Indhold. Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106. Postboks København K. Telefon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106. Postboks 2125 1015 København K. Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk"

Transkript

1 Teknisk baggrundsnotat Byggeriets Energianalyse 2015

2 Indhold 1. Potentialer for energirenovering Energiforbrug i bygninger Bygningernes stand Fokus på sektorer Private boliger Den almene sektor Den offentlige sektor Virkemidler til energirenovering Incitamentsordninger Energiselskabernes indsats Energimærkning af bygninger Vejledning og rådgivning om energiforbedringer Fjernvarmetariffen Bygningsreglementets energikrav Vedvarende energi og bygninger Udviklingen i vedvarende energi Udfasning af olie- og gasfyr Vækst og beskæftigelse Omfang af energirenovering Værdiskabelse ved energirenovering Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Telefon

3 1. Potentialer for energirenovering 1.1. Energiforbrug i bygninger Bygningsareal i 2014 fordelt på bygningsanvendelse og opførelsesår For en given bygningsanvendelse opført i et givent tidsrum beregnes, hvor stor en andel denne udgør af den samlede bygningsmasse. Bygningsmassens opførelsesår benyttes dermed som indikator for potentialet for energirenovering. Gennem årene har der været forskellige bygningskrav til energirammen i bygningsreglementet. I tabellen herunder ses de energikrav, der er blevet stillet igennem årene til energiforbruget i bygningerne. Periode Krav til opvarmning Før 1979 Ingen krav Krav om bestemte U-værdier liter olie/m ,5 liter olie/m ,5 liter olie/m ,2 liter olie/m liter olie/m 2 Efter liter olie/m 2 Kravene til energiforbruget inddeles i analysen i tre tidsrum: Før 1979 (ingen krav), (nogen krav) og (høje krav). Bygningsmassen opdeles efter denne inddeling indenfor hver bygningsanvendelse. Alle bygningsarealer måles til ydersiden af ydervæggene eller begrænsende tagflader. Areal af tagetage måles således, at afstanden mellem gulvet og tagfladen er mindst 1,25 meter. Areal af tagetage, der som følge af blokerende spær e.l. ikke kan anvendes til bolig eller erhverv (ikkeudnytteligt tagetageareal), og areal af krybekældre medregnes ikke. Data for bygningernes alder og areal stammer fra Danmarks Statistik, der hviler på BBR-opgørelsen af bygningsarealet pr. januar Der beregnes med udgangspunkt i det samlede etageareal. Data for krav til opvarmning stammer fra SBi. Endeligt energiforbrug fordelt på sektorer, PJ Det endelige klimakorrigerede energiforbrug fordeles på de fire overordnede sektorer: Transport, produktionserhverv, handel- og serviceerhverv samt husholdninger i henholdsvis 1990, 2000 og

4 Det endelige energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slutbrugerne, dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Med et klimakorrigeret energiforbrug tages der højde for udeklimaet, som varierer fra år til år. Den udvendige temperatur påvirker mængden af energi, der anvendes til opvarmning. Derfor er det klimakorrigerede energiforbrug til opvarmningsformål det forbrug, man ville have haft, hvis året var et normalår. Hermed er det muligt at sammenligne energiforbruget i forskellige år. Energistyrelsens årsstatistik, Påbegyndt nybyggeri i perioden 1985 til 2015 Figuren viser udviklingen i nybyggeriet målt via det samlede etageareal i Danmark. Skønnet for udviklingen i nybyggeri i 2015 bygger på Dansk Byggeris konjunkturupdate. Danmarks Statistiks byggestatistik og Dansk Byggeris Konjunkturupdate oktober Bygningernes stand Fremskrivning af renovering og nedrivning af bygningsmassen Det illustreres, hvordan udviklingen af den eksisterende bygningsmasse udvikler sig frem mod På baggrund af en antagelse om, at den del af bygningsmassen, der er bygget efter 2000, ikke behøver blive hverken renoveret eller nedrevet frem mod 2050, beregnes andelen for henholdsvis nedrivning og renovering. Dermed vil 75 procent af bygningsmassen være renoveret i 2050 og 12 procent nedrevet, givet der nedrives 1,5 procent af bygningsmassen over 5 år. Bygningsmassens standardlevetid varierer på tværs af bygningsanvendelse, og for den realiserede levetid spiller både niveauet af løbende renovering samt materialevalg ind. Med denne usikkerhed i betragtning er der af simplificeringsårsager antaget en jævn fordeling over årene for både nedrivning og renovering uden hensynstagen til, at nybyggeriet i visse perioder har været højere end andre. Udgangspunktet for beregningen er bygningernes alder og areal fra Danmarks Statistik, der hviler på BBR-opgørelsen af bygningsarealet pr. januar Der beregnes med udgangspunkt i det samlede etageareal. 4

5 Antallet af boliger og erhvervsbygninger fordelt på energimærker, 2014 På baggrund af Energistyrelsens opgørelse summeres antallet af henholdsvis boliger og erhvervsbygninger indenfor hvert energimærke. Det er i opgørelsen muligt at have gengangere; hvis en bygning har fået opdateret sit energimærke i perioden fra 2006 til 2014, vil bygningen optræde to gange i statistikken. Der er i de tidlige år af opgørelsen en øget fejlmargin, hvor der blandt andet har været skiftet indberetningssystem. Særudtræk fra Energistyrelsens database, Andel af boligejere, som vurderer deres bolig som energimæssig dårlig og andel dårlige energimærker 2014 I oktober 2014 udsendte Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år, som bor i ejet hus, defineret som ejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme. I alt er der gennemført 2173 interview, hvoraf 1001 er inden for målgruppen. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at vurdere deres boligs energimæssige stand jf. nedenstående spørgsmål. Til Dansk Byggeris analyse anvendes den del af deltagerne, der vurderer, at deres boligs energimæssige stand er dårlig eller meget dårlig. Hvordan mener du, at din boligs energimæssige tilstand er? o Meget dårlig o Dårlig o Hverken god eller dårlig o God o Meget god o Ved ikke Boligejernes vurdering sammenlignes med opgørelsen af energimærker i Danmark opgjort af Energistyrelsen. Her har Dansk Byggeri vurderet, at energimærkerne E, F og G er dårlige energimærker. Dette skøn tager udgangspunkt i data fra SBi. Her ved vi, hvor stort et energiforbrug, der gennemsnitligt er i huse fordelt efter deres alder. Her kan vi se, at det gennemsnitlige forbrug i 5

6 de ældste huse (som er der, hvor det største forbrug er) svarer til et energimærke D. Hvis boligen havde anvendt 10 procent mere energi, så ville det stadig være et energimærke D. Skønnet lavet af Dansk Byggeri er konservativt. Når vi taler om nyere huse, er der mulighed for, at et energimærke C kendetegner en bolig i dårlig energimæssig tilstand. SBi s opgørelse over energiforbrug i boliger, Energistyrelsens opgørelse over energimærkede boliger og Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov, oktober Baggrund for boligejerens valg om energiforbedring af boligen Bolius laver i samarbejde med TNS Gallup årligt en boligejeranalyse. Her udsendes spørgeskemaer til boligejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme i aldersgruppen år. I figuren fremhæves resultatet for svarmuligheden Andre tiltag førte til en energioptimering af min bolig fra spørgsmålet: Valgte du at gennemføre andre forbedringer af boligen, fordi du skulle have energioptimeret din bolig eller valgte du at energioptimere din bolig, fordi du alligevel havde planlagt større vedligeholdelsesarbejde eller større til- og ombygninger i din bolig? o Ja o Nej o Ved ikke Bolius boligejeranalyse, Fokus på sektorer 2.1. Private boliger Boligejerens interesse for energiforbedringer i boligen Bolius laver i samarbejde med TNS Gallup årligt en boligejeranalyse. Her udsendes spørgeskemaer til boligejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme i aldersgruppen år. I figuren fremhæves resultatet fra følgende spørgsmål fra Bolius boligejeranalyser de seneste tre år. Det er kun muligt at foretage et svar. 6

7 Hvor interesseret er du i energiforbedringer i boligen? o Slet ikke interesseret o Mindre interesseret o Hverken/eller o Interesseret o Meget interesseret o Ved ikke Resultatet af spørgsmålet indikerer, hvor stort fokus boligejerne har på energirenovering. Bolius Boligejeranalyse 2012, 2013 og Udført og påtænkt håndværksarbejde i henholdsvis 2014 og 2015 I oktober 2014 udsendte Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år, som bor i ejet hus, defineret som ejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme. I alt er der gennemført 2173 interview, hvoraf 1001 er inden for målgruppen. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Deltagerne blev spurgt om, hvilke områder de har udført eller planlagde at udføre renovering i det indeværende år (2014), og om de havde planlagt at udføre renovering i det kommende år (2015) med henblik på at identificere omfanget af renoveringsarbejdet samt hvor stor en del af dette, der har energioptimerende karakter. Der er mulighed for flere svar i begge spørgsmål. Har du fået, eller forventer du at få, udført håndværksarbejde på din bolig i 2014? Bemærk: Du bedes ikke tænke på sort håndværksarbejde. o Ja, energirenovering bygningens rammer (fx isolering af vægge eller udskiftning af vinduer) o Ja, energirenovering tekniske installationer (fx ny varmepumpe, solvarme eller solceller) o Ja, anden vedligeholdelse o Nej o Ved ikke Forventer du at gennemføre håndværksarbejde i din bolig i 2015? 7

8 o o o o o Ja, energirenovering bygningens rammer (fx isolering eller udskiftning af vinduer) Ja, energirenovering tekniske installationer (fx ny varmepumpe, solvarme eller solceller) Ja, anden vedligeholdelse Nej Ved ikke Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov, oktober Den almene sektor Individuelt varmeforbrug i den almene sektor efter ejendommens alder Baseret på energioplysninger fra en stikprøve bestående af i alt 926 boligafdelinger er det gennemsnitlige elforbrug pr. m 2 estimeret til 36 kwh/m 2 og det gennemsnitlige varmeforbrug pr. m 2 estimeret til 119 kwh/m 2. Energiforbruget afhænger af en række byggetekniske såvel som adfærdsbetonede forhold. Eksempelvis synes elforbruget at være påvirket af beboernes indkomst, mens bygningernes alder er en afgørende faktor for varmeforbruget. Dermed er der stor variation på tværs af ejendomme, hvor ældre bygninger har et højere varmeforbrug end nye bygninger. Landsbyggefonden har i samarbejde med Rambøll udregnet det gennemsnitlige individuelle varmeforbrug opdelt på ejendommens alder i publikationen Temaundersøgelse om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor, Afledte investeringer i energirenovering af Landsbyggefondens tilsagn om renovering Afløbet af investeringer i renovering understøttet af Landsbyggefonden afvikles over 4 perioder. Det antages, at afløbet for investeringerne løber med 10 procent i tilsagnsåret og hernæst 30 procent i de følgende 3 år i overensstemmelse med Ministeriet for Bolig, By og Landdistrikters beregningsmetode. Afløbet er beregnet inklusiv den forøgelse af Landsbyggefondens ramme, der fulgte af Boligaftalen Andelen af den samlede renovering der går til energirenovering, har Dansk Byggeri estimeret til at være ca. 35 procent. Energirenovering defineres som ordinær renovering og vedligehold samt hovedreparation af klima-skærm og tekniske installationer, såfremt resultatet af arbejdet medfører en energimæssig forbedring af bygningen. Estimatet er baseret på resultater fra eksterne undersøgelser, herunder Bolius årlige Boligejerundersøgelse, Teknologisk Instituts analyse af renoveringsmarkedet (2014), SBis 8

9 publikation om varmebesparelse (2014) såvel som interne data indsamlet via spørgeskemaundersøgelser via YouGov. Landsbyggefonden og Dansk Byggeri Den offentlige sektor Den offentlige sektors bygningsareal i 2014 fordelt på opførelsesår For bygninger ejet af henholdsvis staten, regionerne eller kommunerne inddeles bygningsarealet efter bygningens opførelsesår, der benyttes som indikator for potentialet for energirenovering. Kravene til energiforbruget inddeles i analysen i tre tidsrum: Før 1979 (ingen krav), (nogen krav) og (høje krav). Bygningsmassen opdeles efter denne inddeling indenfor hvert ejerforhold. De tre tidsrum dannes på baggrund af nedenstående tabel, der dokumenterer, hvordan der gennem årene har været forskellige bygningskrav til energirammen i bygningsreglementet. Periode Krav til opvarmning Før 1979 Ingen krav Krav om bestemte U-værdier liter olie/m ,5 liter olie/m ,5 liter olie/m ,2 liter olie/m liter olie/m 2 Efter liter olie/m 2 Alle bygningsarealer måles til ydersiden af ydervæggene eller begrænsende tagflader. Areal af tagetage måles således, at afstanden mellem gulvet og tagfladen er mindst 1,25 meter. Areal af tagetage, der som følge af blokerende spær e.l. ikke kan anvendes til bolig eller erhverv (ikkeudnytteligt tagetageareal), og areal af krybekældre medregnes ikke. Data for bygningernes alder og areal stammer fra Danmarks Statistik, der hviler på BBR-opgørelsen af bygningsarealet pr. januar Der beregnes med udgangspunkt i det samlede etageareal. Data for energikravene stammer fra SBi. 9

10 Udvikling i forbrug af el og varme pr. m 2 i udvalgte ministerier fra 2006 til 2013 På baggrund af energiforbruget til el og varme i de danske ministerier, beregnes den procentvise udvikling i det samlede energiforbrug (el- og varmeforbrug) pr m 2 i ministerierne fra 2006 til Ministeriernes bygningsportefølje er ikke nødvendigvis konstant over perioden, blandt andet motiveret af ressortændringer eller lignende. Eksempelvis har Finansministeriet overtaget statens servere i forbindelse med oprettelsen af Statens IT, hvilket har påvirket ministeriets elforbrug. Energistyrelsen, Virkemidler til energirenovering 3.1. Incitamentsordninger Forhold der motiverer til igangsættelse af energirenovering, 2014 Bolius udgiver i samarbejde med TNS Gallup årligt en boligejeranalyse. Her udsendes spørgeskemaer til boligejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme i aldersgruppen år. I figuren fremhæves resultatet fra de følgende spørgsmål fra Bolius Boligejeranalyse Spørgsmålet belyser, hvor indsatsen bør ligge for at motivere boligejerne til at energirenovere deres bolig. Hvilke forhold motiverer til at få igangsat energirenovering? o Økonomi o Bedre komfort og indeklima o Fremtidssikre boligen o Miljømæssige overvejelser o Tilfredsstillelse ved at man ikke taber penge o Positivt i forbindelse med fremtidigt salg o Uafhængighed af store energiselskaber og prisudsving på fossile brændstoffer o Andet o Intet, har ikke behov for at energirenovere (bor i nyt hus) Bolius Boligejeranalyse,

11 Boligejernes kendskab til og brug af tilskudsordninger, 2014 I oktober 2014 udsendte Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år, som bor i ejet hus, defineret som ejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme. I alt er der gennemført 2173 interview, hvoraf 1001 er inden for målgruppen. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Deltagerne blev spurgt om deres kendskab til og brug af forskellige tilskudsordninger jf. følgende batteri-spørgsmål: Kender du, eller har du benyttet følgende ordninger? o Håndværkerfradraget o Energiselskabernes tilskud o Andet (fx gratis energivejledning fra din håndværker, energirådgiver eller lignende)? For hvert tilskud/fradrag vælges mellem følgende valgmuligheder: o Har aldrig hørt om ordningen o Kender ordningen, men har ikke benyttet den o Har benyttet ordningen o Ved ikke Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov, oktober Renoveringens gennemførelse hvis tilskudsordningerne ikke havde eksisteret, 2014 I oktober 2014 udsendte Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år, som bor i ejet hus, defineret som ejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme. I alt er der gennemført 2173 interview, hvoraf 1001 er inden for målgruppen. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. 11

12 Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. For at belyse i hvor høj grad tilskudsordninger påvirker mængden af håndværksarbejde udført, blev respondenterne stillet følgende spørgsmål: Betragt både dit udførte og dit forventede håndværksarbejde for Ville du have udført håndværksarbejdet på samme måde, hvis der ikke var mulighed for følgende tilskudsordning: o Håndværkerfradraget o Energiselskabernes tilskud o Andet (fx gratis energivejledning fra din håndværker, energirådgiver eller lignende)? Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov, oktober Husejere med energirenoveringsprojekter de ville gennemføre med et tilskud/fradrag på kr., 2014 I oktober 2014 udsendte Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år, som bor i ejet hus, defineret som ejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme. I alt er der gennemført 2173 interview, hvoraf 1001 er inden for målgruppen. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. For at belyse i hvor høj grad beløbsstørrelsen for tilskuds- og fradragsordninger påvirker mængden af håndværksarbejde udført, blev respondenterne stillet følgende spørgsmål: Har du konkrete projekter for energirenovering, som du kun vil gennemføre, hvis du får et tilskud på op til kr., hvor du selv skal betale et tilsvarende beløb? o Ja o Nej o Ved ikke Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov, oktober

13 Udenlandske incitamentsordninger På baggrund af en undersøgelse af de tilskuds- og fradragsordninger for energirenovering, der findes i vores nabolande, nærmere bestemt Tyskland, Storbritannien, Sverige og Norge, gives der i analysen udelukkende et overbliksbillede af tiltag og omfang. Flere af låne-, tilskuds- og refusionsordningerne er ganske detaljerige. Omregningen til danske kroner sker med udgangspunkt i valutakurserne medio december Data er hentet fra officielle nationale hjemmesider. Sverige Norge Storbritannien https://www.gov.uk/green-deal-energy-saving-measures/get-money-back-from-the-green-dealhome-improvement-fund Tyskland https://www.kfw.de/inlandsfoerderung/privatpersonen/bestandsimmobilie/ https://www.kfw.de/kfw-group/newsroom/aktuelles/pressemitteilungen/pressemitteilungen- Details_ html 3.2. Energiselskabernes indsats Energiselskabernes realiserede energibesparelser i 2013, fordelingen af indsatsen på forbrugssektorer Som følge af en aftale med klima-, energi- og bygningsministeren (november 2012) skal net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie medvirke til at gennemføre energibesparelser på i alt 10,7 PJ årligt i 2013 og 2014, svarende årligt til 1,7 procent af energiforbruget i 2012, og 12,2 PJ årligt i perioden , svarende årligt til 2 procent af energiforbruget i For svarer dette til energiforbruget hos forbrugere. Energiselskaber indberetter årligt deres energibesparelser til Energistyrelsen for at skabe et overblik over fordelingen på sektorer og energiarter. På baggrund af disse data illustreres fordelingen af indsatsen på forbrugssektorer i Energistyrelsen,

14 Energiselskabernes realiserede energibesparelser i 2013, fordelingen af indsatsen på teknologi Som følge af en aftale med klima-, energi- og bygningsministeren (november 2012) skal net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie medvirke til at gennemføre energibesparelser på i alt 10,7 PJ årligt i 2013 og 2014, svarende årligt til 1,7 procent af energiforbruget i 2012, og 12,2 PJ årligt i perioden , svarende årligt til 2 procent af energiforbruget i For svarer dette til energiforbruget hos forbrugere. Energiselskaber indberetter årligt deres energibesparelser til Energistyrelsen for at skabe et overblik over fordelingen på sektorer og energiarter. På baggrund af disse data illustreres fordelingen af indsatsen på teknologier i Energistyrelsen, Energimærkning af bygninger Energimærket areal ud af det samlede areal indenfor bygningstypen, 2014 I analysen ses der på det energimærkede areals andel af det samlede bygningsareal for parcelhuse, række-, kæde-, og dobbelthuse, etageboliger, stuehuse og kontor, handel, lager og offentlig administration. Beregningen foretages på baggrund af BBR-opgørelsen og Energistyrelsens data over antallet af energimærker indenfor hver bygningstype. Det er i opgørelsen muligt at have gengangere; hvis en bygning har fået opdateret sit energimærke i perioden fra 2006 til 2014, vil bygningen optræde to gange i statistikken. Der er i de tidlige år af opgørelsen en øget fejlmargin, hvor der blandt andet har været skiftet indberetningssystem. Særudtræk fra Energistyrelsens database samt Danmarks Statistiks opgørelse af bygningsarealet i Danmark. Danmarks Statistiks opgørelse hviler på BBR-opgørelsen af bygningsarealet pr. januar Der beregnes med udgangspunkt i det samlede etageareal. Salgspris pr. m2 af parcelhuse/rækkehuse fra september fordelt på energimærker Der beregnes et gennemsnit af salgsprisen pr. m 2 for husstande indenfor hver kategori af energimærke. Salgsprisen pr. m 2 varierer afhængigt af energimærket, hvor de bedste energimærker har de højeste salgspriser. Data er ikke renset for beliggenhed, varmeforsyning, opførelsesår eller 14

15 lignende, hvormed der ligger en implicit antagelse om at variationen indenfor hver energimærke ikke er biased set i forhold til andre energimærker. Selv hvis der renses for beliggenhed, varmeforsyning, opførelsesår eller lignende er betydningen af energimærket signifikant. Der beregnes ligeledes den procentvise stigning i salgsprisen ved at gå én energiklasse op målt pr. bolig. Data er erhvervet fra boligsiden.dk, hvor de indsamles via indberetninger fra ejendomsmæglere. Tallene fra boligsiden dækker over villaer og rækkehuse, der er blevet solgt fra og med den 22. september 2013 til og med den 22. september Af disse tal fremgår fordelingen af energimærker og salgspris pr. m 2. SBi 2013:06 Sammenhæng mellem energimærkning og salgspris benyttes supplerende Vejledning og rådgivning om energiforbedringer Uddannede energivejledere fordelt på klimaskærm og installationsspor Med udgangspunkt i optællingen af uddannede energivejledere fra Energivejledersekretariatet i Teknologisk Institut belyses antallet af uddannede energivejledere (indenfor enten klimaskærm eller installationer), der er med i Teknologiske Instituts energivejlederordning. Teknologisk Institut, oktober Godkendte BedreBolig-rådgivere fordelt på grunduddannelse Baseret på en optælling af antallet af uddannede BedreBolig-rådgivere belyses dette mod rådgivernes faglige baggrund i form af tidligere uddannelse. BedreBolig uddannelsen udbydes af Energistyrelsen og er med til at øge kompetencerne indenfor energirenovering af boliger hos håndværkere, ingeniører mm. Energistyrelsen, 1. december

16 Rådgivning i forbindelse med energirenovering af boligen i 2014 I oktober 2014 udsendte Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år, som bor i ejet hus, defineret som ejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme. I alt er der gennemført 2173 interview, hvoraf 1001 er inden for målgruppen. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Deltagerne blev spurgt om, hvor de søger rådgivning ved energirenovering af boligen jf. nedenstående spørgsmål. Der er i spørgsmålet mulighed for flere svar. Hvem spørger du til råds i forbindelse med energirenovering af boligen? Du bedes tænke på professionelle råd og ikke råd fra fx familie, venner og bekendte. o En rådgivende ingeniør o En arkitekt o En håndværker o En energivejlederuddannet håndværker o En energirådgiver fra et energiselskab o En energimærkningskonsulent o BedreBolig rådgiver o Andre, noter venligst hvem: o Får ikke professionel råd o Ved ikke Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov, oktober Fjernvarmetariffen Kraftvarmeandel af fjernvarmen Energistyrelsen opgør årligt produktionen af fjernvarme. Fjernvarme produceres på fjernvarmeanlæg, der alene producerer fjernvarme, på centrale og decentrale kraftvarmeanlæg samt 16

17 på anlæg hos sekundære producenter, hvor energiproduktion ikke er den primære aktivitet, fx gartnerier, industrivirksomheder, affaldsbehandlingsvirksomheder mv. Kraftvarmeandelen af fjernevarmen beregnes som den andel af den samlede producerede fjernvarme, der stammer fra kraftvarmeanlæg. Fordelingen beregnes i procent pr. år af fjernvarmeproduktionen. Energistyrelsens årsstatistik, Andel af fjernvarmetariffen der er fast, antal værker I data fra Energitilsynet er de lokale værkers MWh-priser for fjernvarme angivet. Derudover er der angivet en årlig forbrugerpris til opvarmning af to standardiserede boliger en bolig på 75 m 2 med et varmeforbrug på 15 MWh og en bolig på 130 m 2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh. Ved at sammenholde forbrugerpriserne for de standardiserede boliger med MWh-priserne udledes det, hvor stor en andel af forbrugerpriserne, der ikke direkte kan henføres til MWh-forbruget samt hvor stor en andel af fjernvarmeprisen, der er fast uanfægtet af forbruget af MWh. Energitilsynet, Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet, 9. september Bygningsreglementets energikrav Ibrugtagne lavenergibygningers andel af det samlede etageareal Data fra Energistyrelsen viser ibrugtagne lavenergibygningers andel af det samlede nybyggede etageareal opdelt på fire typer: De to klassifikationer lavenergiklasse 1 og 2 er fra det tidligere BR98, samt fra det nuværende bygningsreglement; lavenergiklasse 2015, der har et energiforbrug, der er ca. 25 procent lavere end standardkravene i dag og bygningsklasse 2020, der reducerer energiforbruget med ca. 50 procent i forhold til i dag. Energistyrelsen,

18 Energiramme som følge af bygningskrav i bygningsreglementet over tid Baseres på et regneeksempel på et 180 m 2 enfamiliehus, der tænkes opført i de enkelte perioder, illustreres forskellen i kravene til energirammen igennem tiden i bygningsreglementet. Eksemplet er nødvendigt, da beregningsmetoden for energikrav i bygningsreglementet ikke har ligget fast over tid. Dermed er det ikke muligt at sammenligne energikravene fra den ene bygningsreglement-periode til den anden direkte. Når vi når frem til 2020, holder man helt op med at se på bygningens areal og type. Gennemføres beregningen på samme vis for en etageejendom af en vis størrelse, ligger resultatet ikke langt fra udregningen i analysen. SBi, Vedvarende energi og bygninger 4.1. Udviklingen i vedvarende energi Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsel Med baggrund i det klimakorrigerede bruttoenergiforbrug fordelt på brændsel beregnes det, hvor stor en del vedvarende energi m.m. (vedvarende energi og ikke-bionedbrydeligt affald) udgør af det samlede bruttoenergiforbrug. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Med et klimakorrigeret bruttoenergiforbrug tages der højde for udeklimaet. Den udvendige temperatur påvirker mængden af energi, der anvendes til opvarmning, hvor det klimakorrigerede energiforbrug til opvarmningsformål er det forbrug, man ville have haft, hvis året var et normalår. Hermed er det muligt at sammenligne energiforbruget i forskellige år. Energistyrelsen årsstatistik,

19 Udviklingen i antallet af solceller og installeret kapacitet, december 2014 Opgørelsen viser antallet af solceller og deres effekt (kw) opgjort på afregningsenheder. Opgørelserne for solceller varierer en del, da der ikke er nogen entydig præcedens for, hvordan det bør opgøres. Når det opgøres på afregningsenhed, vil der ofte være underliggende anlæg registreret på de enkelte afregningsenheder. Omvendt er langt de fleste store solceller registreret som mindre uafhængige solceller. Energinet, Interesse for at investere i et vedvarende energianlæg til boligen, 2014 I oktober 2014 udsendte Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år, som bor i ejet hus, defineret som ejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme. I alt er der gennemført 2173 interview, hvoraf 1001 er inden for målgruppen. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Deltagerne blev spurgt om, de finder investeringer i vedvarende energianlæg til deres bolig attraktive jf. nedenstående spørgsmål. Spørgsmålet har mulighed for flere svar. Finder du det attraktivt at investere i et vedvarende energi-anlæg til din bolig? o Ja, solceller (til el-produktion) o Ja, solvarme (til opvarmning og varmt brugsvand) o Ja, varmepumper o Ja, træpille eller træflisfyr o Ja, andet, noter venligst: o Nej o Ved ikke Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov, oktober

20 Barrierer for investeringer i vedvarende energianlæg tilknyttet bygningen, 2014 I oktober 2014 udsendte Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år, som bor i ejet hus, defineret som ejere af parcelhus/villa, række-, kæde-, og dobbelthuse eller af stuehuse til landbrugsejendomme. I alt er der gennemført 2173 interview, hvoraf 1001 er inden for målgruppen. Der er indledningsvis i spørgeskemaet opstillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at komme frem til målgruppen. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på bruttobasen på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. Deltagerne blev spurgt om, hvad der bremser dem i at investere i vedvarende energianlæg til deres bolig jf. nedenstående spørgsmål. Hvad er den væsentligste barriere for at investere i et vedvarende energianlæg (VE-anlæg) til din bolig? o Min bygning og/eller grund egner sig ikke fysisk til at etablere et anlæg o Løsningerne har for dårlig æstetik o Det er for stor en investering o Stor usikkerhed om de økonomiske vilkår ved investeringen o Information om mulighederne mangler eller er uoverskuelig o Svært at få uvildig rådgivning o Manglende tid til at undersøge mulighederne o Andet, noter venligst: o Jeg ser ingen større barrierer o Ved ikke Dansk Byggeri i samarbejde med YouGov, oktober Udfasning af olie- og gasfyr Varmeinstallationer i beboede boliger, 2014 På baggrund af Danmarks Statistiks boligoptælling beregnes andelene for forskellige varmeinstallationer. Data er baseret på indberetninger til BBR, hvormed der kan være usikkerhed, da nogle boligejere glemmer at indberette ændringer i boligens opvarmningsforhold. Den 20

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015

Byggeriets Energianalyse 2015 Byggeriets Energianalyse 215 1 Indhold 3 Forord 4 Tema: Kompetenceudvikling 6 Opsummering: Dansk Byggeri anbefaler 7 1. Potentialer for energirenovering 8 1.1. Energiforbrug i bygninger 1 1.2. Bygningernes

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG Energikortlægning Joakim Larsen, Energiplanlægger 1 Metode 2 Metode Filtrering 3 Filtrering Oplysninger pr adresse Geokode Bygningsklasse Bygningstype Opførelsesår Opvarmningsform og brændsel Tag- og vægtype

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til offentlige institutioner samt alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse samt handel og service. FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energivejlederen -del af det kommunale projekt

Energivejlederen -del af det kommunale projekt Energivejlederen -del af det kommunale projekt Energivejlederen er en naturlig del af det lokale netværk. Bedre bygninger Bedre klima - Bedre beskæftigelse Projekt Styr Energien - et projekt fra Gate21

Læs mere

Oplyst varmeforbrug / Energimærke

Oplyst varmeforbrug / Energimærke Korsbæk & Partnere Rådgivende ingeniørfirma KS Det er ikke altid klart for læseren hvad der menes med teksterne i et energimærket. Selve opbygningen af energimærket er standardiseret, og kan ikke ændres

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013.

Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Analysen har som formål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærkning 9. juni 2015

Energimærkning 9. juni 2015 Energimærkning 9. juni 2015 Indhold: Typiske fejl begået ved udarbejdelse af energimærket, herunder bygningsregistrering, besparelsesforslag og tekster. V./ Vivi Gilsager Retningslinjer for teknisk revision

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strandparken 23 4591 Føllenslev Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. juni 2015 Til den 19. juni 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstegårdsvej 39 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. februar 2012 til den 21. februar 2022. Energimærkningen er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ahornvej 1 6520 Toftlund Bygningens energimærke: Gyldig fra 2. maj 2013 Til den 2. maj 2023. Energimærkningsnummer 310037852

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser K U R S U S K ATA L O G 2 0 1 2 1 Velkommen til Energitjenestens kursuskatalog 2012 Vores program for 2012 byder på mange forskellige kurser inden for

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Væggerløsevej 7 4873 Væggerløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. januar 2013 Til den 22. januar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Marielyst, erhverv Gladsaxevej 130 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. marts 2015 Til den 31. marts 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hemmegårdsvej 2 Postnr./by: 5863 Ferritslev Fyn BBR-nr.: 430-023832 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere