Nye data og alternative opgørelsesmetoder
|
|
- Martin Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye data og alternative opgørelsesmetoder
2 Produktivitetskommissionsrapport nr. 2
3 DANMARKS PRODUKTIVITET NYE DATA OG ALTERNATIVE OPGØRELSESMETODER Det overordnede problem og revisioner i nationalregnskaberne Velstandsmål Købekraftjusteringer Robusthed af det danske produktivitetsproblem Den økonomiske krise 9 APPENDIKS KØBEKRAFTKORREKTIONER OG BYTTEFORHOLD Teknisk baggrund Alternative bytteforholdskorrektioner og basisår 15 LITTERATURLISTE 18 Baggrundsrapport 3
4 Dansk økonomi står over for en stor vækstudfordring. Danmark har de senere år tabt terræn i forhold til de rigeste OECD-lande. Siden 1970 har Danmark i flere perioder været blandt de fem rigeste lande i OECD - senest i Men siden er de rigeste lande trukket fra Danmark. Det skyldes blandt andet, at lande som USA, Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien har haft en stærkere vækst i produktiviteten end Danmark siden midten af 1990 erne. Sådan lyder det i Produktivitetskommissionens kommissorium fra foråret Det samme billede tegnede sig, da Produktivitetskommissionen udgav rapporten Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? i april Siden da er yderligere data blevet tilgængeligt, og der har været revisioner tilbage i tiden i nogle af de dataserier, rapportens analyser var baseret på. Kommissionen har derfor valgt at opdatere analysen af Danmarks produktivitetsproblem samt foretage en række robusthedstjek. De vigtigste resultater er gengivet i denne baggrundsrapport. Den overordnede konklusion er uændret: Den amerikanske produktivitet er løbet fra den europæiske, og Danmark har i bedste fald klaret sig middelmådigt blandt de europæiske lande. Årsagen er især langsom produktivitetsvækst i de serviceerhverv, der retter sig mod hjemmemarkedet, og hvor den internationale konkurrence er begrænset. 1 Figur 1.1 viser udviklingen i produktiviteten siden 1995 for Danmark, USA og udvalgte europæiske sammenligningslande. De fuldt optrukne linjer angiver det nyeste data, og de stiplede det data, der forelå, da Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? udkom. For Danmarks vedkommende er der er blevet foretaget en revision af opgørelsen af præsterede arbejdstimer i økonomien. Som vist har det haft en meget begrænset effekt på det billede af produktivitetsudviklingen, der tegner sig for Danmark. Revisionen viste ellers, at danskerne arbejdede knap 10 pct. mindre, end hvad de gamle tal angav. Den forskel betød, at produktivitetsniveauet blev opjusteret tilsvarende i nationalregnskabet. Det betyder imidlertid ikke, at produktiviteten i Danmark er tilsvarende højere målt i forhold til produktiviteten i andre lande, for hverken den gamle eller den nye opgørelse af antallet af arbejdede timer kan sammenlignes internationalt. Derfor beregnede Produktivitetskommissionen i Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? et alternativt mål for arbejdstimerne, som er internationalt sammenligneligt. Det mål er benyttet i sammenligningen i figur 1.1. I modsætning til niveauet for antallet af arbejdstimer er udviklingen over tid internationalt sammenligneligt. Revisionen af det danske nationalregnskab betød, at væksten i produktiviteten siden 1995 blev en smule højere end hidtil antaget. I USA har der været en større revision af nationalregnskabet, der har betydet, at produktivitetsniveauet her er blevet opjusteret væsentligt. 1 Se slutrapporten Det handler om velstand og velfærd. Baggrundsrapport 4
5 dollars FIGUR 1.1: TIMEPRODUKTIVITET FØR OG EFTER REVISIONER AF NATIONALREGNSKABERNE Danmark Gns. Holland, Sverige og Tyskland Danmark, før revision USA USA, før revision Note: Produktiviteten er BNP per arbejdstime. Antallet af arbejdstimer er opgjort efter Produktivitetskommissionens metode beskrevet i Produktivitetskommissionen (2013), appendiks A. Købekraftjusteret med 2005 som basisår. Kilde: OECD og egne beregninger. I forbindelse med hovedrevisionen af det danske nationalregnskab, der offentliggøres i september 2014, bliver der indført en ny måde at opgøre produktiviteten i den offentlige sektor på. 2 Den nye metode implementeres således, at kun vækstraterne i produktiviteten for 2008 og frem påvirkes. Det vil medføre en noget højere målt produktivitetsvækst for de pågældende år. Som beskrevet i Produktivitetskommissionens baggrundsrapport om Måling af produktivitet i den offentlige sektor er der imidlertid store vanskeligheder forbundet med både den nye og den gamle måde at opgøre produktivitet i den offentlige sektor på. Der til kommer, at forskellige lande har forskellige tilgange til at måle produktiviteten i den offentlige sektor, hvorfor internationale sammenligninger er usikre. De ændringer, som overgangen til den nye opgørelsesmetode afstedkommer, skal derfor tages med forbehold. Øget produktivitet hænger tæt sammen med øget velstand. De fleste internationale sammenligninger af velstand sker ved at sammenligne bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger. Øget produktivitet giver os mulighed for at producere mere og derved øge BNP. Arbejder vi mere, enten fordi vores arbejdsdage er blevet længere, eller fordi der kommer flere på arbejdsmarkedet, vil det også øge BNP. BNP er ét mål for et lands velstand. Et andet er bruttonationalindkomsten (BNI), som er BNP tillagt nettoindkomsten, som personer bosiddende i Danmark modtager fra lønnet arbejde og finansielle aktiver i udlandet. Nettoindkomsten fra finansielle aktiver påvirkes af, hvor stor en nettoopsparing personer bosiddende i Danmark i gennemsnit har. Jo højere nettoopsparing, jo flere penge skylder udlandet os, og jo større renteindtægter har vi. BNI afspejler således både, hvor meget værdi vi skaber her og nu, og hvor meget vi har sparet op. 2 Fordele og ulemper ved metodeændringen er beskrevet i Produktivitetskommissionens baggrundsrapport Måling af produktivitet i den offentlige sektor. Baggrundsrapport 5
6 Pct. En anden kilde til velstandsforbedringer er det såkaldte bytteforhold over for udlandet. Hvis priserne på de varer og serviceydelser, vi eksporterer, stiger mere end priserne på det, vi importerer, vil vi have råd til flere udenlandske varer, også selvom vi ikke producerer mere. Det kaldes en forbedring af bytteforholdet. I figur 1.2 er de forskellige kilder til velstand illustreret. BNP/indbygger er i gennemsnit steget 1,2 pct. siden 1995, primært som følge af produktivitetsvækst. Lægges hertil vores nettoindkomst fra udlandet, fås væksten i BNI, som har bidraget til øget velstand med yderligere 0,3 procentpoint årligt gennem perioden. Endelig har bytteforholdet bidraget med 0,2 procentpoint årligt, og den samlede velstand er derfor steget med i alt 1,7 pct. årligt siden FIGUR 1.2: KILDER TIL VELSTANDSTIGNINGER I DANMARK ,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 BNP pr. indbygger BNI pr. indbygger Bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger Bytteforholdskorrektion Renteindtægter Øget arbejdsindsats Timeproduktivitet Note: Faste priser. Bytteforholdskorrektionen er baseret på metoden beskrevet i Ølgaard (2006). Danmarks Statistik inkluderer i deres opgørelse bytteforholdsforbedringen i BNI, så deres opgørelse af væksten i BNI per indbygger svarer til søjlen længst til højre i figuren. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Selvom alle kilder til velstand er væsentlige, så er produktivitet typisk den, der bidrager mest. Øget produktivitet har bidraget til halvdelen af den samlede velstandsstigning i Danmark, til trods for at vi har haft en svag produktivitetsvækst. Samtidig er den velstandsgevinst, vi opnår ved højere produktivitet, ikke afhængig af, at vi arbejder mere (som vækst i BNP), eller at vi sparer meget op (som vækst i BNI). Baggrundsrapport 6
7 Det er til tider blevet fremført i den økonomiske debat, at lav produktivitet er et mindre problem, idet vi i Danmark kompenserer gennem en høj opsparing og derved et højt BNI. Det er imidlertid ikke helt klart, at det skulle forholde sig således. Opsparingen påvirkes fx af demografiske faktorer. Er der flere, der sparer op til pension, end pensionister, der bruger deres pension, så vil det trække i retning af en højere opsparing. Danmarks nettoformue kan således skyldes, at den demografiske situation eller pensionssystemet adskiller sig fra andre lande. En høj national nettoformue afspejler dermed ikke den værdiskabelse, der sker i Danmark netop nu. Mere grundlæggende gælder, at sikring af højere fremtidig velstand gennem opsparing forudsætter, at vi giver afkald på nutidigt forbrug. Hvis vi permanent kan hæve produktiviteten, behøver vi derimod ikke at sænke forbruget i dag for at få mere forbrug i morgen. Afsnit 1.2 og figur 1.2 fokuserede på vækst i produktiviteten og i forskellige velstandsmål. Men vækstrater siger ikke noget om, hvorvidt produktivitetsniveauet USA er højere end i Danmark, eller om USA er rigere end Danmark. Den slags sammenligninger af niveauer er komplicerede. Det skyldes, at forskellige lande har forskellige prisniveauer. En dåseøl er fx billigere i Tyskland end i Danmark, regnet i samme valuta. Det samme gælder for en række andre varer, så selvom en lønmodtager i Tyskland tjener mindre end en i Danmark, så er det muligt, at han eller hun vil være i stand til at købe flere varer for sin løn, fordi varerne er billigere. For at sammenligne BNP, og dermed produktivitet, skal der derfor tages højde for den slags forskelle. Det gør man med en såkaldt købekraftjustering. Købekraftjusteringer baserer sig på indeks, der kan bruges til at omregne forskellige landes BNP til et fælles prisniveau. Indeksene er dannet ud fra store internationale undersøgelser, hvor OECD, Eurostat og FN indsamler priser for en række sammenlignelige varer i forskellige lande. Fordi begge dele handler om priser, er købekraftjusteringer og bytteforholdskorrektioner tæt beslægtede. I praksis er det dog ikke det samme. De tekniske detaljer omring købekraftsjusteringer og bytteforholdskorrektioner er beskrevet i appendiks, men her følger en kort illustration af, hvordan man normalt tager højde for både forskelle i prisniveauer og prisudviklinger mellem to lande. Baggrundsrapport 7
8 dollars FIGUR 1.3: KØBEKRAFT- OG BYTTEFORHOLDSKORREKTIONER Danmark, produktivitet i dollars USA, produktivitet i dollars Danmark, produktivitet i købekraftskorrigerede dollars Danmark, bytteforholdskorrigeret produktivitet i købekraftskorrigerede dollars Note: Faste priser. Bytteforholdskorrektionen er baseret på metoden beskrevet i Ølgaard (2006). Kilde: OECD og egne beregninger. Den øverste grønne linje i figur 1.3 viser Danmarks produktivitet målt i dollars korrigeret for inflationsudviklingen. Den sorte linje viser det samme for USA. Det ser ud til, at Danmarks produktivitet har været højere gennem hele perioden, men her tages der ikke højde for, at en dollar kan købe flere varer og serviceydelser i USA end i Danmark, fordi prisniveauet herhjemme er højere. For at tage højde for forskellene i prisniveauer benyttes købekraftfaktorerne til at korrigere produktiviteten med. Prisniveauet i Danmark var i pct. højere end i USA, så i det år skal Danmarks produktivitet korrigeres tilsvarende ned. Fordi der allerede er taget højde for inflation, betyder det, at de 43 pct. prisforskel også gælder for alle andre år i figuren. Herved korrigeres produktiviteten ned, så den svarer til den grå linje i figuren. Den lysegrå linje tager dog ikke højde for, at det danske bytteforhold er blevet forbedret. En bytteforholdsforbedring er en del af den almene prisudvikling og forsvinder ud af tallene, når der omregnes fra løbende priser til faste priser. Undtagelsen er dog i basisåret for inflationsjusteringen og købekraftsjusteringen, hvor priserne er målt korrekt. En bytteforholdskorrektion betyder således ikke noget for basisåret, men som det er illustreret i figur 1.3 med den lysegrønne linje, har det nogen betydning både før og efter Bytteforholdskorrektionen ændrer imidlertid ikke ved, at produktiviteten i Danmark er vokset langsommere end i USA anvendes som basisår for købekraftjusteringen i figuren, da det er det år, OECD benytter. Men netop fordi metoden til opgørelse af købekraftfaktorerne ændrer sig over tid, er de relative produktivitetsniveauer følsomme over for valg af basisår (se appendiks for yderligere detaljer). Baggrundsrapport 8
9 Anvendes det nyeste data for købekraftfaktorerne, ser det danske produktivitetsniveau noget bedre ud. Det fremgår af tabel 1.1. Benyttes 2005 købekraftsfaktoren ligger Danmark klart bag de fire andre lande, men benyttes 2012-faktoren, ligger Danmark på højde med Sverige og over Tyskland. Der skal dog tages forbehold for, at 2012 købekraftsfaktoren er et foreløbigt skøn, som kan blive revideret, efterhånden som mere data til beregningen bliver tilgængeligt. Effekten af bytteforholdskorrektionen på vækstraterne er også vist. Korrektion eller ej, så viser tabellen, at væksten i Danmark i perioden har været lav i forhold til Sverige og USA. Den har også været lav i Holland, men det hollandske produktivitetsniveau var i udgangspunktet tydeligt højere end det danske. Når både det danske produktivitetsniveau og den danske produktivitetsvækst har ligget i den lave ende, er det et udtryk for, at Danmark har et produktivitetsproblem. Samtidigt tyder de nyeste tal på, at produktiviteten i Danmark også voksede langsomt i 2013 (se figur 1.4). TABEL 1.1: PRODUKTIVITET, KØBEKRAFT OG BYTTEFORHOLD Produktivitetsniveau 2012 (2005 købekraftfaktor, bytteforholdskorrigeret) 51,9 63,0 55,5 54,1 65,5 Produktivitetsniveau 2012 (2012 købekraftfaktor) 60,0 66,5 60,0 57,1 65,7 Produktivitetsvækst ,9 1,1 1,9 1,3 1,8 Produktivitetsvækst, bytteforholdskorrigeret ,1 1,1 1,7 1,2 1,8 Note: Antallet af arbejdstimer følger metoden beskrevet i Produktivitetskommissionen (2013), appendiks A. Fordi tallene i øverste række er fremført til 2012 med 2005 som basisår, er der foretaget en korrektion for bytteforholdsudviklingen siden 2005 for at gøre dem sammenlignelige med tallene i anden række. Kilde: OECD og egne beregninger. Det danske produktivitetsproblem er et fænomen, som skyldes en vedvarende lav produktivitetsvækst gennem mange år. Samtidig blev Danmark, som resten af den vestlige verden, i 2008 ramt af den værste finansielle og økonomiske krise siden depressionen i 1930 erne. Krisen havde voldsomme konsekvenser, og i en årrække var det svært at adskille, hvad der skyldtes krisen, og hvad der skyldtes den underliggende udvikling i produktiviteten. Den offentlige sektor er mindre følsom over for konjunkturudsving end den private sektor, så figur 1.4 illustrerer produktivitetsudviklingen siden 1995 for den private del af økonomien. Det fremgår, at produktiviteten er vokset støt, om end langsomt, i de fleste år frem til Undtagelsen er 1998 og 2001, der begge var år, der var præget af en svag konjunkturudvikling. I 2008 og 2009 faldt produktiviteten dramatisk som følge af den økonomiske krise. Baggrundsrapport 9
10 Indeks, 1995=100 Produktivitet er et mål for, hvor effektivt teknologi og organisering af arbejdsgange tillader os at anvende materialer og arbejdskraft i produktionen af varer og tjenesteydelser. Den slags bliver ikke påvirket af økonomiske konjunkturer. Når vi alligevel ser det dyk i grafen i figur 1.4 under den økonomiske krise i 2008 og 2009, så skyldes det blandt andet, at virksomhederne skulle have tid til at omstille sig til den nye situation. Krisen betød, at efterspørgslen efter varer og serviceydelser faldt. Virksomhederne havde derfor behov for mindre arbejdskraft, end den de havde til rådighed. Det førte til afskedigelser, men fordi den slags tager tid, betød det i første omgang, at ansatte i landets virksomheder havde mindre at lave. Det producerede derfor mindre per arbejdstime end tidligere, og havde derfor lavere produktivitet. I 2010 steg produktiviteten igen kraftigt. Det var et udtryk for, at virksomhederne tilpassede sig den nye situation, og at efterspørgslen igen steg. Virksomhedernes arbejdskraft kunne derfor anvendes mere effektivt, med højere produktivitet til følge. Den kraftige produktivitetsstigning i 2010 betyder dog ikke, at det danske produktivitetsproblem er et overstået kapitel. Tværtimod er produktiviteten i den private sektor stagneret de seneste år. FIGUR 1.4: PRODUKTIVITET I DEN PRIVATE SEKTOR Note: Data for 2013 er et estimat. Antallet af præsterede arbejdstimer i 2013 fremgår i skrivende stund ikke af nationalregnskabet. I stedet er de beregnet på baggrund af arbejdstidsregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik. Baggrundsrapport 10
11 Dette appendiks redegør for, hvordan Produktivitetskommissionen har taget højde for udviklingen i Danmarks internationale bytteforhold ved sammenligning af velstandsudviklingen i Danmark og udlandet. I den forbindelse forklares, hvorfor købekraftfaktorer ikke kan anvendes til at udregne ændringer i bytteforholdet. En stigning i bytteforholdet betyder, at prisen på de varer, Danmark eksporterer, stiger mere end prisen på de varer, vi importerer. En sådan udvikling betyder, at vi i Danmark med tiden kan købe flere udenlandske varer uden at producere mere vi bliver rigere. Tidsaspektet er væsentligt her: Bytteforholdskorrektioner korrigerer for prisændringer og er derfor kun meningsfulde, når man ser på en udvikling over tid. Det modsatte gør sig gældende for købekraftfaktorer, også kaldet PPP indeks. De kan anvendes til at sammenligne niveauet for BNP i to lande i et givent år, men er ikke egnede til at beregne vækstrater. Købekraftfaktorer er beregnet ud fra en omfattende international undersøgelse, hvor priserne på en lang række varer og serviceydelser bliver registreret i alle de medvirkende lande. De indsamlede priser for hvert land bliver herefter vejet sammen ved at bruge de vægte, hvormed varerne og serviceydelserne indgår i BNP i landet. 3 Så hvis produktion af møbler udgør 1 pct. af et lands BNP, så kommer møbelpriserne til at vægte med 1 pct. i købekraftfaktoren for det pågældende land. Det betyder, at købekraftpariteterne er et alternativ til BNP-deflatoren, som er det prisindeks, der normalt anvendes til at konvertere BNP i løbende priser til et mål for værdiskabelsen. Fordi de varer, der indgår i købekraftfaktoren, er de samme i alle lande, der deltager i undersøgelsen, og fordi indsamlingen foregår på ensartet vis, kan købekraftfaktorernes niveauer, i modsætning til BNP-deflatorernes, sammenlignes på tværs af lande. Har Danmark fx en højere købekraftfaktor end Tyskland, betyder det, at priserne er højere i Danmark, og at Danmarks BNP (målt i euro) skal korrigeres ned i forhold til det tyske. Til gengæld er der ingen meningsfuld fortolkning af en ændring i købekraftfaktoren over tid. Stiger Danmarks købekraftfaktor i forhold til den tyske, betyder det ikke nødvendigvis, at priserne er steget hurtigere i Danmark. Det skyldes to ting. For det første ændrer metodikken og de produkter, undersøgelsen indeholder, sig fra år til år, og det kan medføre store udsving i købekraftfaktoren, som ikke har nogen økonomisk fortolkning. For det andet bliver købekraftfaktorerne vejet sammen med forbrugsvægtene i BNP i det pågældende år målt i løbende priser. Det betyder, at forskydninger i relative priser og mængder påvirker vækstrater i købekraftsfaktoren, hvad der gør, at de ikke kan fortolkes som egentlige prisstigninger. Eller med Eurostats ord: PPPs are primarily used to convert expenditures in different countries into a common currency and a common price level in order to ensure comparability. A current price time series of, for instance, GDP per capita, deflated by the current PPP of each year, ensures comparability of relative volumes across countries for each single year. However, the growth rates will not reflect real growth, since the expenditures are expressed in common, current prices. 4 3 Inden for meget disaggregerede underkategorier af varer og tjenester benytter PPP-prisindekset dog de samme vægte på tværs af lande. 4 Baggrundsrapport 11
12 Tilsvarende formuleringer kan findes i Eurostat-OECD Methodological Manual on Purchasing Power Parities og Dew-Chowdry (2007). Ønsker man at analysere den mængdemæssige udvikling i BNP eller produktivitet, bør man derfor benytte BNP-deflatoren som mål for prisstigninger, og ikke købekraftfaktoren. Vil man korrigere for bytteforholdsforbedringer for at tage højde for ændringer i købekraften af landets eksportindtægter, kan det gøres efterfølgende som beskrevet i OECD (2006) og Ølgaard (2006). I næste afsnit redegøres nærmere for disse forhold. For at præcisere, hvordan Produktivitetskommissionen har korrigeret for bytteforholdsudviklingen, opstiller vi nogle ligninger med anvendelse af følgende notation: BNP deflatoren i nationalregnskabet BNP prisniveau opgjort i købekraftundersøgelserne BNP prisniveau opgjort i referencelands priser. Baseret på købekraftundersøgelserne X P : Eksportprisindeks i nationalregnskabet M P : Importprisindeks i nationalregnskabet Realt BNP opgjort i nationalregnskabet B: Bytteforholdsfaktor Realt BNP, købekraftjusteret Realt BNP, købekraftjusteret og bytteforholdskorrigeret Årlig vækstrate i BNP (identisk med vækst i købekraftjusteret BNP per konstruktion) Årlig vækstrate i købekraftjusteret BNP Udlandets tilsvarende variable har samme notation, men er indikeret med toptegnet u. Små bogstaver angiver logaritmer, og angiver ændringer over tid. For at forenkle fremstillingen betragtes økonomien kun i to tidsperioder, periode 0 og periode 1. Fodtegn angiver tidsperioden. Det reale, købekraftjusterede BNP i de to perioder er defineret som følger, idet vi benytter den såkaldte constant PPP approach, som er almindeligt anvendt til tidsrækkeanalyser af den reale produktivitetsudvikling, jf. Dey-Chowdhury (2007): Den reale BNP-vækst bliver herved Baggrundsrapport 12
13 For at korrigere for bytteforholdsforbedringer følger vi metodikken beskrevet i Ølgaard (2006), som også anvendes i OECD (2006). Bytteforholdsfaktoren defineres som: ( ) ( ) Hvis periode 0 vælges som basisår for både eksportprisindekset og importprisindekset (indeks=100), ser vi, at bytteforholdsfaktoren per konstruktion er 1 i periode 0. Men hvis eksportpriserne stiger mere end importpriserne mellem periode 0 og 1, vil bytteforholdsfaktoren for periode 1 overstige 1, og vice versa. Årets reale eksportkvote X/Y er bestemmende for, hvor kraftigt bytteforholdsændringer slår igennem på bytteforholdsfaktoren. Det reale, bytteforholdskorrigerede BNP i de to perioder bliver herved: Vækstraten i det reale, købekraftjusterede og bytteforholdskorrigerede BNP bliver således: I stedet for den ovenfor anvendte constant PPP approach beregner DØR (2013, afsnit I.5) følgende størrelser, svarende til den såkaldte current PPP approach, der benyttes internationalt, når man ønsker at sammenligne det reale, købekraftjusterede BNP på tværs af lande i et givet år: DØR (2013) går imidlertid et skridt videre og beregner vækstraten i disse størrelser: ( ) Vi ser, at vækstraten inkluderer vækstraten i realt BNP,, samt vækstraten i BNPdeflatoren,, og forskellen mellem referencelandets og indlandets vækstrater i købekraftfaktoren, ( ). For udlandet gælder tilsvarende at: ( ) Baggrundsrapport 13
14 Forskellen mellem indlandets og udlandets vækstrater bliver da: ( ) ( ) DØR (2013, afsnit I.5) argumenterer, at størrelsen kan belyse forskellen i udviklingen i værdiskabelsen i ind- og udland. Ud over væksten i realt BNP opfanger ovenstående udtryk imidlertid kun afvigelser mellem BNP-deflatorens og købekraftfaktorens mål for stigningen i priserne på de varer og tjenester, der indgår i BNP. Dette gælder både i indlandet og i sammenligningslandet og er i ligningen ovenfor repræsenteret ved udtrykket ( ) ( ). Denne differens tager ikke højde for bytteforholdsændringer. En stigning i priserne på indlandets eksportvarer vil således både øge og, da priserne på eksportvarer både indgår i BNP-deflatoren og i PPP-indekset. Det er dermed uklart, om størrelsen ( ) vil stige eller falde, når eksportpriserne stiger, selvom en eksportprisstigning alt andet lige medfører en bytteforholdsforbedring. Tilsvarende: Hvis der sker en prisstigning på de varer, som indlandet importerer fra udlandet og dermed en indenlandsk bytteforholdsforværring vil det heller ikke nødvendigvis få størrelsen ( ) til at stige (og dermed trække indlandets relative værdiskabelse ned), fordi både og vil stige. For at illustrere det problematiske ved at benytte størrelsen som mål for udviklingen i den relative bytteforholdskorrigerede værdiskabelse ser vi nu nærmere på udtrykket ( ). er ændringen i indlandets BNP-deflator. er ændringen i landets BNP-prisniveau, opgjort i købekraftundersøgelsen. Lad angive vare i s vægt i BNP. Da har vi 5 ( ) ( ) ( ) ( ) Udtrykket for antager, at periode 0 benyttes som basisår ved beregningen af BNPdeflatoren. Ved opgørelsen af BNP-deflatoren er metoden og varevalget som udgangspunkt stabile, og varevægtene ændres ikke mellem periode 0 og periode 1. 6 Udtrykket for afspejler, at varevægtene ændres fra år til år ved opgørelsen af PPP-indekset. Indsamlingsmetoden og valget af goder, der er inkluderet i købekraftundersøgelsen, varierer ligeledes fra år til år. Samtidigt stemmer valget af goder i købekraftundersøgelsen ikke helt overens med BNP-deflatoren. Lad µ angive den målefejl i tidsserien for PPP, som disse forskelle giver anledning til. Vi kan derefter skrive: Vi får således ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Det udtryk påvirkes af to ting: Udviklingen i relative mængder og målefejlen beskrevet ovenfor. 5 6 Her bruges sum-tegn som aggregator, men der kan også være tale om mere komplicerede indeks. Selvom BNP-deflatoren opgøres som et kædeindeks, så betyder det i vort eksempel med kun to perioder, at priserne på de enkelte goder vejes sammen med de samme vægte i periode 0 og 1, når vækstraten i BNP-deflatoren mellem de to perioder skal beregnes. Baggrundsrapport 14
15 Medtages væksten i relative mængder som ovenfor, betyder det, at hvis salget af dyre varer i indlandet stiger langsommere end salget af billige varer og dermed får mindre vægt i forbrugernes budget, så vil det få udtrykket til at stige. Det forekommer uhensigtsmæssigt at medtage denne effekt, da den næppe kan siges at indebære, at Danmark som land er blevet rigere, men blot at den indenlandske produktion er skiftet i retning af relativt større produktion af varer af relativt lav kvalitet. Det samme gør sig gældende for udlandet. Ved at bruge købekraftpariteterne til at beregne vækstrater i værdiskabelsen introduceres derved usikkerhedsmomenter, som ikke afspejler udviklingen i hverken produktivitet eller velstand. Figur 1.5 viser, hvilken forskel det gør, om man opgør udviklingen i værdiskabelsen per arbejdstime efter DØRs metode eller efter den standardmetode til bytteforholdskorrektion, som Produktivitetskommissionen har anvendt. Figuren illustrerer udviklingen i Danmarks værdiskabelse per arbejdstime målt i forhold til Sveriges. Den grønne kurve viser udviklingen, når man opgør det reale, købekraftjusterede og bytteforholdskorrigerede BNP i overensstemmelse med udtrykket for ovenfor. Den sorte kurve viser udviklingen, når værdiskabelsen måles ved DØRs udtryk for ovenfor. FIGUR 1.5: DANMARKS PRODUKTIVITET I FORHOLD TIL SVERIGES MED FORSKELLIGE BYTTEFORHOLDSKORREKTIONER 1,06 1,04 1,02 1,00 0,98 0,96 0,94 0,92 0,90 0,88 0,86 Standard bytteforholdskorrektion DØRS Kilde: OECD og egne beregninger er basisår i den korrekte serie. Som nævnt opfanger DØRs mål for værdiskabelsen ikke bytteforholdsændringer og påvirkes i øvrigt af de måleproblemer og vægtforskydninger i købekraftfaktorerne, som er beskrevet i foregående afsnit. Når den grå linje i figur 1.5 vokser hurtigt i perioden , kan man altså ikke deraf konkludere, at Danmarks relative, bytteforholdskorrigerede produktivitet er steget hurtigt. Men det betyder, at købekraftundersøgelsen i 2010, med den metodik og de vægte, der blev anvendt i det år, viste et lavere prisniveau end den tilsvarende undersøgelse i 2007 og dermed også et højere produktivitetsniveau. Det har altså betydning for de relative produktivitetsniveauer på tværs af lande, hvilket basisår der anvendes i købekraftjusteringen. Baggrundsrapport 15
16 dollars Normalt anvendes 2005 som basisår. Det gælder fx i OECDs statistikker, i Total Economy Databasen, og i Penn World Tables. Af den grund var det også det år, som Produktivitetskommissionen anvendte i Analyserapport 1 om Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Den bytteforholdskorrigerede produktivitetsudvikling med 2005 som basisår er vist i figur 1.6. Benytter man i stedet 2012 som basisår, har Danmark et højere produktivitetsniveau i alle årene. Det er vist i figur 1.7. Men de årlige vækstrater i produktiviteten er de samme i de to figurer. Så skift af basisår ændrer ikke ved, at Danmarks produktivitetsvækst siden 1995 har været lavere end i de andre betragtede andre lande. FIGUR 1.6: BYTTEFORHOLDSKORRIGERET PRODUKTIVITET (2005 KØBEKRAFT) Danmark USA Gns. Holland, Sverige og Tyskland Kilde: OECD og egne beregninger Baggrundsrapport 16
17 dollars FIGUR 1.7: BYTTEFORHOLDSKORRIGERET PRODUKTIVITET (2012 KØBEKRAFT) Danmark USA Gns. Holland, Sverige og Tyskland Kilde: OECD og egne beregninger Baggrundsrapport 17
18 Dey-Chowdhury, Sumit (2007). International comparisons of productivity: the constant and the current PPP approach. Economic & Labour Market Review, vol. 1, No 8, August 2007 (pp ). De Økonomiske Råd (2013). Dansk Økonomi, Efterår De Økonomiske Råd. København. OECD (2006). OECD Economics Surveys, Denmark. Volume 2006/7 - May Paris. Ølgaard, Christian (2006). Relevansen af BNP-vækstrater. Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2006, s Produktivitetskommissionen (2013). Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Baggrundsrapport 18
Dansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereRelevansen af BNP-vækstrater
Kvartalsoversigt - 4. kvartal 26 7 Relevansen af BNP-vækstrater Christian Ølgaard, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Når et lands økonomiske præstation skal vurderes, er der ofte fokus på udviklingen i BNP
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereDansk velstand er i den internationale top
Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings
Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereAnalyse. Danmarks produktivitet, værdiskabelse og nationalindkomst per arbejdstime. 22. november 2017
Analyse 22. november 217 Danmarks produktivitet, værdiskabelse og nationalindkomst per arbejdstime Af Kristian Binderup Jørgensen, Peter Birch Sørensen, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Bjørn Tølbøll Danmarks
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereDanmarks produktivitet, værdiskabelse og. nationalindkomst pr. arbejdstime
Danmarks produktivitet, værdiskabelse og nationalindkomst pr. arbejdstime Kristian Binderup Jørgensen, Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Indhold Motivation Metode Datakilder Resultater
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mere>> Hovedkonklusioner I
Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereKAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN
KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN III.1 Indledning BNP i fortsat lavere end før krisen blev som de fleste andre vestlige lande ramt af et markant økonomisk tilbageslag i 2008-09. De foregående år var
Læs mereProduktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.
Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks
Læs mereKrisen sænker den danske velstand
Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereN O T A T. International sammenligning af arbejdstid
N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid
Læs mereRevision af nationalregnskabet, november 2016
Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. MARTS 2017 NR. 4 Højere væksttal bekræftede opsvinget Danmarks Statistiks reviderede tal for BNP giver et mere fuldkomment billede af, at dansk økonomi har været inde
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereProduktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet
d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2014
Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereSkøn over løn- og prisudviklingen
7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereUNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION. Inflation
UNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION Inflation Når du køber en cola i supermarkedet, har du en nogenlunde idé om, hvad den bør koste. Hvis den er væsentligt dyrere, er du med det samme klar over, at det er et
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereProduktivitet & den offentlige sektor
Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereDokumentation for internationale prissammenligninger
1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power
Læs mereFyns udvikling. - hvor skal vi hen?
Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet
Læs merei:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000
i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mere