Drift og vedligeholdelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drift og vedligeholdelse"

Transkript

1 Drift og vedligeholdelse 609

2 15.0 Drift og vedligeholdelse Dette kapitel er uddrag af Afløbsanlæg i jord Kloakmesterarbejde, Rørcentret Teknologisk Institut Lovgivningens krav Ifølge DS 432 skal der udarbejdes vejledning i drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer. Ligeledes står der i byggeloven, at det er forbundet med bødestraf at undlade at foretage nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Bestemmelserne gælder både for håndværksmesteren, ejeren og brugeren. Kloakmesteren skal udarbejde nødvendige vejledninger på dansk i brug, drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer. Vejledningerne skal sikre, at: Der opnås en tilfredsstillende bortledning af afløbsvandet Ressourceforbruget bliver passende lille Risikoen for skader og ulemper bliver passende lille Omgivelserne ikke påføres risiko for sikkerhed og sundhed. Vejledningerne skal foreligge ved ibrugtagning af den færdige afløbsinstallation. Vejledningerne kan eventuelt samles i én vejledning og bør kun omfatte forhold, der er relevante i den pågældende installation. Brugervejledning Et godt afløbsanlæg er et anlæg, brugeren kan glemme. Dette er selvfølgelig kun rigtigt, så længe anlægget ikke misbruges. Det kan ikke forventes, at brugeren ved, hvad der må tilføres en afløbsinstallation. Skal han selv finde ud af det, kan de driftserfaringer, der samles, blive meget dyre, ikke alene for brugeren selv, men også for andre, og herunder især det offentlige. Kloakmesteren bør derfor, eventuelt ved en skriftlig brugervejledning, oplyse brugeren om, at man ikke må tilføre hovedafløbssystemet afløbsvand, der kan skade eller forringe funktionen af hovedafløbssystemet, renseanlæg og recipient mv. I vejledningen kan brugeren gøres opmærksom på, at tilledning af spildevand med stoffer, der ikke forekommer i almindeligt husspildevand f.eks. maling, terpentin, medicin mm., kan medføre beskadigelse af anlægget. I de fleste tilfælde vil kommunen kunne give oplysning om, hvilke stoffer der ikke må udledes i kloakken, samt hvor man kan aflevere disse farlige stoffer. Brugervejledningen kan f.eks. omfatte: Oplysninger om, hvor store vandstrømme der må tilføres afløbsinstallationen, f.eks. ved tømning af bassiner og beholdere Oplysninger om, hvilke stoffer der må eller ikke må tilføres afløbsinstallationen Temperaturgrænser for det tilførte afløbsvand Vejledning i betjening af højvandslukkere etc. Forholdsregler ved alarm fra pumpeanlæg, udskillere mv. 610 Drift og vedligeholdelse

3 Vejledningen i betjening af installationsdele af betydning for personsikkerhed og undgåelse af svært oprettelige skader på bygninger mv. bør være anbragt i umiddelbar nærhed af de relevante installationsdele. Virksomheder, der skal have tilladelse til udledning af spildevand efter Miljøbeskyttelseslovens 5, får med tilladelsen stillet vilkårene for udledningen, og herunder anføres blandt andet: Maximalt tilladelige spildevandsmængde Maximale koncentrationer af forskellige stoffer Kontrolforanstaltninger Kontrolintervaller. Driftsvejledning Der skal udarbejdes de nødvendige vejledninger i drift af afløbsinstallationen. En driftsvejledning bør indeholde en beskrivelse af afløbsinstallationens funktion og ajourførte tegninger. En af de vigtigste ting i forbindelse med en korrekt færdiggørelse er levering af et sæt rettede afløbstegninger. Tegningerne skal være rettet i overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget under arbejdets udførelse, og med påskrevne mål for ledninger og brønde. Det er ikke nogen god idé at skjule dæksler, men hvis det gøres, er det hensigtsmæssigt at angive de skjulte dæksler f.eks. ved et mærke på huset, så brøndene senere kan genfindes. På den rettede afløbstegning bør materialer for ledninger og brønde angives. Det kan f.eks. have stor betydning for erhvervsejendomme, hvor anvendelsen ændres f.eks. ved skift af ejer/lejer. På afløbstegningen bør også markeres særlige renseadgange samt de installationsgenstande, der kræver tilsyn. Samtidig bør man udarbejde en liste over disse installationsgenstande med tilhørende driftsinstruktioner og tilsynsintervaller. Driftsvejledningen bør endvidere indeholde de driftsmæssige forudsætninger for korrekt funktion, f.eks.: Tømningsintervaller for udskillere og samletanke Udskiftning af neutraliserende stoffer i neutralisatorer Justering af styrings- og reguleringsanlæg Kontrol af alarmfunktioner Kontrol af spildevandets indhold af skadelige stoffer. Vedligeholdelsesvejledning Der skal udarbejdes de nødvendige vedligeholdelsesvejledninger for afløbsinstallationen. Vedligeholdelsesvejledningen bør indeholde f.eks.: Vedligeholdelsesrutiner (f.eks. for nedløbsbrønde, højvandslukker, alarmer og pumper) Rensningsvejledning (renseadgange og -metoder) Reparations- og udskiftningsvejledning Komponentspecifikationer. Den almindelige vedligeholdelse skal sikre mod, at der opstår skader. Vedligeholdelsesrutinen kan bestå af følgende operationer for forskellige anlægsdele: Drift og vedligeholdelse 611

4 Nedgangsbrønde Nedgangsbrøndes banketter bør jævnligt oprenses for grus, sand, småpinde og lignende, der falder ned gennem nøglehuller. Oprensning af bundrenden bør ske jævnligt, men særlig tit i brønde med store retningsændringer, mange sidetilløb og lignende. Dæksler og karme skal jævnligt rengøres og bør med mellemrum stryges med asfalt eller lignende, så de ikke ruster sammen. Nedløbsbrønde og sandfang Brugeren bør orienteres om brøndenes funktion og herunder gøres opmærksom på, at slam/sandfanget jævnligt skal oprenses for blade, sand m.v. Brugeren bør også orienteres om eventuelle tilslutninger af dræn, tagnedløb, afløb fra lyskasser mv. og gøres opmærksom på, at de skal friholdes for snavs, så tilstrømning kan ske frit. Dæksler, riste og karme bør med mellemrum stryges med asfalt eller lignende, så de ikke ruster sammen. Gulvafløb og vandlåse Gulvafløb, hvortil der under overristen er tilsluttet afløb fra kar og håndvaske, er udsat for forstoppelser af hår m.v., og der bør foretages jævnlig oprensning. Afløbstragt og rist bør ligeledes rengøres jævnligt, da urenhederne, der afsættes disse steder, kan give anledning til lugt. Vandlåse, der kun tilføres meget små vandmængder kombineret med relativ stor forurening, er udsat for forstoppelser. Der bør med mellemrum foretages en oprensning af vandlåsen efterfulgt af en kraftig gennemskylning. Brugeren skal være opmærksom på, at vandlåse altid er intakte og skal orienteres om, at en vandlås, der sjældent benyttes, kan brydes ved udtørring, og derfor bør den med passende mellemrum fyldes med vand eller med tungt fordampelig væske (glycerin eller lignende). Højvandslukker Afspærrelige gulvafløb bør altid være lukket, når der ikke afledes vand. Højvandslukker skal tilses jævnligt. Det er vigtigt, at lukkeanordningen på højvandslukker jævnligt kontrolleres, og gummiringen, som udgør tætningsmekanismen, skal være hel og tætsluttende. Risten på gulvafløb med indbygget højvandslukke skal jævnligt renses. Det er vigtigt, at gulvet omkring gulvafløbet holdes rent, og at bolden, som giver tætheden, efterses og udskiftes med jævne mellemrum. I bilag er givet et eksempel på en drifts- og vedligeholdesvejledning for et højvandslukke. Dræn For at kontrollere om drænet virker, er det vigtigt, at der regelmæssigt føres tilsyn med brøndene på drænsystemet for at se, om der er vandtilstrømning. Sandfang skal oprenses med faste intervaller, 2-4 gange det første år og herefter 1-2 gange/år. 612 Drift og vedligeholdelse

5 Det regelmæssige tilsyn skal også omfatte eventuelle pumpebrønde, se senere i dette kapitel om pumpebrønde. Ved tegn på drænsvigt (manglende tilstrømning af vand i brøndene) kan der foretages f.eks. TV-inspektion eller gennemspuling af drænet. Ledningsnettet En meget vigtig brugervejledning er, som tidligere anført, almindelig orientering om, hvad der kan tillades ført til afløbssystemet. Det må frarådes at skylle hygiejnebind, papirbleer, vatpinde, klude o.l. ud i vandklosettet, da de ofte er årsag til forstoppelser. En rigtigt anbragt affaldsspand med tydelig angivelse af, hvad der skal puttes i den og ikke i wc et, kan være en hensigtsmæssig foranstaltning. Hvis der i forbindelse med reparation af en ledning indsættes rør af andet materiale end det oprindelige, skal det angives på tegningen. Dette er vigtigt, da rørenes holdbarhed specielt ved højtryksspuling afhænger af det materiale, de er fremstillet af. Som grundlag for udarbejdelsen af vedligeholdelsesvejledning kan bruges den i bilag viste vejledning vedrørende vedligeholdelse af et almindeligt afløbssystem. Udskillere Tilladelse til udledning af spildevand fra en virksomhed kan være betinget af, at der installeres en udskiller, som spildevandet fra en eller flere installationer skal passere, inden det ledes ud i hovedkloakken. I sådanne tilfælde bør der udarbejdes en vejledning, der angiver, hvorledes udskilleren skal passes. Selv en god udskiller virker ikke, hvis den ikke passes. Sammen med vejledningen bør der altid udleveres brochuremateriale samt eventuelle pasningsvejledninger udarbejdet af fabrikanten. Det skal bemærkes, at det følgende kun gælder almindelige mindre udskillere. Såfremt myndighederne har forlangt særlige kontrolbygværker eventuelt med automatiske målinger, må drifts- og vedligeholdelsesvejledninger udarbejdes af de specialfirmaer, der leverer og monterer det pågældende udstyr Fedtudskillere Mængden af udskilt fedt må jævnligt kontrolleres for, at tømning kan foretages, når udskilleren er fuld. En vedligeholdelsesvejledning må indeholde oplysning om, hvordan denne kontrol foretages. Oprensningen omfatter fjernelse af det udskilte fedt, der svømmer ovenpå, rengøring af vægge, samt oprensning af bundfældet materiale. De oprensede materialer må ikke hældes ud i kloakken, men skal fjernes efter myndighedernes anvisning. Der kan ikke angives generelle tømningsintervaller for disse udskillere, da det afhænger af belastningen. Som eksempler kan nævnes, at for stærkt fedtforbrugende virksomheder som cafeterier kan intervallet mellem 2 tømninger være ca. 1 uge. Generelt anbefales det, at fedtudskillere bør tømmes, rengøres og fyldes igen mindst én gang om måneden, med mindre Drift og vedligeholdelse 613

6 der ved dimensionering af udskilleren er beregnet en større tømningsfrekvens. Tømningsfrekvensen for en fedtudskiller fastsættes ikke alene ud fra vurderinger af, hvornår opsamlingskapaciteten er opbrugt, som f.eks. ved olieudskillere. Lugt og gasser fra forrådnelse samt risiko for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier er også afgørende for tømningsfrekvensen. En driftsvejledning for en fedtudskiller bør indeholde følgende oplysninger: Hvor udskilleren er placeret Hvordan udskilleren virker Hvilke installationer, der er tilsluttet Hvilket pejlemærke, der angiver, at udskilleren er fuld. Vedligeholdelsesvejledningen bør angive: At udskilleren skal fyldes med vand inden ibrugtagning og efter hver tømning At tømning også skal omfatte fjernelse af bundfældigt materiale samt rengøring af vægge At de oprensede materialer skal anbringes efter myndighedernes anvisning. Benzin- og olieudskillere Mængden af udskilt benzin eller olie må jævnligt kontrolleres, for at tømning kan foretages, når udskilleren er fuld. Kontrollen kan bestå i en pejling af olielagets tykkelse samt en pejling af mængden af slam i bunden af udskiller og sandfang. Hertil anvendes en pejlestok med søgepasta for vand. Søgepastaen har den egenskab, at dens farve ændres på den del af pejlestokken, der er våd af vand. Den del, der er våd af olie, bliver ikke farvet. Resultaterne fra pejlingen skrives ind i en driftsjournal, se bilag Journalen bør indeholde følgende observationer: Dato for pejling Olielagets tykkelse Slamlagets tykkelse Dato for tilsyn af flydelukke Dato for alarmkontrol Dato for tømning. Tømning og oprensning omfatter fjernelse af det udskilte olie/benzin samt oprensning af bundfældet materiale fra bunden af olieudskilleren og fra sandfanget. Der kan heller ikke for disse udskillere gives generelle tømningsintervaller, da belastningen varierer meget. Ved uheld kan udskilleren blive fyldt meget hurtigt. Små udskillere (med opsamlingsvoluminer på liter) bør tilses dagligt og eventuelt tømmes hver uge. Som en tommelfingerregel kan det angives, at en benzin-/olieudskiller bør tømmes, når olieopsamlingsvoluminer er 80 % fuldt og sandfanget 50 % fuldt - dog mindst 1 g/år. Tømning sker i almindelighed på brugerens foranledning. Nogle kommuner har lavet en fælles tømningsordning, som man kan tilslutte sig. De oprensede materialer må ikke hældes ud i kloakken, men skal fjernes efter myndighedernes anvisning. En driftsvejledning for en benzin- og olieudskiller bør indeholde følgende oplysninger: Hvor udskilleren er placeret Hvordan den virker Hvilke installationer, der er tilsluttet den Om der er automatisk lukke Hvorledes alarmen virker, og hvordan den kontrolleres 614 Drift og vedligeholdelse

7 Brand- og eksplosionsfaren Hvor store mængder olie/benzin, den kan indeholde Undgå brug af koldaffedtningsmidler og lignende. En vedligeholdelsesvejledning bør angive: At udskilleren skal fyldes med vand inden ibrugtagning og efter hver tømning At tømningen også skal omfatte fjernelse af bundfældet slam i udskilleren og sandfang At flydelukket skal kontrolleres efter hver tømning og løftes op efter påfyldning af vand At de oprensede stoffer skal anbringes efter myndighedernes anvisning. I bilag er der givet et eksempel på en drifts- og vedligeholdelsesvejledning for en olieudskiller. Bundfældningstanke (septiktanke) Til en bundfældningstank ledes alt spilde vand fra køkken, bad og wc. Det er vigtigt at gøre brugeren af bundfældningstanke opmærksom på, at der ikke må tilledes kemikalier, f.eks. benzin, olie, terpentin, stærke kalkfjerningsmidler, klor mm., der kan standse rådneprocessen. Kaffegrums, cigaretskod, bleer og andre ting, der vanskeligt går i forrådnelse, bør ikke ledes til bundfældningstanken. Koldt vand i store mængder, såsom regnvand og drænvand, må ikke ledes til bundfældningstanken. Det er en ret almindelig opfattelse, at septiktanke ikke skal passes, og at de aldrig skal tømmes, hvis de virker, som de skal. Dette er ikke rigtigt, da det udskilte slam ikke forsvinder. Selv efter den størst mulige biologiske nedbrydning, skal der regnes med en mængde på ca. 0,2 liter pr. fastboende person pr. døgn eller ca liter pr. år/person. I bundfældningstanken sker der ikke alene en bundfældning af de tungere dele. Spildevandet indeholder også lettere dele - flydeslam - som stiger op til overfladen, hvor det danner en kage. Udrådningen foregår både i det bundfældede slam og i flydeslammet. I henhold til DS 440 Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning skal tanken tømmes mindst 1 gang årligt ved helårsbeboelse. Ved tømning af tanken skal både flydeslammet og bundslammet fjernes, og som regel tømmes tanken helt. Efter tømning skal tanken fyldes med vand. I bilag er givet et eksempel på en drifts- og vedligeholdelsesvejledning for en bundfældningstank. Samletanke I en samletank samles alt spildevand fra en ejendom. Tanken har intet afløb og skal derfor tømmes med jævne mellemrum. Denne tømning foretages med en slamsuger, og indholdet køres til renseanlægget. Pumpebrønde Pumpeanlægget bør jævnligt gennemprøves (start, stop og alarm), og de elektriske installationer tilses. Niveaumålere (flydere) skal rengøres, og brønden eventuelt spules. Det er en god idé at sørge for en vedligeholdelsesordning for pumpen, eventuelt ved pumpeleverandørens mellemkomst. Drift og vedligeholdelse 615

8 Faskiner En faskine kræver ikke vedligeholdelse, men for at sikre en lang levetid af faskinen er det vigtigt, at: Renholde de tagrender, der er tilsluttet faskinen Renholde de befæstede arealer, der er tilsluttet faskinen Tømme sandfang mindst 1 gang årligt. Afhjælpning af konstaterede driftsforstyrrelser Årsager Driftsforstyrrelser kan forekomme i en hvilken som helst afløbsinstallation, uden at der er grund til at foretage sig andet end en afhjælpning. Er årsagen forstoppelse, der sker gentagne gange på samme sted i installationen, kan der dog være grund til at efterspore årsagen og foretage en egentlig reparation. Årsagerne til gentagne forstoppelser er normalt fejl i anlægget, og de viser sig almindeligvis hurtigt efter ibrugtagningen. Fejlen kan f.eks. være for små fald, lunker på ledningerne, dårlige samlinger, knækkede rør. Det kan også være aflejr inger af byggeaffald, maleaffald etc. tilført anlægget under bygningsarbejdets udførelse - enten gennem en installationsgenstand eller åbentstående muffer. Det er derfor af stor betydning, at grenrør og afslutninger for installationsgenstande holdes lukket under arbejdets udførelse. Endvidere skal afløbsanlægget, når dette er fuldført, og inden det er taget i brug, gennemskylles grundigt og oprenses, således at eventuelle fejl opdages, inden det tages i brug. Eventuelle fejl vil ofte medføre store ulemper og være vanskelige at rette, når først anlægget er taget i brug. En anden årsag til gentagne forstoppelser er utvivlsomt fedt, der tilføres ledningerne gennem køkkenvaskene. Der er ikke tale om nogen fejl i installationerne eller urigtig brug af vaskene. Fedtet skylles i varm tilstand ud gennem vandlåsen, og ved afkøling sætter det sig i rørene, fortrinsvis i de indvendige ledninger, men undertiden også i de liggende ledninger i jord. Sådanne forstoppelser vil som regel først vise sig flere år efter anlæggets udførelse, hvilket antyder, at anlægget oprindeligt har været tilfredsstillende. Afløb fra moderne opvaskemaskiner, der automatisk afkalkes, kan sammen med andre afløb danne ret faste kalkaflejringer, der kan være vanskelige at fjerne - især fra betonrør. Fedtaflejringerne kan fjernes ved rensning af ledningen med særlige redskaber. Hvis en tilfredsstillende rensning ikke kan udføres, må ledningen udskiftes. Renseadgange I en forskriftsmæssigt udført afløbsinstallation er der indbygget et antal rensemuligheder, hvorfra rensning kan foretages. Ved sanitetsgenstande skal der kunne foretages en adskillelse af bundventiler og vandlåse, demontering af riste m.v., hvorved der bliver adgang til ledningssystemet. Ved ældre installationer er der ligeledes adgang til rensning gennem rensepropper på vandlåse. I bygningerne er der i selve ledningssystemet indbygget rensestykker med aftageligt dæksel. Rensestykker findes normalt ved overgang til ledning i jord, og rensestykkerne ved fodbøjningerne er ofte den eneste rensemulighed for ledningerne under gulvet. Da renseadgange i 616 Drift og vedligeholdelse

9 bygning ofte dækkes af fliser, paneler eller andet, er det vigtigt, at alle adgange er vist på de rettede tegninger. På ledninger i jord er der renseadgang fra nedgangsbrønde, spulebrønde eller rensegrenrør. Renseværktøj I det følgende omtales de mest almindelige værktøjer med hovedvægt på den principielle udformning. Oplysning om detaljer og varianter må søges i firma kataloger. Det må i hvert tilfælde vurderes, om ledningsmaterialer kan tåle renseværktøjet. Værktøj til rensning af installationsgenstande, vandlåse og indvendige afløbsledninger Gummirenser For at skaffe luft i forstoppede installationer anvendes ofte den såkaldte gummi renser (svupper), figur Gummirenseren anbringes tætsluttende over sanitetsgenstandens udløb, og der foretages en serie pumpebevægelser, der ofte kan løsne forstoppelsen. Figur Split. Split Det mest almindelige renseværktøj er den såkaldte split, som kan være en slank og bøjelig stang af fjederstål eller en rullesplit, figur I den ene ende af splitten findes en spids - et ålehoved og i den anden ende et håndtag. Til brug ved rensning af korte sideledninger, eventuelt med bøjninger, anvendes normalt en tynd (fra 1,20 til 3,30 mm) rullesplit, men ved længere ledningstrækninger må anvendes væsentligt kraftigere splitter (op til 6,30 mm), som kan være vanskelige at få gennem bøjninger. Splitten var tidligere ret udbredt på grund af sin lave pris, men den var ikke altid det bedst egnede værktøj. Mange af splittens opgaver er overtaget af højtryksspulere og kloakrensemaskiner, og den bruges nu primært ved rensning inde i huse. Figur Gummirenser (svupper). Håndrenser (spiralsplit) En variant af splitten er den tynde spiralsnoede split, der anvendes ved rensning af vandlåse, afløb fra badekar og mindre ledninger op til ca. 100 mm. Håndrenseren består af et spiralsnoet stålkabel, som ligger oprullet i et plasthus, figur Drift og vedligeholdelse 617

10 Ved drejning af håndtaget føres kablet frem i afløbssystemet. For enden kan påsættes forskellige borende eller skrabende værktøjer, se figur Mange af disse skarpe værktøjer kan ved uforsigtig brug skade plastrør. Håndrenseren kan udstyres med el-motor. Figur Håndrenser. Split Arbejdet med split kan foretages både med og mod faldet, og valget imellem disse muligheder vil sædvanligvis afhænge af forstoppelsens beliggenhed i forhold til rensemuligheden. Ved en forstoppelse, der har forårsaget en stor opstemning oven for forstoppelsen, vil der selvfølgelig være vanskeligheder ved at rense med faldet, og det vil normalt blive foretrukket at rense mod faldet fra den nærmeste renseadgang (nedgangsbrønd) neden for forstoppelsen. Fra en nedgangsbrønd, hvor opstuvningen ikke er alt for stor, kan der dog arbejdes af en mand iført vandtæt overtrækstøj, eller der kan anvendes et rør med en bøjning forneden til at lede splitten ind i ledningen. Ved hjælp af en bøjning kan en ikke for stiv split også føres gennem en vandlås, men det er ikke nogen særlig god rensemulighed. Der bruges også ålehoveder med modhager, som ligger ind mod ålehovedet, når det presses frem, og meget let drejes ud i en vinkel, når det trækkes tilbage, så de kan gribe fat i nogle af de klude, ståltråde, pinde eller lignende, der har medvirket til forstoppelsen. Splitten kan også bruges til indføring af træktråd til andet værktøj eller tv-udstyr. Figur Eksempel på et af de værktøjer, der kan monteres på enden af håndrenser. Værktøj til rensning af afløbsinstallationer og stikledninger i jord Til korte ledninger kan de tidligere nævnte værktøjer anvendes. Rørål En del af splittens opgaver er overtaget af rørålen. Rørålen er en lang, fjedrende, glasfiberarmeret plaststav, som er rullet op på en speciel tromle med kuglelejeophæng i midten. I enden er rørålen forsynet med en stålspids og et fastgøringsøje. Rørålen bruges til fremføring af kabler og wirer til f.eks. TV-inspektion, spulehove 618 Drift og vedligeholdelse

11 der eller til rensning af lettere forstoppelser. Gennem sin stivhed og oprulningen på den specielle tromle kan rørålen uden brug af motor trykkes igennem lange ledninger. Det tager f.eks. 3-5 minutter at føre rørålen gennem en 80 m lang ledning, hvis der ingen forhindringer findes undervejs. Rørålen anvendes undertiden sammen med spuling med en vandslange. På vandslangen, som er forbundet med en af ejendommens normale vandhaner, monteres et spulehoved. Dette har kun begrænset virkning, men kraftigere spuling (med højtryksaggregater) kan være risikabel på grund af det kraftige overtryk, de kan skabe i ejendommens indvendige installationer. Se videre under højtryksspuling. Kloakrensemaskiner Disse maskiner arbejder efter samme princip som håndrenseren som nævnt tidligere. Udstyret er dog meget kraftigere udført og kan monteres på et let køretøj eller stativ. Det bøjelige kabel føres frem og tilbage og roteres af en el-motor. Ekstra kabellængder kan påsættes til en samlet længde af ca. 100 m. Største hastighed er 2-3 m pr. minut. Der findes et stort udvalg af spidser, bor, rodskærere, save og skrabere m.v. normalt op til diameter 200 mm, men maskiner til større dimensioner forekommer. Maskinen er enmandsbetjent og arbejder ubesværet gennem et stort antal retningsændringer. Der bør udvises forsigtighed ved arbejde i plastledninger. Højtryksspuling Denne metode har fundet stor udbredelse i de seneste år, da den er særdeles effektiv og hurtig. Den kræver specialudstyr, som skal betjenes af særligt uddannet personale. Udstyret opbygges normalt på en speciel bil, idet funktionen ofte suppleres med slamsugning. Spuling foregår med vand, som ved hjælp af en pumpe med variabelt omdrejningstal bringes op på et tryk på bar. Vandet sendes ud i en spuleslange, som i spidsen er forsynet med et højtryksspulehoved, se figur Spulehovedet, som fås i forskellige størrelser, er forsynet med et antal dyser, som sender vandstråler skråt bagud. De bagudrettede stråler driver spulehovedet og slangen fremad efter reaktions princippet (som i en raket eller jetmotor). De bagudrettede vandstråler fra et spulehoved løsner aflejringer eller udfældninger på rørvæggen og i bunden af ledningen. De løsnede materialer føres med vandstrømmen længere ned i ledningssystemet, hvor de normalt suges op med en slamsuger. Nogle spulehoveder er også forsynet med en eller flere fremadrettede stråler. Spulehoveder med fremadrettede stråler anvendes, når man vil nedbryde forstoppelser. Når en forstoppelse er gennembrudt, trækkes hovedet tilbage, stadig med vandtryk, hvorved urenhederne spules med tilbage. Så vidt muligt indføres spulehovedet derfor mod ledningens fald. Drift og vedligeholdelse 619

12 trykbølger kan forplante sig tilbage i husinstallationen, så vandlåse blæses ud, og spulehovedet sprøjter ud i rummene. Figur Højtrykspulehoved (granat). Et indtryk af vandets drivende kraft kan gives i den oplysning, at to mand kun besværligt kan trække en 25 mm spuleslange tilbage, hvorfor den normalt trækkes af vognens slangetromlemotor. Foruden de normale spulehoveder findes rodskærehoveder med påbygget skæreanordning. Arbejdet med højtryksspuling er ikke uden faremomenter. De kraftige vandstråler kan påføre personalet ubehagelige skader, hvorfor beskyttelsesdragt og briller er påkrævet. Der bør altid lukkes for vandet, inden spulehovedet trækkes ud af ledningen. Rodskæring Mindre rødder kan fjernes med et traditionelt spulehoved, hvor det er strålernes høje tryk, som afskærer rødder på hele rørets overflade. Metoden benyttes især i de ledninger, hvor der både skal fjernes mindre rødder samt andre typer aflejringer. Til gengæld bør denne metode ikke vælges, hvis der udelukkende skal fjernes rødder i den ledning, der skal renses. Mekanisk rodskæring Større rødder i afløbsledninger fjernes mekanisk med en rodskærer, hvor rodskæreren i princippet drives frem på samme måde som et spulehoved ved hjælp af bagudrettede vandstråler under højt tryk. Til mekanisk rodskæring er det mest normalt at bruge kæder, men man kan også få udstyr med knive eller bor. Kæderne har en længde, så de lige præcis ikke rammer rørvæggen. Rodskæreren sættes i rotation og kæderne slynges ud mod rørvæggen, hvor de river rødderne over. Metoden er voldsom, men i korrekt udførte ledninger sker der næppe skade. Ved dårligt udførte samlinger eller knækkede rør er der risiko for, at spulehovedet kan arbejde sig ud i jorden og sætte sig så fast, at opgravning bliver nødvendig. Højtryksspuling kan foretages i ledninger op til 1 m i diameter. Herover bliver virkningen ringere. Spuling i stikledninger skal foretages med forsigtighed, idet Figur Rodskærer. 620 Drift og vedligeholdelse

13 En rørskærer med for lange kæder eller en skæv placering i ledningen kan ødelægge ledningen helt. Nogle firmaer har selv udviklet udstyr til rodskæring i mindre ledninger, hvor rødderne bores ud. Det er meget vigtigt, at både kæder og knive tilpasses meget præcist, så de ikke ødelægger ledningerne ved brug. En mekanisk rodskærer er derfor normalt monteret på en styreslæde for at centrere rodskæreren i ledningen. Værktøj til rensning af hovedledninger I hovedkloakker foretages rensning som regel ved hjælp af højtryksspuling. Et par ældre men stadig brugte redskaber omtales i det følgende. Disse redskaber trækkes gennem ledningssystemet og ofte bruges en rørål til at føre en trækwire gennem afløbssystemet. Kræmmerhus Når større mængder grus skal fjernes fra en ledning, kan man anvende det såkaldte kræmmerhus, der består af en kegleformet jernspand, som kan fæstes til en trækwire, figur Ved at trække kræmmerhuset frem og tilbage kan gruset føres til nedgangsbrøndene, hvorfra det optages i spand. Figur Kræmmerhus. Kræmmerhuset er et kraftigt og robust redskab, men det når hurtigt sin begrænsning, hvis de aflejringer, der er tale om, er fastsiddende udfældninger, eller hvis trærødder er vokset ind gennem samlingerne i ledningen. Rodhøvl Rodhøvlen er direkte indrettet på at fjerne rødder. Den er et rør af stål med en skærpet savtakket kant i begge ender, figur Høvlen anvendes i en dimension, der kun er lidt mindre end ledningens, og da Udtrækning af materiale ved hjælp af kræmmerhus kan ske såvel med som mod faldet. Kræmmerhusets størrelse afpasses efter ledningsdimensionen, således at der anvendes et kræmmerhus af lidt mindre diameter end ledningen. Figur Rodhøvl. Drift og vedligeholdelse 621

14 den i en ujævn ledning kan klemme sig så fast ved en samling, at den ikke er til at trække tilbage igen, må den anvendes med forsigtighed. Rodhøvlen bruges ikke meget mere. I stedet bruges et specielt skæreapparat i forbindelse med højtryksspuling. Højtryksspuling Højtryksspuling anvendes til hovedledninger på samme måde som til afløbsinstallationer, se tidligere i dette kapitel. Renseredskaber til brønde Håndredskaber Til oprensning af nedløbsbrønde og sandfang findes graveredskaber i forskellig udførelse, se figur De er alle en slags skovl med skovlbladet vinkelret på skaftet, og nogle typer har bevægelige skovlblad. Slamsuger Rendestensbrønde i gader og veje oprenses i dag ved hjælp af slamsuger monteret på køretøj f.eks. en kombineret slamsuger/spulevogn. I en tank på vognen holdes undertryk (vakuum). Figur Graveredskaber. Kontroleftersyn af afløbsinstallation Visuel inspektion Eftersyn af afløbsinstallationer må i de fleste tilfælde begrænses til kik ned i gennemløbsbrønde. Ved hjælp af et vinkelspejl kan de første par meter af de tilsluttede ledninger inspiceres, se figur Forstoppelse af en lige strækning mellem to brønde kan eventuelt konstateres ved kik gennem ledningen. Kan en lygte i den ene brønd observeres fra den anden, er ledningen i hvert fald ikke helt tilstoppet. En sugeslange forbundet til tanken stikkes ned i brønden, og ved åbning af en ventil suges urenheder og vand m.m. op i tanken. For at løsne fast slam eller sand kan sugningen kombineres med spuling med vand eller luft. Slamsugere bruges også til tømning af udskillere, f.eks. benzin- og olieudskillere, septiktanke og samletanke. Figur Inspektion ved hjælp af et vinkelspejl. 622 Drift og vedligeholdelse

15 I ældre tider blev ofte placeret 200 á 300 mm lygtebrønde midt på lange ledninger. Heri kunne nedfires en lygte. Kunne den ses fra begge nedgangsbrønde for enden af ledningen, var den endnu ikke forstoppet. TV-inspektion Indvendig TV-inspektion af en kloakledning kan foretages med et videokamera (kloak-tv). Inspektionen kan følges på en monitor. Billedet på monitoren kan affotograferes eller optages på videoprints. En øvet iagttager kan med lethed stille præcise diagnoser. Før TV-inspektionen skal ledningen renses - helst med højtryksspuling. Ved TV-inspektion i hovedledninger anvendes kamera på selvkørende traktor. Ved korte ledningstrækninger, f.eks. i husinstallationer er det almindeligt at skubbe kameraet ind med en rørål eller trække det frem med snor. TV-inspektion er et fortrinligt hjælpemiddel til kontrol af afløbsledninger. Forhindringer (FO). Indhængende samlingsmateriale (IS). Fast aflejring (AF). Åben samling (ÅS). Figur Eksempler på observationer fra en TV-inspektion. Drift og vedligeholdelse 623

16 Rapporteringsskema til TV-inspektion HOVEDLEDNING RAPPORT NR. : OPERATØR: VOGN: DATO:.. VIDEOBÅNDNR. : Kundenavn : System : Alder : Sagsnavn : Brug : Ar : Ledn.mat. : Vejrlig : ID : Medstrøm : CD - NR. : Samlerapport Stop :. m. m Målt på trræn: : m Difference : m OBSERVATIONER VIDEOTÆLLER FOTO AFSTAND NR. (m) DIMEN SION (mm) OPTAGELSES- NR. BST- KODE RØRETS TILSTAND DRIFTSTILSTAND SPEC.KONSTR. RB KO ST DE FS AS IS PR RØ IN AF AL UF VA FO GR PH PB RE KONT. OBS. URREF. Fra-til BEMÆRKINGER Dokumentation : Skadesprocent : Strækning fra : til : Materialeskift :. m. m. m Fysisk Index : Sted / Gade : Bemærkninger : Side af Figur Drift og vedligeholdelse

17 Der er udviklet kameraer, der er så små, at de kan passere bøjninger og grenrør i husinstallationer. I figur er vist et lille TV-inspektionskamera på vej gennem en bøjning. Eksempler på observationer fra en TV-inspektion ses i figur I figur er vist et rapportskema for TVinspektion. et sporstof (uranin AP, Rodamin, rød frugtfarve) i en installation, f.eks. et wc. Hvis sporstoffet optræder i regnvandssystemet, er der fejltilslutninger. Metoden kan også anvendes ved afløbsinstallationer, hvor man vil konstatere, om indsivende vand i fx kælderrum stammer fra afløbssystemet. Man etablerer en let stuvning i systemet ved afpropning i en brønd, pumper kælderrummet tomt, tilsætter et sporstof til det opstuvede vand, og venter så på om sporstoffet trænger ind i kælderen. Røgprøve For at afsløre fejltilslutninger kan man udløse en røgpatron i et afgrænset afsnit af ledningssystemet. Figur Lille TV-inspektionskamera på vej gennem en bøjning. Lækagesøgning og lokalisering af fejltilslutninger Indsivning, udsivning og fejlkoblinger kan være vanskelige at lokalisere uden komplicerede undersøgelsesmetoder. I det følgende skitseres nogle simple metoder, som bør forsøges, inden de mere komplicerede metoder tages i brug. Ved at skabe et mindre overtryk i det røgfyldte ledningsvolumen, vil tilslutninger af tagnedløb, rendestensbrønde m.m. til spildevandssystemet nemt kunne afsløres, idet der stiger røg op igennem dem. Hvis ledningen kun er jorddækket, vil større revner og lignende også afsløres ved, at røgen siver op ad jorden. Metoden kan også bruges til at afsløre kloakrotters Sporstoftilsætning I et separatsystem kan der forekomme fejltilslutninger. Sådanne kortslutninger kan findes ved sporstoftilsætning til det ene system. Hvis man fx vil undersøge, om der er fejltilslutninger fra spildevandssystemet til regnvandssystemet, kan man tilsætte Figur Røgprøve. Drift og vedligeholdelse 625

18 udgangshuller i terræn og i bygning samt til at afsløre utætte samlinger ved og over terræn. Ledningslokalisering Når ældre ledninger skal repareres, står man ofte i den situation, at man ikke ved nøjagtigt, hvor ledningen ligger. Hoveddelene består af en søgeplade/ stav med sender- og modtagerantenne, elektronikdel med viserinstrument, højttaler og høretelefon (instrumentet kan også bruges til lokalisering af guld og sølvmønter i jord), se figur Det er meget dyrt at søgegrave efter en ledning, og der er derfor udviklet forskellige metoder til lokalisering af ledninger. En af de simple metoder er at skubbe en radiosender ind i ledningen ved hjælp af en rørål. Ved hjælp af en modtager kan man på terræn lokalisere senderens placering i jorden. Denne metode benyttes ofte ved lokalisering af stikledninger på privat grund. Figur Metalsøger. Metalsøgere (minesøgere) er velegnede til at lokalisere overdækkede brønddæksler. 626 Drift og vedligeholdelse

19 Til NN Nordgårde Svinninge Vedligeholdelsesvejledning til afløbsanlæg Deres afløbsanlæg er forsynet med en del forskellige installationer og anordninger, som kræver en jævnlig pasning for at opnå de bedste og sikreste driftsbetingelser. Ud over de egentlige ledninger indeholder anlægget følgende: Gulvafløb med vandlås i kælder Riste og vandlås skal jævnligt renses, og der skal foretages en kraftig gennemskylning med almindeligt vand Lyskasserne er forsynet med afløb. Risten skal mindst 2 gange om året renses for blade, papir og andre effekter, der kan stoppe afgangen Tagrenderne skal renses for blade om efteråret lige efter løvfald Tagnedløbene for regnvand er forsynet med en underjordisk nedløbsbrønd med slamfang. Dette slamfang skal renses for sand og blade mv. mindst 1 gang/år Dæksler bør stryges med kold asfalt én gang årligt Nedløbsbrønden med rist i gårdspladsen er forsynet med et slamfang, der skal oprenses for sand mv. mindst 1 gang/år Rist og karm bør stryges med kold asfalt én gang årligt Nedgangsbrøndene i have og indkørsel skal tilses 1 gang/år, og aflejringer på banketter og trin fjernes ved spuling med haveslange Dækslerne bør stryges med kold asfalt én gang årligt Pumpebrønden i haven skal kontrolleres 1 gang/år. De bør efter strømafbrydelse sikre Dem, at pumpen går i gang igen. Bedst er det at tegne et abonnement hos undertegnede. Abonnementet indbefatter jævnligt tilsyn og vedligeholdelse af pumpe og installation Dæksel og karm bør stryges med kold asfalt én gang årligt. Til vedligeholdelse af Deres afløbsanlæg har vort firma diverse værktøjer og redskaber, som ved rigtig anvendelse sikrer, at deres afløbsanlæg fungerer uden problemer. Opstår der driftsforstyrrelser på anlægget, er De velkommen til at kontakte undertegnede kloakmester NN på telefon. Der svares hele døgnet. Underskrift Bilag Drift og vedligeholdelse 627

20 Til NN Husvej Taastrup Vedligeholdelsesvejledning for automatisk virkende højvandslukke På den vedlagte afløbsplan er det vist, at der i Deres kælderrum... er anbragt et højvandslukke af typen xxx. Gulvafløbene i rum xx og yy er tilsluttet højvandslukket. Højvandslukket skal forhindre, at der trænger kloakvand ind i Deres kælder, når der er opstemning i hovedkloakken. Højvandslukket er konstrueret, så det selv lukker ved opstemning. Derudover er det forsynet med et manuelt lukke. Hvis De er bortrejst gennem længere tid, bør De sikre Dem, at højvandslukket er lukket med det manuelle lukke. Husk at lukke op igen, når De næste gang skal bruge installationerne, der er tilsluttet højvandslukket. Højvandslukket er lukket, når håndtaget er trykket ned. Eftersyn Højvandslukket skal kontrolleres og renses mindst én gang om året. Det er vigtigt, at gummitætningerne på de to klapper er rene og hele. På den vedlagte tegning fra fabrikanten kan De se, hvordan højvandslukket kan skilles ad. Reservedele kan købes hos undertegnede. Underskrift Bilag Drift og vedligeholdelse

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal

Læs mere

Drifts og vedligeholdelseshæfte

Drifts og vedligeholdelseshæfte Drifts og vedligeholdelseshæfte For at forebygge og undgå driftsforstyrrelser i Deres kloakinstallationer, bedes De gennemlæse dette drifts- og vedligeholdelseshæfte, grundigt. De kan herunder se, hvilke

Læs mere

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres:

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb

Læs mere

Bilag 1 Standard ansøgningsskema

Bilag 1 Standard ansøgningsskema Bilag 1 Standard ansøgningsskema Journal nr. Modtaget, dato: Ansøgning om tilladelse til etablering af pileanlæg Pileanlæg opbygget som anført i "Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 pe"

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med hævert pumpe og efterfølgende nedsivning: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank

Læs mere

Forord. En drifts- og vedligeholdelsesvejledning bør som minimum indeholde oplysninger om:

Forord. En drifts- og vedligeholdelsesvejledning bør som minimum indeholde oplysninger om: Forord I medfør af lov nr. 988, ( Autorisationsloven ), skal kloakmesteren ved afleveringen give ejeren / brugeren instruktion i brug, drift og vedligehold af det udførte kloakanlæg. I DS 432. 3.udg, norm

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af biologisk sandfilter med udledning af renset spildevand

Ansøgning om tilladelse til etablering af biologisk sandfilter med udledning af renset spildevand Journal nr. Modtaget, dato: Ansøgning o tilladelse til etablering af biologisk sandfilter ed udledning af renset spildevand Biologisk sandfilter opbygget so anført i Vejledning for biologiske sandfiltre

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Ansøgning Etablering af pileanlæg

Ansøgning Etablering af pileanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af pileanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres: Matr.

Læs mere

Fedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut

Fedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut Fedtudskillere Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle 1 Fedt + vand En fyldt fedtudskiller lige før tømning 2 Fedt er ikke miljøskadeligt Fedt kan give tilstopning i afløbssystemet

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig

Læs mere

Retningslinjer for indretning og drift af olie- og benzinudskillere og sandfang

Retningslinjer for indretning og drift af olie- og benzinudskillere og sandfang Retningslinjer for indretning og drift af olie- og benzinudskillere og sandfang 1. Formål Formålet med en udskiller er at fjerne olie- og benzinrester fra spildevandet. Olie og benzin i spildevandet kan

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Tømningsordning i Gribskov Kommune

Tømningsordning i Gribskov Kommune Tømningsordning i Gribskov Kommune Informationsfolder om tømning af bundfældningstanke Tømningsordning for bundfældningstanke Denne folder beskriver ordningen for tømning af bundfældningstanke, som gælder

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Udskillere af polyethylen (HDPE) for installation i jord, præfabrikeret iht. EN 1825 og DIN 4040-100 LIPUMAX-P LIPUMAX-PD www.aco.dk - Tel. +45 5766

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg med udledning af renset spildevand

Ansøgning om tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg med udledning af renset spildevand Journal nr. BBiillaagg 11 Modtaget, dato: Ansøgning o tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg ed udledning af renset spildevand Beplantet filteranlæg opbygget so anført i "Retningslinier for

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Tømningsordning. af bundfældningstanke. Ansvar. Adgang. Afregning. Andre gode råd

Tømningsordning. af bundfældningstanke. Ansvar. Adgang. Afregning. Andre gode råd Tømningsordning Slambehandling af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en fælles, obligatorisk tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at

Læs mere

Tømningsordning. af bundfældningstanke. Ansvar. Adgang. Afregning. Andre gode råd

Tømningsordning. af bundfældningstanke. Ansvar. Adgang. Afregning. Andre gode råd Tømningsordning Slambehandling af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en fælles, obligatorisk tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at

Læs mere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Udskillere af polyethylen (HDPE), fritstående for indendørs installation i frostfri omgivelser præfabrikeret iht. EN 1825 og DIN 4040-100 ECO JET-O ECO

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 52.1 Spildevand... 2 Emne:52.11 Afløb

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Vandets kredsløb Hvem passer på virksomheder ikke sviner på jorden?

Vandets kredsløb Hvem passer på virksomheder ikke sviner på jorden? Vandets kredsløb Hvem passer på virksomheder ikke sviner på jorden? Hurtig kontrol for utæthed i et OU anlæg: Tommestokk metoden. Alternativ kan man tilpasse en stang, der passer til koten til bund og

Læs mere

Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune

Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune Vejledning for indretning og drift af olieudskilleranlæg i Skive Kommune Skive Kommune August 2005 Indholdsfortegnelse 1. Sandfang og olieudskillere... 2 1.1 Hvor skal der være olieudskilleranlæg... 2

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Tømningsordning for bundfældningstanke

Tømningsordning for bundfældningstanke Tømningsordning for bundfældningstanke 1 Indholdsfortegnelse: Tømningsordning for septiktanke... 3 Hvad kommer det til at koste?. 3 Hvilke regler gælder... 3 Klagemulighed?... 3 Hvorfor skal septiktanken

Læs mere

information om tømning af samletanke og bundfældningstanke

information om tømning af samletanke og bundfældningstanke information om tømning af samletanke og bundfældningstanke 1 Tanken tømmes for at skåne miljø og grundvand I områder, der ikke har offentlig kloak i Gribskov Kommune, findes der typisk to forskellige slags

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af mini-biologisk renseanlæg.

Ansøgning om tilladelse til etablering af mini-biologisk renseanlæg. Journal nr.: Ansøgning modtaget, dato: Ansøgning om tilladelse til etablering af mini-biologisk renseanlæg. Ansøgningen sendes til: Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev, email: raadhus@99454545.dk.

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke

Den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke Den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke Forsyning Helsingør Spildevand Rev. september 2010 Helsingør Kommune indførte fra 2003 en kommunal ordning for tømning af bundfældningstanke. Alle ejendomme

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke

Tømning af bundfældningstanke KONTAKTOPLYSNINGER Er du i tvivl om noget, kan du læse mere på vores hjemmeside. Du er også altid velkommen til at ringe til os eller sende os en mail. Venlig hilsen Mariagerfjord Kommune Østergade 22

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4. 4. Ledningsdrift 4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.5 Genanvendelse 97 98 4. Ledningsdrift De foregående kapitler

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvningsrapport Ordrenummer: 575387 Udført for: PipeSec ApS Nørregade 7B 1165 København K Att. Michael Rasmussen Emneord: Afløbssystemer, rottestop, rottespærre

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af mini-biologisk renseanlæg. Vejledning

Ansøgning om tilladelse til etablering af mini-biologisk renseanlæg. Vejledning Bilag 1 Journal nr.: Modtaget, dato: Ansøgning o tilladelse til etablering af ini-biologisk renseanlæg Ejendoens atr. nr.: Ejendoens adresse: Ejers navn og adresse: Ejers tlf.nr.: Vejledning o udfyldelse

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Kend din kloak Roskilde Forsyning

Kend din kloak Roskilde Forsyning Kend din kloak Roskilde Forsyning Kolofon Redaktionsgruppe: Helle Lyngbye Lis Richardy Merete Gjelstrup Kirsten Toft Illustrationer: Foto, side 4, 5 og 14: AnnaBir Foto, side 8, 10, 11, 16, 18, 20 og 23:

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat H.F. Hansen Maskinfabrik ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat H.F. Hansen Maskinfabrik ApS Prøvning af rottespærre fabrikat H.F. Hansen Maskinfabrik ApS Prøvningsrapport Sagsnummer: 252364 Udført for: H.F. Hansen Maskinfabrik ApS Elsenbakken 3 3600 Frederikssund Emneord: Afløbssystemer, rottestop,

Læs mere

Individuelle renseanlæg

Individuelle renseanlæg Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Kloakering. Udarbejdelse af afløbsplaner for enfamiliehuse.

Kloakering. Udarbejdelse af afløbsplaner for enfamiliehuse. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Udarbejdelse af afløbsplaner for enfamiliehuse. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Tilladelse til at etablere nedsivningsanlæg

Tilladelse til at etablere nedsivningsanlæg Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65, Erritsø 7000 Fredericia 24. november 2015 Tilladelse til at etablere nedsivningsanlæg Silkeborg Kommune meddeler hermed tilladelse til at etablere nedsivningsanlæg for husspildevand

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø 2012. Brugervejledning for Olieudskiller i. Holstebro Kommune

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø 2012. Brugervejledning for Olieudskiller i. Holstebro Kommune Holstebro Kommune Teknik og Miljø 2012 Brugervejledning for Olieudskiller i Holstebro Kommune Holstebro Kommune Denne pjece handler om olieudskiller. Holstebro Kommune vil i løbet af de næste par år, have

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Lolland Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Lolland Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Lolland Kommune gældende fra 1. marts 2015 1 Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Lolland Kommune gældende fra 1. marts 2015 Indhold Indledning...

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. FUNKTIONSKRAV

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

REGULATIV for TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE, SAMLETANKE M.M. på SPILDEVANDSANLÆG i NÆSTVED KOMMUNE

REGULATIV for TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE, SAMLETANKE M.M. på SPILDEVANDSANLÆG i NÆSTVED KOMMUNE REGULATIV for TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE, SAMLETANKE M.M. på SPILDEVANDSANLÆG i NÆSTVED KOMMUNE INDLEDNING I henhold til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelsesloven kap.

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune

Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune Forsyning Ballerup december 2009 Regulativ for tømning af bundfældningsog samletanke i Ballerup Kommune 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

Generelt om olie- og benzinudskillere

Generelt om olie- og benzinudskillere Generelt om olie- og benzinudskillere Natur- og miljøafdelingen i Skive Kommune 1. Hvor skal der etableres olie- og benzinudskilleranlæg? Olie- og benzinudskilleranlæg skal etableres hvor der forekommer

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere