Råd og realiteter DANSK ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råd og realiteter DANSK ØKONOMI 1962-1987"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI Råd og realiteter Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd Supplement to Danish Economy, December 1987, published on the occasion of the 25th anniversary of The Economic Council DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1987

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16. september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. (Udsolgt). 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (Udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i ,50 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (Udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. (Udsolgt). 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. (Udsolgt). 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (Udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (Udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (Udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Udsolgt) 18. Dansk økonomi i efteråret September kr. 19. Dansk økonomi, foråret April kr. 20. Markedsperspektiver og strukturproblemer. Oktober kr. 21. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Livsindkomstberegninger. Marts kr. (Udsolgt). 22. Økonomisk demokrati i samfundsøkonomisk belysning. November kr. 23. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Måling af finanspolitikkens virkninger. Maj kr. 24. Dansk økonomi, efteråret Den økonomiske situation. Korttids- og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitikken. Inflationsproblemet. December kr. (Udsolgt). 25. Dansk økonomi, februar Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb. 5 kr. 26. Dansk økonomi, september kr. 27. Dansk økonomi, maj kr. 28. Dansk økonomi, september kr. (Udsolgt). 29. Dansk økonomi, april De ændrede tendenser i international økonomisk politik. Er beskæftigelseskrisen strukturel? 15 kr. (Udsolgt). 30. Dansk økonomi, november Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi til Den økonomiske fordeling. 20 kr. 31. Dansk økonomi, maj Livsindkomstberegninger. Formueforskydninger under inflation. 20 kr. 32. Dansk økonomi, december Valutakurspolitik og indkomstpolitik. Arbejdskrafttilskud. Investeringssituationen i landbruget. 25 kr. 33. Dansk økonomi, mai Konjunktursituationen. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt. Krav til en dansk indkomstpolitik. 25 kr. 34. Dansk økonomi, november Konjunktursituationen. Produktivitetsstigninger, arbejdsløshed og realøkonomisk råderum. Arbejdsløshed og dagpengeregler. Arbejdstidsforkortelse som instrument i konjunkturpolitikken. 25 kr. 35. Dansk økonomi, maj Konjunkturtendenserne. Blokeringer og løsningsmuligheder i den økonomiske politik. International valutapolitik - EMS. 27,50 kr. 36. Dansk økonomi, september Konjunktursituationen. 18 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DANSK ØKONOMI Råd og realiteter Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd Supplement to Danish Economy, December 1987, published on the occasion of the 25th anniversary of The Economic Council DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1987

4

5 INDHOLD Side TRÆK AF UDVIKLINGEN I DANSK ØKONOMI EFTER Peder J. Pedersen, Christen Sørensen og Claus Vastrup GÆLDEN TIL UDLANDET 35 Erik Hoffmeyer DANMARKS KONKURRENCEEVNE 43 Benned Hansen og Hans Skov Christensen OVERENSKOMSTERNE PÅ LO/DA-OMRÅDET Finn Thorgrimson EN HELHEDSORIENTERET LAVTLØNSPOLITIK 71 Hardy Hansen STRUKTURTILPASNING GENNEM MÅLRETTET ERHVERVSPOLITIK 87 Georg Poulsen ØKONOMISK DEMOKRATI OG ØKONOMISKE RÅD! 97 Jørgen Eiberg BLIVER DER RALANCE? 99 Jørgen Hansen HÅNDVÆRKETS ROLLE I VELFÆRDSSAMFUNDET 107 Klaus Bonde Larsen KRONEKURSENS BETYDNING FOR DEN DANSKE LANDBRUGSEKSPORT 115 H.O.A. Kjeldsen LANDBRUGSPOLITIK OG SAMFUNDSØKONOMI 125 Lars Jakob Larsen SIKRING AF FAMILIEBRUGET 135 Christian Sørensen DEN NYE POLITIK FOR ERHVERVSFREMME DISKRIMINERER ANDELSVIRKSOMHEDERNE 144 Martin Nielsen FORBRUGSBEGRÆNSNING ELLER STRUKTURPOLITIK 147 Klavs Olsen TRÆK AF UDVIKLINGEN I DANSK PENGEVÆSEN 155 Bendt Hansen 3

6 ER DER BEHOV FOR DØR? Martin Rømer PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN SIDEN 60'ERNE 173 Carsten Koch og Lars Andersen PLUSSER OG MINUSSER GENNEM 25 ÅR: ELEMENTER TIL EN VURDERING 185 Arne Mikkelsen PERIODEN : VISMANDSPROGNOSER Søren Gammelgård PERIODEN : SELVGLÆDE OG GODE RÅD Anders Ølgaard PERIODEN : ILLUSIONEN OM DEN SUNDE FORNUFT Bendt Rold Andersen PERIODEN : INDKOMSTPOLITIK, VALUTAKURS- POLITIK OG»TWIST«-POLITIK 235 Hans E. Zeuthen PERIODEN : DET NYE REGIME 241 Karsten Laursen BILAG 245 LOV OM ØKONOMISK SAMORDNING 245 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER SAMMENSÆTNINGEN AF DET ØKONOMISKE RÅD PERSONALEOVERSIGT

7 FORORD Det økonomiske Råd afholdt sit første møde for 25 år siden, den 3. december Siden har rådet almindeligvis med et halvt års mellemrum drøftet aktuelle problemer i dansk økonomi. Formålet med dette jubilæumsskrift med bidrag fra rådets medlemmer, tidligere formænd, sekretariatet og det nuværende formandskab er at fremdrage mere principielle og langsigtede synspunkter på og vurderinger af den økonomiske udvikling i Danmark. For at udnytte fordelene ved den internationale arbejdsdeling er dansk økonomi på mange områder blevet stadig nærmere forbundet med udlandet. De udenrigsøkonomiske vilkår har derfor afgørende betydning for vores økonomiske velfærd. De danske muligheder for at påvirke den hjemlige økonomiske udvikling er dog på ingen måde blevet elimineret. Det er derfor et negativt træk i de sidste 25 års udvikling, at Danmark har betydelige balanceproblemer i form af arbejdsløshed og underskud på betalingsbalancen over for udlandet. Behovet for økonomisk politik er således uændret til stede. Vilkårene er imidlertid blevet ændret især som følge af den større afhængighed af udlandet og forventningernes større betydning. De centrale økonomisk-politiske instrumenter er dog stadig efterspørgselsstyring og konkurrenceevnepolitik, men hverken det ene eller det andet instrument kan almindeligvis anvendes alene. Det skyldes især balanceproblemernes sammensatte karakter, men også den indbyrdes afhængighed i virkningerne af de enkelte instrumenter. Den lære, der kan drages af de sidste 25 års økonomiske udvikling, er da også, at en løsning af de danske balanceproblemer kræver samordning af den økonomiske politik i form af en stram styring af den indenlandske efterspørgsel og en forbedret konkurrenceevne. Som følge af den store udlandsgæld er det nødvendigt, at en sådan politik fastholdes gennem en længere periode. De vilkår, som gælder for udformningen af den økonomiske politik, har også betydning for den eksterne og dermed offentlige rådgivning. Især forventningernes betydning for den økonomiske udvikling kan sætte grænser for denne rådgivning. Dette er baggrunden for, at valutakurspolitikken formentlig er det emne, som gennem årene har skabt størst hovedbrud i skiftende formandskaber. Følges den anbefalede kronekurspolitik ikke øjeblikkelig af de økonomisk-politiske myndigheder, er der risiko for, at sådanne anbefalinger kun far negative virkninger ved at skabe fejlagtige forventninger hos husholdninger og virksomheder med heraf afledte realøkonomiske omkostninger. 5

8 Da erfaringerne også viser, at det på nogle områder tager forholdsvis lang tid at ændre den økonomiske udvikling, anlægger formandskabets konjunkturbedømmelser almindeligvis en tilsvarende lang tidshorisont. Dette og ikke mindst den talmæssige præcision i de lange bedømmelser er ofte genstand for kritik. Selvom en lang tidshorisont og præcision øger risikoen for fejlskud, har formandskabet netop på grund aflange reaktionstider, og fordi den talmæssige præcision er nødvendig for, at andre kan vurdere og kritisere forudsætninger og resultater, opretholdt traditionen med de forholdsvis lange prognoser. Foruden de regelmæssige konjunkturbedømmelser har skiftende formandskaber taget strukturemner op til behandling. Landbrugspolitik, energipolitik, uddannelsespolitik, finanspolitik, boligpolitik, EF, ØD, pengepolitik og erhvervspolitik er nogle af de emner, der er behandlet i de forløbne 25 år. * En hovedbegrundelse for oprettelsen og opretholdelsen af Det økonomiske Råd med et formandskab og et til formandskabet hørende sekretariat er formandskabets og dermed sekretariatets uafhængighed af særinteresser, interesseorganisationer og politiske partier. Hvilken grad af succes eller mangel på samme, institutionen har haft, tilkommer det andre at vurdere. Det er dog klart, at råd og realiteter ikke altid går hånd i hånd. Oktober 1987 Peder J. Pedersen Christen Sørensen Claus Vastrup

9 TRÆK AF UDVIKLINGEN I DANSK ØKONOMI EFTER 1960 Af Peder J. Pedersen, Christen Sørensen og Claus Vastrup* I det følgende beskrives nogle hovedtræk af udviklingen i dansk økonomi i perioden fra omkring 1960 til idag. Som ledetråd for fremstillingen er der lagt særlig vægt på at belyse forhold, der vedrører den makroøkonomiske ubalance i den danske økonomi. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at arbejdsmarkedet, løndannelsen og indkomstpolitikken indtager en forholdsvis fremtrædende plads i fremstillingen. 1 Den økonomiske vækst Konjunkturomsvinget i forbindelse med oliekrisen i er uden sammenligning det mest markante brud i de sidste års økonomiske udvikling. Den økonomiske vækst frem til omsvinget var særdeles høj (ca. 4,4 pet. p.a. i gennemsnit i perioden ), og arbejdsløshed var i realiteten afskaffet fra Fra 1973 til 1982 var væksten i gennemsnit ca. 1,5 pet. p.a., dvs. ca. en trediedel så stor som i årene forud, jf. figur 1, og ledigheden voksede fra 1 til over 10 pet. af arbejdsstyrken. Fra 1982 har Danmark påny haft vækstrater som i årene umiddelbart forud for konjunkturomsvinget, og ledigheden har været faldende. De udbredte forventninger om, at Danmark står over for nogle år med ringe økonomisk vækst og voksende ledighed, taler dog for, at fremtidige tilbageblik vil karakterisere 1980'erne som helhed som en fortsættelse af lawækstperioden efter Set i et noget længere tidsperspektiv er det måske imidlertid snarere højvækstperioden frem til 1973, der er bemærkelsesværdig. Som det fremgår af figur 2, har væksten i bruttofaktorindkomst pr. indbygger ikke i de sidste 100 år igennem længere tid været så stærk som fra slutningen af 1950'erne til 1970'ernes begyndelse. Det hænger bl.a. sammen med, at den økonomiske udvikling i Danmark gennem udenrigshandelen, der svarer til omkring 1/3 af bruttonationalproduktet, er tæt knyttet til udviklingen i det øvrige Vesteuropa, som var præget af høj vækst efter 2. verdenskrigs afslutning. Figur 3, der belyser denne afhængighed, viser således, at Danmarks gennemsnitlige vækst i real bruttonationalprodukt pr. indbygger i de sidste 25 år svarer til gennemsnittet for de øvrige europæiske OECD-lande. De enkelte *) Det økonomiske Råds Formandskab i Christen Sørensen blev formand i 1985, mens Peder J. Pedersen og Claus Vastrup blev medlem af formandsskabet i henholdsvis 1985 og

10 Figur 1 Årlig vækst i Danmarks reale bruttonationalprodukt, % CL i's / / i. I i I w u 0 r RI Vi-/. % I r r~ r I Kilde: ADAM's databank 1. OECD-landes vækst har naturligvis afveget noget fra gennemsnittet, ligesom konjunkturforløbet ikke har været fuldstændigt synkroniseret, hvilket bl.a. ses af, at konjunkturtilbageslagene i Danmark i forbindelse med de to oliekriser var noget kraftigere end i det øvrige Vesteuropa, mens omvendt væksten i Danmark har været højere i perioden Prisudviklingen i udenrigshandelen, herunder ikke mindst udviklingen i priserne på importerede råvarer inkl. energi, bidrager til det internationale element i den økonomiske udvikling. I højvækstperioden forbedredes Danmarks bytteforhold (forholdet mellem priserne på henholdsvis eksport og import) således med ca. 20 pet. for derefter at blive forringet med omkring 25 pet. fra 1973 til 1981 i forbindelse med de to store olieprisforhøjelser. Der skete en gradvis forbedring af bytteforholdet gennem hele høj vækstperioden, men stigningen i var bemærkelsesværdig kraftig - af omtrent samme størrelsesorden som føldet i , jf. figur 4. Fra begyndelsen af 1986 er bytteforholdet påny forbedret noget som følge af prisfaldet på såvel olie som de fleste andre råvarer. 1) ADAM's databank omfatter de nationalregnskabsserier, Danmarks Statistik udarbejder til brug for den makroøkonomiske model ADAM, og som i øvrigt også anvendes til Det økonomiske Råds sekretariats SMECmodel. 8

11 Figur 2 Real bruttofaktorindkomst pr. indbygger,; Indeks 1960=100 (semilogaritmisk skala) pet. p.a.). Kilde: Hansen (1977), samt egne beregninger. Den kraftige bytteforholdsforringelse for industrilandene som følge af den første o- lieprisforhøjelse har været en medvirkende årsag til det markante skift i væksttempoet omkring Den isolerede effekt herfra i form af øget inflation og realindkomsttab var dog langt fra tilstrækkelig til alene at fremkalde den svage internationale vækst. De økonomisk-politiske reaktioner på den tiltagende inflation i de toneangivende lande har også spillet en meget væsentlig rolle for den internationale økonomiske udvikling i årene, der er forløbet siden da. Den større vægt, inflationsbekæmpelsen har fået i de fleste landes økonomiske politik, har samtidig bremset væksten i den internationale handel og har dermed bidraget til lavere vækst i alle vesteuropæiske lande. 9

12 Figur 3 Real bruttonationalprodukt pr. indbygger i Danmark og Vesteuropa, Indeks 1960=100 (semilogaritmisk skala) Anm.: Trenden angiver den gennemsnitlige vækstrate for Danmark (2,7 pet. p.a.). Kilde: National Accounts, , OECD, Paris, samt egne beregninger. 2 Erhvervsudviklingen Samtidig med den voksende realindkomst pr. indbygger er der sket en væsentlig ændring i den samlede efterspørgsels sammensætning, hvilket har sat sig tydelige spor i erhvervsudviklingen. Fra 1960 til 1982 blev det offentlige forbrugs andel af bruttonationalproduktet mere end fordoblet, jf. tabel 1. Modstykket hertil har været faldende andele for såvel privatforbrug som private faste investeringer. Efter 1982 er dette mønster ændret især som følge af den meget stærke investeringsvækst i den private sektor og opbremsningen i det offentlige forbrugs realvækst. Fra 1960 til 1973 var væksten i den indenlandske efterspørgsel noget større end i eksporten. Importens lavere andel af bruttonationalproduktet i 1973 skyldes primært det forbedrede bytteforhold. Fra 1973 til 1982 gjorde det modsatte sig gældende: byttefor- 10

13 Figur 4 Danmarks bytteforhold for varer og tjenester Indeks 1980=100 Kilde: ADAM s databank. holdet blev forringet, men eksporten voksede stærkere end den indenlandske efterspørgsel, især i perioden , hvor konkurrenceevnen ligeledes blev mærkbart forbedret. Saldoen på vare- og tjenestebalancen skiftede derfor fra et underskud på knap 2 pet. af BNP i 1973 til et overskud på pet. i Som følge af rentebetalinger mv. var der imidlertid fortsat underskud på betalingsbalancens løbende poster i Efter 1982 er bytteforholdet påny blevet forbedret, mens eksporten er vokset langsommere end den indenlandske efterspørgsel. Den offentlige sektors voksende andel af den samlede efterspørgsel frem til begyndelsen af 1980'erne viser sig ligeledes i en stigende andel af den samlede bruttofaktorindkomst, jf. tabel 2. Det er først og fremmest bygge- og anlægssektoren, der har tabt terræn i lawækstperioden, hvor investeringernes - herunder boliginvesteringernes - andel af efterspørgselen lå på et væsentligt lavere niveau end tidligere. I den forudgående højvækstperiode er det især landbrugets og i mindre grad private serviceerhvervs andele, der er gået tilbage. 11

14 Tabel 1 Hovedefterspørgselskomponenternes procentvise andel af bruttonationalproduktet i løbende priser, Privat forbrug 62,8 54,5 55,0 54,7 Private faste investeringer 19,4 21,0 13,5 18,3 Offentligt forbrug 13,5 21,3 28,2 23,7 Offentlige investeringer 2,7 3,7 2,6 2,1 Indenlandsk efterspørgsel 3 102,6 101,9 99,6 100,1 Eksport 31,7 28,5 36,4 31,9 Import -34,3-30,4-35,9-32,0 a) Inkl. lagerinvesteringer. Anm.: Såvel eksporten som BNP er eksklusiv indtægter fra FEOGA. Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. Der har bl.a. som følge af efterspørgselsforskelle og råvareprisudviklingen fundet ganske betydelige prisforskydninger sted mellem de forskellige erhverv. Først og fremmest har landbrugsvarer, men i nogen grad også industrivarer, haft en lavere prisstigningstakt end varer og tjenester fra andre erhverv. Faldet i landbrugets andel af bruttofaktorindkomsten i løbende priser er derfor meget mere udtalt end i faste priser, mens omvendt væksten i den offentlige sektors andel er endnu kraftigere. Dette må ses i sammenhæng med, at produktiviteten er steget stærkt især i landbruget, men også i industrien, jf. tabel 3. Tabel 3 Gennemsnitlig stigning i bruttofaktorindkomst i faste priser pr. beskæftiget i erhvervene, pet. p.a. Landbrug mv. 5,4 6,9 5,0 Fremstillingsvirksomhed 5,2 3,6 0,8 Bygge-og anlægsvirksomhed 2,4-0,3-1,9 Private serviceerhverv 1,3 1,3 1,0 Øvrige private erhverv 4,3 1,8 2,6 Privat sektor i alt 4,1 2,5 1,3 Anm.: Beskæftigelsen omfatter bortset fra landbrug kun lønmodtagere. Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. 12

15 Gennemsnitlig vækst ,5 5,7 4,9 3,0 9, pet. p.a. 4, ,7 1,2 2,5 1,1 4, , ,9 4,6 3,4 0,4 Tabel 2 Bruttofaktorindkomst i faste priser (1980-priser) fordelt på erhverv, Landbrug mv. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Private serviceerhverv Øvrige private erhverv 3 Privat sektor i alt Offentlig sektor a) Omfatter boligbenyttelse, energi mv ,4 19,0 10,3 42,0 4,8 84,5 15,5 Fordeling på erhverv ,0 21,7 10,7 34,4 9,0 80,8 19,2 pet. 6,2 21,3 5,9 32,5 9,6 85,5 24,5 6,2 22,0 5,9 33,6 10,1 77,8 22,2 Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

16 Tabel 4 Beskæftigelsen fordelt på erhverv, Fordeling på erhverv Gennemsnitlig vækst pet. p.a. Landbrug mv ,7-2,4-1,9 Byerhverv ,8 0,3 1,9 Samlet beskæftigelse ,9 0,1 1,7 Heraf lønmodtagere ,8 0,5 2,2 Lønmodtagere i offentlig sektor ,5 4,5 0,5 Lønmodtagere i private byerhverv ,3 1,2 3,1 Heraf i: Fremstillingsvirksomhed ,4-1,9 3,0 Bygge- og anlægsvirksomhed ,5-4,4 5,1 Private serviceerhverv ,7-0,0 2,8 Øvrige private byerhverv ,3 0,7 2,0 Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

17 Den lavere vækst i bruttofaktorindkomst i faste priser pr. beskæftiget i private byerhverv fra 1973 til 1982 er i overenstemmelse med den ofte observerede sammenhæng, at lavere vækst i efterspørgsel og produktion virker afsvækkende på produktiviteten. Den relative prisforhøjelse for råvarer i forhold til andre produktionsfaktorer har formentlig trukket i samme retning. Det bemærkelsesværdige yderligere fald i produktivitetsstigningstakten efter 1982, hvor produktionen er vokset i et pænt tempo og kapitalapparatet i vidt omfang fornyet, er derimod vanskeligt at forklare. Det må understreges, at produktiviteten målt som bruttofaktorindkomst i faste priser pr. arbejdstime er steget stærkere i hele perioden siden 1960 end målt i forhold til antal beskæftigede. Det skyldes, at der er sket en væsentlig reduktion i antal arbejdstimer pr. beskæftiget, jf. afsnit 3. Desuden spiller ændringer i indsatsen af kapital og råstoffer en rolle for de beregnede udtryk for arbejdsproduktiviteten. 3 Beskæftigelse og arbejdsudbud Den beskrevne udvikling i produktion og produktivitet svarer til den beskæftigelsesudvikling, der er vist i tabel 4. Det samlede antal beskæftigede personer - såvel lønmodtagere som selvstændige - er ca eller 21 pet. større idag end for 25 år siden 2. Der er ansat godt Vi mill. flere i den offentlige sektor, og derfor stort set samme antal i den private sektor som i den private sektor har landbruget haft en beskæftigelsesnedgang på ca.!4 mill., mens serviceerhvervene har haft en tilsvarende fremgang 3. De private serviceerhverv og den offentlige sektor under ét dækker således nu knap 2/3 af den samlede beskæftigelse mod godt 2/5 i Samtidig er beskæftigelsens sammensætning ændret mærkbart. De selvstændiges andel er faldet fra 20 pet. til godt 10 pet., arbejdernes andel fra godt 50 pet. til godt 40 pet., mens funktionærernes andel er steget fra knap 30 pet. til knap 50 pet. Den voksende andel, der arbejder på deltid, medfører, at beskæftigelsen omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede kun er vokset med ca. 15 pet. siden 1960, jf. figur 5. I højvækstperioden var fremgangen omregnet til fuldtidsbeskæftigede kun ca. 8 pet. Sammenholdt med den voksende ledighed efter 1973 er det bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsesfremgangen fra 1973 til 1986 omregnet til fuldtid har været af samme størrelse som fra 1960 til Det skyldes den ekstraordinært stærke beskæftigelsesvækst efter Der kan yderligere være grund til at korrigere arbejdsindsatsen målt ved antal fuldtidsbeskæftigede for den udvikling, der har været i arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget. I 1960 var arbejdsugen på 45 timer og ferien 3 uger. I 1986 var arbejds- 2) Der knytter sig dog en vis usikkerhed til opgørelsen af den samlede beskæftigelse. 3) Serviceerhvervene omfatter som her defineret bl.a. handel, transport, den finansielle sektor og forskelliqe tjenesteydende erhverv. 15

18 Figur 5 Den samlede beskæftigelse, Indeks 1960= i o OHO 0 (O O antal personer antal fuldtidspersoner 95- antal timer Anm.: Ved omregning til fuldtid indgår deltidsbeskæftigede med vægten Vi. Antal timer er beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede multipliceret med den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. fuldtidsbeskæftiget. Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. ugen 40 timer og ferien 5 uger. Der er således sket en afkortning af den årlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget med over 300 timer fra 1960 til Målt i timer er den samlede beskæftigelse derfor lidt lavere nu end i Tilgangen til arbejdsstyrken har været betydelig igennem hele perioden. I alt er arbejdsstyrken vokset med omkring personer siden Det hænger både sammen med demografiske forhold og med ændringer i befolkningens arbejdsmarkedsadfærd. Antallet af årige er således steget med godt fra 1960 til 1986, men vækstprocenten har været svagt faldende igennem perioden. Samtidig har der været en markant stigning i kvindernes erhvervsfrekvens - således eksempelvis fra knap 40 pet. i 1960 til godt 80 pet. i 1983 for de årige - hvilket sammen med med et svagt fald i mændenes erhvervsfrekvens har givet en nettotilgang til arbejdsstyrken af størrelsesordenen mill. personer, hvoraf størstedelen har fundet sted efter konjunkturtilbageslaget i Den samlede nettotilgang til arbejdsstyrken målt i personer har således ligget på et klart højere niveau fra 1973 til 1986 end i den forudgående højvækstperiode. Udviklingen i ledigheden afledt af den beskrevne beskæftigelses- og arbejdsstyrkeudvikling er illustreret i figur 6. 16

19 Figur 6 Arbejdsløshed i pet. af arbejdsstyrken (omregnet til fuldtid), Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. 4 Makroøkonomisk ubalance Mens udviklingen i arbejdsløsheden har været tæt forbundet med de skiftende niveauer for den økonomiske vækst, jf. figur 6, har problemerne med underskud på betalingsbalancens løbende poster eksisteret i hele perioden fra 1960 til i dag. Skiftet fra høj til lav vækst og dermed en skærpet konflikt mellem to af de centrale økonomisk-politiske mål kan dog også spores i betalingsbalancetallene. Underskuddene udgjorde således i gennemsnit op imod 4 pet. af bruttofaktorindkomsten i perioden mod "kun" 2-2 Vi pet. i perioden 'erne som helhed var der derimod overskud på de løbende poster og udlandsgælden var omtrent afviklet ved indgangen til 1960'erne. Trods betydelig vækst i bruttofaktorindkomst har de stadige underskud medført, at udlandsgælden målt som andel af bruttofaktorindkomsten har været støt stigende fra det ubetydelige niveau i 1960 til omkring 47 pet. i 1986, jf. figur 7. Danmark er dermed nu et af de mest gældsatte OECD-lande - 17

20 kun Island, Irland, Portugal, Grækenland og Tyrkiet har en udlandsgæld i forhold til bruttonationalproduktet på tilsvarende eller højere niveau. At Danmark havde betydelig betalingsbalanceuligevægt allerede i 1960'erne er bemærkelsesværdigt set med eftertidens øjne i betragtning af de meget gunstige ydre vilkår i form af stadige bytteforholdsforbedringer og stærk international importvækst. En væsentlig del af forklaringen ligger i tabet af eksportmarkedsandele. Som det fremgår af tabel 5 var den danske eksportvækst i gennemsnit kun ca. 70 pet. af importvæksten for OECD-landene i perioden En del af baggrunden herfor skal søges i omstillingen fra landbrug til industri. I 1960 udgjorde landbrugseksporten inkl. konserves over halvdelen af Danmarks eksport, mens andelen nu er nede på godt 20 pet. Bl.a. som følge af barrierer for eksport af landbrugsvarer til det daværende EF-område, havde landbrugseksporten en relativt dårlig prisudvikling frem til Danmarks indtræden i EF i 1973, hvorimod industrieksporten blev stimuleret af både EFTA-samarbejdet og GATT-aftaler, som ikke omfattede landbrugsvarer. Omstillingen fra landbrug til industri gav samtidig anledning til et forholdsvis højt niveau for erhvervsinvesteringerne, som har et stort importindhold. Et yderligere bidrag til tabet af markedsandele kom fra den fortsatte "nedslidning" af Danmarks løn-konkurrenceevne. Således viser tabel 5, at konkurrenceevnen, uanset hvilken af de to indikatorer der anvendes, blev forringet med 1-2 pet. i gennemsnit pr. år fra 1960 til Selvom begge de anførte mål for lønkonkurrenceevnen indeholder adskillige usikkerhedsmomenter, er der ingen tvivl om, at en sådan fortsat forringelse har haft en klar og formentlig tiltagende negativ effekt på markedsandelene for dansk eksport. Derimod er virkningerne af den forringede konkurrenceevne på importen i denne periode blevet modvirket af faldet i de relative importpriser, således at import/bnp-kvoten i løbende priser har været næsten konstant igennem hele høj vækstperioden. 1960'erne var kendetegnet ved meget stabile valutakurser indenfor Bretton-Woods aftalen. Bortset fra to D-markopskrivninger (i 1961 og 1969) og devalueringen af det britiske pund i 1967, hvor den danske krone samtidig blev nedskrevet med omkring det halve (ca. 7 pet.), skete der ikke væsentlige valutakursændringer i denne periode. I marts 1973 ophørte det internationale fastkurssystem, men Danmark var allerede i 1972 indtrådt i det europæiske "slangesamarbejde". Den effektive kronekurs forblev forholdsvis stabil fra devalueringen i 1967 til 1973 dog med et intermezzo i juni 1972, hvor pundet påny blev nedskrevet. Fra 1973 skete der imidlertid en mærkbar stigning i den effektive kronekurs som følge af især faldende dollar- og pundkurser ved fastkurssystemets sammenbrud, idet det i forbindelse med slangesamarbejdet blev en erklæret politik, at kronen skulle følge den stærke D-mark. 4) Der er dog en del måleproblemer forbundet med disse mængdeopgørelser, jf. Dansk Økonomi, maj

21 Figur 7 Betalingsbalanceunderskud og udlandsgæld i pet. af BF I, Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. 19

22 Tabel 5 Gennemsnitlig årlig procentvis andring i centrale faktorer vedrørende balanceproblemet, a OECD-landenes vareimport 3 -a Danmarks vareeksport 3 Dansk indenlandsk efterspørgsel' Bytteforholdet Produktivitet i byerhverv Beskæftigelse 13 Arbejdsstyrke 15 Konkurrenceevne A c Konkurrenceevne B d a ,5 1,9 7,6 6,8 4,4 4,2 4,7 0,4 4,1 1,2-2,6 1,3 4,4 2,4 1,6 0,6 0,0 1,7 0,5 1,1 1,0-1,9 0,9-1,6-1,4 2,4-2,9 a) Faste priser. b) Antal personer omregnet til fuldtid. c) Valutakurskorrigeret relativ lønomkostning pr. time. d) Valutakurskorrigeret relativ lønomkostning pr. produceret enhed. Kilde: ADAM's databank, Economic Outlook, OECD, Paris, Historical Statistics, OECD, Paris, samt egne beregninger. En tredie kilde til de fortsatte betalingsbalanceunderskud må søges i den indenlandske efterspørgselsudvikling. Den efterspørgselsregulerende økonomiske politik er naturligvis udtryk for politiske afvejninger af udviklingen i henholdvis betalingsbalancen og ledigheden. Disse afvejninger var imidlertid næppe uafhængige af det fremherskende syn på den økonomiske politik i 1960'erne. Eksempelvis var det en ret udbredt opfattelse, at arbejdsmarkedet havde hovedansvaret for løn- og prisudviklingen, mens penge- og finanspolitikken skulle sikre den fulde beskæftigelse under alle forhold og altså også uafhængig af løn- og prisudviklingen. Dette afspejler den nedprioritering af betalingsbalancehensynet, som kendetegnede 1960'erne i sammenligning med 1950'erne. Mens der nok var almindelig enighed om, at overophedning af økonomien burde undgås gennem penge- og finakspolitiske stramninger, var det formentlig samtidig en temmelig udbredt antagelse, at aktivitetsniveauet bortset fra sådanne situationer med overophedning spillede en beskeden og usikker rolle for løn- og prisudviklingen. Der var således generelt stor tiltro til indkomstpolitikken, herunder til at succes for denne politik i nogen grad kunne mindske behovet for en stram penge- og finanspolitik. Mulighederne for "fine-tuning" i den efterspørgselsregulerende politik 20

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Imidlertid skiftede vægten i den økonomiske politik fra begyndelsen af 1980 erne fra beskæftigelseshensyn til inflationsbekæmpelse.

Imidlertid skiftede vægten i den økonomiske politik fra begyndelsen af 1980 erne fra beskæftigelseshensyn til inflationsbekæmpelse. 13. Lektion. Økonomisk politik efter 1973 med vægt på pengepolitikken. (Pensum: Henrik Christoffersen, Danmarks økonomiske historie efter 1960. Systime 1999, pp. 156-172. Erik Hoffmeyer, Pengepolitiske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Dekomponering af nettoeksporten

Dekomponering af nettoeksporten Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2011

Status på udvalgte nøgletal april 2011 Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere