Heltidsundervisning For Fremtiden. - det mener LU

Transkript

1 Heltidsundervisning Fr Fremtiden - det mener LU

2 Indhld Et perspektiv på ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden side 3 Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden - fkus på ledelse g mverden side 4-6 Ledelsesrefleksin Frslag til succeskriterier Knkrete skridt i en rigtig retning Inspiratinsøvelse til arbejdet i eget lederteam Baggrundsstf med relatin til ledelse Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden - fkus på underviseren side 7-9 Ledelsesrefleksin Frslag til succeskriterier Knkrete skridt i en rigtig retning Inspiratinsøvelse til arbejdet i eget lederteam Baggrundsstf med relatin til ledelse Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden - fkus på elever g frældre side Ledelsesrefleksin Frslag til succeskriterier Knkrete skridt i en rigtig retning Inspiratinsøvelse til arbejdet i eget lederteam Baggrundsstf med relatin til ledelse Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden - fkus på fag g aktiviteter side Ledelsesrefleksin Frslag til succeskriterier Knkrete skridt i en rigtig retning Inspiratinsøvelse til arbejdet i eget lederteam Baggrundsstf med relatin til ledelse Efterskrift ved frmand fr LU, Jørn Hansen side 15 2

3 Et perspektiv på Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden Der er mange gde grunde til at sætte ungdmssklens heltidsundervisning på dagsrdenen. Én af dem er, at Danmarks evalueringsinstitut i nvember 2010 udsendte Evaluering af Ungdmssklens Heltidsundervisning. Evalueringen har generelt str rs til den indsats, der fregår i heltidsundervisningen. Men den peger gså i sine hvedknklusiner på ngle udviklingsptentialer, herunder tre centrale emner: At der er manglende synlighed af mål fr undervisningen g sklefrmen. At der er markant lavere antal unge, der kmmer videre i uddannelse efter sklegang i heltidsundervisningen, især piger. At lærerrllen ikke alle steder er tilstrækkeligt prfessinaliseret, hvad angår pædaggik g didaktik. På den baggrund er der iværksat et udviklingsarbejde både i LU - Landsfreningen af Ungdmsskleledere g i USF - Ungdmssklefreningen. Snitfladen i samarbejdet mellem LU g USF er, at LU fkuserer på de ledelsesmæssige ambitiner g verrdnede målsætning fr Fremtidens Heltidsundervisning, g at USF beskæftiger sig med indhld g m etder. LU ønsker med denne pjece at sætte en prces i gang, der kan: Sætte fkus på frhldet mellem ledelse g kvalitet i Heltidsundervisningen. Skabe et fælles fagligt sprg fr Heltidsundervisningerne. Give ideer g inspiratin til hvrdan ungdmssklerne kan styrke deres Heltidsundervisninger i retning af at imødekmme knklusinerne fra EVA-rapprten. Pjecen er tænkt sm en inspiratin g ikke en facitliste. Hvr man vil starte g slutte er p til den enkelte. Vres ambitin er, at pjecen kan være medvirkende til et skærpet fkus på, hvad lederrllen i Heltidsundervisningen gemmer på set i frhld til: Ledelse g mverden. Underviseren. Eleverne. Fag g aktiviteter. Det er givet, at vi - uanset m vi tager pgaven på s vil blive målt g vejet i den kmmende tid. LU håber, at vi alle sammen vil arbejde fr det fælles prjekt Heltidsundervisning Fr Fremtiden g med et fælles ønske m at hæve verliggeren fr de ambitiner, vi har til vres Heltidsundervisning, således at gså de frventninger vres mverden har til s, kan blive indfriet. Arbejdsgruppen mkring Heltidsundervisning Fr Fremtiden Landsfreningen af Ungdmsskleledere, ktber

4 Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden fkus på ledelse g mverden Fundamentet fr Fremtidens Heltidsundervisning er tydelig g kmpetent ledelse. Kvaliteten af arbejdet hviler på en række ledelsesprincipper: Ambitiøs pædaggisk ledelse betyder høj standard af fagligt niveau g pædaggiske metder. Ambitiøs persnaleledelse betyder krav m faglige kmpetencer g pkvalificering. Ambitiøs administrativ ledelse betyder prfessinel tilgang til øknmistyring g daglig drift. Ambitiøs strategisk ledelse betyder en skarp prfil af en Heltidsundervisning med mål g resultater, der kan dkumenteres. Det betyder, at det er lederen, der skal sikre en tydelig kurs i frhld til mål, metde g indhld i arbejdet med eleverne. Lederen, der vurderer hvr verliggeren skal være. Lederen, der er garant fr kvalitet g resultater. Dette kræver en ledertype, sm er fagligt kmpetent, handlekraftig g beslutningsdygtig. Presset på ledelse vil stige i Heltidsundervisning Fr Fremtiden. Vi skal udvikle vres lederkmpetencer, så vi står rustet til sm samlet ledelse at rumme flere kmpetencer. Vi skal sm ledere målrettet psitinere s i krydspresset mellem på den ene side at udøve anerkendende lederskab, mtivere g inspirere g på den anden side administrere, styre g prblemløse samtidig med, at vi skal være gde til at prfilere, dkumentere g leve p til de målsætninger, der bl.a. sættes af det plitiske niveau. Vi skal udfrdre det, der ikke virker - g være med til at vise nye veje. Det er gså en lederpgave at sikre den enkelte unge et springbræt til et gdt g aktivt vksenliv. Vi skal være en aktør, andre gerne vil samarbejde med g skabe rammer, så Heltidsundervisningen kan være det labratrium, hvr der eksperimenteres med at udvikle et skletilbud, hvr flest muligt kan trives, udvikle sig fagligt, scialt g persnligt g på den baggrund have de bedste frudsætninger fr at gennemføre en ungdmsuddannelse. Vi skal være med til at bygge br til det efterfølgende uddannelsessystem, så flere unge kan gennemføre en uddannelse. Vi skal sikre et kvalificeret samarbejde med både aftage- g afgiveinstitutiner. 4

5 Ledelsesrefleksin - - Hvrfr skal ungdmssklen løse pgaven med Heltidsundervisning? - Hvrdan pririterer vi pgaven, sammenlignet med vres øvrige tilbud? - Hvad kan eller vil vi gerne måles på? - Hvad bliver vi under alle mstændigheder målt på? - Hvis der betales fr en plads i Heltidsundervisningen, hvad får man så fr pengene? - Hvrnår lykkes vres arbejde sm ledere i Heltidsundervisningen? - Kan vi dkumentere effekten af det, vi laver? - Hvrdan sikrer vi en ledelseskapacitet, der kan løse pgaven? Frslag til succeskriterier fr ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden Vi har virksmhedsplaner eller selvfrvaltningsaftaler med klare resultatmål. Vi er selvstændige enheder med eget budget, egne lkaler, medarbejderteam g afdelingsleder. Der findes natinale kvalitetsrapprter designet til Heltidsundervisningen. Der findes fælles standarder fr faglighed g uddannelse hs medarbejderne. Der er systematik i arbejdet med dkumentatin på landsplan. Vi har et frmaliseret g frpligtende samarbejde med afgive- g aftageinstitutiner. Ledelsen af ungdmssklen synliggør sin ledelsesmæssige prfessinalisme ved ekstern kmmunikatin i fagmagasiner, knferencer, web, ledelsespriser mv. Knkrete skridt i den rigtige retning kan være At sætte fkus på værdier g visiner - hvrdan msættes disse til peratinel praksis? At sætte fkus på systematik ift. mål, metder g dkumentatin af resultater Har alle medarbejdere en stillingsbeskrivelse? Er der en mål- g indhldsbeskrivelse fr alle fag/aktiviteter? Er der en kmpetenceudviklingsplan? Har vi fkus på mødestruktur g indhld? Overhlder vi aftalerne fr mus- g fkussamtaler? Hlder vi 77-eftersyn på elevrapprter/handleplaner? At invitere repræsentanter fra vres mdtage- g aftageinstitutiner med til temamøder i ungdmssklebestyrelsen, så vi sammen kan kvalificere vres indsats. At videndele ledererfaringer ift. lkale løsninger på regeringens 95 %-målsætning. At iværksætte en krdinering af lkale praktikpladser, mentrrdninger g andre værktøjer. 5

