Råd og realiteter DANSK ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råd og realiteter DANSK ØKONOMI 1962-1987"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI Råd og realiteter Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd Supplement to Danish Economy, December 1987, published on the occasion of the 25th anniversary of The Economic Council DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1987

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16. september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. (Udsolgt). 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (Udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i ,50 kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (Udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. (Udsolgt). 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. (Udsolgt). 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (Udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (Udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (Udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Udsolgt) 18. Dansk økonomi i efteråret September kr. 19. Dansk økonomi, foråret April kr. 20. Markedsperspektiver og strukturproblemer. Oktober kr. 21. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Livsindkomstberegninger. Marts kr. (Udsolgt). 22. Økonomisk demokrati i samfundsøkonomisk belysning. November kr. 23. Dansk økonomi, foråret Den økonomiske situation. Måling af finanspolitikkens virkninger. Maj kr. 24. Dansk økonomi, efteråret Den økonomiske situation. Korttids- og langtidsvirkninger af ændringer i finanspolitikken. Inflationsproblemet. December kr. (Udsolgt). 25. Dansk økonomi, februar Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb. 5 kr. 26. Dansk økonomi, september kr. 27. Dansk økonomi, maj kr. 28. Dansk økonomi, september kr. (Udsolgt). 29. Dansk økonomi, april De ændrede tendenser i international økonomisk politik. Er beskæftigelseskrisen strukturel? 15 kr. (Udsolgt). 30. Dansk økonomi, november Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi til Den økonomiske fordeling. 20 kr. 31. Dansk økonomi, maj Livsindkomstberegninger. Formueforskydninger under inflation. 20 kr. 32. Dansk økonomi, december Valutakurspolitik og indkomstpolitik. Arbejdskrafttilskud. Investeringssituationen i landbruget. 25 kr. 33. Dansk økonomi, mai Konjunktursituationen. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt. Krav til en dansk indkomstpolitik. 25 kr. 34. Dansk økonomi, november Konjunktursituationen. Produktivitetsstigninger, arbejdsløshed og realøkonomisk råderum. Arbejdsløshed og dagpengeregler. Arbejdstidsforkortelse som instrument i konjunkturpolitikken. 25 kr. 35. Dansk økonomi, maj Konjunkturtendenserne. Blokeringer og løsningsmuligheder i den økonomiske politik. International valutapolitik - EMS. 27,50 kr. 36. Dansk økonomi, september Konjunktursituationen. 18 kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DANSK ØKONOMI Råd og realiteter Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd Supplement to Danish Economy, December 1987, published on the occasion of the 25th anniversary of The Economic Council DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1987

4

5 INDHOLD Side TRÆK AF UDVIKLINGEN I DANSK ØKONOMI EFTER Peder J. Pedersen, Christen Sørensen og Claus Vastrup GÆLDEN TIL UDLANDET 35 Erik Hoffmeyer DANMARKS KONKURRENCEEVNE 43 Benned Hansen og Hans Skov Christensen OVERENSKOMSTERNE PÅ LO/DA-OMRÅDET Finn Thorgrimson EN HELHEDSORIENTERET LAVTLØNSPOLITIK 71 Hardy Hansen STRUKTURTILPASNING GENNEM MÅLRETTET ERHVERVSPOLITIK 87 Georg Poulsen ØKONOMISK DEMOKRATI OG ØKONOMISKE RÅD! 97 Jørgen Eiberg BLIVER DER RALANCE? 99 Jørgen Hansen HÅNDVÆRKETS ROLLE I VELFÆRDSSAMFUNDET 107 Klaus Bonde Larsen KRONEKURSENS BETYDNING FOR DEN DANSKE LANDBRUGSEKSPORT 115 H.O.A. Kjeldsen LANDBRUGSPOLITIK OG SAMFUNDSØKONOMI 125 Lars Jakob Larsen SIKRING AF FAMILIEBRUGET 135 Christian Sørensen DEN NYE POLITIK FOR ERHVERVSFREMME DISKRIMINERER ANDELSVIRKSOMHEDERNE 144 Martin Nielsen FORBRUGSBEGRÆNSNING ELLER STRUKTURPOLITIK 147 Klavs Olsen TRÆK AF UDVIKLINGEN I DANSK PENGEVÆSEN 155 Bendt Hansen 3

6 ER DER BEHOV FOR DØR? Martin Rømer PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN SIDEN 60'ERNE 173 Carsten Koch og Lars Andersen PLUSSER OG MINUSSER GENNEM 25 ÅR: ELEMENTER TIL EN VURDERING 185 Arne Mikkelsen PERIODEN : VISMANDSPROGNOSER Søren Gammelgård PERIODEN : SELVGLÆDE OG GODE RÅD Anders Ølgaard PERIODEN : ILLUSIONEN OM DEN SUNDE FORNUFT Bendt Rold Andersen PERIODEN : INDKOMSTPOLITIK, VALUTAKURS- POLITIK OG»TWIST«-POLITIK 235 Hans E. Zeuthen PERIODEN : DET NYE REGIME 241 Karsten Laursen BILAG 245 LOV OM ØKONOMISK SAMORDNING 245 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER SAMMENSÆTNINGEN AF DET ØKONOMISKE RÅD PERSONALEOVERSIGT

7 FORORD Det økonomiske Råd afholdt sit første møde for 25 år siden, den 3. december Siden har rådet almindeligvis med et halvt års mellemrum drøftet aktuelle problemer i dansk økonomi. Formålet med dette jubilæumsskrift med bidrag fra rådets medlemmer, tidligere formænd, sekretariatet og det nuværende formandskab er at fremdrage mere principielle og langsigtede synspunkter på og vurderinger af den økonomiske udvikling i Danmark. For at udnytte fordelene ved den internationale arbejdsdeling er dansk økonomi på mange områder blevet stadig nærmere forbundet med udlandet. De udenrigsøkonomiske vilkår har derfor afgørende betydning for vores økonomiske velfærd. De danske muligheder for at påvirke den hjemlige økonomiske udvikling er dog på ingen måde blevet elimineret. Det er derfor et negativt træk i de sidste 25 års udvikling, at Danmark har betydelige balanceproblemer i form af arbejdsløshed og underskud på betalingsbalancen over for udlandet. Behovet for økonomisk politik er således uændret til stede. Vilkårene er imidlertid blevet ændret især som følge af den større afhængighed af udlandet og forventningernes større betydning. De centrale økonomisk-politiske instrumenter er dog stadig efterspørgselsstyring og konkurrenceevnepolitik, men hverken det ene eller det andet instrument kan almindeligvis anvendes alene. Det skyldes især balanceproblemernes sammensatte karakter, men også den indbyrdes afhængighed i virkningerne af de enkelte instrumenter. Den lære, der kan drages af de sidste 25 års økonomiske udvikling, er da også, at en løsning af de danske balanceproblemer kræver samordning af den økonomiske politik i form af en stram styring af den indenlandske efterspørgsel og en forbedret konkurrenceevne. Som følge af den store udlandsgæld er det nødvendigt, at en sådan politik fastholdes gennem en længere periode. De vilkår, som gælder for udformningen af den økonomiske politik, har også betydning for den eksterne og dermed offentlige rådgivning. Især forventningernes betydning for den økonomiske udvikling kan sætte grænser for denne rådgivning. Dette er baggrunden for, at valutakurspolitikken formentlig er det emne, som gennem årene har skabt størst hovedbrud i skiftende formandskaber. Følges den anbefalede kronekurspolitik ikke øjeblikkelig af de økonomisk-politiske myndigheder, er der risiko for, at sådanne anbefalinger kun far negative virkninger ved at skabe fejlagtige forventninger hos husholdninger og virksomheder med heraf afledte realøkonomiske omkostninger. 5

8 Da erfaringerne også viser, at det på nogle områder tager forholdsvis lang tid at ændre den økonomiske udvikling, anlægger formandskabets konjunkturbedømmelser almindeligvis en tilsvarende lang tidshorisont. Dette og ikke mindst den talmæssige præcision i de lange bedømmelser er ofte genstand for kritik. Selvom en lang tidshorisont og præcision øger risikoen for fejlskud, har formandskabet netop på grund aflange reaktionstider, og fordi den talmæssige præcision er nødvendig for, at andre kan vurdere og kritisere forudsætninger og resultater, opretholdt traditionen med de forholdsvis lange prognoser. Foruden de regelmæssige konjunkturbedømmelser har skiftende formandskaber taget strukturemner op til behandling. Landbrugspolitik, energipolitik, uddannelsespolitik, finanspolitik, boligpolitik, EF, ØD, pengepolitik og erhvervspolitik er nogle af de emner, der er behandlet i de forløbne 25 år. * En hovedbegrundelse for oprettelsen og opretholdelsen af Det økonomiske Råd med et formandskab og et til formandskabet hørende sekretariat er formandskabets og dermed sekretariatets uafhængighed af særinteresser, interesseorganisationer og politiske partier. Hvilken grad af succes eller mangel på samme, institutionen har haft, tilkommer det andre at vurdere. Det er dog klart, at råd og realiteter ikke altid går hånd i hånd. Oktober 1987 Peder J. Pedersen Christen Sørensen Claus Vastrup

9 TRÆK AF UDVIKLINGEN I DANSK ØKONOMI EFTER 1960 Af Peder J. Pedersen, Christen Sørensen og Claus Vastrup* I det følgende beskrives nogle hovedtræk af udviklingen i dansk økonomi i perioden fra omkring 1960 til idag. Som ledetråd for fremstillingen er der lagt særlig vægt på at belyse forhold, der vedrører den makroøkonomiske ubalance i den danske økonomi. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at arbejdsmarkedet, løndannelsen og indkomstpolitikken indtager en forholdsvis fremtrædende plads i fremstillingen. 1 Den økonomiske vækst Konjunkturomsvinget i forbindelse med oliekrisen i er uden sammenligning det mest markante brud i de sidste års økonomiske udvikling. Den økonomiske vækst frem til omsvinget var særdeles høj (ca. 4,4 pet. p.a. i gennemsnit i perioden ), og arbejdsløshed var i realiteten afskaffet fra Fra 1973 til 1982 var væksten i gennemsnit ca. 1,5 pet. p.a., dvs. ca. en trediedel så stor som i årene forud, jf. figur 1, og ledigheden voksede fra 1 til over 10 pet. af arbejdsstyrken. Fra 1982 har Danmark påny haft vækstrater som i årene umiddelbart forud for konjunkturomsvinget, og ledigheden har været faldende. De udbredte forventninger om, at Danmark står over for nogle år med ringe økonomisk vækst og voksende ledighed, taler dog for, at fremtidige tilbageblik vil karakterisere 1980'erne som helhed som en fortsættelse af lawækstperioden efter Set i et noget længere tidsperspektiv er det måske imidlertid snarere højvækstperioden frem til 1973, der er bemærkelsesværdig. Som det fremgår af figur 2, har væksten i bruttofaktorindkomst pr. indbygger ikke i de sidste 100 år igennem længere tid været så stærk som fra slutningen af 1950'erne til 1970'ernes begyndelse. Det hænger bl.a. sammen med, at den økonomiske udvikling i Danmark gennem udenrigshandelen, der svarer til omkring 1/3 af bruttonationalproduktet, er tæt knyttet til udviklingen i det øvrige Vesteuropa, som var præget af høj vækst efter 2. verdenskrigs afslutning. Figur 3, der belyser denne afhængighed, viser således, at Danmarks gennemsnitlige vækst i real bruttonationalprodukt pr. indbygger i de sidste 25 år svarer til gennemsnittet for de øvrige europæiske OECD-lande. De enkelte *) Det økonomiske Råds Formandskab i Christen Sørensen blev formand i 1985, mens Peder J. Pedersen og Claus Vastrup blev medlem af formandsskabet i henholdsvis 1985 og

10 Figur 1 Årlig vækst i Danmarks reale bruttonationalprodukt, % CL i's / / i. I i I w u 0 r RI Vi-/. % I r r~ r I Kilde: ADAM's databank 1. OECD-landes vækst har naturligvis afveget noget fra gennemsnittet, ligesom konjunkturforløbet ikke har været fuldstændigt synkroniseret, hvilket bl.a. ses af, at konjunkturtilbageslagene i Danmark i forbindelse med de to oliekriser var noget kraftigere end i det øvrige Vesteuropa, mens omvendt væksten i Danmark har været højere i perioden Prisudviklingen i udenrigshandelen, herunder ikke mindst udviklingen i priserne på importerede råvarer inkl. energi, bidrager til det internationale element i den økonomiske udvikling. I højvækstperioden forbedredes Danmarks bytteforhold (forholdet mellem priserne på henholdsvis eksport og import) således med ca. 20 pet. for derefter at blive forringet med omkring 25 pet. fra 1973 til 1981 i forbindelse med de to store olieprisforhøjelser. Der skete en gradvis forbedring af bytteforholdet gennem hele høj vækstperioden, men stigningen i var bemærkelsesværdig kraftig - af omtrent samme størrelsesorden som føldet i , jf. figur 4. Fra begyndelsen af 1986 er bytteforholdet påny forbedret noget som følge af prisfaldet på såvel olie som de fleste andre råvarer. 1) ADAM's databank omfatter de nationalregnskabsserier, Danmarks Statistik udarbejder til brug for den makroøkonomiske model ADAM, og som i øvrigt også anvendes til Det økonomiske Råds sekretariats SMECmodel. 8

11 Figur 2 Real bruttofaktorindkomst pr. indbygger,; Indeks 1960=100 (semilogaritmisk skala) pet. p.a.). Kilde: Hansen (1977), samt egne beregninger. Den kraftige bytteforholdsforringelse for industrilandene som følge af den første o- lieprisforhøjelse har været en medvirkende årsag til det markante skift i væksttempoet omkring Den isolerede effekt herfra i form af øget inflation og realindkomsttab var dog langt fra tilstrækkelig til alene at fremkalde den svage internationale vækst. De økonomisk-politiske reaktioner på den tiltagende inflation i de toneangivende lande har også spillet en meget væsentlig rolle for den internationale økonomiske udvikling i årene, der er forløbet siden da. Den større vægt, inflationsbekæmpelsen har fået i de fleste landes økonomiske politik, har samtidig bremset væksten i den internationale handel og har dermed bidraget til lavere vækst i alle vesteuropæiske lande. 9

12 Figur 3 Real bruttonationalprodukt pr. indbygger i Danmark og Vesteuropa, Indeks 1960=100 (semilogaritmisk skala) Anm.: Trenden angiver den gennemsnitlige vækstrate for Danmark (2,7 pet. p.a.). Kilde: National Accounts, , OECD, Paris, samt egne beregninger. 2 Erhvervsudviklingen Samtidig med den voksende realindkomst pr. indbygger er der sket en væsentlig ændring i den samlede efterspørgsels sammensætning, hvilket har sat sig tydelige spor i erhvervsudviklingen. Fra 1960 til 1982 blev det offentlige forbrugs andel af bruttonationalproduktet mere end fordoblet, jf. tabel 1. Modstykket hertil har været faldende andele for såvel privatforbrug som private faste investeringer. Efter 1982 er dette mønster ændret især som følge af den meget stærke investeringsvækst i den private sektor og opbremsningen i det offentlige forbrugs realvækst. Fra 1960 til 1973 var væksten i den indenlandske efterspørgsel noget større end i eksporten. Importens lavere andel af bruttonationalproduktet i 1973 skyldes primært det forbedrede bytteforhold. Fra 1973 til 1982 gjorde det modsatte sig gældende: byttefor- 10

13 Figur 4 Danmarks bytteforhold for varer og tjenester Indeks 1980=100 Kilde: ADAM s databank. holdet blev forringet, men eksporten voksede stærkere end den indenlandske efterspørgsel, især i perioden , hvor konkurrenceevnen ligeledes blev mærkbart forbedret. Saldoen på vare- og tjenestebalancen skiftede derfor fra et underskud på knap 2 pet. af BNP i 1973 til et overskud på pet. i Som følge af rentebetalinger mv. var der imidlertid fortsat underskud på betalingsbalancens løbende poster i Efter 1982 er bytteforholdet påny blevet forbedret, mens eksporten er vokset langsommere end den indenlandske efterspørgsel. Den offentlige sektors voksende andel af den samlede efterspørgsel frem til begyndelsen af 1980'erne viser sig ligeledes i en stigende andel af den samlede bruttofaktorindkomst, jf. tabel 2. Det er først og fremmest bygge- og anlægssektoren, der har tabt terræn i lawækstperioden, hvor investeringernes - herunder boliginvesteringernes - andel af efterspørgselen lå på et væsentligt lavere niveau end tidligere. I den forudgående højvækstperiode er det især landbrugets og i mindre grad private serviceerhvervs andele, der er gået tilbage. 11

14 Tabel 1 Hovedefterspørgselskomponenternes procentvise andel af bruttonationalproduktet i løbende priser, Privat forbrug 62,8 54,5 55,0 54,7 Private faste investeringer 19,4 21,0 13,5 18,3 Offentligt forbrug 13,5 21,3 28,2 23,7 Offentlige investeringer 2,7 3,7 2,6 2,1 Indenlandsk efterspørgsel 3 102,6 101,9 99,6 100,1 Eksport 31,7 28,5 36,4 31,9 Import -34,3-30,4-35,9-32,0 a) Inkl. lagerinvesteringer. Anm.: Såvel eksporten som BNP er eksklusiv indtægter fra FEOGA. Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. Der har bl.a. som følge af efterspørgselsforskelle og råvareprisudviklingen fundet ganske betydelige prisforskydninger sted mellem de forskellige erhverv. Først og fremmest har landbrugsvarer, men i nogen grad også industrivarer, haft en lavere prisstigningstakt end varer og tjenester fra andre erhverv. Faldet i landbrugets andel af bruttofaktorindkomsten i løbende priser er derfor meget mere udtalt end i faste priser, mens omvendt væksten i den offentlige sektors andel er endnu kraftigere. Dette må ses i sammenhæng med, at produktiviteten er steget stærkt især i landbruget, men også i industrien, jf. tabel 3. Tabel 3 Gennemsnitlig stigning i bruttofaktorindkomst i faste priser pr. beskæftiget i erhvervene, pet. p.a. Landbrug mv. 5,4 6,9 5,0 Fremstillingsvirksomhed 5,2 3,6 0,8 Bygge-og anlægsvirksomhed 2,4-0,3-1,9 Private serviceerhverv 1,3 1,3 1,0 Øvrige private erhverv 4,3 1,8 2,6 Privat sektor i alt 4,1 2,5 1,3 Anm.: Beskæftigelsen omfatter bortset fra landbrug kun lønmodtagere. Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. 12

15 Gennemsnitlig vækst ,5 5,7 4,9 3,0 9, pet. p.a. 4, ,7 1,2 2,5 1,1 4, , ,9 4,6 3,4 0,4 Tabel 2 Bruttofaktorindkomst i faste priser (1980-priser) fordelt på erhverv, Landbrug mv. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Private serviceerhverv Øvrige private erhverv 3 Privat sektor i alt Offentlig sektor a) Omfatter boligbenyttelse, energi mv ,4 19,0 10,3 42,0 4,8 84,5 15,5 Fordeling på erhverv ,0 21,7 10,7 34,4 9,0 80,8 19,2 pet. 6,2 21,3 5,9 32,5 9,6 85,5 24,5 6,2 22,0 5,9 33,6 10,1 77,8 22,2 Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

16 Tabel 4 Beskæftigelsen fordelt på erhverv, Fordeling på erhverv Gennemsnitlig vækst pet. p.a. Landbrug mv ,7-2,4-1,9 Byerhverv ,8 0,3 1,9 Samlet beskæftigelse ,9 0,1 1,7 Heraf lønmodtagere ,8 0,5 2,2 Lønmodtagere i offentlig sektor ,5 4,5 0,5 Lønmodtagere i private byerhverv ,3 1,2 3,1 Heraf i: Fremstillingsvirksomhed ,4-1,9 3,0 Bygge- og anlægsvirksomhed ,5-4,4 5,1 Private serviceerhverv ,7-0,0 2,8 Øvrige private byerhverv ,3 0,7 2,0 Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

17 Den lavere vækst i bruttofaktorindkomst i faste priser pr. beskæftiget i private byerhverv fra 1973 til 1982 er i overenstemmelse med den ofte observerede sammenhæng, at lavere vækst i efterspørgsel og produktion virker afsvækkende på produktiviteten. Den relative prisforhøjelse for råvarer i forhold til andre produktionsfaktorer har formentlig trukket i samme retning. Det bemærkelsesværdige yderligere fald i produktivitetsstigningstakten efter 1982, hvor produktionen er vokset i et pænt tempo og kapitalapparatet i vidt omfang fornyet, er derimod vanskeligt at forklare. Det må understreges, at produktiviteten målt som bruttofaktorindkomst i faste priser pr. arbejdstime er steget stærkere i hele perioden siden 1960 end målt i forhold til antal beskæftigede. Det skyldes, at der er sket en væsentlig reduktion i antal arbejdstimer pr. beskæftiget, jf. afsnit 3. Desuden spiller ændringer i indsatsen af kapital og råstoffer en rolle for de beregnede udtryk for arbejdsproduktiviteten. 3 Beskæftigelse og arbejdsudbud Den beskrevne udvikling i produktion og produktivitet svarer til den beskæftigelsesudvikling, der er vist i tabel 4. Det samlede antal beskæftigede personer - såvel lønmodtagere som selvstændige - er ca eller 21 pet. større idag end for 25 år siden 2. Der er ansat godt Vi mill. flere i den offentlige sektor, og derfor stort set samme antal i den private sektor som i den private sektor har landbruget haft en beskæftigelsesnedgang på ca.!4 mill., mens serviceerhvervene har haft en tilsvarende fremgang 3. De private serviceerhverv og den offentlige sektor under ét dækker således nu knap 2/3 af den samlede beskæftigelse mod godt 2/5 i Samtidig er beskæftigelsens sammensætning ændret mærkbart. De selvstændiges andel er faldet fra 20 pet. til godt 10 pet., arbejdernes andel fra godt 50 pet. til godt 40 pet., mens funktionærernes andel er steget fra knap 30 pet. til knap 50 pet. Den voksende andel, der arbejder på deltid, medfører, at beskæftigelsen omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede kun er vokset med ca. 15 pet. siden 1960, jf. figur 5. I højvækstperioden var fremgangen omregnet til fuldtidsbeskæftigede kun ca. 8 pet. Sammenholdt med den voksende ledighed efter 1973 er det bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsesfremgangen fra 1973 til 1986 omregnet til fuldtid har været af samme størrelse som fra 1960 til Det skyldes den ekstraordinært stærke beskæftigelsesvækst efter Der kan yderligere være grund til at korrigere arbejdsindsatsen målt ved antal fuldtidsbeskæftigede for den udvikling, der har været i arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget. I 1960 var arbejdsugen på 45 timer og ferien 3 uger. I 1986 var arbejds- 2) Der knytter sig dog en vis usikkerhed til opgørelsen af den samlede beskæftigelse. 3) Serviceerhvervene omfatter som her defineret bl.a. handel, transport, den finansielle sektor og forskelliqe tjenesteydende erhverv. 15

18 Figur 5 Den samlede beskæftigelse, Indeks 1960= i o OHO 0 (O O antal personer antal fuldtidspersoner 95- antal timer Anm.: Ved omregning til fuldtid indgår deltidsbeskæftigede med vægten Vi. Antal timer er beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede multipliceret med den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. fuldtidsbeskæftiget. Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. ugen 40 timer og ferien 5 uger. Der er således sket en afkortning af den årlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget med over 300 timer fra 1960 til Målt i timer er den samlede beskæftigelse derfor lidt lavere nu end i Tilgangen til arbejdsstyrken har været betydelig igennem hele perioden. I alt er arbejdsstyrken vokset med omkring personer siden Det hænger både sammen med demografiske forhold og med ændringer i befolkningens arbejdsmarkedsadfærd. Antallet af årige er således steget med godt fra 1960 til 1986, men vækstprocenten har været svagt faldende igennem perioden. Samtidig har der været en markant stigning i kvindernes erhvervsfrekvens - således eksempelvis fra knap 40 pet. i 1960 til godt 80 pet. i 1983 for de årige - hvilket sammen med med et svagt fald i mændenes erhvervsfrekvens har givet en nettotilgang til arbejdsstyrken af størrelsesordenen mill. personer, hvoraf størstedelen har fundet sted efter konjunkturtilbageslaget i Den samlede nettotilgang til arbejdsstyrken målt i personer har således ligget på et klart højere niveau fra 1973 til 1986 end i den forudgående højvækstperiode. Udviklingen i ledigheden afledt af den beskrevne beskæftigelses- og arbejdsstyrkeudvikling er illustreret i figur 6. 16

19 Figur 6 Arbejdsløshed i pet. af arbejdsstyrken (omregnet til fuldtid), Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. 4 Makroøkonomisk ubalance Mens udviklingen i arbejdsløsheden har været tæt forbundet med de skiftende niveauer for den økonomiske vækst, jf. figur 6, har problemerne med underskud på betalingsbalancens løbende poster eksisteret i hele perioden fra 1960 til i dag. Skiftet fra høj til lav vækst og dermed en skærpet konflikt mellem to af de centrale økonomisk-politiske mål kan dog også spores i betalingsbalancetallene. Underskuddene udgjorde således i gennemsnit op imod 4 pet. af bruttofaktorindkomsten i perioden mod "kun" 2-2 Vi pet. i perioden 'erne som helhed var der derimod overskud på de løbende poster og udlandsgælden var omtrent afviklet ved indgangen til 1960'erne. Trods betydelig vækst i bruttofaktorindkomst har de stadige underskud medført, at udlandsgælden målt som andel af bruttofaktorindkomsten har været støt stigende fra det ubetydelige niveau i 1960 til omkring 47 pet. i 1986, jf. figur 7. Danmark er dermed nu et af de mest gældsatte OECD-lande - 17

20 kun Island, Irland, Portugal, Grækenland og Tyrkiet har en udlandsgæld i forhold til bruttonationalproduktet på tilsvarende eller højere niveau. At Danmark havde betydelig betalingsbalanceuligevægt allerede i 1960'erne er bemærkelsesværdigt set med eftertidens øjne i betragtning af de meget gunstige ydre vilkår i form af stadige bytteforholdsforbedringer og stærk international importvækst. En væsentlig del af forklaringen ligger i tabet af eksportmarkedsandele. Som det fremgår af tabel 5 var den danske eksportvækst i gennemsnit kun ca. 70 pet. af importvæksten for OECD-landene i perioden En del af baggrunden herfor skal søges i omstillingen fra landbrug til industri. I 1960 udgjorde landbrugseksporten inkl. konserves over halvdelen af Danmarks eksport, mens andelen nu er nede på godt 20 pet. Bl.a. som følge af barrierer for eksport af landbrugsvarer til det daværende EF-område, havde landbrugseksporten en relativt dårlig prisudvikling frem til Danmarks indtræden i EF i 1973, hvorimod industrieksporten blev stimuleret af både EFTA-samarbejdet og GATT-aftaler, som ikke omfattede landbrugsvarer. Omstillingen fra landbrug til industri gav samtidig anledning til et forholdsvis højt niveau for erhvervsinvesteringerne, som har et stort importindhold. Et yderligere bidrag til tabet af markedsandele kom fra den fortsatte "nedslidning" af Danmarks løn-konkurrenceevne. Således viser tabel 5, at konkurrenceevnen, uanset hvilken af de to indikatorer der anvendes, blev forringet med 1-2 pet. i gennemsnit pr. år fra 1960 til Selvom begge de anførte mål for lønkonkurrenceevnen indeholder adskillige usikkerhedsmomenter, er der ingen tvivl om, at en sådan fortsat forringelse har haft en klar og formentlig tiltagende negativ effekt på markedsandelene for dansk eksport. Derimod er virkningerne af den forringede konkurrenceevne på importen i denne periode blevet modvirket af faldet i de relative importpriser, således at import/bnp-kvoten i løbende priser har været næsten konstant igennem hele høj vækstperioden. 1960'erne var kendetegnet ved meget stabile valutakurser indenfor Bretton-Woods aftalen. Bortset fra to D-markopskrivninger (i 1961 og 1969) og devalueringen af det britiske pund i 1967, hvor den danske krone samtidig blev nedskrevet med omkring det halve (ca. 7 pet.), skete der ikke væsentlige valutakursændringer i denne periode. I marts 1973 ophørte det internationale fastkurssystem, men Danmark var allerede i 1972 indtrådt i det europæiske "slangesamarbejde". Den effektive kronekurs forblev forholdsvis stabil fra devalueringen i 1967 til 1973 dog med et intermezzo i juni 1972, hvor pundet påny blev nedskrevet. Fra 1973 skete der imidlertid en mærkbar stigning i den effektive kronekurs som følge af især faldende dollar- og pundkurser ved fastkurssystemets sammenbrud, idet det i forbindelse med slangesamarbejdet blev en erklæret politik, at kronen skulle følge den stærke D-mark. 4) Der er dog en del måleproblemer forbundet med disse mængdeopgørelser, jf. Dansk Økonomi, maj

21 Figur 7 Betalingsbalanceunderskud og udlandsgæld i pet. af BF I, Kilde: ADAM's databank og egne beregninger. 19

22 Tabel 5 Gennemsnitlig årlig procentvis andring i centrale faktorer vedrørende balanceproblemet, a OECD-landenes vareimport 3 -a Danmarks vareeksport 3 Dansk indenlandsk efterspørgsel' Bytteforholdet Produktivitet i byerhverv Beskæftigelse 13 Arbejdsstyrke 15 Konkurrenceevne A c Konkurrenceevne B d a ,5 1,9 7,6 6,8 4,4 4,2 4,7 0,4 4,1 1,2-2,6 1,3 4,4 2,4 1,6 0,6 0,0 1,7 0,5 1,1 1,0-1,9 0,9-1,6-1,4 2,4-2,9 a) Faste priser. b) Antal personer omregnet til fuldtid. c) Valutakurskorrigeret relativ lønomkostning pr. time. d) Valutakurskorrigeret relativ lønomkostning pr. produceret enhed. Kilde: ADAM's databank, Economic Outlook, OECD, Paris, Historical Statistics, OECD, Paris, samt egne beregninger. En tredie kilde til de fortsatte betalingsbalanceunderskud må søges i den indenlandske efterspørgselsudvikling. Den efterspørgselsregulerende økonomiske politik er naturligvis udtryk for politiske afvejninger af udviklingen i henholdvis betalingsbalancen og ledigheden. Disse afvejninger var imidlertid næppe uafhængige af det fremherskende syn på den økonomiske politik i 1960'erne. Eksempelvis var det en ret udbredt opfattelse, at arbejdsmarkedet havde hovedansvaret for løn- og prisudviklingen, mens penge- og finanspolitikken skulle sikre den fulde beskæftigelse under alle forhold og altså også uafhængig af løn- og prisudviklingen. Dette afspejler den nedprioritering af betalingsbalancehensynet, som kendetegnede 1960'erne i sammenligning med 1950'erne. Mens der nok var almindelig enighed om, at overophedning af økonomien burde undgås gennem penge- og finakspolitiske stramninger, var det formentlig samtidig en temmelig udbredt antagelse, at aktivitetsniveauet bortset fra sådanne situationer med overophedning spillede en beskeden og usikker rolle for løn- og prisudviklingen. Der var således generelt stor tiltro til indkomstpolitikken, herunder til at succes for denne politik i nogen grad kunne mindske behovet for en stram penge- og finanspolitik. Mulighederne for "fine-tuning" i den efterspørgselsregulerende politik 20

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR. II.1 Oversigt

KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR. II.1 Oversigt KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR II.1 Oversigt Fuld fart frem mod det ny årtusind Risici større end før De sidste fem år har været gode for dansk økonomi, og den positive

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Sløj vækst i Danmark I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel

Læs mere