Grib fysikken. K E mek. ΔT g/mol. E = m. v 2 = v a. s 1 C Hz (= s 1 ) Pa. = E pot. + E kin. 2. udgave. ρ λ. v gns. = s t. s = s 0. t + ½.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grib fysikken. K E mek. ΔT g/mol. E = m. v 2 = v 0. + 2a. s 1 C Hz (= s 1 ) Pa. = E pot. + E kin. 2. udgave. ρ λ. v gns. = s t. s = s 0. t + ½."

Transkript

1 Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 2. udgave Ω ρ λ s 1 C Hz (= s 1 ) Pa ΔT g/mol K E mek = E pot + E kin µ Morten Severinsen Bogfondens Forlag kg m/s 2 U = E = m Q c 2 s = s 0 + v 0 t + ½ A gas = p gas ΔV gas v 2 = v a kg/m 3 v gns = s t E ΣI til = ΣI fra

2 Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 2. udgave, 1. oplag, juni 2012 ISBN EAN Copyright 2010 og 2012 Morten Severinsen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Grafisk design, sats og omslag: Caroline Sofie Axelsson, C grafisk Trykt hos Herrmann & Fischer A/S Printed in Denmark 2012 Udgivet af Bogfondens Forlag A/S Akademivej, Bygning Kgs. Lyngby Tel: Bogens illustrationer kilder og copyright/ophavsret: Alle billeder og alle figurer af Morten Severinsen (der har den fulde copyright/alle rettigheder til disse) 2010 og 2012, bortset fra følgende: Figurerne s. 101 (elektron, der rammer plade), 127 (skib og vandbølger i kar), 207 (acceleration), 213 (pistol), 228 og 231 (Humvee), 230 (Lastbil) samt 230 (Skiløber i lift) er udarbejdet af Ulf Worsøe 2010 (med tilføjelser/modifikationer af Morten Severinsen). Figurerne s. 88 (eks., Boyle-Mariottes lov), 91 (Gay-Lussacs 2. lov) og 95 (elektrisk ladning): Ballon fra Wikimedia Commons, Billeder: s. 12 (Einstein), foto: Doris Ulmann s. 19 (Nano-pincet), foto: Kenneth Carlsson, Peter Bøggild, DTU Nanotech s. 29 (Guldbarre), foto: Danmarks Nationalbank s. 41 (Crash-test), foto: Euro NCAP, s. 57 (Isbjerg i vand), foto: Jesper Kunuk Egede s. 75 (Containerskib), foto: Maersk Line s. 94 (Printbaner), foto: Wikipedia Commons s. 95 (Hår stritter på Talulah), foto: Caroline Sofie Axelsson s. 132 (Skagens gren), foto: Skagens Turistforening s. 148 (Skæring med laser), foto: Gantech A/S s. 156 (parabolantenne), foto: NASA/courtesy of nasaimages.org s. 175 (Atomkraftværk), foto: W. Wacker s. 187 (Solen), foto: NASA/courtesy of nasaimages.org s. 218 og 243 (Container og kran), foto: Port of Kiel s. 222 (Helikopter med mand i wire), foto: Paul Cage, U.S. Marine Corps s. 226 (Faldskærmsudspringer), foto: usmc.mil s. 233 (Køretøj med lille luftmodstand), foto: Shell 2010

3 Forord Bogen er beregnet til undervisning i fysik på gymnasiets B-niveau. Den er velegnet til såvel intensive kurser som et- og toårige undervisningsforløb. Bogen har som højeste prioritet, at eleven eller den studerende opnår solid indsigt i og forståelse af en række fysikfaglige begreber, teorier og modeller samt en række fysikfaglige forskningsmetoder og argumentationsformer. Herunder hører, at eleven bliver i stand til at forklare fysikfaglige begreber, teorier og modeller samt løse beregningsopgaver og udføre databehandling. Derfor giver bogen udførlige forklaringer af fysikfaglige begreber, teorier, argumenter og metoder, herunder ved brug af beregningseksempler. Den, der arbejder, lærer eller learning by doing. Derfor er der mange beregningsopgaver i bogen. Opgaverne er samlet i sæt, der hver især byder på en progression i sværhedsgrad. Opgavesættene lægger op til en vis grad af selvstændig tilegnelse af fagstoffet, sådan at underviseren i nogle tilfælde kan nøjes med at give en kortfattet introduktion til et emne, samt evt. et regneeksempel forud for elevens eller den studerendes mere selvstændige arbejde med emnet. Regning af opgaverne og læsning af lærebogsteksten kan dog ikke erstatte demonstrationsforsøg, laboratoriøvelser og fysikfaglige projekter samt øvelser i formidling af fagstoffet. Til brug for øvelser i formidling er bagest i bogen nogle forklaringsopgaver. Bagest er også facitliste samt internethenvisninger til blandt andet supplerende lærebogsstof. En stor tak til alle de fysikfaglige rådgivere, undervisere og studerende, der har bidraget til at forbedre manuskriptet, samt til ledelsen ved DTU Adgangskursus for opbakning og støtte til udarbejdelse af manuskriptet. Morten Severinsen, studielektor ved DTU Adgangskursus, Lyngby 2012 t = t 2 t 1 Formler står på lyseblå baggrund med formlen til venstre og symbolforklaring til højre Eksempler har lysegrøn baggrund og et "rigtig"-tegn Opgaver har lysegrå baggrund og et spørgsmålstegn Resumé har lyseorange baggrund og et udråbstegn

4 Indholdsfortegnelse 1. Oversigter Overblik Tabeller i bogen Præfikser Tabelværdier for udvalgte naturkonstanter Det græske alfabet Enheder Symboler Centrale formler 9 2. Fysiske størrelser Overblik Hvad er tid? Eksponentiel notation Præfikser Betydende cifre og størrelsesorden Fartbegrebet og sammensatte enheder Arealbestemmelse Resumé: Fysiske størrelser Masse og densitet Overblik Masse og vægt Volumen Densitet Resumé: Masse og densitet Energi og varme Overblik Energi Temperatur Varmekapacitet Isolerede systemer Kalorimetri Faseovergange Effekt Nyttevirkning og virkningsgrad Resumé: Energi og varme Tryk i væske og gas Overblik Begrebet tryk Tryk af væsker på grund af tyngdekraften Totaltryk i væsker Hvorfor kan et skib flyde på vandet? Resumé: Tryk i væske og gas Gaslovene Overblik Idealgasligningen Hvad sker der med en indespærret gas, når den opvarmes? Hvad sker der med en indespærret gas, når den presses sammen? Sammenhængen mellem gassens volumen og temperatur Resumé: Gaslovene Elektricitet Overblik Hvad er elektricitet? Ladningsvandring og strømstyrke Elektrisk spændingsforskel Resistans, Joules lov og Ohms lov Hvad gør man, hvis der er flere resistorer? Andre måder at bestemme erstatningsresistansen på Spændingsfald og loven om, at spændingsfald er additive Hvordan fungerer et elektrisk element? Resistivitet Resistansens temperaturafhængighed Resumé: Elektricitet 124

5 8. Bølger og lyd Overblik Bølgefænomener Hvad karakteriserer en bølge? Interferens mellem bølger Interferens mellem bølger fra to spalteåbninger Lyd Resumé: Bølger og lyd Lys og elektromagnetisk stråling Overblik Lysets natur Elektromagnetisk stråling betragtet som bølger Lysets afbøjning i et optisk gitter Teorien bag afbøjning i optisk gitter Refleksion af lys og Huygens princip Lysets brydning mellem to materialer Mere om lysets brydning Elektromagnetisk stråling betragtet som partikler Atomer kan udsende og absorbere lys Resumé: Lys og anden elektromagnetisk stråling Kernefysik Overblik Små kerner enorme kræfter Atomets bestanddele og stabilitet Radioaktive henfald Mere om radioaktive henfaldstyper Stof og masse kan blive til energi Radioaktivitetens størrelse Hvor hurtigt aftager radioaktiviteten? Resumé: Kernefysik Kinematik Overblik Hvad er kinematik? En-dimensionel kinematik Bevægelse med konstant hastighed Acceleration Bevægelse med konstant acceleration Mere om bevægelse med konstant acceleration Resumé: Kinematik Fysiske kræfter Overblik Kræfters størrelse og retning Den resulterende kraft Newtons love Kraftens komposanter Normalkraften Friktionskraften Resumé: Fysiske kræfter Arbejde og energi Overblik Hvad er arbejde? Potentiel, kinetisk og mekanisk energi Fjederarbejde og energi Mere om fjederarbejde og energi Gassers arbejde og arbejde på en gas Mere om gassers arbejde og arbejde på en gas Resumé: Arbejde og energi Forklaringsopgaver Facitliste Linksamling Stikordsregister 283

6 Oversigter 1 Oversigter 1.1. Overblik over kapitel 1 Dette kapitel in deholder en række oversigter, ikke egentligt lærebogsstof. Oversigterne omhandler: Tabeller i bogen Præfikser Tabelværdier for udvalgte naturkonstanter Det græske alfabet Enheder Symboler, herunder deres betydning og SI-enheder Formler 1.2. Tabeller i bogen Tyngdeacceleration (g): s. 31 Densitet: s. 35 Specifik varmekapacitet samt smelte- og kogepunkt: s. 49 Specifik smeltevarme og fordampningsvarme samt smelte- og kogepunkt: s. 59 Atommasse: s. 80 og s. 193 (isotoper) Resistivitet og resistanstemperaturkoefficient: s. 122 Bølgelængder for lys: s. 147 Farten af lys i forskellige materialer: s. 159 Løsrivelsesarbejde for elektroner: s. 167 Det periodiske system: s. 177 Kernekort: s. 185 Halveringstid for radioaktive atomkerner: s. 193 Friktionskoefficient: s Præfikser a = atto = m = milli = 10 3 M = mega = 10 6 f = femto = c = centi = 10 2 = 0,01 G = giga = 10 9 p = pico = d = deci = 10 1 = 0,1 T = tera = n = nano = 10 9 h = hekto = 10 2 = 100 P = peta = μ = mikro = 10 6 k = kilo = 10 3 = 1000 E = exa = 10 18

7 Fysiske størrelser Overblik So m i de følgende kapitler, gives indledningsvis et overblik over de begreber og formler, som introduceres i kapitlet. Efter at have læst kapitlet, skulle man gerne være fortrolig med de begreber og formler, der opremses her. Overblikket kan benyttes som en slags formelsamling i forbindelse med opgaveløsning. Enheder Fysiske størrelser angives altid med en enhed. Inden for naturvidenskab er vedtaget en række standardenheder, SI-enhederne. Tidspunkt (t) og tidsrum ( t) Definition: t = t 2 t 1 SI-enhed for tid og tidsrum: sekund = s Eksempler på enheder, som ikke er SI-enheder: minut, time, døgn og år Længde (l), bredde (b), højde (h), radius (r) og afstand ( s) SI-enhed: meter = m Eksponentiel notation Eksempel: 5, Præfikser Eksempel: 300 km. Her er k et præfix som står for Betydende cifre og størrelsesorden Eksempler på størrelser angivet med tre betydende cifre: 5, , 5,87 og 0,00465 Eksempler på tal med to betydende cifre: 0,0059 og 1, Størrelsesordenen angives ved hjælp af nuller (som i 0,00465 ), kommaer (som i 5,87 ), eksponentiel notation (som i 5, ) eller præfikser (som i 4,0 μs ). Gennemsnitsfart (v gns ) s Definition: v gns =, hvor s = afstanden og t = tidsrummet t SI-enhed: meter pr. sekund = m/s Areal (A) (Volumen: se s. 31) SI-enhed: kvadratmeter = m 2 Arealet af et rektangel er lig bredde gange længde: A rektangel = b l Arealet af en cirkel med radius r: A = π r 2 Arealet af en kugleoverflade med radius r: A = 4 π r 2

8 2.2. Hvad er tid? Fysik, som en videnskab eller forskningstradition, beskæftiger sig med fysiske genstande, fysiske kræfter samt det fysiske rum og tid. Vi skal her kigge lidt nærmere på tid, sådan som denne størrelse forstås inden for moderne fysik Tidspunkt (t) Et tidspunkt kunne fx være kl. 13:25:04. Et andet eksempel er 14. marts 1879, der er fødselsdatoen for den store fysiker Albert Einstein. Symbolet for tidspunkt er t. Derfor kan Einsteins fødselstidspunkt skrives: Einstein ændrede fysikkens tidsopfattelse t fødsel = 14. marts 1879 Et bestemt tidspunkt kan angives mere eller mindre præcist ved at angive årstal, måned, dag i måneden og/eller tidspunkt på dagen i timer, minutter og/eller sekunder. Einsteins fødselstidspunkt er ovenfor kun angivet ved årstal, måned og dag i måned. Bemærk i øvrigt at symboler for fysiske størrelser, såsom t, skrives i kursiv i denne bog og i mange andre skrifter inden for naturvidenskab Tidsrum ( t) Et tidsrum eller et stykke tid siges at have en vis længde, fx 5 sekunder, 3 minutter eller 48 timer. Som symbol for tidsrum benyttes nogle gange t, men for ikke at forveksle tidsrum med tidspunkt, benyttes her det sammensatte symbol t. Dette symbol er sammensat af, der betyder tilvækst eller stigning, og t, der betyder tidspunkt. Et tidsrums længde kan beregnes ud fra to tidspunkter, t 1 og t 2 : t = t 2 t 1 t = tidsrummet t 1 og t 2 er to tidspunkter Beregning af tidsrum Et stopur startes, idet et 400 meter løb sættes i gang. Den første løber når i mål til tidspunktet 44,57 s ( s står for sekunder). Den sidste løber når i mål til tidspunktet 46,12 s. Tidsrummet mellem, at første løber og sidste løber når i mål, er: t = t sidst t først = 46,12 s 44,57 s = 1,55 s Bemærk, at mens symbolet for tidsforskel ligesom symboler for andre fysiske størrelser gerne skrives i kursiv, skrives forkortelsen for sekunder (s) ikke i kursiv. Enheder skrives generelt aldrig i kursiv. 12 Fysiske størrelser

9 Enheder for tidsrum og omregning SI-enhed for længden af tidsrum er et sekund, forkortet s. Denne enhed kaldes en SIenhed, fordi den er en del af den samling af internationale grundenheder, som kaldes SI-systemet (efter det franske navn: Système International d Unités). En sådan samling af enheder kaldes et metrisk system. SI-systemet er ikke det eneste metriske system, men det mest omfattende og benyttede system inden for moderne naturvidenskab. Et tidsrum på 3 minutter kan angives i SIenheden ved omregning. Et minut er nemlig lig med 60 sekunder (min = 60 s). Omregning kan fx foretages vha. substitution af enheden minut med 60 sekunder, som vist i følgende eksempel. De vigtigste enheder for tid enhed symbol, forkortelse omregning sekund s minut min min = 60 s time h h = 60 min døgn d d = 24 h år år 365,25 d Omregning til enheden sekund Eksempel 1 Omregning af et tidsrum på 3 minutter til sekunder (vha. substitution) kan foregå i følgende fire trin: 1. t = 3 min 2. = 3 (60 s) (substitution, dvs. indsætning af 60 s i stedet for min ) 3. = 3 60 s (ophævelse af parentes) 4. = 180 s Eksempel 2 Et tidsrum på fx 4 døgn, 8 timer, 14 minutter og 44 sekunder kan omregnes til sekunder på følgende vis (idet en time = 1h = 60 min og et døgn = 24 h): 1. t = 4 døgn, 8 timer, 14 minutter og 44 sekunder 2. = 4 (24 h) + 8 h + 14 min + 44 s 3. = 4 24 h + 8 h + 14 min + 44 s 4. = 96 h + 8 h +14 min + 44 s 5. = 104 h + 14 min + 44 s 6. = 104 (60 min) + 14 min + 44 s 7. = 6240 min + 14 min + 44 s 8. = 6254 min + 44 s 9. = 6254 (60 s) + 44 s 10. = s Når man har prøvet at omregne til sekunder på denne måde nogle gange, behøver man formentlig ikke at skrive alle trinene ned. Fysiske størrelser 13

10 Masse og densitet 3 Masse og densitet 3.1. Overblik Masse (m) SI-enhed for masse: kilogram = kg Eksempler på andre enheder: gram (g), ton = 1000 kg, atommasseenhed (u) = 1, kg. Tyngdeaccelerationen (g) SI-enhed: m/s 2 = N/kg for Danmark (DK) gælder i havniveau: g DK = 9,82 N/kg Tyngdekraftens størrelse (F tyn ) SI-enhed: Newton = N Formel til beregning af tyngdekraft: F tyn = m g Volumen (V) SI-enhed: kubikmeter = m 3 Eksempler på andre enheder: en liter, en kubikcentimeter. Volumen af en kasse med længden l, bredden b og højden h: V kasse = l b h Volumen af cylinder med radius r og højden h: V cylinder = π r 2 h Volumen af cylinder med tværsnitsarealet A og højden h: V cylinder = A h 4 Volumen af kugle med radius r: V kugle = π r 3 3 Densitet (ρ) SI-enhed: kilogram pr. kubikmeter = kg/m 3 Definition: ρ = m V

11 3.2. Masse og vægt Genstande vejer et eller andet, dvs. de har en masse. En guldbarre, Danmarks Nationalbank opbevarer som valutareserve, har massen 12,5 kg. Symbolet for masse er m. Derfor kan man skrive: m guldbarre = 12,5 kg Enheder for masse Hvor tung en genstand er, dvs. hvor stor dens masse er, kan angives i forskellige enheder. SI-enheden for masse er et kilogram, der forkortes kg. I dag er denne enhed fastlagt som massen af et bestemt platin-iridium lod, der opbevares i Paris. Det er derfor dette lod, som bestemmer, om en vægt viser rigtigt, og hvad andre lodder vejer. En anden enhed for masse er et ton, som forkortes t og er lig med 1000 kg. Denne enhed bruges fx inden for godstransport med lastbiler, tog og skibe, hvor enheden 1 kg er meget lille. Ved masser under 1 kg er der i mange sammenhænge tradition for at benytte enhederne gram, milligram, mikrogram, nanogram etc. Men inden for atomfysik og kemi benyttes også enheden kaldet atommasseenhed eller atomic mass unit, der er defineret som en tolvtedel af massen af et kulstof-12 atom og forkortes med symbolet u. Grunden til, at atommasseenheden benyttes, er, at atomer hver især ikke vejer meget. Fx vejer et tungt brintatom (også kaldet deuterium eller Hydrogen-2) 3, kg. Denne størrelse kan med fordel skrives i atommasseenheden. Hvis størrelsen er opgivet i kg, kan man omregne til u ved at benytte: 1 u = 1, kg En guldbarre fra Danmarks Nationalbank Ud fra denne sammenhæng kan man udlede, hvad 1 kg er i enheden u: 1 1 u = 1, kg u = 1 kg 1 kg = 6, u 1, Omregning fra masse angivet i enheden kg til enheden u Man kan omregne massen af tung brint fra enheden kg til enheden u på følgende måde: m tung brint = 3, kg = 3, , u = 2,0141 u Tyngdekraft Genstande, som har en masse, tiltrækker hinanden, uanset hvor langt der er mellem dem. Solen tiltrækker Jorden, selvom afstanden mellem dem er ca kilometer. Solens tiltrækningskraft er årsagen til, at Jorden i milliarder af år har kredset om Solen i nogenlunde samme afstand. Masse og densitet 29

12 Energi og varme 4 Energi og varme 4.1. Overblik Energi (E) SI-enhed: Joule = J Eks. på andre enheder: kalorie (cal) = 4,2 J, kilowatttime (kwh) = 3,6 MJ, elektronvolt (ev) = 1, J Indre energi (E indre ) Tilført varmeenergi (Q) Tilføres en genstand alene varmeenergi, er tilvæksten i indre energi = E indre = Q Temperatur (t og T) SI-enhed for absolut temperatur (T): Kelvin = K SI-enhed for temperaturen t: grader Celsius = C t T Definition: + 273,15 = C K t Temperaturstigning: T = T 2 T 1, t = t 2 t 1, = C Varmekapacitet (C) SI-enhed: Joule/Kelvin = J/K = J/ C Q Q Definition: C = = T t Teori: Q er proportional med temperaturstigningen for en given genstand, hvis der ikke sker ændringer i tilstandsform (faseskift, fx smeltning). Den totale varmekapacitet af sammensatte genstande = C total = C 1 + C 2 + C 3 +, hvor C i = den i te dels varmekapacitet Specifik varmekapacitet (c) SI-enhed: J/(K kg) = J/( C kg) C Definition: c = m Teori: c er konstant for et bestemt materiale uafhængigt af massen. Specifik smeltevarme (L s ) SI-enhed: J/kg Definition: L s =, hvor Q s er den tilførte smeltevarme Teori: L s er konstant for et bestemt materiale uafhængigt af massen. Specifik fordampningsvarme (L f ) SI-enhed: J/kg Definition: L f = Q s m s Q f m f, hvor Q f er den tilførte fordampningsvarme Teori: L f er konstant for et bestemt materiale uafhængigt af massen. T K

13 Effekt (P) SI-enhed: Watt = W E Definition: P =, hvor t står for tidsrummet t Nyttevirkning og virkningsgrad (η) Enhed: ingen eller % E Definition: η = udnyttet E tilført 4.2. Energi Energi er en teoretisk størrelse, der ikke kan observeres direkte. Ofte kan man dog se resultatet af energiomsætninger, fordi sådanne omsætninger kan give sig udtryk i synlige fænomener eller forandringer. Det gælder energiomsætningen i Solen, eller når en bil accelererer, og på den måde omsætter "benzinenergi" (kemisk energi) til bevægelsesenergi. Energi betegnes E. Energibegrebet er nyttigt i beskrivelsen, forklaringen og forudsigelsen af forandringer i temperatur, fart, udseende etc. Når man taler om, at en bil har bevægelsesenergi i og med den har en fart kan man bedre sige noget om, hvor meget det kræver at accelerere bilen, bremse den, eller hvad der sker, hvis den støder ind i noget Bevægelsesenergi, temperatur og indre energi Når en genstand er i bevægelse, rummer den bevægelsesenergi (også kaldet kinetisk energi). At der er energi forbundet med, at noget bevæger sig, kan indses ved at tænke over en bil, som bremser. Her falder bilens hastighed samtidig med, at dens bremser bliver varme. Ved et meteornedslag på Jorden kan meteorens kinetiske energi omsættes til en voldsom varme. En genstand, der står stille, kan også rumme en slags bevægelsesenergi, fordi de enkelte molekyler eller atomer i genstanden bevæger sig ukoordineret i forhold til hinanden. Temperatur er et udtryk for denne mikroskopiske bevægelsesenergi. Når man fx siger, at luften har en temperatur på 25 C, er det et udtryk for, at luftmolekylerne, der bevæger sig ukoordineret rundt mellem hinanden, har en vis fart og dermed en vis mikroskopisk bevægelsesenergi. Det samme gælder (andre) gasser. Energiudladning i en sammenstødstest Molekylernes bevægelse i en gas er markeret med pile Også i flydende og faste stoffer bevæger molekylerne og atomerne sig typisk i forhold til hinanden. I faste stoffer skifter molekylerne ikke plads, men ryster i deres Energi og varme 41

14 position jo højere temperatur, jo mere ryster de. Stadig er der tale om en form for bevægelsesenergi. Bevægelsesenergi på atom- og molekyleniveau udgør en del af det, som kaldes termisk energi eller indre energi, symboliseret E indre. Både temperatur og indre energi er altså, på hver deres måde, udtryk for bevægelsesenergi på atom- og molekyleniveau. (Indre energi omfatter også molekylernes kemiske energi, og en særlig potentiel energi relateret til molekylers gensidige påvirkning af hinanden. Sidstnævnte ændrer sig under tilstandsændring mellem gas, flydende og fast form se senere) Ændring af temperatur og indre energi Vil man hæve en grydes temperatur, skal man sørge for, at dens atomer ryster mere i forhold til hinanden, således at grydens indre energi stiger. Dette kan ske ved at sætte gryden på en varm kogeplade og derved tilføre varmeenergi til gryden Tilført varmeenergi (Q) Varme defineres som den form for energi, der overføres fra et system til et andet på grund af temperaturforskellen mellem systemerne. Det kunne fx være fra en varm kogeplade (det ene system) og en gryde med koldt vand (det andet system). Overførslen af varmeenergi skyldes at atom- og molekylebevægelser forplanter sig fra den varme kogeplade til gryden. Hvis en genstand modtager varmeenergi, stiger genstandens indre energi tilsvarende (jf. varmeteoriens 1. hovedsætning, se senere): ΔE indre = Q ΔE indre = stigning eller tilvækst i genstandens indre energi Q = modtaget varmeenergi Dette forudsætter, at genstanden alene tilføres varmeenergi Det betyder også, at hvis en genstand afgiver varmeenergi til omgivelserne (således at Q for genstanden er negativ), falder dens indre energi, og tilvæksten i dens indre energi er negativ Energienheder SI-enheden for energi er Joule, efter den engelske fysiker James Joule. Enheden forkortes J. Energi-indholdet i fødevarer er nogle gange opgivet i kalorier (cal), hvor: Den indre energi stiger med den tilførte varmeenergi (Q). 1 cal = 4,2 J Til meget små energimængder, fx inden for atomfysik, benyttes ofte enheden elektronvolt (ev), hvor: 42 Energi og varme

15 Opgaver i kalorimetri 1 Svar på følgende spørgsmål a) Hvad måler et kalorimeter? 2 Brug af kalorimeter til bestemmelse af et lods masse. Et kalorimeter består af en indre skål af 193 g jern og indeholder kalorimetervæske bestående af 231 g vand. Der igangsættes en energimåling ved hjælp af kalorimeteret. Kalorimeterets starttemperatur er 21,35 C, og dets sluttemperatur er 26,92 C, idet den indre skål og kalorimetervæsken har samme temperatur. a) Beregn varmeenergien, den indre skål og kalorimetervæsken tilsammen modtager. Antag, at temperaturstigningen til 26,92 C skyldes, at et lod er blevet sænket ned i kalorimetervæsken (vandet), og at der opstår termisk ligevægt (altså en fælles sluttemperatur på 26,92 C). Antag videre, at den indre skål, væske og lod udgør et isoleret system under forsøget, samt at loddets starttemperatur var 98,2 C. b) Beregn loddets varmekapacitet. c) Begrund, hvorfor den indre skål bør være isoleret ved brug af en ydre kappe eller andet, der øger isoleringen fra omgivelserne. Loddet vides at være af aluminium, men dets masse kendes ikke. d) Beregn loddets masse ud fra forsøget Faseovergange Faser og tilstandsformer Når is smelter og bliver til vand, har stoffet (en mængde H 2 O-molekyler) ændret sig fra at være fast til at være flydende. Man taler om, at stoffet har skiftet fase eller tilstandsform. Det skifter fra fast til flydende fase. Når vand fordamper, taler man på tilsvarende måde om, at stoffet har skiftet fase eller tilstandsform: Fra flydende til gas eller damp. Luften omkring os indeholder typisk en vis mængde vanddamp. Is, vand og vanddamp (i luften) Energi og varme 57

16 Smeltevarme Hvis en isklump tages fra en dybfryser og lægges i en gryde, der står på en tændt kogeplade, vil isklumpens temperatur stige. Men temperaturen stiger, kun indtil den når 0 C, der er isens smeltepunkt. Selvom isen stadig modtager varme fra gryden, stiger dens temperatur ikke. Varmeenergien fra gryden bruges i stedet til at smelte isen. Først når al isen er smeltet, og dermed er blevet til vand, stiger temperaturen igen. Under smelteprocessen brydes bindinger mellem H 2 O-molekylerne i isen. Smeltning består således i, at ryste molekylerne ud af deres faste bindinger, hvorefter isen har skiftet fase fra fast til flydende. Denne proces kræver tilførsel af varmeenergi. Da der ikke sker nogen tilsvarende temperaturændring, taler man ikke om varmekapaciteten af en ændring i tilstandsformen. I stedet taler man om, at en bestemt mængde is skal bruge en bestemt mængde varmeenergi for at smelte. Denne varmemængde kaldes smeltevarmen. Symbolet herfor er Q s. Det gælder ikke blot is, men også for andre stoffer, at smeltevarmen er proportional med massen af den mængde stof, som smelter (m s ): Q s = L s m s L s står for den specifikke smeltevarme, og formlen har givet anledning til definitionen af specifik smeltevarme Specifik smeltevarme Den specifikke smeltevarme for en fast genstand er defineret ved den varmeenergi, der skal tilføres for at smelte en given mængde af det materiale, genstanden består af: L s = Q s m s L s = den specifikke smeltevarme Q s = smeltevarmen m s = massen af det, der smelter 58 Energi og varme

17 Tryk i væske og gas 5 Tryk i væske og gas 5.1. Overblik Tryk (p) SI-enhed: Pascal = Pa, Pa = N/m 2 Eks. på andre trykenheder: atmosfære (atm) = Pa, bar = Pa Definition: p = F A, hvor F = kraft og A = areal Tryk af fast genstand mod underlag (pga. tyngdekraften) Formel: p genstand = m genstand g A hvor: m genstand = massen af genstanden, g = tyngdeaccelerationen, A = arealet af kontaktfladen Tryk af væske (pga. tyngdekraften) Formel: p væske = ρ væske g h hvor: p væske = væskens densitet, g = tyngdeaccelerationen, h = højden af væskesøjlen Totaltryk (p total ) Formel: p total = p 1 + p 2 + p 3 +, hvor: p i = den i te kildes bidrag til totaltrykket Opdrift på genstand i væske Formel: F op = F tyn,fortrængt væske = m fortrængt væske g = V fortrængt væske ρ væske g hvor: m fortrængt væske = massen af den væske genstanden fortrænger, V fortrængt væske = volumenet af den væske genstanden fortrænger, ρ væske = væskens densitet, g = tyngdeaccelerationen Tryk i væske og gas 67

18 5.2. Begrebet tryk Definitionen af tryk og trykenheder Tryk er defineret som størrelsen af den kraft, der virker vinkelret på en flade divideret med fladens areal: p = F A p = trykket F = kraften, der virker vinkelret på en overflade A = arealet af overfladen Symbolet for tryk er p, fordi det engelske ord for tryk er pressure. SI-enheden for tryk er navngivet Pascal, efter den franske matematiker og fysiker Blaise Pascal ( ). Trykenheden Pascal forkortes Pa og er defineret ved to andre SI-enheder, nemlig Newton og kvadratmeter: 1 Pa = 1 N/m 2 Beregning af tryk af faste stoffer En vase med massen 3,5 kg står på et bord. Vasens bund er flad og har et areal på 12 cm 2. Først beregnes tyngdekraften på vasen: F tyn = m g = 3,5 kg 9,82 N/kg = 34,4 N Vasen påvirker derfor bordet med kraften 34,4 N, hvorfor vasens tryk mod bordet er: F vase 34,4 N p vase = = = A 12 cm 2 34,4 N m 2 = N/m 2 = Pa 29 kpa Luften er trykkende i fysisk forstand Luften ved jordoverfladen yder et tryk mod alle de overflader, den er i kontakt med, fx en bordoverflade. Det skyldes, at molekylerne i luft bevæger sig rundt med stor fart i alle retninger, og at en overflade i kontakt med luften hyppigt vil blive ramt af sådanne molekyler. Lufttryk angives ofte i enheden atmosfære, forkortet atm. Denne enhed er defineret ud fra enheden Pascal på følgende måde: 1 atm = Pa (præcis) Denne definition er valgt, fordi luftens tryk ved vandoverfladen derved normalt er lige omkring 1,00 atm. 68 Tryk i væske og gas

19 Opgaver inden for totaltryk 1 Atmosfæretrykket en dag ved vandet (ferskvand) er 1,02 atm a) Beregn totaltrykket i vandoverfladen i enheden Pascal. b) Beregn totaltrykket 2,0 meter under vandoverfladen. c) Beregn totaltrykket ved bunden et sted, hvor dybden er 3,2 m. 2 Trykket under flere lag væske. I en kolbe er der 12,4 cm rapsolie over en søjle af ferskvand på 15,2 cm og en kviksølvsøjle på 3,40 cm. Atmosfæretrykket er 1,02 atm. Beregn totaltrykket følgende steder: a) I grænsefladen mellem rapsolien og vandet. b) I grænsefladen mellem vandet og kviksølvet. c) Ved bunden i kolben. d) 1,00 cm over bunden. 3 I en kolbe er der et 12,4 cm højt lag af rapsolie over et lag af vand a) Hvor højt skal vandlaget være, for at vandsøjletrykket er det samme som rapsoliesøjletrykket? 5.5. Hvorfor kan et skib flyde på vandet? Opdrift Et tankskib på fx tons kan flyde ovenpå vand, mens en lille metalkugle vil synke. Man føler sig lettere, når man er i vand end på land. Begge disse fænomener har at gøre med opdrift i væske Årsagen til opdrift er trykforskelle i en væske Det blev nævnt tidligere, at trykket i en væske går i alle retninger. Hvis en kasse befinder sig i en væske, som vist på figuren, vil vandet trykke fra alle sider. Men der er forskel på, hvor stort trykket fra væsken er på de forskellige sider af kassen. Som det også blev nævnt tidligere, stiger væskesøjletrykket med dybden. Og kassens underside er dybere nede i væsken end oversiden. Det betyder, at væsketrykket ved kassens underside er større end ved kassens overside. Det betyder, at også den kraft, hvormed væsken presser på kassen, er større på undersiden af kassen end på oversiden, som indikeret på figuren. På den måde presser væsken samlet set kassen opad. Hvis kassen i sig selv ikke vejer så meget, som væsken den fortrænger, vil den derfor kunne flyde. Tryk i væske og gas 75

20 Gaslovene 6 Gaslovene 6.1. Overblik Idealgasligningen: Pa m 3 p V = n R T, hvor T = temperaturen i Kelvin og R = gaskonstanten = 8,31 mol K Her kan benyttes, at stofmængden i mol, n = Idealgasligningen kan benyttes til at bestemme gassers densitet: ρ =, hvor M er gasmolekylernes molare masse. Charles lov: p = k T, forudsætning: konstant gasmængde og konstant volumen m M M p R T Boyle-Mariottes lov: p V = k, forudsætning: konstant gasmængde og konstant temperatur Gay-Lussacs 2. lov: V = k T, forudsætning: konstant gasmængde og konstant tryk Gaslovene 79

Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau

Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau MortenFysik_KAP1_6_2006FINAL.indd 1 20/06/10 17.54 Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 1. udgave, 1. oplag, juli 2010 ISBN 87-7463-008-3 EAN 978-87-7463-008-1

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Lærer Asger Spangsberg Christensen

Lærer Asger Spangsberg Christensen Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Lydens hastighed i luft... 5 2 Bølgelængde af laserlys... 8 3 Brydning i akryl... 11 4 Hydrogenspektret...

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

John Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12

John Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12 Indholdsfortegnelse Begreber og enheder...2 Energi...2 Effekt...2 Måleenheder...3 Nyttevirkning....3 SI systemet...4 Kort om SI enhederne...5 Præfikser...5 Trykenheder...6 Usikkerhedsberegning...7 Om øvelser

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik C-B 2014 Indhold Rapporter og journaler... 3 1 Rilleafstande... 5 2 Stående bølger på en streng... 9 3 Spektrum for ukendt grundstof... 12 4 Bestemmelse

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 institutionens/skolens

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13, 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik B 1a 2a Dennis Nielsen Den benyttede holdbetegnelse Oversigt over gennemførte

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, skoleår

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Bevægelse i to dimensioner

Bevægelse i to dimensioner Side af 7 Bevægelse i to dimensioner Når man beskriver bevægelse i to dimensioner, som funktion af tiden, ser man bevægelsen som var den i et almindeligt koordinatsystem (med x- og y-akse). Ud fra dette

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forår 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B (C-B) Janus Juul

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Finn Mølgaard

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning...

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Et CAS program til Word.

Et CAS program til Word. Et CAS program til Word. 1 WordMat WordMat er et CAS-program (computer algebra system) som man kan downloade gratis fra hjemmesiden www.eduap.com/wordmat/. Programmet fungerer kun i Word 2007 og 2010.

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik B 2013 Indhold 1. Galileis faldlov... 3 2. Pendulbevægelse... 5 3. Batteri som spændingskilde... 10 4. Wheatstones bro og temperaturkoefficient...

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Undervisningsoplæg til CanSat

Undervisningsoplæg til CanSat Undervisningsoplæg til CanSat Aalborg Tekniske Gymnasium Øster Uttrupvej 5, 9000 Aalborg HeGG@AATG.dk Indhold Forord... 2 Anbefalet gennemgået stof:... 2 CANSAT... 3 Undervisningsplan... 4 Modul 1 Planlægning:...

Læs mere