EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
|
|
- Kirsten Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning, byggeri og ikke mindst miljø for mange forskellige kundegrupper, her i blandt produktionsvirksomheder, arkitekter og entreprenører, ministerier, kommuner og amter. Som multidisciplinær vidensvirksomhed spiller miljøspørgsmål en central rolle i EKJ s projekter, da planlægningsopgaver og bygge- og anlægsprojekter ofte har en miljøvinkel det være sig jordforurening, grundvands-spørgsmål, indeklima, miljørigtig projektering, miljøgodkendelser, miljøledelse, VVM-vurderinger, due diligence mm. I takt med stigende fokus på arbejdsmiljø og indeklima løses også flere opgaver inden for dette felt. Som rådgivere er vi opmærksomme på, at de råd der gives kan medførere forskellige miljøpåvirkninger. Oftest har EKJ ikke råderum til selv at træffe de miljømæssigt afgørende beslutninger eller foretage målbare miljøopgørelser, hvorfor rådgivningsløsningerne ikke er vurderet i miljøregnskabet. Der arbejdes løbende på at forbedre EKJ s miljøledelsessystem, herunder forskellige niveauer for implementering af miljøhensyn i bygge- og anlægsprojekter EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. Basisoplysninger Adresse Fra 1. april 2005 EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø. Tlf info@ekj.dk CVR-nr Branche Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder. Ansatte EKJ beskæftiger fuldtidsansatte og deltidsansatte samlet svarende til 147 fuldtidsårsværk i Miljøgodkendelse EKJ s kontorer er ikke underlagt miljøgodkendelsespligt. Hovedaktiviteter Væsentligste miljøbelastninger Spildevand Rådgivning af private og offentlige virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet samt på miljøområdet. Arbejdet udføres primært på EKJ s kontorer og ved tilsyn ude på opgavernes lokaliteter. Forbrug af el og varme samt transport til/fra kunder og forbrug af papir er de væsentligste kilder til EKJ s direkte miljøpåvirkning. Indirekte er EKJ s rådgivning også betydende for belastningen af miljøet, hvorfor opgaverne granskes for miljømæssige problemstillinger ved opstart. EKJ udleder kun sanitært spildevand. Spildevandet ledes vis Københavns offentlige kloaknet til rensning på Lynetten renseanlæg. Ledelsens redegørelse Rådgivningsydelserne udføres primært på EKJ s kontorer og ved tilsyn med bygnings-, anlægs- og miljøforhold på de forskellige opgavelokaliteter. De opgjorte kilder til miljøpåvirkninger fra EKJ s kontorer er el, varme, vand og papir samt transport i forbindelse med opgaver ude af huset. El, varme og transport vurderet at være de væsentligste ud fra det store forbrug, som bidrager til et forbrug af fossile brændsler (olie, gas og kul) samt udledning forbrændingsgasser her af er kuldioxid (CO 2 ) som bidrager til drivhuseffekten opgjort. Affald er kommet med i opgørelsen fra Miljøregnskabet indeholder en opgørelse af EKJ s miljøpåvirkninger fra EKJ s kontorer og transport for årene Regnskabet indeholder ikke de miljøpåvirkninger, som foranlediges af rådgivningsløsningerne. IT-udstyr og fødevarer i kantinen er også af miljømæssig betydning, men dette indgår ikke i miljøregnskabet p.t..
2 De væsentligste arbejdsmiljørisici er forbundet med ergonomi og indeklimaforhold på kontorerne og risici for ulykker på de eksterne opgavelokaliteter. Der er ikke rapporteret arbejdsskader blandt EKJ s medarbejdere i Kvalitets- og miljøpolitik Med mottoet "service - troværdighed - kompetence" ledsaget af firmaets kvalitets- og miljøpolitik er det målet, at levere kunden de aftalte ydelser i den aftalte kvalitet, til aftalt tid og pris og i øvrigt på en sådan måde, at vi opnår kundens tilfredshed. EKJ s kvalitets- og miljøpolitik EKJ vil i dialog med kunden opstille kvalitets- og miljømål for den aktuelle opgave. EKJ vil i samarbejde med kunder og samarbejdspartnere gennemføre rådgivning, projektering og tilsyn således at tekniske løsninger opfylder deres tekniske formål, er produktions- og miljøvenlige og i øvrigt kan gennemføres inden for de økonomiske rammer. EKJ vil løbende gennem ansættelser og videreuddannelse af medarbejderne opnå en videnkompetence, der sikrer at virksomhedens opgaveløsning finder sted på et højt fagligt niveau, såvel teknisk som miljømæssigt. EKJ s medarbejdere vil aktivt medvirke i bestræbelserne på at nå kvalitetsmålet, dels ved personlig kvalitet, og hensyntagen til miljøet, dels gennem den praktiske anvendelse af EKJ s kvalitetsstyringssystem. EKJ vil foretage kvalitetsmålinger i relation til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. EKJ s væsentligste påvirkning af miljøet opgøres ved udarbejdelse af det årlige miljøregnskab. EKJ vil undlade at løse opgaver for kunder, der til stadighed ikke lever op til almene samfundsmæssige normer for god etik. EKJ s miljømål for 2008: at holde vand- og varmeforbruget under eller på niveau med ELO s middeltal for kontorer at analysere elforbruget nærmere og se på muligheder for reduktion af forbruget I 2008 var de væsentligste udviklinger i miljøpåvirkningerne: Vandforbruget er fortsat under ELO s nøgletal for kontorer. Et fald i det graddagekorrigerede varmeforbrug, som stadig er under ELO s nøgletal for kontorer. Et fald forbruget af plotterpapir, som formentlig skyldes manglende data. Der blev ikke udført en nærmere undersøgelse af elforbruget i EKJ s miljømål for 2009: at reducere CO 2 emissionen fra el og varme med 2% pr. m 2 at gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejdere Inden for rådgivningsopgaverne stilles der miljøkrav til underleverandører, hvis det er aftalt med kunden for den givne opgave. Samtlige medarbejdere er forpligtet til at kende EKJ s kvalitets- og miljøstyringssystem og efterleve dette i hverdagen. EKJ har ikke modtaget klager over EKJ s miljøpåvirkninger, som har ført til driftsmæssige ændringer af EKJ.
3 Miljøforhold Udviklingen over de sidste 5 år for de opgjorte parametre er vist i tabel 1. De totale mængder er opgjort for året og pr. årsværk. El, varme og vand er yderligere opgjort pr. m 2 lejemål for at kunne sammenholde resultaterne med ELOnøgletal for kontorer. Der er ikke udgivet ELO-nøgle tal siden 2005, hvorfor dette års nøgletal er anvendt for 2006, 2007 og Opgørelserne følger kalenderåret og ikke EKJ s finansielle regnskabsår. Tabel 1. Samlet opgørelse af de kvantitative oplysninger for EKJ s miljøregnskab Grunddata Antal årsværk Lejemål (m 2 ) inkl. kælder El forbrug kwh pr. år Udledt kg CO 2 pr. år kwh pr. årsværk kwh pr. m 2 54,5 75,6 82, ,0, kwh/m 2 43,3 3 43, Varme forbrug MWh pr. år Udledt kg CO 2 pr. år MWh pr. årsværk 2,95 1,73 1,59 0,88 0,71 MWh pr. m 2 0,11 0,06 0,05 0,04 5 0,025 Graddage (norm = 3.112) *MWh pr. m 2 0,113 0,065 0,070 0,056 0,036 *, MWh/m 2 0, , , , , Kørsel i tjeneste Km pr. år Udlet kg CO 2 pr. år Km pr. medarbejder pr. år Vandforbrug m 3 pr. år m 3 pr. årsværk 7, ,6 6,1 6,0 m 3 pr. m 2 0,29 0,21 0,19 0,21 0,21, m 3 /m 2 0,29 3 0,29 3 0,26 4 0,26 4 0,26 4 Papirforbrug Kg pr. år Kg pr. årsværk 64,2 69,9 67,1 71,4 52,1 Affald fra kontorerne Brændbart til forbrænding, kg pr. år Ej opgjort Ej opgjort Papir til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Ej opgjort Pap til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Ej opgjort Flasker & glas til genbrug, kg pr. år Ej opgjort Ej opgjort Affalds sum, kg pr. år Udledt kg CO 2 pr. årsværk kg CO 2 fra elproduktion kg CO 2 fra varmeproduktion kg CO 2 fra transport Sum udledt kg CO 2 pr. medarbejder pr. år *Graddagekorrigeret. 2, middel, for 320/5400 Kontor, februar , middel, for 320/5400 Kontor, februar , middel, for 320/5400 Kontor, august Uden kælder m 2 Energiforbrug Det samlede absolutte elforbrug for 2008, anvendt til belysning og drift af computer, printer, kopimaskiner m.m., er steget 9,8 % i forhold til Opgjort i kwh pr. årsværk ligger elforbruget dog kun 3 % højere end i 2007, grundet flere antal årsværk i Elforbruget i kwh pr. m 2 er steget 8 %. Det aktuelle varmeforbrug for 2008 er faldet 13 % i forhold til 2007, og grundet højere graddagetal for 2008 er det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m 2 faldet hele 35 % i forhold til år Tidligere blev EKJ s forbrug udregnet efter areal andel af ejendommen, men fra 2007 udregnes varmeforbruget alene efter varmeudgift uden udgifter til vedligehold, administration etc.
4 Sammenholdes elforbruget og det korrigerede varmeforbrug med lene, ligger EKJ s elforbrug betydeligt over ELO tallet, men varmeforbruget ligger under ELO tallet. EKJ 2008 Energiforbrug Varmeforbrug* Elforbrug EKJ 2007 EKJ 2006 EKJ 2005 EKJ 2004 kwh/m *Graddagekorrigeret Kørte km i tjeneste Transporten til møder foregår i private eller firmaets biler, og i mindre omfang med tog, taxi og på cykel. I 2008 blev der kørt km i medarbejdernes egne biler og km i EKJ s firmabiler. Samlet er antallet af kørte km i 2008 reduceret med 1,7 %, i forhold til år Opgjort pr. antal årsværk er kørslen faldet med 7,7 %. Antallet af kørte km i tjeneste er opgjort ud fra medarbejdernes registreringer til kørselsregnskaber af km kørt i privat bil og ud fra kørselsregnskab for firmabilerne. Røggasser g CO 2 udledning Blandt røggasserne fra den fossile forbrænding er der både nationalt og internationalt stort fokus på udledningen af g CO 2, som bidrager til den globale opvarmning af atmosfæren (drivhuseffekt). Det er derfor valgt at opgøre CO 2 - udledningen fra transporten og fra den eksterne produktion af el og varme. Af den samlede CO 2 -udledning fra el-, varme og transport udgør udledningen fra elektricitet igen i 2008 det største bidrag til drivhuseffekten, selv om CO 2 udledningen for elproduktionen er faldet. CO 2 - udledning år 2008 Varme 6% Transport 17% El 77%
5 CO 2 -udledningen fra transport, såvel firmabiler som privatbiler, er beregnet ved brug af TEMA Ved beregningen af CO 2 -udledningen er anvendt følgende forudsætninger: Firmabil, Picasso (EURO III benzinbil < 1,4l), km Firmabil, Hiace (EURO II benzinbil > 2l), km Firmabil, Fiesta (EURO II benzinbil 1.4-2l), km Firmabil, Honda (EURO IV benzinbil 1.4-2l), km Firmabil, Berlingo (EURO IV dieselbil 1.4-2l), km Firmabil, Tourneo (EURO III dieselbil < 2l), km Private biler (EURO II benzinbil 1.4-2l), km Til beregning af CO 2 -udledningen fra el- og varmeproduktionen er der for 2008 anvendt nøgletal fra Københavns Energi 2008, allokeret via 200%-metoden: - Elproduktion: 500 g CO 2 /kwh - Fjernvarmeproduktion: 113 g CO 2 /kwh Papirforbrug Papirforbruget er en opgørelse af indkøbt papir; hvidt A4 papir, hvidt A3 papir, fortrykt brevpapir og konvolutter, farvet papir, plotterpapir og fortrykte A4 blokke. Brevpapiret og konvolutter indkøbes i så store mængder, at mængderne ikke altid anvendes i selve indkøbsåret. De øvrige papirtyper indkøbes løbende i mindre mængder, således at lageret er beskedent og dermed afspejler indkøbet bedre forbruget. Brevpapiret og konvolutterne udgør kun en beskeden andel af det samlede forbrug, hvorfor det stadig vurderes rimeligt at anvende de indkøbte mængder af alle papirtyperne som estimat for forbruget. Det samlede papirindkøb faldt 22% i 2008, primært grundet fald i plotterpapir. Faldet skyldes formentlig at de to leverandører EKJ bruger gik sammen i et firma i 2008 og derved var det ikke muligt at få data for indkøb i ½ år fra det ene firma. Fordelingen blandt papirkategorierne er følgende: År Indkøbt papir Hvidt A4 x>80g Hvidt A4 (80g) Farvet papir Hvidt A3 EKJ konvolutter, brevpapir, blokke Plotterpapir Vandforbrug og spildevand Det absolutte vandforbrug anvendt i firmaets kantine, til te & kaffe og sanitære formål, er i 2008 steget med 4 %. Vandforbruget er beregnet ud fra ejendommenes samlede årsforbrug ganget med EKJ s andel i kvadratmeter lejemål uden kælder. Spildevandet udgør alene sanitært spildevand. Den absolutte spildevandsmængde måles ikke, men forventes at ligge på niveau med vandforbruget. Spildevandet ledes via offentlig kloak til rensning på rensningsanlægget Lynetten. Affald Affaldsbortskaffelsen udføres i henhold til Københavns Kommunes affaldsregulativer. Affaldet fra kontorerne er primært papir- og køkkenaffald. Affaldsgrupperne pap, papir, glas og lyskilde sorteres og sendes til genanvendelse og det årlige mængder der bortskaffes af disse typer er fra 2006 opgjort. Brugte batterier bortskaffes til genbrug via leverandøren, men mængden opgøres ikke. Toneraffald fra printere og kopimaskiner tages retur af leverandøren og genbruges. Toneraffaldet opgøres ikke. Madaffald og forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding og opgøres. De Kg
6 opgjorte affaldsmængder for 2008 er steget 45% i forhold til Stigningen skylles primært øget bortskaffelse af brændbart affald og papir til genbrug grundet stor oprydning i EKJ s arkiver. IT-udstyr Brugt IT-udstyr smides ikke ud, men opbevares som reserve og det forældede udstyr foræres væk. Arbejdsmiljø Som rådgivere tager EKJ s medarbejdere ofte ud på byggepladser, industrivirksomheder m.m. for at kortlægge forskellige forhold og føre tilsyn med bygge- eller miljøforhold på stedet. I disse situationer er medarbejderne underlagt arbejdsmiljøkravene for den lokalitet, der besøges og den enkelte skal sørge for at være iklædt de nødvendige værnemidler og tage vare på sin egen sikkerhed.
EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Læs mereHovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Læs mereMILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år
MILJØREGNSKAB 2011 Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.
Læs mereMILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001
MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.
Læs mereHOVEDKONTOR BLEGDAMSVEJ 58 DK-2100 KØBENHAVN Ø T: KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG
MILJØREGNSKAB 2017 HOVEDKONTOR BLEGDAMSVEJ 58 DK-2100 KØBENHAVN Ø T: 3311 1414 INFO@EKJ.DK WWW.EKJ.DK KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG EKJ MILJØREGNSKAB 2017 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører
Læs mereEKJ MILJØREGNSKAB
MILJØREGNSKAB 2016 2013 EKJ MILJØREGNSKAB 2016 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns større rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr. 83 17
Læs mereEKJ MILJØREGNSKAB
MILJØREGNSKAB 2014 2013 EKJ MILJØREGNSKAB 2014 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns større rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr. 83 17
Læs mereEKJ er miljøcertificeret efter 14001
MILJØREGNSKAB 2013 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 EKJ MILJØREGNSKAB 2013 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereGrønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009
Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1 Energimærkningsskala 0 1 BILAG ENERGIMÆRKNINGSSKALA Skala for boliger A er det opvarmede areal i m2. Energimærkningsskala for en og flerfamiliehuse gældende Grænseværdi i
Læs mereCO₂ regnskab for 2010
CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen
Læs mereMiljøregnskab 2011-2012
Miljøregnskab 211-212 August 212 n:\29 projekt\94497 - energi- og miljøledelse\6. miljøredegørelse\211-212\211 9 5 miljøregnskab 211-212.docx Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S målsætning gennem
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereStamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereJørgen Jensen Direktør
Forord Vi skal passe på miljøet både af hensyn til os selv og af hensyn til kommende generationer. Teknisk Forvaltnings administration vil med grønt regnskab 2002 feje for egen dør og være et godt eksempel
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereStamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke
Læs mereRenovationsafhentning & makulering
Dato 17. november 2014 TRM Sagsnr. 2013111286 trm@dkma.dk / 4488 9344 Slettet: 21. oktober 2014 Bilag 2 Kravspecifikation Renovationsafhentning & makulering hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereMILJØ REDEGØRELSE 2014-2015
MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereGrønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007
Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2009
MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab
Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07
Læs mereMiljørapportering 2010
Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereCO2-opgørelsen 2008-2010
CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereBrønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden
Læs mereContainerhaven Rudersdal Kommune
Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed
Læs mereStamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været
Læs mereCO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning
CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning 20122015 Denne udgave er opdateret: 21042016 Indtransport Mellemtransport Sluttransport Firmarejser Pendling Energi Emballage Papir 1. Indledning Som økologisk
Læs mere1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereAffaldPlus & CO2-regnskabet
AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård
GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den
Læs mereKlimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland
GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereStamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger; Vil gerne arbejde med affaldssortering fremover,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereREFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:
Læs mereBilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen
Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag
Læs mereKlimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.
Læs mere