Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013"

Transkript

1 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD, og fandt i den forbindelse ud af, at Danmark har en relativ høj produktivitet, men at produktivitetsvæksten er en af de laveste i OECD, dette vil skade Danmarks konkurrenceevne på længere sigt, og er noget man politisk bør tage meget alvorligt. Et sådan tiltag kunne være at sikre at uddannelses- og teknologiniveauet stiger. Dernæst kigge vi på skattetrykket og marginalskatten i OECD, her viste det sig at Danmark har OECDs højeste skattetryk, men er nr. 10 på marginalskatten, hvor både Sverige og Belgien ligger i top. Herefter kiggede vi på arbejdstiden i OECD, og her er Danmark det 4. land som arbejder mindst i gennemsnit. Analysen viste da, at det typisk er lande, som fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ender med det laveste antal gns. arbejdstimer. Tilsidst rangerede vi de forskellige OECD-lande efter de tre parametre: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer. Her viste det sig at Schweiz er det land i OECD, som har den højeste produktivitet, laveste skattetryk og laveste antal arbejdstimer. Danmark indtager her en 9. plads, hvilket skyldes det høje skattetryk. Danmark vil således kunne drage fordel af at øge arbejdsproduktiviteten og antallet af arbejdstimer, dette vil medvirke til en højere produktion, som igen vil lede til højere produktivitet, sålænge produktivitet og arbejdstimer ikke er lineært afhængige. Helt essentielt er det at vi i Danmark får sænket skattetrykket, til et mere OECD-venligt niveau, gerne ned omkring de 40% af BNP.

2 Indhold 1 Introduktion 2 2 Produktivitet i OECD 3 3 Købekraft i OECD 6 4 Skattetryk i OECD 7 5 Arbejdstimer OECD 12 6 Rangering af OECD-landene 13 7 Konklusion 16 1

3 1 Introduktion Vi hører til dagligt at Danmark har et produktivitetsproblem. Den generelle opfattelse er, at Danmark sakker bagud på adskillige konkurrenceparameter: løn, arbejdstid, uddannelsesniveau og produktivitet. Figur 1.1: Arbejdsproduktivitet i udvalgte OECD-lande 2005 = Denmark United States OECD- Total Note: Produktiviteten er mål som BNP pr. arbejdstime, indeks 2005 = 100 Kilde: OECD.Stats Danskerne arbejder ikke hurtigere eller mere effektivt. Det viser de seneste tal fra den internationale samarbejdsorganisation OECD, der har målt produktiviteten i OECDs 33 medlemslande. Målingerne viser, at produktiviteten i Danmark i 2011 steg 0.2% og at den i 2012 kun steg med 0.1%. Sammenlignet med USA og det øvrige OECD er det hhv. 0.9% og 0.5% mindre. Får vi ikke gjort noget ved produktivitetsvæksten, bliver konsekvensen i sidste ende, at de danske virksomheder forsvinder. Der er masser af udenlandske konkurrenter, der hver eneste dag bliver dygtigere og mere effektive Vi skal i dette notat ser nærmere på tre-parameter: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer i OECD, og hvilke lande der er mest produktive og som er bedst til at udnytte disse tre paramter. I Danmark er vi generelt stolte over at have en høj levestandard, og velfærdsstaten får de fleste politiker til enten at lyse op, eller stivne. Men er det velfærdsstatens fortjeneste at Danmarks produktivitet trods alt er steget gennem de sidste 12 år, eller er det snare virksomhedernes for- 2

4 bedring af produktionsfaktorerne, og i så fald, hvad kan man gøre for at sikre at virksomhederne kan udnytte produktionsfaktorerne. 2 Produktivitet i OECD Vi skal i dette afsnit se nærmere på begrebet produktivitet, og den danske udvikling i produktivitet. Vækst i BNP pr. capita kan enten skabes ved at skabe mere værdi pr. arbejdstime, dvs. øge produktivitetsvæksten. Frem til og med 2008 blev arbejdsindsatsen i Danmark øget ganske kraftigt. Den svage vækst i det seneste årti skyldes således primært en svag vækst i produktiviteten. Den danske produktivitet har udviklet sig svagt siden midten af 1990 erne. I de seneste 10 år har Danmark haft den 5. laveste realvækst i produktivitet i OECD. Det er kun Norge og Italien, der har haft en lavere vækst i produktiviteten. Den kraftige højkonjunktur i Danmark Figur 2.1: Realvækst i produktiviteten, ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 TUR KOR SVK EST POL CZE CHL IRL SVN HUN ISL USA SWE OECD UK AUT FIN GRC PRT JPN ISR ESP NLD DEU FRA CHE CAN AUS DNK NZL BEL MEX NOR ITA Note: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime i faste priser. Rangordningen er gennemsnit for OECD baseret på de 33 lande, hvor der er data for hele perioden. Valget af periode kan have betydning for rangordningen. Kilde: OECD.Stats i årene op mod 2008 han have medført en svagere produktivitetsvækst. Blandt andet investeringerne havde svært ved at holde trit med den kraftige vækst i beskæftigelsen. Det betyder, at der i denne periode kun var et beskedent bidrag fra kapital til realvæksten i produktiviteten. 3

5 Tilsvarende vil der i begyndelsen af en konjunkturopgang være en betydelig produktivitetsvækst, idet virksomhederne typisk vil tøve med at ansætte flere medarbejdere, når efterspørgslen stiger. En sådan udvikling er også sket i Danmark i de senere år i forbindelse med den økonomiske krise. Produktiviteten faldt med 2.1% i 2008 og 1.6% i 2009 i forbindelse med det økonomiske tilbageslag. Efterfølgende steg produktiviteten med 3.2% i 2010, efter der er sket en tilpasning af beskæftigelsen. Den svage realvækst i den danske produktivitet betyder, at de bedste lande har øget deres forspring til Danmark. De fem lande der har den højeste produktivitet, skaber i dag næsten 30% mere værdi pr. arbejdstime end Danmark. Kigger vi på produktiviteten i OECD, ser vi at Danmark indtager en 7. plads, hvor Norge og Sverige indtager hhv. 1. og 11. pladsen. Figur 2.2: Timeproduktiviteten i OECD, US-$, faste 2012 priser Ireland United States Belgium Netherlands Denmark France Germany G7 countries SwiJerland Sweden Norway Luxembourg Austria Australia Euro area Canada Spain Finland United Kingdom Italy OECD Total Iceland Japan Slovenia New Zealand Slovak Republic Greece Portugal Israel Czech Republic Korea Turkey Hungary Poland Estonia Chile Russian Mexico Note: Figuren viser hvor meget der i de forskellige lande bidrager til BNI pr. arbejdstime. Som det ses af figuren er Norge det land i OECD, som producere mest pr. arbejdstime, dette kan i et stort omgang tilskyndes produktiviteten i den norske oliefond. (Bruttonationalindkomst = BNP korrigeret for løn til udenlandske ansatte, formueindkomst fra udlandet, importskat o.lign. Danmarks BNI har i mange år været lidt mindre end BNP. F.eks.2006*: BNP = 1.358,3 mia. kr., BNI = 1.343,8 mia.kr) Kilde: OECD.Stats Det danske produktivitetsniveau er et stykke efter de fleste af vore samhandelspartnere. USA, Norge og Luxembourg har et produktivitetsniveau, der er mere end 10 pct. højere end Danmarks, mens produktivitetsniveauet i Frankrig og Tyskland er omtrent det samme som i Danmark. 4

6 I 2010 er produktivitetsniveauet øget i Danmark. Det samme er tilfældet blandt de fem mest produktive OECD-lande. Forøgelsen af det danske produktivitetsniveau skyldes blandt andet en væsentlig forbedring af bytteforholdet fra 2009 til Man skal være varsom med fortolkninger heraf, da udviklingen kan være præget af midlertidige forhold og den økonomiske krise. Fra 2010 til 2011 er der en forværring af bytteforholdet, hvilket har betydning for produktivitetsniveauet. På længere sigt er produktivitetsniveauet bestemt af en række strukturelle faktorer. Eksempelvis bidrager et højt uddannelsesniveau til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og dermed til at øge produktiviteten. Et fleksibelt arbejdsmarked og velfungerende produktmarkeder med høj konkurrence mellem virksomhederne bidrager til, at beskæftigelsen og investeringerne ledes derhen, hvor ressourcerne anvendes mest effektivt. I Danmark trækker den offentlige sektor på Figur 2.3: Den offentlige sektors andel af økonomien, ,0 25, ,0 15,0 10,0 5,0 0,0 DNK SWE FRA BEL NLD FIN PRT NOR UK GRC OECD ESP SVN DEU AUT ITA KOR HUN CZE EST POL SVK CHL Note: Andelen er målt som bruttoværditilvækst i offentlig administration, undervisning og sundhed i pct. af bruttoværditilvækst i hele økonomien. Bruttoværdtilvæksten er i årets priser. OECDgennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit af de 22 lande, hvor der er data. Kilde: OECD.Stats en betydelig del af de tilgængelige ressourcer i økonomien. I Danmark udgør den offentlige sektor knap 25% af økonomien, hvilket er væsentligt mere end i en række andre OECD-lande Den offentlige sektor i Danmark varetager og finansierer opgaver, der i højere grad finansieres i privat regi i andre lande. Det gælder fx børnepasning og uddannelser. Det understøtter blandt andet en 5

7 høj deltagelse på arbejdsmarkedet og en relativt velkvalificeret arbejdsstyrke. Den relativt store offentlige sektor betyder, at det er meget vigtigt at understøtte produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor, således at borgere og virksomheder kan få en så effektiv og omkostsminimerende service som muligt. 3 Købekraft i OECD Formålet med købekraftpariteter (også kaldet Purchasing Power Parities - PPP) er at belyse de relative priser i forskellige lande. De anvendes til internationale realøkonomiske sammenligninger og til opgørelse af prisniveauindeks. Ved at omregne fx BNP og andre nationalregnskabsposter med købekraftpariteter tages der højde for forskelle i landenes prisniveauer, således at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige. Hvis der omregnes ved hjælp af valutakursen, tages derimod ikke højde for forskelle i prisniveauer. Alt andet lige giver PPP-priserne det mest retvisende udtryk for landenes økonomi. Vi ser da at Danmark er det land i OECD med den 5. Figur 3.1: Purchasing power parity, OECD-lande Swi6erland Australia Denmark Sweden Canada United States Austria Japan Finland Netherlands Ireland Luxembourg Norway Belgium Iceland Germany France United New Zealand OECD - Total Italy Spain Korea, Rep. Greece Slovenia Portugal Czech Slovak Estonia Chile Croatia Poland Hungary Note: Købekraft er målt som PPP i US-$ faste 2012-priser med indeks USA = 100 Kilde: IMF - International Monetary Fund Turkey højeste købekraft, dette betyder, at danskerne vil opleve at det er billigere at handle i lande som USA, Sverige og Tyskland, men dyrere at handle i lande som Norge, Schweiz og Luxembourg. 6

8 Dette giver danske virksomheder en konkurrencefordel i.fht. mange andre OECD-lande, idet at danskerne vil opleve at de fysisk kan købe flere vare for den samme sum, end i Danmark. 4 Skattetryk i OECD Ser vi dernæst på skattetrykket i OECD, ser vi at Danmark er det land i OECD, med det højeste skattetryk. Danskerne er altså det folk i OECD, som bliver beskattet hårdest i gennemsnit. Selv Figur 4.1: Skattetryk OECD, 2011 Denmark Sweden France Belgium Finland Norway Italy Austria Luxembourg Germany Slovenia OECD - Total Iceland Hungary United Kingdom Czech Republic Estonia Israel New Zealand Spain Greece Canada Slovak Republic SwiTerland Korea United States Turkey Chile Note: Skattetrykket beregnes som samlede skatter og afgifter/bnp i fastepriser. Kilde: OECD.Stats ved sammenligninger over tid og mellem lande er der alvorlige faldgruber at være opmærksom på. Opgørelsen af skattetrykket har udgangspunkt i nationalregnskabet. Men nationalregnskabet bygger på internationalt aftalte konventioner, fordi der ikke altid findes naturlige måder at afgrænse på: Hvornår er en skat en skat? Hvilke indkomster kan man i sidste ende beskatte? Hvilke år skal skatterne henføres til? Samtidig er nationalregnskabet hæftet med måleusikkerhed. Skattetrykket kan ændre sig, selv om skattesystemet forbliver konstant over tid. Det er følsomt overfor konjunkturudsving, ændret adfærd hos skatteyderne, ændret befolkningssammensætning og forskydninger i relative priser og lønninger. 7

9 To lande, der i realiteten er helt ens, vil kunne få uens skattetryk alene på grund af skattetekniske forskelle. Afvigelserne kan opstå, f.eks. hvis overførselsindkomster ikke er lige skattepligtige, hvis der i ét land i højere grad bliver givet indirekte tilskud gennem fradragsmuligheder i stedet for gennem direkte tilskud, hvis offentlig regulering i ét land varetager opgaver, som i et andet land løses gennem skattesystemet, og hvis der er forskellig vægt på direkte og indirekte skatter. Det endog sværere at sige, hvad det absolutte skattetryk egentlig måler. Mens det er muligt at angive en teknisk statistisk definition af skattetrykket, er en økonomisk definition betydeligt vanskeligere at opstille. Marginale skattesatser - som f.eks. den effektive marginale beskatning af arbejdsindkomst - har en relativt klar økonomisk betydning, fordi de påvirker husholdningernes og virksomhedernes incitamenter og adfærd. Påvirkning af adfærd indebærer en økonomisk forvridning, - et tab af nytte. I boks 1 er illustreret sammenhængen mellem skatters forvridning i forhold til det provenu, de indbringer. Det marginale tab af nytte kan sammenholdes med de nyttemæssige fordele, som også kan være forbundet med beskatning - f.eks. de ydelser, som beskatningen finansierer. Skattetrykket angiver derimod hverken en incitamentspåvirkning eller måler tab af nytte. Høj marginalbeskatning af smalle skattebaser kan indebære store forvridninger, men et relativt lavt skattetryk, mens lav marginalbeskatning af brede baser omvendt kan resultere i mindre forvridninger, men højere skattetryk. Boks 1 - Forvridningstabet ved beskatning I velfærdsøkonomisk forstand er det centrale problem ved beskatning, at der er økonomiske ressourcer, som kan gå fuldstændig tabt - det vil sige, at skatteydernes tab kan overstige det offentliges provenugevinst. Forvridningstabet opstår, når marginalbeskatningen skyder en kile ind mellem prisen før og efter skat. Det kan påvirke den økonomiske aktivitet. F.eks. kan beskatning af arbejdskraft medføre et arbejdsudbud, der er lavere, end hvis arbejdskraften blev beskattet med en ikke-forvridende skat. Forvridningstabet afhænger af, hvor meget adfærden påvirkes af skattekilen. Adfærdseffekten måles ved den såkaldte (kompenserede) substitutionselasticitet. Forvridningstabet kan illustreres med et simpelt eksempel. Tabel 1 viser det samlede forvridningstab ved beskatning af arbejdskraft ved alternative udbudselasticiteter og (proportionale) 8

10 skattesatser. Forvridningstabet er målt i procent af det samlede provenu. Ved f.eks. en elasticitet på 0.1 og en skattesats på 40% vil forvridningstabet udgøre 2.8% af provenuet. Ved samme elasticitet og en skattesats på 60 pct. er tabet 5.5% og ved en skattesats på 80% andrager det 10.8%. Forvridningstabet vokser således forholdsmæssigt kraftigere end skattesatsen. Forvridningstabet vokser også med elasticiteten. Som det fremgår af tabel 1, ville en skattesats på 60%. og en elasticitet på 0.5 medføre et tab svarende til 31.2% af provenuet. Ved vurdering af Tabel 4.1: Forvridningstab i procent af provenu Skattesats % Elasticitet Kilde: Skatteministeriet, Skat juni 2011 skatternes forvridning har det ikke mindst interesse, hvor stort det marginale forvridningstab er i procent af det marginale provenu. Det marginale forvridningstab kan fortolkes som tabet forbundet med at opkræve en ekstra krone i provenu. Det marginale forvridningstab fremgår af tabel 2. Selv om forvridningstabet er illustreret ved beskatning af arbejdsindkomst, gælder der principielt samme problem ved alle typer af skatter med marginal adfærdseffekt (se f.eks. Skatteministeriet (2000a) for konkrete skøn over forvridningstabet ved grænsehandelsfølsomme afgifter). Skatternes forvridningstab bør sammenholdes med, at det kan være umuligt at opnå en tilstræbt fordelingsmålsætning uden brug af forvridende skatter. Vi ser da nu på marginalskattesatserne i OECD, og sammenholder disse med hvad vi ved fra det forudgående afsnit. Vi ser her til vores store overraskelse at Belgien har den højeste marginalskat i OECD, skarpt efterfulgt af Sverige, hvilket også er det land i OECD med det 2. højeste skattetryk. Dernæst ser vi at Danmark ligger nr. 10 på listen, og altså ikke er et af de lande som kæmpe om den højeste marginalskat. Dette er positivt, idet den danske marginal skat lå på ca. 67% for år side, men er så løbende blevet reguleret, således at den på nuværende tidspunkt ligger omkring de 9

11 Tabel 4.2: Det marginale forvridningstab i procent af marginalt provenu Skattesats % Elasticitet Note: Det ses, at det marginale forvridningstab er (omtrent to gange) større end det samlede forvridningstab. Det er et udtryk for, at den sidste provenukrone er velfærdsmæssigt dyrere end den første. For høje satser og/eller elasticiteter er det beregnede tab i procent af provenuet negativt. Det skyldes, at provenuet falder, når skattesatsen øges over et vist niveau. Kilde: Skatteministeriet, Skat juni 2011 Figur 4.2: Marginalskatteprocent for enlige personer med høje indkomster, Belgium Sweden Italy Slovenia France Greece Finland Portugal Ireland Denmark Luxembourg Norway Hungary Netherlands Iceland Turkey OECD - Average Israel Germany Slovak Republic Australia Estonia Austria United States Spain Canada Poland United Czech Republic Note: Høje indkomster er defineret: 167% af gns. indkomstniveau ( kr. for Danmark) Kilde: OECD.Stats SwiUerland Japan New Zealand Mexico Korea Chile 10

12 55%. Ser vi derimod på udviklingen i skattetrykket i Danmark og OECD, er tendensen klar, danskerne betale langt mere i skat end det øvrige OECD. Vi ser desuden at trods Lars Lykke- og Helle Figur 4.3: Udviklingen i skattetrykket i hhv. Danmark og OECD, % Denmark OECD Note: Bemærk at skattetrykket i Danmark i 2013 forventes at nå op på 49.6%, mens det i 2014 forventes at falde til 48.9%. OECD: Kilde: OECD.Stats, Skatteministeriet redegørelse 2013 Thornings gode intensioner om at sænke skattetrykket er det ikke lykkedes endnu. Vi har derimod set en stigning i skattetrykket. Danmark har således bevæget sig længere og længere væk fra det gennemsnitlige OECD. Det er der for såvidt ikke noget galt i. Problemet er at de lande vi normalt sammenligner os selv med, har sat skatten ned, og dermed øget deres konkurrence forspring. Det der bl.a er med til at sikre at Danmark tros alt jf. figur 2.2 har en relativ høj produktivitet, er PPP og en effektiv udnyttelse af produktionsfaktorerne. Her er specielt teknologi og viden essentielle for en høj produktivitet. 11

13 5 Arbejdstimer OECD Vi skal i dette afsnit se nærmere på den gennemsnitlige arbejdstid i OECD. Beregningerne er lavet på baggrund af den andel af befolkningerne der er i beskæftigelse, dvs. fuldtids- og deltidsbeskæftigede. Man kan diskutere om hvorvidt det giver et retvisende billede at et lands arbejdstid, at medtage deltidsbeskæftigede, idet Danmark vil komme til at fremstå som et land der arbejder mindre en, hvad man reelt set gør. Vi ser her af figur 5.1 at Danmark er det land Figur 5.1: Gennemsnitlig arbejdstimer OECD pr. person Norway Denmark France Luxembourg Ireland Slovenia Euro area Belgium Netherlands Germany Austria SwiGerland Sweden United Kingdom Spain Finland Australia Portugal G7 countries Iceland Canada New Zealand Japan Italy OECD Total Czech Republic Slovak Republic United States Turkey Hungary Estonia Israel Poland Russian Federation Chile Greece Korea Mexico Note: Figuren viser altså det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. beskæftigede person pr. år. Dette betyder at lande, med mange i fleksjob og deltidsarbejde vil fremstå med lavere gennemsnits arbejdstimer end lande uden. Det vil altså primært være lande som føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der vil fremstå med lavere timeantal. Kilde: OECD.Stats, 2013 i OECD som arbejder 4. mindst, kun overgået af Norge, Tyskland og Nederlandene. Det som tilgengæld kendetegner disse lande er at de alle har en høj produktivitet. Sammenlignet med lande som Mexico, Korea og Chile, ses det at disse tre lande i gennemsnit arbejder ca. 42 timer om ugen (her er der regnet med 52 arbejdsuger, og dermed ingen ferie, antager vi derimod at de i gns. har 2 ugers ferie stiger arbejdstiden til ca timer om ugen.), mens landene i den lave ende i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen, altså en forskel på timer. Tendens er at det typisk er lande med en lav produktivitet, som har de fleste arbejdstimer, mens 12

14 lande med en høj produktivitet, hurtigere opnår samme resultat som med lange arbejdstider. Eks. i Mexico ligger produktiviteten på ca. 20$ i timen, mens den i Danmark ligger på ca. 60$ i timen. Danmark har altså en produktivitet, som er 3 gange højere end i Mexico, men vi arbejder kun halvt så meget af hvad de gør i Mexico, dermed kan vi klare os konkurrencemæssigt med et lavt antal arbejdstimer. 6 Rangering af OECD-landene Til dette afsnit har jeg lavet et pointsystem, som sikre at de lande, som opnår højeste karakter også er det land med højeste antal point. Landene er rangeret efter hvor høj produktivitet de har, lav skattetryk og lavt antal arbejdstimer. Landene får da karakteren 1-28, hvor landet der klare sig bedst får 1 point, for landet der klare sig dårligt 28 point. Tilsidst lægges alle pointene sammen og fratrækkes fra 100, og det land med højest point antal har samlede placering 1, 2, 3 osv

15 Tabel 6.1: Rangering af OECD-landene P-Pro P-skat P-arbejd Score Samlede placering Switzerland Norway Germany Luxembourg United States Canada Spain Belgium Denmark France Austria United Kingdom Slovenia New Zealand Slovak Republic Sweden Iceland Turkey Finland OECD - Total Italy Chile Czech Republic Greece Korea Israel Estonia Hungary Kilde: OECD, Skatteministeriet samt egne beregninger 14

16 Vi ser da at Danmark indtager en 9. plads, og denne relativt lave placering skyldes OECDs højeste skattetryk. Desuden er det værd at bemærke at Nederlandene ikke er med i denne opgørelse, fordi at der ikke forligger nogle tal for skattetryk i Som det ses tabel 6.1 så opnår USA en 5. placering, dette skyldes deres lange arbejdstider, dette medfører også til at USA stadig er blandt verdens rigeste lande. Denne strategi, med både at have en høj produktivitet og lange arbejdstid, er noget man i Danmark og resten af Skandinavien burde satse mere på, idet at disse lande i forvejen allerede er meget produktive, og at de ved en forøgelse af arbejdstiden, har større mulighed for at bidrage yderligere til BNP, og dermed forøge deres egen produktivitet, gennem investeringer og øget produktion. Figur 6.1: Rangering af OECD-landene, Swi/erland Norway Germany Luxembourg United States Canada Spain Belgium Denmark France Austria United Kingdom Slovenia New Zealand Slovak Republic Sweden Iceland Turkey Finland OECD - Total Italy Chile Czech Republic Greece Korea Israel Estonia Hungary Note: Landene har fået point mellem 1 og 28, landet med bedste score får 1 point, mens land med dårligst score får 28 point, tilsidst summeres pointene og fratrækkes fra 100, det land med højeste antal point, får højeste placering osv... Kilde: OECD.Stats, Skatteministeriet samt egne beregninger 15

17 7 Konklusion Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD, og fandt i den forbindelse ud af, at Danmark har en relativ høj produktivitet, men at produktivitetsvæksten er en af de laveste i OECD, dette vil skade Danmarks konkurrenceevne på længere sigt, og er noget man politisk bør tage meget alvorligt. Et sådan tiltag kunne være at sikre at uddannelses- og teknologiniveauet stiger. Dernæst kigge vi på skattetrykket og marginalskatten i OECD, her viste det sig at Danmark har OECDs højeste skattetryk, men er nr. 10 på marginalskatten, hvor både Sverige og Belgien ligger i top. Herefter kiggede vi på arbejdstiden i OECD, og her er Danmark det 4. land som arbejder mindst i gennemsnit. Analysen viste da, at det typisk er lande, som fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ender med det laveste antal gns. arbejdstimer. Tilsidst rangerede vi de forskellige OECD-lande efter de tre parametre: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer. Her viste det sig at Schweiz er det land i OECD, som har den højeste produktivitet, laveste skattetryk og laveste antal arbejdstimer. Danmark indtager her en 9. plads, hvilket skyldes det høje skattetryk. Danmark vil således kunne drage fordel af at øge arbejdsproduktiviteten og antallet af arbejdstimer, dette ved medvirke til en højere produktion, som igen vil lede til højere produktivitet, sålænge produktivitet og arbejdstimer ikke er lineært afhængige. Helt essentielt er det at vi i Danmark får sænket skattetrykket, til et mere OECD-venligt niveau, gerne ned omkring de 40% af BNP. 16

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Nedsat moms på sunde fødevarer

Nedsat moms på sunde fødevarer Notat 22. januar 2008 J.nr. 2007-201-0009 Nedsat moms på sunde fødevarer 1. Indledning og sammenfatning Der er jævnligt forslag om at benytte afgifter og subsidier i højere grad end tilfældet er i dag,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6.1 Indledning Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt, både målt i forhold til andre lande og i et historisk perspektiv. Det bidrager til

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft 1

Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 25. januar 26 Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Gør værkstedet bedre Udstødningsgas og svejserøg, støv fra slibning og skæring, oliespild og slanger der roder på værkstedsgulve -

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Nye data og alternative opgørelsesmetoder

Nye data og alternative opgørelsesmetoder Nye data og alternative opgørelsesmetoder Produktivitetskommissionsrapport nr. 2 DANMARKS PRODUKTIVITET NYE DATA OG ALTERNATIVE OPGØRELSESMETODER 4 1.1 Det overordnede problem og revisioner i nationalregnskaberne

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Skaτ. - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer

Skaτ. - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer Skaτ - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer Skaτ December 00 Skatteministeriet Skaτ December 00 Udgiver: Skatteministeriet København

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere