2BG. Koblede afkoblinger. HarrestrupÅÅcasestudie. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2BG. Koblede afkoblinger. HarrestrupÅÅcasestudie. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å"

Transkript

1 2BG HarrestrupÅÅcasestudie casestudie Harrestrup Koblede afkoblinger Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å Arbejdsrapport 2BG-projektet 2009

2 6

3 At bevæge sig fra en kloakbaseret afvandingsstrategi til en strategi baseret på byens landskab kræver ikke blot samarbejde på tværs af discipliner. Det er også nødvendigt med en god portion mod til at prøve ideer af for ingen kan se hele vejen fra situationen i dag, hvor stort set alle afleder regnvand til kloak, til en evt. fremtidig situation, hvor afkoblinger er gennemført massivt og vandet håndteres overfladenært og decentralt Udfordringen er derfor at gå fornuftigt frem, og hverken satse så lidt, at de landskabsbaserede løsninger aldrig når at komme i spil før alle pengene er brugt på konventionelle løsninger, ej heller så voldsomt at vi ikke når at lære af vores erfaringer Marina Bergen Jensen, seniorforsker, cand.hort., PhD Projektansvarlig for forskningsprojektet Black, Blue and Green (2BG) 3

4 Tak til Først og fremmest en stor tak til Københavns Kommune og Københavns Energi A/S for uundværlig sparring undervejs i projektet. Derudover tak til Frederiksberg Kommune Frederiksberg Forsyning A/S Seniorkonsulent Govert D. Geldof Landskabsarkitekt og kunstner Herbert Dreiseitl Dr. Gudrun Beneke Professor Ellen Braae Grontmij Carl Bro Ingeneurgesellschaft, Prof. Dr. Sieker, MBH Moe & Brødsgaard Sven Bech A/S Uponor Århus Kommune 1:1 Landskab Kragh og Berglund Opland Witraz Arkitekter Thing og Wainø Hanna Rehling, Signe Rabølle, Sine Rauff Schultz Maiken Zippora Andersen, Karen Traberg Larsen, Karin Sunde Persson, Rikke Thirrmann Thomsen der alle har givet specifikke bidrag i processen, der har ført til udviklingen af denne rapport. Endelig en tak til øvrige 2BG-projektdeltagere, herunder kommuner, forsyningsselskaber, rådgivere og faglige interesseorganisationer, der løbende tilkendegiver deres interesse og engagement i projektet. 4

5 Indholdsfortegnelse Anbefalinger...9 Baggrund Er byens landskab et godt supplement til kloakkerne?...15 Udfordringen omkring Harrestrup Å...18 Casestudiet som eksempel på et bedre beslutningsgrundlag for LAR...20 Casestudiets metode...20 Analyser Almen beskrivelse af det københavnske Harrestrup Å opland...30 Kompleksitet som vilkår...32 Kan der skabes merværdi af afkoblinger?...33 Hvor skal afkoblingerne placeres for at undgå overløb...36 Simulering af afkoblingens hydrologiske præmisser og konsekvenser...37 Vurdering af forureningsforhold...43 Økonomiske aspekter...49 Strategiudkast Forslag til afkoblingsstrategi for det københavnske Harrestrup Å opland...60 Referencer Præsentation af de PhD-studerende 5

6 6

7 Forord Nærværende rapport præsenterer de væsentligste resultater af arbejdet med landskabsbaserede afkoblinger af regnvand fra de fælleskloakerede oplande til Harrestrup Å beliggende i Københavns og Frederiksberg kommuner. Rapporten er udarbejdet af de i alt 8 PhD-studerende med tilknytning til forskningsprojektet Black, Blue and Green integrated infrastructure planning as key to sustainable urban water systems (2BG), der med hver deres faglighed har bidraget til udviklingen, diskussionen og kvalificeringen af en integreret strategi for landskabsbaseret regnvandshåndtering i det nævnte område. Projektet fungerer som et fælles case studie og har til opgave at integrere de disciplinære forskningsspor, udveksle viden, metoder og datasæt på tværs af faggrænser og (om end kun på teoretisk niveau) aktivt belyse og afprøve muligheder og metoder for landskabsbaseret regnvandshåndtering i en dansk kontekst. Det skal understreges, at der er tale om et høringsudkast, der kan danne grundlag for en videre diskussion om mulighederne for landskabsbaseret regnvandshåndtering i Københavnsområdet. 7

