Forside: Eksempel på steder med behov for kloakfornyelse

Transkript

1 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade Viborg 8800 Viborg Tlf Tlf mail@orbicon.dk teknik@viborgkommune.dk Sag nr Kontakt Morten Sass Glarbo Projektleder Peter Poulsen Kvalitetssikring Trine Schultz Revision nr. 3 Forside: Eksempel på steder med behov for kloakfornyelse Udgivet 5. marts 2009

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Kriterier for fornyelse Vurdering af TV-inspektionen Fornyelseskriterier for fysisk tilstand Brønde og bygværker Fornyelseskriterier Driftsmæssige forhold Spuling og/eller rodskæring Rotter Indsivning Fejltilslutninger Svovlbrinte Trykledninger 8 3 Retningsgivende enhedspriser Ledningsfornyelse ved opgravning Bredde af udgravning for ledninger Retablering af asfalt Øvrige forudsætninger Enhedspriser ved opgravning Stikledninger Ledningsfornyelse ved gravefri løsning Punktreparationer m.m Etablering af separatkloak Sammenligning af enhedspriser 12 4 Prioritering af anlægsforslagene Fysisk tilstand Kapacitetsmæssige forhold Samlet antal point marts

3 5 Rapport for kloakfornyelsesplaner Indholdsfortegnelse i tekst Bilagsfortegnelse Oversigtskort for berørte område Oplandsinddeling Fysisk indeks, observationer og brøndkvalitet Hydraulisk indeks, status Anlægsforslag Kælderopstuvning Anlægsforslag, beskrivelse og økonomi Datagrundlaget 22 Bilagsfortegnelse Nr. Skematype 1 Excel ark med enhedspriser 2 Word skabelon med indholdsfortegnelse i kloakfornyelsesplanen 5. marts

4 1 Indledning Viborg Kommune har i alt ca km kloakledning, der repræsenterer en genanskaffelsesværdi på mio. kr. ekskl. renseanlæg. Forud for en gennemførelse af en kloakfornyelse, er det nødvendigt med en tilstandsvurdering af kloakken. Den består af spuling og TV-inspektion af ledningerne, vurdering af ledningernes fysiske tilstand, opmåling af brønde, udarbejdelse af kloakkort, beregning af oversvømmelser m.m. Resultaterne analyseres, og der udarbejdes kloakfornyelsesplaner med anlægsarbejder, som er nødvendige for, at kloakkens servicemål overholdes. Omkostningerne for færdiggørelse af tilstandsvurderingen er ca. 21,8 mio. kr., som kommunen forventer at afholde over en 10 års periode. Anlægsarbejderne vil løbende blive udført i en prioriteret rækkefølge over en længere årrække. De tidligere kommuner Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg har foretaget en løbende kloakfornyelse. Den nye Viborg Kommune vil fortsætte dette arbejde. For at harmonisere arbejdet med kloakfornyelsesplanlægningen er denne rapport blevet udarbejdet. Det forventes, at der skal udarbejdes kloakfornyelsesplaner i de kommende 10 år. I de efterfølgende afsnit er der følgende hovedpunkter: Beskrivelse af hvordan TV-inspektionens observationer skal vurderes. Angivelse af kriterier for hvornår kloakken skal fornys mht. det fysiske, hydrauliske og uvedkommende vand. Standardiserede retningsgivende enhedspriser på fornyelse af ledninger ved opgravning og ved gravefri løsninger til benyttelse ved beregning af anlægsbudget og konsekvenser for driftsbudget. Model for vægtning/prioritering af udførelsen af anlægsforslagene. Indholdsfortegnelse for kloakfornyelsesplaner med forklaringer til indholdet i de enkelte afsnit. 5. marts

5 2 Kriterier for fornyelse Det skal undersøges, om den aktuelle kloak lever op til servicemålene, som er beskrevet i spildevandsplanen. Kloakforsyningen tilbyder brugerne bl.a. følgende servicemål: 1. Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet fra egen grund og opfatte kloakken som velfungerende. 2. Kloakken skal vedligeholdes så sammenbrud eller tilstopning af denne ikke sker under normal påvirkning og drift. 3. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt. 4. For alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet efter 2009, gælder, at regnbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. 5. I alle øvrige kloakoplande må kloakkens kapacitet højest overskrides én gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i separatkloakerede områder. 6. Kloakken skal fornys i den takt den forældes for at fastholde værdierne og funktionen af denne. 7. Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre ledningsejere og planlagte vejarbejder. 8. Generende lugtgener for omgivelserne fra kloakken skal minimeres. 9. Der skal løbende udføres en effektiv rottebekæmpelse. 10. Kloakkens placering skal være opdateret gennem digital registrering. Servicemålene er omsat til tekniske retningslinier, der er beskrevet i de efterfølgende afsnit. 2.1 Vurdering af TV-inspektionen I forbindelse med vurderingen af kloaksystemets fysiske tilstand skal det bemærkes, at afløbsbranchen i har været inde i en overgangsperiode mellem anvendelse af DAS-4 formatet og DAN-DAS formatet. Viborg Kommune forventer at overgå til DAN-DAS formatet i Kommunen udleverer kontrollerede kloakdata, hvis ekstern rådgiver skal løse opgaven. Vurdering af kloaksystemets fysiske tilstand baseres på TVinspektion. De observationer, der er angivet i tabel 2.1 på næste side, skal vurderes visuelt efter TV optagelsen, før der tages stilling til eventuel udbedring eller fornyelse. 5. marts

6 2.1.1 Fornyelseskriterier for fysisk tilstand I tabel 2.1 gennemgås de mulige problemer, der kan opstå som følge af de enkelte observationer og retningslinier for, hvor alvorlige observationerne skal være (klasse), før der stilles forslag til udbedring eller fornyelse. Desuden gives der forslag til mulig afhjælpning af observerede fejl. Type Observation Mulige problemer Klasse Mulig afhjælpning VA Vand Driftsproblemer og korrosion 40 % Faldmåling til vurdering af om strækningen skal omlægges RB Revner/brud Sammenfald af rør 2, 3, 4 Vurderes mellem opgravning/nodig/fornyes OB Overfladebeskadigelse Sammenfald af rør 3 og 4 Vurderes mellem opgravning/nodig/fornyes PF Produktionsfejl Sammenfald af rør 3 og 4 Vurderes mellem opgravning/nodig/fornyes DE Deformation Driftsproblemer 3 og 4 Vurderes mellem opgravning/nodig/fornyes FS Forskudt samling Opstuvning, korrosion og indsivning IS Indhængende samlingsmateriale Opstuvning og evt. korrosion 3 og 4 Afskæres 3 og 4 Vurderes mellem opgravning/nodig/fornyes RØ Rødder Opstuvning 2, 3, 4 Afskæres og TV-inspiceres om 5 år for at konstatere om rødder er vendt tilbage IN Indsivning Driftsproblemer og evt. korrosion 3 og 4 Tætnes kun, hvis det er en punktobservation ellers fornys hele strækningen. AF Aflejring Opstuvning og korrosion 3 og 4 Fjernes. BE Belægning Opstuvning 3 og 4 Affræses FO Forhindring Opstuvning og korrosion 2, 3, 4 Fjernes. GR Grenrør Ind-/udsivning 1 Opgravning eller hatprofil SG Sadelgrenrør Ind-/udsivning 2 og 3 Opgravning eller hatprofil PH Påhugning Opstuvning i hovedledning 3 og 4 Opgravning eller evt. fræsning og hatprofil PB Påboring Opstuvning i hovedledning 3 og 4 Opgravning eller evt. fræsning og hatprofil OS Opskæring af stik Ind-/udsivning 3 og 4 Opgravning eller hatprofil OP OK Tilslutning med overgangsprofil Overgang ved konstruktionsændring Tabel 2.1 Driftsproblemer 3 og 4 Opgravning eller evt. fræsning og hatprofil Driftsproblemer 3 og 4 Vurderes mellem opgravning/nodig/fornyes Punktobservationer der skal vurderes. Alle kontinuerte observationer med klasse 2 skal ligeledes undersøges. Undtaget herfor er kontinuert VA, som skal undersøges, hvis den er 40 %. Betegnelser er fra Fotomanualen. TV-inspektion af afløbsledninger, oktober Brønde og bygværker Til bedømmelse af brønde og bygværker anvendes brøndinspektioner, som udarbejdes i forbindelse med TV-inspektionen. 5. marts

7 2.2.1 Fornyelseskriterier Ud fra brøndinspektionerne udarbejdes der en liste med brønde, som har en dårlig kvalitet samt alle brønde med observationer i klasse 4. Disse skal kommunen besigtige, for at afgøre, hvilke brønde der skal fornyes og hvordan. Desuden kan fornyelse af brønde overvejes i forbindelse med en eventuel fornyelse af ledningen. For at undgå unødvendig vedligeholdelse og fornyelse af brønde, skal brønde foreslås sløjfet ved en kloakfornyelse, hvis de opfylder følgende kriterier: Brønden er en gennemløbsbrønd, hvor der kun er én tilløbsledning og én udløbsledning i samme dimension, og tilløbet er registreret til kl. 12, dvs. ingen eller kun ubetydelig retningsændring. Faldet på tilløbs- og udløbsledningen skal være i samme størrelsesorden. For at ledningen kan spules, må længden af ledningen mellem to brønde maksimalt være ca. 120 m efter sløjfning af en brønd. Med hensyn til bygværker (overløb, bassiner, pumpestationer, kontraklapper og vandbremse med videre) kan der ikke på forhånd opstilles kriterier for eventuel fornyelse. Det skal indgå i overvejelserne i fornyelsesplanlægningen, at bygværkerne skal være velfungerende såvel drifts- som funktionsmæssigt samt at den fysiske tilstand skal være tilfredsstillende. Bygværker eller brønde, der kan påføre driftspersonalet arbejdsmiljømæssige problemer og/eller som bevirker en unødig belastning af en recipient, skal forbedres, udskiftes eller nedlægges. I forbindelse med kloakfornyelsesplanlægningen skal alle betydende bygværker, der har aflastning til recipient, og som i øvrigt ikke forventes sløjfet, have monteret udstyr til automatisk registrering af vandstand, overløbshyppighed samt varighed og tilsluttes SRO-anlæg. 2.3 Driftsmæssige forhold Ledningsstrækninger med gentagne registrerede driftsproblemer vurderes nøjere Spuling og/eller rodskæring TV-inspektionens observationer gennemgås og sammenholdes med driftsoplysninger med henblik på, at identificere mulige årsager til eventuel hyppig spuling og/eller rodskæring. I tabel 2.2 er angivet en oversigt over kriterier for fornyelse af en ledningsstrækning, på grund af hyppig spuling og/eller rodskæring. 5. marts

8 Spuling og/eller rodskæring [stk./år] Fornyelse alene på grund af spuling og/eller rodskæring 1 Nej 2-3 Bør overvejes 4 Tabel 2.2 Kriterier for fornyelse på grund af spuling og/eller rodskæring Ja Rotter De dele af kloaksystemet, der i betydelig omfang og gentagne gange er plaget af rotter, skal fornyes. Rottespærre kan anvendes som en midlertidig foranstaltning Indsivning Brønde og ledninger med betydelig indsivning (f.eks. klasse 4 eller kontinuerligt i klasse 3 og 4) får som udgangspunkt høj prioritet. Mindre betydende indsivninger udbedres kun, såfremt andre årsager/skader nødvendiggør fornyelse Fejltilslutninger Når fejltilslutninger lokaliseres, skal de rettes Svovlbrinte Alle pumpestationer, trykledningssystemer og oppumpningsbrønde undersøges (driftsoplysninger, beboerklager o.lign.) med hensyn til svovlbrinteproblemer. Forekommer der uacceptabel eller generende svovlbrinteudvikling, skal der snarest muligt iværksættes tiltag til løsning af dette Trykledninger Trykledninger, som giver anledning til generende udvikling af svovlbrinte, skal forsynes med sende- og modtagestationer for rensegrise. Der skal foretages en vurdering af, hvor hyppigt trykledningen skal renses. 5. marts

9 3 Retningsgivende enhedspriser For at sikre et ensartet prisniveau ved beregning af anlægsoverslag ved kloakfornyelse, er der opstillet enhedspriser for: 1. Ledningsfornyelse ved opgravning 2. Ledningsfornyelse ved gravefri løsning (no-dig) 3. Punktreparationer m.m. 4. Etablering af separatkloak Enhedspriserne for ledningsfornyelse er de samme, som anvendes i programmet DAKAR. Programmet anvender kommunen ved fastlæggelse af kloakkens værdier og vurdering af investeringsbehov i kloakfornyelse. 3.1 Ledningsfornyelse ved opgravning Ved beregning af enhedspriser i DAKAR ved opgravning anvendes V&S Prisbog Anlæg, der udgives af V&S Byggedata A/S. Priserne i bogen er kalkulerede og giver håndværksudgiften dvs. entreprenørens udsalgspris for tilbudsarbejde ekskl. indretning af arbejdsplads og moms. Materialer indgår som nettoprisen tillagt 10 % til byggepladsspild og 10 % til dækning af virksomhedens generelle administrative aktivitet. Det generelle prisniveau for Viborg området er valgt til 80 % i forhold til V&S priser. Prisbogen i DAKAR indeholder enhedspriser pr. 1. januar 2002, Disse er pr fremskrevet med 32 %. Det er skønnet, at en samlet fremskrivning på 35 % giver prisniveau Bredde af udgravning for ledninger Til beregning af den mængde af belægning der skal anvendes ved retablering efter gravearbejde anvendes følgende værdier for fastlæggelse af udgravningens bredde: Dybde [meter] Dimension [mm] 1,0 Alle 1,0 1,5 Alle 1,5 2,0 Alle 2,0 over 2,0 [100;600] 2,0 ]600;1000] 3,0 ]1000;1600] 3,5 ]1600; ] 4,0 Bredde af udgravning [meter] + dimension [m] + 0,75 m + 1,0 m Tabel 3.1 Udgravningens bredde afhængig af ledningens dybde og dimension Ved dybder mellem 0 og 2,0 m forudsættes udgravning med anlæg 0,5. Ved dybder over 2,0 m anvendes gravekasse. Der lægges én meter til bredden 5. marts

10 af opgravningen, når der anvendes gravekasse, da der gennemsnitlig skal retableres mere asfalt end bredden af gravekassen Retablering af asfalt I den efterfølgende tabel er forudsætningerne for beregning af enhedsprisen for retablering af asfalt. Beskrivelse Asfaltbelægning, tykkelse 60 mm, opbryde 400 mm bundsikringsgrus, maskinarbejde 200 mm stabilt grus II, maskinarbejde Befæstelser til let trafik Tabel 3.2 Forudsætninger ved valg af enhedspris ved retablering af asfalt Skal ledningen etableres i gennemkørende veje med tung trafik, skal ledningsprisen tillægges 500 kr./meter. Det aftales med Viborg Kommune, hvilke veje det er gældende for Øvrige forudsætninger I ledningsprisen er desuden indholdt: Brønde etableres i middel pr. 75 meter 8 meter stik og skelbrønd etableres pr. 15 meter Grundvandssænkning 100 kr./meter (prisniveau 2007) TV-inspektion 20 kr./meter (prisniveau 2007) Enhedspriser ved opgravning Enhedspriserne er i bilag 1, som er et Excel ark. I dette kan findes enhedspriser ved kombinationer af ledningsdimensioner og lægningsdybde i følgende tilfælde: Befæstet overflade Inkl. stik Ja (normal trafik) Ja Nej Ja Nej Nej Tabel 3.3 Kombinationer af enhedspriser ved opgravning Stikledninger Stikledninger tilsluttes med grenrør til hovedledninger med dimensioner mindre end eller lig med ø315 mm. Øvrige stikledninger må påbores. 5. marts

11 3.2 Ledningsfornyelse ved gravefri løsning Enhedspriserne er baseret på erfaringstal for en gravefri løsning med strømpeforing, som er angivet i efterfølgende tabel: Emne Dimension [mm] Enhedspris i 2009 Strømpe kr./m Strømpe kr./m Strømpe kr./m Strømpe kr./m Strømpe kr./m Strømpe kr./m Strømpe kr./m Strømpe kr./m Strømpe kr./m StikStrømpe kr./stk. Tabel 3.4 Enhedspriser for ledningsfornyelse med strømpe (gravefri) Af tabellen kan f.eks. findes, at enhedsprisen for strømpeforing af en ø400 mm ledning er ca kr./meter ekskl. stik. Ved opgravning er forudsat, at der fornys stik pr. 15 meter, hvilket vil give en enhedspris på godt kr./meter ved en no-dig løsning. 3.3 Punktreparationer m.m. I den efterfølgende tabel er opstillet enhedspriser ved punktreparationer. Disse er erfaringstal baseret på, at der i det berørte område skal udføres flere af de enkelte reparationer. Type Tiltag Enhedspris Enhed [kr.] RB, IN Opgravning eller kort strømpe stk. PH, PB, IS Afskæring, affræsning stk. VA Faldmåling af brøndstrækning stk. FO Forhindring fjernes 500 stk. RØ Rodskæring 50 meter Tabel 3.5 Enhedspriser for punktreparationer Hvis der er flere punktreparationer på samme ledning skal det vurderes om hele brøndstrækningen skal fornys. Der tages udgangspunkt i følgende kriterier: 5. marts

12 Punktreparationer [meter/stk.] Større end 15 Mellem 15 og 5 Fornyelse af hele brøndstrækningen Nej Bør overvejes Mindre end 5 Ja Tabel 3.6 Kriterier for fornyelse af hele brøndstrækningen i stedet for punktreparationer I tabel 3.6 beregnes Punktreparationerne [meter/stk.] ved at dividere længden af brøndstrækningen med summen af punktreparationerne med enheden [stk.] fra tabel Etablering af separatkloak Hvis anlægsforslaget er en ny separatkloak, som etableres ved opgravning kan enhedsprisen findes ved at summere enhedsprisen for hhv. regnvandsledning og spildevandsledning efter følgende, hvis den eks. fællesledning ikke kan anvendes: 1. Enhedsprisen for regnvandsledningen findes ved opgravningsprisen. 2. Enhedsprisen for spildevandsledningen vælges for en ø200 mm ledning i 2,5 meters dybde i IKKE befæstet areal. 3.5 Sammenligning af enhedspriser I den efterfølgende figur er vist et eksempel på enhedspriser for en ø400 mm ledning ved opgravning og ved no-dig løsning. Figur 3.1 Eksempel på enhedspriser for lægning af ø400 mm ledning ved opgravning i forskellige dybder kombineret med om der er belægning og stik eller ej. Dette er sammenlignet med en no-dig løsning 5. marts

13 4 Prioritering af anlægsforslagene Det er nødvendigt at foretage en prioritering af anlægsforslagene, da de af hensyn til kommunens budget skal udføres over en årrække. Til prioritering af anlægsforslagene er der opstillet en enkel objektiv model baseret på kloakkens fysiske tilstand, kapacitetsmæssige forhold og indirekte på de miljømæssige forhold. 4.1 Fysisk tilstand Dårlig fysisk tilstand kan i værste fald give akut sammenbrud af kloakken. På nedenstående foto er vist et eksempel på et stort akut sammenbrud. Figur 4.1 Eksempel på stort akut sammenbrud af kloakken I den efterfølgende tabel er angivet point for anlægsforslag afhængig af konsekvensen ved sammenbruddet: Anlægsforslag hindrer sammenbrud af ledninger: Point Under bygninger, vandløb og jernbane 10 Mellem bygværker med aflastninger til recipient 8 Fra forbrugere med stort vandforbrug 5 Indenfor beskyttelseszone for vandindvindingsområde 5 Ledninger med flere indsivning i klasse 4 IN4 5 Ledningsdimension 0,5 meter Dia. 5 Dybde 4 meter Dyb. 1 Rotter i ejendomme pga. hovedkloakken Antal ejendomme I meget betydende veje 10 I betydende veje 5 I øvrige veje 1 Ingen fysiske problemer løses 0 Tabel 4.1 Tildeling af point for kloakkens fysiske forhold afhængig af konsekvensen/stedet ved sammenbruddet. Hvis flere kriterier er aktuelle summeres pointene 5. marts

14 4.2 Kapacitetsmæssige forhold Hvis de kapacitetsmæssige forhold ikke er tilstrækkelige, vil vandet under regn stige i kloakken til et uacceptabelt niveau. Det kan i fælleskloakken give anledning til, at der kommer kloakvand i kældre eller på terræn. I separatkloakkens regnvandsledninger kan det give problemer med vand på terræn, som der er et eksempel på i efterfølgende figur. Figur 4.2 Eksempel på opstuvning af vand på terræn I den efterfølgende tabel er angivet tildeling af point for registrerede (ikke beregningsmæssige) kapacitetsmæssige problemer: Anlægsforslag hindrer opstuvning af: Point Registrerede opstuvninger i kældre (fælleskloak) Antal Ofte 1 + antal øvrige 0,3 Ofte vand på meget betydende veje F=6 og R=4 Ofte vand på betydende veje F=4 og R=2 Ofte vand på øvrige veje F=2 og R=1 Ingen afhjælpning af opstuvninger 0 F: Fælleskloak; R: Separat regnvandskloak Ofte: Hvert andet år eller hyppigere i kloakker etableret i 2009 eller tidligere. Ellers hyppigere end hvert 5 te år i separatkloak og hvert 10 ende år i fælleskloak Tabel 4.2 Tildeling af point for kloakkens kapacitetsmæssige forhold afhængig af problemets omfang. Hvis flere kriterier er aktuelle summeres pointene Hvis et anlægsforslag f.eks. løser problemer med opstuvninger i kældre og vand på veje summeres pointene. 5. marts

15 4.3 Samlet antal point Med udgangspunkt i at fysiske og hydrauliske problemer vurderes ens, kan det samlede antal point for et anlægsforslag beregnes som: Prioritering = Fysiske point + Kapacitets point Dermed vil forslag der løser både fysiske og kapacitetsmæssige forhold oftest få flest antal point og dermed få højest prioritering. Hvis der viser sig behov for nye parametre for point, drøftes disse med kommunen. 5. marts

16 5 Rapport for kloakfornyelsesplaner I dette afsnit er beskrevet, hvordan rapporten for kloakfornyelsesplaner skal udformes. Udgangspunktet for rapporten er, at der ikke må efterlades noget uafklaret i undersøgelserne, samt at kommunen let kan få et overblik over behovet for kloakfornyelse samt prioritere forslagene indbyrdes. Det forudsættes, at der henvises til nærværende rapport, således at det tekniske grundlag og retningslinier ikke gentages i kloakfornyelsesplanerne med mindre der aftales afvigelser fra dette med kommunen. Det er meget vigtigt, at skabelonen følges nøje, således at det er let for kommunen at sammenholde anlægsforslag fra forskellige kloakfornyelsesplaner. 5.1 Indholdsfortegnelse i tekst Kloakfornyelsesplanen skal indeholde følgende hovedafsnit, også selvom der ikke er noget at bemærke til det enkelte underafsnit, eller det er aftalt med Viborg Kommune, at afsnittet ikke udarbejdes. I bilag 2 er vedlagt en Word skabelon med indholdsfortegnelsen. Nr. Afsnit 1. Resumé Afsnittet skal kunne fremgå selvstændigt og let forståeligt. 2. Befæstelsesgrader Tabel med arealer af oplande og befæstelsesgrader. 3. Analyse af kloakkens fysiske tilstand Angivelse af TV-entreprenør og tidspunkt for TV-inspektion. Tabel med fordeling af alle observationer. Tabel med fordeling af fysisk indeks. Tabel med brøndkvalitet. 4. Hydraulisk analyse af kloakken Tabel med resultat af kælderundersøgelse. Tabel med fordeling af kapacitets indeks. Tabel med fordeling af stuvnings indeks. 5. Regnbetingede udløb Beskrivelse af recipienter der påvirkes af kloakken, herunder om målsætningen er opfyldt. Vurdering af behov for tiltag på regnbetingede udløb med udgangspunkt i spildevandsplanens forslag. Evt. tiltag medtages i anlægsforslagene. 5. marts

17 Nr. Afsnit 6. Uvedkommende vand Vurdering af om mængden af uvedkommende vand giver problemer og evt. opstilling af anlægsforslag til løsning af disse. 7. Grundvandsforurening Vurdering af om vandindvinding påvirkes af udsivning fra kloakken. 8. Anlægsforslag Tabel med anlægsforslag og point. Angivelse af dato for nærværende rapport Paradigma for udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner samt prisregulering som aftales med kommunen. Tabel 5.1 Afsnit i kloakfornyelsesplanens tekst 5.2 Bilagsfortegnelse Uanset bilagsformen (kort, tekst eller edb medie) benævnes det bilag. Alle kort skal forsynes med nordpil og grundkort i nedtonet grå farve. Rapporten skal henvise til følgende bilag, som også er i Word skabelonen i bilag 2. Hvis det aftales med kommunen, at enkelte bilag ikke skal udarbejdes, skal det noteres ud for bilagsnummeret. Hvis anden målestok end den foreskrevne vurderes at være en fordel, skal det aftales med kommunen Oversigtskort for berørte område Kortet udarbejdes i 1:5.000 som en udtegning af grundkortet påført relevante tekster Oplandsinddeling Kortet udarbejdes i 1: På temakortet optegnes oplandsarealer til de enkelte brønde og det angives, hvilke flader der er befæstede og dermed potentielt kan have afløb til kloak. Befæstet flade Bebyggelse Farve Lyserød Veje og pladser Grå Tabel 5.2 Angivelse af befæstede flader Fysisk indeks, observationer og brøndkvalitet Kortet udarbejdes i 1: For separatkloakken kan der, hvis temakortet virker uoverskueligt, anvendes en anden målestok eller det vises på et kort med spildevandskloakken og et kort med regnvandskloakken. Temakortet indeholder: 5. marts

18 Fysisk indeks for ledninger Observationer som er undersøgt Brøndkvalitet for brønde Fysisk indeks: På temakortet inddeles ledningerne i følgende grupper, der tematiseres som vist efterfølgende: Fysisk indeks Bemærkning Farve 0 FI 6 Udmærket tilstand Grøn 6 < FI 8 Mindre god tilstand Gul 8 < FI 10 Dårlig tilstand Rød - Ingen TV-inspektion Grå Tabel 5.3 Tematisering af fysisk indeks med en kraftig linie Observationer: Alle de i tabel 2.1 nævnte observationer og klasser skal udtegnes på temakort med type og klasse, uanset om de medfører fornyelsesforslag eller ej. Punktobservationer markeres med en farvet linie vinkelret på ledningen med angivelse af type og klasse. Kontinuerte observationer markeres med en farvet linie parallelt med ledningen og med angivelse af type og klasse. Alle observationer vises med rød farve. Brøndkvalitet: Inddelingen af brøndkvaliteten fremgår af efterfølgende tabel. Brøndkvalitet Betydning Farve 0 God Grøn 1 Middel Gul 2 Dårlig Rød 4 Ikke angivet Ingen Tabel 5.4 Inddeling af brøndkvalitet Brøndkvaliteten markeres som en cirkel omkring den pågældende brønd i ovennævnte farver. 5. marts

19 5.2.4 Hydraulisk indeks, status Resultatet af den hydrauliske beregning foretaget i Mouse, skal vises på et temakort 1:2.000 og skal indeholde: Stuvningsindeks Kapacitetsindeks Hyppighedsindeks Resultat af kælderundersøgelsen Forudsætninger til Mouse-modellen: MOUSE nr. MOUSE betegnelse Enkelttabskoefficient 1 Afrundet udløb 0,25 2 Skarpkantet udløb 0,50 3 Udløbsrør ført ind i brønd 0,75 4 Ingen bratte tværsnitsændringer 0,00 Tabel 5.5 Udløbsform Hvis udløbsformen ikke er angivet i brøndrapportens bemærkningsfelt anvendes skarpkantet udløb (MOUSE-nr. 2). I beregningerne anvendes de Manningtal, der fremgår af efterfølgende tabel 5.6. I kommunens database benyttes den indre dimension af plastledninger, hvorfor der anvendes samme Manningtal som for betonledninger. Status for ledning Rørmateriale Manningtal Eksisterende Beton 75 Plast 75 Ler og andet 70 Projekteret Beton 80 Tabel 5.6 Manningtal Plast 80 Desuden skal anvendes: Reduktionsfaktor 1,0. Initialtab 0,6 mm. Overfladeafløbstid 7 minutter. For større brøndoplande vurderes den individuelt. Chicago Design Storm (CDS). Dette er en konstrueret regn baseret på landsregnrækken, som repræsenterer gentagelsesperioden uafhængig af afløbstiden. 5. marts

20 Herning regnserie ved LTS beregning. Bearbejdet og reduceret til 26 år ud fra data i perioden på Stuvningsindeks: Til beskrivelse af opstuvningsforholdene anvendes et stuvningsindeks, som er relateret til de maksimale vandstande i brøndene, i forhold til diameter på udløbsrøret, der fremkommer ved beregningen. Beregningerne skal præsenteres på et temakort med stuvningsindeks for hver brønd, beregnet for den dimensionsgivende regn. For stuvningsindekset benyttes inddelingen angivet i efterfølgende tabel. Vandstand (H) i brønd [cm] Betegnelse Farve H D + 10 Ingen problemer Grøn D + 10 < H D Mindre opstuvning Gul H > D Alvorlig opstuvning Rød Over kritisk kote Vand i kældre Sort Over dækselkote / terræn Oversvømmelse Blå D = Indvendig diameter på udløbsrør Tabel 5.7 Stuvningsindeks Hvis opstuvningen er over dækselkote eller terræn ved beregningen, skal dette angives med en stor blå cirkel omkring brønden. Hvis beregning af opstuvning er under terræn, men over en opmålt kritisk kote (for eksempel en kælder) markeres det med en mellemstor sort cirkel omkring nærmeste brønd. Kapacitetsindeks: Til beskrivelse af kloakkens kapacitet benyttes et kapacitetsindeks, som er den dimensionsgivende vandføring Qdim relateret til den fuldtløbende ledningskapacitet Qf. Den dimensionsgivende vandføring beregnes ved, at multiplicere opstrøms befæstede oplandsareal med en regnintensitet på 137 l/s/red.ha ved fælleskloak og 110 l/sek./ha ved separatkloak. Dette er kloakkens tidligere dimensioneringsgrundlag. Regnintensiteten vælges uafhængig af afløbstiden. Den fuldtløbende ledningskapacitet beregnes efter Manningformlen. For stuvningsindekset benyttes inddelingen angivet i efterfølgende tabel. 5. marts

21 Qdim/Qf Kapacitet Farve 0 < Qdim/Qf 1,1 Tilstrækkelig Grøn 1,1 < Qdim/Qf 1,8 Dårlig Gul Qdim/Qf > 1,8 Meget dårlig Rød Ledning har bagfald Ikke beregnet Grå Tabel 5.8 Kapacitetsindeks Hyppighedsindeks: Til beskrivelse af opstuvningerne benyttes et hyppighedsindeks. Dette beregnes med en LTS (Long Time Simulation) beregning af kloakken. Hyppighedsindekset viser gentagelsesperioden for opstuvning til kælderniveau, som er valgt til 1,5 meter under terræn, som vurderes at svare til en normalt beliggende kælder. Gentagelsesperiode for Serviceniveau Ledningsfarve opstuvning til kælderniveau Hvert 10.år Meget godt Mørkegrøn Hvert 5.år Godt Lysegrøn Hvert 2.år Acceptabelt Gul Hvert år Dårligt Rød Tabel 5.9 Hyppighedsindeks Ledninger hvor opstuvningen er sjældnere end hvert 10. år opfylder den nye funktionspraksis for kloakker (Skrift 27). Resultat af kælderundersøgelsen: Ejendommene farvelægges forskelligt, afhængig af de registrerede opstuvninger, som angivet i efterfølgende tabel. Registrerede antal opstuvninger i de seneste 4 år fra ejendomme med afløb fra kælder Antal Bemærkninger Farve - Ingen svar Grøn stribet 0 Ingen problemer Grøn 1-2 Dimensionsgivende Gul 3 eller flere Uacceptabelt Rød Tabel 5.10 Kælder uden afløb Grå Præsentation af spørgeskemaundersøgelsen De ejendomme der har etableret en foranstaltning (for eksempel højvandslukke) på egen grund, for at undgå opstuvning af vand i kælder, er angivet med en lysere markering af den pågældende farve. 5. marts

22 5.2.5 Anlægsforslag Kortet udarbejdes i 1: På temakortet vises samtlige fornyelsesforslag angivet med numre, som henviser til kloakfornyelsesplanens bilag med beskrivelse af fornyelsesforslagene (se afsnit 5.2.7). På temakortet angives det samlede antal point ved de enkelte forslag Kælderopstuvning Tekstbilag med angivelse af samtlige ejendomme der har observeret 3 eller flere kælderopstuvninger i de sidste 4 år. For hver ejendom vurderes årsagen, og om det vil blive afhjulpet ved et fornyelsesforslag Anlægsforslag, beskrivelse og økonomi Tekstbilag med beskrivelse af de enkelte fornyelsesforslag med følgende punkter: Punkt Sted Problem Tiltag Anlægsoverslag Prioritering Bemærkninger Beskrivelse Angivelse af by, vejnavne eller område. Hvilke problem(er) vil forslaget løse. Kort beskrivelse af forslaget. Anlægsoverslaget skal beregnes efter de retningsgivende enhedspriser i afsnit 3. Det beregnede overslag skal tillægges 20 % til uforudseelige udgifter og 10 % til projektering, udbud og tilsyn. Dette er de samme værdier, som kommunen har valgt at anvende i DAKAR. Vægtene for den fysiske tilstand og kapacitetsmæssige forhold som anlægsforslaget løser angives, samt den beregnede prioritering efter beskrivelsen i afsnit 4. Beskrivelse af andet relevant for forslaget, f.eks. om der er andre anlægsarbejder som forudsætning. Tabel 5.11 Indhold i de enkelte anlægsforslag Datagrundlaget Relevante digitale data leveres på digital form, og indholdet beskrives. Der vedlægges data for: Kloakdata inkl. oplande i DAN-DAS formatet Data til MOUSE beregninger (und og hgf-filer) Rapport i Word Kortbilag som tegningsfiler MapInfo filen til generering af statistik for oversvømmelse af normalt beliggende kælder (mid og mif-filer) 5. marts