Grib fysikken. K E mek. ΔT g/mol. E = m. v 2 = v a. s 1 C Hz (= s 1 ) Pa. = E pot. + E kin. 2. udgave. ρ λ. v gns. = s t. s = s 0. t + ½.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grib fysikken. K E mek. ΔT g/mol. E = m. v 2 = v 0. + 2a. s 1 C Hz (= s 1 ) Pa. = E pot. + E kin. 2. udgave. ρ λ. v gns. = s t. s = s 0. t + ½."

Transkript

1 Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 2. udgave Ω ρ λ s 1 C Hz (= s 1 ) Pa ΔT g/mol K E mek = E pot + E kin µ Morten Severinsen Bogfondens Forlag kg m/s 2 U = E = m Q c 2 s = s 0 + v 0 t + ½ A gas = p gas ΔV gas v 2 = v a kg/m 3 v gns = s t E ΣI til = ΣI fra

2 Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 2. udgave, 1. oplag, juni 2012 ISBN EAN Copyright 2010 og 2012 Morten Severinsen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Grafisk design, sats og omslag: Caroline Sofie Axelsson, C grafisk Trykt hos Herrmann & Fischer A/S Printed in Denmark 2012 Udgivet af Bogfondens Forlag A/S Akademivej, Bygning Kgs. Lyngby Tel: Bogens illustrationer kilder og copyright/ophavsret: Alle billeder og alle figurer af Morten Severinsen (der har den fulde copyright/alle rettigheder til disse) 2010 og 2012, bortset fra følgende: Figurerne s. 101 (elektron, der rammer plade), 127 (skib og vandbølger i kar), 207 (acceleration), 213 (pistol), 228 og 231 (Humvee), 230 (Lastbil) samt 230 (Skiløber i lift) er udarbejdet af Ulf Worsøe 2010 (med tilføjelser/modifikationer af Morten Severinsen). Figurerne s. 88 (eks., Boyle-Mariottes lov), 91 (Gay-Lussacs 2. lov) og 95 (elektrisk ladning): Ballon fra Wikimedia Commons, Billeder: s. 12 (Einstein), foto: Doris Ulmann s. 19 (Nano-pincet), foto: Kenneth Carlsson, Peter Bøggild, DTU Nanotech s. 29 (Guldbarre), foto: Danmarks Nationalbank s. 41 (Crash-test), foto: Euro NCAP, s. 57 (Isbjerg i vand), foto: Jesper Kunuk Egede s. 75 (Containerskib), foto: Maersk Line s. 94 (Printbaner), foto: Wikipedia Commons s. 95 (Hår stritter på Talulah), foto: Caroline Sofie Axelsson s. 132 (Skagens gren), foto: Skagens Turistforening s. 148 (Skæring med laser), foto: Gantech A/S s. 156 (parabolantenne), foto: NASA/courtesy of nasaimages.org s. 175 (Atomkraftværk), foto: W. Wacker s. 187 (Solen), foto: NASA/courtesy of nasaimages.org s. 218 og 243 (Container og kran), foto: Port of Kiel s. 222 (Helikopter med mand i wire), foto: Paul Cage, U.S. Marine Corps s. 226 (Faldskærmsudspringer), foto: usmc.mil s. 233 (Køretøj med lille luftmodstand), foto: Shell 2010

3 Forord Bogen er beregnet til undervisning i fysik på gymnasiets B-niveau. Den er velegnet til såvel intensive kurser som et- og toårige undervisningsforløb. Bogen har som højeste prioritet, at eleven eller den studerende opnår solid indsigt i og forståelse af en række fysikfaglige begreber, teorier og modeller samt en række fysikfaglige forskningsmetoder og argumentationsformer. Herunder hører, at eleven bliver i stand til at forklare fysikfaglige begreber, teorier og modeller samt løse beregningsopgaver og udføre databehandling. Derfor giver bogen udførlige forklaringer af fysikfaglige begreber, teorier, argumenter og metoder, herunder ved brug af beregningseksempler. Den, der arbejder, lærer eller learning by doing. Derfor er der mange beregningsopgaver i bogen. Opgaverne er samlet i sæt, der hver især byder på en progression i sværhedsgrad. Opgavesættene lægger op til en vis grad af selvstændig tilegnelse af fagstoffet, sådan at underviseren i nogle tilfælde kan nøjes med at give en kortfattet introduktion til et emne, samt evt. et regneeksempel forud for elevens eller den studerendes mere selvstændige arbejde med emnet. Regning af opgaverne og læsning af lærebogsteksten kan dog ikke erstatte demonstrationsforsøg, laboratoriøvelser og fysikfaglige projekter samt øvelser i formidling af fagstoffet. Til brug for øvelser i formidling er bagest i bogen nogle forklaringsopgaver. Bagest er også facitliste samt internethenvisninger til blandt andet supplerende lærebogsstof. En stor tak til alle de fysikfaglige rådgivere, undervisere og studerende, der har bidraget til at forbedre manuskriptet, samt til ledelsen ved DTU Adgangskursus for opbakning og støtte til udarbejdelse af manuskriptet. Morten Severinsen, studielektor ved DTU Adgangskursus, Lyngby 2012 t = t 2 t 1 Formler står på lyseblå baggrund med formlen til venstre og symbolforklaring til højre Eksempler har lysegrøn baggrund og et "rigtig"-tegn Opgaver har lysegrå baggrund og et spørgsmålstegn Resumé har lyseorange baggrund og et udråbstegn

4 Indholdsfortegnelse 1. Oversigter Overblik Tabeller i bogen Præfikser Tabelværdier for udvalgte naturkonstanter Det græske alfabet Enheder Symboler Centrale formler 9 2. Fysiske størrelser Overblik Hvad er tid? Eksponentiel notation Præfikser Betydende cifre og størrelsesorden Fartbegrebet og sammensatte enheder Arealbestemmelse Resumé: Fysiske størrelser Masse og densitet Overblik Masse og vægt Volumen Densitet Resumé: Masse og densitet Energi og varme Overblik Energi Temperatur Varmekapacitet Isolerede systemer Kalorimetri Faseovergange Effekt Nyttevirkning og virkningsgrad Resumé: Energi og varme Tryk i væske og gas Overblik Begrebet tryk Tryk af væsker på grund af tyngdekraften Totaltryk i væsker Hvorfor kan et skib flyde på vandet? Resumé: Tryk i væske og gas Gaslovene Overblik Idealgasligningen Hvad sker der med en indespærret gas, når den opvarmes? Hvad sker der med en indespærret gas, når den presses sammen? Sammenhængen mellem gassens volumen og temperatur Resumé: Gaslovene Elektricitet Overblik Hvad er elektricitet? Ladningsvandring og strømstyrke Elektrisk spændingsforskel Resistans, Joules lov og Ohms lov Hvad gør man, hvis der er flere resistorer? Andre måder at bestemme erstatningsresistansen på Spændingsfald og loven om, at spændingsfald er additive Hvordan fungerer et elektrisk element? Resistivitet Resistansens temperaturafhængighed Resumé: Elektricitet 124

5 8. Bølger og lyd Overblik Bølgefænomener Hvad karakteriserer en bølge? Interferens mellem bølger Interferens mellem bølger fra to spalteåbninger Lyd Resumé: Bølger og lyd Lys og elektromagnetisk stråling Overblik Lysets natur Elektromagnetisk stråling betragtet som bølger Lysets afbøjning i et optisk gitter Teorien bag afbøjning i optisk gitter Refleksion af lys og Huygens princip Lysets brydning mellem to materialer Mere om lysets brydning Elektromagnetisk stråling betragtet som partikler Atomer kan udsende og absorbere lys Resumé: Lys og anden elektromagnetisk stråling Kernefysik Overblik Små kerner enorme kræfter Atomets bestanddele og stabilitet Radioaktive henfald Mere om radioaktive henfaldstyper Stof og masse kan blive til energi Radioaktivitetens størrelse Hvor hurtigt aftager radioaktiviteten? Resumé: Kernefysik Kinematik Overblik Hvad er kinematik? En-dimensionel kinematik Bevægelse med konstant hastighed Acceleration Bevægelse med konstant acceleration Mere om bevægelse med konstant acceleration Resumé: Kinematik Fysiske kræfter Overblik Kræfters størrelse og retning Den resulterende kraft Newtons love Kraftens komposanter Normalkraften Friktionskraften Resumé: Fysiske kræfter Arbejde og energi Overblik Hvad er arbejde? Potentiel, kinetisk og mekanisk energi Fjederarbejde og energi Mere om fjederarbejde og energi Gassers arbejde og arbejde på en gas Mere om gassers arbejde og arbejde på en gas Resumé: Arbejde og energi Forklaringsopgaver Facitliste Linksamling Stikordsregister 283

6 Oversigter 1 Oversigter 1.1. Overblik over kapitel 1 Dette kapitel in deholder en række oversigter, ikke egentligt lærebogsstof. Oversigterne omhandler: Tabeller i bogen Præfikser Tabelværdier for udvalgte naturkonstanter Det græske alfabet Enheder Symboler, herunder deres betydning og SI-enheder Formler 1.2. Tabeller i bogen Tyngdeacceleration (g): s. 31 Densitet: s. 35 Specifik varmekapacitet samt smelte- og kogepunkt: s. 49 Specifik smeltevarme og fordampningsvarme samt smelte- og kogepunkt: s. 59 Atommasse: s. 80 og s. 193 (isotoper) Resistivitet og resistanstemperaturkoefficient: s. 122 Bølgelængder for lys: s. 147 Farten af lys i forskellige materialer: s. 159 Løsrivelsesarbejde for elektroner: s. 167 Det periodiske system: s. 177 Kernekort: s. 185 Halveringstid for radioaktive atomkerner: s. 193 Friktionskoefficient: s Præfikser a = atto = m = milli = 10 3 M = mega = 10 6 f = femto = c = centi = 10 2 = 0,01 G = giga = 10 9 p = pico = d = deci = 10 1 = 0,1 T = tera = n = nano = 10 9 h = hekto = 10 2 = 100 P = peta = μ = mikro = 10 6 k = kilo = 10 3 = 1000 E = exa = 10 18

7 Fysiske størrelser Overblik So m i de følgende kapitler, gives indledningsvis et overblik over de begreber og formler, som introduceres i kapitlet. Efter at have læst kapitlet, skulle man gerne være fortrolig med de begreber og formler, der opremses her. Overblikket kan benyttes som en slags formelsamling i forbindelse med opgaveløsning. Enheder Fysiske størrelser angives altid med en enhed. Inden for naturvidenskab er vedtaget en række standardenheder, SI-enhederne. Tidspunkt (t) og tidsrum ( t) Definition: t = t 2 t 1 SI-enhed for tid og tidsrum: sekund = s Eksempler på enheder, som ikke er SI-enheder: minut, time, døgn og år Længde (l), bredde (b), højde (h), radius (r) og afstand ( s) SI-enhed: meter = m Eksponentiel notation Eksempel: 5, Præfikser Eksempel: 300 km. Her er k et præfix som står for Betydende cifre og størrelsesorden Eksempler på størrelser angivet med tre betydende cifre: 5, , 5,87 og 0,00465 Eksempler på tal med to betydende cifre: 0,0059 og 1, Størrelsesordenen angives ved hjælp af nuller (som i 0,00465 ), kommaer (som i 5,87 ), eksponentiel notation (som i 5, ) eller præfikser (som i 4,0 μs ). Gennemsnitsfart (v gns ) s Definition: v gns =, hvor s = afstanden og t = tidsrummet t SI-enhed: meter pr. sekund = m/s Areal (A) (Volumen: se s. 31) SI-enhed: kvadratmeter = m 2 Arealet af et rektangel er lig bredde gange længde: A rektangel = b l Arealet af en cirkel med radius r: A = π r 2 Arealet af en kugleoverflade med radius r: A = 4 π r 2

8 2.2. Hvad er tid? Fysik, som en videnskab eller forskningstradition, beskæftiger sig med fysiske genstande, fysiske kræfter samt det fysiske rum og tid. Vi skal her kigge lidt nærmere på tid, sådan som denne størrelse forstås inden for moderne fysik Tidspunkt (t) Et tidspunkt kunne fx være kl. 13:25:04. Et andet eksempel er 14. marts 1879, der er fødselsdatoen for den store fysiker Albert Einstein. Symbolet for tidspunkt er t. Derfor kan Einsteins fødselstidspunkt skrives: Einstein ændrede fysikkens tidsopfattelse t fødsel = 14. marts 1879 Et bestemt tidspunkt kan angives mere eller mindre præcist ved at angive årstal, måned, dag i måneden og/eller tidspunkt på dagen i timer, minutter og/eller sekunder. Einsteins fødselstidspunkt er ovenfor kun angivet ved årstal, måned og dag i måned. Bemærk i øvrigt at symboler for fysiske størrelser, såsom t, skrives i kursiv i denne bog og i mange andre skrifter inden for naturvidenskab Tidsrum ( t) Et tidsrum eller et stykke tid siges at have en vis længde, fx 5 sekunder, 3 minutter eller 48 timer. Som symbol for tidsrum benyttes nogle gange t, men for ikke at forveksle tidsrum med tidspunkt, benyttes her det sammensatte symbol t. Dette symbol er sammensat af, der betyder tilvækst eller stigning, og t, der betyder tidspunkt. Et tidsrums længde kan beregnes ud fra to tidspunkter, t 1 og t 2 : t = t 2 t 1 t = tidsrummet t 1 og t 2 er to tidspunkter Beregning af tidsrum Et stopur startes, idet et 400 meter løb sættes i gang. Den første løber når i mål til tidspunktet 44,57 s ( s står for sekunder). Den sidste løber når i mål til tidspunktet 46,12 s. Tidsrummet mellem, at første løber og sidste løber når i mål, er: t = t sidst t først = 46,12 s 44,57 s = 1,55 s Bemærk, at mens symbolet for tidsforskel ligesom symboler for andre fysiske størrelser gerne skrives i kursiv, skrives forkortelsen for sekunder (s) ikke i kursiv. Enheder skrives generelt aldrig i kursiv. 12 Fysiske størrelser

9 Enheder for tidsrum og omregning SI-enhed for længden af tidsrum er et sekund, forkortet s. Denne enhed kaldes en SIenhed, fordi den er en del af den samling af internationale grundenheder, som kaldes SI-systemet (efter det franske navn: Système International d Unités). En sådan samling af enheder kaldes et metrisk system. SI-systemet er ikke det eneste metriske system, men det mest omfattende og benyttede system inden for moderne naturvidenskab. Et tidsrum på 3 minutter kan angives i SIenheden ved omregning. Et minut er nemlig lig med 60 sekunder (min = 60 s). Omregning kan fx foretages vha. substitution af enheden minut med 60 sekunder, som vist i følgende eksempel. De vigtigste enheder for tid enhed symbol, forkortelse omregning sekund s minut min min = 60 s time h h = 60 min døgn d d = 24 h år år 365,25 d Omregning til enheden sekund Eksempel 1 Omregning af et tidsrum på 3 minutter til sekunder (vha. substitution) kan foregå i følgende fire trin: 1. t = 3 min 2. = 3 (60 s) (substitution, dvs. indsætning af 60 s i stedet for min ) 3. = 3 60 s (ophævelse af parentes) 4. = 180 s Eksempel 2 Et tidsrum på fx 4 døgn, 8 timer, 14 minutter og 44 sekunder kan omregnes til sekunder på følgende vis (idet en time = 1h = 60 min og et døgn = 24 h): 1. t = 4 døgn, 8 timer, 14 minutter og 44 sekunder 2. = 4 (24 h) + 8 h + 14 min + 44 s 3. = 4 24 h + 8 h + 14 min + 44 s 4. = 96 h + 8 h +14 min + 44 s 5. = 104 h + 14 min + 44 s 6. = 104 (60 min) + 14 min + 44 s 7. = 6240 min + 14 min + 44 s 8. = 6254 min + 44 s 9. = 6254 (60 s) + 44 s 10. = s Når man har prøvet at omregne til sekunder på denne måde nogle gange, behøver man formentlig ikke at skrive alle trinene ned. Fysiske størrelser 13

10 Masse og densitet 3 Masse og densitet 3.1. Overblik Masse (m) SI-enhed for masse: kilogram = kg Eksempler på andre enheder: gram (g), ton = 1000 kg, atommasseenhed (u) = 1, kg. Tyngdeaccelerationen (g) SI-enhed: m/s 2 = N/kg for Danmark (DK) gælder i havniveau: g DK = 9,82 N/kg Tyngdekraftens størrelse (F tyn ) SI-enhed: Newton = N Formel til beregning af tyngdekraft: F tyn = m g Volumen (V) SI-enhed: kubikmeter = m 3 Eksempler på andre enheder: en liter, en kubikcentimeter. Volumen af en kasse med længden l, bredden b og højden h: V kasse = l b h Volumen af cylinder med radius r og højden h: V cylinder = π r 2 h Volumen af cylinder med tværsnitsarealet A og højden h: V cylinder = A h 4 Volumen af kugle med radius r: V kugle = π r 3 3 Densitet (ρ) SI-enhed: kilogram pr. kubikmeter = kg/m 3 Definition: ρ = m V

11 3.2. Masse og vægt Genstande vejer et eller andet, dvs. de har en masse. En guldbarre, Danmarks Nationalbank opbevarer som valutareserve, har massen 12,5 kg. Symbolet for masse er m. Derfor kan man skrive: m guldbarre = 12,5 kg Enheder for masse Hvor tung en genstand er, dvs. hvor stor dens masse er, kan angives i forskellige enheder. SI-enheden for masse er et kilogram, der forkortes kg. I dag er denne enhed fastlagt som massen af et bestemt platin-iridium lod, der opbevares i Paris. Det er derfor dette lod, som bestemmer, om en vægt viser rigtigt, og hvad andre lodder vejer. En anden enhed for masse er et ton, som forkortes t og er lig med 1000 kg. Denne enhed bruges fx inden for godstransport med lastbiler, tog og skibe, hvor enheden 1 kg er meget lille. Ved masser under 1 kg er der i mange sammenhænge tradition for at benytte enhederne gram, milligram, mikrogram, nanogram etc. Men inden for atomfysik og kemi benyttes også enheden kaldet atommasseenhed eller atomic mass unit, der er defineret som en tolvtedel af massen af et kulstof-12 atom og forkortes med symbolet u. Grunden til, at atommasseenheden benyttes, er, at atomer hver især ikke vejer meget. Fx vejer et tungt brintatom (også kaldet deuterium eller Hydrogen-2) 3, kg. Denne størrelse kan med fordel skrives i atommasseenheden. Hvis størrelsen er opgivet i kg, kan man omregne til u ved at benytte: 1 u = 1, kg En guldbarre fra Danmarks Nationalbank Ud fra denne sammenhæng kan man udlede, hvad 1 kg er i enheden u: 1 1 u = 1, kg u = 1 kg 1 kg = 6, u 1, Omregning fra masse angivet i enheden kg til enheden u Man kan omregne massen af tung brint fra enheden kg til enheden u på følgende måde: m tung brint = 3, kg = 3, , u = 2,0141 u Tyngdekraft Genstande, som har en masse, tiltrækker hinanden, uanset hvor langt der er mellem dem. Solen tiltrækker Jorden, selvom afstanden mellem dem er ca kilometer. Solens tiltrækningskraft er årsagen til, at Jorden i milliarder af år har kredset om Solen i nogenlunde samme afstand. Masse og densitet 29

12 Energi og varme 4 Energi og varme 4.1. Overblik Energi (E) SI-enhed: Joule = J Eks. på andre enheder: kalorie (cal) = 4,2 J, kilowatttime (kwh) = 3,6 MJ, elektronvolt (ev) = 1, J Indre energi (E indre ) Tilført varmeenergi (Q) Tilføres en genstand alene varmeenergi, er tilvæksten i indre energi = E indre = Q Temperatur (t og T) SI-enhed for absolut temperatur (T): Kelvin = K SI-enhed for temperaturen t: grader Celsius = C t T Definition: + 273,15 = C K t Temperaturstigning: T = T 2 T 1, t = t 2 t 1, = C Varmekapacitet (C) SI-enhed: Joule/Kelvin = J/K = J/ C Q Q Definition: C = = T t Teori: Q er proportional med temperaturstigningen for en given genstand, hvis der ikke sker ændringer i tilstandsform (faseskift, fx smeltning). Den totale varmekapacitet af sammensatte genstande = C total = C 1 + C 2 + C 3 +, hvor C i = den i te dels varmekapacitet Specifik varmekapacitet (c) SI-enhed: J/(K kg) = J/( C kg) C Definition: c = m Teori: c er konstant for et bestemt materiale uafhængigt af massen. Specifik smeltevarme (L s ) SI-enhed: J/kg Definition: L s =, hvor Q s er den tilførte smeltevarme Teori: L s er konstant for et bestemt materiale uafhængigt af massen. Specifik fordampningsvarme (L f ) SI-enhed: J/kg Definition: L f = Q s m s Q f m f, hvor Q f er den tilførte fordampningsvarme Teori: L f er konstant for et bestemt materiale uafhængigt af massen. T K

13 Effekt (P) SI-enhed: Watt = W E Definition: P =, hvor t står for tidsrummet t Nyttevirkning og virkningsgrad (η) Enhed: ingen eller % E Definition: η = udnyttet E tilført 4.2. Energi Energi er en teoretisk størrelse, der ikke kan observeres direkte. Ofte kan man dog se resultatet af energiomsætninger, fordi sådanne omsætninger kan give sig udtryk i synlige fænomener eller forandringer. Det gælder energiomsætningen i Solen, eller når en bil accelererer, og på den måde omsætter "benzinenergi" (kemisk energi) til bevægelsesenergi. Energi betegnes E. Energibegrebet er nyttigt i beskrivelsen, forklaringen og forudsigelsen af forandringer i temperatur, fart, udseende etc. Når man taler om, at en bil har bevægelsesenergi i og med den har en fart kan man bedre sige noget om, hvor meget det kræver at accelerere bilen, bremse den, eller hvad der sker, hvis den støder ind i noget Bevægelsesenergi, temperatur og indre energi Når en genstand er i bevægelse, rummer den bevægelsesenergi (også kaldet kinetisk energi). At der er energi forbundet med, at noget bevæger sig, kan indses ved at tænke over en bil, som bremser. Her falder bilens hastighed samtidig med, at dens bremser bliver varme. Ved et meteornedslag på Jorden kan meteorens kinetiske energi omsættes til en voldsom varme. En genstand, der står stille, kan også rumme en slags bevægelsesenergi, fordi de enkelte molekyler eller atomer i genstanden bevæger sig ukoordineret i forhold til hinanden. Temperatur er et udtryk for denne mikroskopiske bevægelsesenergi. Når man fx siger, at luften har en temperatur på 25 C, er det et udtryk for, at luftmolekylerne, der bevæger sig ukoordineret rundt mellem hinanden, har en vis fart og dermed en vis mikroskopisk bevægelsesenergi. Det samme gælder (andre) gasser. Energiudladning i en sammenstødstest Molekylernes bevægelse i en gas er markeret med pile Også i flydende og faste stoffer bevæger molekylerne og atomerne sig typisk i forhold til hinanden. I faste stoffer skifter molekylerne ikke plads, men ryster i deres Energi og varme 41

14 position jo højere temperatur, jo mere ryster de. Stadig er der tale om en form for bevægelsesenergi. Bevægelsesenergi på atom- og molekyleniveau udgør en del af det, som kaldes termisk energi eller indre energi, symboliseret E indre. Både temperatur og indre energi er altså, på hver deres måde, udtryk for bevægelsesenergi på atom- og molekyleniveau. (Indre energi omfatter også molekylernes kemiske energi, og en særlig potentiel energi relateret til molekylers gensidige påvirkning af hinanden. Sidstnævnte ændrer sig under tilstandsændring mellem gas, flydende og fast form se senere) Ændring af temperatur og indre energi Vil man hæve en grydes temperatur, skal man sørge for, at dens atomer ryster mere i forhold til hinanden, således at grydens indre energi stiger. Dette kan ske ved at sætte gryden på en varm kogeplade og derved tilføre varmeenergi til gryden Tilført varmeenergi (Q) Varme defineres som den form for energi, der overføres fra et system til et andet på grund af temperaturforskellen mellem systemerne. Det kunne fx være fra en varm kogeplade (det ene system) og en gryde med koldt vand (det andet system). Overførslen af varmeenergi skyldes at atom- og molekylebevægelser forplanter sig fra den varme kogeplade til gryden. Hvis en genstand modtager varmeenergi, stiger genstandens indre energi tilsvarende (jf. varmeteoriens 1. hovedsætning, se senere): ΔE indre = Q ΔE indre = stigning eller tilvækst i genstandens indre energi Q = modtaget varmeenergi Dette forudsætter, at genstanden alene tilføres varmeenergi Det betyder også, at hvis en genstand afgiver varmeenergi til omgivelserne (således at Q for genstanden er negativ), falder dens indre energi, og tilvæksten i dens indre energi er negativ Energienheder SI-enheden for energi er Joule, efter den engelske fysiker James Joule. Enheden forkortes J. Energi-indholdet i fødevarer er nogle gange opgivet i kalorier (cal), hvor: Den indre energi stiger med den tilførte varmeenergi (Q). 1 cal = 4,2 J Til meget små energimængder, fx inden for atomfysik, benyttes ofte enheden elektronvolt (ev), hvor: 42 Energi og varme

15 Opgaver i kalorimetri 1 Svar på følgende spørgsmål a) Hvad måler et kalorimeter? 2 Brug af kalorimeter til bestemmelse af et lods masse. Et kalorimeter består af en indre skål af 193 g jern og indeholder kalorimetervæske bestående af 231 g vand. Der igangsættes en energimåling ved hjælp af kalorimeteret. Kalorimeterets starttemperatur er 21,35 C, og dets sluttemperatur er 26,92 C, idet den indre skål og kalorimetervæsken har samme temperatur. a) Beregn varmeenergien, den indre skål og kalorimetervæsken tilsammen modtager. Antag, at temperaturstigningen til 26,92 C skyldes, at et lod er blevet sænket ned i kalorimetervæsken (vandet), og at der opstår termisk ligevægt (altså en fælles sluttemperatur på 26,92 C). Antag videre, at den indre skål, væske og lod udgør et isoleret system under forsøget, samt at loddets starttemperatur var 98,2 C. b) Beregn loddets varmekapacitet. c) Begrund, hvorfor den indre skål bør være isoleret ved brug af en ydre kappe eller andet, der øger isoleringen fra omgivelserne. Loddet vides at være af aluminium, men dets masse kendes ikke. d) Beregn loddets masse ud fra forsøget Faseovergange Faser og tilstandsformer Når is smelter og bliver til vand, har stoffet (en mængde H 2 O-molekyler) ændret sig fra at være fast til at være flydende. Man taler om, at stoffet har skiftet fase eller tilstandsform. Det skifter fra fast til flydende fase. Når vand fordamper, taler man på tilsvarende måde om, at stoffet har skiftet fase eller tilstandsform: Fra flydende til gas eller damp. Luften omkring os indeholder typisk en vis mængde vanddamp. Is, vand og vanddamp (i luften) Energi og varme 57

16 Smeltevarme Hvis en isklump tages fra en dybfryser og lægges i en gryde, der står på en tændt kogeplade, vil isklumpens temperatur stige. Men temperaturen stiger, kun indtil den når 0 C, der er isens smeltepunkt. Selvom isen stadig modtager varme fra gryden, stiger dens temperatur ikke. Varmeenergien fra gryden bruges i stedet til at smelte isen. Først når al isen er smeltet, og dermed er blevet til vand, stiger temperaturen igen. Under smelteprocessen brydes bindinger mellem H 2 O-molekylerne i isen. Smeltning består således i, at ryste molekylerne ud af deres faste bindinger, hvorefter isen har skiftet fase fra fast til flydende. Denne proces kræver tilførsel af varmeenergi. Da der ikke sker nogen tilsvarende temperaturændring, taler man ikke om varmekapaciteten af en ændring i tilstandsformen. I stedet taler man om, at en bestemt mængde is skal bruge en bestemt mængde varmeenergi for at smelte. Denne varmemængde kaldes smeltevarmen. Symbolet herfor er Q s. Det gælder ikke blot is, men også for andre stoffer, at smeltevarmen er proportional med massen af den mængde stof, som smelter (m s ): Q s = L s m s L s står for den specifikke smeltevarme, og formlen har givet anledning til definitionen af specifik smeltevarme Specifik smeltevarme Den specifikke smeltevarme for en fast genstand er defineret ved den varmeenergi, der skal tilføres for at smelte en given mængde af det materiale, genstanden består af: L s = Q s m s L s = den specifikke smeltevarme Q s = smeltevarmen m s = massen af det, der smelter 58 Energi og varme

17 Tryk i væske og gas 5 Tryk i væske og gas 5.1. Overblik Tryk (p) SI-enhed: Pascal = Pa, Pa = N/m 2 Eks. på andre trykenheder: atmosfære (atm) = Pa, bar = Pa Definition: p = F A, hvor F = kraft og A = areal Tryk af fast genstand mod underlag (pga. tyngdekraften) Formel: p genstand = m genstand g A hvor: m genstand = massen af genstanden, g = tyngdeaccelerationen, A = arealet af kontaktfladen Tryk af væske (pga. tyngdekraften) Formel: p væske = ρ væske g h hvor: p væske = væskens densitet, g = tyngdeaccelerationen, h = højden af væskesøjlen Totaltryk (p total ) Formel: p total = p 1 + p 2 + p 3 +, hvor: p i = den i te kildes bidrag til totaltrykket Opdrift på genstand i væske Formel: F op = F tyn,fortrængt væske = m fortrængt væske g = V fortrængt væske ρ væske g hvor: m fortrængt væske = massen af den væske genstanden fortrænger, V fortrængt væske = volumenet af den væske genstanden fortrænger, ρ væske = væskens densitet, g = tyngdeaccelerationen Tryk i væske og gas 67

18 5.2. Begrebet tryk Definitionen af tryk og trykenheder Tryk er defineret som størrelsen af den kraft, der virker vinkelret på en flade divideret med fladens areal: p = F A p = trykket F = kraften, der virker vinkelret på en overflade A = arealet af overfladen Symbolet for tryk er p, fordi det engelske ord for tryk er pressure. SI-enheden for tryk er navngivet Pascal, efter den franske matematiker og fysiker Blaise Pascal ( ). Trykenheden Pascal forkortes Pa og er defineret ved to andre SI-enheder, nemlig Newton og kvadratmeter: 1 Pa = 1 N/m 2 Beregning af tryk af faste stoffer En vase med massen 3,5 kg står på et bord. Vasens bund er flad og har et areal på 12 cm 2. Først beregnes tyngdekraften på vasen: F tyn = m g = 3,5 kg 9,82 N/kg = 34,4 N Vasen påvirker derfor bordet med kraften 34,4 N, hvorfor vasens tryk mod bordet er: F vase 34,4 N p vase = = = A 12 cm 2 34,4 N m 2 = N/m 2 = Pa 29 kpa Luften er trykkende i fysisk forstand Luften ved jordoverfladen yder et tryk mod alle de overflader, den er i kontakt med, fx en bordoverflade. Det skyldes, at molekylerne i luft bevæger sig rundt med stor fart i alle retninger, og at en overflade i kontakt med luften hyppigt vil blive ramt af sådanne molekyler. Lufttryk angives ofte i enheden atmosfære, forkortet atm. Denne enhed er defineret ud fra enheden Pascal på følgende måde: 1 atm = Pa (præcis) Denne definition er valgt, fordi luftens tryk ved vandoverfladen derved normalt er lige omkring 1,00 atm. 68 Tryk i væske og gas

19 Opgaver inden for totaltryk 1 Atmosfæretrykket en dag ved vandet (ferskvand) er 1,02 atm a) Beregn totaltrykket i vandoverfladen i enheden Pascal. b) Beregn totaltrykket 2,0 meter under vandoverfladen. c) Beregn totaltrykket ved bunden et sted, hvor dybden er 3,2 m. 2 Trykket under flere lag væske. I en kolbe er der 12,4 cm rapsolie over en søjle af ferskvand på 15,2 cm og en kviksølvsøjle på 3,40 cm. Atmosfæretrykket er 1,02 atm. Beregn totaltrykket følgende steder: a) I grænsefladen mellem rapsolien og vandet. b) I grænsefladen mellem vandet og kviksølvet. c) Ved bunden i kolben. d) 1,00 cm over bunden. 3 I en kolbe er der et 12,4 cm højt lag af rapsolie over et lag af vand a) Hvor højt skal vandlaget være, for at vandsøjletrykket er det samme som rapsoliesøjletrykket? 5.5. Hvorfor kan et skib flyde på vandet? Opdrift Et tankskib på fx tons kan flyde ovenpå vand, mens en lille metalkugle vil synke. Man føler sig lettere, når man er i vand end på land. Begge disse fænomener har at gøre med opdrift i væske Årsagen til opdrift er trykforskelle i en væske Det blev nævnt tidligere, at trykket i en væske går i alle retninger. Hvis en kasse befinder sig i en væske, som vist på figuren, vil vandet trykke fra alle sider. Men der er forskel på, hvor stort trykket fra væsken er på de forskellige sider af kassen. Som det også blev nævnt tidligere, stiger væskesøjletrykket med dybden. Og kassens underside er dybere nede i væsken end oversiden. Det betyder, at væsketrykket ved kassens underside er større end ved kassens overside. Det betyder, at også den kraft, hvormed væsken presser på kassen, er større på undersiden af kassen end på oversiden, som indikeret på figuren. På den måde presser væsken samlet set kassen opad. Hvis kassen i sig selv ikke vejer så meget, som væsken den fortrænger, vil den derfor kunne flyde. Tryk i væske og gas 75

20 Gaslovene 6 Gaslovene 6.1. Overblik Idealgasligningen: Pa m 3 p V = n R T, hvor T = temperaturen i Kelvin og R = gaskonstanten = 8,31 mol K Her kan benyttes, at stofmængden i mol, n = Idealgasligningen kan benyttes til at bestemme gassers densitet: ρ =, hvor M er gasmolekylernes molare masse. Charles lov: p = k T, forudsætning: konstant gasmængde og konstant volumen m M M p R T Boyle-Mariottes lov: p V = k, forudsætning: konstant gasmængde og konstant temperatur Gay-Lussacs 2. lov: V = k T, forudsætning: konstant gasmængde og konstant tryk Gaslovene 79

Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau

Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau MortenFysik_KAP1_6_2006FINAL.indd 1 20/06/10 17.54 Grib fysikken fysik på gymnasiets B-niveau 1. udgave, 1. oplag, juli 2010 ISBN 87-7463-008-3 EAN 978-87-7463-008-1

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Minerydning. Afsluttende fysikrapport AKB 2014

Minerydning. Afsluttende fysikrapport AKB 2014 Minerydning Afsluttende fysikrapport AKB 2014 Kim Kähler Lasse Klein Emil Lind Tim Ohlsen E20142012 E20142010 E20142023 E20142015 Problemformulering Hej, jeg vil fortælle jer om endnu en spændende dag

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Karin Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015 Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B Peter

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B Peter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B (Fysik C-B) Janus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin November 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Fysik B Mirka Smrcinova, Christian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk Fysik/B

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik A, 2a. 2011-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik B Mads Hoy Sørensen

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009-Maj 2011 Institution Grenaa Tekniske Skole, Djurslands Erhvervsskoler Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Fysik B Jørgen Ebbesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Marie Kruses Skole stx Fysik B Jørgen Ebbesen Hold

Læs mere

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/Hfe Fysik B august 2014

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 1stx131-FYS/A-27052013 Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Side 1 af 10 Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.allsolarfountain.com/ftnkit56 Opgave 2 http://www1.appstate.edu/~goodmanj/elemscience/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-Juni 13/14 Herning HF og VUC Stx Fysik B Niels Kr.

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik B Klaus Olsbjerg

Læs mere