Direktørkontrakten opstiller væsentlige drifts- og udviklingsmål for politiet i 2008.

Transkript

1

2 Indledning Politireformen trådte i kraft den 1. januar Gennemførelsen af politireformen er en flerårig proces, og rammerne herfor er fastsat i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale for og i den udmøntningsplan, der er udarbejdet i forlængelse heraf. Opgaven i flerårsaftaleperioden er både at gennemføre det meget omfattende arbejde med politireformen og derudover løbende at fastholde og forbedre betjeningen af borgerne. Særligt vedrørende de største omstillingsår i 2007 og 2008 er det i sig selv en udfordring at opretholde politibetjeningen, og det er målsætningen for denne periode, at borgerne mærker den betydelige omstillingsproces mindst muligt, samt at serviceniveauet i det væsentlige opretholdes uændret. Direktørkontrakten opstiller væsentlige drifts- og udviklingsmål for politiet i Kontrakten tager afsæt i kravene i politiets- og anklagemyndighedens flerårsaftale og den tilhørende udmøntningsplan. Kravene i direktørkontrakten vil blive udmøntet i politikredsene ved indgåelse af resultatlønskontrakter for 2008 mellem rigspolitichefen (og rigsadvokaten) og politidirektørerne. Når årsresultatet for 2007 og finansloven for 2008 foreligger, foretages en vurdering af, hvorvidt de forudsætninger, som parterne har haft for at opstille direktørkontrakten for 2008, holder. Hvis ikke det er tilfældet, vil kontrakten kunne genforhandles. Oversigt over mål i rigspolitichefens direktørkontrakt for 2008 Dimension Vægt Drifts- og resultatmål: Udviklingsmål: 1. Uændret borgerbetjening 2. Fastholdelse af hurtige responstider 3. Resultatevaluering af Rigspolitiets kerneopgaver 4. Decentralisering af økonomi- og indkøbsstyring 5. Udvikling og implementering af POLSAG 6. Udvikling og implementering af SINE-radioprojektet 7. Implementering af uddannelsesreformen 45 % 20 % 10 % 15 % 55 % 15 % 15 % 15 % 10 % 2

3 Drifts- og resultatmål 1. Uændret borgerbetjening - vægt 20 % Politireformen gennemføres for at modernisere politiet og anklagemyndigheden, og reformen giver gode muligheder for at styrke politiets og anklagemyndighedens arbejde over hele landet i de kommende år. Med de investeringer i politireformen, der gennemføres som led i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden, er vurderingen, at der i de kommende år gradvist frigøres 800 politiårsværk til operativt politiarbejde. Politireformen er dog en flerårig proces, og det er dermed ikke forudsat, at alt falder endeligt på plads i hverken 2007 eller Politireformens effektiviseringspotentiale på i alt ca. 800 årsværk forventes således også først nået fuldt ud i En omfattende strukturforandring, som politireformen er udtryk for, vil alt andet lige medføre en lavere produktivitet og effektivitet i implementeringsfasen på grund af blandt andet processuelle ændringer, flytninger og indkøring af nye tekniske systemer - herunder særligt it-systemer. Det er målsætningen for denne periode, at borgerne mærker den betydelige omstillingsproces i politiet mindst muligt, samt at serviceniveauet i det væsentlige opretholdes uændret i forhold til før reformen. Med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer samt i lyset af politireformen og flerårsaftalen har Rigspolitiet og Rigsadvokaten i 2007 foretaget en målrettet tilpasning af resultatevalueringssystemet PRES, således at det også i denne flerårsaftaleperiode kan danne grundlag for den løbende opfølgning på politiets og anklagemyndighedens resultater lokalt. I den forbindelse er PRES-modellen blandt andet videreudviklet med henblik på, at der ligeledes løbende kan følges op på politikredsenes initiativer indenfor de i flerårsaftalen særligt prioriterede områder, herunder: Kriminelle bander Kontakt til lokalsamfundet Organiseret kriminalitet, herunder større økonomisk kriminalitet Politiets opgaver i grænseområderne Prostitutionens bagmænd Dyreværnslovgivningen Fodboldbøller Illegal arbejdskraft. 3

4 På resultatsiden er systemet desuden udbygget med responstidsmålinger, og der indgår nu også nogle specifikke målinger i relation til anklagemyndigheden i politikredsene. En central forudsætning for en vellykket gennemførelse af politireformen er blandt andet, at der er den nødvendige motivation og forståelse for reformen blandt alle medarbejdere i dansk politi. Det stiller ekstra store krav til politiets ledelse i en situation, hvor mange medarbejdere er usikre på reformens konsekvenser for dem og deres arbejdssituation, og hvor mange skal finde sig til rette med nye funktioner og arbejdsopgaver. I PRES måles blandt andet på medarbejdertilfredsheden i politiet. De centrale målepunkter i PRES vedlægges som bilag 1. Da politiet og anklagemyndigheden på det lokale niveau er samlet under politidirektørernes ledelse, er målepunkterne i PRES-modellen ikke opdelt, så det er muligt særskilt at måle resultaterne af henholdsvis politiets og anklagemyndighedens indsats i politikredsene. Rigspolitichefen og rigsadvokaten skal imidlertid hver især måles på de elementer i modellen, som primært vedrører deres respektive områder. Rigspolitichefen måles i 2008 på, at der ikke sker et fald i den samlede PRES-score i de dele af PRES-modellen, som navnlig vedrører politiet. En fastholdelse af PRES-scoren indebærer, at politiets borgerbetjening i forhold til niveauet i 2006 samlet set er fastholdt eller forbedret i forbindelse med iværksættelsen af reformprocessen Som +50 samt følgende krav: PRES-scoren i de dele af PRES-modellen, som navnlig vedrører politiet, er ikke faldet væsentligt i forhold til resultatet for PRES-scoren i de dele af PRES-modellen, som navnlig vedrører politiet, er på niveau med eller bedre end resultatet i Fastholdelse af hurtige responstider - vægt 10 % Som led i gennemførelsen af politireformen skal politiets beredskab moderniseres og effektiviseres. Et væsentligt mål med moderniseringen af beredskabet er at opnå ensartede og kortere responstider end i dag i alle egne af landet for så vidt angår hastende alarmopkald. Endvidere er der i politiets flerårsaftale stillet krav til, at reformen skal medføre bedre responstider. 4

5 Politikredsenes responstider er det væsentligste borgerrelaterede mål for politiets beredskab. På den baggrund indgår politikredsenes responstider i 2008 både som et målepunkt i PRES og som et særskilt mål i direktørkontrakten. Responstiden omfatter den tid, der går fra anmeldelsen indgår til politiet, og indtil en politipatrulje er fremme ved gerningsstedet. Responstidsmålingerne vedrører følgende alarmkoder: 1. Overfald/slagsmål 2. Husspektakler 3. Spirituskørsel 4. Røveri 5. Igangværende indbrud 6. Andet. Politikredsenes gennemsnitlige responstider opgøres månedsvis i politiets ledelsesinformationssystem POLIS og offentliggøres kvartalsvis på Herudover kan politikredsene løbende følge de enkelte responstidsmålinger i alarm 112-systemet. I løbet af 2007 er der (med undtagelse af København) etableret én stor vagtcentral med moderne flådestyringsværktøjer i hver politikreds, og politiets eksisterende radiosystem (THOR) er tilpasset den nye politikredsstruktur, hvilket er en væsentlig del af forudsætningen for at kunne opnå bedre responstider. Der vil imidlertid være et betydeligt arbejde i 2008 med at fastlægge og indarbejde nye arbejdsrutiner mv. i forlængelse af den nye struktur. På den baggrund måles rigspolitichefen i 2008 på, at politikredsenes samlede gennemsnitlige responstid er på niveau med eller bedre end resultatet i 4. kvartal Som +50 samt følgende krav: Den samlede gennemsnitlige responstid for 2008 er ikke forøget væsentligt i forhold til niveauet for 4. kvartal Den samlede gennemsnitlige responstid for 2008 er på niveau med eller bedre end resultatet i 4. kvartal

6 3. Resultatevaluering af Rigspolitiets kerneopgaver - vægt 15 % I flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden er det forudsat, at der udvikles et resultatevalueringssystem for driften af Rigspolitiet med henblik på også at kunne stille konkrete mål- og resultatkrav til denne del af politiet. For at styrke opfølgning, styring og synliggørelse af Rigspolitiets ydelser og ressourceanvendelse har Rigspolitiet i 2007 udviklet resultatmålingssystemet RUKO (Rigspolitiets Understøttelse af KerneOpgaver) til brug for - i første omgang - rapportering på de eksternt fastsatte resultatkrav (nøgleresultater), som skal afrapporteres i politiets årsrapport. Nøgleresultaterne vil typisk være de krav, der er stillet til Rigspolitiet i politiets flerårsaftale og den tilhørende udmøntningsplan. RUKO skal understøtte, at der løbende og systematisk foretages evalueringer af, om Rigspolitiet udfører sine kerneopgaver effektivt, herunder synliggøre om de enkelte områder/afdelinger opfylder de strategisk vigtige mål inden for de fastsatte budgetter og tidsfrister. Rigspolitiet har blandt andet på den baggrund udviklet et internt styringsdokument, der indeholder en beskrivelse af samtlige indsatsområder og mål, der er indeholdt i flerårsaftalen og udmøntningsplanen. Styringsdokumentet er således en yderligere konkretisering af politiets og anklagemyndighedens udmøntningsplan. Af dokumentet fremgår det, hvilke: Mål og delmål der er fastlagt Konkrete indsatser der skal gennemføres Indikatorer og målepunkter der skal opfyldes Organisatoriske enheder som er ansvarlig for opfyldelsen af målene og delmålene samt gennemførelsen af de konkrete indsatser. Rigspolitiets områder/afdelinger skal for hvert enkelt af deres respektive mål jf. også bilag 2, der indeholder eksempler på målepunkterne i 2008 udarbejde en mere detaljeret beskrivelse, der som minimum skal indeholde: En beskrivelse af de aktiviteter der skal gennemføres En tidsplan Indikatorer og målepunkter til brug for resultatopfølgning Et budget. 6

7 På baggrund af områdernes/afdelingernes beskrivelser af målene fastsætter rigspolitichefen pointscore på de enkelte nøgleresultater. Den maksimale pointscore vil samlet kunne udgøre 1000 point. Det forudsættes, at ambitionsniveauet for målopstillingen i RUKO er i overensstemmelse med kravene i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale og den tilhørende udmøntningsplan. Rigspolitichefen er i direktørkontrakten for 2008 forpligtet til at implementere RUKO i samtlige af Rigspolitiets områder/afdelinger. En tilfredsstillende RUKO-score indebærer, at pointscoren i 2008 samlet vil skulle overstige 800 point. Foruden de udviklingsprojekter mv., der moniteres og styres via RUKO, varetager Rigspolitiet på en række områder administrative og operative fællesfunktioner for politikredsene. For at styrke den samlede opfølgning skal Rigspolitiet (med undtagelse af PET) i 2008 udvikle en metode til at opgøre og synliggøre disse opgaver, herunder de ydelser, som Rigspolitiet leverer til politikredsene og andre interessenter. Metoden skal være udviklet så betids, at den kan tages i brug i Resultatet af opgørelsen af de administrative og operative fællesfunktioner vil indgå som et element i Rigspolitiets interne økonomistyring og overordnede prioritering af ressourceanvendelsen Som +50 samt følgende krav: RUKO er implementeret i samtlige områder/afdelinger i Rigspolitiet. Årets pointscore i RUKO overstiger 800 point. Der er foretaget kvartalsvis opfølgning på nøgleresultaterne i RUKO. Der er udviklet en metode til at opgøre og synliggøre Rigspolitiets driftsopgaver. Udviklingsmål 4. Decentralisering af økonomi- og indkøbsstyring - vægt 15 % Som led i implementeringen af politireformen er det forudsat, at der fra 2008 gennemføres en omfattende decentralisering af det økonomiske ansvar fra Rigspolitiet til politikredsene, således at der fremover i højere grad vil være sammenhæng mellem det ledelsesmæssige og det økonomiske ansvar. 7

8 Processen er indledt ved, at politikredsene ved udgangen af 2007 har fået udmeldt en foreløbig udgifts- og låneramme. Det opstilles som mål for rigsadvokaten og rigspolitichefen, at udgifts- og lånerammerne er endeligt fastsat for samtlige politikredse inden udgangen af april Rigspolitiet vil fortsat være overordnet ansvarlig for revision af og tilsyn med den økonomiske styring og forvaltning af politiets og anklagemyndighedens samlede bevillinger samt for fastsættelsen af regler vedrørende administrative forretningsgange og kontroller mv. efter decentraliseringen af bevillingerne. Samtidig vil Rigspolitiet fortsat have ansvaret for udvikling og drift af den samlede IT-understøttelse på området. I 2008 er Rigspolitichefen forpligtiget til at udvikle et nyt inspektionskoncept, der blandt andet har til formål at styrke tilsynet med den interne kontrol og resultatopfølgning i politikredsene, herunder den finansielle kontrol. Rigspolitichefen skal endvidere som led i en effektiv styring af Rigspolitiets driftsudgifter arbejde aktivt for at effektivisere indkøbsopgaven, herunder særligt sikre, at indkøbsafdelingerne i Rigspolitiet anvender de indkøbsaftaler, som Rigspolitiet, Finansministeriet og Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har indgået. Politiets overholdelse af indkøbsaftalerne opgøres ud fra en compliancegrad, der beregnes som andel af indkøb på Finansministeriets indkøbsaftaler inden for indkøbskategorien i procent af det samlede indkøb på indkøbskategorien. Det opstilles som mål, at compliancegraden er mindst 75 pct Som +50 samt følgende krav: Der er fastsat bevillinger til samtlige politikredse og den overordnede anklagemyndighed senest ved udgangen af april Der er udarbejdet et nyt inspektionskoncept. Politiets compliancegrad i forhold til statslige indkøbsaftaler er ved årets udgang på mindst 75 pct. Der er i 2008 udarbejdet screeningsrapporter for 2 politikredse og gennemført inspektioner i disse kredse. 5. Udvikling og implementering af POLSAG vægt 15 % Som led i politireformen og udmøntningen af flerårsaftalen for er politiet og anklagemyndigheden forpligtiget til at gennemføre en omfattende IT-reform. 8

9 Rigspolitiet har derfor iværksat en omfattende modernisering og udskiftning af centrale IT-systemer i politi og anklagemyndighed med det formål at effektivisere arbejdsgange og yde bedre service over for borgere og samarbejdspartnere. Et væsentligt element i gennemførelsen af IT-reformen er udskiftning af politiets nuværende sagsstyringssystem POLSAS til et mere fremtidssikret sagsbehandlings- og dokumenthåndteringssystem POLSAG. Rigspolitiet har indgået aftale med CSC Danmark A/S om levering heraf. POLSAG omfatter blandt andet indskanning og elektronisk arkivering af dokumenter, mulighed for at etablere digital dataudveksling blandt andet med domstolene og - i samspil med - etablering af mulighed for internetbaseret selvbetjening for borgerne (anmeldelser). Etableringen af POLSAG og den nødvendige sammenkobling med politiets øvrige it-systemer er en betydelig opgave, der omfatter en række omfattende aktiviteter hos såvel CSC Danmark A/S som i Rigspolitiet. Det fremgår af den udarbejdede hovedtidsplan for levering af et nyt sagsbehandlingssystem til politiet, at implementeringen af det nye sagsbehandlingssystem kan gennemføres i 2009/2010. Implementeringen af POLSAG påbegyndes således i 2009 og afsluttes i sommeren Implementeringen foretages trinvis i takt med, at brugeruddannelse er gennemført, og det er sikret, at POLSAG fungerer med den forudsatte performance. Som et delmål skal der i 1. halvår af 2008 udarbejdes en samlet systemdesigndokumentation for POLSAG projektet. Rigspolitichefen er i forlængelse heraf forpligtet til i 2008 at udarbejde en overordnet plan for test og implementering af POLSAG, som sikrer, at den samlede implementering sker som anført. I forbindelse med udviklingen af POLSAG skal tilvejebringes mulighed for digital dataudveksling med andre myndigheder, særligt med domstolene og kriminalforsorgen. Med henblik på en midlertidig løsning frem til ibrugtagningen af POLSAG måles rigspolitichefen i kontrakten for 2008 på, at der som et delmål foretages det nødvendige specifikationsarbejde til brug for en foreløbig model til elektronisk dataudveksling med domstolene og kriminalforsorgen. Det fremgår endvidere af udmøntningsplanen for flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden, at borgerne i videre omfang skal have mulighed for at foretage anmeldelser, indgive ansøgninger om tilladelser og bestille private straffeattester elektronisk mv. Med henblik på at opnå dette skal der som delmål være foretaget en specifikation af kravene til yderligere elektronisk borgerservice, for så vidt angår indgivelse af ansøgninger og bestilling af straffeattester mv. inden udgangen af

10 Som +50 samt følgende krav: Der er inden udgangen af 1. halvår af 2008 udarbejdet en samlet systemdesigndokumentation for POLSAG projektet. Rigspolitiet skal inden udgangen af 2008 have foretaget en specifikation af kravene til yderligere elektronisk borgerservice, for så vidt angår indgivelse af ansøgninger og bestilling af straffeattester mv. Der er inden udgangen af 2008 udarbejdet en overordnet plan for test og implementering af POLSAG. Rigspolitiet foretager i løbet af 1. halvår 2008 det nødvendige specifikationsarbejde med henblik på udvikling af en midlertidig løsning til elektronisk dataudveksling med domstolene og kriminalforsorgen. 6. Udvikling og implementering af SINE-radioprojektet vægt 15 % Staten indgik den 29. juni 2007 kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation A/S om adgang til et nyt landsdækkende radionet til beredskabet. Med indgåelse af kontrakten er grundlaget for et bedre samarbejde på tværs af beredskaberne sikret. Politiet, det statslige redningsberedskab, de lokale redningskorps og øvrige dele af beredskabet får fremover et bedre fundament for at kunne samarbejde på tværs både i hverdagen og især ved større ulykker. Det nye landsdækkende radiosystem SINE (SIkkerheds-NEttet) erstatter de over 100 forskellige radiosystemer, som beredskaberne i Danmark anvender i dag. Den første landsdel, der får implementeret SINE i pilotdrift, bliver Lolland-Falster, hvilket forventes at ske i første halvdel af Alle relevante dele af beredskabet vil deltage, herunder blandt andet politi, de kommunale beredskaber på Lolland-Falster, Kystredningstjenesten, det præhospitale beredskab, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Efter pilotdriften vil nettet blive rullet ud region for region i resten af landet. Nettet vil blive testet i hver region. Den forventede udrulning afhænger blandt andet af, at disse test forløber tilfredsstillende. Som led i implementeringen af SINE har Rigspolitiet efter aftale med Økonomistyrelsen påbegyndt fastlæggelsen af en fælles national kommunikationsarkitektur i SINE-radionettet. I den forbindelse er der nedsat en arbejds- og underarbejdsgruppe med deltagelse af relevante myndigheder (Økonomistyrelsen, Rigspolitiet samt kommunale og regionale beredskabsmyndigheder samt leverandøren, Dansk Beredskabskommunikation A/S). 10

11 Kommunikationsarkitekturen skal godkendes af de centrale myndigheder samt testes i forbindelse med pilotprojektet på Lolland og Falster. Myndighedsansvaret for gennemførelsen af radio-projektet er indledningsvis forankret i Økonomistyrelsen. Når udrulningen i Sydsjælland i løbet af 2008 er godkendt, vil det fulde myndighedsansvar blive overdraget til Rigspolitiet. På den baggrund er rigspolitichefen i 2008 forpligtiget til at gennemføre nødvendige forberedelsesaktiviteter, der understøtter, at Rigspolitiet er i stand til at overtage myndighedsansvaret og projektorganisationen fra Økonomistyrelsen Som +50 samt følgende krav: Rigspolitiets organisation for drift af radiosystemet har i et tæt samarbejde med Økonomistyrelsen udarbejdet et uddannelseskoncept, der skal understøtte brugen af radiosystemet. Oplægget til kommunikationsarkitektur er færdiggjort så betids, at arkitekturen kan testes i forbindelse med pilotforsøget i dele af Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi. Der er udarbejdet en plan for installationen af terminaler i politiets køretøjer, herunder fordeling af håndholdte terminaler. Der er foretaget installation af terminaler i de køretøjer, der indgår i pilotforsøget, herunder fordelt håndholdte terminaler. Der er gennemført de nødvendige forberedelsesaktiviteter, der understøtter, at Rigspolitiet er i stand til at overtage myndighedsansvaret og projektorganisationen fra Økonomistyrelsen. I umiddelbar forlængelse af pilottesten implementeres radiosystemet i hele Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Der er udarbejdet en generel plan for, hvordan implementering af radiosystemet kan gennemføres i henhold til den overordnede udrulningsplan for radiosystemet. 7. Implementering af uddannelsesreformen vægt 10 % Etablering af større politikredse, og politireformens intentioner om en styrkelse af det problemorienterede, analytiske og målrettede politiarbejde, medfører nye og andre krav til de kompetencer, som politiet skal besidde for at kunne løfte kommende års opgaver. 11

12 På den baggrund har Rigspolitiet iværksat en egentlig reform af politiets uddannelser. Uddannelsesreformen har til formål at sikre en generel forbedring af politiets uddannelse og kompetenceudvikling både hvad angår den grundlæggende politiuddannelse samt politiets videreuddannelse og lederuddannelse. Til at sikre udvikling og implementering af uddannelsesreformen har rigspolitichefen etableret en projektorganisation, som har til formål at etablere det nødvendige beslutningsgrundlag for reformen, herunder etablere bredt sammensatte arbejdsgrupper der har til formål at fremkomme med oplæg til den fremtidige udformning af uddannelserne. Projektorganisationen har endvidere til formål at opstille motiverede forslag til de nødvendige overgangsordninger frem mod en endelig reform af politiets uddannelser. Med udgangspunkt i oplæg fra arbejdsgrupperne skal projektorganisationen opstille en beskrivelse af den fremtidige politiuddannelse, således at uddannelsen pædagogisk og fagligt kan tjene til at understøtte den samlede kompetenceudvikling i politiet, herunder at opstille metoder til kvalitetssikring af politiets uddannelser. Det samlede sigte er således et generelt kompetenceløft af uddannelserne. Ved en modernisering og styrkelse af politiets grunduddannelse skal det sikres, at niveauet af uddannelsen modsvarer en professionsbachelor uddannelse. Det endelige mål er at opnå akkreditering af uddannelsen, således at den kan iværksættes fra andet halvår Rigspolitichefen skal som et delmål for 2008 sikre, at der udarbejdes en nærmere beskrivelse af bacheloruddannelsens indhold, form og metode samt tilhørende praktikforløb. Rigspolitichefen måles i 2008 desuden på, at der udarbejdes forslag til en studieordning, der kan danne grundlag for en akkreditering af uddannelsen. Rigspolitichefen skal endvidere sikre, at der foretages en analyse af og udarbejdes en plan for krav, vilkår og kriterier for henholdsvis rekruttering til uddannelsen samt ansættelse og uddannelse af undervisere. Politiets efter- og videreuddannelser omfatter en meget bred vifte af uddannelser, som alle har til formål at understøtte og videreudvikle de kompetencer, som medarbejderen har erhvervet gennem tidligere uddannelser og praksis. Uddannelserne gennemføres såvel internt som eksternt. Rigspolitichefen måles i 2008 på, at arbejdet med at tilrettelægge politiets nye efter- og videreuddannelser er tilendebragt, herunder at metode til identifikation og opstilling af mål for uddannelsesbehovet samt metode til kvalitetssikring er fastlagt. Rigspolitichefen måles endvidere på, at flere efter- og videreuddannelser kan udbydes ved udgangen af

13 Formålet med en ny lederuddannelse er at løfte det eksisterende lederuddannelsesniveau og samtidig give identiske uddannelsesmuligheder uanset hvilke faglige ledergrupper man kommer fra. Fremtidens lederuddannelse baseres på Diplomuddannelse i Ledelse, suppleret med politifaglige ledelsesmoduler. Rigspolitichefen måles i 2008 på, at arbejdet med at tilrettelægge politiets lederuddannelse er tilendebragt, samt at der er indgået aftale med relevante samarbejdspartnere med henblik på etablering af diplomuddannelsen Som +50 samt følgende krav: Rigspolitiet har på baggrund af arbejdet med den fremtidige professionsbacheloruddannelse udarbejdet en samlet beskrivelse af uddannelsens faglige indhold og metode samt praktikforløb. Krav, vilkår og kriterier for fremtidig rekruttering til uddannelsen er analyseret og klarlagt. Krav, vilkår og kriterier for ansættelse og uddannelse af lærere til professionsbacheloruddannelsen er analyseret og klarlagt. Metode til identifikation og opstilling af mål for efterog videreuddannelsesbehov er fastlagt. Rigspolitiet har udarbejdet forslag til en studieordning, der kan danne grundlag for akkreditering af uddannelsen. Rigspolitiet har fastlagt plan for fremtidig rekruttering. Rigspolitiet har fastlagt plan for ansættelse og uddannelse af lærere. Metode til kvalitetssikring af efter- og videreuddannelsen er fastlagt. Flere efter- og videreuddannelser kan udbydes. Plan for den fremtidige Diplomuddannelse i Ledelse for politiet er fastlagt. Der er indgået aftale med relevant(e) samarbejdspartner(e) blandt professionshøjskoler med henblik på etablering af Diplomuddannelse i ledelse for politiet. 13

14 Bilag 1: Politikredsenes ResultatEvalueringsSystem (PRES) Med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer samt i lyset af politireformen og flerårsaftalen for har Rigspolitiet og Rigsadvokaten foretaget en målrettet tilpasning af PRES-modellen, således at den også i denne flerårsaftaleperiode kan danne grundlag for den løbende opfølgning på resultaterne i politikredsene. Modellen er bygget op omkring 9 temaer (5 temaer vedrørende indsatser og 4 temaer vedrørende resultaterne), som har indbyrdes sammenhæng, og hvert tema indeholder en række målepunkter. Modellen anvendes både til at følge udviklingen i den enkelte politikreds og til at foretage sammenligning på tværs af politikredsene. Modellen kan illustreres således: Indsatsside Resultatside Tema 2 Tema 6 Strategi og planlægning Brugere og borgere Tema 1 Tema 3 Tema 5 Tema 7 Tema 9 Ledelse Medarbejdere Arbejdsgange Medarbejderresultater Nøgleresultater Tema 4 Samarbejde og ressourcer Tema 8 Samfund Indsats i alt: 250 point Resultater i alt: 750 point Pointscoren på indsatssiden fastsættes på baggrund af en årlig selvevaluering i politikredsene. På resultatsiden måles der på alle væsentlige opgaveområder, men med særlig vægt på fokusområderne i flerårsaftalen, herunder: Tilfredsheden blandt anmeldere af vold, tyveri og indbrud Tilfredsheden med politiets responstid og service i forbindelse med alarm 112-opkald Sagsbehandlingstiden i forbindelse med straffesagsbehandlingen 14

15 Opklaringsprocenter på såvel borgervendt kriminalitet som på øvrige overtrædelser af straffeloven Kriminalitetsniveauet for såvel borgervendt kriminalitet som for øvrige overtrædelser af straffeloven Responstidsmålinger på hastende politiopgaver Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken Indsatsen på de særligt prioriterede kriminalitetsområder i flerårsaftalen Kvaliteten og effektiviteten i anklagemyndighedens straffesagsbehandling Resultatet af anklagemyndighedens legalitetskontrol i politikredsene Kvaliteten i politikredsenes økonomistyring Medarbejdertilfredshed Sygefravær blandt medarbejderne Styrkelsen af politiets kontakt med lokalsamfundet Styrkelsen af de lokale offerrådgivninger. 15

16 BILAG 2: Rigspolitiets Understøttelse af KerneOpgaver (RUKO) I 2008 vil blandt andet følgende mål indgå i RUKO: Iværksættelse af initiativer med henblik på gennemførelse af reform af politiets uddannelser. Fastsættelse af de endelige udgifts- og lånerammer for samtlige politikredse inden udgangen af april Udarbejdelse af en samlet systemdesigndokumentation for POLSAG projektet samt udarbejdelse af en overordnet plan for test og implementering af systemet. Gennemførelse af analyse og overordnet specifikation, der skal danne udgangspunkt for detailplanlægning og udvikling af den mobile sagsbehandlingsløsning. Analyse af tekniske og økonomiske aspekter i forbindelse med anskaffelse af digital mobil rapportering. Udarbejdelse af plan for den praktiske implementering af elektronisk dataudveksling i tilknytning til POLSAG. Udarbejdelse af specifikation af kravene til elektronisk borgerservice vedrørende indgivelse af ansøgninger og bestillinger af straffeattester mv. Udarbejdelse af redegørelse og beslutningsgrundlag om grøn bølge for redningskøretøjer i de store byer. Udvikling og implementering af et nationalt digitalt fotoregister. Områderne/afdelingerne i Rigspolitiet skal efter 1. halvår samt efter årets udløb følge op og afrapportere på de fastsatte nøgleresultater. Opfølgningerne afrapporteres i POLIS og omfatter budgetoverholdelse, overholdelse af tids- og aktivitetsplan samt målopfyldelse. I forbindelse med den årlige opgørelse af resultatevalueringen beregnes den samlede pointscore for Rigspolitiet, ligesom den bliver afrapporteret i Politiets Årsrapport. 16