Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl i Ingeniørhuset

Transkript

1 Referat af DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 12. april 2012 kl i Ingeniørhuset 1. Valg af dirigent Advokat Henrik Oehlenschlæger blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig samt at dagsordenen omfattede de punkter, som vedtægten foreskriver. Dirigenten gennemgik herefter dagsordenen og foreslog, at punkterne 2. beretning og regnskab og 3. fordeling af tab blev behandlet samlet. Dette blev tiltrådt af generalforsamlingen. 2. og 3. Bestyrelsens beretning og i forbindelse hermed fremlæggelse af årsrapporten omfattende beretning, resultatopgørelse og status og med forslag om godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen samt beslutning om fordeling af dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab Beretningen Formand Jens Hald Mortensen indledte med at byde alle velkommen, idet han rettede en særlig velkomst til direktør Poul Erik Bjørnshauge, IDA og formand Ellen Fænøe, AR. Formanden indledte med at oplyse: At DIP er en gammel pensionskasse, som deler risiko og overskud mellem sine medlemmer og kun har det formål at skaffe de bedste pensioner for medlemmerne. At DIP er en pensionskasse i vækst. I 2011 havde DIP den højeste vækst nogensinde med medlemmer. At en uvildig undersøgelse viser, at DIP har de mest tilfredse medlemmer målt blandt en lang række pensionsselskaber. Herefter oplyste han, at den mundtlige beretning ville blive inddelt i følgende afsnit: Afkast og resultat Pensionstilsagn og pensioner Aktiverne DIP s strategi

2 Afkast og resultat 2011 Formanden indledte med at konstatere, at DIP skal have et afkast på 5,3 % om året, eller hvad der svarer til 1,5 mia. kr., for at kunne opretholde pensionerne. DIP er derfor nødt til at investere i de aktiver, der giver et højt afkast over tid. Erfaringer viser, at aktier giver det bedste afkast over tid. Men 2011 har på mange måder været et ganske specielt år. Eksempelvis gav de lange statsobligationer 26 % i afkast, hvorimod aktier gav et negativt afkast på 20 %. DIP har valgt en aktiv investeringspolitik. Derfor fik DIP et afkast i 2011 på 0,1 % - et afkast som formanden betegnede som utilfredsstillende. Sammenlignet med de øvrige akademikerkasser blev resultatet også dårligt. Således kom JØP ud af 2011 med et afkast på ca. 18 %. Formanden oplyste, at JØP s flotte resultat stammede fra, at JØP tidligere var i en situation, hvor de var nødsaget til at have renteafdækning. De pensionsselskaber, der havde renteafdækninger i 2011, har generelt klaret sig godt. DIP havde en forventning om, at renterne ville stige i Derfor anså DIP ikke renteafdækning for en god investering. Renteafdækninger er dyre at anskaffe. Hertil kommer, at DIP ikke var i en situation, hvor pensionskassen var tvunget til at anskaffe renteafdækninger. Det skyldes DIP s store reserver. Men på trods af det utilfredsstillende resultat, som ligger langt fra de 5,3 %, som er nødvendig for at opretholde pensionerne, har DIP besluttet at fastholde depotrenten for langt de fleste medlemmer på Regulativ 3 og 4 på 4,5 %. Når myndighederne ser på DIP, så ser pensionskassen velpolstret ud, oplyste formanden. Og DIP er velpolstret, nævnte han. Men det er kun fordi vi anvender en grundlagsrente på 1,5 % ved beregning af pensionshensættelserne. Hvis DIP anvendte og garanterede 4,5 % ved beregning af pensionshensættelserne, så ville pensionskassens økonomiske situation se helt anderledes ud. Endvidere oplyste formanden om bestyrelsens honorarer. Pensionstilsagn og pensioner DIP aflægger regnskab på basis af 1,5 %, men udbetaler pensioner på basis af en depotrente på 4,5 %. Det er bestyrelsens ønske, oplyste formanden, at DIP kan fortsætte med denne praksis, men det forudsætter, at pensionskassen i gennemsnit over tid opnår et afkast på 5,3 %, og det er ikke sket i de senere år. Gør vi ikke det, bliver det nødvendigt at se på størrelserne af pensionerne, nævnte han. Herudover kan ændringer i forudsætninger for pensionerne, som eksempelvis de øgede levetider, medføre ændring af pensionerne. DIP har observeret væsentlige øgede levetider siden Det førte til reduktioner af grundlagspensionerne i 2011, men ikke af den samlede, beregnede pension for medlemmer på Regulativ 3. DIP har fastsat depotrenterne før skat til 5,3 % for medlemmer på Regulativ 3 og 4 og til 3,5 % for medlemmer på Regulativ 1 og 2. Forskellen skyldes de forskellige grundlagsrenter og de forskellige risici, som disse grupper udgør for DIP, oplyste formanden. Medlemmer på Regulativ 1 og 2 får fortsat deres pension udbetalt på grundlag af deres oprindelige grundlagsrente på op til 4,5 %. Der er blandt andet regnet med for kort levetid, og det giver for høje pensioner. Dette er muligt, fordi man låner af egenkapitalen. Indtil videre har 2

3 DIP anvendt 518 mio. kr. til at opretholde pensionerne for disse medlemmer. Disse penge vil blive tilbageført, når DIP på ny får afkast på over 5,3 %. Det var samtidigt formandens håb, at DIP s afkast kommer op over 6-7 % p.a., så der igen kan udbetales et pensionstillæg. Der foreligger et lovforslag fra skatteministeren om at indføre et loft for pensionsbranchens beregningsrenter. For DIP vil en vedtagelse af lovforslaget medføre en reduktion af beregningsrenten fra 4,5 % til 4,235 %. DIP følger forslaget nøje og vurderer de faktiske konsekvenser for medlemmerne. Som det ser ud nu, vil det for kommende pensionister medføre en lavere begyndelsespension. Denne pension vil imidlertid stige kraftigere end ved anvendelse af en beregningsrente på 4,5 %, nævnte formanden. Aktiverne Myndighederne skærper kravene til pensionsselskaber, og mange af disse har derfor ingen eller kun begrænset investeringsfrihed. Dette gælder dog ikke DIP, nævnte formanden. Det skyldes DIP s store reserver og de mindre krav til hensættelser, som omvalget medførte. Bestyrelsen tror, at 2011 var et enestående specielt år. DIP har derfor ingen planer om at ændre investeringspolitikken og ønsker fortsat at investere aktivt. Inden for flere aktivklasser har DIP klaret sig bedre end benchmark, men det var forkert at ligge tungt i realkreditobligationerne, da rentefaldet har medført mange indfrielser. DIP s strategi DIP ønsker at være den foretrukne leverandør af pensioner til civilingeniører. Det er et ambitiøst mål, nævnte formanden, og det forudsætter: At DIP kundeorienteres At DIP udvikler fleksible produkter At DIP gøres attraktiv for virksomheder DIP har et flot risikoforløb - også i forhold til andre pensionsselskaber. Således har pensionskassen kun 98 invalidepensionister, oplyste formanden. I bestræbelserne på at vokse, ønsker DIP ikke sætte det flotte risikoforløb over styr. Derfor er det besluttet kun at tilbyde pensionsaftaler til ingeniørtunge virksomheder. DIP definerede målet for den fremtidige medlemsvækst på årligt i I 2011 blev dette mål nået. Det fandt formanden meget tilfredsstillende. Af de medlemmer var 140 medlemmer omfattet af en virksomhedsaftale. Heraf er der godt 10 personer, der ikke umiddelbart er optagelsesberettigede i IDA. Mange medlemmer, der forlader en stilling i det offentlige, ansættes i virksomheder med pensionsaftaler indgået med kommercielle pensionsselskaber. Mange af disse medlemmer overgår til hvilende medlemskab i DIP. Med en mere direkte markedsføring vil DIP forsøge at fastholde disse som betalende medlemmer, nævnte formanden. På produktsiden arbejder DIP hårdt for at kunne tilbyde medlemmerne de eftertragtede ydelser. Og i den forbindelse er det dejligt, når medlemmer kontakter DIP med ønsker til nye produkter, bemærkede formanden. 3

4 Da DIP er et lille pensionsselskab, ønsker DIP at udvikle pensionskassen i samarbejde med andre, nævnte formanden. Samarbejdet skal ske på et kommercielt grundlag. DIP har udviklet sit medlemssystem i samarbejde med en lang række andre pensionsselskaber, og den 1. juli 2012 flytter DIP i bofællesskab med Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP, og Lægernes Pensionskasse, LPK. Formålet er at styrke samarbejdet og synenergierne yderligere. Også over for Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører, ISP, er DIP åben over for et tættere samarbejde, oplyste formanden. Regnskab Direktør Søren Kolbye Sørensen fremlagde herefter regnskabet for 2011, idet han oplyste, at regnskabet var opstillet i overensstemmelse med Lov om Finansiel Virksomhed og Finanstilsynets regler. Han oplyste videre, at alle poster i regnskabet var opgjort til markedsværdi. Rente- og kursudsving betyder, at resultatet kan svinge fra år til år, men over en årrække vil resultatet være nul, da alle midler skal fordeles til medlemmerne. Resultatet for 2011 blev et underskud på 542 mio. kr. mod et overskud på 454 mio. kr. i Indtægterne i 2011 var 937 mio. kr. mod mio. kr. i 2010, mens de tilsvarende udgifter var mio. kr. i 2011 mod mio. kr. i Derfor kom DIP ud af 2011 med et underskud på 542 mio. kr. mod et overskud på 454 mio. kr. i Søren Kolbye Sørensen bemærkede, at hvis man ser på afkastet sammenholdt med depotrenterne over en længere årrække, så har posterne i de sidste 5 år vist, at der er tilskrevet væsentlig højere depotrente i perioden, end afkastet har kunnet række til. Herefter indstillede han regnskabet for 2011 til generalforsamlingens godkendelse herunder at resultatet på -542 mio. kr. henlægges til egenkapitalen. Dirigenten oplyste herefter generalforsamlingen om direktionens løn på 2,062 mio. kr., og at regnskabet var påført en blank revisionspåtegning. Herefter gav han gav ordet frit. Ole Bernt Frydenberg ønskede at få oplyst: Hvad der adskiller JØP og DIP, siden JØP på afkastsiden ligger så meget bedre end DIP. Om bestyrelserne i akademikerkasserne arbejder sammen. Hvorfor DIP ikke investerer mere i indenlandske projekter, hvor staten garanterer et minimumsafkast frem for investeringer i udlandet. Erik Skov mente, at regulativerne var for stramme og nævnte i den forbindelse, at man ikke kan tegne en ægtefælledækning, hvis man er gift efter man er fyldt 70 år, eller efter at man er overgået til pension. Derfor havde han fremsendt et forslag til DIP med ændringsforslag til Regulativ 3. Ejnar Hauberg spurgte til bestyrelsens holdning til de nye stramninger fra Finanstilsynet, som var omtalt i dagspressen. 4

5 Formanden oplyste til Ole Bernt Frydenberg, at DIP er blevet ramt af sin rigdom. Det var ikke nødvendigt for DIP at tegne renteforsikringer i At DIP ikke havde en renteforsikring i modsætning til JØP er den primære grund til forskellen i de to pensionskassers afkast. Bestyrelserne samarbejder, og specielt formændene taler sammen. Dette samarbejde vil formentligt udvikle sig, nævnte han. DIP vil være meget interesseret i at investere i danske projekter, hvis regeringen kan garantere mindsteafkast på 6-7 %. Til Erik Skov oplyste formanden, at DIP vil se grundigt på hans forslag om ændring af bestemmelsen om ægtefællepension. Endelig oplyste formanden Ejnar Hauberg, at DIP fuldt ud respekterer og overholder de krav, som myndighederne stiller til pensionsbranchen. Henrik Spliid ønskede at vide, om ikke bestyrelsen ser de lange realkreditobligationer som en trussel. Svend Rasmussen spurgte, om DIP havde tabt på græske statsobligationer og i givet fald hvor meget. Peter Henk mente ikke, at bestyrelsen havde grund til at føle sig brødbetynget over, at der ikke p.t. udbetales pensionstillæg. Han havde i forbindelse med omvalget i 2006 oplevet, at det var blevet gjort klart, at pensionstillæg kun udbetales, når der er økonomi til det. Men han kunne ikke forstå, hvorfor DIP ser investeringer i råvarer som en mindre aktiv investering end investeringer i eksempelvis aktier. Gert Sjøsten opfordrede til, at DIP gik tilbage til at udsende den årlige pensionsoversigt med posten. Han havde gentagne gange haft vanskeligheder med at komme på Medlemsweb en. Formanden bekræftede Henrik Spliid i risikoen med de lange realkreditobligationer, men han så også risici med de andre investeringsaktiver. Til Svend Rasmussen oplyste formanden, at han ikke på stående fod kunne oplyse om omfanget og tabet af investeringerne i græske statsobligationer, men at det ville blive undersøgt og oplyst i referatet fra generalforsamlingen. (Tabet er efterfølgende blevet opgjort til 85,8 mio. kr.) Til Gert Sjøsten svarede formanden, at det altid er uheldigt med tekniske problemer på hjemmesiden, men at Gert Sjøsten skulle tage direkte kontakt til administrationen, som så ville hjælpe. Der er ingen tvivl om, at den elektroniske medlemservice vil blive yderligere udviklet, oplyste formanden. Da der ikke var flere spørgsmål til beretningen og til regnskabet, konstaterede dirigenten med enstemmig tilslutning, at beretningen var taget til efterretning, regnskabet godkendt, at der var givet decharge til bestyrelse og direktion samt at forslag til disponering af resultatet var godkendt. 5

6 4. Forslag fra bestyrelsen a. Lønpolitik Formanden bemærkede at også dette punkt relaterer sig til krisen, og at pensionsselskaberne var blevet pålagt, at generalforsamlingen ikke blot skal kende men også godkende selskabernes aflønning af de centrale medarbejdere. Da ingen ønskede ordet under punktet konstaterede dirigenten, at lønpolitikken, som den var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, var enstemmigt vedtaget. 5. Valg til bestyrelsen Formanden oplyste, at Jens Otto Veile var på valg, og at bestyrelsen foreslog genvalg. Dirigenten spurgte herefter, om der var andre kandidater, og da dette ikke var tilfældet konstaterede dirigenten, at Jens Otto Veile var genvalgt til bestyrelsen for en ny 3-årig periode. 6. Valg af revisor Formanden oplyste, at bestyrelsen indstillede KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab til genvalg. Da dirigenten kunne konstatere, at der ikke var andre forslag, blev KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab genvalgt. 7. Eventuelt Ib Vinding fandt det forvirrende, at DIP opererer med to begreber, som er så sammenfaldende som pensionstillæg og tillægspension. Endvidere fandt han det problematisk, at DIP i årsberetningen anvender visse begreber forkert. Formanden ville ikke forsvare pædagogikken ved at anvende begreberne pensionstillæg og tillægspension, men mente, at begreberne efterhånden er ved at være indarbejdet hos alle. Da ingen andre ønskede ordet under dette punkt, takkede formanden dirigenten og alle fremmødte og ønskede dem på gensyn til næste år. Generalforsamlingen sluttede kl København, den 18. april 2012 Dirigent, advokat Henrik Oehlenschlæger 6