UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014"

Transkript

1 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning Formål At eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Undervisningen skal medvirke til at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Individuel og fælles undervisning i matematik På Kildeskolen bruger vi en særlig indlæringsmetode, som både omfatter individuel og fælles undervisning. Individuel undervisning benyttes til indlæring af de matematiske redskaber, da den bedst tager hensyn til elevernes forskellige indlæringshastigheder. Den individuelle undervisning omhandler alle regler vedrørende talbehandling, algebra, geometri, kombinatorik og statistik. Fælles undervisning benyttes til at styrke brug og kombination af redskaberne, da den bedst udfordrer eleverne til matematiske overvejelser, formuleringer og konklusioner. Den fælles undervisning omhandler anvendelse af matematik, kommunikation og problemløsning.

2 Særlig undervisningsplan for elever, der kommer til Kildeskolen på et senere klassetrin Kildeskolen modtager ofte elever på senere klassetrin, som har matematiske usikkerheder. For at genoprette faglig sikkerhed og indlæringsglæde tages udgangspunkt i de nye elevers faktiske forudsætninger, og undervisningsplanen er da: 1. At finde enhver matematisk usikkerhed fra tidligere studie. 2. At afklare disse matematiske usikkerheder. 3. At vende tilbage til det aldersmæssigt forventede studie, så snart eleven føler sig tryg ved sine matematiske kundskaber og færdigheder fra ethvert tidligere studie. Materiale Det gennemgående undervisningssystem i 0. til 3. klasse består af SIGMA. I 4. og 5. klasse anvendes fortrinsvis egne materialer. I skoleåret udvikles ordlister til klasse.. I 6. til 10. klasse benyttes egne materialer, der progressivt dækker de matematiske værktøjer, således at de helt grundlæggende værktøjer repeteres årligt, mens der tilføjes nye værktøjer år for år. Til hver årgang tilføjes projektopgaver, der styrker matematik i anvendelse. Udviklingen af disse er løbende. I 7. klasse tilføjes sæt af Færdighedsregning. I 8., 9. og 10. klasse tilføjes desuden sæt af Problemregning. I 8. klasse benyttes sæt af Problemregning fra (Sværhedsgrad B), der går i retning af "købmandsregning". I 9. og 10. klasse benyttes sæt af Problemregning fra (Sværhedsgrad A), der går i retning af overvejelser og redegørelser. Der er nu udviklet omfattende ordlister til klasse, der skal styrke eleverne i det matematiske sprog. Da matematik med Fællesmål 2009 kom til at omfatte otte kompetencer (tankegang, problembehandling, modellering, ræsonnement, repræsentation, symbolbehandling, kommunikation og hjælpemiddel) samt øget brug af IT, er vi fortsat opmærksomme på nye og bedre matematiske udgivelser fra bogforlagene.

3 To læreres deltagelse i kursus om kompetenceafprøvning til den mundtlige eksamen var succesfuld. Materialer blev udviklet, undervisningsformen afprøvet, og resultatet blev et gennemsnit på 9. Til klasse udvikles løbende øveark til brug i timerne, og der er sket en ajourføring af opgaveark, der bruges som hjemmearbejde. Eventuelle yderligere ændringer af materialet foretages med henblik på, at eleverne skal opnå 9. klasses sikkerhed i 8. klasse. Forløb Undervisningsplanen er opdelt i fire forløb: 1. forløb (1.-3. klasse), 2. forløb (4.-6. klasse), 3. forløb (7.-9. klasse), samt 4. forløb (10. klasse) 1. forløb (1. 3. klasse) Kort beskrivelse: Indlæringen tager udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger. Eleverne bruger tal (tæller, lægger sammen, trækker fra og ganger) i forbindelse med dagligdags begivenheder. De indøves i at gruppere ting og arbejder med at tegne eller modellere virkeligheden. De lærer at nedskrive regnestykker. De arbejder indledningsvis med målinger (tid, afstand, flade, rum, vægt). Eleverne arbejder med matematiske vendinger som: Hvad sker der, hvis?, eller: Er det sådan, fordi? og indøver grundlæggende regneudtryk. Eleverne har adgang til og bruger indledningsvis lommeregner og computer. Detaljeret beskrivelse: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 1. klasse Optælling og talnavne: Tælle til 20. Læse, skrive og ordne tal til Tid og klokken: Kende klokken på et ur. Angive og måle tidsrum med ikke standardiserede tidsenheder. Navne på ugedage og måneder.

4 1.03. Mønstre: Lave mønstre. Genkende og fortsætte geometriske mønster. Opdage vandrette og lodrette linjer Sortering og gruppering: Sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og drøftelser af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Indføre den tomme gruppe Mønstre: Lave mønstre med tal. Fortsætte mønstre med lige og ulige tal Addition: Anvende symbolerne + og =. Løse hverdagsproblemer vha. addition Symmetri: Genkende symmetri og lave symmetriske tegninger Simpel sandsynlighed/tilfældighed: Terningekast og spil Blive sikker i at måle afstande: Sammenligne længder uden anvendelse af standardiserede enheder. Måle, ordne og beregne med ikke standardiserede mål. Opdage behovet for standardiserede mål. Indføre meter og cm Addition: Kende og anvende addition med tal under 50. Kende til addition med tierovergang Subtraktion: Anvende symbolerne og =. Udregne differens/forskel. Hvor mange flere; hvor mange færre. Løse hverdagsproblemer vha. subtraktion Optælling og talnavne: Tælle til 50, 100. Tælle med 10ére. Læse, skrive og ordne tal til 100. Kende til positionssystemet (tiere og enere) Gruppering og veksling: Gruppere i sæt på 2, 3, 4 og 5. Veksle mønter og sedler Lave og bruge polygoner og polyedre: Lave 2D og 3D figurer. Se på relationer mellem dem Halve og kvarte: Identificere og lave halve og kvarte. Bruge lige store dele Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Areal: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Indføre diagrammer: Indføre skriftlig notation til sorteringsøvelserne på flere måder Indsamling og registrering af data: Lave simple undersøgelser og vise resultater fx i et pindediagram Sprog: Kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer.

5 1.22. Eksperimenter: Kunne gennemføre og observere. Samarbejde Lommeregner: Anvendelse af lommeregner til addition og subtraktion. 2. klasse Tid og klokken: Kende klokken på et ur. Gengive og måle tidsrum med standardiserede enheder. Kende navne på ugedage og måneder Addition: Anvende symbolerne + og =. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Halve og kvarte: Kende begreberne halve og kvarte. Kunne sammensætte halve og kvarte til hele og dele hele til halve og kvarte Forberedende division: Finde det halve og det kvarte af et antal ved hjælp af uddeling Optælling og talnavne: Læse, skrive og ordne tal til Kende til positionssystemet (enere, tiere og hundreder) Mønstre: Lave, genkende og fortsætte mønster mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning osv Multiplikation: Anvende symbolet for gange. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Penge: Kende og anvende danske mønter og pengesedler, herunder afrunding Mønstre: Lave og fortsætte mønster med tal, fx. lige og ulige og tabeller Sortering af polygoner: Kende til nogle polygoners navne, fx rektangel og kvadrat Subtraktion: Anvende symbolet -. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Areal: Kende arealbegrebet og enheden kvadratcentimeter. Udregne arealet af et rektangel og et kvadrat. Sammenligne, ordne og beregne andre figurer, fx trekanten vha. ikke-standardiserede enheder Måling: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som meter og cm Diagrammer: Læse og lave forskellige diagrammer.

6 2.15. Indsamling og registrering af data: Lave simple undersøgelser og vise resultatet vha. diagrammer og udregninger Simpel sandsynlighed og tilfældighed. Terningekast og spil. Simpel kombinatorik Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som kilogram og gram Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med ikke-standardiserede enheder Sortering og gruppering: Sortering igen og igen fra forskellige kriterier og drøftelse af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end én gruppe. Kende til den tomme mængde Sprog: Kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer, herunder beskrive egne løsningsforslag Eksperimenter: Kunne gennemføre og observere eksperimenter. Kunne arbejde med problemstillinger med flere løsningsmuligheder Samarbejde: Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave. 3. klasse Tid og klokken: Gengive og måle tidsrum med standardiserede enheder Optælling og talnavne: Læse, skrive og ordne tal, herunder decimaltal og brøker. Kende til og forstå positionssystemet. Addition, subtraktion og multiplikation. Anvende symbolerne for de tre regningsarter samt =. Udvikle algoritme for addition (med tierovergang), subtraktion (med at låne) og multiplikation (etcifrede tal med trecifrede tal). Løse hverdagsproblemer ved hjælp af de tre regningsarter Mønstre: Tegne, genkende og fortsætte mønstre mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning, drejning osv. Beskrive mønster ved hjælp af matematiske begreber som symmetri, parallelforskydning osv Penge: Kende og anvende danske mønter og pengesedler, herunder afrunding Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som kilogram og gram Ligninger: Løse simple ligninger, som indeholder addition, subtraktion og multiplikation. Kunne beskrive egen løsningsmetode Måling: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som meter og cm. Angive afstande med decimaltal.

7 3.08. Omkreds og areal: Finde omkreds og areal af flader. Kende arealbegrebet og enheden kvadratcentimeter. Udregne arealet af et rektangel og et kvadrat. Kunne finde areal af andre figurer ved at dække flader Sortering af polygoner: Kende til flere figurers navne fx rektangel, kvadrat, cirkel, trekant osv. Kende til nogle polygoners egenskaber fx symmetri Polygoner og polyedre: Tegne og bruge polygoner og polyedre. Tegne 2D og 3D figurer og se på relationer mellem dem Sortering og gruppering: Sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og drøftelser af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Kende til den tomme mængde Division: Kende til og løse simple delingsopgaver ved hjælp af konkrete materialer Halve og kvarte: Kende begreberne halve og kvarte. Sammensætte halve og kvarte til hele og omvendt. Angive brøkdele af en figur og en mængde Mønstre: Fortsætte mønstre med tal, fx lige, ulige og tabeller Diagrammer: Læse og lave forskellige diagrammer, som pindediagram og søjlediagram Indsamling og registrering af data. Foretage simple undersøgelser og vise resultatet ved hjælp af diagrammer og udregninger Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med den standardiserede enhed kubikcentimeter Sprog: Kende nogle matematiske begreber og beskrive matematiske processer, herunder beskrivelser af egne løsningsforslag. Trække væsentlige informationer ud af en alderssvarende tekst og derefter løse en given problemstilling Eksperimenter: Gennemføre, observere og beskrive eksperimenter. Arbejde med problemstillinger med flere løsningsmuligheder Lommeregner: Anvende lommeregner til løsning af hverdagsproblemer, hvor addition, subtraktion, multiplikation og division indgår Samarbejde: Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave.

8 2. forløb (4. 6. klasse) Kort beskrivelse: Undervisningen bygger nu på elevernes erfaringer fra andre fag, familielivet samt det nære samfundsliv. De naturlige tal udvides til hele tal (positive og negative). Decimaltal og brøker indføres i beregninger. Eleverne lærer at dele. De arbejder med procentbegrebet og koordinatsystemer. Tegning, modellering og målinger præciseres og der gøres overvejelser om størrelsesforhold samt fordele/ulemper ved forskellige modeltyper. Grundlæggende geometriske figurer (trekant, firkant og cirkel) undersøges og beregnes. Sandsynlighedsbegrebet indføres. Eleverne indøver hovedregning samt overslagsregning. Eleverne arbejder med problemformulering, undersøgelse og beskrivelse af data ved hjælp af grafer, tabeller og diagrammer. Eleverne har adgang til og bruger lommeregner og computer. Detaljeret beskrivelse: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 4. klasse Talnavne: Kende til de hele tal, decimaltal og brøker De fire regningsarter: Kende tallenes ordning, tallinie, positionssystemet og de fire regningsarter. Valg af regningsart i forskellig sammenhæng Overslagsregning: Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger Lommeregner: Anvende lommeregner til beregninger Ligninger: Kende til eksempler på brug af variable, som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner Mønstre: Tegne, genkende og fortsætte mønstre mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning, drejning osv. Beskrive mønstre ved hjælp af matematiske begreber som symmetri, parallelforskydning osv Geometriske metoder: Benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstrer. Vinkler og parallelitet Omkreds, areal og rumfang: Måle og beregne i konkrete situationer.

9 4.09. Koordinatsystem: Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning Decimaltal: Regne med decimaltal i konkrete sammenhænge Faglige redskaber: Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv Indsamling og registrering: Foretage undersøgelser og vise resultatet ved hjælp af data, diagrammer og udregninger Tabeller og diagrammer: Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Matematikfaglige udtryk: Anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Sprog: Kende nogle matematiske begreber og beskrive matematiske processer, herunder beskrivelser af egne løsningsforslag i samtale og skriftlige notater Hypoteser: Opstille hypoteser og efterfølgende (ved at "gætte og prøve efter") medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer Samarbejde: Samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave Undersøgelse: Undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. 5. klasse Hvordan måles, navngives og skrives vinkler. Konstruktion og måling af tre- og firkanter Sammenhæng mellem vinkler, rektangler og kvadrater samt udregning af arealer Konstruktion og måling af cirkler, fagudtryk som centrum, radius, diameter og pi. Konstruktion af cirkler med centervinkler og sammenhæng mellem disse Division med rest og decimaltal, brøkstreg Hvordan man beregner rumfanget af kasser, æsker og kartoner. Udarbejdelse af arbejdstegninger til kasser, æsker og kartoner, som derefter måles. Gennemgang af måleenheder for væsker. Rumfangsberegning af cylindre.

10 5.06 K-systemet. At kunne indsætter koordinater og aflæse koordinater i et koordinatsystem, finde skæringspunkter. Kunne indsætte geometriske figurer At spejlvende geometriske figurer i et K-system og indsætte de nye koordinater Brøker og navne. At kunne finde brøkdele af cirkler, kvadrater og rektangler. Addition og subtraktion med brøker og finde fællesnævner Ægte og uægte brøker, omregning til blandet tal. Omskrive uægte brøker til blandet tal, skrive brøker om til decimaltal. Lægge brøker sammen og omskrive summen til et decimaltal. Dividere en brøk og omskrive til decimaltal Hvad er hele tal, sætte dem på en tallinje med positive og negative tal. Hvad er kvadrattal. Hvad er kubiktal. Tekstopgaver med kvadrat og kubiktal. Negative tal, at kunne regne med tal som er mindre end nul Øvning af den lille tabel med bold Hovedregningsleg med bold Tema: udendørs geometri, eleverne inddeles i grupper og skal konstruere forskellige geometriske figurer med redskaber Elevernes faglige kundskaber testes. 6. Klasse I begyndelsen af skoleåret genopfriskes de grundlæggende områder indlært i klasse. Herefter fortsættes med: At forstå hvad matematik er At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod, herunder tier-potenser At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker

11 6.11. At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, procentform og decimaltalsform At regne med rente At omregne enheder i metersystemet Litersystemet og vægtsystemet Projekt: Geometri, din fritid, din egen og familiens økonomi. 3. forløb (7. 9. klasse) Kort beskrivelse: Undervisningen gøres mere samfundsorienteret med inddragelse af naturforhold, familieøkonomi, handel, beskatning, køb af bolig etc. Eleverne får hold på de forskellige talgrupper. Omregning mellem decimaltal, brøker og procenttal indøves. Regning med potenser og rødder indøves. Samspil mellem regningsarter indøves (regnearternes hierarki). Eleverne arbejder med algebra og med ligninger/uligheder. Eleverne lærer valutaberegning og forholdsregning. Eleverne lærer måling og beregning samt enhedsomregning af længder, arealer, rumfang, masse, tid, fart og massefylde. Eleverne arbejder med funktioner og grafer. Geometrien udvides til beskrivelse og beregning af forskelligartede og sammensatte figurer. Der arbejdes med skitse, arbejdstegning, perspektivtegning samt isometrisk tegning. Statistiske begreber indøves og afprøves. Kombinatorik indøves og afprøves. Endvidere gennemgås grundliggende trigonometri og dannelse samt brug af regneark. Undervejs arbejdes med mundtlig og skriftlig redegørelse/argumentering i forbindelse med både lukkede og åbne opgaver. Der arbejdes med problemformulering. Eleverne bruger lommeregnere, og de lærer at bruge regneark til at producere statistisk materiale. Endvidere bruges computer til at indsamle data i forbindelse med opstillede problemformuleringer. Detaljeret beskrivelse: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads.

12 7. klasse At forstå hvad matematik er At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod, herunder tier-potenser At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, procentform og decimaltalsform At regne med rente At omregne enheder i metersystemet Litersystemet og vægtsystemet Projekt: At arbejde med geometri, brug af regneark, økonomi, tidsforbrug o.a. Hvert værktøj gennemgås og drøftes med klassen, herunder historisk baggrund, hvor og hvordan det anvendes, teknikker og afklaring af fagudtryk. Efter hver gennemgang løser eleverne et øveark for at bekræfte at materialet er forstået. Her efter modtager eleverne et opgaveark, som de skal løse selvstændigt inden den følgende matematiktime. Målet er med opgavearket er, at opnå rutine i det pågældende redskab. Gennem skoleåret kombineres værktøjerne, så eleverne kan se sammenhænge. Eleverne præsenteres desuden for en stigende sværhedsgrad af problemløsning, så de efterhånden kan redegøre for og løse mere komplicerede problemstillinger. Der lægges vægt på, at et problem skal være forstået, før det kan løses.

13 Løbende evaluering: I løbet af skoleåret modtager og løser eleverne ti sæt færdighedsregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Denne type opgaveløsning tjener to formål: Dels at eleverne kan følge deres egne fremskridt, og dels at svagheder bliver åbenlyse, så hver elev kan modtage målrettet og individuel hjælp, når der er brug for det. 8. Klasse At forstå hvad matematik er At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod, herunder tier-potenser At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, procentform og decimaltalsform At regne med rente At omregne enheder i metersystemet At omregne enheder i litersystemet og vægtsystemet At regne med tid At regne med sammensatte enheder At bestemme talrækker At veksle valuta

14 8.21. At regne med målestoksforhold At beregne sandsynlighed At bruge kombinatorik At bruge algebra At løse ligninger Grafer Funktioner At bruge enkle formler At arbejde med plangeometri At arbejde med rumgeometri Hvert værktøj gennemgås og drøftes med klassen, herunder historisk baggrund, hvor og hvordan det anvendes, teknikker og afklaring af fagudtryk. Efter hver gennemgang løser eleverne et øveark for at bekræfte at materialet er forstået. Her efter modtager eleverne et opgaveark, som de skal løse selvstændigt inden den følgende matematiktime. Målet er med opgavearket er, at opnå rutine i det pågældende redskab. Gennem skoleåret kombineres værktøjerne, så eleverne kan se sammenhænge. Eleverne præsenteres desuden for en stigende sværhedsgrad af problemløsning, så de efterhånden kan redegøre for og løse mere komplicerede problemstillinger. Der lægges vægt på, at et problem skal være forstået, før det kan løses. Løbende evaluering: I løbet af skoleåret modtager og løser eleverne 8 sæt Færdighedsregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Denne type opgaveløsning tjener to formål: Dels at eleverne kan følge deres egne fremskridt, og dels at svagheder bliver åbenlyse, så hver elev kan modtage målrettet og individuel hjælp, når der er brug for det. I løbet af året modtager og løser eleverne tillige ti sæt Problemregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Herefter drøftes analyse, opgaveløsning og kommunikationsværdi i klassen eller der gives individuel hjælp, når der brug for det. Opgaverne vælges blandt opgavesæt i Færdighedsregning og Problemregning fra og benævnes med sværhedsgraden B.

15 Yderligere evaluering: I løbet af året afholdes én terminsprøve. 9. klasse Der er tre overordnede områder: a) Forståelse og indøvelse af de matematiske redskaber, b) Problemløsning, og c) Den mundtlige redegørelse a) Forståelse og indøvelse af de matematiske redskaber: I første del af skoleåret er undervisningen koncentreret om det matematiske værktøj: At forstå hvad matematik handler om At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod (samt tierpotenser) At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker samt taludvikling (naturlige, hele, rationale og irrationale tal) At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, decimalform og procentform At regne med renter og vækst

16 9.15. At omregne enheder i metersystemet (længde, areal og rumfang) At omregne enheder i litersystemet, at omregne mellem litersystem og kubikmetersystem, at omregne enheder i vægtsystemet At regne med tid At omregne sammensatte enheder: massefylde og hastighed At bestemme talrækker At veksle valuta At regne med målestoksforhold At beregne sandsynlighed At bruge kombinatorik At reducere og bruge algebra At løse ligninger At vælge og arbejde med graftyper At arbejde med funktioner At bruge formler At arbejde med plangeometri At arbejde med rumgeometri Trigonometri Regneark Grundmateriale (kompendier og ordliste) har udgangspunkt i 8. klasse grundmateriale, men der arbejdes nu med større kompleksitet og mere indviklede problemstillinger. Der lægges vægt på fornuftigt valg af værktøj til at anskueliggøre og løse problemstillinger samt mundtlige redegørelse. For hvert værktøj udleveres et kompendium, som gennemgås og drøftes i klassen. Alle relevante fagudtryk gennemgås. Herefter løser eleverne opgaver i et øveark vedrørende værktøjet. Alle spørgsmål/kommentarer drøftes med klassen. Til sidst udleveres et opgaveark, som eleverne løser inden næste matematiktime.

17 Løbende evaluering: 1-2 gange månedligt løses et sæt Færdighedsregning i klassen. Det rettes med et samme og der gives karakter. Færdighedsregning viser, hvor sikre eleverne er i at bruge redskaberne. Færdighedsregning afdækker også de redskaber, som en elev eventuelt skal gennemgå igen. Der benyttes opgavesæt fra , som benævnes med sværhedsgrad A. b) Problemløsning Efterhånden som værktøjerne falder på plads intensiveres undervisningen omkring problemløsning for til sidst udelukkende at handle om problemløsning. Undervisningen tager udgangspunkt i lukkede og åbne opgaver vedrørende samfund, herunder økonomi, teknologi og miljø. Opgaverne kan stamme fra aktuelle begivenheder eller fra opgavesæt i problemregning. Opgaverne kan være sammenkædet med projektuge, studietur eller andre af skolens arrangementer. Når eleverne arbejder med problemregning på skolen, koncentreres arbejdet om forståelse af opgaver og valg af redskaber. Selve opgaveløsningen og opstilling foregår på skolen efter normal skoletid. Undervisningen fokuserer på problemløsningstrategi, som er inddelt i følgende områder: a. At indse, at man skal forstå et problem, før man kan løse det. b. At forstå opgavens dele og at kombinere dette med logik. c. At vælge passende værktøj til at løse en opgave. d. At løse opgaven. e. At redegøre for løsning af opgaven (kommunikationsværdi). Eleverne anbefales og hjælpes med at udarbejde problemregning på computer. Løbende evaluering: Hver måned løses et sæt Problemregning, som analyseres, løses og indskrives på skolen under matematiklærerens opsyn. Det løste sæt afleveres til læreren på aftalte datoer. Når læreren har rettet opgaverne og givet karakterer gennemgås udvalgte opgaver i klassen. Problemregning viser elevernes gradvist forøgede sikkerhed i tekstforståelse og afdækker hvilke elever, der skal have ekstra hjælp. Der benyttes opgavesæt fra , som benævnes med sværhedsgrad A.

18 Yderligere evaluering: I løbet af året afholdes to terminsprøver i matematik. c) Den mundtlige redegørelse Der arbejdes med opgaver i grupper, hvor fokus er på sammenligning af data og redegørelse af løsningsmuligheder, udvikling o.a. med brug af de matematiske værktøjer. Der anvendes egne opgavesæt eller opgavesæt formuleret til afholdelse af mundtlige eksamener. 4. forløb (10. klasse) Undervisningen er en repetition af pensum i 9. klasse. Målet er at fjerne usikkerheder i 9. klasses pensum. Undervisningen i 10. klasse afsluttes med folkeskolens afgangseksamen (FSA) i Færdighedsregning og Problemregning. Løbende evaluering, Færdighedsregning: 1-2 gange månedligt løses et sæt Færdighedsregning i klassen. Det rettes med et samme og der gives karakter. Færdighedsregning viser, hvor sikre eleverne er i at bruge redskaberne. Færdighedsregning afdækker også de redskaber, som en elev eventuelt skal gennemgå igen. Der benyttes opgavesæt fra , som benævnes med sværhedsgrad A. Løbende evaluering, Problemløsning: Hver måned løses et sæt Problemregning, som analyseres, løses og indskrives på skolen under matematiklærerens opsyn. Det løste sæt afleveres til læreren på aftalte datoer. Når læreren har rettet opgaverne og givet karakterer gennemgås udvalgte opgaver i klassen. Problemregning viser elevernes gradvist forøgede sikkerhed i tekstforståelse og afdækker hvilke elever, der skal have ekstra hjælp. Der benyttes opgavesæt fra , som benævnes med sværhedsgrad A.

19 Endelig evaluering: Afgangseksamen for 9. og 10. klasse Undervisningen afsluttes med folkeskolens afgangseksamen (FSA) i Færdighedsregning og Problemregning samt udtræksfaget Mundtlig Matematik. Med eksamensresultaterne i hånden evaluerer og ajourfører matematiklærerne årets undervisningsplan med henblik på at styrke og formulere næste års undervisningsplan.

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU Årsplan for matematik 10. klassetrin 2012 2013 v. CJU Når dette skoleår er omme, så er det målet, at undervisningen har bidraget til, at formålet for faget er opfyldt: Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Matematik Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet med er, at udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Matematik 1. - 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Matematik 1. - 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Matematik 1. - 9. klasse 1. klasse Denne undervisning begynder med at tælle, tælle rytmisk fulgt af klappe-, gå-, trampe- og hoppeøvelser. Fra rytmisk tælling er vejen

Læs mere

Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Der undervises i matematik på alle klassetrin (1.-9. klasse) De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:!!!! Formål Formålet med undervisningen i matematik

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen Lærervejledning Træn matematik på computer Materialet består af 31 selvrettende emner til brug i matematikundervisningen i overbygningen. De fleste emner består af 3 sider med stigende sværhedsgrad. I

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 7.-10. klassetrin. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 7.-10. klassetrin. Skoleafdelingen & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 7.-10. klassetrin Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug Årsplanen for 7. klasse udarbejdes i samarbejde mellem 7. klasses matematiklærere (Helle og Ditte). Overordnet er året inddelt i uger, hvor der til hver ugeforløb er et Tema. Organisering af matematikundervisningen:

Læs mere

Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Matematik man (2), tirs, ons, fre Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Matematik man (2), tirs, ons, fre Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Matematik man (2), tirs, ons, fre Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kort frokost, s. 30-33 Regning m. negative

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Der anvendes ikke blandet tal, men uægte brøker. Ikke så vigtigt (bortset fra beløb). Alle decimaler skal med i mellemregninger.

Der anvendes ikke blandet tal, men uægte brøker. Ikke så vigtigt (bortset fra beløb). Alle decimaler skal med i mellemregninger. Tal og brøker Der anvendes blandet tal. Der anvendes ikke blandet tal, men uægte brøker. Anvender både blandet tal og brøker. Anvender både blandet tal og brøker. Antal cifre Der skal afrundes til et passende

Læs mere

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke addition bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke - decimaltal bunker osv. Det kan desuden vise decimaler og dermed give eleven visuel støtte

Læs mere

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33 Indhold Bind 1 del I: Eksperimenterende geometri og måling 1 Eksperimentel geometri 3 Hvorfor eksperimenterende undersøgelse? 4 Eksperimentel undersøgelse: På opdagelse med sømbrættet 6 Geometriske konstruktioner

Læs mere

Paradigmer til faget Matematik, modul 1

Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Fag Matematik modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i matematik er at styrke de studerendes matematiske kompetencer ud fra de forudsætninger, de har.

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 15 Institution VUC-vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Kofi Mensah 1maC05

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Matematik i anvendelse Undervisningen giver eleverne mulighed for at handle med fagligt overblik og dømmekraft i komplekse situationer med matematik

Matematik i anvendelse Undervisningen giver eleverne mulighed for at handle med fagligt overblik og dømmekraft i komplekse situationer med matematik MATEMATIK Matematik og regning er et af de meget fundamentale fag, som ligger til grund for så megen anden forståelse af den verden, vi befinder os i, dens lovmæssigheder, mønstre, sammenhænge og udvikling.

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Rudolf Steiner skolen

Rudolf Steiner skolen Undervisningsplan matematik Rudolf Steiner skolen Formål og værdigrundlag Undervisningsplaner med slut- og delmål Skolens formål Rudolf Steiner skolen er en friskole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklassen

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Matematik. Årgang: 6.A. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:

Matematik. Årgang: 6.A. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Matematik Årgang: 6.A Lærer: Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Læreplan for Matematik

Læreplan for Matematik Læreplan for Matematik *********** A: Formål og Introduktion A2 Matematik - marts 2003 Formålet for undervisningen i matematik (Jf. 26 i Hjemmestyrets bekendtgørelse trinformål samt fagformål og læringsmål

Læs mere

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene

Læs mere