8 6

9 2BG-gruppen anbefaler Med udgangspunkt i undersøgelsen præsenteret i denne rapport har 2BGgruppen følgende generelle anbefalinger vedrørende planlægning og implementering af landskabsbaseret regnvandshåndtering til aflastning af fælleskloakker i eksisterende byområder: Arbejd sammen. Vand kender ikke til administrative grænser. Husejere og naboer skal arbejde sammen ligesom kommune og forsyningsselskab skal være fælles om udviklingen af løsninger og fordeling af ansvar Kortlæg interesser og indarbejd dem i projektet, for derigennem at sikre en social bæredygtig udvikling af projektet. Arbejd med en holistisk forståelse af byens vandsystem på tværs af skala Forstå betydningen af det hydrologiske vandkredsløb. Indsaml data omkring det hydrogeologiske system som styrer et evt. sekundært vandspejl Undgå overdimensionering ved at tænke i sammenhængende systemer af magasiner og overløb Arbejd med stedsspecifikke løsninger Søg at integrere regnvandshåndtering i det eksisterende bymiljø uden at kompromittere eksisterende funktioner Søg efter at skabe synergi mellem regnvandshåndtering og øvrige planlægningsinitiativer. Det kan f.eks. være fremme af sammenhængende grønne strukturer, sikre skoleveje eller mere attraktive byrum Skab (så vidt muligt) simple og billige løsninger, der kan implementeres bredt Vær opmærksom på, at vadier, infiltrationsplæner og regnbede generelt kan være et omkostningseffektivt alternativ i fælleskloakerede områder Arbejd med en kort og lang tidshorisont. F.eks. med en overordnet strategi, der sikrer, at enkelte tiltag, der implementeres på kort sigt ikke forhindrer større, mere holistiske tiltag på længere sigt Brug en trinvis implementeringsstrategi, der starter med de mest oplagte muligheder (f.eks. afkobling af skoler og boligforeninger) og samtidig skaber et erfaringsgrundlag for senere mere komplekse langtidsløsninger (f.eks. inkluderende større veje) LAR er et infrastruktursystem, som skal tænkes på linie med vand-, varme- og trafikinfrastruktur Regulering bør baseres på enten en afgift eller et tilskud, der er afhængigt af mængden af vand, der håndteres En afgift eller tilskudsordning bør suppleres med informationskampagner Acceptér at planlægningen er en iterativ proces mellem implementering og evaluering Vælg så vidt muligt overfladenære infiltrationsløsninger, som giver mulighed for at benytte en veldefineret filterjord til rensning af vandet 9

10 Aftal med grundejere, at der ikke benyttes pesticider og vejsalt, hvor der nedsives eller udledes regnafstrømning Specifikke anbefalinger til Københavns Kommune og Københavns Energi, såfremt de ønsker at gå videre med strategien: Inviter repræsentanter fra forskellige afdelinger, der har andel i implementeringen af LAR-løsninger, og skab i fællesskab grundlaget for en samlet strategi for LAR. Evt. med udgangspunkt i nærværende rapport Vælg en ankerperson, eller et sekretariat for LAR-løsninger, der kan formidle og koordinere indsatsen Undersøg de juridiske muligheder for implementering og regulering Vær opmærksom på, at LAR skaber ikke-prisfastsatte gevinster som bør medregnes i en evt. beslutningsproces Formulér og specificér sammenhæng mellem LAR og øvrig planlægning med henblik på politisk behandling, f.eks. via spildevandsplanen Gennemfør pilotprojekter, der tager udgangspunkt i kommunens strategi og målsætninger. Mulige pilotprojekter kunne f.eks. være afkobling af Vanløse Skole, Voldparken og Ådalsvej, som berøres i denne rapport Sammenhold mulighederne for landskabsbaseret regnvandshåndtering med en eventuel revitalisering af Harrestrup Å og den mulige åbning af Grøndalsåen. Dette gælder især afprøvning af muligheder for end-of-pipe -rensning og Plan B-løsninger Udarbejd program for involvering. F.eks. ved at gennemføre en informationskampagne, der skaber fokus på emnet og kommunens engagement i opgaven Lav en informationsplatform, f.eks. hjemmeside, der præsenterer information om muligheder og begrænsninger for LAR i kommunen. Kan f.eks. indeholde kort over nedsivningsområder, tekniske beskrivelser for udførelse og information om økonomiske incitamenter for afkobling Nedenfor angives nogle af de emner, der kræver nærmere undersøgelser for en mere præcis forståelse af muligheder og begrænsninger ved landskabsbaseret regnvandshåndtering: Implementering af pilotprojekter med monitering af dimensioneringsforhold, sæsonvariationer, grundvandsforhold, vandkvalitet, sammenhæng mellem vand og jord, æstetisk fremtræden, drift og vedligeholdelse. F.eks. som fase-opdelt program med dokumentation og videndeling Mere detaljerede undersøgelser af filterjord som renseforanstaltning, herunder opbygning, effektivitet og levetid. Bedre dokumentation af regnafstrømningens sammensætning, særligt de mange miljøfremmede organiske stoffer Mere detaljerede undersøgelser af regnvandsdynamikkers integration i landskabsarkitekturen gerne udviklet i tæt dialog mellem ingeniører og arkitekter Mere detaljerede undersøgelser af plantevalg til LAR-elementer. 10

11 Indsamling af flere eksisterende data med henblik på at forbedre den hydrogeologiske model: o geotekniske boringer med tilhørende geologiske prøvebeskrivelser og pejlinger o digitalisering af byggesager og spildevandssager fra kommune-arkiv med henblik på udredning af brugen af omfangsdræn o inddragelse af TV-inspektioner fra kloakker med henblik på at lokalisere områder med højtliggende grundvandsspejl i form af eventuelle problemer med indsivende grundvand gennem utætheder Indsamling af nye data med henblik på at forbedre den hydrogeologiske model: o o o o Etablering af korte boringer (<15 meter) på udvalgte lokaliteter med henblik på geologisk prøvebeskrivelse og kontinuert monitering af det sekundære grundvandsspejl Interviews af lodsejere med henblik på kortlægning af eventuelle problemer med indsivning af grundvand Indhentning af infiltrationstest i jorde spredt i oplandet Udførelse af geofysiske målinger (MEP) med henblik på kortlægning af sand- og lerforekomster i den terrænnære (<20 meter) lagserie. Forbedring af værktøjer til udveksling af data mellem byplanlæggere og hydrologer (GIS og hydrogeologisk model) Mere detaljerede undersøgelser af interaktionen mellem afkoblingsløsninger og deres indflydelse på belastningen af kloaksystemet (f.eks. GIS og hydraulisk model) En afdækning af de velfærdsøkonomiske gevinster ved landskabsbaseret regnvandshåndtering Undersøgelse af totaløkonomi (anlæg, drift, levetid) for LARsystemer i sammenligning med konventionelle afvandingssystemer Belysning af muligheder for landskabsbaseret regnvandshåndtering i den historiske bymidte Evt. undersøge mulighederne for dyb infiltration, der by-pass er øverste lavpermeable jordlag. 11

12 12

13 Baggrund 13

14 14

15 Er byens landskab et godt supplement til kloakkerne? København står som andre danske byer over for en udfordrende opgave med at håndtere byens vand: Der skal håndteres mere og kraftigere nedbør på grund af klimaforandringer og fortætning af byen, bl.a. fliser i forhaven; EU skærper tonen i forhold til byens miljøbelastning og beskyttelse af grundvandet Byens borgere formulerer stadigt tydeligere ønsket om en by med et sundt og attraktivt bymiljø, ikke mindst ønsket om synlige og tilgængelige vand-elementer. I 2BG-projektet (www.2bg.dk) vurderes hvilken rolle byens landskab, dvs. byens jord, vegetation, terræn og faste overflader, kan spille for regnvandshåndteringen i områder, hvor den eksisterende kloakkapacitet ikke slår til. Ved at forbruge, forsinke, nedsive og fordampe en andel af regnafstrømningen kan presset tages af kloaknettet, der dermed har større chance for at følge med og undgå overløb. Når man skal vurdere den landskabsbaserede afvandings potentiale som alternativ til udvidelse af den konventionelle kloakkapacitet bør man, udover de rent kvantitative betragtninger, se på mulighederne for at kontrollere regnafstrømningens kvalitet og for at skabe merværdi af løsningerne i en bredere bymæssig forstand. Landskabsbaserede afvandingsløsninger involverer uundgåeligt en række aktører, og dermed stiger såvel den organisatoriske kompleksitet som udfordringen med at forstå aktørernes ønsker og bekymringer, og dermed muligheden for at påvirke aktørernes implementeringsadfærd. Projektgruppen fokuserer på fælleskloakerede områder, for her er problemerne med kloakoverløb størst og frihedsgraderne færrest. Figur 1. For lille afvandingskapacitet fører til to typer af problemer: 1) kloakvand kommer op de forkerte steder, f.eks. i kældrene i private hjem, eller på gaderne, hvor vandet dels kan komme op af kloakken, eller regnvandet ikke kan løbe ned fordi kloakken er fyldt. 2) for mange aflastninger, hvilket betyder at blandingen af regn og almindeligt spildevand sendes urenset direkte til et vandløb. Hvis byens landskab kan være en del af løsningen i de fælleskloakerede områder, der typisk befinder sig i byens centrale områder, kan det i princippet være det alle vegne, også i separatkloakerede områder og i nye byområder. Projektets mål er at skabe et bedre beslutningsgrundlag for et 15

16 eventuelt dansk paradigmeskifte, hvor de gammelkendte og velafprøvede kloakbaserede løsninger erstattes af, eller hvilket sikkert er mere optimalt suppleres med løsninger baseret på lokal afledning af regnvand (LAR). Figur 2. To blandt flere mulige løsninger til imødekommelsen af mere afvandingskapacitet omfatter (til venstre) større rør og (til højre) aktivering af byens landskab for tilbageholdelse, nedsivning og fordampning af regnvand. Som eksempelområder er valgt Odense og København. Arbejdet i Odense blev gennemført vinteren 2007/2008 og havde fokus på problemer med kloakoverløb i Skibhuskvarteret og Bolbro-området. Resultatet kan downloades fra 2BG-projektets hjemmeside, Nærværende rapport kigger på det københavnske kloakopland til Harrestrup Å, hvilket omfatter bydelene Husum, Brønshøj, Vanløse og det vestlige Valby, svarende til ca. 1/6 af Københavns Kommunes areal. Når det regner kraftigt i disse områder udledes urenset spildevand direkte til Harrestrup Å, fordi kloaksystemet ikke er stort nok til at sende al vandet gennem Damhusåens Renseanlæg. På grund af disse kloakoverløb fra det vestlige København, tillige med overløbene fra andre kommuner langs Harrestrup Å, kan der ikke opnås badevandskvalitet i Kalveboderne, som åen udmunder i. Figur 3. Udsigt fra Bjerget ved Kalveboderne over Kystagerparken i Hvidovre. Hvis kloakoverløbene til Harrestrup Å kan komme under kontrol, kan Valbyparken skifte navn til Valby Strandpark, for da kan det sydlige København få en strand. 16

17 Hvis bylandskaberne skal spille en rolle i eksisterende by handler det i praksis om at hustagenes nedløbsrør skal afkobles fra kloakken og regnvandet i stedet håndteres i f.eks. folks egen have. Det kan også betyde at vejenes nedløbsbrønde skal blændes og vandet i stedet f.eks. nedsives i en rabat, eller ledes til et grønt område. Elementer som grønne tage, permeable belægninger, og tanke eller bassiner til opsamling og forsinkelse af regnvand kan også bringes i spil. 17

18 Udfordringen omkring Harrestrup Å I København har vi investeret fornuftigt over årene og har ikke et efterslæb i kloakinvesteringer. Vi har ingen problemer med oversvømmede kældre eller veje, og er generelt godt kørende. Der er dog to områder hvor vi stadigt har udfordringer. For det første er der mange overløb til Harrestrup Å/Damhusåen fra de fælleskloakerede områder i Husum, Brønshøj, Vanløse og Valby. Det er ikke godt for åen den kan aldrig få en normal biologi, hvis ikke overløbene kommer under kontrol og reduceres kraftigt. Kalveboderne, som åen løber ud i, kan desuden kun opnå badevandskvalitet, hvis overløbene stoppes. Der ligger en tværkommunal plan for, hvordan overløbene kan komme under kontrol ved at grave bassinledninger ned langs åen. Den løsning er dyr, og vi vil gerne prøve at finde en løsning, der er billigere og mere bæredygtig, hvis det overhovedet er muligt, og i stedet klare problemerne ved hjælp af LAR. Det vand, der ledes til kloakkerne, bør være vand, der skal renses på det centrale renseanlæg, det kan være fraktioner af regnvandet, men først og fremmest spildevandet. Den anden ting, vi bekymrer os om, er hvordan vi skal følge med klimaændringerne. Hele byen er fælleskloakeret, og selv om kloakken i dag kan følge med, vil der helt sikkert opstå problemer, hvis nedbørsmængderne stiger med %. I fald LAR-løsningerne kan implementeres i takt med at klimaændringerne slår igennem, kan københavnerne spare rigtig mange penge måske i størrelsesordenen 5 10 milliarder kroner. Det er også interessant, at hvis der kan kobles så mange tage og veje af fælleskloakken, kan problemerne med overløb til Harrestrup Å/Damhusåen reduceres markant. Det vil gøre behovet for de konventionelle løsninger, dvs. store ledninger og bassiner, mindre. Vi erkender, at vi alene er en af aktørerne i gennemførelsen af mere bæredygtige løsninger. Grundejeren er den væsentligste aktør i en mere bæredygtig forvaltning af regnvandet, ligesom alle relevante kommunale myndigheder er stærke spillere. Uden dette brede samarbejde kan løsningerne ikke realiseres. Niels Bent Johansen Udviklingschef Vand & Afløb Københavns Energi A/S 18

19 København har nu en stærk klimaplan, der ligesom de omfattende miljømål København tidligere har vedtaget, er med til at sætte København på landkortet. Vi skal være Europas førende miljøhovedstad i Vi har ikke kun fokus på reduktion af CO2-udledningen, men også på klimatilpasning omkring de intensive nedbør, vi har set de senere år. Vi er positive omkring Lokal Afledning af Regnvand vi har set mange eksempler fra udlandet og er parat til at støtte flere forsøg i København. Der er afsat penge til at betale folk tilslutningsbidraget tilbage hvis de ønsker at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand, og til at demonstrere hvordan LAR-løsninger kan realiseres. Det er vigtigt at kvaliteten af det vand der ledes til grundvand og recipienter er god, - rene vandmiljøer har høj prioritet. Hvis vejvand skal håndteres lokalt skal det først renses. Vi synes også det er interessant at LAR kan være en løftestang for byens udvikling på en række andre områder end det rent afledningsmæssige. Kan vi få en mere attraktiv by med stærke blå og grønne strukturer, der samtidig forbedrer de rekreative områder og bidrager til en øget biodiversitet, er der meget at vinde. Hvis LAR-løsningerne skal anvendes i større udstrækning, er det nødvendigt at tilpasse den kommunale planlægning og sagsgang til de nye koncepter. For at tilpasningen kan finde sted er det nødvendigt, at medarbejdere fra de fagområder (byplanlæggere, vejingeniører, byggesagsbehandlere, parkforvaltere, spildevandsingeniører, miljøforvaltere) der er involveret i sagsbehandlingen, får et godt kendskab til LAR-løsningerne og deltager i deres implementering indenfor deres arbejdsområde. I forbindelse med implementeringen af LAR i Københavns Kommune, er der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe. For at sikre at kendskabet til LAR-løsningerne udbredes, har arbejdsgruppen udarbejdet en håndbog med LARmetoder, som udgør materialet i et undervisningsforløb, hvor medarbejderne introduceres i LAR-metoderne. Efterfølgende inddrages medarbejderne i udarbejdelsen i procedurer, der sikrer, at LAR-metoderne inddrages i den kommunale sagsbehandling. Lykke Leonardsen Områdechef Center for Park og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 19

20 Casestudiet som eksempel på et bedre beslutningsgrundlag for LAR I case-studiet omkring afkoblinger i det københavnske opland til Harrestrup Å bidrager 2BG-projektets 8 PhD-studerende ud fra hver sin faglighed til at skabe en bedre forståelse af begrænsninger og muligheder ved landskabsbaseret regnvandshåndtering. I fællesskab formuleres principper for metodens evt. udbredelse og håndtering af usikkerheder. Gennem eksempler illustreres hvordan løsningerne kan se ud i praksis, og via et sæt anbefalinger videregiver gruppen de bedste råd for en evt. implementering. Det overordnede formål er at give et eksempel på et godt beslutningsgrundlag for implementering af LAR i stor skala. I beslutningsgrundlaget inddrages grundvand-, jordbunds- og terrænforhold, det eksisterende kloaknet, forventede krav til vandets kvalitet, samt mulighederne for at indpasse løsningerne på en god måde i byen, herunder sikre en fornuftig plan for beskyttelse af grundvandet samt håndtering af ekstremregn (Plan B). Samtidig berøres faktorer af betydning for den praktiske implementering, f.eks. anlægsøkonomi, samt muligheder for at påvirke vand-afledernes adfærd gennem afgiftsregulering eller via information, holdningspåvirkning m.v. Casestudiets metode Arbejdet med landskabsbaseret regnvandshåndtering er forbundet med et relativt beskedent erfaringsgrundlag. Mange værktøjer og teknologier kendes endnu ikke, ligesom mange interesser, traditioner og fagligheder skal mødes for at finde frem til en realiserbar løsning. På opfordring af konsulent Govert Geldof, der har mange års erfaring med nytænkende afvandingsprojekter, anskues projektet som et wicked problem (Conklin, 2006). Hermed forstås, at problemet ikke kan løses som vi plejer i et lineært forløb med dataindsamling, analyse, løsningsstrategi og implementering. Snarere er der tale om en kontinuert, iterativ proces, hvor hver foreløbige løsning gør os klogere på problemområdet som helhed, og hvor hvert tentative svar er et input til problemanalysen. Ved projektets opstart og flere gange i løbet af casestudiet er der afholdt workshops med repræsentanter for Københavns Kommune og Københavns Energi. Midtvejs i projektet afholdtes desuden workshop med repræsentanter for de øvrige 2BG-kommuner, nemlig Greve, Odense og Århus. Ud fra en forventning om, at dispositioner på oplandsniveau bestemmer muligheder og begrænsninger for håndtering af regnvand på den enkelte matrikel, og modsat, at detailundersøgelser har indflydelse på forståelsen og afprøvningen af overordnede greb, er undersøgelsen gennemført i en iterativ proces på tværs af rumlig skala. En screening af eksisterende kortgrundlag og plandokumenter kombineret med første grundvandssimulering leder til udviklingen af en første initielle oplandsstrategi eller rammeplan for mulige løsninger (figur 4). 20

21 anbefalinger / værktøjer / strategier / samarbejdsplaner Problem Kloakkapacitetsproblemer Oplandsniveau Projektniveau The wicked process Løsning Data screening Ekst. plandokumenter Ekst. arealanvendelse Hydrogeologisk præmis Vandkvalitetsaspekter Initiel oplandsstrategi Nedskalering Detailundersøgelser af forskellige typologier i forhold til hydrologi, vandkvalitet, æstetik, merværdi Opskalering Hydrologi, synergier, zonering, implementeringsstrategi Interskalær og interdisciplinær undersøgelse Tid Figur 4. Illustration af arbejdsmetode med iteration, delundersøgelser- og resultater og feed-back funktioner. Udfordringen med at anvise en LAR-løsning for det københavnske opland til Harrestrup Å vist som et forhekset problem (a wicked problem), hvor begrænsninger og muligheder afsløres gradvist ved spring mellem forskellige skalaer og tilbagevendende loops mellem fagligheder i takt med at ny forståelse genereres. Detailstudier af repræsentative områder gennemføres primært ved brug af landskabsarkitektens og afløbsingeniørens faglighed. Muligheder og begrænsninger identificeret på projektniveau, i kombination med mere detaljerede geo-hydrologiske modelberegninger, leder tilbage til en revurdering og tilpasning af den overordnede strategi på oplandsniveau. Parallelt belyses miljøkemiske, økonomiske og sociale aspekter, og ved workshops undervejs flettes de generelle retningslinjer sammen med de stadigt mere specifikke strategier. Metoden afspejler dels udviklingen og afprøvningen af en samarbejdsorganisation, der søger at facilitere dialog, iteration og feed-back mellem discipliner og skalaniveauer, dels søger at udvikle og afprøve en række værktøjer til udveksling af data på tværs af fagområder. Sammenhængen mellem data screening, oplandsstrategi og detailstudier er cyklisk og repræsenterer et loop, der kan gennemføres igen og igen af kommune og forsyningsvirksomhed. Efterhånden som afkoblinger finder sted og nye metoder og resultater vinder frem vil de føde modellen med ny information. 21

