2 Tlf.: ,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk"

Transkript

1 CO 2 -neutralitet i det danske energisystem Direktør Lars Aagaard 1 og Ph.d. Stine Grenaa Jensen 2 Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C 1 Tlf.: , 2 Tlf.: , Introduktion Der tales i stigende grad om behovet for et CO2-neutralt energisystem, da vi ikke kan imødekomme det internationale klimapanels krav om begrænsning i udledning af drivhusgasser, hvis ikke vi hurtigt får omstillet vores energisystem til mere klimavenlige teknologier. Danmark står overfor tre store udfordringer i de kommende årtier: Økonomien, sikkerheden og klimaet. En omstilling til et CO 2 -neutralt samfund med mindre brug af fossile brændsler vil kræve massive omlægninger bl.a. i energisystemet. Overordnet set kan den menneskeskabte CO 2 fra energisystemet fjernes ved at - Bruge mindre energi. - Anvende vedvarende energi. - Lagre CO 2 en i undergrunden (CCS). Følgende målsætninger udgør den overordnede ramme for udviklingen af scenariet: - Udledningen af drivhusgasser skal reduceres, så den samlede CO2-emission i Danmark er nul i Danmarks forsyningssikkerhed skal øges, herunder skal afhængighed af importeret olie og gas skal reduceres. Analyserne i dette papir viser et scenarie for Danmarks energiforbrug i 2025 og Scenariet viser, hvordan fremtiden kan skrues sammen med teknologiløsninger som elbiler, varmepumper, brug af el i industrien, anvendelse af biogas fra landbruget og lagring af CO2. Dertil kommer massive energieffektiviseringer og energibesparelser. De løsninger kan bringe Danmark i mål med at blive CO2-neutral. Et centralt omdrejningspunkt for resultatet er øget anvendelse af el som energibærer. El binder sektorerne sammen, og samtidig giver el mulighed for yderligere samspil med verden omkring os. Det giver mulighed for at indpasse store mængder vindkraft som svar på de klimamæssige udfordringer. Analysen viser, at det danske energiforbrug kan blive CO2-neutralt i Det kan det med en afbalanceret og praktisk realiserbar kombination af fem elementer: 1. Fremskrivningen af energiforbruget indeholder store mængder energieffektiviseringer og energibesparelser. Energiforbruget reduceres med 0,8 pct. om året i forhold til i dag. Alternativet er en business-as-usual fremskrivning på 1,2 pct. stigning. Heri er inkluderet effektiviseringerne som følge af teknologiforbedringer og skift i forsyningskilde f. x. fra benzinbiler til elbiler og fra oliefyr til varmepumper. 2. Fleksibiliteten i energiforbruget øges og udnyttes til at indpasse øgede mængder vedvarende energi især vindkraft. Fleksibiliteten i import og eksport af el udnyttes også.

