KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2010
|
|
- Lilian Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KATALOG OVER REFERENCETAKSTER Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund i aftalen af 1. april d.å. mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse, jf. boks 1. Ifølge aftalens fase 2 vil afregningen for patienter under det udvidede frie sygehusvalg ske til en forhandlet pris med udgangspunkt i referencetakster. Referencetakstkataloget skal således danne baggrund for forhandlinger om aftaler under det udvidede frie sygehusvalg gældende fra den 1. januar Boks 1. Uddrag af aftalen af 1. april mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse Siden 2002 har over en kvart million patienter benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg, og antallet samt størrelsen af de private sygehuse og klinikker er steget betydeligt over perioden. Denne udvikling har givet grundlag for, at der nu kan indhøstes stordriftsgevinster. Sammen med regionernes seneste erfaringer med prisreduktioner på det private marked afspejler det også et potentiale i samarbejdet mellem regionerne og private sygehuse generelt. Hovedsigtet er at forkorte ventetiderne på sygehusområdet og sikre optimal ressourceanvendelse På den baggrund har regeringen og Danske Regioner aftalt at justere samarbejdet mellem regionerne og den private sygehussektor efter følgende tostrengede proces. Fase 1: Fra 1. juli til og med 31. december 2009 Aftalegrundlaget for det udvidede frie sygehusvalg, herunder afregningstakster, forhandles snarest således, at aftalegrundlaget er på plads mellem Danske Regioner og de private sygehuse og klinikker, når patientrettigheden genindføres fra 1. juli Forhandlingerne tilstræbes afsluttet 1. juni Fase 2: Perioden efter 1. januar 2010 Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der fra 1. januar 2010 justeres yderligere i samarbejdet mellem regionerne og de private sygehuse i forhold til følgende: Afregningen for patienter, der benytter det udvidede frie sygehusvalg, vil fremover ske til en forhandlet pris med udgangspunkt i referencetakster. Referencetaksterne fastsættes ud fra omkostningsniveauet i den del af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer af behandlinger mest omkostningseffektivt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udarbejder referencetaksterne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner vil monitorere ordningen med inddragelse af de private aftaleparter. Udover en tabel med referencetakster for knap 200 behandlinger, som udføres under det udvidede frie sygehusvalg, indeholder kataloget indledningsvis en beskrivelse af det tekniske grundlag for fastsættelsen af referencetaksterne. Fastsættelse af offentlige DRG-takster Udgangspunktet for fastsættelse af referencetaksterne er de offentlige DRG-takster. DRGsystemet er et redskab til at klassificere patienter i klinisk meningsfulde og ressourcehomogene grupper. DRG-systemet anvendes således til at gruppere ambulante og stationære patienter, der
2 2 behandles på sygehus efter diagnose, behandling, alder, køn og udskrivningsstatus. Til hver DRG-gruppe er der knyttet en gennemsnitlig udgift til produktionen svarende til en specifik DRG-takst. Det danske DRG-system består således dels af en DRG-gruppering, der indeholder regelsættet til gruppering af patienter i stationære og ambulante grupper, dels af selve DRGtaksterne, der er beregnet som landsgennemsnitlige udgifter ved behandlingen af patienterne på de offentlige danske sygehuse. Beregningen af DRG-takster for det samlede sygehusforløb sker på baggrund af den patientrelaterede omkostningsdatabase, hvori den specifikke aktivitet på sygehusene kobles sammen med omkostningerne forbundet hermed. Oplysninger om den omkostningsbærende aktivitet findes i Landspatientregistret og i de supplerende registeroplysninger mv., og er baseret på sygehusenes fordelingsregnskaber. Når aktivitet og omkostninger er opgjort på sammenlignelige organisatoriske niveauer, er det muligt at sammenholde de to og deraf beregne enhedsudgifter pr. sengedag og ambulante besøg ved patientkontakterne. Ydelsesudgifter fra de tværgående afdelinger (fx røntgen eller blodbank) fordeles herefter ved hjælp af en udgiftsvægtning ud fra pointsystemer. Udgifterne til sengedage og besøg lægges sammen med ydelsesudgifter og de direkte patientrelaterede udgifter i form af implantatudgifter mv., således at der beregnes en samlet udgift for hele patientens kontakt med sygehuset. Det kan være enten en stationær kontakt eller et ambulant besøg. Herefter grupperes observationerne i omkostningsdatabasen ved hjælp af grupperingslogikken, og udgifterne for alle patienterne i hver gruppe lægges sammen og divideres med antallet af patienter i de pågældende grupper. Dette gennemsnit afspejler dermed et ressourcetræk for den gennemsnitlige patient inden for den givne ambulante DAGS-gruppe eller stationære DRG-gruppe. Inden for hver gruppe vil der være patienter, der er billigere at behandle end andre. DRG- og DAGStaksterne afspejler derfor sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter til behandling af patienter i de forskellige DRG- og DAGS-grupper. DRG- og DAGS-taksterne er således udtryk for gennemsnitsbetragtninger for behandlingen af somatiske patienter i hele landet. For de enkelte sygehuse kan omkostningerne ved behandlingen af nogle patienter i gennemsnit være henholdsvis højere eller lavere end taksten. Det kan skyldes dels, at der er forskel i produktiviteten mellem sygehusene, dels at der på trods af grupperingen forsat kan være forskel på case-mix (patienttyngde) og behandlingsbehov i forhold til den enkelte patient inden for de enkelte DRG-grupper. På landsniveau antages det dog, at forskellene mellem DRG-taksten og de faktiske udgifter forbundet med de enkelte patientbehandlinger udjævnes af store tals lov, således at regionerne i gennemsnit får dækket deres udgifter til behandling af patienterne i de enkelte grupper. Metode for fastsættelse af referencetakster Referencetakster fastsættes, som det fremgår af 1. april-aftalen, ud fra omkostningsniveauet i den del af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer behandlinger mest omkostningseffektivt. Den ovenfor beskrevne variation i omkostningerne på de offentlige sygehuse danner således baggrund for fastsættelsen af referencetaksterne. Et eksempel på fastsættelsen af en referencetakst for en konkret behandling X er illustreret i figur 1. Den pågældende behandling X foregår på 18 offentlige sygehuse og koster i gennemsnit koster kr. Referencetaksten beregnes ved, at der udelukkede ses udgifterne på fx de 33 pct. billigste sygehuse, dvs. svarende til de 6 billigste sygehuse. Herved bliver referencetaksten alene baseret på et gennemsnit af udgifterne på disse seks sygehuse. I eksemplet svarer dette til kr., eller 72 pct. af DRG-taksten, jf. figur 1.
3 3 Figur 1. Illustration af fastsættelse af referencetakst Det gennemsnitlige niveau for referencetaksterne som pct. af DRG-taksten vil afhænge af, hvor mange offentlige sygehuse takstfastsættelsen baseres på. Referencetaksternes andel af DRGtaksten vil således stige i takt med, at antallet af sygehuse øges. Ved fastsættelsen af referencetaksterne må der samtidig tages hensyn til, at takstdannelsen sker ud fra et solidt datagrundlag. Dette sikres ved, at der ved takstfastsættelsen inddrages tilstrækkeligt mange offentlige sygehuse til at sikre den fornødne tyngde i datagrundlaget. Referencetakster for behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg Af tabel 1 fremgår 187 beregnede referencetakster for stationære behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg, som skal danne grundlag for de forhandlede takster under ordningen. Ud fra hensynet til sikringen af et tilstrækkeligt stabilt grundlag for takstfastsættelsen baseres referencetaksterne på omkostningerne på de 25, 33 og 50 pct. af de mest omkostningseffektive offentlige sygehuse svarende til et gennemsnitligt referencetakstniveau på hhv. 79, 81, 86 pct. af DRG-taksterne. Dette indebærer, at referencetaksterne for fx alloplastik (primær el. mindre revision, underekstremitet, store led) er fastsat til hhv kr., kr. og kr., sammenlignet med en DRG-takst på kr., jf. tabel 1.
4 4 Tabel 1. Referencetakstkataloget Off. takst Referencetakst DRG DRG-navn Gråzone pct. 33 pct. 50 pct Indgreb på karpaltunnel * Operationer på hjernenerver, perifere nerver og nervesystem i øvrigt, u. kompl bidiag Degenerative sygdomme i nervesystemet Andre specifikke sygdomme i nervesystemet, pat. mindst 18 år Andre uspecifikke sygdomme i nervesystemet Operationer på nethinde og/el. glaslegeme, samt operation for perforerende 0202 øjentraumer mm. u/g.a. * Hornhindetransplantation, fjernelse af øje med implantat, anlæggelse af radioaktiv plaques, tårevejsoperationer, kirurgi i øjenhulen, større plastikkirurgiske indgreb 0204 med frit transplantat, PDT-behand, u/g.a. * Grå stær operation; sekundær implantat af kunstlinse; udskiftning af kunstlinse; kirurgiske behandling af efterstær; fjernelse af forreste glaslegeme mm. u generel anæstesi * Øjenlågsoperationer, skeleoperationer, filtrerende operationer for grøn stær, 0208 fjernelse af øjet uden implantat mm. u. generel anæstesi * Laserbehandling, div. mindre kirurgiske indgreb, apparaturkrævende 0210 specialundersøgelser mm. u/g.a. * Øvrige kliniske undersøgelser og behandlinger af medicinsk/neurologiske 0211 øjenlidelser og øjenskader. * Operationer på hoved og hals, kategori Operationer på hoved og hals, kategori 3 * Operationer på øre, kategori 1 * Operationer på øre, kategori 2 * Operationer på næse, kategori 1 * Operationer på næse, kategori 2 * Operationer på spytkirtler Endoskopier af luftveje og spiserør Andre operationer på øre, næse, mund og hals Mellemørebetændelse og øvre luftvejsinfektion, pat. mindst 18 år, u. kompl bidiag Næsetraume og næsedeformitet * Andre sygdomme i øre, næse, mund og hals Tand- og mundhulesygdomme ekskl. tandudtrækning * Søvnapnø Obstruktive lungesygdomme, pat. mindst 60 år Kombinerede hjerteoperationer Hjerteklap-operation By-pass-operation Reoperationer efter hjerteoperation Andre hjerteoperationer Mindre operationer på kredsløbsorganerne Varicebehandling, kompliceret * Varicebehandling, ukompliceret * Akut koronarsyndrom uden ST-segment elevation, proceduregrp. B Akut koronarsyndrom uden ST-segment elevation Stabil iskæmisk hjertesygdom, proceduregrp. B og/eller C Stabil iskæmisk hjertesygdom, proceduregrp. A Stabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. B Erhvervede hjerteklapsygdomme, proceduregrp. B og/eller C Hjertearytmi og synkope, m. særlig ablation og computermapping Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. C Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. B Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. A Hjertearytmi og synkope Andre hjertesygdomme, proceduregrp. B Hypertension Perifer karsygdom
5 5 Off. takst Referencetakst DRG DRG-navn Gråzone pct. 33 pct. 50 pct Øvrige indgreb på spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, pat. mindst 18 år Mindre operationer på anus, kunstige tarmåbninger og endetarm, u. kompl bidiag Incisionel og andre hernier, laparoskopiske * Umbilical, linea og alba hernier, laparoskopiske * Ingvinal- og femoralhernier, laparoskopiske * Større hernier, åben operation * Mindre hernier, åben operation * Malabsorption og betændelse i spiserør, mave og tarm, pat. mindst 18 år, u kompl. bidiag Andre sygdomme i fordøjelsesorganerne, pat. mindst 18 år Diagnostiske og terapeutiske indgreb på lever og galdeveje, uden ondartet svulst Operationer på galdeveje ekskl. cholecystectomi u. kompl. bidiag Fjernelse af galdeblære, åben kirurgi Fjernelse af galdeblære, laparoskopi * Sygdomme i galdeveje, u. kompl. bidiag Spondylodese, for+bag, el. bag m. særlig a-diag * Spondylodese, med fiksation * Spondylodese, uden fiksation, og reoperationer * Spondylodese, simpel, og vertebroplastik * Dekompression * Diskusprolaps * Perifer nerveoperation * Infektionskirurgi, ryg/hals og underekstremitet, store led * Infektionskirurgi, overekstremitet, store led, og ankel/fod * Amputation, ekskl. fingre og tæer * Svulst, godartet, u. implantat * Alloplastik, dobbelt, store led * Alloplastik, større revision, underekstremitet, store led * Alloplastik, ryg/hals * Alloplastik, overekstremitet, store led * Alloplastik, primær el. mindre revision, underekstremitet, store led * Alloplastik, hånd/fod * Frakturkirurgi, ryg/hals * Frakturkirurgi, skulder/overarm * Frakturkirurgi, håndled * Frakturkirurgi, ekstern fiksation, underekstremitet ekskl. fod * Frakturkirurgi, intern fiksation, ankel * Frakturkirurgi, fod * Reposition, øvrige * Rekonstruktion, avanceret, m. allograft, knæ * Rekonstruktion, avanceret, overekstremitet, store led * Rekonstruktion, avanceret, hofte/lår * Rekonstruktion, avanceret, ankel/fod * Rekonstruktion, avanceret, underekstremitet, øvrig * Rekonstruktion, overekstremitet, store led * Rekonstruktion, underekstremitet, store led * Rekonstruktion, hånd/fod * Pseudoartrose el. artrodese, overekstremitet, store led * Artrodese, hånd/fod * Artrodese, ankel *
6 6 Off. takst Referencetakst DRG DRG-navn Gråzone pct. 33 pct. 50 pct Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat mm., ryg/hals * Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat mm., hofte/lår * Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat mm., øvrige * Endoskopi/artroskopi, skulder/overarm * Endoskopi/artroskopi, hofte * Endoskopi/artroskopi, kompl., knæ/underben * Endoskopi/artroskopi, ukompl., knæ/underben * Endoskopi/artroskopi, øvrige * Sene, muskel, fascie, hånd/fod * Sene, muskel, fascie, øvrige * Mindre knogleoperationer, hånd/fod * Mindre knogleoperationer, øvrige * Mindre kirurgiske procedurer, håndled/hånd * Mindre kirurgiske procedurer, ankel/fod * Øvrige kirurgiske procedurer, ryg/hals * Øvrige kirurgiske procedurer, overekstremitet, store led * Øvrige kirurgiske procedurer, håndled/hånd * Øvrige kirurgiske procedurer, underekstremitet, store led * Øvrige kirurgiske procedurer, ankel/fod * Konservativ behandling af brud og ledskred i ekstremiteterne, pat. mindst 18 år Konservativ behandling af brud og ledskred i ekstremiteterne, pat år Deformerende rygsygdomme med operation Slidgigt i hofte eller knæ uden operation Degenerative rygsygdomme og andre ryglidelser Reumatologiske sygdomme i bløddele Øvrige sygdomme i knogler og led Efterbehandling af sygdomme i skelet, muskler og bindevæv Mammakirurgi IV * Mammakirurgi V * Sekundær rekonstruktion af bryst med protese eller transplantat, enkelt Hudtransplantation og/eller revision ekskl. hudsår eller betændelse Plastikkirurgiske operationer på hud, underhud og mamma Andre operationer på hud, underhud og mamma, u. kompl. bidiag Lettere eller moderat hudsygdom, u. kompl. bidiag Observation for sygdom i hud, underhud eller mamma Operationer for adipositas Operationer på skjoldbruskkirtelen Andre operationer ved stofskiftesygdommme, m. kompl. bidiag Andre operationer ved stofskiftesygdomme, u. kompl. bidiag Diabetes mellitus Ernærings- og diverse metaboliske sygdomme Andre ernærings- og stofskiftesygdomme Operationer på nyre, nyrebækken og urinleder, godartet sygdom Åbne operationer på prostata, ondartet sygdom Større operationer i retroperitoneum/det lille bækken * Åbne operationer på prostata, godartet sygdom Mindre operationer på blære Operationer på urinrør, pat. mindst 16 år Operationer gennem urinrør på øvre urinveje Operationer gennem urinrør på prostata Operationer gennem urinrør på blære *
7 7 Off. takst Referencetakst DRG DRG-navn Gråzone pct. 33 pct. 50 pct Operationer gennem urinrør på urinrør * Cystoskopi med eller uden biopsi/koagulation * Andre operationer på nyrer og urinveje Symptomer fra nyrer og urinveje, abnorme fund Sygdomme i prostata, godartet sygdom Urinvejsforsnævring * Incicion på/og laser behandling af prostata * Cystoskopi, kompliceret, med cytostatikum eller blåt lys Andre symptomer fra nyrer og urinveje * Observation for nyre- eller urinvejssygdomme Operationer på scrotalindhold uden ondartet sygdom, pat år * Operationer på scrotalindhold uden ondartet sygdom, pat. mindst 16 år * Operationer på penis, uden ondartet sygdom Andre operationer på mandlige kønsorganer * Betændelse i mandlige kønsorganer * Andre sygdomme el. mistanke om sygdom i mandlige kønsorganer * Komplicerede gynækologiske indgreb Standard gynækologisk indgreb, m. kompl. bidiag Standard gynækologisk indgreb * Enklere gynækologiske indgreb, m. kompl. bidiag. * Enklere gynækologiske indgreb * Mindre gynækologiske indgreb * Gynækologiske infektioner, blødningsforstyrelser eller andre gynækologiske 1316 sygdomme eller mistanke herom * Indlæggelse i graviditet eller barselsperiode Øvrige sygdomme i blod og bloddannende organer Mindre operationer ved knoglemarvssygdomme m.m Operationer ved infektioner og parasitære sygdomme Operationer på patienter hvor sindslidelse er hoveddiagnose Komplikationer ved behandling, m. kompl. bidiag Komplikationer ved behandling, u. kompl. bidiag Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, øvrige Sårbehandling efter skade Operationer ved anden kontaktårsag til sundhedsvæsenet Efterbehandling Andre påvirkninger af sundhedstilstanden Større operationer uden sammenhæng med hoveddiagnosen Mindre operationer uden sammenhæng med hoveddiagnosen Mindre plastikkirurgiske rekonstruktioner Note 1) den offentlige takst er ikke fastsat på baggrund af omkostningsdatabase; 2)Referencetakst fastsat på baggrund af mindre end 30 observationer og 3) Referencetakst fastsat på baggrund af omkostningsdatabase Der er således fastsat tre sæt referencetakster på 187 forskellige behandlinger med baggrund i de offentlige sygehuse omkostningsdatabase. Hovedparten af referencetaksterne ligger i intervallet pct. af DRG-taksten. Det bemærkes dog, at der for alle tre takstniveauer er fastsat enkelte referencetakster, der er større end DRGtaksten (over 100 pct. andel af DRG). Dette skyldes, at der for visse behandlinger ikke anvendes den nuværende omkostningsdatabase til fastsættelse af DRG-taksten. En ren mekanisk beregning af referencetaksten på baggrund af den nuværende omkostningsdatabase kan således give et afvigende resultat. jf. figur 2.
8 8 Figur 2. Referencetaksternes andel af DRG-taksten % 33 % 50 % over under 50 Andel af DRG takst, pct. Antallet af offentlige sygehuse, der indgår i fastsættelsen af referencetaksterne, varierer for hver behandlingstype. Generelt indgår der flere sygehuse, jo højere fraktilniveau der anvendes, jf. figur 1. Halvdelen af alle referencetakster for de 25 pct. mest omkostningseffektive offentlige sygehuse er således baseret på mindst 8 offentlige sygehuse. Og halvdelen af referencetaksterne for de 33 pct. og 50 pct. mest omkostningseffektive sygehuse er tilsvarende baseret på hhv. mindst 10 og 16 offentlige sygehuse. jf. figur 3. Figur 3: Antal offentlige sygehuse der indgår i referencetakstfastsættelsen % 33 % 50 % Det bemærkes, at enkelte referencetakster er fastsat på baggrund af omkostningerne på ét offentligt sygehus. Dette gælder fx for referencetaksten for Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat mm. Ryg/hals (DRG-gruppe 0849), der som følge heraf er ens for alle tre fraktilniveauer. For fedmekirurgi (DRG-gruppe 1004) er referencetaksten fastsat på baggrund af ét sygehus for hhv.
9 9 25 pct. og 33 pct. fraktilniveauer, mens taksten er fastsat på baggrund af to sygehuse for 50 pct. fraktilniveauet. Ambulante behandlinger Fastsættelsen af referencetakster på baggrund af de offentlige sygehuses regnskabsindberetninger på det ambulante område kan alene foretages med betydelig usikkerhed. Til beregningen af det vægtede gennemsnit af DRG-taksten er der derfor taget udgangspunkt i de eksisterende takster, der gælder under det udvidede frie sygehusvalg og som er forhandlet juni Tabel 2 Takstniveau på det ambulante område Behandling 10 pct. reduktion 7,5 pct. reduktion Uændret DUF takst pr. 2. halvår 2009 MR-scanning Grå stær (forløbstakst) Røntgen Mammografi Blokader, terapeutisk steroid-injektion UL-scanning På det ambulante område, hvor der ikke er fastsat en referencetakst er behandlingerne medgået i beregningen af den vægtede gennemsnit med udgangspunkt i de eksisterende takster under det udvidede frie sygehusvalg og er for 50 pct. modellen sat til de eksisterende takster under udvidet frie sygehusvalg. 7,5 pct. og 10 pct. reduktion af nuværende takst er indregnet for hhv. 33 pct. og 25 pct.. modellerne I forbindelse med arbejdet mellem Danske Regioner, KL, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om effektiv styring af sygehusene, som bl.a. havde til formål at fastlægge en fælles strategi for udviklingen af DRG-systemet, blev det indstillet, at der fortsat skulle arbejdes med bedre dokumentation af behandlingsudgifter, herunder særligt på det ambulante område. En del af denne forbedring skulle bl.a. realiseres ved mere systematisk anvendelse af ABC-studier og lign. Dette forventes at kunne bidrage til, at der dannes metodisk konsistente referencetakster på hele det ambulante område.
KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2014
KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 1. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund
Læs mereKATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2011
KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2011 1. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund
Læs mereMetoden til fastsættelsen af referencetaksterne for 2012 indebærer derudover:
KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 202. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund
Læs mereKATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2015
KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 1. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund
Læs mereKATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2017
KATALOG OVER REFERENCETAKSTER. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund i
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 21. december 2009 Sagsnr.: 0902235 Sagsbeh.: PMJ/MHA / Sundhedsøkonomisk center Dok nr: 158968
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 21. december 2009 Sagsnr.: 0902235 Sagsbeh.: PMJ/MHA / Sundhedsøkonomisk center Dok nr: 158968 Grundlaget for fastsættelsen af referencetaksterne Fastsættelse
Læs mere6. Modeller for privat DRG
6. Modeller for privat DRG 6.1 Sammenfatning Kapitlet fokuserer på modeller for dannelsen af privat DRG samt de fordele og ulemper, der vil være knyttet hertil. Overordnet set bør det være et bærende princip
Læs mereKendelse. mod. Tvisten
Voldgiftsnævnet for de udvidede fritvalgsordninger Kendelse i sag om fastsættelse af takster efter det udvidede frie sygehusvalg for aftaler mellem Danske Regioner og medlemmer af Brancheforeningen for
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på
Læs mere4. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse
4. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse 4.1. Sammenfatning De private sygehuse stod i 2008 for ca. 2½ pct. af den samlede sygehusaktivitet finansieret via det offentlige mod 2,0 pct. i
Læs mereFor nogle grupper kan det imidlertid overvejes at fravige det overordnede beregningsprincip. Det gælder for 4 typer af grupper.
N O T A T INTERNT REFERENCETAKSTER Forud for genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg pr. 1. juli 2009 skal udarbejde referencetakster for alle DRG-grupper. Disse takster kan anvendes som udgangspunkt
Læs mereTAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;
Læs mereOFFENTLIGT TILSKUD TIL PRIVATE SYGEHUSE
19. januar 2008 af Niels Glavind og Mie Dalskov, direkte tlf. 33 55 77 20 Resumé: OFFENTLIGT TILSKUD TIL PRIVATE SYGEHUSE Det offentlige betalte i 2007 ca. ¾ mia. kr. for behandling ved privat drevne sygehuse
Læs mereTAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;
Læs merePræsentation bidrag til business case på telemedicinsk sårvurdering
Præsentation bidrag til business case på telemedicinsk sårvurdering Formål Kvalificere antallet af sår Måle effekt af telemedicinsk sårvurdering ved at sammenligne niveauer for aktivitet 2012 og 2014 2
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereVELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum
Læs mereHøring af grupperingslogikken for 2014
Statens Serum Institut Enhed: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sagsbeh.: kbh Dato: 25. januar 2013 Til de kliniske selskaber Høring af grupperingslogikken for
Læs mereGRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG
GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG Katarina Bjerg-Holm Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut DRG GRUPPERING Opbygningen
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereOplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter
Læs mereDANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006
DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereNøgletal for kræft oktober 2007
Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som
Læs merePERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt
Læs mereSpecialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat:
Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Holstebro SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 171000016912 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering
Læs mereUdvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen
Læs mereNedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor
Læs mereData fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal
Læs mere3. Aftaler og takster
3. Aftaler og takster 3.1 Sammenfatning Ved suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november 2008 var der indgået 1.142 aftaler om behandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Over
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereAfregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 4. december 2008 Kontor: Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: mha/saa Fil-navn: Dokument 1 Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme
Læs mereBilag 7. Beskrivelse af ændringer til DRG 2020 og generelt om DRG-systemet
5. juli 2019 J. nr. 19/05780 Datavarehus, Dokumentation og DRG Bilag 7. Beskrivelse af ændringer til DRG 2020 og generelt om DRG-systemet I 2018 undergik DRG-systemet en gennemgribende ændring. Den største
Læs mere1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen
Faktanotat til samråd den 29. oktober 2010 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Årsagen til, at udredningsarbejdet ikke blev udleveret til Rigsrevisionen Ministeriet fandt
Læs mereAftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret
17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereØkonomisk styring af sygehuse
Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for
Læs mereOMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING
OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING Sanne Blenstrup Raun Østergaard Annsofie Kocemba OVERBLIK: DRG-SYSTEMET DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse OPSUMMERING TAKSTBEREGNING
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat
Læs merePrivathospitalernes markedsandel på det somatiske område som andel af al offentligt finansieret aktivitet
Privathospitalerne har gennem de seneste 20 år været en del af tilbuddet til de offentlige patienter. Branchen har været med til at sikre kortere ventelister, konkurrencedygtige priser og har sat de offentlige
Læs mereNOTAT. Rapporten indeholder nøgletal fra finansierings- og medfinansierings områderne.
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN NOTAT Emne: Til: Orientering om nøgletal på sundhedsområdet Social- og Kulturudvalget Dato: 24. september 2009 Sagsbeh.: jje Journalnr.: De 17 kommuner
Læs mereKodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå>
Kodeark for DRG Ark over lokale koder. c_casemix MG90* En betegnelse for de DAGS grupper, hvor prisen sættes lig 0 i Takstsystem 2008. MG90A Besøg, som ikke afregnes pga udmåde 7 (aflyst besøg) MG90B MG90C
Læs mereBilag G Omkostningsdatabasen
Bilag G Omkostningsdatabasen Endelig afrapportering Januar 2019 ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES Enhver benyttelse af dette materiale kræver udtrykkelig tilladelse fra McKinsey & Company. Bilag G - Omkostningsdatabasen
Læs mereHovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen?
Kvalitet og økonomi Hovedspørgsmål Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen? Medtænkes der for eksempel belønning for øget omkostningseffektivitet? På vej mod en afklaring? 15. april
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015
Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-
Læs mereDRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011
1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereDet fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid
DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse
Læs mereSpecialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1. Betegnelsen
Læs mereNotat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget
Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.
Læs mereRegionernes udbud af behandlinger til private leverandører
N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er
Læs mereBEDRE BRUG AF SUNDHEDSRES-
Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) BEDRE BRUG AF SUNDHEDSRES- SOURCERNE 10. DECEMBER 2009 KOLOFON Forfatter: Kunde: Partner Christian Jervelund, Managing Økonom Helge Sigurd Næss-Schmidt
Læs mereSKS-kodestruktur. antal kar.
SKS-kodestruktur felt antal kar. start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 recordart an Overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKS-kodenr. an inkl. foranstillet SKS-hovedgruppe 3 8 24 dato:gyldig
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereDØDSÅRSAGSREGISTERET 2010
DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereNotat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereSKS-kodestruktur -- 1 -- antal
SKS-kodestruktur felt antal kar. start feltnavne pos. i SKS-db værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt AAA nøgle obligatorisk overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKSkode alfanumerisk nøgle obligatorisk
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs merehttp://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...
http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik
Læs mereDødårsagsregisteret. Tal og analyse
Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives
Læs mereSagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de
Læs mereBørne- og ungdomsulykker i Danmark 2011
21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereVentetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereDødsårsagsregisteret. Tal og analyse
Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereIndledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.
N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011
Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN
Læs mereAfrapportering fra monitoreringen af fødeplanen
RAPPORT MONITORERING AF FØDEPLANEN RÅDHUSPASSAGEN 3 Side 1 af 13 6600 VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen BAGGRUND På sit møde den 22. juni 2011 iværksatte Sundhedsstrategisk
Læs mereBaggrundsnotat om specialeplanlægningen
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Baggrundsnotat om specialeplanlægningen Sundhedsstyrelsen udsendte i november/december 2008
Læs mereOpdatering af grupperingsnøglerne for 2015
Opdatering af grupperingsnøglerne for 2015 Oktober/November 2015 Grupperingsnøglerne for DkDRG2015 og DAGS2015 er blevet opdateret, således SKS-koder, der er oprettet mellem d. 1. april 2015 og 1. oktober
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mereEn sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:
N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab
Læs mereAktivitet på Private Sygehuse 2006-2010
AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,
Læs mereDer udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Læs mereSundhedsudvalget 23. september 2014
23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015
Læs mereVidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis
Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereSygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær
Læs mereØget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene
Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Udvikling i indlæggelsestid, omlægning til ambulant behandling og akutte genindlæggelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2011 2 Indhold
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05
RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mere