6 Inspiratinsøvelse til arbejdet i eget lederteam i ungdmssklen De seks tænkehatte fkus g effektivitet i ledelsesteamet Tag udgangspunkt i et ledelsesdilemma fra Heltidsundervisningen g drøft det i rækkefølgen g underlagt temaerne beskrevet herunder. Hvid hat; fakta g kendsgerninger nteres ned efter enighed i teamet. Rød hat; følelser g frnemmelser er ikke til diskussin g frmuleres af hver enkelt deltager i frhld til temaet. Srt hat; det vanskeligt g bekymrende, gul hat; det vellykkede g ptimistiske, grøn hat; nye g kreative ideer - de enkelte frhld begrundes af den persn, der frmulerer dem. Blå hat; verblik g sammenfatning. Her betragter gruppen de frmuleringer, der er fremkmmet under de fregående 5 hatte g bliver nu enige m, hvilke skridt det kunne være hensigtsmæssigt at tage ift. målsætning m at udvikle sig til højtydende team. Frit efter inspiratin fra Edward de Bn, "6 Thinking Hats", Baggrundsstf med relatin til ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden Haukrgh, Henriette & Riishøj, Flemming: Ledelse af læreprcesser at lede ustyrlige frandringsprcesser, Danmarks Frvaltningshøjskles Frlag 2006 Knrad, Ingelise: Kulturplitik på tværs. Danmarks Frvaltningshøjskles Frlag 2002 Landsfreningen af Ungdmsskleledere: Ungdmssklelederens kmpetenceudvikling det mener LU, august 2012 Væksthus fr ledelse: Ledere i netværk en ledelsesstrategi, Væksthus fr ledelse 2006 Qvrtrup, Lars: Det lærende samfund. Gyldendal Fakta 2005 Væksthus fr ledelse: Ledelse er (gså) en hldsprt, Væksthus fr ledelse

7 Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden fkus på underviseren Der er, senest aktualiseret med EVA-rapprten, i disse år stigende pmærksmhed på undervisning sm mdrejningspunktet fr arbejdet med unge i den tilbudsvifte, hvr Heltidsundervisning befinder sig. Sm ledere skal vi gså have fkus på, at hvedpgaven fr medarbejderne i Heltidsundervisningen er undervisning. De andre pædaggiske aktiviteter har gså et læringssigte, hvilket skal afspejles i, at vi fr både undervisning g andre pædaggiske aktiviteter skærper fkus på frmuleringer af rammer, frventninger, mål g krav til medarbejdernes prfessinsudøvelse g kmpetencer. Vi vil sikre, at alle lærere har eller successivt tilegner sig didaktiske prfessinskmpetencer sm undervisere, herunder fagbegreber g -sprg. Kernepgaven er undervisning, men i anderledes rammer, rganisering g til dels indhld end i andre sklefrmer. Vi har ledelsesmæssig fkus på mulighederne i, at læreren kan have erhvervet sine kmpetencer på anden måde end via en frmel læreruddannelse. Lærere, indhld g frdybelsesmuligheder i hhv. bglige g praktiske fag skal mødes med lige høje frventninger g krav fra ungdmsskleledelsen. Heltidsundervisning kræver relatinskmpetence, men undervisning er mere end scialt samvær. Undervisning er en velvervejet ledelse af en frberedt prces hen md et tilsigtet læringsmål fr hver enkelt elev. Vi støtter, bl.a. ved teamrganisering af lærerne, deres systematiske didaktiske arbejde med pædaggisk refleksin i frberedelse g efterbehandling af undervisningen. Didaktik er refleksin ver bl.a. temaer sm elevfrudsætninger, mål, indhld g undervisningsmetder. Vi støtter p m lkale, ubureaukratiske måder til at dkumentere, dele g bruge disse refleksiner på elevniveau. Refleksinerne skal msættes til handleanvisninger fr hele lærergruppens støtte i frhld til den enkelte elevs mål g frløb i den nærmeste peride. Vi vil sikre, at lærerne tager udgangspunkt i den enkelte elevs frudsætninger i frhld til faget, g sammen med eleven frmulerer tydelige mål fr elevfrløbet. Ledelsesrefleksin - Hvrdan kan vi ledelsesmæssigt fasthlde en knstant skleudvikling, så vi sikrer, at alle læreres undervisning udfrdrer alle vres elever, så de bliver så dygtige, sm de kan? - Hvrdan kan vi ledelsesmæssigt bidrage til, at undervisningen mindsker betydningen af den sciale arv i frhld til faglige undervisningsmål? - Hvilket kmpetenceniveau vil vi sikre, at lærerne har? - Hvrdan sikrer vi de enkelte læreres frskellige behv fr prfessinsfaglig udvikling? - Hvrdan validerer vi læreres ikke-frmelle kmpetencer? 7

8 Frslag til succeskriterier fr ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden Lærere g andet relevant persnale frmulerer med elevens aktive deltagelse tydelige persnlige, sciale g faglige mål g frventninger i elevens nærmeste udviklingszne g følger p på dem i elevplaner i samme takt sammen med eleven g elevens netværk. Sklen har en rganisering, hvr mål, pfølgninger g erhvervede (del)kmpetencer dkumenteres systematisk på elevniveau i elevplaner. Den pædaggiske leder støtter g følger p på vennævnte målsætnings- g pfølgningsarbejde. Alle medarbejdere i Heltidsundervisningen får fkuseret sparring i at få eleven endnu mere i flw i frhld til nærmeste læringszne, sm netp er kernepunktet fr elevens mål i elevplanen fr de kmmende uger. Ungdmssklens Heltidsundervisningen har natinalt et fælles frmuleret undervisningsbegreb. Den enkelte ungdmsskle har lkalt udfldet det natinale undervisningsbegreb i frhld til lkalt definerede mål g rammer. Persnalet på skleniveau arbejder ud fra en bred didaktisk g pædaggisk indsigt g fælles frståelse af egen prfessinsfaglighed g afgrænsning mellem heltidslærernes, pædaggernes, scialrådgivernes, psyklgernes g flkesklelærernes prfessinsfagligheder. Knkrete skridt i den rigtige retning kan være Ungdmssklelederne tager initiativ til at frmulere et fælles natinalt undervisningsbegreb. Ledelsen på skleniveau igangsætter en prces i retning af en lkal frståelse af undervisningsbegrebet, didaktisk kmpetence g prfessinskmpetence. Ledelsen tilstræber at sklen knstant er invlveret i mindst ét skleudviklingsprjekt. Ledelsen systematiserer via rganisatrisk tilrettelæggelse, at der kan ske deling af refleksiner ver den enkelte elevs undervisning g indsatsmråder. Ledelsen viser knkret pmærksmhed på undervisningsrummet g teamarbejdet bl.a. ved synligt at anerkende. Ledelsen følger p på g etablerer synlig versigt, der viser g anerkender, at alle undervisnings- g elevfrløb er målsat. 8 3

9 Inspiratinsøvelse til arbejdet i eget lederteam i ungdmssklen Arenaer g strategier sparring på pririteringer i lederteamet Under strategiske drøftelser i lederteamet indtænkes g pririteres aktuelle lederdilemmaer i de arenaer, hvr frudsætningerne er til stede fr løsningsrienteret at arbejde med de knkrete dilemmaer. I den sciale arena v rkes e ar e ernes sa ar e e g en langs g e e s ra eg. I den plitiske arena v rkes e l ske esl n ngs r esser gerne ne værk e an re le ere. I arenaen fr prduktin fkuseres på utput g resultater. I arena fr markedet pleves undervisning sm en vare andre gså kan tilbyde måske bedre g billigere. I arena fr bevidsthedsdannelse arbejdes med bevidstheden hs ansatte, frældre, plitikere g andre, g det gælder m at skabe g sætte dagsrdener. I arena fr visiner g tr arbejdes med mtivatin g betydning. I den kulturelle arena p v rkes k l rerne g en r rgan sa nen. I arena fr æstetik g arkitektur fkuseres på de fysiske rammer, g e kan være relevan a s lle s rgs l s : underbygger rammerne pædaggikken? Frit efter inspiratin fra bl.a. Kurt Klaudi Klausen g hans tanker m "de mange arenaer". Baggrundsstf med relatin til undervisning i Heltidsundervisnings Fr Fremtiden Dale, Erling Lars: Etik g mral i uddannelsessystemet, Frlaget Klim, Århus DPU: Lærerkmpetencer g elevers læring i førskle g skle, Clearinghuse, DPU, maj 2008 Søren Lauridsen: Indkredsning af begrebet almen didaktik 18. marts 2012, fra 9

10 Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden fkus på elever g frældre Ledelsen skal medvirke til at sikre, at alle unge i Heltidsundervisningen får så relevant g ptimalt udbytte ud af sklefrløbet sm muligt. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs ptentialer, behv, ønsker g niveau, fr det individuelle udgangspunkt er nøglen til succes i arbejdet med eleverne i Heltidsundervisning Fr Fremtiden. Samtidig skal de sciale færdigheder trænes i gruppen, g der skal være fkus på, hvrdan eleverne kan g skal bidrage til fællesskabet. Demkrati g demkratipfattelse er væsentlige temaer i arbejdet med den unge. Dels igennem elevråd, men gså igennem de værdier, der gennemsyrer ungdmssklens virke i det hele taget. Sm ledelse skal vi pstille rammer fr, hvrdan den enkelte elevs udvikling skal beskrives, følges g dkumenteres. Disse handleplaner skal være praktisk anvendelige med mulighed fr løbende pfølgning. Der er mange ting, vi gerne vil med en elev i den krte tid, de er i Heltidsundervisningen. Det er en ledelsespgave at sikre klarhed mkring de mange ambitiner vi har fr eleverne i Heltidsundervisningen verfr alle de aktører, der er vigtige i arbejdet mkring den enkelte unge. Vi skal sikre, at der er et helhedsfkus på eleven. Frældre betragtes sm en vigtig ressurce ift. en helhedsrienteret løsning. Dette betyder blandt andet en målbevidst krdinatin ift. aktører med relatin til elevens nære miljø, fritid g livsstil. Elevens netværk skal invlveres mest muligt. Når det er muligt, skal Heltidsundervisningens elever tilbydes rammer g aktiviteter sm andre unge gså færdes i. Der skal bygges r l nr al r e g Hel s n erv sn ngens nge skal pleve, hvrdan andre unge plever, tænker g taler. Dette gælder naturligvis gså ungdmssklernes øvrige tilbud, sm bør bringes i spil verfr heltidseleverne. Gennem Heltidsundervisningen skal den enkelte elevs ptentialer udvikles til en nødvendig basis fr et selvstændigt, scialt g selvfrsøgende vksenliv. Ledelsesrefleksin - Hvilke kmpetencer ønsker vi at give de unge, inden de frlader Heltidsundervisningen? - Hvad er rimelige mål fr en 1-2-årig indsats i et ungt menneskes liv? - Hvrdan måler vi på de ikke-faglige krav? - Hvrdan kan vi sætte tydelige, realistiske g målbare mål fr den enkelte elev ud fra en knkret vurdering af elevens ptentialer g nærmeste udviklingszne? - Hvrdan kan vi knkret støtte eleven i vergangen til ungdmsuddannelse g arbejdsliv? - Hvrdan inddrager vi målrettet frældrene sm ressurce i arbejdet med de unge i Heltidsundervisningen? 10 0

11 Frslag til succeskriterier fr ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden Vi måler på, m eleverne har dygtiggjrt sig fagligt, samt udviklet deres persnlige g sciale kmpetencer, dvs. pnået læring g mdning, så de har redskaber til at klare fremtidige udfrdringer. Vi arbejder frmaliseret med frældre sm ressurce g frældreinddragelse. Vi måler landsdækkende på andelen af elever, der er i stand til at passe en kntinuerlig sklegang. Alle elever har fået en FSA i dansk, engelsk g matematik (fysik). Vi måler på elever, der er persnligt g uddannelsesmæssigt afklarede i frhld til at træffe et realistisk uddannelses- g erhvervsvalg. Vi måler på antal unge, der er i stand til at påbegynde en uddannelse eller kmme i beskæftigelse efter Heltidsundervisningen. Vi måler på andelen af unge, der får en bedre livskvalitet ud af phldet i Heltidsundervisningen. Antal elever, der fasthldes i/gennemfører en ungdmsuddannelse efter Heltidsundervisningen. Vi dkumenterer pnåede realkmpetencer eller anden effekt af fag g aktiviteter, der er blevet undervist i. Vi måler på antallet af unge, der deltager i ungdmssklens øvrige tilbud eller anden frm fr rganiseret fritidsaktivitet. Knkrete skridt i den rigtige retning kan være Ungdmssklelederne tager initiativ til at udvikle et fælles handleplansværktøj. En frmaliseret beskrivelse af hvrdan vi vægter udviklingen af henhldsvis faglige, persnlige g sciale kmpetencer. Eleverne trænes i den knstruktive elevsamtale. Et frmaliseret samarbejde mellem det afgiversystem (flkesklen), vres eget system (ungdmssklen) g aftagersystem (ungdmsuddannelser mf.). En frældrebank, hvr frældreressurcer, -kmpetencer g færdigheder er beskrevet. 11 0

12 Inspiratinsøvelse til arbejdet i eget lederteam i ungdmssklen Det reflekterende lederteam dilemmaer i lederteamet 1. Leder af Heltidsundervisningen frtæller m et ledelsesmæssigt dilemma fra egen lederpraksis. 2. Det reflekterende team lytter i tavshed til frtællingen. 3. Det reflekterende team har herefter en åben refleksin, hvr de taler sammen i anerkendende vendinger m, hvad der afspejler sig i frtællingen; brug gerne hypteser, da de styrker det anerkendende. Teamet reflekterer ver mulige sammenhænge, mønstre, muligheder, men giver ikke råd. 4. Frtælleren afslutter seancen ved at reflektere ver teamets refleksin: Hvilke tanker satte gruppens refleksiner i gang? Hvr blev jeg bekræftet? Hvad vil jeg ændre? Hvad får jeg lyst til at gøre mere af? Hvad har jeg lært m mig selv sm leder? Hvad vil jeg fremver være mere pmærksm på fr at frstærke mine initiativer? Frit efter inspiratin fra bl.a. Danelund, Jørgen g Jørgensen, Carsten, Kmpetencebren, Baggrundsstf med relatin til eleverne i Heltidsundervisning Fr Fremtiden Alenkær (red), Rasmus: Den inkluderende skle, Frlaget Frydenlund 2008 Andersen, Frans Ørsted: Flw g frdybelse, Reitzels Frlag 2006 Knp, Hans Henrik; Lassen, Liv M; Bstrøm, Lena (red): Læring g læringsstile - m unikke g fælles veje i pædaggikken, Dansk Psyklgisk Frlag

13 Ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden fkus på fag g aktiviteter Heltidsundervisning Fr Fremtiden underviser i meget andet end de gængse sklefag. Særligt med fleksible læringsmiljøer g alternativ undervisning har vi et ansvar fr, at aktiviteterne er veldefinerede, g at der er frmuleret læringsmål fr faget sm sådan g fr den enkelte elev i frhld til dette fælles tredje. Vi skal ledelsesmæssigt sikre, at alle fag g aktiviteter har skriftligt frmulerede, tydelige mål. Fr alle fag g aktiviteter findes der Centrale Kundskabs- g Færdighedsmråder sm udgangspunkt fr lærerens didaktiske tilgang. Vi vil gennem målfrmulering g rammer fr lærernes arbejde sikre, at undervisning g andre aktiviteter har en bredde, der samlet set rammer hele elevmålgruppens lærings- g udviklingsbehv gså pigernes. De praktiske fag g rammer skal spille bevidst sammen med den teretiske læring, så begge kategrier styrkes. Natur- g tekniklæreren eller hjemkundskabslæreren kan fx være på besøg, når make-up-hldet tester tilsætningsstffer i lip-glss. På den måde prøver vi at balancere den faglige frdybelse verfr elevens mtivatin, g vi kmpenserer fr den ptentielt lavere andel af bglige fag i heltidsundervisningen. I de aktiviteter, sm særligt retter sig md persnlige g sciale læringsmål, vil disse mål gså være en del af aktivitetens CKF. Dermed kan elevens prgressin på disse mråder gså anerkendes g synliggøres fr eleven g i elevplanen med samme legitimitet sm anden læring g udvikling. Vi vil sm ledere sammen med underviserne frmulere aktiviteterne på en måde g i en frm, hvr de kan deles g drøftes med andre, ligesm man kan dele g drøfte de ministerielle CKF er r flkesklemrådet. Vi vil lave egne CKF-er fr heltidsundervisningens alternative fag. På natinalt plan, hvr det giver mening g lkalt, hvr det er nødvendigt. Når v laver vres egne CKF er, er de ikke centralt fastsatte. Men fr lærerne er de centrale i aktivitetens mål g læringsfkus. De kan tydeliggøre målene både fr læreren g eleverne, hvilket styrker bevidstheden m den enkelte elevs prgressin. Ledelsesrefleksin - Bør ikke-skle agl g n erv sn ng eskr ves e CKF er g sl l? - Bør den enkelte elevs ptentialer relateres hertil? - Har vi en tilstrækkelig bredde i fagene i frhld til elevsammensætningen, herunder kønsfrdelingen? - Er vi tydelige nk i frmålsbeskrivelsen fr de alternative fag? 13

14 Frslag til succeskriterier fr ledelse af Heltidsundervisning Fr Fremtiden V rela erer alle ag g ak v e er Hel s n erv sn ngen l (lkale) CKF er. Vi trindeler alle fag g aktiviteter, så den enkelte elev kan følge sin egen prgressin. Vi måler natinalt på andelen af piger, der deltager i g ytrer tilfredshed med alternative fag. Knkrete skridt i den rigtige retning kan være Ungdmssklelederne tager initiativ til at krtlægge alle fag g aktiviteter på egen skle indenfr de t seneste år. Ungdmssklelederne udvælger de ftest gennemførte alternative fag g beskriver dem ind i en CKF-ramme med elevmålgruppe, frmål, videns- g færdighedsmål, frløbsbeskrivelse, differentiering, lærerrlle, evalueringsmetde g hvem, der evaluerer hvad ift. ledelse, lærer g elev. Inspiratinsøvelse til arbejdet i eget lederteam i ungdmssklen Aktantmdellen frtællinger i lederteamet 1. Leder af Heltidsundervisningen frtæller m et ledelsesmæssigt dilemma fra egen lederpraksis. 2. Ud fra histrien vælges en hvedpersn i histrien g herefter frdeles de andre rller ud fra aktantmdellen Giver ==> mål ==> mdtager Hjælper ==> hvedpersn <== fjende Hvad er knflikten? Hvem har hvilke rller? Hvem g hvad påvirker histrien på gdt g ndt? Hvrnår når histrien til et vendepunkt - pint f n return? Hvad er den røde tråd - eller mralen i histrien? Hvad passer bedst til den knkrete prblemstilling? Frit efter inspiratin fra bl.a. Jerme Bruner g den narrative tilgang. Baggrundsstf med relatin til fagene i Heltidsundervisning Fr Fremtiden - Hermansen, Mads: Læringens univers, Klim, Århus Hiim, Hilde g Else Hippe: Læring gennem plevelse, frståelse g handling, Gyldendal, Kbh Ministeriet fr Børn g Undervisning: Fagbeskrivelser Ministeriet fr Børn g Undervisning: Test g evaluering

15 Efterskrift ved frmand fr LU, Jørn Hansen I medgang, mdgang g vergang I snakken m vergangsprblematikker i uddannelsesverdenen kan man til tider få det indtryk, at det er et prblem, de unge har pfundet fr at slippe fr at tage en uddannelse. Ikke dest mindre ved vi alle gdt, at vergange - g de prblemer det medfører er etableret af uddannelsessystemet selv. Man har valgt at sidde på hver sin ø med hver sin kultur, g hvis man ikke pnår de ønskede resultater, ja, så var det det fregående sted, der simpelthen ikke gjrde tingene gdt nk. Lyse en ar ngen en r le a k er r ngle r ygn ng. Al s e s nk l e a e skle r, hvr an e ar ger l ge r lv a e n ryk a, hva e er r nge. Men an kan et indtryk, at den br, sm den unge fik pfattelsen af var permanent, har det med at brænde i løbet af smmerferien. Når unge i ungdmssklernes heltidsundervisninger skal tr på sig selv, skal de gså kunne tr på det, vi siger. Og vre handlinger skal selvfølgelig hænge nøje sammen med det, vi siger. Sm medarbejdere i ungdmssklen skal vi vise veje g der må vi aldrig bringe de unge i tvivl m, hvilken vej vi viser. Og vi skal kunne gå med et langt stykke ad vejen. Men på et eller andet tidspunkt skal alle unge gå selv. Og da er det vigtigt, at de er frberedte til at mestre de udfrdringer, der måtte kmme. Fr der kmmer udfrdringer. Ingen tvivl m, at faglige kmpetencer sammen med de sciale g persnlige i alle uddannelser er afgørende fr den videre færd i uddannelsessystemet. Men bør systemerne ikke blive bedre til at arbejde med sig selv? Bør det ikke undgås, at f. eks. studentereksamener i strt tal bliver ved med at være så dårlige, at de ikke kan bruges til nget andet end at frhindre lavere uddannelser i at kmme i beskæftigelse? Autmatikker hvr man sender unge på ffentlig finansieret ørkenvandring? Samtidig med at de gør lige nøjagtig det, de bliver bedt m af samfundet - nemlig at tage en uddannelse. Er tiden ikke ved at være inde til, at uddannelsesstederne bliver bedre til at srtere g vurdere både før g under frløbene uden at skele til taxameteret? De lavest rangerende uddannelser skal gså have en chance. Så bør de højere rangerende uddannelser være mere frpligtende ver fr egne g deres studerendes evner. 15

16 Bagm pjecen ARBEJDSGRUPPEN: Carsten Djursaa, Tarup Ungdmsskle Lisbeth Pedersen, Næstved Ungdmsskle Thmas Mikkelsen, Gladsaxe Ungdmsskle Lasse Jhanssn, Haderslev Ungdmsskle Henrik Hald Krg, LU s es yrelse KONSULENTER PÅ PROJEKTET: Henrik Larsen, Henrik Larsen A/S Frank Iversen, Perspektivgruppen REDAKTION: Hanne Chr s ner, LU s sekre ar a PRODUKTION: Svendbrg Tryk Landsfreningen af Ungdmsskleledere Undervisningsledernes Hus Frederiksbrggade 5 A, København K lu@lus.dk