22 22

23 Analyser 23

24 Harrestrup Å

25 Bækkeskovvej mod Vanløse Grøndalsparken

26 Ålekistevej Randbølvej

27 Harrestrup Å ved Damhussøen Tilløb til Harrestrup Å fra overløbsbygværk

28 Ålekistevej Hanstholmvej

29 Damhussøen Husum Skole

30 Almen beskrivelse af det københavnske Harrestrup Å opland Husum Vanløse Brønshøj Valby Figur 5. Afgrænsning af kloakoplande i Københavns og Frederiksberg kommuner, der har overløb til Harrestrup Å. Harrestrup Å løber fra nord mod syd langs den vestlige oplandsgrænse, og passerer Damhussøen før udmunding i Kalveboderne, der ses nederst i midten af billedet. Google Earth. Geografisk afgrænsning Det betragtede caseområde ligger umiddelbart øst for Harrestrup Å og omfatter bydelene Husum, Brønshøj, Vanløse og det vestlige Valby. Området er blandt de inderste og ældste forstadsbebyggelser i København. Arealanvendelse Bydelene er primært boligområder, især findes mange enfamiliehuse. En række større indfaldsveje og jernbaner gennemskærer og opdeler området. Ser man på det befæstede areal fordeler det sig med 25 % centralt beliggende enfamiliehuse, 22 % tæt by og 20 % veje og jernbaner. De resterende godt 30 % fordeler sig med énfamiliehuse tæt på lavtliggende grønne områder, karrébebyggelser, åbne-høje boligblokke, erhverv, rækkehuse, grønne områder, offentlige institutioner og byomdannelsesområder. Grøn struktur Vestvolden, Damhusengen, Grøndalsparken og Vigerslevparken danner et stort og sammenhængende landskabsstrøg fra Kalveboderne i syd til Utterslev Mose i nord. Områderne ligger lavt og er primært historiske vådområder, med Harrestrup Å, Grøndalsåen, Damhussøen og 30

31 Damhusengen som de væsentligste landskabselementer. Almene boligbyggerier er generelt udlagt med større grønne friarealer, ligesom haverne omkring de mange énfamiliehuse bidrager til en generel oplevelse af boligområderne som grønne og frodige. Terrænforhold Den nordlige del er karakteriseret ved svagt hældende terræn fra nord mod syd (fald på 20 m over 1700 m, svarende til 1,2 % i gennemsnit) og med en relativt stor afstand til øverste grundvandsspejl (ca. 2 meter i en vintersituation), mens området syd for Damhussøen (vestlige Valby) er relativt fladt og med mere terrænnær grundvandsstand. Figur 6. Til venstre: Topografi med 1 m højdekurver (KK, 2003). Til højre: Jordtyper (brun: moræneler, grøn: ferskvandsgytje, pink: smeltevandssand) (GEUS, 2000). Hydrogeologiske forhold Området er domineret af lavpermeabel moræneler, hvilket skaber et sekundært terrænnært grundvandsmagasin. I lavninger findes områder med ferskvandsgytje. Drikkevandsinteresser forekommer i det meste af området. Der er særlige drikkevandsinteresser i nordøst og en prioriteret indsats for grundvandsbeskyttelsen i nordvest. Ground water interest drinking water interests significant d.w. interests restricted extraction prioritised protection Soil pollution V1, expected soil pollution V2, identified soil pollution Figur 7. Til venstre: Grundvandsinteresser (lyseblå: drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser) (KK, 2005). Til højre: Jordforureninger (gul: videnniveau 1, rød: videnniveau 2) (KK 2009a, FK 2009). 31

32 Forureningsforhold Jordforurening knytter sig særligt til tidligere industrigrunde (gasværker i Valby og på Frederiksberg, samt losseplads ved Kalveboderne), mens den store trafikintensitet langs hovedindfaldsveje øger forureningstrykket på det afstrømmende regnvand. Aktuelle erhvervsformål knytter sig til lagerfunktioner, varehussalg og enkelte tankstationer (syv E-områder i alt). Medicinalvirksomheden Radiometer i Husum er eneste rammeområde i oplandet, der er klassificeret som industri (J2) (KK, 2009b). Kompleksitet som vilkår Ud over ovenstående terræn-, forurenings- og hydrogeologiske forhold repræsenterer forskellige arealtyper i byen en anden dimension som ramme for afkoblinger. Det er nemlig ikke lige nemt at afkoble forskellige arealer i byen. Graden af kompleksitet relaterer sig blandt andet til forholdet mellem befæstede og ubefæstede arealer, forureningsgrad, erfaringsgrundlag, ejerstruktur og ikke mindst antallet af aktører, der skal involveres i processen. Offentligt ejede bygninger, områder med få interessenter (så som boligforeninger), og områder under omdannelse forventes at være relativt nemme at afkoble, mens større veje og tætte byområder er forbundet med en højere grad af kompleksitet i forbindelse med lokal afledning af regnvand. Lille kompleksitetsgrad Offentlige institutioner Byomdannelsesområder Grønne områder Områder, der grænser op til recipient Åbne-høje etagehusbebyggelser Erhvervsområder Karrébebyggelser Énfamiliehuse Rækkehuse Tætbyområder Hovedveje Stor kompleksitetsgrad Figur 8. Illustration af forskellige arealanvendelsestyper ordnet efter en gradient af forventet kompleksitet forbundet med afkobling. Let øverst, svært nederst. Flere af de nemmere arealtyper kan umiddelbart afkobles. Kommunen kan spille en aktiv rolle for eksempel ved at indtænke landskabsbaseret regnvandshåndtering i tilknytning til områdefornyelser, byomdannelser eller renovering af offentlige ejendomme. Mere komplekse typologier kræver længere tidshorisonter. 32

33 Figur 9. Oversigtskort med angivelse af arealanvendelse. Ved introduktion af en afkoblingsstrategi i stor skala kan det være hensigtsmæssigt at starte med massive afkoblinger af de relativt nemme områder. Pilotforsøg i de mere komplekse arealtyper kan bidrage til at monitere, evaluere og forbedre (model)værktøjer og (rense)teknologier som over tid kan bidrage til, at massive afkoblinger også kan finde sted i områder med en højere grad af kompleksitet. Kan der skabes merværdi af afkoblinger? Behovet for øget afvandingskapacitet og forbedring af vandkvaliteten i Harrestrup Å og Kalveboderne er knyttet til meget store anlægsinvesteringer. Kan disse investeringer tænkes sammen med andre udfordringer og målsætninger i Københavns Kommune, så der skabes størst mulig samfundsmæssig gevinst? Mulige synergier er belyst og udviklet på baggrund af en screening af plandokumenter (KK 2009c, 2009d, 2008a, 2008b, 2003 m.fl.), samtaler med repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning, studier af referenceprojekter (Stockman et al. 2008, Greef 2005 m.fl.) samt GISundersøgelser, skitsering og mapping-øvelser. Ud over at skabe mulighed for en badestrand ved Kalveboderne og forbedre vandkvaliteten i Harrestrup Å forventes landskabsbaseret 33

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Lokal Afledning af Regnvand - LAR Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

»LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges

»LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges »LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges Ph.d. Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning, ALECTIA VAND I BYER konference i Middelfart,

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen LAR for kloakmestre Gitte Hansen giha@orbicon.dk Regn i Danmark Ca. 700 mm/år Mest i vest og syd, mindst på Sjælland Stigende regn med klimaændringer Mere tørke og mere ekstrem regn Forventet 30% stigning

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand Afrapportering for projekt støttet af VTU Fonden (projekt 7255.2011) 31. juli 2015 Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet LAR potentiale værktøj: Brugervejledning

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Bæredygtig håndtering af regnvand

Bæredygtig håndtering af regnvand OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1 Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense

Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense Danske Parkdage 28. september 2011 IDA-mødecenter, Kalvebod Brygge Marina Bergen Jensen Professor i Design og

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Borgermøde, Furesø Miljøråd 11. Oktober 2011 Satellitten, Værløse Bymidte Marina Bergen Jensen Professor i Design og Anlæg af Klimatilpassede

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

LAR udfordringer og muligheder

LAR udfordringer og muligheder LAR udfordringer og muligheder Fremtidens Gårdhaver Seminar om LAR-gårdhaver 28. august, 2013, Københavns Kommune, Njalsgården Marina Bergen Jensen mbj@life.ku.dk Jens Hvass Enhedens navn Hvad er en LAR-gårdhave?

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning »MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning DANVA temadag D. 25. februar 2015 »Baggrund: Vi skal holde

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere