Faglige værktøjer i sygepleje

Transkript

1 Internet E-post Nyhedsgrupper Faglige værktøjer i sygepleje En introduktion 3. Reviderede udgaveó - Marts 2000 Raymond Kolbæk - Sygeplejelærer, Cand Cur.

2 Indholdsfortegnelse Læsevejledning 1 Indledning 1 Historisk baggrund for Internettet s tilblivelse 2 Internet = Information 3 Protokoller og adresser 4 Det danske samfunds teknologiske niveau 6 Internet - hvorfor? 7 Problemer med brug af Nettet 8 Sådan kommer du på Nettet 9 Teknik -modems 9 Analogt modem 9 ISDN modem 9 Andre opkoblingsformer 10 Programmer - Browser, , Chat og Internettelefon 10 Browser Chat 11 Internettelefon 12 Lyd og video på nettet 12 Adgang til Nettet - Internetleverandører 13 Nettikette og privatliv på nettet 15 Tal pænt 16 Miniordbog i Smiley s 16 Det mener jeg også 16 Hold dig til emnet 17 Søgning på Nettet -? 17 Søgemaskiner 17 Webringe 20 Nyhedsgrupper/Usenet 21 Nyhedsbreve 22 Tips 23 Faktaboks 23 Fup og fakta om virus i computeren 24 Ordliste 25 Litteratur 27 Ressourcer på Internet - et udpluk 29 Web ringe 29 Sygeplejeorganisationer i USA 29 Internationale organisationer 32 Studenterorganisationer 32 Listservere 33 Sygeplejeforskning 34 Sygeplejefaglige og medicinske online referencebaser 35 Andre måske sygeplejerelaterede internetsider!!! 37

3 Læsevejledning Materialet består af en tekstdel, en ordliste, en litteraturfortegnelse og et stort antal ajourførte internetadresser såvel inden for faget som i verden i almindelighed. Ord der hører til Internetjargonen er sat i kursiv, hvilket henviser til ordlisten, hvor ordet forklares kort. Alle Internetadresser der nævnes i dette materiale var tilgængelige på det tidspunkt materialet blev skrevet i februar 2000, men da Internet er en dynamisk størrelse er det sandsynligt at der er sider der har ændret adresse når dette materiale anvendes. Hvis en specifik hjemmeside ikke kan findes kontroller da, at hele adressen er skrevet nøjagtigt som den står i materialet, for en ekstra tegn eller et mellemrum opfattes af programmet som betydningsfuld. Materialet er ikke et tilstrækkelig grundlag for at læseren kan føle sig som Internetsurfer efter at have læst det. Det er kun en introduktion til den efter temperament fascinerende eller skræmmende verden Internet er. Hvis interessen er vagt kan du kontakte en af de mange udbydere af Internet kørekort kurser. Det kan også anbefales at kontakte en PC-kørekort kursusudbyder, så som handelsskolerne, Erhvervs og Uddannelses Centrene, eller oplysningsforbundene der alle afholder kurser, enten som aften- eller dagkurser, eller som fjernundervisning via Internet. Dette er den 3. udgave af materialet og der er indført nye afsnit og sket væsentlige opdateringer af andre. Således er afsnittet om nyhedsgrupper udvidet. Afsnittet om modems er tilpasset den tekniske udvikling med ISDN og afsnittet om søgning er udvidet med beskrivelse af flere søgemuligheder. Der er tilføjet nye afsnit om problemer i forbindelse med brug af nettet, Chat og Internettelefoni, foruden afsnit om lyd og video på Internet, et afsnit om nyhedsbreve og endelig er der kommet en en faktaboks med programmer og plugs inn s som man bør have på sin pc. Ligeledes er alle adresser testet og udgåede er udskiftet med nye. Indledning Internettet kan betragtes som informationsmotorvejen, eller som den store globale elektroniske landsby, hvor alle kan kommunikere og udveksle information med alle overalt i verden. Internet eller World Wide Web (WWW) er ikke længere kun et modefænomen, men et hastigt voksende medie af stor og et på nogle områder samfundsmæssig omvæltende betydning. Her kan nævnes international handel via nettet uden om national moms og skat, fri og ucensureret udveksling af information på tværs af nationaliteter, landegrænser, politisk, religiøs og seksuel observans, samt et enormt tag selv bord indenfor alle interessesfærer, men vel og mærke kun for de der har adgang til nettet og er i stand til at navigere på nettet. Indenfor de sundhedsfaglige områder er der sket en sand eksplosion i udviklingen af de oplysninger og informationer der lægges ud på nettet og specifikt inden for sygepleje kan der findes talrige hjemmesider af faglig relevans, hvor der offentliggøres erfaringer, undervisningsprogrammer, artikler, tidsskrifter mm. Man må derfor betragte Internet som et betydende fagligt medie for sygeplejersker. Dette materiale er ikke en udtømmende vejledning i, hvorledes du kommer på Internet, men har til hensigt at give dig et indførende overblik over, hvad du som sygeplejerske kan bruge Internet til. Materialet er opbygget således, at der gives en indledende historisk baggrund for Internettet, herefter kommer en kort, lidt teknisk præsentation af Nettets opbygning og funktion. Herefter følger en lille oversigt over det danske samfunds teknologiske niveau. Så behandles spørgsmålet, hvorfor på nettet, efterfulgt af, hvordan gør man så

4 med en lille afstikker til privatliv og nettikette. Til sidst en række gode råd når man søger. Internet er egentlig en ældre sag og opstod i 1950'erne som et projekt under det amerikanske forsvarsministerium. Formålet var at gøre det muligt at forbinde computere, dele ressourcer og gøre de forskellige dele af ministeriet og militæret i stand til at overføre data på tværs af USA på en sådan måde, at nettet stadig kunne fungere i tilfælde at en atomkrig. Derfor blev nettet opbygget efter et decentralt princip. Op mod 1970'erne forskedes der derfor intensivt i udviklingen af computer netværk og under navnet ARPAnet, blev nettet fokus for denne forskning frem til midten af 1980'erne. Nettets computere er indbyrdes forbundet på kryds og tværs således at, hvis man fjernede store dele af nettet ville det ikke umuliggøre kommunikation

5 mellem de tilbageværende dele. Tegningen viser den principielle struktur i et enkelt netværk af forbundne computere koblet op mod Internettet. Internet vokser konstant og i et stadig højere tempo, hvor der løbende kommer såvel brugere som nye delnetværk til. Man kan sige, at Internet er et net af netværk, hvor de enkelte undernet har sin egen identitet og ejerforhold. Man regner med at der er koblet ca selvstændige netværk på Internet. Vækstraten var i 1997 en fordobling af antallet af brugere/år og man mener at der i dag 2000 er ca. ½ milliard mennesker der anvender nettet verden over. Der afsættes desuden meget store summer for at få den tredie verden med, idet Internet anses som et vigtigt middel for at bringe disse lande op på vestlig standard. Der er ingen der ejer Internet og der er ingen overordnet styring eller organisering. Der er dog nogle retningslinier som en gruppe af store brugere, kaldet The Internet Society (ISOC) i samarbejde er blevet enige om. Deres formål er kun at fremme den globale informationsudveksling gennem anvendelsen af Internet. Du vil derfor opleve det frustrerende, at du ikke altid er i stand til umiddelbart at få de oplysninger du har brug for. Det tager tid at lære nettet at kende og det er en god ide at begynde med de elementære ting. Hvordan kalder man op, og hvordan læser man posten, samt lære at kende sin Browsers funktioner. Forsøg ikke at lære det hele på en gang, men lad det ske i takt med at du bliver mere kendt med Nettet og udviklingen i dine behov. På Internet er der ingen der tager en ved hånden, så man kommer til at finde sin egen vej på nettet. Til dette formål er der udviklet en række programmer, såkaldte søgetjenester, der kan hjælpe med at finde det,der ledes efter. Der er dog et vist system i anarkiet, idet WWW kan betragtes som et udstillingsvindue for virksomheder, organisationer og faglige og private brugere. Er man fx. interesseret i at hente programmer på nettet skal man lede efter de såkaldte FTP-Servere. Folk udveksler ideer, synspunkter og erfaringer via Nyhedsgrupperne på Usenet og alle kan sende og modtage breve via elektronisk post - langt hurtigere og billigere end med postvæsenet, (hvis service er blevet omdøbt til Snail-Mail). Ligeledes kan man i stigende grad betale

6 elektronisk via Internet. Hvis man se bort fra HomeBanking, er man i Danmark dog generelt langt bagefter på dette område, hvilket bl.a.. skyldes, at man ikke politisk har kunnet blive enige om fælles nationale standarder, fx. DAN-kort, for betaling over nettet. Ligeledes er der ikke enighed mellem politikere og erhvervsliv om, hvorledes en elektronisk signatur for den enkelte borger skal være opbygget. Der er dog et svagt optimistisk håb om at denne enighed vil komme i løbet af 1999, således at folketinget kan vedtage den nødvendige lovgivning der skal ligge til grund herfor. En Internetadresse ser umiddelbart kryptisk ud, men der er en vis logik. URL-navnet består af mindst to dele, et protokolnavn og et servernavn. Herefter følger der ofte et antal ekstra oplysninger, som viser vej til et bestemt mappe eller en bestemt fil på værtscomputeren. Hvis adressen er særlig lang ser man en del af adressen erstattet af tegnet tilde ~ (denne adresseringsmåde er arvet fra styresystemet Unix) Det er vigtigt at man indtaster hele sekvensen med alle tegn som de står, for eller kan ikke blive ledt frem til den korrekte adresse. Dog bliver de nye versioner af browserprogrammerne (Netscape 4.0 og højere og MS Internet Explorer 4.0 og

7 højere) mere og mere intelligente og kan derfor af sig selv udfylde den første del af adressen Hvert land i verden har sin egen landekode der bruges både på WWW og i adresser. Vær opmærksom på, at landekoden ikke altid er identisk med de kendte fra bilernes bagruder. I USA anvendes landekoden sjældent, men her har man et system med efternavne der siger noget om hjemmesiden ejer:.com = Commercial = Firma.edu = Educational = Uddannelsesinstitution.gov = Govermental = Ministerium/ Regeringskontor.org = Organization = Organisation eller forening.mil = Military = USA s militær.net = Network = Internetudbyder. Følgende er eksempler på Internetadresser, der illustrerer ovenstående: Søgemaskinen MetaCrawler: = Danmark.gl = Grønland.se = Sverige.uk = Storbritanien.no =Norge.de = Tyskland.fi = Finland.it = Italien.is = Island.au = Australien.fo = Færøerne.jp = Japan Det elektroniske sygeplejeinformatik tidsskrift Online Journal of Nursing Informatics : EU-projektet for udvikling af undervisning i og med sygeplejeinformatik The NIGHTINGALE Project: Nursing Informatics Education & Training: Den danske hjemmeside Sygepleje Verden Rundt (Nursing the Internet): WHO s Europa kontor i København: Health Organization, Europe - Health for all Det danske samfunds teknologiske niveau: Tallene der præsenteres her skal tjene det formål, at påvise at Internet ikke er en døgnflue for nørder, men en ny kommunikationsform vi skal tage

8 alvorlig. Tallene stammer fra Forskningsministeriet s Hjemmeside og er hentet den 3 februar I følge Danmarks Statistik (1998) er andelen af de danske husstande md en PC i hjemmet nu på 53%. Udbredelsen af Internetadgang i de danske husstande er mere end fordoblet på blot et år. Fra at 10% af familierne havde Internetadgang i hjemmet oktober 1997 er antallet steget til 22% i oktober Der er også en klar tendens i hvad Internettet hovedsageligt bruges til. Informationssøgning topper med 89%, korrespondance, så som etc. scorer 74%, og endelig at hente programmer (down-loading) gør 46%. Aldersfordelingen for dem der går på nettet er også undersøgt og der er en klar tendens til at desto yngre en person er, desto større sandsynlighed er der for, at personen er Internetbruger. Den meget store udbredelse af Internetbrug blandt helt unge mennesker er således med til at indikere en fremtid blandt kommende generationer, hvor Internettet bliver en stadig større del af deres dagligdag. Resultatet af en IDC-undersøgelse, viste også, at 27% af de adspurgte på dette tidspunkt var Internetbrugere. En Internetbruger defineres af IDC som en person (14 år gammel eller ældre), der indenfor de sidste tre måneder har været opkoblet til Internettet uafhængig af opkoblingsstedet. Antallet af Internetbrugere i Danmark antages at fordobles hvert år, b.la. godt hjulpet på vej af, at det nu nærmest er obligatorisk at enhver skole klasse skal lave sin egen fælles hjemmeside med personlige undersider for alle i klassen. Alle amter er i dag på nettet, hvor borgerne kan søge oplysninger og i nogle tilfælde kan foretage selvbetjening. Et stadigt stigende antal kommuner går på nettet med information til borgerne, sagsbehandling og indberetning af el og vandforbruget. Statens institutioner har taget nettet i brug og alle ministerier har hjememsider. Ligeledes har Told og skat en omfattende selvbetjeningshjemmeside for indberetning og ændring af selvangivelser. Hovedparten af folkeskolerne har adgang til nettet og over halvdelen af samtlige danske virksomheder med over 5 ansatte udveksler data i elektronisk form med andre virksomheder og også her stiger antallet af virksomheder der har egen hjemmeside. Det næste der kommer er handel på nettet, ikke kun mellem virksomheder men mellem borgere og virksomheder. Et af de bedste eksempler herpå er hjememsiden hvor man kan få at vide hvor en given pc er billigst og så bestille den via nettet. I november blev rapporten "Det digitale Danmark" fremlagt. Den udstikker en mulig vej for integration af Informationsteknologien i det danske samfund og beskæftiger sig med hvorledes vi kommer fra industrisamfund til netværkssamfund og de områder der berøres, så som livslang læring/uddannelse med IT, indførelse af Internethandel, bedre og billigere service i den digitale forvaltning, opbygning af IT-fyrtårnsområder og Danmark som E-handelsnation. Rapporten kan læses på Det kan konkluderes at Internet er kommet for at blive og at livet på nettet vil får større og større indflydelse på danskernes fritids- og arbejdsliv.

9 Internet - hvorfor? Man kan mange ting med nettet i dag, fx. finde viden om, hvad som helst, sende breve hurtigt, få kontakt til nye mennesker, hente billeder og programmer, udveksle information, tale i telefon, høre radio, se video og TV, og sammensætte de nyheder og andre informationer man gerne vil modtage når man tænder for pc en. En af de mest oplagte anvendelsesmuligheder for sygeplejersker er den direkte mulighed for at kunne følge med i den faglige udvikling, såvel generelt som specifikt. Internetteknologierne er nu også ved at vinde indpas på de enkelte institutioner, således at metodebøger, medicinleksika og produktionsdata i stigende omfang lægges på institutionernes interne net. Flere og flere amter og kommuner lægger forbrugeroplysning ud på WWW. Ligeledes ses et stigende antal hospitaler og hospitalsafdelinger at gå på WWW. med elektroniske versioner af foldere og vejledninger. Flere af patientinteresseorganisationer, så som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Astma-Alergiforbundet går på WWW for at sprede information om netop deres område. Her er der megen relevant faglig information at hente. Særligt har små sygdomsgrupper og handicapgrupper set Internet som deres mulighed for at komme bredt ud til offentligheden med information og viden om deres særlige problemer i det moderne samfund. Internet bliver her et holdningsbearbejdende værktøj for grupper og organisationer der traditionelt ikke har så let ved at komme igennem de traditionelle medier. De sundhedsfaglige forskningsinstitutioner går også på Internet med information om og offentliggørelse af rapporter og undersøgelser. Her kan nævnes Cocrane-centrene, der har til formål at evaluere om den viden, behandlings- og plejeprincipper sundhedsvidenskaberne i dag gør brug af nu også er tilstrækkelig valid til at kunne siges at være udtryk for god praksis. Alle ministerier og styrelser er nu alle på nettet og kan nås via Danmarks officielle hjemmeside Her kan man hente betænkninger, bekendtgørelser, debatoplæg og andre publikationer. Det kan dog stadig lade sig gøre at bestille en papirudgave. De elektroniske publikationer vil i de fleste tilfælde være gratis. Man kan læse mere om dette på De sociale og sundhedsfaglige nationale og internationale forlag der producerer lærerbøger til sygeplejen er også gået på Internet med oplysninger om nye udgivelser og elektroniske bestillingsformularer for udkomne bøger. Problemer med brug af Nettet: Internet er ikke uden bivirkninger, idet der kommer stadig flere meldinger om mennesker der er blevet afhængige af Internettet. Mennesker for hvem nettet og dets muligheder for spil, Chat og flugt fra den sociale virkelig uden for computeren er blevet en belastning for dem og deres omgivelser.

10 Det frygtes at man også vil se flere tilfælde af Ludomani, idet man kan spille på nettet døgnet rundt indenfor alle former for spil. Der er grund at til tage disse tegn alvorligt og vejen frem er oplysning om at Internet kan virke socialt isolerende. Et modem er et stykke teknik der kan omsætte computerens signaler til enten telefon- TV-kabel eller parabolsignaler. Modem fås som enten til indbygning i computeren (interne) eller som selvstændige enheder (eksterne) og der findes efterhånden flere standarder, hvoraf det analoge modem stadig er det mest udbredte, men efterhånden tæt fulgt af modems af ISDN-typen. Herunder forklares kort om de forskellige typer.

11 Analogt Modem Den mest almindelige måde (endnu) at koble op mod Internet fra hjemmet er via et analog modem. Dagens standard for et sådant modems hastighed i dag er såkaldt 56K. Man skal desuden sikre sig at det kan tilpasses (opgradderes) til den nye V90 standard via software. Prisen er ca ,- ofte incl mdr s internetadgang. Fordele er den lave pris og at man kan anvende det allerede installerede telefonstik. Ulempen er den forholdsvise lave transmissionshastighed og dermed potentielt højere telefonregning, samt at man ikke kan bruge sin telefon mens man surfer på nettet. ISDN-modem Hvis man ikke har adgang til kabeltv eller bor et sted med indlagt netværk er et bedre alternativ at anskaffe sig et ISDN-modem, da det er på vej til at blive de næste par års almindelige standart for opkobling til Internet. Fordelene er øjeblikkelig kontakt til Internet, en høj transmissionshastighed og at man kan bruge sin telefon samtidig med at man er på nettet. Ulemperne er, at der skal foretages indgreb i husets teleinstallation med opsætning af en såkaldt NT-boks. Dette kan medføre at der skal ændres på føring af telefonledninger inde i huset, hvilket er en ekstraudgift, samt at der skal et ISDN - modem til, og evt. en ISDN telefon. De store teleudbydere har i øjeblikket tilbud på NT-boks og ISDN-modem til meget konkurrencedygtige priser, (5-700 kr. for NT-boks, Modem, software og installationsvejledning). Hvis man kun er lidt på nettet bliver det dog samlet set dyrere, end med en analog opkobling, idet selve abonementsandelen af den samlede pris vil for forholdsmæssigt højt. Man kan på de store udbyderes og på telestyrelsens hjemmesider se oversigter over hvornår det kan betale sig at investere i de fordele der er med en ISDN installation. Man skal også være opmærksom på, at når man først er gået over til ISDN kan man ikke længere anvende sine gamle telefonstik og de gamle analoge telefoner, før de er ført gennem ISDN-modemmets analoge porte. Andre opkoblingsformer Hvis man har kabel-tv kan man sætte et kabelmodem ind, hvilket er en stor engangsudgift, til gengæld er driftsomkostningerne meget lave og hastigheden meget høj. Priserne på kabelmodems falder jævnt, så indenfor en overskuelig fremtid vil det være en realistisk mulighed for de fleste.

12 Satellitadgang er ikke for private endnu, men også her falder priserne konstant. Internet-TV kan allerede nu fåes, bl.a.. via TeleDanmarks Selector-boks, men faciliteterne er ikke så omfattende som via en PC s browser-programmer. Programmer - Browser, , Chat, og Internettelefon Browser Browsere er fællesbetegnelsen for de programmer der skal være installeret på computeren for at man kan anvende Internet. Browse betyder at bladre og det er netop, hvad disse programmer giver mulighed for at kunne gøre, idet Internettets struktur bygger på en standard HTML (Hyper Text Markup Language) der tillader dette. Dette gør at man ved at aktivere henvisninger på en hjemmeside er i stand til at springe direkte til henvisningen selv om den befinder sig på en computer et helt andet sted i verden. Man skal ikke i den daglige brug bekymre sig om hvor hjemmesider fysisk befinder sig, men udelukkende se på om den information man søger og finder er sammenhængende og giver mening for en. Der findes i dag i praksis kun to browsere kan skal regne med, Microsoft Internet Explorer, der nu har hovedparten af markedet, da den leveres gratis med styresystemet Windows 95 og er indbygget i Windows 98. Den anden store browser Netscape Communikator har i øjeblikket vigende markedsandele, selv om den også er gratis for private og undervisere, samt til velgørende og undervisende institutioner. Da der ikke i dag er den store forskel i de faciliteter de to browsere stiller til rådighed for brugerne er det kun personlige præferencer der afgør om man skal vælge den ene eller anden browser. De to browsere er kommer til version 5 for Explorer og version 4.7 for Netscape Communicator, men den er på engelsk, den sidste danske version er 4.4. Begge programmer kan hentes gratis på nettet eller fåes på CD-rom med de månedlige computerblade. En klient kaldes det program, der gør at man kan skrive og hente elektronisk post, samt nyhedsgrupper via Nettet. Man behøver ikke at have en browser for at kunne skrive og modtage elektronisk post og nyhedsgrupper. En klient er nok. I Netscape Communicator er funktionen indbygget som Netscape Messenger og i Microsofts verden hedder klienten nu Outlook eller Outlook Express. Der foruden findes flere andre programmer som Eudora og Pegasus m.fl. Det er blevet meget populært, særligt blandt unge, at have en postkonto på en gratis offentlig server, så som Forum.dk eller Hotmail.com. Fordelen ved en sådan konto er at den er tilgængelig for brugeren uanset hvorfra man kobler

13 sig på Nettet. Derfor kan man fx. via den gratis Internetadgang på det lokale bibliotek jævnligt gå ind og tømme sin postkasse og svare på sin post. Chat Chat -det at sludre på nettet online - er blevet endog meget populært i kraft af at det har mange brugere og at programmerne der anvendes oftest er gratis. Det mest populære program hedder ICQ, som hvis udtalt på engelsk giver I seek you. Programmet ICQ er det mest udbredte til at opnå online kontakt og det kan downloades fra Der er mange fordele ved dette program, idet man nemt kan komme i kontakt med folk over hele verden, men programmet gør det også nemt og ikke mindst billigt at holde kontakt til familie og venner, uanset hvor i verden de befinder sig. Et af programmets største fordele er at man direkte kan se om ens venner eller børn er online, hvorefter man kan sende dem en besked, der øjeblikkeligt kommer frem på deres skærm. Herefter kan de så svare og så er dialogen i gang. Man er altså synlig for dem man har udvalgt uanset geografisk og tidsmæssig forskel. Der er nogle regler for ICQ-kulturen, som kan være praktiske at huske. Du er synlig for dem du vil være synlig for, når og hvis du vil og du behøver ikke bekymre dig for om det er over folks sengetid, for de afgør også selv om de vil svare, og hvis de dukker op på din icq-kontaktliste har de valgt at være synlige og må dermed gerne kontaktes. Men hvordan kommer man i gang? Først skal man have fat i programmet. Dette kan man enten ved at købe et af edb/pc-bladene med indlagt CD-rom, hvor programmet er fast inventar, eller man downloader fra nettet. Når programmet er lagt ind på ens computer skal det installeres og det sker ved at man finder det sted hvor man har lagt det og dobbeltklikker på ICQ-filen, hvorefter installationen begynder. Herefter skal man følge de anvisninger man får og udfylde de skemaer der dukker op under installationen. Dette foregår på engelsk, men man behøver ikke at kunne engelsk for at anvende programmet i det daglige. Når man har fået besked om at programmet er installeret korrekt skal man registreres som bruger og det sker ved at man udfylder et skema med oplysninger om sig selv. Der er en vis valgfrihed i hvor mange oplysninger man kan nøjes med at afgive. Når skemaerne er udfyldt er man registreret og får sit ICQ-nummer. Dette nummer er sammen med dit password adgang til systemet. Dernæst skal man have tilføjet sine foretrukne kontaktpersoner til listen, så man har nogle at bruge programmet sammen med. det kan være familie, venner, kolleger eller medstuderende. De adspurgte skal give dig lov til at de bliver føjet til din liste. Når dette er sket er du skabt grundlaget for at mødes online med dem. Du kan få mere at vide på Internettelefon Internettelefoni er et nyt tiltag, der er i test hos de store Internet- og teleudbydere, så som Teledanmark. Man kan i øjeblikket blive testbruger af et internettelefonisystem, kaldet I-pulse. I-pulse og andre lignende systemer anvender Internet til at føre telefonsamtaler over. Det kræver man har lydkort i

14 sin computer og et hovedsæt med hovedtelefoner og mikrofon. Så får man programmet til at ringe den op man ønsker og så kan man føre telefonsamtaler i rimelig kvalitet (a la mobiltelefon) men til lokaltakst uanset man ringer til Chile, Kina eller Australien. Fremtidige produkter vil sammensmelte Internettelefoni med Chat, således at der chattes med såvel skrift som tale og på sigt også med video. Lyd og video på nettet Også lyd og video er ved at blive standard på Internet. Hvis man gerne vil kunne udnytte den mulighed, hvilket der er god grund til, da også mange sundhedsfaglige hjemmesider gør brug af dette, skal man have særligt software indlæst på sin computer. Der finder desværre ikke i øjeblikket en fælles standard, hverken for lyd- eller videofiler, så derfor skal man have et par forskellige programmer installeret der kan afspille flere formater. For lyd-filers vedkommende drejer det sig om Real-audio, og MP3-formaterne og for video er det Quicktime og Video for Windows, samt Vivo-formatet. Hvis man har Windows 95/98 på sin pc er Video for Windows sandsynligvis allerede installeret via programmet mediaplayer. Real-audio kan fås i en gratis version på Der findes mange MP3-afspillere, men den originale er winamp, der kan findes på Quicktime 4 er gratis og kan hentes på og seneste version af Mediaplayer kan gratis hentes på Vivo-afspilleren, der også er gratis kan hentes på Også for lyd og videoafspillere gælder at de ofte kan findes på pc-bladenes CD-rommer. Endelig er den en yderligere mulighed for at holde sin pc opdateret med nye versioner af lyd og videoafspillere og det er at hente et program på nettet, der overvåger en række hjemmesider for nye versioner af deres afspillere. Programmet er gratis og hedder InterVU Multimedia Manager og downloades fra InterVu's hjemmeside på adressen Når programmet er hentet ned på ens egen maskine og installeret afsøger det maskinen for installerede videoafspillere. Herefter kalder det op på nettet for at finde de de hjemmesider, hvorfra videoafspillerne hurtigts og mest stabilt kan downloades, installeres og konfigureres til ens egen maskine. Hele proceduren tager ca minutter med et 56K modem og fungerer uden problemer. Herefter har man adgang til en halv snes videoformater, når man surfer på nettet. Adgang til nettet - Internetleverandører Det sidste forhold der skal være i orden for at komme på nettet, er et abonnement hos en Internetleverandør. Her skal man se sig for, idet der her er en del penge at spare, afhængig af ens behov og opkoblingsform. Det man betaler for i et Internetabonement er at få adgang til Nettet, samt den service

15 som udbyderen yder, så som mulighed for egen hjemmeside, åbningsside, nyheder og meddelelser. Hvis man har adgang via et eksisterende netværk i ejendommen eller kabelmodem er valget truffet. Men hvis man ønsker at koble op via et telefonmodem skal man selv træffe valget. Her skal man særligt se på tre forhold, lokal- eller langdistanceopkobling, serviceomkostninger og forbindelsesmuligheder. Lokal- eller langdistanceopkobning er en væsentlig afvejning, idet der er af afgørende betydning for hvor mange penge der skal betales for den tid man er på Nettet. Her gælder de samme regler som for almindelige telefonopkald. Næropkald er billigere end langdistanceopkald. Alle de store Internetleverandører (Opasia, Get2Net, Cybercity, Telia, Image Scandinavia, World Online m.fl.) har i dag lokal- eller regionale opkoblingspunkter. Der foruden er der en række mindre landsdækkende, regionale eller lokale udbydere, der har enten lokal eller regional opkobling. Hvis man bor et sted, hvor der findes såkaldte Bynet kan det være et godt sted at vælge som Internetleverandør. På Hjemmesiden hvor Månedsbrev om Internetudbydere hører til, kan man se og vurdere de forskellige Internetudbydere og deres produkter. Det andet forhold er serviceomkostninger, altså hvad det koster at få adgang til Internet. Hvis man ikke har bestemte præferencer i forhold til en udbyder, er det altid muligt at få tre måneder gratis hos en af de store udbydere. Priserne varierer fra gratis til ca. 2000,- pr. år og det man betaler for, udover adgangen til nettet, er udbyderens kapacitet og service på nettet. Fx. har Uni-C, der driver universiteternes edb-net, landets kraftigste opkobling til Internet og en omfattende service og stabil drift med døgnovervågede linier, men de er også en af de dyreste. Opasia, Telia, Cybercity, Get2Net og World Online har såkaldte portaler, der er den hjemmeside man anvender som sin åbningsside og som giver direkte adgang til hjælp, Internetkurser, søgemaskiner, nyheder o.m.a.. Efter teleliberaliseringen er priserne blevet rimelige og det er værd at huske på, at der er differentiering på prisen, alt efter hvornår der kobles på nettet og hvilken udbyder man har. Tommelfingerreglen er at man slipper med en lavere minutafgift hvis man betaler abonnement og betaler højere minutafgift ved gratis opkobling. Ved ISDN - opkobling er opkaldsafgiften ca. 5 øre/opkald, mens ens fastabonement stiger med 50,- kr. pr. måned. Et typisk prisforløb ved analog modemopkobling kan se ud som nedenfor, men vær opmærksom på at der kan være store forskelle fra udbyder til udbyder. I skrivende stund ser det ud til at World Online er billigst med minuttakster ned til 3 øre om natten. Opkaldsafgift fra 12,5 øre til 25 øre pr. opkald, samt et gradueret prisforløb der kan ligne følgende mønster kl øre/min kl øre/min kl øre/min

16 og hvis man i dette tidsrum er koblet op i mere end 60 minutter sammenhængende falder prisen til 8 øre/min. Denne takst gælder også søn- og helligdage. Hvis man ønsker at holde styr på såvel regning som opkoblingstid, kan man på adressen gratis hente et fikst lille program, kaldet ConnectControl, der automatisk holder styr på familiens Internetforbrug. Hvis man er på nettet under 5 timer/måned er programmet gratis at anvende, hvis man er på over 5 timer koster det 100,- kr. at registrere sig som bruger, hvorved man erhverver sig ret til teknisk assistance via og fremtidige forbedringer og udgaver af programmet. Det sidste element er lidt teknisk, da det handler om, hvilke modemstandarder og hvor mange modems ens udbyder kan stille til rådighed. Dette har betydning for hvor ofte man kommer ud for at linien er optaget når man forsøger at kalde op og hvor stabil forbindelsen er. Det er jo ikke noget ved at spare kr/år hvis man ikke kan komme på nettet når man har behov for det, fordi ens Internetleverandør ikke har tilstrækkelig med kapacitet. Et standardmodem kan, afhængig af fabrikat, transmittere med forskellige hastigheder. Standardhastigheder er i dag Baud/sekund, (et såkaldt 56K-modem). Dette er den højeste hastighed som et alm. telefonmodem kan klare. Køb et modem der kan opdateres via software til nye kommende standarder. Hvis du vil have mere fart på skal du investere i et ISDN-modem, da det kan transmittere med op til Baud/sekund. Nettikette og privatliv på nettet Når man begiver sig ud på nettet, stiller man også på sin vis sig til skue, idet ens PC kan identificeres med sin adresse. Dette behøver dog ikke at give de store problemer, så længe man på sit arbejde holder sig til den rent faglige brug af maskinen. Et andet og mere absolut forhold er og nyhedsgrupper. Jyllandsposten udtrykker det således: At sende en elektronisk postbesked og regne med, at den er absolut hemmelig, er lige så naivt som at trykke den på forsiden af en avis i håb om at ingen ser den. Så kort kan problemet med privatliv og Internet præsenteres (JP 28/ Viden om s. 5) WWW-computere, som man besøger enten for sjov eller i embeds medfør opsamler typisk oplysninger om de besøgende, så som hvad der kigges på, hvor længe, hvor de kommer fra og det er ikke ud fra et snagerisynspunkt, men for at man løbende kan forbedre sin service over for de besøgende. På nyhedsgrupperne, hvor der diskuteres alt mellem himmel og jord, såvel lødigt som mindre lødigt, skal man huske på, at så snart man har afsendt sit indlæg kan det kun slettes fra Internettet af den systemansvarlige på den computer, hvorpå nyhedsgruppen hører hjemme. Der er eksempler på, at forfattere finde egne indlæg, der er flere år gamle, stadig liggende tilgængelige på nettet.

17 Man skal derfor overveje hvad man skriver og hvordan man skriver sine indlæg til nettet. Dette fører over i nettiketten, der kan defineres som de uskrevne regler for god opførsel på nettet. Der er ikke noget overordnet styrende organ på Internet, men der er i praksis opstået en række retningslinier for hvordan man opfører sig på nettet og denne opførsel kontrolleres af de andre netbrugere der fungerer såvel som dommere og politi. 1. Man skal tale nogenlunde høfligt til hinanden 2. Man skal ikke spilde hinandens tid unødigt og ikke mindst 3. Man skal ikke spilde båndbredde, hvilket vil sige, at man skal ikke bruge mere af Internettets ledningskapacitet end højst nødvendigt. Send derfor ikke kædebreve videre eller kopier hele den besked man lige har fået ind i sin mail ind i sit svar til vedkommende. Den ulyksagelige der forbryder sig vil hurtigt finde ud af det. Tal pænt Grundlæggende gælder der de samme regler for god tone på Internet, som ude i virkeligheden, men der er en forskel, der gør at man skal være ekstra påpasselig på nettet, idet man kun har det skrevne ord til rådighed i kommunikationen, hvilket gør at sarkasme og ironi let kan opfattes meget bogstaveligt. Derfor er der opstået begrebet Smileys der er små grafiske figurer, ikoner om man vil, der kan skabes ud af de tegn der er tilgængelige på tastaturet. Man kan finde en omfattende oversigt over Smileys på adressen: Lad være med at råbe - MAN SKAL LADE VÆRE MED AT SKRIVE ALTING MED STORE BOGSTAVER. At skrive med store bogstaver bærer en bestemt betydning, der kun skal bruges når man vil betone sin udtalelse. Miniordbog i Smiley s: :-) Det er sagt i spøg :-( Det er jeg ked af/sur over ;-) Sagt med et glimt i øjnene >:-) En djævelsk bemærkning :-O Det er jeg chokkeret over at høre :,( Jeg græder (:-) Jeg er skaldet 8-) Jeg bærer briller -o Jeg keder mig :-x Mine læber er lukket med 7 segl :-)8 Smiley af hunkøn :-@ Storgrinende

18 Det mener jeg også Enighed er en god ting, men det betyder ikke, at man skal give sin billigelse til kende ved først at citere størstedelen af det oprindelige indlæg efterfulgt af et det mener jeg også, hvilket fører over i Hold dig til emnet Man skal ikke gøre sine indlæg længere end højst nødvendigt og undlade lange gentagelser. Ligeledes skal man holde sig til det emne der er fokus for en bestemt diskussionsgruppe, hvis ens indlæg skal udgives der. Yderligere oplysninger kan findes på: Søgning på Nettet -? Internettet består jo af en uorganiserede mængde oplysninger fordelt på flere millioner computere og der er ikke en instans der har ansvaret for at organisere indholdet af Internet. Hvis man ønsker at vide noget om sygeplejeprocessen er det op til en selv at finde det og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at engelsk er hovedsproget på nettet, så i dette tilfælde er det Nursing Process der skal søges efter. Det er nemt at hoppe fra det ene sted til det andet sted på nettet. Der flere måder at gøre det på. Man kan klikke på et fremhævet område, man kan skrive URL er og man kan vælge foretrukne sider fra ens bogmærke/foretrukne index, eller fra en henvisning på en CD-rom man kan have i sit CD-Romdrev. fx. har flere opslagsværker som Lademann s leksikon eller Sofie s Verden direkte henvisningen i sine artikler til sider på nettet. Men når man nu ikke har noget anelse om, hvor man kan finde lige de specifikke oplysninger man har brug forer det at søgemaskinerne og det nye begreb Webringe kommer ind i billedet. Søgemaskiner De har specialiseret sig i at søge på Internet på brugerens vegne, en slags elektronisk katalog, der i princippet fungerer ved, at man indtaster søgeord og sætninger i en særlig søgesideformular og beder søgemaskinen om at søge. I løbet af et øjeblik har den gennemsøgt sit arkiv og man bliver præsenteret for en liste over indhold der svarer til ens søgning. Det er sådan, at jo mere uspecifik man søger, jo mere uspecifikke svar vil man få og de kan til tider tælles i lister på flere tusinde svar. Derfor må man som man kommer frem i sine søgninger blive mere og mere specifik. Fx Nursing Nursing Process Nursing Process Intervention osv. Da søgemaskinerne ofte har specialiseret sig inden for visse temaer er der udviklet søgemaskiner, der søger søgemaskinerne, kaldet metasøge- maskiner. Dette kan have den fordel, at det kan give en overblik over, hvilke af

19 søgemaskinerne der indeholder flest søgninger på et specifikt tema, men det siger ikke noget om det man har fundet er de vigtigste temaer. Man skal huske, at alle kan lægge oplysninger på Internet, så kravet til faglig sund fornuft og kildekritisk sans er der god brug for. Alta Vista udmærker sig ved at være en de mest kraftfulde søgemaskiner på Nettet, den findes også på dansk under navnet Kvasir. Yahoo, DitDanmark og Kvasir er rent danske søgemaskiner og Lycos og Jubii fås i danske versioner. Lycos Yahoo! Jubii Hotbot Exite Sted Alta Vista InfoSeek PeopleFind Search.com Metacrawler WhoWhere? Bibliotekernes Internetvejviser W3servers Northern Light Flere søgemaskiner Speciale Fri Websøgning, nyhedsgrupper - den mest brugte. Dansk udgave Websøgning, nyhedsgrupper, E-post adresser, kategorier. Stor søgemaskine Websøgning, kategorier på dansk Adresser og telefonnumre Websøgning, kategorier Adresser, Telefonnumre, E-post adresser, personlige Websider Indekssøgning. Kategorier. Det største indeks. Microsoft Internet Explorer Dansk version Danske Kategorier - Største danske indeks Emnelister med mange gode links, men du skal søge fra et bibliotek, da den kræver password. International informationsserver med links til mange lande og verdensdele. Ny stor emneopdelt søgemaskine Stor søgemaskine, Netscape Navigator Den mest omfattende søgemaskine le_finder/ Adresse Når man søger på nettet er der som når man søger på biblioteket bestemte måder at udføre en søgning på og følgende eks. er på baggrund af hvordan man søger på Alta Vista. - Skriv de nøgleord der skal søges på og adskil dem med mellemrum: sygepleje dokumentation

20 Klik på Søg. - Hvis det ikke er af betydning om du anvender store eller små bogstaver brug da små. Der kommer nu en prioriteret liste, hvor de de bedste resultater - dem der indeholder flest søgeord - står øverst. Listen indeholder links til de steder hvor søgeordene findes. - Klik derfor på henvisningen og man kommer frem til den ønskede hjemmeside. - Hvis ord skal opfattes som en samlet sætning, så kaldt frasesøgning, sættes anførselstegn om ex Nursing Process giver som resultat såvel alle hjemmesider med ordet Nursing, alle hjemmesider med Process og alle hjemmesider med Nursing Process. Ved at sætte anførselstegn Nursing Process kommer de to første søgninger ikke med og søgningen er dermed blevet mere effektiv, hvilket kan ses på telefonregningen. -Søgeord kan være påkrævede eller forbudte. Et + betyder at ordet er påkrævet og et -, at det er uønsket. ex. -Nursing + Process Outcome vil give alle sider der ikke indeholder Nursing, men Process Outcome. -Man kan anvende trunkering, hvilket vil sige at man indsætter, fx. en * som såkaldt wildcard, hvorefter man søger på variationer af et ord. Ex. Nurs* vil som svar give alle ord der starter med de fire bogstaver. -Man kan anvende søgekoder. Ved at skrive url efterfulgt af det ord man leder efter vil der fremkomme en liste over hjemmesider der indeholder ordet. fx. url: sygeplejerske vil blandt andet give Ved at skrive host:*.dk finder man hjemmesider der har.dk som efternavn. Ved at skrive title: efterfulgt af det titelord du søger får du de hjemmesider hvor titelordet indgår. F.x: title: dansk sygeplejeraad vil man få de sider hvor det indgår i sidens titel. Ved at skrive Image: efterfulgt af et navn kommer en liste over billeder hvor ens søgeord indgår i titlen, F.x. image: wound giver en liste med billeder af sår, men ikke alle billeder af sår.