Nye data og alternative opgørelsesmetoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye data og alternative opgørelsesmetoder"

Transkript

1 Nye data og alternative opgørelsesmetoder

2 Produktivitetskommissionsrapport nr. 2

3 DANMARKS PRODUKTIVITET NYE DATA OG ALTERNATIVE OPGØRELSESMETODER Det overordnede problem og revisioner i nationalregnskaberne Velstandsmål Købekraftjusteringer Robusthed af det danske produktivitetsproblem Den økonomiske krise 9 APPENDIKS KØBEKRAFTKORREKTIONER OG BYTTEFORHOLD Teknisk baggrund Alternative bytteforholdskorrektioner og basisår 15 LITTERATURLISTE 18 Baggrundsrapport 3

4 Dansk økonomi står over for en stor vækstudfordring. Danmark har de senere år tabt terræn i forhold til de rigeste OECD-lande. Siden 1970 har Danmark i flere perioder været blandt de fem rigeste lande i OECD - senest i Men siden er de rigeste lande trukket fra Danmark. Det skyldes blandt andet, at lande som USA, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien har haft en stærkere vækst i produktiviteten end Danmark siden midten af 1990 erne. Sådan lyder det i Produktivitetskommissionens kommissorium fra foråret Det samme billede tegnede sig, da Produktivitetskommissionen udgav rapporten Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? i april Siden da er yderligere data blevet tilgængeligt, og der har været revisioner tilbage i tiden i nogle af de dataserier, rapportens analyser var baseret på. Kommissionen har derfor valgt at opdatere analysen af Danmarks produktivitetsproblem samt foretage en række robusthedstjek. De vigtigste resultater er gengivet i denne baggrundsrapport. Den overordnede konklusion er uændret: Den amerikanske produktivitet er løbet fra den europæiske, og Danmark har i bedste fald klaret sig middelmådigt blandt de europæiske lande. Årsagen er især langsom produktivitetsvækst i de serviceerhverv, der retter sig mod hjemmemarkedet, og hvor den internationale konkurrence er begrænset. 1 Figur 1.1 viser udviklingen i produktiviteten siden 1995 for Danmark, USA og udvalgte europæiske sammenligningslande. De fuldt optrukne linjer angiver det nyeste data, og de stiplede det data, der forelå, da Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? udkom. For Danmarks vedkommende er der er blevet foretaget en revision af opgørelsen af præsterede arbejdstimer i økonomien. Som vist har det haft en meget begrænset effekt på det billede af produktivitetsudviklingen, der tegner sig for Danmark. Revisionen viste ellers, at danskerne arbejdede knap 10 pct. mindre, end hvad de gamle tal angav. Den forskel betød, at produktivitetsniveauet blev opjusteret tilsvarende i nationalregnskabet. Det betyder imidlertid ikke, at produktiviteten i Danmark er tilsvarende højere målt i forhold til produktiviteten i andre lande, for hverken den gamle eller den nye opgørelse af antallet af arbejdede timer kan sammenlignes internationalt. Derfor beregnede Produktivitetskommissionen i Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? et alternativt mål for arbejdstimerne, som er internationalt sammenligneligt. Det mål er benyttet i sammenligningen i figur 1.1. I modsætning til niveauet for antallet af arbejdstimer er udviklingen over tid internationalt sammenligneligt. Revisionen af det danske nationalregnskab betød, at væksten i produktiviteten siden 1995 blev en smule højere end hidtil antaget. I USA har der været en større revision af nationalregnskabet, der har betydet, at produktivitetsniveauet her er blevet opjusteret væsentligt. 1 Se slutrapporten Det handler om velstand og velfærd. Baggrundsrapport 4

5 dollars FIGUR 1.1: TIMEPRODUKTIVITET FØR OG EFTER REVISIONER AF NATIONALREGNSKABERNE Danmark Gns. Holland, Sverige og Tyskland Danmark, før revision USA USA, før revision Note: Produktiviteten er BNP per arbejdstime. Antallet af arbejdstimer er opgjort efter Produktivitetskommissionens metode beskrevet i Produktivitetskommissionen (2013), appendiks A. Købekraftjusteret med 2005 som basisår. Kilde: OECD og egne beregninger. I forbindelse med hovedrevisionen af det danske nationalregnskab, der offentliggøres i september 2014, bliver der indført en ny måde at opgøre produktiviteten i den offentlige sektor på. 2 Den nye metode implementeres således, at kun vækstraterne i produktiviteten for 2008 og frem påvirkes. Det vil medføre en noget højere målt produktivitetsvækst for de pågældende år. Som beskrevet i Produktivitetskommissionens baggrundsrapport om Måling af produktivitet i den offentlige sektor er der imidlertid store vanskeligheder forbundet med både den nye og den gamle måde at opgøre produktivitet i den offentlige sektor på. Der til kommer, at forskellige lande har forskellige tilgange til at måle produktiviteten i den offentlige sektor, hvorfor internationale sammenligninger er usikre. De ændringer, som overgangen til den nye opgørelsesmetode afstedkommer, skal derfor tages med forbehold. Øget produktivitet hænger tæt sammen med øget velstand. De fleste internationale sammenligninger af velstand sker ved at sammenligne bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger. Øget produktivitet giver os mulighed for at producere mere og derved øge BNP. Arbejder vi mere, enten fordi vores arbejdsdage er blevet længere, eller fordi der kommer flere på arbejdsmarkedet, vil det også øge BNP. BNP er ét mål for et lands velstand. Et andet er bruttonationalindkomsten (BNI), som er BNP tillagt nettoindkomsten, som personer bosiddende i Danmark modtager fra lønnet arbejde og finansielle aktiver i udlandet. Nettoindkomsten fra finansielle aktiver påvirkes af, hvor stor en nettoopsparing personer bosiddende i Danmark i gennemsnit har. Jo højere nettoopsparing, jo flere penge skylder udlandet os, og jo større renteindtægter har vi. BNI afspejler således både, hvor meget værdi vi skaber her og nu, og hvor meget vi har sparet op. 2 Fordele og ulemper ved metodeændringen er beskrevet i Produktivitetskommissionens baggrundsrapport Måling af produktivitet i den offentlige sektor. Baggrundsrapport 5

6 Pct. En anden kilde til velstandsforbedringer er det såkaldte bytteforhold over for udlandet. Hvis priserne på de varer og serviceydelser, vi eksporterer, stiger mere end priserne på det, vi importerer, vil vi have råd til flere udenlandske varer, også selvom vi ikke producerer mere. Det kaldes en forbedring af bytteforholdet. I figur 1.2 er de forskellige kilder til velstand illustreret. BNP/indbygger er i gennemsnit steget 1,2 pct. siden 1995, primært som følge af produktivitetsvækst. Lægges hertil vores nettoindkomst fra udlandet, fås væksten i BNI, som har bidraget til øget velstand med yderligere 0,3 procentpoint årligt gennem perioden. Endelig har bytteforholdet bidraget med 0,2 procentpoint årligt, og den samlede velstand er derfor steget med i alt 1,7 pct. årligt siden FIGUR 1.2: KILDER TIL VELSTANDSTIGNINGER I DANMARK ,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 BNP pr. indbygger BNI pr. indbygger Bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger Bytteforholdskorrektion Renteindtægter Øget arbejdsindsats Timeproduktivitet Note: Faste priser. Bytteforholdskorrektionen er baseret på metoden beskrevet i Ølgaard (2006). Danmarks Statistik inkluderer i deres opgørelse bytteforholdsforbedringen i BNI, så deres opgørelse af væksten i BNI per indbygger svarer til søjlen længst til højre i figuren. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Selvom alle kilder til velstand er væsentlige, så er produktivitet typisk den, der bidrager mest. Øget produktivitet har bidraget til halvdelen af den samlede velstandsstigning i Danmark, til trods for at vi har haft en svag produktivitetsvækst. Samtidig er den velstandsgevinst, vi opnår ved højere produktivitet, ikke afhængig af, at vi arbejder mere (som vækst i BNP), eller at vi sparer meget op (som vækst i BNI). Baggrundsrapport 6

7 Det er til tider blevet fremført i den økonomiske debat, at lav produktivitet er et mindre problem, idet vi i Danmark kompenserer gennem en høj opsparing og derved et højt BNI. Det er imidlertid ikke helt klart, at det skulle forholde sig således. Opsparingen påvirkes fx af demografiske faktorer. Er der flere, der sparer op til pension, end pensionister, der bruger deres pension, så vil det trække i retning af en højere opsparing. Danmarks nettoformue kan således skyldes, at den demografiske situation eller pensionssystemet adskiller sig fra andre lande. En høj national nettoformue afspejler dermed ikke den værdiskabelse, der sker i Danmark netop nu. Mere grundlæggende gælder, at sikring af højere fremtidig velstand gennem opsparing forudsætter, at vi giver afkald på nutidigt forbrug. Hvis vi permanent kan hæve produktiviteten, behøver vi derimod ikke at sænke forbruget i dag for at få mere forbrug i morgen. Afsnit 1.2 og figur 1.2 fokuserede på vækst i produktiviteten og i forskellige velstandsmål. Men vækstrater siger ikke noget om, hvorvidt produktivitetsniveauet USA er højere end i Danmark, eller om USA er rigere end Danmark. Den slags sammenligninger af niveauer er komplicerede. Det skyldes, at forskellige lande har forskellige prisniveauer. En dåseøl er fx billigere i Tyskland end i Danmark, regnet i samme valuta. Det samme gælder for en række andre varer, så selvom en lønmodtager i Tyskland tjener mindre end en i Danmark, så er det muligt, at han eller hun vil være i stand til at købe flere varer for sin løn, fordi varerne er billigere. For at sammenligne BNP, og dermed produktivitet, skal der derfor tages højde for den slags forskelle. Det gør man med en såkaldt købekraftjustering. Købekraftjusteringer baserer sig på indeks, der kan bruges til at omregne forskellige landes BNP til et fælles prisniveau. Indeksene er dannet ud fra store internationale undersøgelser, hvor OECD, Eurostat og FN indsamler priser for en række sammenlignelige varer i forskellige lande. Fordi begge dele handler om priser, er købekraftjusteringer og bytteforholdskorrektioner tæt beslægtede. I praksis er det dog ikke det samme. De tekniske detaljer omring købekraftsjusteringer og bytteforholdskorrektioner er beskrevet i appendiks, men her følger en kort illustration af, hvordan man normalt tager højde for både forskelle i prisniveauer og prisudviklinger mellem to lande. Baggrundsrapport 7

8 dollars FIGUR 1.3: KØBEKRAFT- OG BYTTEFORHOLDSKORREKTIONER Danmark, produktivitet i dollars USA, produktivitet i dollars Danmark, produktivitet i købekraftskorrigerede dollars Danmark, bytteforholdskorrigeret produktivitet i købekraftskorrigerede dollars Note: Faste priser. Bytteforholdskorrektionen er baseret på metoden beskrevet i Ølgaard (2006). Kilde: OECD og egne beregninger. Den øverste grønne linje i figur 1.3 viser Danmarks produktivitet målt i dollars korrigeret for inflationsudviklingen. Den sorte linje viser det samme for USA. Det ser ud til, at Danmarks produktivitet har været højere gennem hele perioden, men her tages der ikke højde for, at en dollar kan købe flere varer og serviceydelser i USA end i Danmark, fordi prisniveauet herhjemme er højere. For at tage højde for forskellene i prisniveauer benyttes købekraftfaktorerne til at korrigere produktiviteten med. Prisniveauet i Danmark var i pct. højere end i USA, så i det år skal Danmarks produktivitet korrigeres tilsvarende ned. Fordi der allerede er taget højde for inflation, betyder det, at de 43 pct. prisforskel også gælder for alle andre år i figuren. Herved korrigeres produktiviteten ned, så den svarer til den grå linje i figuren. Den lysegrå linje tager dog ikke højde for, at det danske bytteforhold er blevet forbedret. En bytteforholdsforbedring er en del af den almene prisudvikling og forsvinder ud af tallene, når der omregnes fra løbende priser til faste priser. Undtagelsen er dog i basisåret for inflationsjusteringen og købekraftsjusteringen, hvor priserne er målt korrekt. En bytteforholdskorrektion betyder således ikke noget for basisåret, men som det er illustreret i figur 1.3 med den lysegrønne linje, har det nogen betydning både før og efter Bytteforholdskorrektionen ændrer imidlertid ikke ved, at produktiviteten i Danmark er vokset langsommere end i USA anvendes som basisår for købekraftjusteringen i figuren, da det er det år, OECD benytter. Men netop fordi metoden til opgørelse af købekraftfaktorerne ændrer sig over tid, er de relative produktivitetsniveauer følsomme over for valg af basisår (se appendiks for yderligere detaljer). Baggrundsrapport 8

9 Anvendes det nyeste data for købekraftfaktorerne, ser det danske produktivitetsniveau noget bedre ud. Det fremgår af tabel 1.1. Benyttes 2005 købekraftsfaktoren ligger Danmark klart bag de fire andre lande, men benyttes 2012-faktoren, ligger Danmark på højde med Sverige og over Tyskland. Der skal dog tages forbehold for, at 2012 købekraftsfaktoren er et foreløbigt skøn, som kan blive revideret, efterhånden som mere data til beregningen bliver tilgængeligt. Effekten af bytteforholdskorrektionen på vækstraterne er også vist. Korrektion eller ej, så viser tabellen, at væksten i Danmark i perioden har været lav i forhold til Sverige og USA. Den har også været lav i Holland, men det hollandske produktivitetsniveau var i udgangspunktet tydeligt højere end det danske. Når både det danske produktivitetsniveau og den danske produktivitetsvækst har ligget i den lave ende, er det et udtryk for, at Danmark har et produktivitetsproblem. Samtidigt tyder de nyeste tal på, at produktiviteten i Danmark også voksede langsomt i 2013 (se figur 1.4). TABEL 1.1: PRODUKTIVITET, KØBEKRAFT OG BYTTEFORHOLD Produktivitetsniveau 2012 (2005 købekraftfaktor, bytteforholdskorrigeret) 51,9 63,0 55,5 54,1 65,5 Produktivitetsniveau 2012 (2012 købekraftfaktor) 60,0 66,5 60,0 57,1 65,7 Produktivitetsvækst ,9 1,1 1,9 1,3 1,8 Produktivitetsvækst, bytteforholdskorrigeret ,1 1,1 1,7 1,2 1,8 Note: Antallet af arbejdstimer følger metoden beskrevet i Produktivitetskommissionen (2013), appendiks A. Fordi tallene i øverste række er fremført til 2012 med 2005 som basisår, er der foretaget en korrektion for bytteforholdsudviklingen siden 2005 for at gøre dem sammenlignelige med tallene i anden række. Kilde: OECD og egne beregninger. Det danske produktivitetsproblem er et fænomen, som skyldes en vedvarende lav produktivitetsvækst gennem mange år. Samtidig blev Danmark, som resten af den vestlige verden, i 2008 ramt af den værste finansielle og økonomiske krise siden depressionen i 1930 erne. Krisen havde voldsomme konsekvenser, og i en årrække var det svært at adskille, hvad der skyldtes krisen, og hvad der skyldtes den underliggende udvikling i produktiviteten. Den offentlige sektor er mindre følsom over for konjunkturudsving end den private sektor, så figur 1.4 illustrerer produktivitetsudviklingen siden 1995 for den private del af økonomien. Det fremgår, at produktiviteten er vokset støt, om end langsomt, i de fleste år frem til Undtagelsen er 1998 og 2001, der begge var år, der var præget af en svag konjunkturudvikling. I 2008 og 2009 faldt produktiviteten dramatisk som følge af den økonomiske krise. Baggrundsrapport 9

10 Indeks, 1995=100 Produktivitet er et mål for, hvor effektivt teknologi og organisering af arbejdsgange tillader os at anvende materialer og arbejdskraft i produktionen af varer og tjenesteydelser. Den slags bliver ikke påvirket af økonomiske konjunkturer. Når vi alligevel ser det dyk i grafen i figur 1.4 under den økonomiske krise i 2008 og 2009, så skyldes det blandt andet, at virksomhederne skulle have tid til at omstille sig til den nye situation. Krisen betød, at efterspørgslen efter varer og serviceydelser faldt. Virksomhederne havde derfor behov for mindre arbejdskraft, end den de havde til rådighed. Det førte til afskedigelser, men fordi den slags tager tid, betød det i første omgang, at ansatte i landets virksomheder havde mindre at lave. Det producerede derfor mindre per arbejdstime end tidligere, og havde derfor lavere produktivitet. I 2010 steg produktiviteten igen kraftigt. Det var et udtryk for, at virksomhederne tilpassede sig den nye situation, og at efterspørgslen igen steg. Virksomhedernes arbejdskraft kunne derfor anvendes mere effektivt, med højere produktivitet til følge. Den kraftige produktivitetsstigning i 2010 betyder dog ikke, at det danske produktivitetsproblem er et overstået kapitel. Tværtimod er produktiviteten i den private sektor stagneret de seneste år. FIGUR 1.4: PRODUKTIVITET I DEN PRIVATE SEKTOR Note: Data for 2013 er et estimat. Antallet af præsterede arbejdstimer i 2013 fremgår i skrivende stund ikke af nationalregnskabet. I stedet er de beregnet på baggrund af arbejdstidsregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik. Baggrundsrapport 10

11 Dette appendiks redegør for, hvordan Produktivitetskommissionen har taget højde for udviklingen i Danmarks internationale bytteforhold ved sammenligning af velstandsudviklingen i Danmark og udlandet. I den forbindelse forklares, hvorfor købekraftfaktorer ikke kan anvendes til at udregne ændringer i bytteforholdet. En stigning i bytteforholdet betyder, at prisen på de varer, Danmark eksporterer, stiger mere end prisen på de varer, vi importerer. En sådan udvikling betyder, at vi i Danmark med tiden kan købe flere udenlandske varer uden at producere mere vi bliver rigere. Tidsaspektet er væsentligt her: Bytteforholdskorrektioner korrigerer for prisændringer og er derfor kun meningsfulde, når man ser på en udvikling over tid. Det modsatte gør sig gældende for købekraftfaktorer, også kaldet PPP indeks. De kan anvendes til at sammenligne niveauet for BNP i to lande i et givent år, men er ikke egnede til at beregne vækstrater. Købekraftfaktorer er beregnet ud fra en omfattende international undersøgelse, hvor priserne på en lang række varer og serviceydelser bliver registreret i alle de medvirkende lande. De indsamlede priser for hvert land bliver herefter vejet sammen ved at bruge de vægte, hvormed varerne og serviceydelserne indgår i BNP i landet. 3 Så hvis produktion af møbler udgør 1 pct. af et lands BNP, så kommer møbelpriserne til at vægte med 1 pct. i købekraftfaktoren for det pågældende land. Det betyder, at købekraftpariteterne er et alternativ til BNP-deflatoren, som er det prisindeks, der normalt anvendes til at konvertere BNP i løbende priser til et mål for værdiskabelsen. Fordi de varer, der indgår i købekraftfaktoren, er de samme i alle lande, der deltager i undersøgelsen, og fordi indsamlingen foregår på ensartet vis, kan købekraftfaktorernes niveauer, i modsætning til BNP-deflatorernes, sammenlignes på tværs af lande. Har Danmark fx en højere købekraftfaktor end Tyskland, betyder det, at priserne er højere i Danmark, og at Danmarks BNP (målt i euro) skal korrigeres ned i forhold til det tyske. Til gengæld er der ingen meningsfuld fortolkning af en ændring i købekraftfaktoren over tid. Stiger Danmarks købekraftfaktor i forhold til den tyske, betyder det ikke nødvendigvis, at priserne er steget hurtigere i Danmark. Det skyldes to ting. For det første ændrer metodikken og de produkter, undersøgelsen indeholder, sig fra år til år, og det kan medføre store udsving i købekraftfaktoren, som ikke har nogen økonomisk fortolkning. For det andet bliver købekraftfaktorerne vejet sammen med forbrugsvægtene i BNP i det pågældende år målt i løbende priser. Det betyder, at forskydninger i relative priser og mængder påvirker vækstrater i købekraftsfaktoren, hvad der gør, at de ikke kan fortolkes som egentlige prisstigninger. Eller med Eurostats ord: PPPs are primarily used to convert expenditures in different countries into a common currency and a common price level in order to ensure comparability. A current price time series of, for instance, GDP per capita, deflated by the current PPP of each year, ensures comparability of relative volumes across countries for each single year. However, the growth rates will not reflect real growth, since the expenditures are expressed in common, current prices. 4 3 Inden for meget disaggregerede underkategorier af varer og tjenester benytter PPP-prisindekset dog de samme vægte på tværs af lande. 4 Baggrundsrapport 11

12 Tilsvarende formuleringer kan findes i Eurostat-OECD Methodological Manual on Purchasing Power Parities og Dew-Chowdry (2007). Ønsker man at analysere den mængdemæssige udvikling i BNP eller produktivitet, bør man derfor benytte BNP-deflatoren som mål for prisstigninger, og ikke købekraftfaktoren. Vil man korrigere for bytteforholdsforbedringer for at tage højde for ændringer i købekraften af landets eksportindtægter, kan det gøres efterfølgende som beskrevet i OECD (2006) og Ølgaard (2006). I næste afsnit redegøres nærmere for disse forhold. For at præcisere, hvordan Produktivitetskommissionen har korrigeret for bytteforholdsudviklingen, opstiller vi nogle ligninger med anvendelse af følgende notation: BNP deflatoren i nationalregnskabet BNP prisniveau opgjort i købekraftundersøgelserne BNP prisniveau opgjort i referencelands priser. Baseret på købekraftundersøgelserne X P : Eksportprisindeks i nationalregnskabet M P : Importprisindeks i nationalregnskabet Realt BNP opgjort i nationalregnskabet B: Bytteforholdsfaktor Realt BNP, købekraftjusteret Realt BNP, købekraftjusteret og bytteforholdskorrigeret Årlig vækstrate i BNP (identisk med vækst i købekraftjusteret BNP per konstruktion) Årlig vækstrate i købekraftjusteret BNP Udlandets tilsvarende variable har samme notation, men er indikeret med toptegnet u. Små bogstaver angiver logaritmer, og angiver ændringer over tid. For at forenkle fremstillingen betragtes økonomien kun i to tidsperioder, periode 0 og periode 1. Fodtegn angiver tidsperioden. Det reale, købekraftjusterede BNP i de to perioder er defineret som følger, idet vi benytter den såkaldte constant PPP approach, som er almindeligt anvendt til tidsrækkeanalyser af den reale produktivitetsudvikling, jf. Dey-Chowdhury (2007): Den reale BNP-vækst bliver herved Baggrundsrapport 12

13 For at korrigere for bytteforholdsforbedringer følger vi metodikken beskrevet i Ølgaard (2006), som også anvendes i OECD (2006). Bytteforholdsfaktoren defineres som: ( ) ( ) Hvis periode 0 vælges som basisår for både eksportprisindekset og importprisindekset (indeks=100), ser vi, at bytteforholdsfaktoren per konstruktion er 1 i periode 0. Men hvis eksportpriserne stiger mere end importpriserne mellem periode 0 og 1, vil bytteforholdsfaktoren for periode 1 overstige 1, og vice versa. Årets reale eksportkvote X/Y er bestemmende for, hvor kraftigt bytteforholdsændringer slår igennem på bytteforholdsfaktoren. Det reale, bytteforholdskorrigerede BNP i de to perioder bliver herved: Vækstraten i det reale, købekraftjusterede og bytteforholdskorrigerede BNP bliver således: I stedet for den ovenfor anvendte constant PPP approach beregner DØR (2013, afsnit I.5) følgende størrelser, svarende til den såkaldte current PPP approach, der benyttes internationalt, når man ønsker at sammenligne det reale, købekraftjusterede BNP på tværs af lande i et givet år: DØR (2013) går imidlertid et skridt videre og beregner vækstraten i disse størrelser: ( ) Vi ser, at vækstraten inkluderer vækstraten i realt BNP,, samt vækstraten i BNPdeflatoren,, og forskellen mellem referencelandets og indlandets vækstrater i købekraftfaktoren, ( ). For udlandet gælder tilsvarende at: ( ) Baggrundsrapport 13

14 Forskellen mellem indlandets og udlandets vækstrater bliver da: ( ) ( ) DØR (2013, afsnit I.5) argumenterer, at størrelsen kan belyse forskellen i udviklingen i værdiskabelsen i ind- og udland. Ud over væksten i realt BNP opfanger ovenstående udtryk imidlertid kun afvigelser mellem BNP-deflatorens og købekraftfaktorens mål for stigningen i priserne på de varer og tjenester, der indgår i BNP. Dette gælder både i indlandet og i sammenligningslandet og er i ligningen ovenfor repræsenteret ved udtrykket ( ) ( ). Denne differens tager ikke højde for bytteforholdsændringer. En stigning i priserne på indlandets eksportvarer vil således både øge og, da priserne på eksportvarer både indgår i BNP-deflatoren og i PPP-indekset. Det er dermed uklart, om størrelsen ( ) vil stige eller falde, når eksportpriserne stiger, selvom en eksportprisstigning alt andet lige medfører en bytteforholdsforbedring. Tilsvarende: Hvis der sker en prisstigning på de varer, som indlandet importerer fra udlandet og dermed en indenlandsk bytteforholdsforværring vil det heller ikke nødvendigvis få størrelsen ( ) til at stige (og dermed trække indlandets relative værdiskabelse ned), fordi både og vil stige. For at illustrere det problematiske ved at benytte størrelsen som mål for udviklingen i den relative bytteforholdskorrigerede værdiskabelse ser vi nu nærmere på udtrykket ( ). er ændringen i indlandets BNP-deflator. er ændringen i landets BNP-prisniveau, opgjort i købekraftundersøgelsen. Lad angive vare i s vægt i BNP. Da har vi 5 ( ) ( ) ( ) ( ) Udtrykket for antager, at periode 0 benyttes som basisår ved beregningen af BNPdeflatoren. Ved opgørelsen af BNP-deflatoren er metoden og varevalget som udgangspunkt stabile, og varevægtene ændres ikke mellem periode 0 og periode 1. 6 Udtrykket for afspejler, at varevægtene ændres fra år til år ved opgørelsen af PPP-indekset. Indsamlingsmetoden og valget af goder, der er inkluderet i købekraftundersøgelsen, varierer ligeledes fra år til år. Samtidigt stemmer valget af goder i købekraftundersøgelsen ikke helt overens med BNP-deflatoren. Lad µ angive den målefejl i tidsserien for PPP, som disse forskelle giver anledning til. Vi kan derefter skrive: Vi får således ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Det udtryk påvirkes af to ting: Udviklingen i relative mængder og målefejlen beskrevet ovenfor. 5 6 Her bruges sum-tegn som aggregator, men der kan også være tale om mere komplicerede indeks. Selvom BNP-deflatoren opgøres som et kædeindeks, så betyder det i vort eksempel med kun to perioder, at priserne på de enkelte goder vejes sammen med de samme vægte i periode 0 og 1, når vækstraten i BNP-deflatoren mellem de to perioder skal beregnes. Baggrundsrapport 14

15 Medtages væksten i relative mængder som ovenfor, betyder det, at hvis salget af dyre varer i indlandet stiger langsommere end salget af billige varer og dermed får mindre vægt i forbrugernes budget, så vil det få udtrykket til at stige. Det forekommer uhensigtsmæssigt at medtage denne effekt, da den næppe kan siges at indebære, at Danmark som land er blevet rigere, men blot at den indenlandske produktion er skiftet i retning af relativt større produktion af varer af relativt lav kvalitet. Det samme gør sig gældende for udlandet. Ved at bruge købekraftpariteterne til at beregne vækstrater i værdiskabelsen introduceres derved usikkerhedsmomenter, som ikke afspejler udviklingen i hverken produktivitet eller velstand. Figur 1.5 viser, hvilken forskel det gør, om man opgør udviklingen i værdiskabelsen per arbejdstime efter DØRs metode eller efter den standardmetode til bytteforholdskorrektion, som Produktivitetskommissionen har anvendt. Figuren illustrerer udviklingen i Danmarks værdiskabelse per arbejdstime målt i forhold til Sveriges. Den grønne kurve viser udviklingen, når man opgør det reale, købekraftjusterede og bytteforholdskorrigerede BNP i overensstemmelse med udtrykket for ovenfor. Den sorte kurve viser udviklingen, når værdiskabelsen måles ved DØRs udtryk for ovenfor. FIGUR 1.5: DANMARKS PRODUKTIVITET I FORHOLD TIL SVERIGES MED FORSKELLIGE BYTTEFORHOLDSKORREKTIONER 1,06 1,04 1,02 1,00 0,98 0,96 0,94 0,92 0,90 0,88 0,86 Standard bytteforholdskorrektion DØRS Kilde: OECD og egne beregninger er basisår i den korrekte serie. Som nævnt opfanger DØRs mål for værdiskabelsen ikke bytteforholdsændringer og påvirkes i øvrigt af de måleproblemer og vægtforskydninger i købekraftfaktorerne, som er beskrevet i foregående afsnit. Når den grå linje i figur 1.5 vokser hurtigt i perioden , kan man altså ikke deraf konkludere, at Danmarks relative, bytteforholdskorrigerede produktivitet er steget hurtigt. Men det betyder, at købekraftundersøgelsen i 2010, med den metodik og de vægte, der blev anvendt i det år, viste et lavere prisniveau end den tilsvarende undersøgelse i 2007 og dermed også et højere produktivitetsniveau. Det har altså betydning for de relative produktivitetsniveauer på tværs af lande, hvilket basisår der anvendes i købekraftjusteringen. Baggrundsrapport 15

16 dollars Normalt anvendes 2005 som basisår. Det gælder fx i OECDs statistikker, i Total Economy Databasen, og i Penn World Tables. Af den grund var det også det år, som Produktivitetskommissionen anvendte i Analyserapport 1 om Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Den bytteforholdskorrigerede produktivitetsudvikling med 2005 som basisår er vist i figur 1.6. Benytter man i stedet 2012 som basisår, har Danmark et højere produktivitetsniveau i alle årene. Det er vist i figur 1.7. Men de årlige vækstrater i produktiviteten er de samme i de to figurer. Så skift af basisår ændrer ikke ved, at Danmarks produktivitetsvækst siden 1995 har været lavere end i de andre betragtede andre lande. FIGUR 1.6: BYTTEFORHOLDSKORRIGERET PRODUKTIVITET (2005 KØBEKRAFT) Danmark USA Gns. Holland, Sverige og Tyskland Kilde: OECD og egne beregninger Baggrundsrapport 16

17 dollars FIGUR 1.7: BYTTEFORHOLDSKORRIGERET PRODUKTIVITET (2012 KØBEKRAFT) Danmark USA Gns. Holland, Sverige og Tyskland Kilde: OECD og egne beregninger Baggrundsrapport 17

18 Dey-Chowdhury, Sumit (2007). International comparisons of productivity: the constant and the current PPP approach. Economic & Labour Market Review, vol. 1, No 8, August 2007 (pp ). De Økonomiske Råd (2013). Dansk Økonomi, Efterår De Økonomiske Råd. København. OECD (2006). OECD Economics Surveys, Denmark. Volume 2006/7 - May Paris. Ølgaard, Christian (2006). Relevansen af BNP-vækstrater. Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2006, s Produktivitetskommissionen (2013). Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Baggrundsrapport 18

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel

4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel 4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel 4.1 Indledning Hvis Danmark vedvarende skal have stigende velstand og bedre levevilkår, kræver det, at produktiviteten løbende øges. Der er en lang række

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33456032 September 2012 Danske borgeres velstand er på niveau med den gennemsnitlige OECD-borgers, når man tager højde for købekraften i de enkelte lande.

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere