Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12"

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 12

2 Ilinniartitsisoq December 12 Pensionistinut tjenestemandspensionilinnut tamanut ilisimatitsissut IMAK-i tjenestemandspensionit naleqqussarneqarnissaat pillugit arlaleriarluni saaffi gineqartarpoq. Tjenestemandspensionit IMAK-ip isumaqatigiissutai malillugit naleqqussarneqarneq ajorput, Nunatsinnili Danmarkimilu naalagaaffi mmi atorfi llit tjenestemændiisa akissarsiaat malillugit naleqqussarneqartarlutik. Kingullermik pensionit naleqqussarneqaramik 2,4 %-mik apriilip 1.-ani 2011 pivoq. Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: Justus Kaspersen Ilulissat Tlf Jan Ellesgaard Qeqertarsuaq Tlf Mobil: Apriilip 1.-ani 2011-mi illit pensionitit naleqqussarneqarsimanngippata Selvstyrets Økonomi- og personalestyrelse Box Nuuk mail: IMAK-imulluunniit saaffi ginnissuutit. Naleqqussaaneq pillugu Danmarkimi apriilip 1.-a 2011-mi isumaqatigiinniarneq suli naammassinngilaq. Tamanna naammassiniariarpat pensionit kingumoortumik apriilip 1.-a 2012-miit naleqqussarneqassapput. Layout og foto: Jan Ellesgaard Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 1. februar 2013 Orientering til alle pensionister, der modtager tjenestemandspension IMAK har modtaget fl ere henvendelser vedrørende regulering af tjenestemandspensionen. Tjenestemandspensioner reguleres ikke i forhold til IMAKs aftaler, men i forhold til lønnen for statsansatte tjenestemænd i henholdsvis Grønland og Danmark. Pensionerne blev sidste gang reguleret med 2,4 % pr 1. april Hvis din pension ikke blev reguleret 1. april 2011, skal du henvende dig til Selvstyrets Økonomi- og personalestyrelse Box Nuuk mail: eller IMAK. Forhandlingerne i Danmark om regulering pr 1. april 2012 er endnu ikke afsluttet. Så snart de er afsluttet, vil pensionerne blive reguleret med tilbagevirkende kraft fra 1. april IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf Ilinniartitsisoq 2

3 Atuartitsineq ajunngitsumik ingerlassappat pisariaqarpoq atuartitassat assigiissuseqalaarnissaat. Assigiinngippallaat katitigaanerisa kinguneri Inatsisartut meeqqat atuarfi a pillugu inatsimmik nutaamik akuersipput. Taamaaliornerinut, soorlu inatsimmut oqaaseqaatigineqartutut, manna peqqutaavoq: Naak meeqqat atuarfi at annertuumik suliniuteqarfi gineqaraluartoq, taamaattoq nunap ilaata ineriartortinnissaa pillugu iliuusissanik qinersinermi, nalunaarsuutaagallartunik misissuinerup ilanngullugu takutippaa, 2010-mi 10.klassemi naammassisut angusaasa ersersikkaat, meeqqat inuusuttullu amerlavallaartut meeqqat atuarfi at qimattaraat, ilinniaqqiffi ssat piumasaqaataat suli naammattunik piginnaasaqarfi ginagit. Inatsisiliap nutaap aalajangerpaa aaqqissuussinermut tunngasut amerlasuut allanngortittariaqarnerat, ingammik atuarfi mmiit naammassisut piginnaasaanik pitsanngorsaanissaq - atuarfi ullu atuartuutimi ilinniaqqiffi ssanut ingerlatitseqqinnissani pikkoriffi ginerulernissaannut tunngasut. Atuarfi up aqutsisuata perorsaanermut tunngasunik aqutsisuuneranut akisussaasuunera erseqqissarneqarluni, pitsaassutsimik nalunaarusiat atuarfi it ataasiakkaat siuariaataanik ersersitsisuussasut, atuartut ataasiakkaat ullukkut paaqqinniffi mmiinneraniit meeqqerivimmiinneraniilluunniit meeraq malittaralugu mappinik atuilernissaq, naammassisanik misissuinerit amerlanerusut pitsaanerusullu, ilitsersuutissanillu pitsaanerusunik suliaqarnissamik piumasaqaatit. Tamakku piumasaqaatinik sakkortusinerit sukannernerusumillu nakkutilliinerit isumaqatigineqarput tamarmik atuarfi mmit naammassisartut angusaannut pitsanngorsaataassasut. Taakku saniatigut siunnersuutigineqarpoq atuarfi up inuit akunnerini pissutsinut tunngasut kingornuttakkat.. pillugit akisussaassuseq isiginiarnerusariaqaraa. Tassunga ilanngullugu oqaatigineqassaaq, massakkut periarfi ssaasoq klassit akimorlugit nikerarsinnaasunilluunniit holdiliorluni atuartitsisinnaaneq, maannakkut atuartut naligiiaarlugit holdinngortinneqassannginnerat. Tamanna peqquteqarpoq naligiissaarineq pinngitsoorniarlugu, soorlu atuartut ilisimasaminnik, ilikkarniarlutik piorsarsimassutsiminnik pikkorissutsiminnillu imminnut pitsaasumik sunniivigeqatigiittarnerat akornuserniarnagu. sumilluunniillu piumasaqaateqarnani atuartitsisinnaasoq. Tamanna soorunami ima paasineqassaaq, atuartitsinitsinni pinngitsoorata assigiinngisitaartumik ingerlatsinissarput pisussaaffi gigipput, taamaaliornikkut meeqqat ataasiakkaat pisariaqartitaanik ilinniartissallugit. Piviusulli imaapput, klassemi ataatsimi atuartut inuit pissusiinut tunngasutigut tunuliaqutaat kisiisa piinnarnatigit aamma inuttut ajornartorsiuterpassui isiginiartussaagatsigit. Tassa atuartut inuttut kulturikkullu assigiinngissuserujussui isiginiaraluarlugit aamma inuttut ajornartorsiutaat assigiinngitsut atuartitsinitta iluani isiginiartussaagatsigit. Amerlanertigut tamakkorpassuit ataatsimut isiginiarlugillu atuartitsiniaraluarnermi paatsiveerussutaasarput. Taamaammat atuarfi it ilinniartitsisullu atuartitatik aalajangersimasunut agguartarpaat, assigiinngiiaarpallaarpata aporfissat ikilisarniarlugit. Tamanna paasineqarsinnaavoq. Atuartitsineq ajunngitsumik ingerlassappat pisariaqarpoq atuartitassat assigiissuseqalaarnissaat., tamanna qallunaat akornanni differentieringi pillugu oqallinnermi aalajangiunneqarpoq. Imaanngilaq qanga Atuarfi tsialak nalugallaratsigu atuarfi nni naligiisaaraluni inissititserisarneq uterfi gissagipput, nassuerutigisariaqarparpulli inuttut ajornartorsiuterpassuit, atuartut amerlasuut atuarfimmut nassartagaat, atuartitsinermik pitsaanerusumik meerarpassuarnut allanut tunniussinissaagaluatsinnut aporfiusarmata. Atuarfi mmit naammassisartut pitsaanerusunik angusaqarnissaat pinngitsoorata piumasarisinnaavarput piumasarissallugulu, atuartulli katitigaanerat pitsaanngitsoq isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarput, atuarfi it, atuartut angajoqqaallu pitsaanerusunik ilioriarfi ssaarullugit. Ullut tamaasa meeqqanik tamanik, meeqqanik nukittuunik ajornartorsiortunillu, pitsanngorsaalluni suliniuterpassuit ingerlanneqarput. Tamanna atuarfi nni inerititsiartornerput ingerlatissagutsigu tapersersorneqarnissarput ikiorneqarnissarpullu pisariaqartipparput isummanut tunngavigisanut ideologiskenut oqaasinnaanik, killilersuinernik sukannersumillu nakkutilliinerit pinnagit. Jan Ellesgaard Atuarfi pput nassuiaatitaqarpoq atuarfi ttut ataasiusutut, meeqqanik tamanik qanorluunniit tunuliaqutalinnik Ilinniartitsisoq 3

4 Undervisning forudsætter en vis grad af homogenitet i elevgrupperne KOMPLEKSITETENS BYRDE Inatsisartut har vedtaget en ny lov om folkeskolen. Baggrunden er, som der står i bemærkningerne i til loven: Til trods for den betydelige indsats, der har været på folkeskoleområdet, har foreløbige undersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen om den regionale udviklingsstrategi vedrørende resultaterne for 10. klasses afgangselever fra 2010 imidlertid også påvist, at alt for mange børn og unge forlader folkeskolen uden tilstrækkelige forudsætninger for at kunne få en uddannelse. Den nye lov fastlægger en række organisatoriske ændringer, som primært skal styrke og synliggøre skolens output altså skolens evne til at få eleverne videre i uddannelsessystemet. Skolelederens ansvar som pædagogisk leder præciseres, kvalitetsrapporter skal synliggøre den enkelte skoles fremskridt, indførelsen af elevmapper, der følger barnet helt fra dagpleje eller børnehave, flere og bedre effektivitetsmålinger, krav om en bedre vejledningsindsats. Alt sammen i en tro på, at man ved at stille skrappere krav og lave mere kontrol kan forbedre skolens output. Desuden foreslås større fokus på skolernes ansvar i forhold til spørgsmålet om den sociale arv.. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at den gældende mulighed for holddannelser på tværs af klasser og fl eksible holddannelser nu ikke må være niveaubaseret. Dette skyldes hensynet til at undgå niveaudelinger, hvorved mulighederne for en positiv vekselvirkning i forhold til viden, læringskultur og færdigheder vanskeliggøres. Vi skal altså både forholde os til store sociale og kulturelle forskelle, men også håndtere alle mulige sociale vanskeligheder i vores konkrete undervisning. Det skaber ofte en fuldstændig uoverskuelig kompleksitet i undervisningen. Skoler og lærere tyer derfor til forskellige opdelinger af eleverne for at reducere kompleksiteten. Det er forståeligt. Undervisning forudsætter en vis grad af homogenitet i elevgrupperne., som det er fastslået i den danske debat om differentiering. Vi skal ikke tilbage til den niveaudelte skole, som vi kendte før Atuarfi tsialak, men vi er nødt til at erkende, at de massive sociale problemer, en del elever møder op med i skolen, står i vejen for at tilbyde en øget kvalitet for mange andre børn. Man kan - og skal - kræve et bedre output af skolens indsats, men det er dumt at lukke øjnene for kompleksiteten og fratage skoler, elever og forældre handlemuligheder. Der gøres hver dag et kæmpearbejde for at øge kvaliteten for alle børn, både de stærke og de der har ondt i livet. Vi har brug for støtte og hjælp til denne udvikling ude på skolerne ikke for ideologiske slagord, begrænsninger og øget kontrol. Jan Ellesgaard Vores skole er defi neret som en enhedsskole, som optager alle børn, uanset deres baggrund og forudsætninger. Det betyder naturligvis, at vi er forpligtet på at undervisningen skal differentieres, således at den imødekommer ethvert barns behov. Men virkeligheden er, at ikke bare elevernes sociale baggrund men også mange elevers massive sociale problemer skal rummes indenfor den samme klasse. Ilinniartitsisoq 4

5 Allakkiaq ammasoq Naalakkersuisoq Palle Christiansen Ullumi Inatsisartuni atuarfi mmut inatsisissatut siunnersuutip oqaluuserineqarnerani IMAKi isornartorsiorpat IMAKimut oqallittoqarnerani aggersarneqarsimannginnerit pillugu, taannalu tunngavigalugu IMAKi avissaartuutsitsiniartutut pisuutippat suleqatiginnikkusunnginnerarlugulu. Eqqorpoq taamanikkut oqallittoqarmat aggersarneqarsimannginnavit, ataatsimiititsinissamimi tassani partiit siulittaasui kiisalu partiit ilinniartitaanermut oqaaseqartartui aggersarneqarsimammata. Tamatumunnga tunngaviuvoq inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunut tunniutereersimagamikku. Tamannali sioqqullugu IMAKip oqaloqatigiinnissaq suleqatigiinnissarlu anguniarlugu ataatsimeeqatiseralutit aggersartarsimavaatit toqqaannartumik allaffi ginikkut allakkatigullu ammasutigut. Kingullermik ataatsimeeqatiseralutit allaffi gaakkit septembarip arferngani. Allatsivit erngerluni akivaanga ataatsimeeqatigerusukkimma piffi ssamillu siunnersuuteqarluni, ullorsiutinnut akunnanngittumik ullumininnguit qaangiummata allatsivit allaffi gaatigut ataatsimeeqatigisinnaajunnaarsimagitsigut. Allapporli piaartumik ullumik ataatsimeeqatigiiffi ssatsinnik nassaariarlusi attaveqarfi giumaaritsigut tusagaqaqqinnikuunngilagulli. Arlaleriarluni naalakkersuisumik oqaloqateqarniaraluarneq kinguneqartarsimanngimmat, IMAKip siulersuisuisa partiit siulittaasuinik taakkulu ilinniartitaanermut oqaaseqartartuinik oqaloqateqarsinnaaneq anguniarsimavaat. Aatsaavissuaq atuarfi mmut inatsisissaliortoqarpoq inuit qinigaannut saqqummiunneqartumik Naalakkersuisup IMAKillu akornanni oqaloqatigiissutigineqarsimanngitsumik. IMAKi oqaloqatigiinnissamut itigartitsisimanngisaannarpoq, aamma siunissami taamaaliornavianngilaq, taava kinaana suleqatiginnikkusunngitsoq? Nuuk den 6. november 2012 Sivso Dorph Siulittaasoq / Formand IMAK Åbent brev til Naalakkersuisoq Palle Christiansen I dagens debat i Inatsisartut om forslag til ny inatsisartutlov om folkeskolen kritiserede du IMAK for ikke at være indbudt til debatmøde hos IMAK, og beskyldte derfor IMAK for at skabe splid i stedet for samarbejde. Det er korrekt, du ikke var indbudt, fordi det var et møde, hvortil partiernes formænd og uddannelsespolitiske ordførere var indbudt. Grunden til dette var, at Naalakkersuisut havde afl everet forslaget til Inatsisartut, da mødet blev afholdt. Men forud for dette har IMAK fl ere gange indbudt til samarbejde og dialog både direkte og gennem åbne breve. Senest den 6. september 2012 indbød jeg dig til et møde. Din sekretær svarede hurtigt tilbage, at det ville du gerne og et tidspunkt, der passede ind i din kalender blev aftalt - få dage senere fi k jeg en ny mail fra din sekretær, hvoraf det fremgik, at du alligevel ikke kunne holde mødet. Men at I snarest ville vende tilbage med en ny dato siden har jeg intet hørt. Da det således ikke har været muligt at få en dialog i gang med Naalakkersuisut trods gentagne forsøg, valgte IMAKs bestyrelse at tage dialogen med partiernes formænd og uddannelsespolitiske ordførere. Aldrig før har et lovforslag om folkeskolen været fremlagt for den folkevalgte forsamling uden en forudgående dialog mellem Naalakkersuisut/landstyret og IMAK. IMAK har aldrig sagt nej til en invitation til dialog og vil heller ikke i fremtiden gøre det, så hvem er det, der ikke vil samarbejde? Nuuk den 6. november 2012 Sivso Dorph Siulittaasoq / Formand IMAK Ilinniartitsisoq 5

6 Naatsorsueqqissaarnerit arlaqartut takutippaat meeqqat 30-40%-ii ajornartorsiortut. Tamanna politikerit nalunngilaat, kisianni ilumut taamaattoqartoq ilinniartitsisut atugaat qanoq ittuunersut tusaraangamikku tupigusuttarput. Uani normumi tigussaasunngortinniarsaraarput, sinerianni isorartuuni meeqqat atugaat. Soorunami taakku meeqqat inuunerat ilaqutaasa inuunerannit immikkoortinneqarsinnaanngilaq. Inuunerat akueriuminaatsoq sammereerlugit ilinniartitsisut marluk oqaloqatigaavut, taakkulu qunusuillutik matoorinatik atuarfi mmi naammattoortakkaminnik oqaluttuarput. Kisitsisinik allanik politikerit takusaqartarput. Qanikkut Nunatta Naatsorsueqqissaartarfi ata saqqummiussaani erserpoq, nunatsinni inuit 15-ileereersut pingasuugaangata ilaat ataaseq ikiuutinik, suliffissaaleqinermi tapisianik soraarnerussutisianillu pisartagaqartartoq. Statistikken siger, at procent af alle børn har ondt i livet. Det ved politikerne godt, men alligevel bliver de meget forbavsede, når de hører om lærernes arbejdsforhold. Vi har i dette nummer af Ilinniartitsoq konkretiseret nogle børneskæbner, som fi ndes overalt i vores vidtstrakte land. Selvfølgelig hænger deres liv sammen med de familier, de er en del af. Efter præsentationen af børnene, som vi fortæller om, er der et interview med et par lærere, der fortæller bramfrit om deres arbejde. Politikerne bliver også præsenteret for andre former for statistik. For nylig kunne man læse i Grønlands Statistiks publikation, at hver tredje borger over 15 år modtog offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse ved arbejdsløshed eller førtidspension i Tekst: Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 6

7 Inuk 11-inik ukiulik pinerluttalereerpoq Nukappiaraq Inummik taaguusigarput 2.klassimili atuarluni meeraqatiminik annersitsisalerpoq. 4.klassemi atuarluni pujortartalerpoq, nukappiaqqallu annerni atuartut attaveqarfi gisarlugit. Inersimasunut attaveqarneq amigaatigaa, taamaattumillu atuartut inuusuttuarunngortut assut nuannaartoralugit. Pujortaqatigisarpai, attaveqarfi giniaramigillu qunusuisaartutut imminut nittarsaattarpoq. Inuussuttuaqqallu taamaannera atornerluttarpaat. Soorlu sigaritsinik tillinniartittarlugu. Tillinniartarnera sakkortusiartorpoq ilutiminullu pissusilersornera aamma sakkortusiartorluni. Inuk kaattuaannarpoq. Nerisassat takkukkaangata tuaviinnaq nerisarpoq. Nerisassanillu eqqortunik nerisinneqartanngitsoq timaani ersilluni. Atisani taarsertanngilai. Errorneqassanatillu. Nungullarsimapput ipeqarlutillu. Ilinniartitisut angajoqqaavinut saaffi ginnittaraluarput. Qisuariartanngimmata suliassaq ilungersunarpoq. Ilinniartitsisuatali qaninnerup angajoqqaavi atuarfi up avataani naapillugit, pulaarumalluni aperimmat angerlarsimaffi mminnut iseriartortippaat. Illupalaannguami piiagassanngorsimasumi najugaqarput. Illup kiassaatai aserorsimapput. Ilaqutariit tallimanik inuttallit inimi mikisumi ipput, innaallagissamut kiassaammit kiassarneqartumi. Ini mikisunnguummat iikkat igalaallu ilusimasut isugutaqaat. Ilaqutariit inersimasut marluk meeqqallu pingasut ulloq unnuarlu inimi najugarput, ineeqqani allani qiianarpallaaqimmat. Anaanaq suliffeqarsimanngisaannarpoq. Ataataq sivikitsuinnarmi suliffeqartarpoq. Sulileruni sivitsunngitsoq soraarsitaassarluni. Isumaginniffi mmit ikiuutinik pisartaqarneq annermik inuussutigaat. Angajoqqaavisa nassuerutigaat meeqqatik qaarsillartillugit nerisissinnaanagit. Ullut 14-ikkaarlugit ikiuutisiatik atorlugit ullut siulliit marlussuit kissartunik nerisarput, ullulli amerlanerpaartaanni meeqqat iffi aannarnik qallersuutissaqanngitsunik inuussuteqartarput. Inuk atuariariartorpoq nerisassani kisiisa eqqarsaatigalugit. Angerlarsimaffi mmini mikisumi ilinniarsinnaanngilaq. Ini mikimmat, ilaqutariillu tamarmik tassaniimmata. Ataasiartagapajaaginnarnik atisaqarpoq, tassami aningaasat pisartakkat atisanut atussallugit naammanngillat. Nuffasiavoq nualluttarlunilu, taamaattumik atuariartunngitsuukulavoq. Ilinniartitsisuisa nalusanngilaat atuanngitsoortarnera nassuiaatissaqartoq, nerisassat pisariaqartillugit takkuttarmat. Inuk allatulli atuaqatimisut angusassaminik atsiugaqarpoq. Siunniussanili angusinnaanngilai nukissaqannginnami. Angajoqqaavi atuarfi mmik suleqateqarnissamut nukissaqanngillat. Atuarnerani ersinngillat, soorlu aamma qatanngutaasa atuarneranni. Isumaginniffi up atuarfi ullu suleqatigiinnneratigut Inuk ilaqutaalu ullutsinnut naleqqunnerusumik initaarput Inuk ullumikkorpiaq tassaniippoq.. Ilinniartitsisoq 7

8 Inuk på 11 år er blevet småkriminel Allerede i 2.klasse reagerer en dreng, som vi kalder for Inuk, med vold mod sine klassekammerater. I 4.klasse begynder han at ryge og opsøge større børn fra klasse. Han mangler voksenkontakt og opsøger derfor drenge, der er meget ældre end ham selv. Han ryger sammen med dem, og prøver at vise sig overfor dem. De større børn udnytter ham. De får ham til at stjæle cigaretter. Tyverierne vokser støt i omfang, og samtidig er han ondskabsfuld over for sine jævnaldrende. Han slår dem. Inuk er konstant sulten. Han nærmest kaster sig over maden, når han får noget. Det kan ses på hans krop, at han ikke får den rette kost. Han skifter aldrig tøj. Tøjet bliver ikke vasket. Det er slidt og snavset. Læreren forsøger at komme i kontakt med hans forældre. Det er en umulig opgave, de fl este havde givet op. Men til sidst møder læreren moderen udenfor skolen, og får tilladelse til at komme på besøg. De bor i et lille hus, som er saneringsmodent. Varmen i hjemmet fungerer ikke. Hele familien, på fem, opholder sig i en lille stue, hvor de bliver nødt til at bruge en elektrisk ovn til opvarmning. Væggene og vinduerne driver af fugt, fordi rummet er så lille. Hele familien, på to voksne og tre børn, bliver nødt til at opholde sig i stuen både nat og dag. Der er for koldt i de andre små rum. Moderen har aldrig haft et arbejde. Faderen har arbejde i kortere perioder. Efter nogen tid bliver han fyret. De er hovedsagelig afhængig af offentlig hjælp. Forældrene indrømmer, at de ikke kan mætte deres børn for den offentlige hjælp, som de får hver 14.dag. Det rækker kun til varm mad de første par dage. Indtil næste udbetaling må børnene leve af rugbrød, hovedsagelig uden pålæg. Inuk er altid sulten, når han møder i skolen. Han kan ikke lave sine lektier i det lille rum, hvor familien opholder sig til dagligt. Rummet for småt til,at man kan koncentrere sig om sit hjemmearbejde. Han har intet andet tøj, end det han går i, fordi den offentlige hjælp ikke rækker til det. Han er meget modtagelig for infektioner. Han er for det meste forkølet og får mange virus, derfor forsømmer han meget. Hans lærere har fundet ud af, det ikke er pjæk, for han er meget glad for skolemaden. Inuk har som alle sine klassekammerater en handleplan, som han har underskrevet. Men målene kan han ikke nå, fordi han ikke har overskud til at gøre det. Forældrene har ikke kræfter til at samarbejde med skolen. De er stort set usynlige i hans og hans søskendes skoleforløb. Inuks familie har dog nu fået en mere tidssvarende bolig med varme gennem et samarbejde mellem socialforvaltningen og skolen. Her står Inuk i dag, men han er stadig tiltrukket af større drenge, som han ser som sine venner, selv om de misbruger ham groft. Ilinniartitsisoq 8

9 Naartuersinneq ajortoqarneranik ersiut Niviarsiaraq 15-ininik ukiulik Ivalumik taaguutiligarput anaanani pujortaqatigalugulu imeqatigisarpaa. Ilami Ivalu 13-ininik ukioqartorli pissutsit taamaalerput. Ivalu 13-ininik ukioqarluni naartuersippoq. Tamanna ilinniartitsisuminut oqaluttuaraa, immikkut atuartitsisarfi mmi aallartikkami. Tamatuma kingorna ukiut tamaasa naartuersittarpoq, ukioq mannalu marloriareerpoq. Ilinniartitissut naatsoruutigaat suli 13-iliinani ilaqartalersimassasoq. Ivalup anaanami inuunera uterpaa. Anaanaata Ivalu meerartaaraa 14-iinnarnik ukioqarluni. Ullumikkut anaanaasoq ooriuteqaleraangat paninilu imeqatigiittarput. Aamma anaanaata pujortarnermik ilikkartippaa. Ivalu klassemi nalinginnarmi atuaraluarpoq. Siunniussanili angusinnaanngilai, effektiv pædagogikillu inorpaa. Atuartitsinermi Ivalu akornusersuiarpoq nipiliorluni atuanngitsoortaqattaarlunilu. Atuaqatini ilinniartitisisunilu torersumik attaveqarfi gisinnaanngilai. Taarsiullugu nilliasarpoq, atuartitsinermi sumik isumaqanngitsutut isikkoqariarluni, tassanngaannaq nipiliulertarluni. Maannakkut immikkut atuartitsinermi klassimi ilanngummat ilinniartitsisuisa ilimagaat ikkatigineqartarsimasoq, atuarnini tamaat takoqqusaarutigisaminik. Immikkut atuartitsisarfi mmi toqqisinerugami ammariartorpoq, maannamullu anaananilu imertarnertik naartuersittarninilu oqaluttuarisinnaanngorlugit. Ivalup anaanaa kisimiilluni pilersuisuusoq atuarfi up attaveqarfi giniaraluarlugu maannamut itigarput. Saaffi gineqaraangami qisuariartanngilaq ataatsimiinnerni imaluunniit ilinniartitsisunit qaaqquneqaruni takkutissanani takkutissanani. Aborter et symptom En pige på 15 år - som vi kalder for Ivalu - drikker og ryger sammen med sin mor. Det har hun faktisk gjort siden hun var 13 år. Ivalu fi k sin første abort, da hun var 13 år. Det har hun fortalt en lærer på skolen, efter hun er startet i en specialklasse. Hun har efterfølgende fået foretaget aborter hvert år, og her i år er det blevet til to aborter. Lærerne regner med, at hun har haft et aktivt seksualliv i hvert fald siden hun fyldte 13 år. Ivalu gennemlever nu sin sociale arv fra sin mor. Moderen fødte også sit første barn, da hun var 14 år. I dag sidder mor og datter og drikker sammen, når der er penge til det. Det er også hendes mor, der har lært hende at ryge. Ivalu har gået i en almindelig klasse, men hun var ude af stand til at opnå sine mål, og den effektive pædagogik havde ingen virkning på hende. Hun larmede og forstyrrede undervisningen, når hun ikke pjækkede fra skolen. I det hele taget havde hun svært ved at kommunikere med kammerater og lærere. I stedet kunne hun fi nde på at skrige umotiveret midt i undervisningen. Nu er hun kommet i specialklasse, og her har lærerne en mistanke om, at hun er blevet seksuelt misbrugt, da hun gennem hele sit skoleforløb har reageret voldsomt. Hun har fået så meget tryghed i sin nye specielklasse, at hun er ved at åbne sig, og hun har fortalt om sine fester med mor og om aborterne, som hun har fået gennemført. Det har ikke været muligt for skolen at skabe kontakt med moderen, der er enlig forsørger. Hun reagerer ikke på henvendelser, og møder aldrig op til møder eller konsultationer. Ilinniartitsisoq 9

10 Imerneq persuttaanerlu ulluinnarsiutaapput Nukappiaraq 11-inik ukiulik Ernermik taagusigarput klassemi atuarneq ukiuni tallimani akornusersorpaa, taamanili atualerluni atuarfi mmut iserami. Meeqqat ilinniartitsisullu annersinniarsarisarpai. Ilami naggataavut sakkortungaarmat qanillineq ajornarpoq. Tassanngaannaq sumik isumaqanngissoriniarlugu sakkortuumik anaasisarpoq. Kamajavoq, nerigaangamilu tuavioqaluni iioraapallattarpoq. Nerisassani tigusisussanut illersortutut pissusilersortarpoq, soorlu tigusiniat ersinngitsut qisuariarfi gisarlugit. Nerisassat eqqartortuarpai. Ilinniartikkuminaatsorujussuuvoq, sakkortuumik pissusilersornera akornutaalluni. Tassami killeqanngitsutut kikkut tamaasa saassussisutut isigai. Erseqqarissumik ajoquteqanngilaq. Tassami eqqarsartaatsimigut kinguarsimanngikkaluarpoq imaluunniit eqqarsattaatsimikkut nappaateqarani. Inuiaqaitigiit nalilersueriaasiat malillugu ajoquteqanngilaq. ADHD-imik nappaateqarnissaa ilimaginqarpoq, meeqqalli nakorsaanit misissorneqarsimanngimmat nalunarpoq taamaannersoq. Klassemi nalinginnarmi atuartinniarsaralugu ilinniartitsisut pisinnaanertik tamaat atorlugu sorsupput. Allimalli artulerpaat, avatangiisimimut navianartutut oqaatigisariaqalermat. Saassussisarnermini meeqqat ilinniartitsisullu naligiimik pivai. Nalinginnaasumik ilisimaneqarpoq, angajoqqaavi imigassamik atornerluisuusut. Atuarfi ullu attaveqarfi giniarsariuartuarpai, tamannali iluatsinngisaannarpoq. Taamaalimmat atuarfi k aalajangerpoq, Erneq immikkut atuartittarfi mmut inissinniarlugu, klassemi akornutaammat atuarneralu kinguneqanngimmat. Angerlarsimaffimmi persuttagaaneq Immikkut atuartitaalermat ilinniartitsisuata arnaa attaveqarfi gaa. Atuarfi mmut takkuppoq, tassanilu erserpoq imertillutik anaanaq taanna ataataasumit sakkortuumik persuttarneqartartoq. Ataataasup nuliani ilaanni sakkortoorujussuarmik persuttarpaa, illoqarfi mmut allamut qimaatillugu. Anaanaasullu meeqqani ataataannut qimappai. Ilinniartitsisoq ilisimatinneqanngilaq. Tamannali paasivaa, Ernip pissusaa sakkortusimmat, taamaalimmallu arnaa sianerfi gigamiuk paasivaa qimaasimasoq. Anaanaasoq angerlarpoq, Ernilli pissusaa sakkortooq nikinngilaq. Taamaattumik ernip anaana qaaqquneqarpoq, iseramilu qiaatigalunilu nassuerpoq, ernini persuttartalersimallugu, angerlarsimaffi mmini sakkortusaaleraangat. Naalakkumanngippani isattarsimavaa. Erneq massakkorpiaq taama inissisimavoq. Ilinniartitsisoq 10

11 Druk og vold er hverdag En dreng på 11 år, som vi kalder for Erneq har nu i fem år gjort sit til at genere undervisningen lige siden han startede i skolen. Han har øvet vold på både elever og lærere. Han var i det hele taget så voldsom, at det var svært at komme i nærheden af ham. Slagene kunne falde, når man mindst ventede det. Han er meget pirrelig, når han får skolemad, som han spiser med glubende appetit. Han værner om sin mad for usynlige hænder, der ligesom vil tage den fra ham. Han er tilsyneladende altid sulten. I det hele taget er det næsten umuligt lære ham noget, da han altid er voldsom. Han har ingen grænser og kan fi nde på at slå ud efter alle. Der er ikke noget synligt i vejen med ham. Han er altså ikke udviklingshæmmet eller handicappet. Det vil sige, at han er normal efter samfundets normer. Der kan være mistanke om, at han måske har ADHD. Men da det er en børnelæge, der skal stille diagnosen, er den ikke stillet. Lærerne kæmper i fem år på at undervise ham i en almindelig klasse. De giver op, da han bliver større og bliver mere voldelig over for sine omgivelse. Her skelner han ikke mellem sine kammerater og lærerne. Det er almindelig kendt at han kommer fra en familie, der er ude i alkoholmisbrug. Det er umuligt at skabe kontakt til hans forældre. Skolen beslutter at sætte ham i en specialklasse, da han forstyrrer undervisningen for meget. Han tager ganske enkelt ikke imod. Vold i hjemmet Da han kommer i specialklasse lykkes det klasselæreren at få kontakt til moderen. Hun indvilger i at mødes med skolen og her kommer det frem, at faderen slår moderen, når de drikker. Faderen slår moderen så voldsomt, at hun en dag fl ygter til en anden by. Men hun efterlader sine børn hos faderen. Læreren er ikke informeret om det. Det er noget, hun fi nder ud af, da Erneq reagerer voldsomt i en periode og hun prøver at skabe kontakt til moderen. Slagene fra Erneq i klassen bliver endnu voldsommere og han nærmest skriger sine frustrationer ud. Moderen kommer omsider hjem, men de voldsomme udbrud fortsætter. Moderen bliver indkaldt igen, og hun fortæller grædende om, at hun er begyndt at slå sin søn i magtesløshed. Hun giver ham lussinger, fordi han opfører sig lige så voldsomt hjemme. Moderen bryder sammen, og fortæller om den meget voldsomme vold mod hende. Det er Erneqs situation i dag. Ilinniartitsisoq 11

12 Atuartut ilaasa atuarfik værestedetut atorpaat Ullumikkut atuarfi k politikerit takorluugaannit allarluinnarmi inissisimavoq. Atuarfi tsialak takorluugaannartut inissittarpoq, inuppassuit inuunerat inatsisimi angusassanut naapertuutinngimmat. - Atuartut 25%-ii tikillugit sorusussuseqanngillat. Atuarnermi peqataanngillat. Ilikkagaqarnissaq siunertaralugu atuariartortanngillat. Atuarfi k værestedetut atorpaat. Atuarfi mmi nerisassat atuaqatillu pillugit takkuttarput. Taama oqarpoq ilinniartitsisoq Lars Worning Hovgaard, Nanortallip Atuarfi ani ukiut qulit atorfeqarsimasoq. Ilaanni qamuuna naalliuummertarpoq, atuartitat sorususseqanngitsut isigileraangamigit: - Angusinnaanngilakka. Paasitissinnaanngilakka. Peqataanngillat. Sulileqqaarama uanga pisuullunga taamalisimasut eqqarsartaleraluarpunga. Kingornali paasivara, ilinniagassanik anguniagaqarnermut kusanartunut angummassinnaanngitsut. Angajoqqaat Atuarfi tsialak iluatsissappat angajoqqaat nipilersoqataasariaqarput, meeqqat iluatsissappata. - Ilinniagassatut anguniakkat angusaqarnissamik neriulluartitsipput, kisianni neriulluarneq taanna piviusunngussappat suleqatigiit pingasut ilaat marluk kivitseqataasariaqarput. - Angajoqqaat ilanngukkaangata meeqqat ajunngitsumik angusaqartarput. Kingullermik angajoqqaanik qaaqqusigatta, 14-it akornanni sisamaannaat takkupput. Angajoqqaanik attaveqarneq tassa taama ingerlanerliortigaaq. Sulili ajorsiartorpoq. Ukiuni kingullerni tallimani angajoqqaat peqataanerat kinguariartorpoq, oqarpoq. Suleqataa Isle Hessner oqarpoq, ineriartorneq tamanna kommunit kattunnerannik tunngaveqarsinnaasoq. Kattunnerup kingorna ilaqutariit ingerlalluartut illoqarfi nnut allanut atorfi it malillugit nuupput. Meerartaat atuarfi mmi maligassiuilluarlutik atuaqataasut aallarlutik. Holdikkaarineq Isle Hessnerip atuarfi tsialaap isumaa upperaa, taamani illoqarfi mmut peroriartorfi mminut angerlarami, ukiut arfi neq marluk matuma siorna. - Læringsmålenik siunertaqarneq siullermik neriuuteqarfi gaara. Ukiulli tamaasa neriuutigisakka ikiliartorput. Tassami meeqqat pisinnaasaat neriuutinnut malinnaasinnaanngillat, oqarpoq. Ilinniartitsisut taakku amigaatigaat meeqqat holdinut agguaasinnaanerat atorunnaarsinneqarsimasoq. - Klassini pisinnaasat nikingaqaat. Qallunaatut atuarsinnaanngitsoqarpoq, illuatungaanilli atuartitaqarpugut atuagarpassuarnik atuartunik atuakkiortullu isumaannik nassuiaasinnaasut, Isle Hessner oqaluttuarpoq. Ilinniartitsisut piareersarluartarput. Pilersaarusiorlutik angusassallu agguarlugit. Angusassatulli pilersaarutaat anguneqanngisaannarpoq. - Siullermik aalajangertarpara ullormi ataatsimi pingasunik ilikkagaqassasut. Aningaasarsisoqarpalli marlunnik imaluunniit ataasiinnarmik ilikkagaqartarput, Isle Hessner oqarpoq. Mamartukujuit Ilaqutariit amerlanerpaartaat ullut 14-ikkaarlugit akissarsisarput imaluunniit ikiuutisillutik. Sisamanngornermi meeqqat eqqissiviillisarput. Aqaguani isertitaqarfi k takkuttarpoq, ullaarnganiillu tunguarnitsunik chipsinillu nerisarput sodavandinik iggiserlutik. Ernumarpasittarput sukkutukkaminnillu sunnigaallutik. Meeqqat angisuut anitsiarfi up kingorna qulinut qimaasarput. Ataasinngornermi meeqqat atuariartarput qasoqqallutik immaqa sinnakilaarsimagamik. - Ilikkarpara plan B-mik C-millu aningaasarsiffi up nalaani atugassamik piereersarneq. Siunertara siulleq tassa pingasunik ilikkagaqartinnissaat, marluk ataaserluunniit ulluni takkunani iluatsittarpoq. Taamaattumillu meeqqat ilikkagassamikkut kinguaattoortarput, Lars Worning Hovgaard oqarpoq. Qaammaasaqassuseq Ilinniartitsisut marluusut erseqqissarpaat, meeqqanik perorsaassannginnamik, qaammaasuseqarnerli piorsassagamikku. - Meerarpassuit qaammaasaqarnerunissamut piareersimanngillat, angajoqqaaminnit perorsarneqannginnamik. Angerlarsimaffi mminni killilersugaanngillat. Killilersorneqarneq aatsaat atuarfi mmi naapittarpaat, Isle Hessner oqarpoq. Suleqataa arlariinnik nasaqartariaqartarpoq. - Ulluinnarni atuartitsininni politiitut misigisarpunga, psykologitut ilaannilu angutitut maligassiuisussatut, oqarpoq. Isle Hessner isumaqarpoq, ullutsinni atuarfi mmi atuartitsiniarneq atukkanik piviusunik aporfeqartoq. Tassalu angajoqqat ilarpassui isertitaqanngimmata. Ilinniartitsisoq 12

13 En del elever bruger skolen som varmestue Dagens folkeskole er et helt andet sted end politikerne forestiller sig. Den gode skole Atuarfi tsialak er tit blot en illusion, fordi de sociale realiteter ikke passer ind i lovgivningens krav. - De passive elever kan udgøre op til 25% af en klasse. De deltager ikke i undervisningen. De har en helt anden dagsorden end det at gå i skole. De bruger skolen som værested. De søger kammeratskabet og skolemaden. Det siger folkeskolelærer Lars Worning Hovgaard, der har været ansat i Nanortallip Atuarfi a i ti år. Til tider kan han blive helt desperat over de passive elever, der bare sidder der. - Jeg kan ikke trænge ind. Eleverne er helt udenfor rækkevidde. De er der ganske enkelt ikke. I starten troede jeg, det var mig, der var noget galt med. Jeg har siden erfaret, at børnene ikke er gearet til de fi ne lærings mål. Forældre Hvis Atuarfi tsialak skal fungere må forældrene også være medspillere, hvis børene skal kunne opfylde deres læringsmål. - Læringsmålene er ambitiøse, men de fungerer ikke, fordi to ud af tre aktører ikke er klare til at gå med. De to aktører er forældre og elever. Forældrenes manglende engagement betyder, at børnenes interesse falder. - Når forældrene kommer på banen klarer børnene sig. Sidste gang vi indkaldte til forældremøde kom der 4 ud af 14 forældre. Der er meget lidt forældrekontakt. Og den er vigende. De sidste fem år er forældrenes engagement faldet betydeligt, siger han. Hans kollega Isle Hessner siger, at det kan hænge sammen med den kommunale reform. Efter sammenlægningen er mange velfungerende familier fl yttet til andre byer, fordi deres arbejdspladser er fl yttet. Deres børn var rollemodeller for deres kammerater. Holddeling Isle Hessner troede på Atuarfi tsialak, da hun kom hjem til sin fødeby Nanortalik, som nyuddannet - for syv år siden. - De første år havde jeg mange forventninger til lærings målene. Men år til år måtte jeg neddrosle mine forventninger. Det faglige niveau svarer slet ikke til de forventninger, der er, siger hun. Begge lærere mangler holddelingen fra den gamle forordning. - Niveauet i en klasse er meget forskellig. Der er analfabeter i dansk. Så er der andre, der kan læse en masse bøger og er i stand til at lave en analyse af det, de har lært, Isle Hessner. Begge lærere forbereder sig grundigt, når de skal undervise. De ligger planer og laver delmål. Det er dog sjældent at deres forventninger bliver indfriet. - I starten forventede jeg i hvert fald at de lærte sig mindst tre ting. Det blev måske to og kun en ting i forbindelse med lønudbetaling, siger Isle Hessner. Slik Denne udbetaling af løn og offentlig hjælp sker for de fl este familier hver 14.dage. Uroen starter dagen før selve udbetalingen om torsdagen. Så kommer dagen, hvor der bliver spist slik og chips og drukket sodavand. De er nervøse og sukkerpåvirkede. De store børn pjækker efter frikvarteret klokken ti. Børnene møder om mandagen - trætte efter formentlig manglende søvn. - Jeg har nu lært at forberede en plan B og plan C på min undervisning i forbindelse med lønudbetaling. Mit mål er at lære dem tre ting, men når måske kun to eller endda et mål. Det betyder, at eleverne kommer bagud, når det sker regelmæssigt, siger Lars Worning Hovgaard. Dannelse Begge lærere understreger, at de ikke skal opdrage børnene, men give dem dannelse. - Mange børn er ikke parat til at lade sig danne, fordi deres forældre ikke opdrager dem. Der eksisterer ikke struktur eller rammer i deres hjem. Skolen er det første sted, de møder, der forsøger at sætte dem, siger Isle Hessner. Hendes kollega føler tit, at han bliver nødt til at udfylde fl ere roller. - Jeg har en rolle som politimand, psykolog og er et mandligt forbillede, siger han. Isle Hessner mener, at det er de sociale årsager, der gør det så svært at undervise børn i dagens folkeskole. Forældrene har stort set ingen indtægt. Ilinniartitsisoq 13

14 Atuarfimmut peqqussut piumasa Sivso Dorph Inatsisartut ukiaq manna ataatsimiinnerminni atuarfi mmut inatsit nutaaq akuersissutigivaat atuarfi mmut peqqussut ullumikkut atuuttoq aallaavigalugu ilinniartitsisut atuartullu angusitinneqanngimmata. Ukiut kingulliit tallimat alloriarfi nni misilitsinnerit ingerlanneqartarnikuupput, taakkunanilu angusat siuariartoratik, taamaattumik Inatsisartut massakkut atuarfi mmut peqqussutip angoqqusai angutinniarsariniarlugit iperaatsiorput, suloraa inuiaqatigiinnut tamanut annernartussamik. Isumaga malillugu ullumikkut atuarfi mmut peqqussut taamatut isikkulik ilumut pitsaanerusunik angusaqartitsisinnaanersoq apeqquserneqartariaqarpoq. Partiini naalakkersuisuutitaqartuni annersaasuni atuarfi m- mut peqqussummut taamatut isikkoqaannarnissaanut sorsuutiginnittoqarpoq. Atuarfi mmilu angusat ajortuarnerannut ilinniartitsisut annertuumik pisuutinneqarput. Partiit annersaanni atuarfi mmut ilisimasalittut sassartittagaata ullumikkut peqqussummi meeraq qitiutinneqarmat peqqussutip taamatut isikkoqaannarnissaanik sorsuutiginnippoq. Taamatut oqariartarneq oqarluartaarnerinnaavoq, tassami atuarfi mmut inatsisip suugaluartulluunniit meeraq qitiutittussaavaa. Ullumikkulliuna atuarfi mmut peqqussutip suut sanngiffi gigai? Alloriarfinnut pingasunut agguataarneqarsimanera sanngiiffiuvoq. Tassunga peqqutaavoq atuartut alloriarfi mmi ataatsimi atuarlutik naammassinermi kingorna alloriarfi mmut allamut nuuttariaqartarnerat. Taamatut pisoqarnerani ilinniartitsisut nutaat periutsillu nutaat atuartumut sungiunniagassanngortarput, taamaalillunilu meeqqamut ilinniartitsisumullu nukippassuarnik atuiffi nngortarlutik. Ilinniartitsisumuttaaq atuartorpassuit nutaat ilikkarniaqqaagassaasarput sumiiffi ssiniarneranullu periusissanik suleqatigeeriaatsinillu nutaanik, ileqqunik nutaanik sungiussiniarnermut atorneqaqqaartarlutik. Taakku tamarmik nassatarisarpaat atuartut sungiussiniaqqinnerminni annertuunik maangaannartitsisarmata. Pissutsillu taamaatsillugit ullumikkut alloriarfi nni misilitsinnerit siunertaqanngitsumik ingerlanneqartarput. Atuartitsissutit ataatsimoortitaasut amerlavallaarput. Tassani atuartitsissutit pineqarput kulturi inuiaqatigiillu, matematikki pinngortitalerinerlu kiisalu sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat. Atuartitsissutit taakku ataatsimut taajorneqarput naak atuartitsinermi atuartitsissutinilu anguniagassani immikkut anguniagassalerneqarsimagaluarlutik. Taamatut aaqqissuunneqarsimanerat atuartitsisutinut ataasiakkaanut sanngiiffi liivoq, tassa tiimilerneqartarnerat pisariaqartitsinermut naapertuuttuunersoq apeqquserneqartariaqarmat, taamaalillunilu atuartitsissutit ilaat ajornerusumik inissisimalersinneqartarlutik. Atuartitsissutinut ataasiakkaanut tiimiliisimannginneq sanngiiffiuvoq. Politikkerinut atorfi llillu ilaannut taamatut saqqummiussiguit taava akissutinnaajusarpoq: meeraq qitiutillugu piginnaasaalu malillugit atuartitsisoqassaaq, taamaattumik atuartitsivinnut tiimiliisoqassanngilaq. Nunatsinni atuarfi it tamarluinnaasa misissuiffi gigaanni tamanna atuartitsivinni tiimilersuinermi atuarfi up ataasiinnaalluunniit aallaaviginngilaa. Taamaattumik atuartut ataasiakkaat aallaavigalugit tiimilersuisoqassasumik oqartarneq eqqortuunngilaq sinnattuaqinerullunilu. Piviusut allarluinnaapput allanngornaviaratillu tiiminik atuisarneq eqqarsaatigigaanni. Taamaattumik sinnattuaqineq tamanna qimallugu piviusunik aallaaveqartoqartariaqarpoq, tassa atuartitsiviit tamaasa ataasiakkaarlugit qitiusumiit tiimilersornerisigut. Tamanna aqqutigalugu piginnaasatigut kivitsinissamut aatsaat inuiaqatigiit pingaarnersiuisinnaalissagaluarput. Atuartitsissutinik tamanik naligiissitsineq sanngiiffiuvoq. Peqqussummi nalunaarutinilu allassimavoq atuartitsissutit tamarmik naligiittut. Taama ittoqarnera peqqussutip sanngiissutigivaa. Isumaga malillugu ilikkagassat atuartunut sakkussaliisut pingaarnertut inissinneqartariaqaraluarput, tassalu atuarsinnaaneq, allassinnaaneq kisitsisinnaanerlu. Taakku saniatigut ilinniaqqiffi nni nalinginnaasumik piginnaasassatut piumasaqaataasartut tassalu oqaatsit, kisitsineq fysik kemilu pingaarnertut inissisimatinneqartariaqaraluarput. Taakku saniatigut ullumikkut qanga mernguernartutut atuartitsinermi taaneqartartut ullumikkut sumiginnagaanerat akuerineqarsinnaanngilaq. Taakkumi aqqutigalugit atuartut pissanganartumik an- Ilinniartitsisoq 14

15 qaataasunut angusiva? gusaqartinnissannut aqqutissat pinngitsoortinneqartarput. Taakku pillugit peqqussutip piviusunngortinnissaanut pilersaarusiornerani isumalluarnartutut inissisimatinneqartarnikuugaluarput, kisiannili sinnattumiit piviusunngortitsinissamut aqqut pisortaqarfi mmiit kommuninilluunniit aqqutissiuunneqarsimanngilaq. Tamattami nalunngilarput ilikkarnissamut aqqutissaq pingaarnerpaaq tassaammat nammineq atuilluni piviusunngortitsineq. Anguniagassatut allattorsimasat annertuallaarput ilinniartitsinissaq eqalersippaat killilerlugulu. Silarsuarmi allanngorartuartumi inuuvugut taamaattumik anguniagassatut allassimasat allattorsimanerat naatsunnguusariaqarput tunngaviusunillu ilikkagassanik aallaaveqarluni. Taakku saniatigut ullutsinnut naleqquttunik anguniagassanik aalajangersaasoqartariaqarpoq taama annertutiginngitsunik ilinniartitsisutullu sulinermi tamatigoortumik itisiliillunilu samminninnissamut periarfi s- siisunik. Ullumikkut ilikkagassatut allassimasat annertuallaarput ilinniartitsisullu ilinniartitsisutut sulinissaannut ipititsisuullutik. Atuarfi k uummaarissuusariaqarpoq sulisunut atuartunullu anguniagassanik unammillersitsisoq. Atuarfik atuartunut immikkut pisariaqartitsunut periarfissiinerluppoq. Nunatsinni atuartuuterpassuavut naqinnernik ilisarinnissinnaanngitsut, ADHDertut, autistit, inerikkiartornerminni innarluutillit allatulluunniit ajornartorsiuteqartunut atuarfi pput naleqqussagaanngilaq. Nunani allani oqartoqartarpoq 5-7 %-itit naqinnernik ilisarinnissinnaaneq ajortut, taamaassimappat atuartuutitta it 5-7%-ii 400-iniit 560-it tungaannut naqinnernik ilisarinnissinnaassanngillat, ADHDertut autistertullu 4-7 %-iusarlutik tassa inut amerlassuseqarsimassallutik kiisalu inerikkiartornermi innarluutillit 0,5 % missaaniitartutik taamaasimappat atuartut 40 missaat taamaassimassapput. Qulaani pineqartut katikkaanni qulaani pineqartut tunngavigalugit immikkut pisariaqartitsisut 780 miissaanniit 1160 missaannut nunatsinni ukiumut atuartitatta akornanni immikkut pisariaqartitsisuusimassapput. Taakku saniatigut misissuinerit takutinnikuuaat kinguaassiuutitigut atornerluisimanerup kingunerisaanik katsorsarneqarsimannginneq tunngavigalugu iluamik atuarnermik aallussisinnaannginnermik nalaanneqarsinnaasut atuartut pingajorarterutaasa missaraat, tassa kisitsisinngorlugu 2700-t missaanniissallutik. Meeqqat sumiginnarneqartartut ilinniartitsisut maluginiartagaat tunngavigalugit aamma amerlasuujupput, taakkuli kisitsisinngortinngilakka. Tassa pissutsit tamakku eqqarsaatigalugit atuarfi pput immikkut pisariaqartitsisunut pitsaanerusumik atuartitsinissamut, isumassuinissaminut tapersersuinissaminullu periarfi s- siisariaqarpoq. Alloriarfinni misilitsittarneq ullumikkutut ingerlataq sanngiiffiuvoq. Ukioq manna ukiut tallimassaa alloriarfi nni misilitsittarnerit ingerlanneqarput, taakkulu atuarfi it ingerlanerannut nalilersuutinngornikuullutik. Misilitsittarnerit malunnaatilimmik siuariarfiunikuunngillat atuartitseriaaseq qanoq ittuugaluarpalluunniit. Eqqarsaataanikuupput atuartup ingerlariaqqinnissaanut sakkussatut atorneqartussatut taamaalilluni ilinniartitsisoq atuartumik ingerlatseqqittussaq atuartumik sumiiffisseereersimaniassammat atuartitsinissamut pilersaarusiornissaminut tunngavissaminik. Taamatulli ullumikkut atorneqanngilluinnarput. Ullumikkut atorneqarput nunatsinni atuarfi it ingerlanerannik nalilersuutitut. Atuarfi nnik siuarsaaniarneq taamatut aallaaveqartinneqarsinnaanngilaq. Misilitsittarnerit atuartup ulluinnarni atuarnerani ingerlatatut pisariaqarput, ilinniartitsisup atuartullu sakkussaatut. Allagara tunngavilersuutikkalu amerlasoorujussuanngortissinnaagaluarpakka, kisianni tamanna atuartussamut qasunarsissammat tassunga killiinnarallarpakka. Isumaga malillugu Inatsisartut atuarfi mmut peqqussummiit atuarfi mmut inatsimmik nutarterinerat tunngavimmigut kukkusunik aallaaveqarpoq. Maanna ilinniartitsisunik atuartunillu nakkutilliineq nalilersuinerlu tunngavigalugit ukiortaamiit atuarfi k ingerlasussanngorpoq, alloriarfi nni inaarutaasumillu misilitsinnermi angusanik tunngavilik. Isumaqarpunga ilinniartitsisuniit atuisuniillu atuarfimmut inatsisip Atuarfi tsialak -mik taagorneqartup oqallisiginissaa pisariaqalersoq. Peqqussutip sanngiiffi i takujumaneqanngillat ilinniartitsisulli pisuutitaallutik. Sinaakkutaajuku, pissutsit atuuttut, piginnittutut misigisimaneq akisussaanerlu ersarinnerusumik qulaajarneqartaqartut. Ilinniartitsisoq 15

16 Har den eksisterende folkeskole Sivso Dorph Under Inatsisartuts efterårssamling har man lige vedtaget en ny folkeskolelov, da man har givet lærerne og eleverne dumpekarakter for den eksisterende folkeskoleforordning. Man har gennemført trintest i de seneste fem år, uden at der er sket synlige fremskridt, derfor har Inatsisartut nu lavet en pisk, for at man skal kunne nå lovens krav, hvor piskesnerten kommer til at gøre ondt på alle i samfundet. Efter min mening, er det nu på tide at spørge sig selv, om den eksisterende folkeskoleforordning også kan leve op til sine intentioner. I koalitionens største parti er der stærke kræfter, der ønsker at bevare den eksisterende folkeskoleforordning i dens form og indhold. At resultaterne er udeblevet, det klandrer man lærerne for. I det største parti i koalitionen ønsker man at bevare forordningens form, idet man siger den sætter barnet i centrum. Udsagnet er et slagord, idet enhver folkeskolelov skal have barnet i centrum. Hvilke svagheder har den eksisterende forordning? Det er en svaghed, at skolen er tredelt. Baggrunden for dette er, at eleverne skal fl ytte fra trin til trin, efter hvert trinforløb. Når dette sker, skal barnet lære nye lærere og nye arbejdsgange, som eleven skal vænne sig til, det medfører at eleven og læreren kommer til at bruge en del resurser på det. Læreren skal også lære en del nye elever at kende, og skal prøve på at fi nde ud af, hvor hver enkelt elev er, og vænne sig til nye samarbejdsformer. Alle disse forhold gør, at eleverne mister en del under selve indkøringsperioden. Sådan som trintestene gennemføres i dag, har de ingen betydning for den enkelte elevs videre skoleforløb. Der er for mange fagområder under fælles overskrift. Her tænkes på kultur og samfund, matematik og naturfag og lokale valg. Man har sat en fælles overskrift på disse områder, selvom disse hver har deres egne læringsmål. At fagene er sat sådan sammen, er en svaghed for de enkelte fag, idet der skal sættes spørgsmålstegn ved, om de hver især får tilstrækkelig antal timer, hvorved timetallene også går ud over andre fag. Det er en svaghed, at man ikke har tildelt timer til hver enkelt fag. Når man fremsætter sådan et synpunkt vil standardsvaret fra lovgiveren være: der skal undervises med barnet i centrum og med udgangspunkt i det enkelte barns standpunkt, derfor skal fagene ikke tildeles timer. Når man laver en undersøgelse over det grønlandske skolevæsen, så vil ikke en eneste skole begrunde sin timetildeling til faget med ovenstående begrundelse. Derfor kan fl osklen ikke bruges i den virkelige verden. Virkeligheden er en hel anden, og vil ikke ændre sig, når det drejer sig om timetildeling. Derfor skal der fastsættes timetal for hvert enkelt fag fra centralt hold. Kun på den måde vil samfundet prioritere hvert enkelt fags vigtighed. Det er en svaghed, at man siger, at alle fag er lige. I reglerne står der, at alle fag er lige. Dette er en svaghed for forordningen. Efter min mening burde redskabsfagene prioriteres, det drejer sig om at kunne læse, skrive og regne. Derudover skal fag som uddannelsesinstitutionerne kræver for optagelse af elever prioriteres, som sprogfag, matematik, fysik og kemi. Derudover er de praktisk- musiske fag i dag nedprioriterede. Det er blandt andet gennem disse fag, man vil kunne tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der tilgodeser elevernes udfoldelsesmuligheder. De praktisk musiske fag var ellers Ilinniartitsisoq 16

17 forordning levet op til kravene? noget, som gav håb, under tilblivelsen af forordningen, men drømmen har åbenbart været sværere at få virkeliggjort fra departementet og kommunernes side. Vi ved jo alle, at den bedste læring sker ved selv at udføre arbejdet. Læringsmålende er for omfattende, de hæmmer og sætter grænser for læringen. Vi lever i en verden i stadig forandring, derfor skal læringsmålene være korte og præcise med udgangspunkt i det grundlæggende i hvert enkelt fag. Derfor skal der laves læringsmål, der er efter tidens forhold, og af et omfang, så lærerne kan udføre deres arbejde professionelt og så de skal kunne undervise varieret med mulighed for at kunne uddybe nogle områder. Læringsmålene i dag er for omfattende og hæmmer lærernes professionalisme. Skolen skal være levende og give udfordringer til såvel medarbejdere og elever. Skolen giver dårlige vilkår for elever med særlige behov. Vi har mange elever, der er ordblinde, har ADHD, autisme, er udviklingshæmmede eller har andre problemer. Elever skolen ikke er gearet til at undervise. I andre lande siger man at 5-7 % af samtlige elever er ordblinde, hvis det er tilfældet lider af vores elever af ordblindhed ud af ca elever, 4-7 % skulle have ADHD eller autisme overført til Grønland betyder det elever og de udviklingshæmmede udgør ca. 0,5 %, hvilket ville give ca. 40 elever. Når vi ser på ovenstående tal, så har vi ca elever, der har særlige behov efter ovenstående kriterier, hvortil kommer, at forskellige undersøgelser har påvist, at ca. 1/3 af eleverne har været udsat for seksuelle overgreb, hvorfor de har koncentrationsbesvær på grund af ubearbejdede traumatiske oplevelser, altså i tal ca elever. Dertil kommer en masse omsorgssvigtede børn, som jeg ikke vil komme med tal på. Når vi tænker på disse forhold, så skal vores folkeskole give bedre vilkår for børn med særlige behov for bedre undervisning, omsorg og støtte. Trintest som de gennemføres i dag er en svaghed. Det er femte år i år, at trintestene gennemføres i deres nuværende form, de er blevet vurderingsgrundlag for skolernes virksomhed. Resultaterne af trintestene har ikke udviklet sig, uanset hvilken undervisningsform man har anvendt. Trintestene var tiltænkt som et redskab for læreren i arbejdet med elevens videre skoleforløb, så læreren kan vide, hvor eleven rent faglig står, til brug i planlægningen af undervisningen. Det er ikke sådan de bliver anvendt i dag. I dag bruges de til vurdering af, hvordan skolen kører. Man kan ikke basere sin skoleudvikling på dette grundlag. Test skal være en del af undervisningen, og skal bruges som redskab for både læreren og eleven. Mit indlæg kunne være meget længere og mine begrundelser mange fl ere, men dette vil virke trættende for læseren, hvorfor jeg sætter en grænse her. Efter min bedste overbevisning er vedtagelsen af den nye folkeskolelov, der afløser folkeskoleforordningen, forkert begrundet. Nu vil folkeskolen blive baseret på tilsyn med og vurdering af lærernes og elevernes resultater opnået i trintest og afgangsprøver fra det nye år. Jeg synes, at det er på tide, at lærerne og brugerne begynder at debattere den såkaldte Atuarfitsialak. Man ønsker ikke at se på forordningens svagheder, men vil hellere beskylde lærerne for at svigte. Det er rammerne, forholdene, ejerskabet og ansvaret, der skal ses efter i sømmene. Ilinniartitsisoq 17

18 Atuarfik Mat Asbest oquk uumasuaq Nunatsinni takornariaqarfi ssuaq Ilulissat atuarfeqarpoq, oqartussanit usorsisimaarutigineqanngitsoq, taamaattumillu takoqqusaarutigineqanngitsoq. Ussiitsorsuarmik qaliarsualik, asbestitalinnik sanaaq oquttorlu atuarfi k ilinniartitsisut meeqqallu naammagittarlutik atorpaat. Illorsuup silataa ungasissumi kusanartutut isikkoqarpoq. Aappalulluni erseqqarillunilu Knud Rasmussenip inunngorfi ata silataanit isiginnaarlugu. Iserfi galuguli ila amiilaarnartumik aassimavoq. Nunarsuami siuttorsuit Dronningilu qaaqqusaanavianngillat, meerartavut qanoq atuarfi mmi atugassaqartikkivut takutillugit. Atuarfi k asbesteqarluinnartunik sanaajuvoq, Ilulissat Kommunerisimasaata 2007-imi misissuititsinerata tamanna uppernarsarpaa. Qaliarsua iikkallu amerlaqisut sanaartuutissanik asbestilinnik suliaapput, tegnestiftinnguamilluunniit iiikkamut kappussinermi navianartorsiortitsisinnaasumik. Tamatuma saniatigut qaliarsuarmit kipparissut putullit nivinngakkat asbestilimmik sanaajupput. Taakku kipparissut pinnguarfi gissallugit pilerinaqaat, meeqqalli qaqippata asbestip pujoralaa meeqqat ilinniartitsisullu puaannut siammassaaq. Taanna kisimi ajoqutaanngilaq. Qaliarsuaq ussiitsoq siallersumi kuuttarpoq meeqqat atuarfi gisaanni inini arlaqartumi natermi taseeraqanik pilersitsisarluni. Taamaattuarsimasoq, ilinniartitsisut sivisunerusumik atorfeqarsimasut oqaatigaat. Qaliarsuaq iluarsaanneqallattaarpoq, iluatsinngisaannartumilli. Atuarfi up iluanut iserluni nungullarsimarpasippoq. Allaffi up tungaanut majuartarfi k taarpoq, imatulli akornutaanngitsumik. Qummut apuulluni igalaakkut qiviarluni ila takusaq Kalaallit Nunaanni innuttaalluni kanngunaqaaq. Atuarfi up illutai aserfallassimapput isatigassanngorlutik, aali meerarpassuit ulluinnarni avatangiisaat. Piitsuussuseq Illorpaalukasiit takusavut inuttaqanngitsutut isikkoqarput, sorsuffi nni nunanilu piitsorujussuarni illunut aseruatitersimasunut eqqaanarlutik. Atuarfi mmi aqutsisut ajunngitsumik eqqarsarlutik, illukasiit takujuminarsarumallugit meeqqat qalipaatissimavaat. Qalipakkalli pinnersaataanngillat, illoqarfi ssuarni akissaateqarpianngitsut najugaqarfi ini inuunermi atugassarititaasunut akerlilersuutitut, meeqqat qalipagaattut isikkoqarput. Nuannaarnermik ilinniarusussermilluunniit takutitsinngillat. Meeqqat qalipagaasa atuarfi up takussunarnera ingasattumik erseqqarissitiinnarpaat atoruminaatsunngortillugu. Ajoraluartumik oqaannartariaqarpugut ila atuarfi nnguakkuluk takussunaq. Tassunga killilluni kikkunut tamanut eqqarsaat ajortoq takkuppoq, atuarfi mmi aserorterineq akuerineqarsinnaanngitsoq paasivara, tamanna pisimasoq aningaasarpassuarnik naleqartumik kinguneqarpoq, atuarfi k iluarsaanniarneqartoq immattoormat ruujori qatserut serpartaat ikeriarlugu aserorterisut qimammassuk Tamatuma kingorna ruujorit iikkallu oqorsaataat piiiarneqarput illu panerserniarlugu. Unnuillu ilaanni issilermat ruujorit qaarput, atuarfiullu ilaa immaqqilluni. Suliaq naassaanngitsoq Atuarfi up pediillia ila nassaarsiullaqqisuusariaqarpoq, atuarfi k ullut tamaasa ilinniartitsineq ingerlanneqassappat. Ilalu isumassarsillaqqeqaaq. Soorlu pediilli rujorimik qilaamut atasumik ikkussisimavoq, fysikkertarfiup asattarfi anut atasoq, qilaamiit asbesteqaqisumit erngup kuuttarnera ataatsimut katersorumallugu. Atuarfi k pisoqarujussuummat fysikkertarfi k taanna ila tupinnaqaaq, soorlu piaaraluni qanga pissutsit fi lmiliariumallugit pequsersugaq, taamani ilinniartitsisut meeqqanik unataasarnerat atugaasoq takutikkumallugu. Atuarfi mmik takornariartitsinermi pediillip qaseriarluni iikkami putuaqqat pequtit atortullu pisoqalisimaqisut attulaarpai, ruujorit, ikkat ikeqartutulli isikkoqartut radiatorillu nakkaatilersutut isikkullit. Iikkat krydsfi nerinik ilaartorsimavai. Isugutaap kusertullu aqqutai asbestillu putui qalipanneqarsimapput. Pediilli suliaa stress-ernartoq timaani ersippoq, putoq nutaaq, isugutaap aqqutaa imaluunniit pequtit aamma taamatut nungullarsimasut takugaangamigit attorlugillu. Uumasuaqqat oqullu Ilinniartitsisoq 18 Atuarfik Mat

19 hias Storch qallu Init ilaanni linoliumimik sanasut piiaapput. Piiagaallu meeqqat aataakkuisa atuarnerisa nalaanni ikkussukkatut isikkoqarpoq. Ataa maajunnaqaaq, sanasullu misilittagaqarluartup aperineqarami asbesti kukimmik piiarneqarsinnaasoq takutippaa. Linoliumillu piiakkap tunuani aamma takuneqarsinnaapput uumasuaqqat qaqortut mikisuaqqat saninni tammapallattartut. Ukiorpassuarni erngup qaliarsuarmit kuullattaartup sanippassuillu ataatsimut naqqup ataa uumasoqarfi nngortissimavaat. Sanasut linoliummi natermiittoq killorpaat qaamanerusunik ilaarlugu, meeqqat ilinniartitsisullu natermi alittortumi naalluttalersimammata. Siullermik gaffatapemik ilaartorneqartarsimappput. Maaannalu nateq tamarmi qaamasunik takisuunik ilaarneqarpoq, tamannalu kroninik akeqarpoq. Nakkaannersuaq Qaliarsuaq ussiimmat, atuarfi mmi oqussunnik akueriuminaatsoq naamaneqarsinnaavoq. Illut ilaanni ila ingasaqaaq, tamannalu erserpoq iigaq qanimut isiginnaarlugu, isugutaap aqqutaa pasinartumik taarmat ilaatigullu putoqarmat. Pediillip qalipaammik ilaartuiuarnerata asiuneq tamakkerlugu tammartissimanngilaa. Atuanngiffeqarnermi angalaarneq nualluni quersukulunnaqaaq, misigisimanarlunilu puammut iluaatsoq. Illup ilua silaannaloqaaq, naak silaannarissarfi nnik pilersitsisoqarsimagaluartoq. Angalaarnerput naammassillugu meeqqat minnerit atuarfi annut iserpugut. Nerriviit issiaviillu sumi tamaaniipput. Nateq pujoralappoq. Tukaqaaq. Saagut ilaat nusunneqarsimapput. Saagut annoraaminertaat nungullarsimavoq ipeqarpasillunilu. Pediillip sulisullu sinniisaata ammaramikku matoqqissinnaanagulu ugguarpasipput. Taannali ininnguaq uppernarsaatitut atorneqarsinnaavoq, tassami taama tujorminartigisuni avatangiiseqarluni, meeqqat, ilinniartitisut aqutsisullu sunut tamanut naammagittaannalernerannut takussutissaavoq. Ilulissani atuarfi k nutaaq Inatsisartut aalajangerpaat, Atuarfi k Mathias Storch nutaterneqassanngitsoq nutaamilli sanasoqassasoq. Taamatut aalaajangernermit nutaamik atuarfi ttaarnermut ukiorpaalukasiit ingerlasinnaapput imi aningaasartuutissat pillugit inatsisissaq pingajussaarneqarmat aalajangerneqarpoq, Ilulissani atuarfi liornissamut immikkoortinneqassasut 141 mio. kronit imi 19,5 mio. kronit aningaasartuutigineqassasut allassimavoq. Taakku piareersaanermut sulisussarsiuussinermullu atorneqassapput. Tulliani aningaasanik nujussisoqassaaq 2015-imi 25 mio. kronink, tulliani 2016-imi 50 mio. kroninik. Meeqqanut, atuartitaanermut sammisaqartitsinermullu Qaasuitsup kommuniani pisortaq Hans Eriksen oqarpoq, kommuni nunaminertamik nassaassasoq, taava pilersaaarusiorneq aallartissaaq kingornalu sulisussarsiuussineq. Suliassat taakku siulliit ukiup ataatsip marlullu akornanni ingerlanneqassapput. Sulisussarsiuussinermilu neqeroorut apeqqutaassaaq, pisortat neqeroorut iluarinngippassuk sulisussarsiuussineq nangeqqinneqassaaq. Taamaattumik atuarfi liorneq ukiorpaalukasiit ingerlanneqarsinnaavoq. Sulisulli sinniisaata Titus Berthelsenip iluaraa politikkerit nutaamik atuarfi liornissartik aalajangiutivimmassuk. - Ila qujanaqaaq nutaamik atuarfi liorniarmata, Titus Berthelsen oqarpoq. Tekst og foto: Elna Egede, journalist hias Storch Ilinniartitsisoq 19

20 Atuarfik Mat Asbest - mug og mider Grønlands turistmagnet - Ilulissat - har en skole, som myndighederne helt tydeligt ikke er stolt af, og derfor skjuler for offentligheden. Utæt tagkonstruktion, en masse asbest og mug i bygningerne er rammen for lærere og børn. Skolens facade ser rimelig malet ud. Rød og knejsende set fra Knud Rasmussens hus. Flot ser den ude på afstand, men indvendig er den gået i forrådnelse. Verdens mest fremtrædende statsoverhoveder eller Dronningen er helt sikkert ikke blevet budt ind for at se, hvordan vi behandler vore børn i den skolesøgende alder. Skolen er nærmest en asbestbombe ifølge den rapport, der er bestilt af den tidligere Ilulissat Kommune i Tagkonstruktionen og en stor del af væggene er bygget af asbestholdig materiale, der vil give generende støv, hvis bare børnene slår en tegnestift ind i væggene. Ydermere indbyder pladerne med huller i midten til at kravle rundt og dermed få asbesten til at drysse ned fra loftet. Den utætte tagkonstruktion er nærmest en si under tøvejr og regn. Sådan har det altid været, så vidt de ældste lærere husker. Taget er blevet lappet med tiden, men det er aldrig blevet tætnet helt. Indenfor i den største bygning ser det slidt ud. Trappen op til kontoret er mørk, men ikke så meget, at det gør noget. Indtil øjnene opdager skolegården med de mange bygninger, hvor børnene holder deres frikvarter. Slum Her får vi øje på fl ere bygninger, der ser forladte ud, ligesom billeder af ødelagte huse i fattige og krigshærgede lande. Velmenende administratorer har forsøgt at pynte bygningerne op med elevernes malerier. Det ser ud som halvhjertet graffi ti i slum. De udstråler hverken barnlig glæde eller lysten til at lære noget. Børnenes malerier på facaden vidner blot om ørkesløsheden, der får bygningernes forfald til at blive overvældende. Kontrasten gør det blot til et ubærligt øjebæ. Det er lige før, at man forstår børnenes hærværk i den ældste af bygningerne, der har resulteret i vandskader. De tændte for brandslangen og forlod bygningen. Siden kom frosten til og frøs de blotlagte rør og endnu engang blev bygningen oversvømmet. En ulige kamp Skolens pedel må virkelig være en opfi nder, for at gøre skolen nogenlunde undervisningsklar i det daglige. Der var fl ere Storm P. anordninger. Pedellen havde blandt andet lavet et rør fra loftet til vasken i fysiklokalet, for ellers var det umuligt at undervise i fysik, når det begyndte at sile ned fra tagkonstruktionen, der er fyldt med asbest. Fysiklokalet så i øvrigt ud som kulissen til en film om dengang, da lærerne havde ret til at tæve løs på børnene. Under rundturen gennem den trøstesløse skole bøjede pedellen sig ned, og rørte på alt fra revner på væggen og radiatorer, der var ved at falde ned. Han havde blandt andet lappet vægge med krydsfinerplader. Store fugtpletter og vandets vej ned ad væggen var blevet malet. Pedellens kamp mod forfaldet virkede stressende, når han fik øje på endnu et hul, fugtplet eller de lige så slidte møbler, og strøg dem med hånden. Skadedyr og mug I et lokale var håndværkerne i gang med at rive dele af gulvets linoleum op. Det stammer fra børnenes bedsteforældres skoletid. Nedenunder så det hæsligt ud og den erfarne håndværker viste os asbesten på væggen, der var blevet porøs, blot med en fi ngernegl pulveriserede han asbesten. Og under det ubestemmelig gulv vrimler det med små aflange hvide mider, der nærmest graver sig ned i det slimede skidt. Mange års oversvømmelser fra taget og det almindelige skidt er blevet levende. Håndværkerne var ved at klippe linoleummet op og sætte lyse striber på gulvet, fordi elever og lærere var begyndt at falde over huller i gulvet. I første omgang blev Ilinniartitsisoq 20 Atuarfik Mat

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Juni 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Juni 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Juni 13 Ilinniartitsisoq Juni 13 Sivso fortsætter Det tog ikke mange sekunder at genvælge Sivso Dorph som formand for IMAK. Der var ingen modkandidater,

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 13 Ilinniartitsisoq April 13 KINGULLERMIT Isumaqatigiissutissat nutaat piumasarisallu OK gassat nutaat! Ajoraluartumik allassinnaanngilagut isumaqatigiissutit

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 13 Ilinniartitsisoq December 13 KINGULLERMIT Qaammammi kingullermi pikkorissaanerit suliassallu assigiinngitsut amerlasuut ulapputiginermit immaqa

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 12 Ilinniartitsisoq April 12 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: ilinniartitsisoq@greennet.gl Atuarfiup

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 11

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 11 Ilinniartitsisoq Oktober 11 3 Pissutsit 11-it atuartut ilikkarniarnerannut siuarsaasut 4 11 forhold fremmer skoleelevers indlæring Ilinniartitsisoq

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade!

Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade! Husstandsomdelt / Inoqutigiinnut agguaassineq Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade! Februar 12 Særnummer / Immikkut ittumik naqitaq HVAD HAR FORHANDLERNE

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Assigiimmik periusissat

Assigiimmik periusissat Assigiimmik periusissat Fælles holdninger Kinaluunniit Gammeqarfimmi atorfeqartuusoq pisussaaffeqarpoq pineqartunut aaqqiissutissatut taaneqartunut iliuuseqassalluni; inassuteqaatit naapertorlugu iliuuseqassalluni!

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli 2015 9 Julen 2015 10 En streng

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq 3 4 6 7 8 10 12 14 16 17 18 20 22 24 27 28 30 32 34 35 Oktober 10 OK-forhandlinger 2010 2010-mi isumaqatigiinniarnissat Ilinniarsimaneq

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq.

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq. 2. november 2012 UKA2012/94 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Pillugu ISUMALIUTISSIISSUTAA

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 15. Foto: Justus Kaspersen

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 15. Foto: Justus Kaspersen Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Foto: Justus Kaspersen April 15 Ilinniartitsisoq April 15 3 Atuarfik pillugu naliliineq 4 Evalueringen af den grønlandske folkeskole 6 Forældrene føler,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10 Ilinniartitsisoq December 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK 3 Juullimi ukiortaassamilu pilluaritsi 6 Atuarfi tsialak på dumpegrænsen 7 Atuarfitsialak

Læs mere

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? 1 Inuup aningaasarsiornera akiligassanut malinnaasinnaanngilaq. Kommuni Kujallermi, Jørgen Wæver siuttoralugu, inuit inigisaminnut akiligassaat inatsisilornikkut

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Suliassaq 1. atorfinititseriaatsit Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2006 1 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik ukioq manna Hotel Storebælt-imi Nyborgimiittumik ukiumoortumik ataatsimiissaaq. Siulersuisut nutaat atuutilernerannit sinniisoqarfiup

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Ansøgerens fulde navn: Qinnuteqartup atii tamaasa: Fødselsdato

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13.

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13. Pingasunngorneq 10/11 0. klassemik / Børnehaveklassemik pilersitsineq, ukiut 10-t atuartitaanerup saniatigut 11. klassep utertinnissaa Trinfordeling-it 2-nut avinneqarnissaa, 3-junnarsillugit Læringsmål

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Marts 16

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Marts 16 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Marts 16 Ilinniartitsisoq Marts 15 3 Sinniisut aallartitat immikkut ittumik ataatsimiinnerat 4 Ekstraordinært Repræsentantskabsmøde 5 Pensions-puslespil?

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer 1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Dato: juli 2014 Ikkatilliineq Digital-ikkut - mobilikkut internetsikkullu

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kommunalbestyrelsip siunnersuutaa, allaffissornerup qitiusumut nutsernissaa (neriullungalu eqikkassasoq), taamaasillunilu suliffiit

Læs mere

1 2002 1 ISSN 1600-3063

1 2002 1 ISSN 1600-3063 1 2002 ISSN 1600-3063 1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Bilag K-10 Ulloq 30. aggusti 2014 Ittoqqortoormiit Eqqartuussivianit suliami suliassat allattorsimaffiini no. SER-ILL-KS 0031-2014

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Maj 11

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Maj 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Maj 11 Ilinniartitsisoq Marts 11 3 Akileraartarneq inuunerissaarnissarlu pillugit ataatsimiiti taliarsuup isumaliutissiissutaa 5 Skatte- og velfærdskommissionens

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere