street-team, ungecenter, familiebehandling, rådgivere mm., når der i konkrete tilfælde opstår behov herfor. Det kan f.eks. være i forbindelse med henvisning til en relevant indsats for barnet eller den unge og familien eller netværksmøder. Rådgivning til børn og deres forældre (Model 1 + 2) I rådgivning af børn og unge og deres forældre indgår rådgivning om tilbud til udsatte børn og unge i Horsens kommune generelt, samt formidling af relevante kontakter for at etablere en indsats for barnet, den unge eller for hele familien. Skoledistriktsrådgivernes rådgivningstilbud til børn og unge og forældre ydes i henhold til Servicelovens 11 om åben rådgivning og vejledning, hvor rådgivning, undersøgelse og behandling kan gives, hvis barnets eller den unges vanskeligheder ikke er så store, at betingelserne for særlig støtte efter Servicelovens er opfyldt. Målgruppen for denne indsats er således børn og unge, der viser tegn på sociale og/eller adfærdsmæssige problemer, men hvor problemerne ikke vurderes, at være så store, at der kan blive tale om egentlige foranstaltninger. For børn og unge og forældre der er i faldende trivsel eller særligt sårbare og udsatte, er det således muligt for skoledistriktsrådgiveren at gennemføre kortere intensive eller længerevarende samtaleforløb med barnet, den unge og/eller forældre. Det skal dog understreges, at hvis det viser sig, at der er behov for andet end rådgivning, f.eks. forebyggende foranstaltning efter serviceloven, gælder de almindelige regler for underretning og opstart af en børnesag i regi af Familie og Forebyggelse. Udover individuelle samtaleforløb kan skoledistriktsrådgiveren i særlige tilfælde også tilbyde grupperådgivningsforløb til en gruppe elever med lignende vanskeligheder, f.eks. i forhold til skilsmisse, mobning eller lignende. Rådgivning af elever kan også finde sted gennem oplæg i klasser om relevante temaer, eks. børns rettigheder, vold i hjemmet eller rådgivningsmuligheder for børn og unge. Skoledistriktsrådgiveren kan endvidere, efter aftale med skolens ledelse, varetage en opsøgende funktion i forhold til skolens børn og unge, herunder den opsøgende aktivitet i forhold til bekymrende fravær, hvis der i konkrete sager er behov herfor. Indsatsen skal dog i disse tilfælde koordineres indenfor modelrammen og den afsatte ressource. Det kan f.eks. betyde, at Skoledistriktsrådgiveren kan tage på hjemmebesøg for at kunne yde rådgivning til børn, unge og forældre Skoledistriktsrådgiverens tidsforbrug Skoledistriktsrådgiverne er ansat i Familie og Forebyggelse, men den primære arbejdstid ligger på skolen. 9

10 For at sikre dette skal skoledistriktsrådgiveren som udgangspunkt være til stede og være synlig/ tilgængelig på skolen: 10 timer om ugen på Model 1 5 timer om ugen på Model 2 2 timer hver anden uge på Model 3. De resterende arbejdstimer pr. dag skal ligeledes lægges i skolerelateret arbejde, men kan finde sted på skolen, i Familie og Forebyggelse, ved hjemmebesøg mv. Skoledistriktsrådgiveren skal være i regelmæssig dialog med Familie og Forebyggelse i forhold til konkrete brobygningssager, målgruppeafklaringer i forhold til visitation til særlig støtte efter serviceloven mv. Når skoledistriktsrådgiveren bruger 2 dage på skolerelateret arbejde forventes det, at der bruges en ½ dag til mødeaktivitet, kommunikation med Familie og Forebyggelse. Skoledistriktsrådgiverne skal ikke påtage sig almindeligt sagsarbejde i Familie og Forebyggelse. Hvis en skoledistriktsrådgiver har relevant viden om eller en særlig relation til en elev eller familien, kan denne f.eks. bistå i en børnefaglig undersøgelse samt deltage i netværks- og opfølgningsmøder og børnesamtale. Skoledistrikts rådgivere fordeling af ressourcer Fordelingen af ressourcer afspejler, hvor der demografisk er flest børnesager. Ressourcerne fordeles efter tre modeller: Model 1 Mandag Tirsdag onsdag torsdag fredag Skolerelateret arbejde på skolen, skole 1 Skolerelateret arbejde på skolen, skole 2 Møde Familieafdelingen Skolerelateret arbejde på skolen, skole 1 Skolerelateret arbejde på skolen, skole 2 skolereleateret arbejde skolereleateret arbejde Kurser øvrigt samarbejde mv. skolereleateret arbejde skolereleateret arbejde En rådgiver dækker i denne model to skoler. Her er der 10 ugentlige timers tilstedeværelse på skolen. Ud over dette er der mulighed for at holde møder med familie samarbejdspartnere mv. Antal skoler i på Model 1: 2 skoler Model 2 Mandag Tirsdag onsdag torsdag fredag Skolerelateret arbejde på skolen, skole 1 Skolerelateret arbejde på skolen, skole 2 Møde Familieafdelingen Skolerelateret arbejde på skolen, skole 3 Skolerelateret arbejde på skolen, skole 4 skolereleateret arbejde skolereleateret arbejde Kurser øvrigt samarbejde mv. skolereleateret arbejde skolereleateret arbejde En rådgiver dækker i denne model fire skoler. 10

11 Her er der 5 ugentlige timers tilstedeværelse på skolen Ud over dette er der mulighed for at holde møder med familie samarbejdspartnere mv. Antal skoler på Model 2: 4 skoler. Model 3 Ma Ti On To Fre Ma Ti On To Fr På skolen 11 På skolen 12 Møde Familieaf delingen Kurser mv Arbejde i relation til skolen u g På På skolen Møde kurser e skolen Familieafd mv elingen På skolen 15 på skolen 1 på skolen 2 på skolen 3 på skolen 4 på skolen 5 på skolen 6 på skolen 7 på skolen 8 på skolen 9 på skolen 10 Skolearb. Skolearb. Skolearb. Skolearb. Skolearb. Skolearb. Skolearb. Skolearb. Skolearb. Skolearb. I Model 3 er der tilstedeværelse 2 timer hver 14 dag på skolen (træffetid) Ud over træffetiden arbejdes der med opgaver i relation til skolen. Det kan være i forhold til møder med familien, familieafdelingen, andre samarbejdspartnere. Der vil anvendes en del tid på befordring. Antal skoler på Model 3: 15 skoler heraf 5 privatskoler. Det tværfaglige samarbejde i skoledistriktsrådgiverordningen Skoler er selvstændige forvaltningsmyndigheder, hvilket betyder, at skoler ikke må udveksle oplysninger med andre forvaltningsmyndigheder heller ikke andre skoler uden samtykke fra elevens forældre eller den unge med en vis modenhed. Skolen skal således have forældrenes accept og tilladelse til at drøfte et navngivet barn til f.eks. et netværksmøde eller andre tværfaglige drøftelser, hvis der er repræsentanter fra andre forvaltningsmyndigheder, eks. skoledistriktsrådgiver, sundhedsplejerske mv. Det er derfor vigtigt, at der altid forsøges at indhente samtykke fra forældrene og den unge med en vis modenhed til, at der kan udveksles relevante oplysninger. Hvis det ikke er muligt at få forældrenes samtykke kan en problemstilling drøftes anonymt, men det forudsætter at man ikke kan relatere oplysningerne til et bestemt barn. Der kan således ikke foregå anonym drøftelse af et barn, hvis mødedeltagerne ved hvis problemstilling der drøftes. Skolen bør fortsat arbejde med at få samtykke fra forældre, så der kan arbejdes tværfagligt med at løse bekymringerne omkring eleven. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge kan udveksle oplysninger en enkelt gang uden samtykke, så længe dette sker som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde (SEL 49a). Myndigheder der løser opgaver indenfor området for udsatte børn og unge kan således indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis denne udveksling anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde. Man skal dog forinden have overvejet eller forsøgt 11

12 at indhente samtykke. Udveksling af oplysninger om et konkret barn eller en ung kan som udgangspunkt ske én gang ved et møde. Skolen har ansvaret for at gøre opmærksom på, at der kan være behov for en indsats for en elev der er bekymring for. Skoledistriktsrådgiveren eller andre ressourcepersoner på skolen kan godt fungere som tovholdere i f.eks. fraværssager, men det endelige ansvar ligger hos skoleledelsen, idet Skoledistriktsrådgiveren varetager en konsultativ funktion og ikke varetager myndighedsansvaret i skoleregi. Den enkelte skole Skoleledelsen har ansvaret for, at skoledistriktsrådgiveren er forankret på skolen, at lærere kender til og gør brug af ordningen samt den daglige dialog med Familie og Forebyggelses ledelse vedr. samarbejdet i ordningen. Skoleledelsen har konkret ansvaret for: At skoledistriktsrådgiveren har en fast kontaktperson på skolen (skoleleder, pædagogisk leder). At der er fastlagte møder mellem skoledistriktsrådgiver og kontaktperson At skoledistriktsrådgiveren har en fast arbejdsplads på skolen, herunder lokaler til rådgivningssamtaler samt internetadgang. At der på skolen er de arbejdsmæssige betingelser der gør, at lærere kan indgå i et samarbejde med skole og dagtilbudssocialrådgiver, elever og familier. At netværksmøder og procedurer vedr. fraværshåndtering, underretninger mv. fungerer og er kendt af lærerne på skolen. At skolen har rammer således skole og skoledistriktsrådgiveren og andre ressourcepersoner kan indgå i fast samarbejde vedr. elever, der er bekymring om, f.eks. klare rammer for ressourcecenterets arbejde Skolelederen har således generelt ansvaret for, at sikre en åbenhed og en modtagelighed for skoledistriktsrådgiveren på den enkelte skole, så samarbejdet mellem skoledistrikts rådgiver og skolens medarbejdere fungerer, herunder at skoledistriktsrådgiveren kan udføre de opgaver, der ligger i funktionen. 12

13 Forebyggende rådgivning overfor dagtilbud Familie og Forebyggelse indleder dialog med ledelse af dagtilbud med henblik på konkret udmøntning af fremskudt rådgivning. Familie og Forebyggelses oplæg til dialog er følgende. Model Dagtilbud Mandag tirsdag Onsdag Torsdag Fredag dagtilbudsrelateret arbejde i dagtilbud/dagpleje 1 dagtilbudsrelateret arbejde i dagtilbud/dagpleje 2 møde Familieafdelingen dagtilbudsrelateret arbejde i dagtilbud/dagpleje 1 dagtilbudsrelateret arbejde i dagtilbud/dagpleje 2 dagtilbuds-relateret arbejde dagtilbuds-relateret arbejde Kurser øvrigt samarbejde mv. dagtilbuds-relateret arbejde dagtilbuds-relateret arbejde En dagtilbudsrådgiver dækker efter denne model, to skoledistrikter og samtlige dagtilbud og dagpleje i distriktet. Modellen anvendes i Byskolens og Langmarksskolens distrikt. Der er 10 ugentlige timers tilstedeværelse i dagtilbuddene. Ud over dette er der mulighed for at holde møder med familie samarbejdspartnere mv. Det aftales med distriktets dagtilbudsleder, hvor rådgiveren fysisk kan placeres. Opgaverne er de samme som beskrevet for skolerådgiverne i distriktet. 13

14 Helhedsorienteret og tværgående indsats Indsatsområde II tidlig og tværgående indsats på 0-11 års området - styrkelse af rådgivningen, hvor der i forvejen er en sag omkring udsatte børn. Der implementeres en særlig tidlig indsats på 0 11 års området inspireret af den svenske model på området, herefter kaldet Horsens-modellen. Den tidlige indsats skal blandt andet styrke det tværfaglige samarbejde med skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere i forhold børn der allerede har en sag i Familie og Forebyggelse. Det udbyggede tværfaglige samarbejde skal bidrage til samlede indsatser ud fra et helhedsorienteret syn på barnet og familien. Det vi vil med Horsens-modellen er: Relativt mange børn anbringes i plejefamilier, herunder slægt og netværk, frem for institutionelle tilbud. Anbringelsestiden nedbringes Der opstilles konkrete mål for de visiterede tilbud og forventet varighed. Der arbejdes ud fra samme fælles faglige ramme Fælles sprog (ICS) Integrated Children s System en faglig metode Hver sagsbehandler har blot sager Tæt ledelsessparring. Større andele af plejefamilier Hvordan: Flere børn og unge anbringes i plejefamilier i forhold til opholdssteder Mål: Andelen af anbragte børn i plejefamilier stiger sammenholdt med fald i anbringelse af børn i døgninstitution/opholdsted Kortere anbringelser: Hvordan: Opfølgning på aftalte mål Stoppe indsats, når målene er opfyldt Mål: Kortere anbringelser varighed af anbringelserne skal ses nedsat Inddragelse af familie og netværk Hvordan: Familierådslagning og netværksmøder Netværksanbringelse Mål: Øget antal familierådslagninger Andelen af børn anbragt i netværksfamilier skal være stigende Styrkelse af det tværfaglige samarbejde med skoler og dagtilbud Hvordan: Mål: Børnerådgiverne deltager og indkalder til netværksmøder og er i dialog med skole og dagtilbud, når der vurderes hvilke indsatser der skal bidrage til positiv udvikling for det enkelte barn. Det er Familie og Forebyggelse der har den endelige beslutningskompetence ift. evt. valg af foranstaltning. Skole og dagtilbud inddrages i drøftelser om, hvordan de som institution kan bidrage til støtten til det enkelte barn. Skoler og dagtilbud oplever højere grad af involvering. Skoler og dagtilbud kan bedre understøtte det enkelte barns udvikling. 14

15 Skoler og dagtilbud oplever sig bedre klædt på i forhold til det enkelte barns udfordringer og behov. Forældre og børn vil opleve en tættere rådgivning og dermed en tidligere og bedre hjælp til løsning af deres problemer. Kvalitetsudvikling i myndighedsarbejdet Rådgivningen oplever i disse år et stigende pres på grund af en stor stigning i antallet af modtagne underretninger. Baggrunden for denne stigning skal sandsynligvis findes i det forhold, at der er meget stor politisk og mediemæssig opmærksomhed på om børn og unge bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Der har været en lang række skandalesager, som har sat fokus på, at der ikke er blevet handlet korrekt på underretninger. Der er ligeledes stort fokus på, at alle sagsbehandlingsskridt i børnesagerne overholdes og ankestyrelsen udarbejder løbende undersøgelser som viser, at kommunerne har vanskeligt ved at overholde de lovpligtige sagsbehandlingsskridt. I Horsens Kommune udføres løbende et ledelsestilsyn for at kvalitetssikre sagsbehandlingen. Ledelsestilsynet viser, at der på trods af løbende opmærksomhed på lovmedholdelig sagsbehandling er udfordringer i forhold til dette. Tilførslen af ekstra ressourcer vil betyde at den tid der skal anvendes på proceskrav og generel administration mindskes, således at den tid, der tilføjes i sagsbehandlingen, går direkte til kvalificering af sagen, bl.a. ved gennemførelse af forældrebesøg, samarbejde med skolen osv: Nuværende sagsbehandling: Kvalificering af sagen Proceskrav/administration Kommende sagsbehandling: Kvalificering af sagen Proceskrav/administration 15

16 Fælles sprog ICS Fælles for den samlede Tidlige Indsats, herunder skoledistriktsrådgiver ordningen og svensker modellen er, at der arbejdes ud fra samme helhedsorienterede tilgang og metode ICS - fælles sprog. Ved hjælp af ICS kan der skabes overblik over barnet, den unge og familiens situation, samt hvad der skal ske af forandringer for, at der ikke længere er bekymring for et barn eller en ungs udvikling og trivsel. Ved hjælp af ICS laves der en afdækning a, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer der er til stede i forhold til det enkelte barn, ung og familien. Ligesom familiens situation belyses fra alle nødvendige perspektiver både set fra familiens og den professionelles perspektiv. De konkrete informationer systematiseres og danner grundlag for en samlet vurdering af barnets eller den unges trivsel, udvikling og sikkerhed. Skoledistriktsrådgiverens opgave er i forhold til ICS, at få denne teoriramme integreret på skoleområdet i forhold til underretninger. ICS bygger på forståelsen af, at børn og unges velfærd formes i samspillet mellem tre hovedområder: Barnets udviklingsmæssige behov Forældrekompetencer Familieforhold familie og omgivelser Den sammenhæng kan illustreres som en trekant, hvor de tre sider repræsenterer de faktorer, som påvirker barnet eller den unges velfærd og udviklingsmuligheder. 16

17 Udvikling af de forebyggende foranstaltninger evidens i tilbud Indsatserne overfor udsatte børn og unge i Horsens Kommune starter ved de forebyggende foranstaltninger, der omfatter alle børn til de specialiserede foranstaltninger, som de færreste har behov for: Udvikling af forebyggende foranstaltninger Mange af de forebyggende foranstaltninger har erfaringsmæssigt vist sig at have rigtig god effekt overfor familier og børn. Dette arbejde vil familie og forebyggelse i højere grad gerne kunne dokumentere, hvorfor eksisterende tiltag skal programbeskrives og effektmåles, ligesom der vil blive taget flere evidensbaserede programmer i anvendelse, herunder: PMTO DUÅ MST Hvordan: Mål: Hvordan: Mål: Hvordan: Mål: Anvendelse af Parent Management Training Oregon (PMTO). Metoden er målrettet forældre med børn i alderen ca. 4 ca. 12 år, der har udadrettet problemadfærd. Fald i problemskabende adfærd Anvendelse af DUÅ(De Utrolige År) som er en gruppebaseret metode, der understøtter forældre i at opdrage deres små børn. Fald i foranstaltninger til målgruppen Anvendelse af MST (Multisystemisk Terapi). MST er et behandlingstilbud til unge mellem 12 og 17 år, der er i alvorlige adfærdsproblemer. MST (Multisystemisk Terapi) inddrager både den unges forældre og øvrige netværk. Forældrene hjælpes til at finde forældrerollen igen og herefter fastholde den. Forældrene har derfor en central rolle i behandlingen, som foregår i den unges eget hjem. MST forløb forventes at blive købt af ekstern leverandør. Børnene kommer i bedre trivsel og der sker et fald i alvorlig problemskabende adfærd Erfaringsbaserede metoder beskrives Der anvendes i dag en lang række forskellige metoder i familiebehandlingen og i familiehuset som er erfaringsbaserede. Disse metoder skal fremover beskrives mth: Hvordan: Mål: Beskrives med hensyn til indsats, varighed og forventet udbytte. Der knyttes resultatdokumentation på alle forløb. Dette for at kunne kvalitetssikre indsatsen og om nødvendigt justere den i forhold til opnåelse af de opstillede mål. Effektmål opfyldes 17

18 Gruppeforløb i sundhedsplejen I Sundhedsplejen omlægges indsatsen til flere gruppebaserede forløb. Der vil blive arbejdet i en ramme på tværs af fag, sektorer og offentlige og private aktører. Hensigten er at understøtte en proces, hvor der dels opbygges stærke netværk blandt forældre og gives det faglige input, der kan ruste forældre til at påtage sig forældreansvar. Oplægget bygger på evalueringen af Ny Sundhedspleje samt erfaringer med forældreuddannelse i et forebyggelsesperspektiv i Leksand Kommune i Sverige. Erfaringer, der siden er udbredt til bl.a. Holstebro Kommune i Danmark. Gruppeforløb for forældre Hvordan: Mål: Etablering af gruppeforløb for forældre Etablering af bæredygtige netværk, der kan fungere udover sundhedsplejerskernes indledende indsats Øget sundhed ses ved øget tandsundhed, som i forvejen måles af tandplejen Baggrund Invester før det sker. Dette er titlen på KL s oplæg til fremtidens socialpolitik. Fremtidens velfærdsløsninger skal ifølge KL findes i tættere samspil med den enkelte, netværket og civilsamfundet. Fremtidens kommune får en ny rolle som facilitator dvs. medskaber af sociale fællesskaber. På familieområdet er det, ifølge oplægget fra KL, kommunernes opgave at ruste forældre til at påtage sig forældreansvar. I oplægget står endvidere, at der er god samfundsøkonomi i at investere i tidlige indsatser og forebyggelse. Sociale indsatser skal ses som sociale investeringer og man skal acceptere, at gevinsten sommetider høstes et andet sted end der, hvor investeringen er gjort. Ofte fås bedre og billigere resultater ved at investere i indsatser, der dækker bredt og går på tværs. Sundhedsmæssige udfordringer i Horsens Kommune Social ulighed i sundhed er en kæmpe udfordring, der ikke synes at blive mindre fremadrettet. I en årrække er der på samfundsplan set en tendens til eksklusion bla. med stigende udgifter til specialområdet til følge. Inklusion bliver hermed et meget væsentligt mål for offentlige tiltag. I sundhedsplejen oplever vi såvel socialt udsatte familier, der har brug for meget støtte, som ressourcestærke familier, hvoraf en del har brug for meget vejledning, fordi de er meget usikre på, hvordan de skal tage vare på deres lille barn. Sloganet Mere for færre stiller krav om at gentænke serviceydelser for at se, om en anden måde at løse opgaven på, kan gøres for færre ressourcer uden, at der gives køb på kvaliteten. Med ønsket om at formulere en forebyggelsesstrategi er der sat fokus på, tidligere end i dag, at forebygge mistrivsel for at undgå senere og dyrere foranstaltninger eller anbringelser af børn Småbørnssundhedsplejen i et forebyggelsesperspektiv Organiseringen af småbørnssundhedsplejen i Horsens Kommune bliver fremadrettet en kombination af gruppebaseret tilbud og hjembesøg. 18

19 Der bliver et længerevarende intensivt gruppetilbud for førstegangsfamilier og en light udgave for flergangsfamilier Gruppeforløbet for førstegangsfamilier bliver for både mor og far, det starter i graviditeten og strækker sig over barnets første 1-1 ½ år. Det første halve år mødes man ca. 1x pr måned Grupperne sammensættes tilfældigt efter terminsdato i et så stort geografisk område, at der kan opnås grupper med 8-9 forældrepar. Hver gruppe er tilknyttet 2 sundhedsplejersker, der er de gennemgående gruppeledere. Desuden vil der være eksterne undervisere til nogle af gruppemøderne. Disse skal bidrage med viden og redskaber, der anses for at være relevante for at øge førstegangsforældres forståelse for barnets behov og deres handlekompetence. Det drejer sig om: jordemoder, familiebehandler, PPR psykolog, dagilbudspædagog, advokat, bankrådgiver, forsikring evt. andre efter forældrenes behov og ønsker. Hvad angår jordemødre tænkes Region Midtjyllands fødselsforberedelse integreret i gruppeforløbet For flergangsfamilier bliver gruppeforløbet på niveau med Ny sundhedspleje og målrettes kun mødre, idet der erfaringsmæssigt er en anden arbejdsfordeling i familier med flere børn betydende, at fædrene ikke har så god mulighed for at deltage i grupper. Gruppeforløbene suppleres med et antal hjembesøg. Omfanget af behovsbesøg og Åbent hus tilbud ændres ikke i forhold til nuværende tilbud Vision Den overordnede vision er, at familier, der venter der første barn igennem gruppeforløbet bliver del af et inkluderende netværk, hvor de kan støtte og hjælpe hinanden op igennem barnets opvækst. Det er forventningen, at når mennesker med forskellig baggrund mødes og får kendskab til forskellige måder at leve på og være forældre på øges tolerancen for de, som er anderledes. På længere sigt bidrager dette til inklusion i dagtilbud og skoler. Det er endvidere forventningen, med baggrund i erfaringer fra Ny Sundhedspleje, at der sker en større læring i grupper, hvor man både kan udveksle erfaringer og sammen reflektere over de faglige input underviserne kommer med. Overordnet formål for sundhedsplejens indsats At være medvirkende til, at forældre bliver kompetente til at tage vare på barnets sundhed og træffe valg for barnet således, at mistrivsel forebygges. At være med til at skabe rammer for, at børn og unge sikres mulighed for en sund opvækst og normal udvikling fysisk, psykisk og socialt ved at forældre bliver i stand til at identificere og imødekomme barnets behov. At modvirke ulighed i sundhed gennem forældres deltagelse i inkluderende netværk Mål for sundhedsplejens indsats At forældre får viden og handlekompetence, så de bliver i stand til at tage vare på barnets sundhed og trivsel 19

20 At forældre bliver del af et inkluderende netværk, hvor de føler sig trygge og hvor man hjælper hinanden. At de børn der har sundheds eller trivselsmæssige problemer opspores og henvises til relevant indsats, som kan være medicinsk, social eller pædagogisk At de fleste førstegangsfamilier deltager i gruppeforløbet i grupper, der er sammensat på tværs af alder, sociale og uddannelsesmæssige forskelle. At de familier, som af en eller anden grund ikke kan eller vil deltage i gruppeforløbet får et sundhedsplejetilbud svarende til det nuværende normaltilbud. At forældre får styrket deres handlekompetence ved at være medbestemmende omkring indholdet i gruppeforløbene. At civilsamfundet inddrages, dels gennem private undervisere, dels ved at trække på frivillige og inddrage det lokale foreningsliv, hvor det er muligt. Baggrunden for at organisere småbørnssundhedsplejen som gruppeforløb Erfaringer fra Leksand I Leksand Kommune i Sverige har man siden 1996 arbejdet med dannelse af forældregrupper som del af en forebyggelsesstrategi. I perioden er der lavet en række studier over Leksand modellen, som tyder på en række positive effekter især, hvad angår fædres engagement i deres barn og skabelse af netværk, der holder op igennem barndommen. Det sidste tolker man af, at 3 af 4 forældregrupper fortsætter med at mødes op igennem barnealderen. I Sverige ses en meget høj deltagelse i gruppeforløbene (omkring 90 %), heraf udleder man, at det lykkes at rekruttere bredt på tværs af sociale skel og dermed fremme inklusion. Inklusion modvirker marginalisering, der i sig selv øger risikoen for sociale problemer. Af undersøgelserne fremgår endvidere, at fædre deltager i grupperne i stort set samme udstrækning som mødre og der er flere fædre der tager barselsorlov i Leksand end andre steder. Endvidere opleves et højere engagement fra fædres side i kommunens daginstitutioner. Fra andre undersøgelser ved man, at det er meget vigtigt for børn af begge køn at have en god relation til deres far, fx er børn, der har et positivt forhold til deres far mindre tilbøjelige til at udvise risikoadfærd herunder kriminalitet og børn som bor med både far og mor har færre adfærdsforstyrrelser og andre problemer end de, som bor alene med deres mor. Der synes således at være gode grunde til at styrke børns relation til deres far. Med et gruppebaseret tilbud er det målet, at der opbygges stærke netværk blandt forældre og gives det faglige input, der kan ruste forældre til at påtage sig forældreansvar. De netværk, der skabes skal medvirke til at forældrene kan tage hånd om sig selv og hinanden, når de professionelle er ude af billedet og de skal styrke inklusion, når barnet kommer i daginstitution og siden i skole. Inklusion er medvirkende til at mindske social ulighed i sundhed. Indsatsen starter i graviditeten, hvor man som forældre er særlig åbne for ny læring og ændringer i livsstil. At være optaget af at skulle have barn, drømme og forhåbninger for barnet udgør endvidere det fælles fundament for etablering af forældregruppen. Fødselsforberedelse, der er et tilbud til alle førstegangsfødende og udbydes af regionen, integreres i forløbet. 20

21 Opmærksomhedspunkter Modellens succes afhænger af, om forældrene vil deltage og i særdeleshed om familier med forskellig baggrund vil deltage i lige høj grad. Erfaringer fra Holstebro Kommune viser, at ca. 90 % af førstegangsforældrene deltager og at det ikke specielt er udsatte familier, som ikke deltager, men at nogle af de udsatte familier har brug for supplerende tilbud. Det er erfaringen fra Ny Sundhedspleje, at deltagelse hænger sammen med, at modellen er sundhedsplejens tilbud, det er ikke noget ekstra, der vælges til. Erfaringer fra Leksand viser, at gruppeledelsen er af central betydning for inklusionen i starten af gruppeforløbet, men når gruppemedlemmerne lærer hinanden at kende vil gruppens egen dynamik oftest være inkluderende. Det bliver nødvendigt at uddanne sundhedsplejersker yderligere til at varetage gruppeledelse. Det bliver en stor udfordring at finde egnede lokaler til afvikling af gruppemøderne. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod familier af anden etnisk baggrund end dansk. Økonomi og organisering Med knap 500 førstegangsfødende om året i Horsens Kommune vil der skulle opstartes ca. 50 grupper om året svarende til mindst 1 pr uge. Dertil kommer lige så mange grupper for flergangsfødende, som dog skal mødes færre gange. Timeforbruget for førstegangsfødende vil være højere end i den almindelige sundhedsplejemodel, men vi forventer, at det vil modsvares af færre behovsbesøg, sådan som vi har set det i Ny sundhedspleje. Med budget 2014 har sundhedsplejen fået tilført 0,5 millioner til en tværfaglig koordineret indsats målrettet udsatte børn. Disse nye midler skal anvendes til tværfaglig rådgivning i dagtilbud i udvalgte områder samt deltagelse i PPR konferencer på småbørnsområdet. De resterende midler bruges til at igangsætte den nye organisering 21

22 Udvikling af Familieplejen til specialopgaver En ny gruppe plejefamilier kommunale plejefamilier - er plejefamilier, som i kraft af deres særlige kompetencer og kvalifikationer godkendes til at have børn og unge i pleje. Familieplejen udvikles i to nye spor: Teenagere i familiepleje og aflastning af familier, der har børn med handicap. Teenagere i plejefamilie Der er tradition for at teenagere, der skal nyanbringes, anbringes på opholdssteder, døgninstitutioner eller i ungehybler. Det er også i teenagealderen, at nogle familieplejeanbragte flyttes til mere indgribende foranstaltninger, såsom opholdssteder eller institutioner, fordi problematikkerne bliver for udfordrende for den plejefamilie, de bor i. Familieplejecentret i Københavns Kommune har lavet en undersøgelse af teenagere i plejefamilier, set ud fra de unges og plejefamiliers perspektiv. I undersøgelsen giver 8 ud af 10 unge, der blev anbragt som teenagere i plejefamilier, udtryk for at være glade eller meget glade for deres plejefamilie. Årsagen angives som faste rammer, plejefamiliens insisteren på kontakt, halvdelen nævner endvidere bedre skolegang og hjælp til lektielæsning. 42 % angiver, at den voksne person, de føler sig tættest knyttet til, er plejemoderen. Man har tidligere troet, det var for sent, at knytte sig til nye voksne når man nåede teenagealderen, men nyere forskning har vist, at de unge er under ombygning i teenageårene og derfor har potentiale til at overtage nye tilknytningsmønstre. Københavns kommune er, med støtte fra Egmontfonden, ved at udvikle konkrete redskaber, der skal bruges til at optimere anbringelser af teenagere. Horsens Kommune vil lave et projekt med teenagere i plejefamilie, med baggrund i Københavns Kommunes erfaringer. Der skal laves et rekrutteringsarbejde i forhold til plejefamilier til nyanbragte teenagere. Plejefamilierne skal efteruddannes mere målrettet på teenageres udfordringer og problematikker. Dvs. der skal udvikles på efteruddannelser til plejefamilierne. Der skal ligeledes fokus på, hvordan familieplejekonsulenterne mere målrettet kan yde rådgivning, vejledning og supervision. Desuden skal der skabes et forum for de unge. En del undersøgelser peger på, at de unge anbragte i familiepleje føler sig ensomme, anderledes og nogle er flove over at være anbragte i familiepleje. Der dannes derfor et netværksforum for denne aldersgruppe, et sted hvor man kan mødes og udveksle erfaringer med nogle, der kender til problematikkerne og hvor de vanskeligheder og følelser, de unge har om deres livssituation, ikke er tabubelagte. Udover at man kan mødes til samtaler, tænkes der fælles aktiviteter og oplevelser. Desuden tænkes et chatforum oprettet for de unge. Teenagere i familiepleje Hvordan: Uddannelse af plejefamilier målrettet teenagere Supervision Bedre ansættelsesvilkår Kollegial sparring Familieplejekonsulent til rådighed også efter normal lukketid 22

23 Mål: Netværk for de unge At anbringe teenagere i plejefamilie i stedet for på opholdssted og at hindre sammenbrud i familieplejeanbringelser Aflastningsprojekt for børn og unge med handicap i plejefamilier Målgruppe: Børn og unge med funktionsnedsættelser. Baggrund Et stigende antal børn med diagnoserne Aspergers syndrom, Tourette syndrom, Infantil autisme o. lign. efterspørger aflastning. Ofte ønsker forældrene en familieplejeaflastning frem for en institutionsaflastning. I Horsens Kommune er der få plejefamilier der løser denne type opgaver, men efterspørgslen er større end kapaciteten med det nuværende antal plejefamilier. Dette indebærer at børnene tilbydes aflastningspladser via institutioner, ofte i nabo kommuner. Økonomisk er det en noget dyrere løsning. Indsats Forsøge at tiltrække interesserede kommende aflastningsfamilier ved at afholde informationsmøder. Annoncerer informationsmøderne i lokale medier. Skabe attraktive ansættelsesforhold for plejefamilierne herunder: Skabe et målrettet uddannelsesforløb, så familierne udover grunduddannelsen som plejefamilie, får viden og forståelse for målgruppen. Arbejdsfællesskab med de andre aflastningsfamilier, dvs. man får kolleger med genkendelige arbejdsvilkår og udfordringer, familierne ville kunne afløse hinanden ved sygdom og ferie. Give supervision i et større omfang end normalt for aflastningsfamilier, herunder gruppesupervision. En tættere opfølgning hos den enkelte aflastningsfamilie. 2 familieplejekonsulenter, der er ansvarlige på området Familieplejekonsulenterne skal have weekendvagt på skift, så aflastningsfamilien altid kan få telefonisk konsultation. Løbende efteruddannelse, hvor forældrene kan inviteres med, når det giver mening. Bedre aflønning. Omfang Individuelt i forhold til barnets/forældrenes behov (vurderes og bevilges af specialrådgivningen). Det skal være muligt at få hverdagsaflastning, weekendaflastning og i dele af ferier. 23

24 Overgange til voksentilværelse Generelt vil ungeindsatsen og Specialrådgivningen have fokus på uddannelse, job og et aktivt liv: Samarbejde mellem Ungecenteret og Ungeenheden Hvordan: Mål: Der etableres et formaliseret samarbejde mellem Ungecenteret og kommunens Ungeenhed med henblik på at sikre at alle de unge som er visiteret til Ungecenteret får udarbejdet en uddannelsesplan. Stigning i antallet af uddannelsesplaner Etablering af gruppeforløb for unge Hvordan: Mål: Unge som har været indskrevet i Ungecenteret får i forbindelse med udslusning tilbud gruppeforløb, hvor der er fokus på økonomi, uddannelse, job og bolig som en del af overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Fald i foranstaltninger til målgruppen 17-års udvalg Hvordan: Arbejdet i 17 års udvalg fortsætter. Her behandles alle sager som ikke umiddelbart kan afsluttes. 24