2 3. Hovedparten af olie- og naturgasforbruget erstattes af el. I 2025 kan elbiler, varmepumper og el i industrien erstatte 87 PJ brændsel med 8,2 TWh el, hvilket reducerer brændselsforbruget med en tredjedel. Og CO2-mæssigt er reduktionen endnu større, da CO2-indholdet i den producerede el er væsentligt mindre end i den benzin, olie og gas der alternativt anvendes. 4. På inputsiden øges mængden af vedvarende energi markant fra især vindkraft og biomasse men også fra sol, bølgekraft og biogas. Den samlede mængde af vedvarende energi øges fra 17 pct. i dag til 40 pct. i 2025 og 80 pct. i Der er behov for at kunne lagre CO2 med CCS (Carbon Capture and Storage) for at kunne blive helt CO2-neutral. Når der lagres CO2 med CCS på kraftværker, der anvender både kul og biomasse, så vil kraft-værkerne samlet set fjerne CO2. Derfor kan der gøres plads til, at fly, færger og landbrug (ikkeenergirelaterede drivhusgasser) kan udlede CO2. Metode Der er udarbejdet tekniske analyser for scenariet i 2025 og 2050 ved at anvende scenariemodellen STREAM, der omfatter hele det danske energisystem med vurdering af både forbrug og produktion. For år 2025 er der suppleret med detaljerede analyser af el- og varmesystemet med analysemodellen Balmorel. Scenarierne viser, hvordan fremtiden kan skrues sammen med teknologiløsninger som elbiler, varmepumper og lagring af CO2, samt brug af el i industrien og biogas fra landbruget. Scenariet for 2025 og 2050 er bygget op omkring to centrale forudsætninger. For det første har Danmark i EU forpligtet sig til, at 30 pct. af det danske energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i Det forudsættes, at målsætning videreføres med 1%-point om året til 35 pct. i Heraf forventes det, at elsektoren kommer til at bære en relativt større byrde, da især vindkraft forventes at spille en stor rolle. I 2025 forudsættes mere end halvdelen af den danske elproduktion derfor at komme fra vedvarende energikilder. For det andet forudsættes det, at CO2-emissionen i 2050 er 0 for Danmark. De tekniske analyser for scenariet er foretaget ved brug af scenariemodellen STREAM. STREAM er en regnearksmodel, som blev etableret i forbindelse med teknologirådets scenariearbejde (Teknologirådet, 2007). Modellen omfatter hele det danske energisystem med vurdering af både forbrug og produktion. Forbrugsudviklingen beskrives under hensyntagen til økonomisk vækst og energibesparelser. Produktionssiden beskrives ud fra den ønskede brændselssammensætning og den dertilhørende produktion. Emissioner, drifts-timer, brændselsforbrug m.v. er resultater fra denne model. Beregningerne på drift af el- og varmesystemet i STREAM er lavet på et meget aggregeret niveau og tager ikke hensyn til udveksling med nabolande og den geografiske placering af varmeproduktion. Dette detaljeringsniveau inkluderes derfor kun i de mere detaljerede analyser af scenariet i Scenarieanalyserne for 2050 omfatter kun de overordnede rammer for udviklingen. Beregningerne i STREAM er suppleret med detaljerede systemmæssige analyser af el- og varmesystemet for 2025 i ligevægtsmodellen Balmorel (www.balmorel.com) for at give en mere detaljeret beskrivelse af sammenhængen med anvendelsen af mere el og produktionen af denne. Den mere detaljerede analyse er kun foretaget for scenariet i 2025 og har særlig fokus på virkningen af det øgede elforbrug fra elbiler, varmepumper og el i industrien. Balmorel er en time-baseret ligevægtsmodel, som regner på det nordeuropæiske el- og fjernvarmesystem (www.balmorel.com). Forudsætninger 2

3 Analyserne tager udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj Denne vejledning er baseret på IEA World Energy Outlooks brændselspriser fra november Kr./GJ Råolie 116,1 122,5 Kul 25,2 24,5 Naturgas 71,2 75,3 Fuelolie 81,3 85,7 Biomasse (halmpiller) 80,1 81,2 Tabel 1: Brændselspriser, CIF-priser, priser ab leverandør (2007-priser). Den anvendte CO2-kvotepris er ligeledes baseret på Energistyrelsens forudsætninger på 230 kr/ton i 2007-priser, som gælder for 2013 og frem. I simuleringerne af el og varmesystemet anvendes der ud over kvotepris på CO2, en afgift på SO2 på 10 kr./kg SO2 og afgifter på brændsel til varmeproduktion. I henhold til vejledninger fra Finansministeriet anvendes en diskonteringsrente på 6 pct. Der anvendes ofte lavere diskonteringsrenter på 3-5 pct. for energiprojekter, hvor der i dette projekt er valgt Finansministeriets vejledning. Forudsætninger på forbrugssiden De grundlæggende antagelser for effektiviseringer og besparelser for hhv. husholdninger, handel og service og industri tager udgangspunkt i en generel økonomisk vækst på 1,2 pct. om året. Dette medfører i udgangspunktet en vækst i behov for varer og tjenester. For husholdningerne opnås de største besparelser forventes på rumopvarmning og belysning med mere end en halvering af energibehovet til disse energitjenester. Handel og service har ikke samme effekt af en økonomisk vækst. Der medtages en strukturfaktor på 0,9 mod 1 for de øvrige sektorer. Der er dermed en lavere vækst i denne sektor. Størst effekt i denne sektor vurderes at komme fra rumopvarmning og lys. I industrien vurderes potentialet ud fra produkt/sektor, hvor den største effekt vurderes at ligge i nærings- og nydelsesmiddelindustrien og kemisk industri. Transportbehovet udgør en væsentlig del af analyserne. Forudsætningerne er bestemt ud fra fordelingen på transportformer, såsom bus, bil, tog m.v. og endvidere beskrives fordelingen mellem forskellige brændsler såsom el, benzin, diesel m.v. Det forudsættes generelt, at der er en vækst på 0,6 pct. om året for persontransport og 1,2 pct. om året for varetransport. Forudsætninger for landbrug Historisk er udledningen fra dansk landbrug faldet fra 13 mio. tons drivhusgasser i 1990 til knap 10 mio. tons i I regeringens udspil Grøn Vækst lægges der op til at reducere udledningen med op til tons årligt. I analyserne forudsættes et skøn i 2020 om en reduktion med 1,3 mio. tons drivhusgasser. For 2050 er denne udvikling fremskrevet og effektiviteten af tiltagene er øget. Dette resulterer i en udledning fra landbruget på 11 mio. tons drivhusgasser i 2025 og 6 mio. tons i

4 Forudsætninger for udvalgte teknologier Varmepumper er et centralt virkemiddel i analyserne. Når et varmepumpeanlæg vurderes, er det nødvendigt at anvende en skønnet årsnyttevirkningsgrad, svarende til leveret energi i forhold til tilført energi. I analysen anvendes en effektfaktor (COP) for individuelle varmepumper på 3,8 i 2025 og 4,5 i I analyserne bliver elbruget til varmepumper bestemt ud fra det forudsatte varmebehov, andelen dækket af varmepumper og varmepumpernes effektfaktor. Dette resulterer i nedenstående forudsætninger for elforbrug til varmepumper (COP = 3,8) 2050 (COP = 4,8) Husholdninger 1,3 1,1 Handel og service 0,5 0,7 I alt 1,8 1,8 Tabel 2: Elforbrug til individuelle varmepumper i 2025 og For elkedler anvendt til procesvarme i industrien reduceres forbruget af olie, gas og kul til industrien anvendes bl.a. til opvarmning, tørring og kogning. Teoretisk set kan op mod 45 pct. af industriens samlede brændselsforbrug eller 30 PJ af det nuværende elforbrug konverteres til el. TWh Elkedler i industrien 3,0 8,5 Tabel 3: Elforbrug (TWh) til elkedler i industrien i 2025 og For elbiler anvendes en effektivitet med udgangpunkt i 0,40 MJ pr. person km for personbiler og 2 MJ pr. tons km i Dette effektivitets forbedres i scenariet med 25 %. Elbilernes elforbrug er beskrevet i nedenstående tabel. TWh Personbiler 1,6 6,0 Varebiler 1,1 9,0 Bus 0 0,3 Øvrig transport (tog) 0,7 0,7 I alt 3,4 16,0 Tabel 4: Oversigt over elforbruget (TWh) i transportsektoren fordelt på anvendelser i 2025 og Forudsætninger for el- og varmeproduktion Da analysen er en scenarieanalyse, er forudsætningerne for el- og varmeproduktionen bestemt ud fra forbruget i systemet. Det betyder, at inputtet bliver angivet som procentvise andele på forskellige brændsler og ikke som i andre analysemetoder, hvor man angiver kapaciteten på forskellige værker som input. For elproduktionen og således kraftvarmeproduktionen er fordelingen beskrevet i Figur 1. 4

5 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kul Naturgas Olie Affald Biogas Biomasse Bølgekraft Sol Vind Figur 1: Procentvis fordeling mellem produktionsformer som input til scenarie-analysen. Fordelingen anvendes til at bestemme fordelingen i det endelige energiforbrug og derved det endelige produktionsmiks mellem brændslerne. Fjernvarmeproduktionen dækkes af kraftvarmeproduktionen og af ren varmeproduktion på kedler. Dvs. at fordeling på elproduktion angiver også kraftvarmeproduktionen til fjernvarmenettet. Fordelingen af varme-produktion på kedler er angivet i Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kul Naturgas Olie Affald Biogas Biomasse Sol Geotermisk Figur 2: Fordeling af varmeproduktionen på kedler i fjernvarmeområder. Resultater Den centrale del i analysen er en scenarieanalyse for 2025 og Med scenarieanalysen viser vi et energisystem, der teknisk kan hænge sammen ved vurdering på timeniveau 1. Dette gøres ved at analysere de forskellige tiltag på forbrug og produktion af energi, som giver et afbalanceret og praktisk realiserbart scenarie set i forhold til miljø, forsyningssikkerhed og økonomi. Scenariet er sammensat ved 1 Med store andele af vedvarende energi er det også vigtigt at analysere sammenhængen med mindre tidsskridt for bl.a. at vurdere behovet for regulerkraft. 5

6 først at opbygge et energisystem, som passer til visionen i Herefter regnes baglæns fra visionen, og resultatet i 2025 er derefter analyseret mere grundigt for at kontrollere de systemmæssige sammenhænge. Den mere deltaljerede del af analysen for 2025 kan findes i rapporten fra Dansk Energi, Resultaterne for hele scenarieanalysen, præsenteret i dette afsnit, er en gennemgang af, hvordan energisystemet hænger sammen, samtidig med at visionen om et CO2-neutralt samfund nås. I nedenstående tabel vises det samlede resultat af scenarieanalysen delt op på brutto energiforbrug (input) og endeligt energiforbrug (output). Historisk 2007 Brutto energiforbrug (PJ) 830 Endeligt energiforbrug (PJ) 670 Olie 385 Husholdninger 200 Kul 215 Industri 115 Naturgas 175 Handel og service 130 Vedvarende energi 55 Transport 225 Drivhusgasemission: 65 mio. tons Scenariet for 2025 Brutto energiforbrug (PJ) 705 Endeligt energiforbrug (PJ) 560 Olie 145 Husholdninger 160 Kul 165 Industri 125 Naturgas 120 Handel og service 130 Vedvarende energi 275 Transport 145 Drivhusgasemission: 40 mio. tons Scenariet for 2050 Brutto energiforbrug (PJ) 600 Endeligt energiforbrug (PJ) 450 Olie 30 Husholdninger 115 Kul 80 Industri Naturgas 15 Handel og service 90 Vedvarende energi 475 Transport 115 Drivhusgasemission: 0 mio. tons Tabel 5: Historiske nøgletal for 2007 og overordnede resultater af scenarieanalysen for 2025 og Bruttoenergiforbruget angiver inputtet af ressourcer til energiproduktion. Det endelige energiforbrug angiver slutanvendelsen hos forbrugerne. Scenariet resulterer i en udledning af drivhusgasser, som det fremgår af Tabel 5. Danmarks samlede CO2-emission i scenariet reduceres fra 65 mio.ton i 2007, til 40 mio. ton i 2025 og 0 i CO2-ækvivalenter Ikke kvote Transport Landbrug Industriens energiforbrug stiger over perioden som konsekvens af, at den økonomiske vækst er højere den de besparelser og tiltag der i værksættes. 6

7 Brændsler i mindre erhverv + fjernvarme Individuel opvarmning - olie og gas Affald Industri og øvrige drivhusgasser Total ikke kvote Kvote El og fjernvarme CCS Øvrig kvotebelagt industri Total - kvote Samlet Tabel 6: Oversigt over udledning af drivhusgasser opdelt på kvote og ikke-kvote omfattede sektorer for historisk for 2005 og 2007, og for scenariet i 2025 og Energieffektivisering og fleksibilitet i elforbruget Energibesparelser og effektiviseringer er afgørende for at komme i mål med at blive CO2-neutrale i Med en fortsat økonomisk vækst på 1,2 pct. om året og stadig voksende efterspørgsel efter energitjenester er energibesparelser en vigtig brik. Uden tiltag ville det frem mod 2050 give en stigning i energiforbruget på 50 pct. fra 673 til 1018 PJ. I scenariet reduceres energiforbruget i stedet med 0,8 pct. om året i forhold til Besparelserne er vigtige i alle sektorer og dækker både el- og varmebehov. I transporten er der ikke anvendt besparelser i kørselsbehov, men der er indlagt effektivitetsforbedringer på både almindelige benzin- og dieselbiler, fly, færger og tog samt for den hastigt voksende andel af elbiler. PJ Effektiviseringer/ Besparelser Handel og Service Husholdninger Industri Transport Figur 3: Udvikling i energiforbrug og illustration af energibesparelser og effektiviseringer i dag og i scenariet for 2025 og Stiplede kasser illustrerer opnåede effektiviseringer og besparelser i hver enkelt sektor. Øverst transport, dernæst industri, husholdninger og sidst handel og service. 7

8 Et andet element på forbrugssiden er at anvende energien på de mest hensigtsmæssige tidspunkter. Indtil nu har produktionen af energi i høj grad været tilpasset ændringerne i forbruget over døgnet. Der er kraftværker, som kan tilpasse sig forbrugerens behov. I fremtiden er der behov for at tilpasse forbruget til produktion for at forbedre synergien mellem forbrug og produktion. Det vil eksempelvis sige at forbruge meget, når det blæser, og mindre når det ikke blæser. Analyserne viser, at hvis 10 pct. elforbruget er fleksibelt, dvs. kan flytte fra spidslasttimerne kl. 11 og kl. 17 til mindre belastede timer, hvor priserne er lavere. I 2025 svarer dette til 4 TWh og i 2050 til knap 7 TWh. Det er dog vigtigt at notere sig, at fleksibelt elforbrug sjældent kan flytte forbruget i mere end nogle timer, og derfor ikke altid kan afhjælpe uger med lav vindkraftsproduktion. Elbiler Elbiler kan bruges til at skabe balance i elsystemet ved at oplade bilen, når det blæser, eller når elforbruget er lavt om natten. Det giver bedre mulighed for at indpasse vedvarende energi og udnytte de lave priser. I analyserne i 2025 erstattes 25 pct. af benzinbilerne med elbiler. Det svarer til elbiler. Med elforbruget fra tog giver det et samlet elforbrug på 3,4 TWh. Til gengæld erstattes 50 PJ benzin og diesel. I 2050 erstattes størstedelen af bilparken med elbiler, svarende til omkring 2 mio. elbiler. Elbiler kan levere fleksibilitet vha. elbilens batteri, ved at opladning af elbilen sker automatisk. For at medregne denne fleksibilitet anvendes en ladeprofil, hvor der oplades, når der er størst eloverskud. Der er ikke indregnet timer, hvor elbilens batteri bruges som leverandør af energi, hvilket giver endnu mere fleksibilitet, men også en begrænsning i mobiliteten for forbrugeren. Ladeprofilen har betydning for, hvilke typer af produktionsteknologier, som kan producere el til elbilen. Og lader bilen ikke intelligent, vil der være timer omkring kl. 17, hvor det øvrige elforbrug er højest, hvor elbilerne i nogle timer vil skabe en ekstra efterspørgsel, som kun kan dækkes med spidslastproduktion. Kan behovet for opladning i stedet flyttes til midnat, vil elbilernes behov dækkes af el i timer, hvor vindkraften leverer el. En intelligent opladningsprofil skaber således plads til øget anvendelse af fluktuerede elproduktion fra vind, sol og bølger. Varmepumper Varmepumper og elpatroner bruger el til at producere varme. Jo lavere elpriser jo mere fordelagtigt vil det være at bruge el til opvarmning. I et elsystem med meget vindkraft kan varmepumper og elpatroner være med til at udjævne vindproduktionen og dermed reducere behovet for at nedregulere produktion. Varmepumper er en dyrere investering end elpatroner, men billigere i drift, da 1 del el giver 3-4 dele varme, og er derved mere energieffektive. Varmepumpen kan typisk ikke slå kraftvarme, som den billigste og mest miljøvenlige kilde til varme. Men i områder uden kraftvarme kan der med fordel anvendes varmepumper. For et typisk parcelhus er der set over en periode på 15 år en besparelse på 20 pct. ved at skifte fra et oliefyr til en varmepumpe (jordvarmeanlæg). Varmepumperne giver en reduktion i anvendelse af olie og gas til opvarmning samtidig med energieffektivitetsforbedring. I 2025 reduceres forbruget med 25 PJ og i 2050 med 29 PJ fra olie og gas. Dette 8

9 svarer til en øget andel af individuelle varmepumper på 10 % i 2025 og 20 % i 2050 for husholdninger og handel- og service. Der regnes også med varmepumper i fjernvarmesystemerne, som leverer 12 PJ varme i 2025 og 20 PJ i Med en COP-faktor på hhv. 3,3 og 3,8 giver det et elforbrug på hhv. 1 TWh i 2025 og 1,5 TWh i Varmepumperne i fjernvarmesystemet er med til at skabe et samspil mellem el- og varmesektoren. Dette samspil udnytter varmelagringsmuligheden i fjernvarmenettet og leverer derved nødvendig fleksibilitet i energisystemet. Elkedler i industrien Industrien har behov for alternativer til det nuværende forbrug af olie og gas, hvis der skal opnås CO2- neutralitet. Her udgør el en af de mulige løsninger. Det vurderes, at 15 pct. af industriens brændselsforbrug i 2025 kan erstattes af el. De 15 pct. er identificeret ud fra en analyse af, hvor der samtidig er en fornuftig indpasning i forhold til det samlede energisy-stem. I alt svarer det til et elforbrug på 3 TWh i I 2050 kan industriens energiforbrug enten dækkes ved CO2-neutral el eller fjernvarme eller direkte med biomasse, hvis industriens CO2-udledning skal fjernes. Andelen af el øges i 2050 til 50 pct. svarende til 8 TWh. Elproduktion Ud fra vurdering af en procentvis fordeling mellem brændselstyper beregnes produktionen af el og varme og derfra også produktionskapaciteten. I 2007 blev der i Danmark produceret 39 TWh el, hvoraf nettoeksporten var 1 TWh. I beregningerne for 2025 produceres 54 TWh el, hvoraf netto 6 TWh eksporteres. I 2050 produceres 78 TWh, altså næsten en fordobling af elproduktionen fra I Figur 7 illustreres elproduktionen fordelt på brændsler. TWh Kul Gas Olie Affald Biogas Biomasse Bølgekraft Solceller Vind Figur 4: Elproduktion fordelt på brændsler. Den store stigning i elforbrug skyldes udfasning i fossile brændsler i transport, husholdninger og industri. 9

10 Forøgelsen i elproduktionen, forårsaget af den øgede anvendelse af el til elbiler, varmepumer og elkedler, ændrer således den samlede andel af el i det samlede energiforbrug. Denne fordeling fremgår i Tabel El s andel af samlede energiforbrug 20 % 27 % 52 % Tabel 7: Procentvis andel i det samlede energimiks, som udgøres af el. For fjernvarmeproduktionen sker der ikke den store ændring fra 2007 til 2025, hvorimod der kommer et fald i produktionen op til 2050, som konsekvens af det faldende behov for opvarmning i husene. Fordelingen mellem brændsler til varmeproduktion ses på Figur 8. Andelen af fjernvarme er stigende over perioden, hvor det til 2025 stiger grundet øget efterspørgsel uden samme gevinst ved besparelser. I 2050 er besparelseseffekten størst, og derved vendes udviklingen til et absolut fald i fjernvarmeproduktionen på trods af stigningen i fjernvarmeandelen. CO2-lagring CCS er en teknologi, der kan rense CO2 fra fossile brændsler og lagre den i undergrunden. CCS er en kendt og afprøvet teknologi, der skal udvikles yderligere for at sænke omkostningerne. Det forventes, at CCS kan fjerne omkring 90 pct. af CO2 en fra røggassen. I dette scenarie anvendes CCS på alle kraftværker med kul. Dertil bruges CCS i kombination med afbrænding af biomasse, så der tages CO2 ud af luften via planternes optag af CO2, som så lagres i undergrunden. Der kan konstrueres andre kombinationer af løsninger til at nå CO2-neutraliteten i 2050, men uden det negative CO2-bidrag fra CCS er det ikke muligt at kompensere for fly og landbrug. Uden CCS kræves yderligere mængder vedvarende energi og besparelser, der allerede er indregnet i scenariet i stort omfang. Skal dette være vejen frem skal der ske en meget stor teknologisk udvikling af lagringsteknologier, for at sikre sammenhængen i energisystemet. Reduktionerne ved ikke at anvende CCS svarer i 2050 til, at yderligere 80 PJ kul (i dag: knap 200 PJ) skal erstattes med biomasse, vind, besparelser eller lignende, og at der skal findes reduktioner på yderligere 10 mio. ton CO2, som fjernes ved at kombinere biomasse med CCS. Samtidig skal der etableres langt højere fleksibilitet, og der vil blive timer, hvor der ikke kan produceres energi. I analyserne bidrager CCS til at fjerne 7,5 mio. ton CO2 i 2025 og 17 mio. ton i I 2050 svarer det til, at der skal installeres CCS på mindst 3000 MW kraftværkskapacitet Fra kul 6,0 mio. ton 7 mio. ton Fra biomasse 1,5 mio. ton 10 mio. ton I alt 7,5 mio. ton 17 mio. ton Tabel 8: Mængde CO2 der i scenariet fjernes ved lagring. Vedvarende energi I dag er det især vind og biomasse, der anvendes som vedvarende energiressourcer. I elsektoren er knap 30 pct. af det danske elforbrug dækket med vind og biomasse. For varme er det knap 20 pct., der er dækket med vedvarende energi, overvejende biomasse. Og i transportsektoren er andelen meget lille. 10

11 I analysen udgør vind og biomasse fortsat de centrale vedvarende energikilder. Men vi vil også se at andre VE-former vokser frem. Væksten på den enkelte teknologi er svær at forudse, men der suppleres med biogas, solenergi, bølgekraft og ny biomasse fx alger. For nogle af teknologierne kræves en stor teknologiskudvikling, for at de kan komme til at udgøre en større andel. Denne analyse er baseret på den viden, der er i dag. Der er 40 år til at finde nye teknologier, og om det bliver størst andel af vind eller biomasse eller noget helt tredje, er svært af forudsige. Det er derfor vigtigt at sikre de bedst mulige rammer, for at nye lovende teknologier får mulighed for at vise sit værd. På Figur 5 ses, at mængden af vedvarende energi øges massivt frem til 2050 i både el, varme og transport. Den samlede mængde vedvarende energi øges til 40 pct. i 2025 og 80 pct For at nå målet om ingen CO2 klares den resterende del med CCS på kraftværkerne. Pct. af samlet energiforbrug El 2007 El 2025 El 2050 Varme 2007 Varme 2025 Varme 2050 Transport 2007 Transport 2025 Transport 2050 Vind Biomasse Biogas Sol Bølgekraft Figur 5: Andel af vedvarende energi i energiforbruget for el, varme og transport. Væsentligste andele udgøres af vind og biomasse. Den resterende CO2 fjernes med CCS. Varme inkluderer varme anvendt til procesvarme i industrien. Den høje andel af vind (50 pct. af elforsyningen) stiller store udfordringer for balanceringen af vindkraften. En sikring af energileverance på årsbasis, sikrer ikke nødvendigvis den ønskede leverance i hver enkelt time. Det skal håndteres for at få størst mulig værdi ud af den vedvarende energi, og derved i højere grad bruge ressourcen, når den er til rådighed eller lagre den på forskellig vis. Biomasse giver en anden stor udfordring for fremtidens energisystem. I disse analyser er der anvendt store mængder biomasse (200 PJ), især grundet den særlige egenskab, at biomasse kan bidrage negativt til CO2-regnskabet vha. CCS. Biomasse findes dog ikke i uanede mængder. Halm, træpiller og træflis kan forbrændes på centrale kraftvarmeværker. Grisehoveder og andet slagteriaffald kan vi bruge til at fremstille biodiesel og gødning fra husdyr til at fremstille biogas. Mulighederne er mange, men ressourcerne begrænsede. Ressourceforbrug Bruttoenergiforbruget (anvendelsen af ressourcer) er et resultat af, hvilke ressourcer der er til rådighed, men også hvilke behov og virkemidler der er anvendt på forbruget og konverteringen. Det samlede bruttoenergiforbrug i scenariet er illustreret i Figur 6 og tidligere vist i Tabel 5. 11

12 PJ Kul Naturgas Olie Biomasse Ny biomasse Bølgekraft Sol Vind Figur 6: Brændsler i dag, i 2025 og i I 2025 udgør fossile brændsler 60 pct. af energiforbruget og 20 pct. i Import af olie og gas vil kun udgøre godt 10 pct. af vores samlede brændselsforbrug. Faldet i bruttoenergiforbruget er et udtryk for sammensætningen af virkemidler, herunder energieffektiviseringer, besparelser, elbiler og CCS. Der er ikke tale om en total udfasning af fossile brændsler, da kul og gas stadig er brændsler, som anvendes i fremtiden - gas i meget begrænset omfang og kul kun i forbindelse med et CCS-anlæg. Kul er ikke et problem i forhold til forsyningssikkerheden, da den geografiske placering af ressourcen er mere spredt. Olieforbruget udgør i pct., som anvendes i fly og færger. I 2007 var andelen 46 pct. og i pct. Resultaterne fra scenariet viser således et stort fald i behovet for importerede brændsler i både 2025 og Som følge heraf bliver det danske energiforbrug mindre afhængigt af energileverancer fra lande udenfor EU og i særdeleshed fra Mellemøsten. Konklusion En omstilling til et CO2-neutralt samfund med mindre brug af fossile brændsler vil kræve massive omlægninger i energisystemet. Overordnet set kan den menneskeskabte CO2 fjernes ved at: Forbruge mindre energi. Udbygge med vedvarende energi. Lagre CO2 Analysen tager udgangspunkt i, at Danmark i 2050 er CO2-neutral. Det er pejlemærket for analyserne i denne rapport. Målet er et CO2-neutralt energisystem - for el, varme og transport. 12

13 De løsninger, der vælges for at nå målet, er karakteriseret ved, at de er energieffektive, hvilket er en vigtig forudsætning for at reducere ressourceforbrug og holde omkostningerne nede bl.a. for at reducere CO2 og sikre forsyningssikkerheden. hjælper til at løse Danmarks klimaforpligtelser for de ikke-kvoteomfattede sektorer. Dette gøres på mellemlang sigt ved at flytte forbrug fra de ikke-kvoteomfattede sektorer til el, der er kvoteomfattet. hjælper med at indpasse store mængder vindkraft. gør det muligt at håndtere store mængder vindkraft, og derved skabe balance mellem forbrug og produktion. Elementerne er sammensat i én kombination, der giver en afbalanceret og praktisk realiserbar løsning. Det er baseret på en afvejning af økonomi, forsyningssikkerhed og miljø. Dertil kommer samspillet med de andre lande og energisystemer via markedet. Det vil sige, at som supplement til indenlandske tiltag løses udfordringerne med fleksibilitet via transmissionsforbindelser til nabolandene. Forventningen om, at de andre europæiske lande også vil løse deres forpligtelser med store mængder vind og anden vedvarende energi, gør det nødvendigt med fælles fokus og planlægning. Det forventes endvidere, at presset på bæredygtig biomasse som vedvarende energiressource øges, som følge af den globale øgede efterspørgsel efter biomasse. Anvendelsen af biomasse bør derfor ses i sammenhæng med produktionen af fødevarer. Figur 7: Det danske energiforbrug reduceres frem mod 2050 med en tredjedel ift. i dag (indikeret ved størrelsen af cirklerne). El udgør i dag under 20 pct. af det samlede energiforbrug. Frem mod 2050 øges andelen af el til over halvdelen af det danske energiforbrug og CO2-indholdet reduceres til nul. Energiforbruget i Danmark består i dag af 18 pct. el. En CO2-neutral fremtid forudsætter øget anvendelse af vedvarende energi, hvor Danmark har store fremtidige potentialer på vind, bølgekraft, solceller og effektiv anvendelse af biomasse. De fleste af disse ressourcer anvendes via el. Derfor tages udgangspunkt i effektiv anvendelse af ressourcer og øget uafhængighed af import af brændsler bl.a. ved at øge andelen af el i energimikset. I analysen øges andelen af el derfor til 28 pct. i 2025 og 54 pct. i 2050 af det samlede danske energiforbrug. Referencer Dansk energi, 2008: Power to the people, Dansk Energi, juni 2009 (http://www.danskenergi.dk/indblik/power_to_the_people.aspx). Teknologirådet,

Indledning og resume

Indledning og resume 1 Indledning og resume Sådan bliver vi CO2-neutrale Dansk Energis vision Power to the people er et energisystem, der kan levere CO2-neutral 1 el, transport og varme til danskerne i 2050. Det kan realiseres

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

POWER TO THE PEOPLE. CO2-neutral strøm, varme og transport Dynamisk energimarked Aktive forbrugere El som den foretrukne energiform

POWER TO THE PEOPLE. CO2-neutral strøm, varme og transport Dynamisk energimarked Aktive forbrugere El som den foretrukne energiform CO2-neutral strøm, varme og transport Dynamisk energimarked Aktive forbrugere El som den foretrukne energiform POWER TO THE PEOPLE DANMARKS ENERGIFORBRUG CO2-NEUTRALT I 2050 09 06 09 Vision 2050 I 2050

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere