Nr. 1 februar årgang Tema: God undervisning i skolen. i Sko en. God undervisning. i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 februar 2013 15. årgang Tema: God undervisning i skolen. i Sko en. God undervisning. i skolen"

Transkript

1 Nr. 1 februar årgang Tema: God undervisning i skolen i Sko en God undervisning i skolen

2 i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 God undervisning i skolen I dag ved vi meget om hvad der virker i undervisningen i forhold til elevernes læring. Vi taler derfor om at god undervisning skal være effektiv, ved at vi som lærere lader os inspirere og informere af den viden som forskningen kommer frem til. Men undervisning skal ikke kun være effektiv. Den skal også være etisk god. Det betyder at begrebet god undervisning både indeholder overvejelser over effektivitet og normative overvejelser over, hvordan vi som lærere bidrager til elevernes og samfundets bedste på langt sigt. Dette nummer af Liv i Skolen tematiserer dette forhold imellem viden, effekter og evidens på den ene side, og spørgsmål om værdier, etik og dannelse på den anden. Fremmedsprog i skolen Engelsk har nærmest som vores andet modersmål en suveræn placering som sprog i skolen såvel som i dagligdagen. For langt de fleste elever er meningen med faget let at se. Men hvordan ser moderne engelskundervisning ud, når elevernes forudsætninger er en ganske anden end for f.eks. 10 år siden- hvilken konsekvens får det for didaktikken? Hvornår skal undervisningen i faget begynde i skolen og har fagsynet fulgt med tiden? Tysk og fransk har det i modsætning til engelsk vanskeligt i skolen i dag, hvor færre og færre elever vælger fagene til. Betyder det at fagene har mistet deres betydning eller med andre ord, hvorfor er det vigtigt at lære tysk og fransk i dag? Hvilke andre sprog vil være relevant i skolen og hvordan kan en sprogundervisning, som bygger på principper for god undervisning se ud? Liv i Skolen tager temperaturen på sprogundervisningen i skolen. Disciplin i skolen I den sorte skole op til begyndelsen af 1960 erne blev disciplin og elevernes opførsel ofte håndhævet med en lærers stærke og ikke altid kærlige arm, undertiden forlænget med en pegepind. Den lærdom, som eleverne ikke selv modtog godvilligt, blev til tider presset ind i dem, enten korporligt eller med en lærerautoritet, der ikke levnede plads til diskussion. Den kulturelle frisættelse, der skete i 1960 erne med Cirkulæret om ro og orden i skolen fra 1967, der afskaffede revselsesretten, Den lille Røde bog for skoleelever og det generelle opgør med autoriteterne grundlagde et andet og mere frit forhold mellem lærere og elever. Et spørgsmål er, hvordan dette forhold ser ud i dag i slipstrømmen på begrebet Ansvar for egen læring og aktuelle forhold om øget fokus på uddannelse i en konkurrencestat. Liv i Skolen undersøger, hvordan forholdet er i dag mellem skole, forældre og elever. Verden ind i skolen- og skolen ud i verden I skolen lærer man for sjov. Det kan forstås sådan, at det man arbejder med i skolen ingen reel og autentisk betydning har, men er noget man simulerer med henblik på måske at få brug for det, når man forlader skolen. Hvilken betydning har dette for elevernes interesse i at engagere sig? I en tid, hvor de fleste skoler stort set har afskaffet lejrskoler og ekskursioner til verden uden for skolen, rejses spørgsmålet, hvordan skolens arbejde kan være i kontakt med omverdenen og hvordan eleverne i højere grad kan lære ad flere kanaler end den boglige og digitale. Hvordan inddrages kropslige, følelsesmæssige og håndværksmæssige erfaringer og hvordan er balance mellem på den ene side at sidde stille og se og høre og på den anden side at gøre, røre og handle? Liv i Skolen undersøger, hvordan verden kan komme til udfoldelse i skolen og hvordan skolen kan komme til udtryk i verden. Liv i Skolen vil gerne gøres bekendt med gode eksempler fra praksis i forbindelse med temaerne og vi vil gerne sende på flere kanaler. Kontakt os omkring et tema og vi vil vurdere, om det skal belyses i bladet, i en artikel på nettet eller eventuelt i en video på nettet.

3 Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2013 God undervisning i skolen I denne tid arbejdes der på en ny folkeskolereform og en ny læreruddannelse. Det ser ud til ændringerne denne gang bliver større end de småjusteringer, der er gennemført i gennemsnit hver tredje måned de sidste 10 år. Det store spørgsmål er, hvad der kan betragtes som god undervisning i den skole, de skal hjælpe med at forme fremtidens samfundsborgere. Skal de oplæres til at leve op til konkurrencestatens krav om global økonomisk effektivitet eller skal de oplives og forberede sig til at blive kritiske samarbejdende deltagere i et demokratisk samfund? Og hvordan skal det ske? Skal eleverne indlære forudbestemte sandheder eller skal de øve sig i at medvirke til at skabe det samfund, de i fællesskab finder frem til er det bedste? Liv i Skolen giver nogle praktiske på, hvad der kan være god undervisning i samspillet mellem traditionelt indhold og fremtidig digitaliseret form. Et indlæg beskriver, hvordan en engelsk skole forener en læseplansstyret undervisning med struktur og et inspirerende læringsmiljø i klassen. Læringsmiljøet og sammenhængen mellem erfaringslæring, praktisk og teoretisk arbejde samt samarbejde med elementer uden for skolen behandles i to artikler, mens to andre indlæg behandler den autentiske lærer og hvordan lærere, elever og forældre i samarbejde kan opstille regler for god undervisning. Ny nordisk skole kommer under behandling i indlæg, der anskuer den både ud fra erhvervsmæssige og humanistiske dannelsesmæssige synpunkter samt en kraftig kritik af den politiske proces frem mod udformningen af denne skole. Et indlæg understreger betydningen af at lærerne via samtaler og gensidig refleksion påtager sig opgaven for skolens udvikling. Elevernes trivsel og mentale sundhed samt lærernes betydning i den sammenhæng påpeges og endelig retter et indlæg et kritisk blik på den testbaserede og kvantitative evaluering af skolen, som er en naturlig følge af den politiske tendens i retning af at forberede eleverne til konkurrencestaten Disse og flere andre synspunkter belyses og kan indgå i debatten om hvordan god undervisning kan defineres i den kommende Nye nordiske skole. Vi håber, dette nummer af Liv i Skolen kan lægge op til denne debat. God læselyst Orla Nielsen Anne Vinther Morten Stokholm Hansen

4 Nr. 1/2013: God undervisning i skolen Udgiver: VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ekspedition: Liv i Skolen VIA Hedeager Aarhus N Tlf Redaktion: Orla Nielsen Anne Vinther Morten Stokholm Hansen Ansvarshavende: Poul Erik Philipsen Layout: Lene Hansen Tryk: Chronografisk ISSN: Deadline for stof til nr. 2/2013: Den 1. april 2013 Priser: Abonnement kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 725 kr. Enkeltnumre kr. Enkeltnumre kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Henvendelse: Karin Jørgensen, Abonnenter kan hente tidligere artikler i pdf-form her: INDHOLD Romantikken 2.0 Eleverne oprettede profiler alias deres kunstner, uploadede billeder, der kunne understøtte deres livshistorier, indlejrede musiknumre, kommenterede og diskuterede for de flestes vedkommende i et passende sprog. Dog var der naturligvis nogle, der faldt tilbage i et nutidigt ungdomsnetsprog. Af Anita Fried, lærer Med Harry Potter i bloggen Det kræver mod og overskud at lave deltagende undervisning med de nye medier. Mange vil umiddelbart føle, at de har sluppet tøjlerne i undervisningen, men vil senere finde ud af, at de i højere grad har hold i og overblik over, hvad eleverne arbejder med. Af Gry Brandenburg Bach, læsevejleder Når drenge blogger om bøger Jeg har i de seneste år haft et særligt fokus på drengegruppen i forhold til at (gen)skabe læselyst. Materialeindkøbene er i højere grad end tidligere målrettet drengegruppen i form af sportsbøger, biografier og graphic novels, ligesom det fysiske rum er forvandlet fra bibliotek til et rart ungdomsværested med plads til varierede aktiviteter og hygge. Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Engelske skoler er præget af struktur På alle klassetrin gør lærerne meget ud af at visualisere huskeregler for, hvad eleverne har lært. Dagen begynder typisk med gennemgang af dagens program i form af piktogrammer, hvorefter hver enkelt elev registreres efterfulgt af et godmorgen på et fremmedsprog. Hver uge vedtager lærerne i fællesskab, hvilket sprog, der skal være i fokus. Af Marie Kier Nielsen, lærer Innovationspædagogik giver mod og vilje Set fra lærerens vinkel er det tydeligt, at innovationsundervisning sætter andre færdigheder og kompetencer i spil, end den daglige undervisning gør. Vi har oplevet elever, der til daglig har det svært fagligt, blomstre i denne arbejdsform og formå at finde spændende løsninger. Af Hanne Oved Rasmussen, lærer Ingen modsætning mellem progressiv pædagogik og faglighed De sidste mange års skolepolitik og en del pædagogisk fremsynethed har i stort omfang forholdt sig til 1960 ernes og 1970 ernes pædagogik som noget man nu skulle væk fra. Det blev benævnt rundkredspædagogik, kulturradikalisme og reformpædagogik i enhedsskolens æra, og opgøret

5 35 med disse påståede pædagogiske fænomener blev symbol på en statsform, man ville væk fra. Af Trine Øland, lektor Ledelse af børn, læring og udvikling Aktionslæring ser vi som en meget anvendelig metode til at skabe læring på. Man skal være bevidst om, at denne arbejdsform kræver meget fra alle parter i organisationen, men effekten af arbejdet ses også deraf. Af Erik Krogh Pedersen, skoleleder At skabe værdi for andre Vi vil stå over for et arbejdsmarked, der vil efterspørge meget dygtige medarbejdere, der rent praktisk er i stand til at fremstille den service og de produkter, der vil blive efterspurgt, og som teoretisk er i stand til at udvikle dem. Det er således ikke enten kulturvidenskab eller teknologi det er både og. Af Lars Goldschmidt, direktør Ny nordisk skole udelukker dannelse og nordisk tradition Ny Nordisk Skole er ikke en nordisk skole. Det er en globaliseret konsulentskole, der vil af med de nordiske skoletraditioner, og årsagen er, at de centrale aktører endnu ikke er færdige med et opgør med den humanistiske og reformpædagogiske fløj, der dominerede SF i 1980 erne og den nationaltsindede fløj, der dominerede vores fælles liv før Af Thomas Aastrup Rømer, lektor 39 Design som et redskab til et bedre skoleliv Innovationsugen handler om, at skoleelever selv skal designe og forskønne et område eller et rum på skolen, fx deres eget klasselokale. Forløbet udgør en læringsproces, der kombinerer faglig viden med praksis, samarbejde og innovation/kreativitet. Anne Hopmann, formand for Skøn Skole Kreativitet løfter elevernes faglighed At tænke horisontalt betyder at kunne få øje på sammenhænge på tværs af faggrænser og dermed øge sin forforståelse. Det bliver muligt at få ideer om faglige sammenhænge på samme måde som man kan få ideer om f.eks. nye produkter i industrien. Af Søren Hansen, lektor og Christian Byrge, adjunkt God undervisning et fælles ansvar I hverdagen er der tre interessenter, som har en væsentlig rolle at spille for at god undervisning kan lykkes: lærerne, eleverne, forældrene. Hvad skal de hver især bidrage med og tage ansvar for, for at det lykkes? Af Søndre Skole i Køge Den gode og aut entiske lærer At være etisk god vil først og fremmest sige, at man er moralsk i sin omgang med eleverne. At ville elevernes bedste er det første bud i lærerens etik. Læreren skal først og fremmest have elevernes langsigtede bedste for øje, og hun skal ikke nødvendigvis føje dem i deres øjeblikkelige lyster og behov. Af Per Fibæk Laursen, professor Kursus i at indhente sig selv Der sker i tidens løb nogle paradigmeskift som indebærer anderledes måder at opleve og erkende på, og disse hop i opfattelsen må vi selvfølgelig tænke med i vores dannelsesbegreb. En kanontænkning eller pensumtænkning vil give eleverne en viden, som med tiden vil være gold viden, andet vil være viden til nyfortolkning og atter andet vil stadig have aktualitet. Af Jens Raahauge, tidligere skoleleder Læreres samtale om god undervisning Lærere kan via deres egne visioner og praktiske undervisningserfaringer udvikle og forfine et fagligt sprog og nogle dokumentationsformer, som på et pædagogisk grundlag kan vise og dokumentere, hvad der er god undervisning. Det vil sige, hvad der støtter elevernes læring og dannelse. Af Torben Nørregaard Rasmussen og Steen Simonsen, lektorer Trivsel og lyst til at lære i skolen Forskning i skoleledelse viser, at skoleledernes supervision og deltagelse i læreres udvikling har signifikant effekt på, hvad eleverne får ud af undervisningen. Lederens opmærksomhed og feedback til lærerne vedr. undervisningen har stor betydning for elevernes faglige præstationer. Af Karen Wistoft, professor Forskningen viser I dag er henvisninger til evidens, effektmålinger, forskning og empiriske belæg blevet endegyldige argumenter, der kan lukke snart sagt enhver diskussion om skole, dannelse, værdier og undervisning. Den evidensbaserede forskning flytter den pædagogiske diskussion til, hvad der virker, fremfor hvad vi ønsker og hvad uddannelse er til for. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

6 Romantikken 2.0 Af Anita Fried, lærer Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen 6 Ikke et ondt ord om Guld og grønne skove, kanonlister og ældre litteratur før Men jeg er vist ikke den eneste dansklærer, der ofte drager et dybt indre suk, inden Romantikken støves af og præsenteres for nutidens unge. Unge som er lige så fantastisk forvirrede, selvcentrerede og med blafrende frontallapper, som alle generationer af teenagere altid har været. Heller ikke i denne omgang udeblev følelsen af tyngde på skuldrene over at skulle overlevere kulturarven til den næste generation, uden at det blev en ørkesløs lærerperformance for døve ører og tomme øjne. Ottende årgang har på mange måder været digitale forsøgskaniner da vi to dansklærere brænder for og gerne kaster os ud i de nye mediers potentiale. Dette har medført frustrationer, men heldigvis fortrinsvis begejstring og læring. Da vi i planlægningsfasen lettere overmodigt havde skrottet de gængse lærebogsmaterialer for at undgå metaltræthed både for undervisere og elever, valgte vi at opstille nye mål inspireret af Karsten Gynthers didaktiske model for en web 2.0 praksis. En model, som vi har haft stor nytte af i mange digitale undervisningsforløb, og som er ved at være godt internaliseret. Opstart eller formidlingsloop For at introducere alle til den litterære periode havde vi eksperimenteret med PowerPointens muligheder. Ofte bliver blikkene fjerne efter de første fem slides derfor var der indlagt tre interaktive wake-up calls. Eksempelvis læste vi med højtravende røst Schack von Staffeldts Indvielsen, hvorefter de skulle udtrykke samme fornemmelse for naturens storhed, men i en nutidig version, som sms til en god ven/veninde.

7 Jeg er vist ikke den eneste dansklærer, der drager et dybt indre suk, inden Romantikken støves af og præsenteres for nutidens unge. Anita Fried er lærer på Skægkærskolen Mobilerne kom frem af lommerne, og sms-beskederne pingede ind på lærernes telefoner. Et bredt udvalg blev læst op og alle lyttede. Efter PowerPointen så vi DR2-dokumentaren Guld, hor og romantik i serien 1800-tallet på vrangen. Mildest talt en perspektivering til glansbilledversionen, som var det gængse datidige litterære verdensbillede. Vidensadgang og -produkter Eleverne blev derefter introduceret til en Mindmeister som læringsressource. Denne mindmeister indeholdt billeder af otte kunstnere Oehlenschläger, Andersen, Købke, Eckersberg, Grundtvig, Blicher, Ingemann og Thorvaldsen. Til hver kunstner var der tilknyttet en kort biografi, en opgave og et link til henholdsvis et Google map maleri, radiomontage, hjemmeside, artikel etc. Opgaverne var varierede, analytiske, perspektiverende og meddigtende. Mindmeisteren var indlejret på deres vante arbejds- og delingsplatform en wiki. Vidensadgangen var altså stramt styret og stilladseret af lærerne, hvilket vi erfaringsmæssigt har størst succes med. I læringsfælleskaber á 2-3 personer omkring samme pc valgte grupperne tre kunstnere ud, som de derefter arbejdede med. Via kommentarfunktionen på vores wiki samt vejledende face2faceindgreb var det muligt at styre processen, differentiere, give input og lave samlende eller gruppefordrede undervisningsloop i processen. Tre elever ville eksempelvis gerne lave et romantisk digt en meddigtningsopgave i forhold til Købkes maleri Efterårsmorgen ved Sortedamssøen. Derfor henviste jeg til Emil Aarestrups digt På sneen, der blev en stor inspiration for denne gruppes egenproduktion, hvor andre grupper havde brug for helt andre læringsskub. Selvom det didaktiske greb var kollaborative læringsfælleskaber, var det stadig læreren, der gav grønt lys for at gå videre, når en opgave var løst tilfredsstillende. Eleverne blev ligeledes opfordret til at lurke hos hinanden. Det var og er helt i orden at låne lidt hos andre, hvis man bare takker og roser digitalt. Evalueringen af dette forløb blev altså primært en hjælp i processen, men alle grupper var sluttelig på en digital vandring rundt i hinandens opgaver, hvor der i den grad blev kommenteret kvalitativt ud fra to parametre: 1. Det faglige indhold. 2. Lykkedes den digitale kommunikation. Dog ikke uden et fælles kort forløb om den digitale kommunikations skarpe krav til tydelighed og etisk respekt for andres arbejde. Man kan på ingen måde undgå at skulle opdrage, hvilket ikke er blevet mindre påkrævende i det virtuelle delings- og samarbejdscirkus. Dette var Romantikken del 1. Et uundværligt læringsfundament for næste skridt, som virkelig var et web 2.0-sats uden livrem eller seler, men en legende og eksperimenterende satsning uden garantier. Romantikerne på Facebook Romantikerne var i vores optik i den grad performative, forfængelige og selvhøjtidelige både i de- 7

8 Eleverne blev opfordret til at lurke hos hinanden. res kunst og deres images. En selvfremstilling, der i høj grad kan identificeres til i vores nutidige ditto på de sociale medier. Dette var det tankemæssige spind for et biografisk rollespil på Facebook. tone. Alle Iphone-ejere downloadede derfor app en Truede ord, som blev brugt flittigt. Inden grupperne fik tildelt deres kunstner præsenterede vi vores profil på Facebook Johanne Luise Heiberg, som dels var lærerindernes alter ego, men ligeledes rollespillets overjeg og den kognitive mesterlære for eleverne. Johanne korreksede efterfølgende utidssvarende og upassende sprogbrug, igangsatte kulturelle og samfundsmæssige diskurser, når rygklapperiet på Facebook blev for kvalmende etc. Johanne Luise Heiberg Igen valgte vi et fælles formidlingsloop med en prezipræsentation om biografier, ghostwriters og virtuelle identiteter, da det er væsentligt, at alle har samme udgangspunkt i hvert fald i teorien. Derefter præsenterede vi rammerne for arbejdet + velegnede links til at finde biografisk materiale, om de selvsamme kunstnere, som de kendte fra Romantikken del 1. Kravet var at informationssøge i andres materiale for derefter at remediere til facebookegnede opdateringer. Kravene var blandt andet citater, som sagde noget om, hvem kunstneren var, og hvilke tanker han havde. Referencer til centrale værker, billeder af ham, hans liv og værker. Ligeledes var det ønskeligt med inspirationskilder, historiske begivenheder, rejser, kriser etc. Eleverne skulle forsøge at ramme 1800-tallets sprogbrug og Remedieringsagenter Med stor lyst kastede eleverne sig ud i detektivarbejdet med at finde brugbare og relevante oplysninger om deres romantiker og der var virkelig psykologiske åbenbaringer for adskillige, ganske givet også nogle, der ikke er empirisk grundlag for i en litterærhistorisk sammenhæng. Men når lysten og entusiasmen er stor, så er det okay med lidt urent trav, så længe der ikke er tale om store fejlslutninger. Når en dreng, der sjældent bidrager med ret meget danskfagligt, spontant og empatisk konstaterede, at Andersen var en ulykkelig sjæl, der altid forelskede sig i uopnåelige kvinder, så er der tale om læringsmæssige landvindinger. Eleverne oprettede profiler alias deres kunstner, uploadede billeder, der kunne understøtte deres livshistorier, indlejrede musiknumre, kommenterede og diskuterede for de flestes vedkommende i et passende sprog. Dog var der naturligvis nogle, der faldt tilbage i et nutidigt ungdomsnetsprog. Derfor måtte vi undervejs spontant indkalde til et fælles evalueringsloop, hvor eleverne heldigvis selv kunne pointere at man da heller ikke lige hiver et lyssværd frem, hvis man spiller rollespil blandt elver og orkere. Det kunne vi lærere ikke have sagt mere tydeligt. Derefter blev der langt mellem lyssværdene. 8

9 Det er vigtigt, at værker er mere end 70 år gamle, når man anvender dem i egne produktioner, og der var vi i hvert fald på sikker grund. Facebook-evaluering I samtlige dansktimer i lidt over en uge boltrede vi os lystigt på Facebook, som vores aliaser. Dog lige rusket tilbage, da Facebook ville have mobilnumre og dokumentation for vores personers eksistens i cyberspace. Vi lærere så et kort øjeblik Zuckerberg og Co. føre retssag med fratagelse af hus og hjem til følge, men da vi dannede en lukket gruppe, hørte vi ikke mere. Der er mange andre gruppeprofiler på Facebook, som i øvrigt tjener ganske godt på reklamer og lignende, så rigtig ondt i samvittigheden fik vi aldrig. Dog er det vigtigt, at værker er mere end 70 år gamle, når man anvender dem i egne produktioner, og der var vi i hvert fald på sikker grund. Til sidst slog Johanne Luise Heiberg følgende op på sin væg: Kjære Alle Kunstnersjæle. Dette har været en yderst interessant Rejse udi Udveksling af store og klejne Tanker om vort Liv og vor Kunst. En stor Tak skal dette Medium have, thi jeg fornemmer, det har givet megen Fornøjelse, Indsigt og Inspiration i vor lille Kreds. Jeg vil bede jer alle om at tage en lille Dannelsesrejse rundt i hinandens Profiler med disse Hensigter for Øje: Hvorledes ere det lykkedes at give indblik i den enkeltes Liv og Levned? Fornemmer man klart Li-vets røde Traad? Er Sproget blomstrende og pas-sende for vor Tid? Faar vi andre et Kig ind i den enkeltes Kunstneriske Sjæl Inspirationer og Værker? Forfat en Kommentar til alle om disse punkter men vælg kun én, som De vil præmiere, som den der i alle Henseender lever op til disse Krav. Dette blev den sluttelige evaluering på et legende, morsomt og motiverende læringsforløb, der i den grad gav psykologisk ilt til en lidt støvet litterær epoke. Der er blevet skrevet, læst, tænkt, diskuteret og grinet undervejs og det i en grad, som vi i planlægningsfasen ikke helt havde forestillet os. Referencer Staffeldt, A.W. Schack von: Indvielsen DR2-dokumentaren Guld, hor og romantik Mindmeister om romantikken: Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 9

10 Romantikerne går på Facebook Info om jeres kunstner I har allerede et vist kendskab til jeres forfatter gennem arbejdet med opgaverne på Mindmeisteren. I skal nu søge yderligere info på forfatterweb, Den store danske, Wikipedia og ikke mindst biografier på biblioteket (Silkeborg/Kjellerup). Opret profil Når I synes, I har fået rimelig styr på jeres forfatter, skal I nu oprette en facebook-profil på jeres kunstner. I skal tænke på, at jeres kunstner skal fortælle noget om sig selv, sit liv og sin kunst. Herigennem skal I vise, at I har fået indblik i hans liv, kunst og personlighed. Husk at alle I gruppen, skal skrive adgangskode og mailadr. ned, så I efterfølgende alle har adgang. Der bør være: citater, som siger noget om, hvem kunstneren er og hvilke tanker han har. referencer til nogle af de værker, han har lavet billeder af ham, hans liv, hans værker, m.m. hvad/hvem som inspirerede ham kriser undervejs i den kunstneriske proces referencer til historiske begivenheder referencer til rejser og begivenheder i hans liv noget af det mere private Det, der refereres til, behøver ikke at komme helt kronologisk, men forsøg dog at holde styr på de historiske fakta, så de ikke kommer hulter til bulter. Bliv ven med Johanne og de andre Start med at blive venner med Johanne Luise Heiberg. Hun var en berømt skuespillerinde (i Norden) og var en del af den såkaldte kulturelite på 1800-tallet. Det vil sige, at hun og hendes mand, Johan Ludvig Heiberg, mødtes med andre fremtrædende kunstnere, både malere, forfatter, billedhuggere og andre skuespillere og diskuterede livet og kun-sten. Tjek hendes profil grundigt se hvordan hun skriver, hvad hun skriver, og hvilke billeder hun viser. Derefter skal I søge om, at blive venner med Eckersberg, Oehlenschläger, H.C Andersen og alle de andre. Det kan også være, at de søger jer. Kommenter de andre, men hele tiden som den rolle i spiller. Sprog I skal forsøge at få teksten til at lyde gammeldag og se gammeldags ud (dvs. brug aa, navneord med stort m.m.). De af jer, som kan, skal downloade appen Truede ord på jeres mobil. Her er skiønne og djærve Ord at bruge. Se hvor mange I kan få brugt af disse i hele forløbet. Deadline Jeres profil skal være færdig efter dansktimerne mandag d. 7. maj og så kan rollespillet starte. God arbejdslyst! Anita og Cathrine 10

11 Med Harry Potter i bloggen Af Gry Brandenburg Bach, læsevejleder Hedensted kommune søsatte i 2012 sit store IT-kompetenceudviklingsforløb Læring 2012, som signalerer udfoldelse af IT og medier, hvor det er de didaktiske overvejelser, der er de vigtigste. Det fælles omdrejningspunkt er de interaktive tavler, som skal synliggøre sammenhængen mellem undervisnings- og læringsaktiviteterne på skolen og i skyen. I alt deltog 395 lærere i projektet, hvor vi fik mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af de teknologiske muligheder, der ligger i WEB 2.0. En af udfordringerne var, at tilrettelægge et undervisningsforløb, hvor vi brugte Blogger som vores forberedelsesredskab. Jeg valgte dog at føre projektet direkte ud i undervisningen. Arbejdet med den danske kortfilm, Dykkerdrengen var allerede lagt ind i årsplanen, nu fik jeg bare mulighed for at tilrettelægge opgaverne på en ny og spændende måde. Eleverne fik præsenteret opgaverne i bloggen og arbejdede videre med dem i skyen. Hvis du har lyst, kan du se mere på: Hedensted Kommune lagde vægt på, at didaktikken skulle være i højsædet, og netop didaktik har optaget mig en del de sidste år, for når man kaster sig ud i så megen læring på nettet, er det vigtigt, at man gør sig klart, at der er stor forskel på didaktik. Den fagfaglige didaktik vil naturligvis ikke ændres, hvis vores præcision af fag-didaktik er overvejelser over, hvad der skal læres, samt undervisningens mål, indhold og metoder. Derfor synes jeg, at også en definition på IT-didaktik må trænge sig på. Didaktik Jeg har oplevet, at når man implementerer brugen af computere i skolen, flyttes lærerrollen fra at bare være underviser til at være deltager i undervisningen. Når vi åbner op for, at eleverne har fri adgang til viden i form af de internetba- 11

12 Når man implementerer brugen af computere i skolen, flyttes lærerrollen fra at bare være underviser til at være deltager i undervisningen. Gry Brandenburg Bach er klasselærer i dansk og læsevejleder på Øster Snede Skole serede ressourcer, får det store konsekvenser for undervisningen. Brugen af IT gør eleverne til medskabere af deres egen læring, og lærerens rolle bliver at vejlede og evaluere undervejs i forløbet. Dette kræver naturligvis, at eleverne i højere grad end tidligere må tage ansvar for egen læring, men det kræver også visse kompetencer, som der til en vis grad må undervises i. Det kræver mod og overskud at lave deltagende undervisning med de nye medier. Mange vil umiddelbart føle, at de har sluppet tøjlerne i undervisningen, men vil senere finde ud af, at de i højere grad har hold i og overblik over, hvad eleverne arbejder med. Arbejdet med WEB 2.0 fører til nye læringsmiljøer, nye roller og anderledes undervisning. De traditionelle, didaktiserede læremidler vil med al sandsynlighed overleve og i fremtiden spille sammen med den internetbaserede undervisning, hvor læreren i samarbejde med eleverne didaktiserer undervisningen. Helhedsundervisning i 5. klasse 5.a på Øster Snede Skole er en såkaldt it-klasse. Skolen har valgt at give alle 4. klasses elever hver deres notebook/cromebook, så på it-siden har vi efterhånden megen erfaring både voksne og elever. Vi jonglerer rundt i WEB 2.0, SkoleTube, Geogebra og hvad der ellers findes af spændende programmer på nettet, samtidig med at vi dygtiggør os fagligt. I en helt almindelig klasse som vores er der 20 elever; 12 drenge og 8 piger, og jo, inklusionen har også haft sit indtog hos os. Vi har elever med specifikke indlæringsvanskeligheder, diagnosticerede elever og ordblinde i det hele taget en helt almindelig dansk skoleklasse, så for at tage hensyn til alle elever har vi brug for en undervisningsform, hvor alle elever bliver udfordret på netop deres niveau. Vi har efterhånden rigtig god erfaring med at tilrettelægge årets store emner som helhedsundervisning. Helhedsundervisningen giver os større mulighed for at undervisningsdifferentiere og giver eleverne tid til fordybelse. Det giver os ekstra tid til den enkelte elev i dagligdagen, med mulighed for i fællesskab med eleven at sætte mål for undervisningen; både de små i dagligdagen og de store overordnede mål. Harry Potter på læsebåndet Harry Potter er altid et godt emne i 5. klasse, og naturligvis skulle også denne 5. klasse opleve Harry Potters fantastiske univers. Vi havde sat godt halvanden måned af til arbejdet med mulighed for at forlænge projektet, hvis det skulle være nødvendigt, da vi ser det som vigtigt for eleverne, at de har tid til at færdiggøre projekterne. Det var mig dog indlysende klart, at en del af det gamle Harry Potter materiale var forældet. Det skulle tilrettelægges, så eleverne kunne arbejde på deres computere ude i skyen, flere fag skulle inddrages og dermed også 12

13 Brugen af IT gør eleverne til medskabere af deres egen læring og det kræver kompetencer, som der må undervises i. flere faglærere. De fælles mål skulle i højere grad tilgodeses, og der skulle være større mulighed for undervisningsdifferentiering. På det personlige plan oplever jeg det som en spændende og udfordrende opgave at tilrettelægge mit materiale, så det passer til netop den gruppe elever, jeg arbejder med for øjeblikket. Læsebåndet og blogs skulle være de daglige holdepunkter. Hver morgen startede med læsebånd, hvor vi arbejdede med gentaget parlæsning: En dygtig læser læser et afsnit i Harry Potter og en mindre dygtig læser gentager det læste. Forsøg med gentaget læsning i vores klasse har vist, at eleverne kunne forøge deres læsehastighed med i gennemsnit 1/3 på en måned. Overblik i bloggen Hovedopgaven til Harry Potter havde jeg delt med eleverne på også kaldet skoleblogs og her startede vi fælles hver morgen på Activ-boardet. Var der nogle som havde særlig brug for hjælp, kunne det løses ved hjælp fra en kammerat eller måske skulle der en voksen til. Så var det i princippet bare at dele sit dokument med den, man ønskede hjælp fra, så denne havde mulighed for at kommentere og/ eller hjælpe med det problem, der var opstået. Eleverne skal naturligvis altid dele deres dokumenter med deres lærer. Som afslutning på dagen førte eleverne dagbog i deres blog, hvor de beskrev, hvad de havde arbejdet med i dagens løb, og hvad de havde lært af nyt stof. Et eksempel på dagens arbejde blev embedded i bloggen, og til sidst beskrev eleverne i hovedtræk, hvad de ville arbejde videre med næste dag, og hvad de mente, de ville få brug for hjælp til. Bloggen blev dermed et arbejdsredskab, der var med til at skabe overblik. Ikke kun for eleverne, men gav også mig mulighed for, som forberedelse til næste dag, at følge med i, hvor langt de var nået, og tillod mig at kommentere på dagens arbejde. I hovedopgaven til Harry Potter havde jeg indlagt både dansk, engelsk og matematikopgaver. I dansk var der opgaver til grammatisk analyse, repetition af navne-, udsagns- og tillægsord, ordforklaringsopgaver, personkarakteristik, træning i at læse bag om teksten osv. Matematik og engelsk I matematik var der arbejde med kombinatorik, arbejde med koordinatsystemet, regneark og valutaomregning. 1. På side er der en komplet liste over de ting, som Harry skal købe i Diagonalstræde. Du skal lave et regneark over de ting, der står på listen Andet udstyr. 1 tryllestav 7 galleoner 00 segl 00 knut 1 kedel 8 segl 04 knut 1 sæt kemibægre 3 segl 60 knut 1 teleskop 1 galleoner 13 segl 40 knut 1 sæt messingvægt 9 segl 80 knut 1 ugle 5 galleoner 17 segl 90 knut 2. Hvor mange galleoner/segl og knut koster Harrys udstyr, brug autosum. Du skal kopiere dit regneark ind i dokumentet her. Der går 17 segl på en galleon og 29 knut på en segl. 3. A: Hvis en segl svarer til 1,5, hvad er så en knut værd i / p? B: Et pund består af 100 pence. C: Hvor mange danske kroner koster Harrys udstyr? Vis herunder, hvordan du regner det ud (1 / 9.07 kr.). Engelskopgaverne bestod mestendels af oversættelsesøvelser og forklaringsopgaver, og naturligvis læste vi en del af dagens læste stof på 13

14 Vi har brug for en undervisningsform, hvor alle elever bliver udfordret på netop deres niveau. 14 engelsk med efterfølgende samtale på engelsk. Det er så convenient, at den engelske udgave ligger som pdf-fil på nettet. Dear Mr. Potter, We are pleased to inform you that you have been accepted at Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry. Please find enclosed a list of all necessary books and equipment. Term begins on September 1. We await your owl by no later than July 31. Yours sincerely, Minerva McGonagall, Deputy Headmistress Idræt og billedkunst I idræt blev der naturligvis spillet Quidditch, i håndarbejde blev der fremstillet troldmandshatte og kapper, som senere skal bruges til fastelavn. I natur og teknik blev der arbejdet med eliksirer, dvs. at eleverne fremstillede naturmedicin efter nogle gamle danske opskrifter. Bl.a. blev der fremstillet helbredende teer af kamilleblomster, morgenfrueblade og lakridsrod og lægende salver med honning. Billedkunst blev naturligvis også repræsenteret: 1. Mal et billede af klippeøen (se kapitel 3) i vandfarver og hæng det op i klassen. Billedet skal males på gråt karduspapir str. A5 den høje led. Start med at skitsere klippeøen med en blyant. Du må bruge følgende farver: Brun, sort, blå, gul og hvid. Som afslutning på emnet skulle eleverne lave en præsentation af deres yndlingsscene fra Harry Potter i GoAnimate, et af de nye spændende programmer i SkoleTube, som de havde stiftet bekendtskab med ved tidligere lejlighed. Her måtte de vælge at lave dialogen på engelsk eller dansk, alt efter temperament og kunnen. Der gror ikke mos på en rullesten Den danske folkeskole har været i en lang rivende udvikling i de 28 år, jeg har været lærer. Undervisningsformer er blevet afprøvet, nogle er blevet accepteret, andre er blevet forkastet, og IT-området, som i 1984, da jeg blev færdiguddannet, knap var eksisterende, har vi halset af sted efter for at kunne følge med udviklingen, hvor det, vi lærte i går, er forældet i morgen. Pædagogikker er blevet vendt og drejet, og elevsammensætningerne og lærerrollen har ændret sig i takt med, at samfundet har ændret sig. Og det er jeg taknemmelig for. Det har været medårsag til, at der altid har været plads til, og brug for, fornyelse og udvikling også på det personlige plan. Intet skoleår ligner det andet, hverken hvad angår undervisningsformer og -metoder, elever eller emner. Derfor er lærerjobbet vidunderligt, det er ikke bare et arbejde: Det er blevet en livsstil! Må de sidste 14 år i folkeskolen blive så spændende som de første 28. Se mere om God undervisning i Hedensted på

15 Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning kan udvide vores horisont og skærpe vores fantasi. Læsning kan føre til såvel latter som tårer, når vi fanges i den gode læsning. I debatten om den gode undervisning, som værende den undervisning, der bidrager til elevernes bedste på lang sigt, må vi ikke glemme læsningen. Læsningen er et væsentligt dannelsesaspekt, også i vores digitale tidsalder. Som skolebibliotekar i 10. klasse har jeg naturlig interesse i at få unge til at bevare, finde eller genfinde lysten til at læse. Jeg møder hvert år en stor elevgruppe, som i en vis grad har opgivet læsning som kulturteknik. Særligt de unge drenge melder ud, at de ikke gider læse. Drengene er blevet fodret med litteratur igennem deres skoleforløb vel at mærke litteratur, som ikke har haft deres interesse, og som ikke har medvirket til at øge deres læselyst, nærmere tværtimod. Jeg har i de seneste år haft et særligt fokus på drengegruppen i forhold til at (gen)skabe læselyst. Materialeindkøbene er i højere grad end tidligere målrettet drengegruppen i form af sportsbøger, biografier og graphic novels, ligesom det fysiske rum er forvandlet fra bibliotek til et rart ungdomsværested med plads til varierede aktiviteter og hygge. Herudover har jeg forsøgt at skabe større dialog med de unge. Et konkret tiltag er for eksempel, at de unge anmelder bøger mundtligt til mig, og som belønning får de en bold i et cylinderglas et point i en konkurrence, der løber med stor succes hen over året. Anmeldelserne er umiddelbare og uhøjtidelige. Fælles for dem er, at jeg kommer i dialog med de unge om litteraturen. De forholder sig aktivt til det læste og hjælper mig indirekte til at vejlede dem til yderligere læsning. Samtalen med 15

16 Er det mon muligt at øge drengenes læselyst ved at indbyde dem til at blogge om bøger? Vivian Skibby Baes er lærer og skolebibliotekar på Ungdomscenter Vejle og studerer på Masteruddannelsen i Børne- og ungdomskultur ved Syddansk Universitet 16 de unge virker desuden relationsdannende og skaber stemning. Indsatsen har virket. Udlånet er eksploderet. Jeg oplever en stadig større gruppe af drengene, som henvender sig for at anmelde, spørge til litteratur og ikke mindst anbefale nye materialer stadig flere unge drenge, der bruger vores Videncenter, det tidligere skolebibliotek, som værested og søger dialogen med mig. I denne artikel vil jeg præsentere det seneste tiltag, nemlig bogbloggen Drengebogen www. drengebogen.skoleblogs.dk. Bloggen tager afsæt i en eksisterende succes og ønsket om at inddrage digitale medier som en naturlig udvikling i nutidens undervisning. Herudover har jeg været opmærksom på nødvendigheden af at tilføre vores læsefokus nyt liv, så drengene mærker, at der sker noget nyt og særligt for dem. Er det mon muligt at øge drengenes læselyst ved at indbyde dem til at blogge om bøger? Drengelæsning hvorfor og hvordan? Som beskrevet har jeg gennem de senere år haft et særligt fokus på netop drengegruppens læsning. Denne interesse udspringer dels af egne observationer men i høj grad også af det generelle samfundsfokus på læsning, herunder forskellen på piger og drenges resultater i diverse læseundersøgelser. Den seneste PISA-rapport satte endnu engang fokus på læsning, og i undersøgelsen af 15-åriges læsning stod det klart, at der er signifikant forskel på piger og drenge i forhold til såvel læselyst som læsefærdigheder. PISA-undersøgelsen viser, at drenge, samtidig med at de bruger mindre tid på fritidslæsning, tilbringer mere tid online. Læsning online er for første gang berørt i undersøgelsen fra 2009, og der har således været tendens til kun at fokusere på det, lektor i børne- og ungdomskultur, Herdis Toft, beskriver som læsning baseret på literalitet, dvs. på bogen som medium og det skriftsproglige udtryk og ikke on-line-læsning. Jeg oplever hver dag, at en stor del af drengegruppen bruger meget tid online. De surfer, kommunikerer, producerer og læser undervejs. For at kunne begå sig på Internettet, må man nødvendigvis være i besiddelse af læsefærdigheder. Når jeg alligevel oplever et behov for at inddrage literaliteten og bogmediet i forhold til drengegruppen, henter jeg min inspiration hos professor i pædagogik, Thomas Ziehe. Når jeg kaster mig ud i projekt Drengebogen er det med afsæt i Ziehes gode anderledeshed. Med respekt for de unges egen kultur ønsker jeg at introducere dem for andre verdener. Læsning handler ikke udelukkende om at optimere læsefærdigheder. Litteraturen kan noget mere og andet. Gode læseoplevelser udfordrer og udvider vores kulturelle horisont. Vi kan som undervisere ikke acceptere, at litterære oplevelser fravælges uden indsigt i hvilke verdener, der kan gemme sig bag de lange rækker af bogstaver. Jeg ønsker at de unges egenkultur kan gå

17 PISA-undersøgelen viser, at drenge, samtidig med at de bruger mindre tid på fritidslæsning, tilbringer mere tid online. hånd i hånd med et værdisæt og en dannelsestænkning, som sikrer den gode undervisning og den gode anderledeshed. Læsning er for mange af de drenge, jeg møder, i høj grad en anderledeshed og for at nærme mig målet, nemlig at finde ind til selve lysten til at læse, har jeg gennem bloggen ønsket at udvide den pædagogiske proces omkring læsning ved at tilføje digitale medier samt forsøge at distancere mig fra smagsdommeri og lade drengene vælge netop det, der tiltaler dem, så læselysten sættes i højsædet. Uden læselyst ingen læsefærdigheder. Drengebogen kommer til verden Drengebogen er en blog. Min beslutning om at inddrage bloggen for at øge læselysten hos drengene beror på bloggens mange muligheder for at den enkelte kan indtage mediet og gøre det til sit eget. Bloggen rummer adskillige muligheder for multimodale udtryk, og drengene er i projektet blevet opfordret til at vælge de udtryksformer, de synes bedst om. At skulle formulere sig om litteratur er en stor udfordring, men hvis man vælger udtryksformer, man er tryg ved, kan det måske hjælpe på vej. Bloggen er lavet på hvor det er muligt at arbejde ud fra skabeloner eller bygge egne sider. Fordelen ved at benytte Skoleblogs er blandt andet, at Skoleblogs er tilknyttet flere tjenester, såsom videoproduktion på Skoletube, hvor eleverne har adgang via deres uni-login. Jeg får i løbet af startfasen øje på, at bloggens interface (brugerflade) ikke er drengevenligt. Forsiden består af en boghylde med bøger placeret på række. Jeg designer derfor min egen blog holdt i rene linjer og farver i forsøget på at nærme mig et overskueligt og maskulint udtryk. Jeg spørger herefter en varieret gruppe af drenge, om de har lyst til at deltage i bloggen. Spørgsmålet kommer som en naturlig forlængelse, efter de har fortalt mig om bøger, de har læst. Alle ti adspurgte drenge siger ja. Inden de møder op, tildeler jeg dem rettigheder som redaktører på Drengebogen, ligesom jeg laver en instruktionsguide. Drengene kommer på Videncentret cirka en gang i måneden og blogger. Drengene i projektet har ikke blogget tidligere og skal derfor lære mediet at kende. Deres forhåndskendskab og referencer til andre teknologier kvalificerer dem imidlertid, og de indtager webloggen intuitivt. Drengene læser forud for vores møder, og når de kommer, indtager de efterhånden rummet som en naturlig arena. De fleste drenge vælger at skrive deres anmeldelser, mens et par stykker hellere vil lave video- og lydoptagelser. Mens drengene blogger hjælper jeg lidt til med teknikken, bestiller nye bøger til dem og samtaler om det læste. Jeg retter ikke drengenes tekster det er læselysten, det handler om! Bloggen øger læselysten Drengebogen er i fuld gang, og nu er spørgsmålet, om projektet formår at nærme sig det oprindelige mål; nemlig at øge drengenes læselyst. 17

18 De unges egenkultur kan gå hånd i hånd med et værdisæt og en dannelsestænkning, som sikrer den gode anderledeshed. Drengenes intuitive tilgang er tydelig. De går i gang. De prøver sig frem og producerer hurtigt og effektivt deres tilgang til at bruge medierne er umiddelbar. Videooptagelser fra blogsessionerne viser, at drengene rent faktisk taler sammen om bøger undervejs i processen. De anbefaler således ny litteratur til hinanden. Slutteligt har det vist sig, at rummet er af afgørende betydning. Drengene siger ja til at deltage i et projekt, der trods sin mediekarakter har sit udgangspunkt i mødet i det fysiske rum. Drengene kommer og placerer sig i rummet nogle for sig selv, andre i grupper. Til trods for opfordringer til at blogge hjemmefra, er der ingen af de ti drenge, der indtil videre har benyttet sig af muligheden for at tilgå mediet uden for vores møder. I drengenes kommentarer på bloggen fremhæver flere betydningen af at sidde sammen: Det er super fedt at sidde sammen og blogge, man kan give hinanden ideer og hjælpe hvis der er nogle der har brug for det. Hyggen der ved vi sidder alle os drenge og fortæller om de forskellige bøger, får nogle gode grin og samme tid får lavet noget! Det er bare en god oplevelse! Netop det sociale samvær fremhæves af forskningslektor Carsten Jessen som et væsentligt træk ved børn og unges mediekultur. Jessen understreger, at uformelle lærende fællesskaber er en naturlig og grundlæggende del af vores kultur, der også eksisterer i brugen af IT. Jessen konkluderer desuden, at begrebet drengeflokken lever i bedste velgående gennem brugen af medier. Drengene, der ved denne artikels udfærdigelse har kommenteret på mit evaluerende indlæg, er glade for Drengebogen. Flere fremhæver, at de har fået større lyst til at læse, at de i løbet af projektet har læst mere, end de plejer, og at det handler om at finde den helt rigtige bog. En af drengene tilføjer: Alt er bare lidt sjovere når man ved hvorfor man gør det Drengebogen har altså skærpet drengenes interesse for læsning, og alle er i gang med en bog frem mod vores næste møde. Vores bogblog har skabt samvær om noget, der umiddelbart ikke syntes muligt. Det har vist sig muligt at overføre og udvide læsesuccesen fra det fysiske til det digitale rum dog med stor vigtighed af at vi sidder sammen i det fysiske rum. Det fysiske møde har dannet ramme om drengenes aktivitet på bloggen. Forud for projektet var jeg interesseret i, hvorledes bloggen kunne blive en del af drengenes kultur, og i hvilken grad de ville bruge den i fritiden. Fremadrettet vil jeg fastholde det fysiske møde og rummet som det centrale udgangspunkt for bloggen. Relationerne os alle imellem er en væsentlig motivationsfaktor. Drengebogen er et eksempel på at gribe drengenes læsning anderledes an. Vi har længe hørt om ungdommens dalende læsefærdigheder, og mange læsetiltag er allerede implementeret i folkeskolen. Vigtigst er det, at vi som undervisere vil noget at vi ikke nærmest samstemmer med de unge om, at læsning og ungdom ikke kan forenes. De unge drenge vil gerne læse, vi skal såmænd blot finde den rette tilgang til litteraturen og sørge for, at rammen er tryg. I en sådan er det nemlig muligt at lade vores unge elever møde den gode undervisning og den gode anderledeshed. 18

19 Videooptagelser fra blogsessionerne viser, at drengene rent faktisk taler sammen om bøger undervejs i processen. Kilder Egelund, Niels (red.) (2012): Northern Lights on PISA 2009 focus on reading. København, Nordic Counsil of Ministers Jessen, Carsten (2001): Videndeling og læring i kulturelt perspektiv om kulturens naturlige læreprocesser. I: IT i uddannelserne. Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT. København, Undervisningsministeriet Jessen, Carsten & Camilla Balslev Nielsen (2003): Børnekultur, leg, læring og interaktive medier. I: The changing face of children s play culture, Lego Learning Institute, Toft, Herdis (2004): Fra munk til mediebruger: Chat og sms i et læringsperspektiv. I: Rørbech, Helle & Bente Meyer (red.): Perspektiver på dansk. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, s Ziehe, Thomas (1998): God anderledeshed. I: Størner, Torber & Jens Ager Hansen (red.): Unge og ungdom i 1990 erne. København, Konferencererapport, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, s

20 Engelske skoler er præget af struktur Af Marie Kier Nielsen, lærer 20 I løbet af et ophold i universitetsbyen Cambridge nord for London fik jeg mulighed for at observere undervisningen på en primary school i den ressourcestærke del af byen. Mit udgangspunkt var at ansøge om en stilling som teaching assistant, men da dette ikke førte held med sig, besluttede jeg mig for at tilbyde mig som frivillig arbejdskraft i en periode. I denne periode lagde jeg mærke til nogle af de store forskelle, der tilsyneladende er mellem mange danske folkeskoler og denne engelske primary school. I England er grundskoleforløbet delt op i primaryog secondary schools. Man starter typisk i primary school som 4-årig og fortsætter indtil man er gået ud af year 6, hvor man som regel er omkring år. Herefter skifter eleven til en secondary school og fortsætter her indtil eleven som ca. 16-årig evt. skal i 6th form. Dette svarer til gymnasium. Sikkerhed ved indgangen På Newnham Croft Primary School i Cambridge er sikkerheden i top. På trods af at jeg i forvejen har en aftale, skal jeg, for overhovedet at komme indenfor, ringe på en klokke, hvorefter en skolesekretær lukker mig ind til en receptionsdisk. Her skal jeg tjekke ind i form af at udfylde et ID kort med navn, indtjekningstidspunkt, besøgsårsag og underskrift. Kortet får jeg om halsen og skal bære det synligt så længe jeg er på skolen. Når besøgsårsagen er godkendt, får jeg adgang til resten af skolen, men er afhængig af at sekretæren lukker mig ind gennem den låste dør, som afskærmer forhallen med receptionsdisken og resten af skolen. Som udgangspunkt kan det for en dansker forekomme lidt overdrevent med al den sikkerhed på en almindelige lille skole, men med alle de skoleskydninger, der har været og stadig forekommer rundt om i verden, tager jeg hatten af for, at skolen tager sine forholdsregler og ikke lukker nogen uvedkommende ind.

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

ROMANTIKKEN 2.0. Af Anita Fried, lærer. Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen

ROMANTIKKEN 2.0. Af Anita Fried, lærer. Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen ROMANTIKKEN 2.0 Af Anita Fried, lærer Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen 6 Ikke et ondt ord om Guld og grønne skove, kanonlister og ældre litteratur før 1860. Men jeg er vist ikke den eneste

Læs mere

Engelske skoler er præget af struktur

Engelske skoler er præget af struktur Engelske skoler er præget af struktur Af Marie Kier Nielsen, lærer 20 I løbet af et ophold i universitetsbyen Cambridge nord for London fik jeg mulighed for at observere undervisningen på en primary school

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium. 6 år på Kongevejens Skole i Virum. Pædagogisk konsulent og oplægsholder

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium. 6 år på Kongevejens Skole i Virum. Pædagogisk konsulent og oplægsholder Kiek mal ins Netz! Jacob Chammon CFU Slagelse 27. november 2013 Hvem er jeg? Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium 6 år på Kongevejens Skole i Virum Tysk / Dansk / Historie Lærerbogsforfatter Pædagogisk

Læs mere