Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013"

Transkript

1 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD, og fandt i den forbindelse ud af, at Danmark har en relativ høj produktivitet, men at produktivitetsvæksten er en af de laveste i OECD, dette vil skade Danmarks konkurrenceevne på længere sigt, og er noget man politisk bør tage meget alvorligt. Et sådan tiltag kunne være at sikre at uddannelses- og teknologiniveauet stiger. Dernæst kigge vi på skattetrykket og marginalskatten i OECD, her viste det sig at Danmark har OECDs højeste skattetryk, men er nr. 10 på marginalskatten, hvor både Sverige og Belgien ligger i top. Herefter kiggede vi på arbejdstiden i OECD, og her er Danmark det 4. land som arbejder mindst i gennemsnit. Analysen viste da, at det typisk er lande, som fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ender med det laveste antal gns. arbejdstimer. Tilsidst rangerede vi de forskellige OECD-lande efter de tre parametre: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer. Her viste det sig at Schweiz er det land i OECD, som har den højeste produktivitet, laveste skattetryk og laveste antal arbejdstimer. Danmark indtager her en 9. plads, hvilket skyldes det høje skattetryk. Danmark vil således kunne drage fordel af at øge arbejdsproduktiviteten og antallet af arbejdstimer, dette vil medvirke til en højere produktion, som igen vil lede til højere produktivitet, sålænge produktivitet og arbejdstimer ikke er lineært afhængige. Helt essentielt er det at vi i Danmark får sænket skattetrykket, til et mere OECD-venligt niveau, gerne ned omkring de 40% af BNP.

2 Indhold 1 Introduktion 2 2 Produktivitet i OECD 3 3 Købekraft i OECD 6 4 Skattetryk i OECD 7 5 Arbejdstimer OECD 12 6 Rangering af OECD-landene 13 7 Konklusion 16 1

3 1 Introduktion Vi hører til dagligt at Danmark har et produktivitetsproblem. Den generelle opfattelse er, at Danmark sakker bagud på adskillige konkurrenceparameter: løn, arbejdstid, uddannelsesniveau og produktivitet. Figur 1.1: Arbejdsproduktivitet i udvalgte OECD-lande 2005 = Denmark United States OECD- Total Note: Produktiviteten er mål som BNP pr. arbejdstime, indeks 2005 = 100 Kilde: OECD.Stats Danskerne arbejder ikke hurtigere eller mere effektivt. Det viser de seneste tal fra den internationale samarbejdsorganisation OECD, der har målt produktiviteten i OECDs 33 medlemslande. Målingerne viser, at produktiviteten i Danmark i 2011 steg 0.2% og at den i 2012 kun steg med 0.1%. Sammenlignet med USA og det øvrige OECD er det hhv. 0.9% og 0.5% mindre. Får vi ikke gjort noget ved produktivitetsvæksten, bliver konsekvensen i sidste ende, at de danske virksomheder forsvinder. Der er masser af udenlandske konkurrenter, der hver eneste dag bliver dygtigere og mere effektive Vi skal i dette notat ser nærmere på tre-parameter: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer i OECD, og hvilke lande der er mest produktive og som er bedst til at udnytte disse tre paramter. I Danmark er vi generelt stolte over at have en høj levestandard, og velfærdsstaten får de fleste politiker til enten at lyse op, eller stivne. Men er det velfærdsstatens fortjeneste at Danmarks produktivitet trods alt er steget gennem de sidste 12 år, eller er det snare virksomhedernes for- 2

4 bedring af produktionsfaktorerne, og i så fald, hvad kan man gøre for at sikre at virksomhederne kan udnytte produktionsfaktorerne. 2 Produktivitet i OECD Vi skal i dette afsnit se nærmere på begrebet produktivitet, og den danske udvikling i produktivitet. Vækst i BNP pr. capita kan enten skabes ved at skabe mere værdi pr. arbejdstime, dvs. øge produktivitetsvæksten. Frem til og med 2008 blev arbejdsindsatsen i Danmark øget ganske kraftigt. Den svage vækst i det seneste årti skyldes således primært en svag vækst i produktiviteten. Den danske produktivitet har udviklet sig svagt siden midten af 1990 erne. I de seneste 10 år har Danmark haft den 5. laveste realvækst i produktivitet i OECD. Det er kun Norge og Italien, der har haft en lavere vækst i produktiviteten. Den kraftige højkonjunktur i Danmark Figur 2.1: Realvækst i produktiviteten, ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 TUR KOR SVK EST POL CZE CHL IRL SVN HUN ISL USA SWE OECD UK AUT FIN GRC PRT JPN ISR ESP NLD DEU FRA CHE CAN AUS DNK NZL BEL MEX NOR ITA Note: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime i faste priser. Rangordningen er gennemsnit for OECD baseret på de 33 lande, hvor der er data for hele perioden. Valget af periode kan have betydning for rangordningen. Kilde: OECD.Stats i årene op mod 2008 han have medført en svagere produktivitetsvækst. Blandt andet investeringerne havde svært ved at holde trit med den kraftige vækst i beskæftigelsen. Det betyder, at der i denne periode kun var et beskedent bidrag fra kapital til realvæksten i produktiviteten. 3

5 Tilsvarende vil der i begyndelsen af en konjunkturopgang være en betydelig produktivitetsvækst, idet virksomhederne typisk vil tøve med at ansætte flere medarbejdere, når efterspørgslen stiger. En sådan udvikling er også sket i Danmark i de senere år i forbindelse med den økonomiske krise. Produktiviteten faldt med 2.1% i 2008 og 1.6% i 2009 i forbindelse med det økonomiske tilbageslag. Efterfølgende steg produktiviteten med 3.2% i 2010, efter der er sket en tilpasning af beskæftigelsen. Den svage realvækst i den danske produktivitet betyder, at de bedste lande har øget deres forspring til Danmark. De fem lande der har den højeste produktivitet, skaber i dag næsten 30% mere værdi pr. arbejdstime end Danmark. Kigger vi på produktiviteten i OECD, ser vi at Danmark indtager en 7. plads, hvor Norge og Sverige indtager hhv. 1. og 11. pladsen. Figur 2.2: Timeproduktiviteten i OECD, US-$, faste 2012 priser Ireland United States Belgium Netherlands Denmark France Germany G7 countries SwiJerland Sweden Norway Luxembourg Austria Australia Euro area Canada Spain Finland United Kingdom Italy OECD Total Iceland Japan Slovenia New Zealand Slovak Republic Greece Portugal Israel Czech Republic Korea Turkey Hungary Poland Estonia Chile Russian Mexico Note: Figuren viser hvor meget der i de forskellige lande bidrager til BNI pr. arbejdstime. Som det ses af figuren er Norge det land i OECD, som producere mest pr. arbejdstime, dette kan i et stort omgang tilskyndes produktiviteten i den norske oliefond. (Bruttonationalindkomst = BNP korrigeret for løn til udenlandske ansatte, formueindkomst fra udlandet, importskat o.lign. Danmarks BNI har i mange år været lidt mindre end BNP. F.eks.2006*: BNP = 1.358,3 mia. kr., BNI = 1.343,8 mia.kr) Kilde: OECD.Stats Det danske produktivitetsniveau er et stykke efter de fleste af vore samhandelspartnere. USA, Norge og Luxembourg har et produktivitetsniveau, der er mere end 10 pct. højere end Danmarks, mens produktivitetsniveauet i Frankrig og Tyskland er omtrent det samme som i Danmark. 4

6 I 2010 er produktivitetsniveauet øget i Danmark. Det samme er tilfældet blandt de fem mest produktive OECD-lande. Forøgelsen af det danske produktivitetsniveau skyldes blandt andet en væsentlig forbedring af bytteforholdet fra 2009 til Man skal være varsom med fortolkninger heraf, da udviklingen kan være præget af midlertidige forhold og den økonomiske krise. Fra 2010 til 2011 er der en forværring af bytteforholdet, hvilket har betydning for produktivitetsniveauet. På længere sigt er produktivitetsniveauet bestemt af en række strukturelle faktorer. Eksempelvis bidrager et højt uddannelsesniveau til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og dermed til at øge produktiviteten. Et fleksibelt arbejdsmarked og velfungerende produktmarkeder med høj konkurrence mellem virksomhederne bidrager til, at beskæftigelsen og investeringerne ledes derhen, hvor ressourcerne anvendes mest effektivt. I Danmark trækker den offentlige sektor på Figur 2.3: Den offentlige sektors andel af økonomien, ,0 25, ,0 15,0 10,0 5,0 0,0 DNK SWE FRA BEL NLD FIN PRT NOR UK GRC OECD ESP SVN DEU AUT ITA KOR HUN CZE EST POL SVK CHL Note: Andelen er målt som bruttoværditilvækst i offentlig administration, undervisning og sundhed i pct. af bruttoværditilvækst i hele økonomien. Bruttoværdtilvæksten er i årets priser. OECDgennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit af de 22 lande, hvor der er data. Kilde: OECD.Stats en betydelig del af de tilgængelige ressourcer i økonomien. I Danmark udgør den offentlige sektor knap 25% af økonomien, hvilket er væsentligt mere end i en række andre OECD-lande Den offentlige sektor i Danmark varetager og finansierer opgaver, der i højere grad finansieres i privat regi i andre lande. Det gælder fx børnepasning og uddannelser. Det understøtter blandt andet en 5

7 høj deltagelse på arbejdsmarkedet og en relativt velkvalificeret arbejdsstyrke. Den relativt store offentlige sektor betyder, at det er meget vigtigt at understøtte produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor, således at borgere og virksomheder kan få en så effektiv og omkostsminimerende service som muligt. 3 Købekraft i OECD Formålet med købekraftpariteter (også kaldet Purchasing Power Parities - PPP) er at belyse de relative priser i forskellige lande. De anvendes til internationale realøkonomiske sammenligninger og til opgørelse af prisniveauindeks. Ved at omregne fx BNP og andre nationalregnskabsposter med købekraftpariteter tages der højde for forskelle i landenes prisniveauer, således at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige. Hvis der omregnes ved hjælp af valutakursen, tages derimod ikke højde for forskelle i prisniveauer. Alt andet lige giver PPP-priserne det mest retvisende udtryk for landenes økonomi. Vi ser da at Danmark er det land i OECD med den 5. Figur 3.1: Purchasing power parity, OECD-lande Swi6erland Australia Denmark Sweden Canada United States Austria Japan Finland Netherlands Ireland Luxembourg Norway Belgium Iceland Germany France United New Zealand OECD - Total Italy Spain Korea, Rep. Greece Slovenia Portugal Czech Slovak Estonia Chile Croatia Poland Hungary Note: Købekraft er målt som PPP i US-$ faste 2012-priser med indeks USA = 100 Kilde: IMF - International Monetary Fund Turkey højeste købekraft, dette betyder, at danskerne vil opleve at det er billigere at handle i lande som USA, Sverige og Tyskland, men dyrere at handle i lande som Norge, Schweiz og Luxembourg. 6

8 Dette giver danske virksomheder en konkurrencefordel i.fht. mange andre OECD-lande, idet at danskerne vil opleve at de fysisk kan købe flere vare for den samme sum, end i Danmark. 4 Skattetryk i OECD Ser vi dernæst på skattetrykket i OECD, ser vi at Danmark er det land i OECD, med det højeste skattetryk. Danskerne er altså det folk i OECD, som bliver beskattet hårdest i gennemsnit. Selv Figur 4.1: Skattetryk OECD, 2011 Denmark Sweden France Belgium Finland Norway Italy Austria Luxembourg Germany Slovenia OECD - Total Iceland Hungary United Kingdom Czech Republic Estonia Israel New Zealand Spain Greece Canada Slovak Republic SwiTerland Korea United States Turkey Chile Note: Skattetrykket beregnes som samlede skatter og afgifter/bnp i fastepriser. Kilde: OECD.Stats ved sammenligninger over tid og mellem lande er der alvorlige faldgruber at være opmærksom på. Opgørelsen af skattetrykket har udgangspunkt i nationalregnskabet. Men nationalregnskabet bygger på internationalt aftalte konventioner, fordi der ikke altid findes naturlige måder at afgrænse på: Hvornår er en skat en skat? Hvilke indkomster kan man i sidste ende beskatte? Hvilke år skal skatterne henføres til? Samtidig er nationalregnskabet hæftet med måleusikkerhed. Skattetrykket kan ændre sig, selv om skattesystemet forbliver konstant over tid. Det er følsomt overfor konjunkturudsving, ændret adfærd hos skatteyderne, ændret befolkningssammensætning og forskydninger i relative priser og lønninger. 7

9 To lande, der i realiteten er helt ens, vil kunne få uens skattetryk alene på grund af skattetekniske forskelle. Afvigelserne kan opstå, f.eks. hvis overførselsindkomster ikke er lige skattepligtige, hvis der i ét land i højere grad bliver givet indirekte tilskud gennem fradragsmuligheder i stedet for gennem direkte tilskud, hvis offentlig regulering i ét land varetager opgaver, som i et andet land løses gennem skattesystemet, og hvis der er forskellig vægt på direkte og indirekte skatter. Det endog sværere at sige, hvad det absolutte skattetryk egentlig måler. Mens det er muligt at angive en teknisk statistisk definition af skattetrykket, er en økonomisk definition betydeligt vanskeligere at opstille. Marginale skattesatser - som f.eks. den effektive marginale beskatning af arbejdsindkomst - har en relativt klar økonomisk betydning, fordi de påvirker husholdningernes og virksomhedernes incitamenter og adfærd. Påvirkning af adfærd indebærer en økonomisk forvridning, - et tab af nytte. I boks 1 er illustreret sammenhængen mellem skatters forvridning i forhold til det provenu, de indbringer. Det marginale tab af nytte kan sammenholdes med de nyttemæssige fordele, som også kan være forbundet med beskatning - f.eks. de ydelser, som beskatningen finansierer. Skattetrykket angiver derimod hverken en incitamentspåvirkning eller måler tab af nytte. Høj marginalbeskatning af smalle skattebaser kan indebære store forvridninger, men et relativt lavt skattetryk, mens lav marginalbeskatning af brede baser omvendt kan resultere i mindre forvridninger, men højere skattetryk. Boks 1 - Forvridningstabet ved beskatning I velfærdsøkonomisk forstand er det centrale problem ved beskatning, at der er økonomiske ressourcer, som kan gå fuldstændig tabt - det vil sige, at skatteydernes tab kan overstige det offentliges provenugevinst. Forvridningstabet opstår, når marginalbeskatningen skyder en kile ind mellem prisen før og efter skat. Det kan påvirke den økonomiske aktivitet. F.eks. kan beskatning af arbejdskraft medføre et arbejdsudbud, der er lavere, end hvis arbejdskraften blev beskattet med en ikke-forvridende skat. Forvridningstabet afhænger af, hvor meget adfærden påvirkes af skattekilen. Adfærdseffekten måles ved den såkaldte (kompenserede) substitutionselasticitet. Forvridningstabet kan illustreres med et simpelt eksempel. Tabel 1 viser det samlede forvridningstab ved beskatning af arbejdskraft ved alternative udbudselasticiteter og (proportionale) 8

10 skattesatser. Forvridningstabet er målt i procent af det samlede provenu. Ved f.eks. en elasticitet på 0.1 og en skattesats på 40% vil forvridningstabet udgøre 2.8% af provenuet. Ved samme elasticitet og en skattesats på 60 pct. er tabet 5.5% og ved en skattesats på 80% andrager det 10.8%. Forvridningstabet vokser således forholdsmæssigt kraftigere end skattesatsen. Forvridningstabet vokser også med elasticiteten. Som det fremgår af tabel 1, ville en skattesats på 60%. og en elasticitet på 0.5 medføre et tab svarende til 31.2% af provenuet. Ved vurdering af Tabel 4.1: Forvridningstab i procent af provenu Skattesats % Elasticitet Kilde: Skatteministeriet, Skat juni 2011 skatternes forvridning har det ikke mindst interesse, hvor stort det marginale forvridningstab er i procent af det marginale provenu. Det marginale forvridningstab kan fortolkes som tabet forbundet med at opkræve en ekstra krone i provenu. Det marginale forvridningstab fremgår af tabel 2. Selv om forvridningstabet er illustreret ved beskatning af arbejdsindkomst, gælder der principielt samme problem ved alle typer af skatter med marginal adfærdseffekt (se f.eks. Skatteministeriet (2000a) for konkrete skøn over forvridningstabet ved grænsehandelsfølsomme afgifter). Skatternes forvridningstab bør sammenholdes med, at det kan være umuligt at opnå en tilstræbt fordelingsmålsætning uden brug af forvridende skatter. Vi ser da nu på marginalskattesatserne i OECD, og sammenholder disse med hvad vi ved fra det forudgående afsnit. Vi ser her til vores store overraskelse at Belgien har den højeste marginalskat i OECD, skarpt efterfulgt af Sverige, hvilket også er det land i OECD med det 2. højeste skattetryk. Dernæst ser vi at Danmark ligger nr. 10 på listen, og altså ikke er et af de lande som kæmpe om den højeste marginalskat. Dette er positivt, idet den danske marginal skat lå på ca. 67% for år side, men er så løbende blevet reguleret, således at den på nuværende tidspunkt ligger omkring de 9

11 Tabel 4.2: Det marginale forvridningstab i procent af marginalt provenu Skattesats % Elasticitet Note: Det ses, at det marginale forvridningstab er (omtrent to gange) større end det samlede forvridningstab. Det er et udtryk for, at den sidste provenukrone er velfærdsmæssigt dyrere end den første. For høje satser og/eller elasticiteter er det beregnede tab i procent af provenuet negativt. Det skyldes, at provenuet falder, når skattesatsen øges over et vist niveau. Kilde: Skatteministeriet, Skat juni 2011 Figur 4.2: Marginalskatteprocent for enlige personer med høje indkomster, Belgium Sweden Italy Slovenia France Greece Finland Portugal Ireland Denmark Luxembourg Norway Hungary Netherlands Iceland Turkey OECD - Average Israel Germany Slovak Republic Australia Estonia Austria United States Spain Canada Poland United Czech Republic Note: Høje indkomster er defineret: 167% af gns. indkomstniveau ( kr. for Danmark) Kilde: OECD.Stats SwiUerland Japan New Zealand Mexico Korea Chile 10

12 55%. Ser vi derimod på udviklingen i skattetrykket i Danmark og OECD, er tendensen klar, danskerne betale langt mere i skat end det øvrige OECD. Vi ser desuden at trods Lars Lykke- og Helle Figur 4.3: Udviklingen i skattetrykket i hhv. Danmark og OECD, % Denmark OECD Note: Bemærk at skattetrykket i Danmark i 2013 forventes at nå op på 49.6%, mens det i 2014 forventes at falde til 48.9%. OECD: Kilde: OECD.Stats, Skatteministeriet redegørelse 2013 Thornings gode intensioner om at sænke skattetrykket er det ikke lykkedes endnu. Vi har derimod set en stigning i skattetrykket. Danmark har således bevæget sig længere og længere væk fra det gennemsnitlige OECD. Det er der for såvidt ikke noget galt i. Problemet er at de lande vi normalt sammenligner os selv med, har sat skatten ned, og dermed øget deres konkurrence forspring. Det der bl.a er med til at sikre at Danmark tros alt jf. figur 2.2 har en relativ høj produktivitet, er PPP og en effektiv udnyttelse af produktionsfaktorerne. Her er specielt teknologi og viden essentielle for en høj produktivitet. 11

13 5 Arbejdstimer OECD Vi skal i dette afsnit se nærmere på den gennemsnitlige arbejdstid i OECD. Beregningerne er lavet på baggrund af den andel af befolkningerne der er i beskæftigelse, dvs. fuldtids- og deltidsbeskæftigede. Man kan diskutere om hvorvidt det giver et retvisende billede at et lands arbejdstid, at medtage deltidsbeskæftigede, idet Danmark vil komme til at fremstå som et land der arbejder mindre en, hvad man reelt set gør. Vi ser her af figur 5.1 at Danmark er det land Figur 5.1: Gennemsnitlig arbejdstimer OECD pr. person Norway Denmark France Luxembourg Ireland Slovenia Euro area Belgium Netherlands Germany Austria SwiGerland Sweden United Kingdom Spain Finland Australia Portugal G7 countries Iceland Canada New Zealand Japan Italy OECD Total Czech Republic Slovak Republic United States Turkey Hungary Estonia Israel Poland Russian Federation Chile Greece Korea Mexico Note: Figuren viser altså det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. beskæftigede person pr. år. Dette betyder at lande, med mange i fleksjob og deltidsarbejde vil fremstå med lavere gennemsnits arbejdstimer end lande uden. Det vil altså primært være lande som føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der vil fremstå med lavere timeantal. Kilde: OECD.Stats, 2013 i OECD som arbejder 4. mindst, kun overgået af Norge, Tyskland og Nederlandene. Det som tilgengæld kendetegner disse lande er at de alle har en høj produktivitet. Sammenlignet med lande som Mexico, Korea og Chile, ses det at disse tre lande i gennemsnit arbejder ca. 42 timer om ugen (her er der regnet med 52 arbejdsuger, og dermed ingen ferie, antager vi derimod at de i gns. har 2 ugers ferie stiger arbejdstiden til ca timer om ugen.), mens landene i den lave ende i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen, altså en forskel på timer. Tendens er at det typisk er lande med en lav produktivitet, som har de fleste arbejdstimer, mens 12

14 lande med en høj produktivitet, hurtigere opnår samme resultat som med lange arbejdstider. Eks. i Mexico ligger produktiviteten på ca. 20$ i timen, mens den i Danmark ligger på ca. 60$ i timen. Danmark har altså en produktivitet, som er 3 gange højere end i Mexico, men vi arbejder kun halvt så meget af hvad de gør i Mexico, dermed kan vi klare os konkurrencemæssigt med et lavt antal arbejdstimer. 6 Rangering af OECD-landene Til dette afsnit har jeg lavet et pointsystem, som sikre at de lande, som opnår højeste karakter også er det land med højeste antal point. Landene er rangeret efter hvor høj produktivitet de har, lav skattetryk og lavt antal arbejdstimer. Landene får da karakteren 1-28, hvor landet der klare sig bedst får 1 point, for landet der klare sig dårligt 28 point. Tilsidst lægges alle pointene sammen og fratrækkes fra 100, og det land med højest point antal har samlede placering 1, 2, 3 osv

15 Tabel 6.1: Rangering af OECD-landene P-Pro P-skat P-arbejd Score Samlede placering Switzerland Norway Germany Luxembourg United States Canada Spain Belgium Denmark France Austria United Kingdom Slovenia New Zealand Slovak Republic Sweden Iceland Turkey Finland OECD - Total Italy Chile Czech Republic Greece Korea Israel Estonia Hungary Kilde: OECD, Skatteministeriet samt egne beregninger 14

16 Vi ser da at Danmark indtager en 9. plads, og denne relativt lave placering skyldes OECDs højeste skattetryk. Desuden er det værd at bemærke at Nederlandene ikke er med i denne opgørelse, fordi at der ikke forligger nogle tal for skattetryk i Som det ses tabel 6.1 så opnår USA en 5. placering, dette skyldes deres lange arbejdstider, dette medfører også til at USA stadig er blandt verdens rigeste lande. Denne strategi, med både at have en høj produktivitet og lange arbejdstid, er noget man i Danmark og resten af Skandinavien burde satse mere på, idet at disse lande i forvejen allerede er meget produktive, og at de ved en forøgelse af arbejdstiden, har større mulighed for at bidrage yderligere til BNP, og dermed forøge deres egen produktivitet, gennem investeringer og øget produktion. Figur 6.1: Rangering af OECD-landene, Swi/erland Norway Germany Luxembourg United States Canada Spain Belgium Denmark France Austria United Kingdom Slovenia New Zealand Slovak Republic Sweden Iceland Turkey Finland OECD - Total Italy Chile Czech Republic Greece Korea Israel Estonia Hungary Note: Landene har fået point mellem 1 og 28, landet med bedste score får 1 point, mens land med dårligst score får 28 point, tilsidst summeres pointene og fratrækkes fra 100, det land med højeste antal point, får højeste placering osv... Kilde: OECD.Stats, Skatteministeriet samt egne beregninger 15

17 7 Konklusion Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD, og fandt i den forbindelse ud af, at Danmark har en relativ høj produktivitet, men at produktivitetsvæksten er en af de laveste i OECD, dette vil skade Danmarks konkurrenceevne på længere sigt, og er noget man politisk bør tage meget alvorligt. Et sådan tiltag kunne være at sikre at uddannelses- og teknologiniveauet stiger. Dernæst kigge vi på skattetrykket og marginalskatten i OECD, her viste det sig at Danmark har OECDs højeste skattetryk, men er nr. 10 på marginalskatten, hvor både Sverige og Belgien ligger i top. Herefter kiggede vi på arbejdstiden i OECD, og her er Danmark det 4. land som arbejder mindst i gennemsnit. Analysen viste da, at det typisk er lande, som fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ender med det laveste antal gns. arbejdstimer. Tilsidst rangerede vi de forskellige OECD-lande efter de tre parametre: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer. Her viste det sig at Schweiz er det land i OECD, som har den højeste produktivitet, laveste skattetryk og laveste antal arbejdstimer. Danmark indtager her en 9. plads, hvilket skyldes det høje skattetryk. Danmark vil således kunne drage fordel af at øge arbejdsproduktiviteten og antallet af arbejdstimer, dette ved medvirke til en højere produktion, som igen vil lede til højere produktivitet, sålænge produktivitet og arbejdstimer ikke er lineært afhængige. Helt essentielt er det at vi i Danmark får sænket skattetrykket, til et mere OECD-venligt niveau, gerne ned omkring de 40% af BNP. 16

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Eksporten i 2009 og 2010

Eksporten i 2009 og 2010 Eksporten i 2009 og 2010 Kompetanceudvikling Væksthus Midtjylland 5. november 2009 Freya Petersen Danmarks Eksportråd Emner: Finanskrisen og global økonomi Status for dansk eksport Vigtigste danske eksportmarkeder

Læs mere

3. Globaliseringen en udfordring?

3. Globaliseringen en udfordring? 3. Globaliseringen en udfordring? Et nyt begreb tidligere talte man om internationalisering Begrebet Globalisering fra begyndelsen af 1990 erne (under Clinton) Knyttet til en fortælling om nye nødvendigheder

Læs mere

Velstand og produktivitet Maj 2017

Velstand og produktivitet Maj 2017 Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere