2BG. Koblede afkoblinger. HarrestrupÅÅcasestudie. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2BG. Koblede afkoblinger. HarrestrupÅÅcasestudie. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å"

Transkript

1 2BG HarrestrupÅÅcasestudie casestudie Harrestrup Koblede afkoblinger Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å Arbejdsrapport 2BG-projektet 2009

2 6

3 At bevæge sig fra en kloakbaseret afvandingsstrategi til en strategi baseret på byens landskab kræver ikke blot samarbejde på tværs af discipliner. Det er også nødvendigt med en god portion mod til at prøve ideer af for ingen kan se hele vejen fra situationen i dag, hvor stort set alle afleder regnvand til kloak, til en evt. fremtidig situation, hvor afkoblinger er gennemført massivt og vandet håndteres overfladenært og decentralt Udfordringen er derfor at gå fornuftigt frem, og hverken satse så lidt, at de landskabsbaserede løsninger aldrig når at komme i spil før alle pengene er brugt på konventionelle løsninger, ej heller så voldsomt at vi ikke når at lære af vores erfaringer Marina Bergen Jensen, seniorforsker, cand.hort., PhD Projektansvarlig for forskningsprojektet Black, Blue and Green (2BG) 3

4 Tak til Først og fremmest en stor tak til Københavns Kommune og Københavns Energi A/S for uundværlig sparring undervejs i projektet. Derudover tak til Frederiksberg Kommune Frederiksberg Forsyning A/S Seniorkonsulent Govert D. Geldof Landskabsarkitekt og kunstner Herbert Dreiseitl Dr. Gudrun Beneke Professor Ellen Braae Grontmij Carl Bro Ingeneurgesellschaft, Prof. Dr. Sieker, MBH Moe & Brødsgaard Sven Bech A/S Uponor Århus Kommune 1:1 Landskab Kragh og Berglund Opland Witraz Arkitekter Thing og Wainø Hanna Rehling, Signe Rabølle, Sine Rauff Schultz Maiken Zippora Andersen, Karen Traberg Larsen, Karin Sunde Persson, Rikke Thirrmann Thomsen der alle har givet specifikke bidrag i processen, der har ført til udviklingen af denne rapport. Endelig en tak til øvrige 2BG-projektdeltagere, herunder kommuner, forsyningsselskaber, rådgivere og faglige interesseorganisationer, der løbende tilkendegiver deres interesse og engagement i projektet. 4

5 Indholdsfortegnelse Anbefalinger...9 Baggrund Er byens landskab et godt supplement til kloakkerne?...15 Udfordringen omkring Harrestrup Å...18 Casestudiet som eksempel på et bedre beslutningsgrundlag for LAR...20 Casestudiets metode...20 Analyser Almen beskrivelse af det københavnske Harrestrup Å opland...30 Kompleksitet som vilkår...32 Kan der skabes merværdi af afkoblinger?...33 Hvor skal afkoblingerne placeres for at undgå overløb...36 Simulering af afkoblingens hydrologiske præmisser og konsekvenser...37 Vurdering af forureningsforhold...43 Økonomiske aspekter...49 Strategiudkast Forslag til afkoblingsstrategi for det københavnske Harrestrup Å opland...60 Referencer Præsentation af de PhD-studerende 5

6 6

7 Forord Nærværende rapport præsenterer de væsentligste resultater af arbejdet med landskabsbaserede afkoblinger af regnvand fra de fælleskloakerede oplande til Harrestrup Å beliggende i Københavns og Frederiksberg kommuner. Rapporten er udarbejdet af de i alt 8 PhD-studerende med tilknytning til forskningsprojektet Black, Blue and Green integrated infrastructure planning as key to sustainable urban water systems (2BG), der med hver deres faglighed har bidraget til udviklingen, diskussionen og kvalificeringen af en integreret strategi for landskabsbaseret regnvandshåndtering i det nævnte område. Projektet fungerer som et fælles case studie og har til opgave at integrere de disciplinære forskningsspor, udveksle viden, metoder og datasæt på tværs af faggrænser og (om end kun på teoretisk niveau) aktivt belyse og afprøve muligheder og metoder for landskabsbaseret regnvandshåndtering i en dansk kontekst. Det skal understreges, at der er tale om et høringsudkast, der kan danne grundlag for en videre diskussion om mulighederne for landskabsbaseret regnvandshåndtering i Københavnsområdet. 7

8 6

9 2BG-gruppen anbefaler Med udgangspunkt i undersøgelsen præsenteret i denne rapport har 2BGgruppen følgende generelle anbefalinger vedrørende planlægning og implementering af landskabsbaseret regnvandshåndtering til aflastning af fælleskloakker i eksisterende byområder: Arbejd sammen. Vand kender ikke til administrative grænser. Husejere og naboer skal arbejde sammen ligesom kommune og forsyningsselskab skal være fælles om udviklingen af løsninger og fordeling af ansvar Kortlæg interesser og indarbejd dem i projektet, for derigennem at sikre en social bæredygtig udvikling af projektet. Arbejd med en holistisk forståelse af byens vandsystem på tværs af skala Forstå betydningen af det hydrologiske vandkredsløb. Indsaml data omkring det hydrogeologiske system som styrer et evt. sekundært vandspejl Undgå overdimensionering ved at tænke i sammenhængende systemer af magasiner og overløb Arbejd med stedsspecifikke løsninger Søg at integrere regnvandshåndtering i det eksisterende bymiljø uden at kompromittere eksisterende funktioner Søg efter at skabe synergi mellem regnvandshåndtering og øvrige planlægningsinitiativer. Det kan f.eks. være fremme af sammenhængende grønne strukturer, sikre skoleveje eller mere attraktive byrum Skab (så vidt muligt) simple og billige løsninger, der kan implementeres bredt Vær opmærksom på, at vadier, infiltrationsplæner og regnbede generelt kan være et omkostningseffektivt alternativ i fælleskloakerede områder Arbejd med en kort og lang tidshorisont. F.eks. med en overordnet strategi, der sikrer, at enkelte tiltag, der implementeres på kort sigt ikke forhindrer større, mere holistiske tiltag på længere sigt Brug en trinvis implementeringsstrategi, der starter med de mest oplagte muligheder (f.eks. afkobling af skoler og boligforeninger) og samtidig skaber et erfaringsgrundlag for senere mere komplekse langtidsløsninger (f.eks. inkluderende større veje) LAR er et infrastruktursystem, som skal tænkes på linie med vand-, varme- og trafikinfrastruktur Regulering bør baseres på enten en afgift eller et tilskud, der er afhængigt af mængden af vand, der håndteres En afgift eller tilskudsordning bør suppleres med informationskampagner Acceptér at planlægningen er en iterativ proces mellem implementering og evaluering Vælg så vidt muligt overfladenære infiltrationsløsninger, som giver mulighed for at benytte en veldefineret filterjord til rensning af vandet 9

10 Aftal med grundejere, at der ikke benyttes pesticider og vejsalt, hvor der nedsives eller udledes regnafstrømning Specifikke anbefalinger til Københavns Kommune og Københavns Energi, såfremt de ønsker at gå videre med strategien: Inviter repræsentanter fra forskellige afdelinger, der har andel i implementeringen af LAR-løsninger, og skab i fællesskab grundlaget for en samlet strategi for LAR. Evt. med udgangspunkt i nærværende rapport Vælg en ankerperson, eller et sekretariat for LAR-løsninger, der kan formidle og koordinere indsatsen Undersøg de juridiske muligheder for implementering og regulering Vær opmærksom på, at LAR skaber ikke-prisfastsatte gevinster som bør medregnes i en evt. beslutningsproces Formulér og specificér sammenhæng mellem LAR og øvrig planlægning med henblik på politisk behandling, f.eks. via spildevandsplanen Gennemfør pilotprojekter, der tager udgangspunkt i kommunens strategi og målsætninger. Mulige pilotprojekter kunne f.eks. være afkobling af Vanløse Skole, Voldparken og Ådalsvej, som berøres i denne rapport Sammenhold mulighederne for landskabsbaseret regnvandshåndtering med en eventuel revitalisering af Harrestrup Å og den mulige åbning af Grøndalsåen. Dette gælder især afprøvning af muligheder for end-of-pipe -rensning og Plan B-løsninger Udarbejd program for involvering. F.eks. ved at gennemføre en informationskampagne, der skaber fokus på emnet og kommunens engagement i opgaven Lav en informationsplatform, f.eks. hjemmeside, der præsenterer information om muligheder og begrænsninger for LAR i kommunen. Kan f.eks. indeholde kort over nedsivningsområder, tekniske beskrivelser for udførelse og information om økonomiske incitamenter for afkobling Nedenfor angives nogle af de emner, der kræver nærmere undersøgelser for en mere præcis forståelse af muligheder og begrænsninger ved landskabsbaseret regnvandshåndtering: Implementering af pilotprojekter med monitering af dimensioneringsforhold, sæsonvariationer, grundvandsforhold, vandkvalitet, sammenhæng mellem vand og jord, æstetisk fremtræden, drift og vedligeholdelse. F.eks. som fase-opdelt program med dokumentation og videndeling Mere detaljerede undersøgelser af filterjord som renseforanstaltning, herunder opbygning, effektivitet og levetid. Bedre dokumentation af regnafstrømningens sammensætning, særligt de mange miljøfremmede organiske stoffer Mere detaljerede undersøgelser af regnvandsdynamikkers integration i landskabsarkitekturen gerne udviklet i tæt dialog mellem ingeniører og arkitekter Mere detaljerede undersøgelser af plantevalg til LAR-elementer. 10

11 Indsamling af flere eksisterende data med henblik på at forbedre den hydrogeologiske model: o geotekniske boringer med tilhørende geologiske prøvebeskrivelser og pejlinger o digitalisering af byggesager og spildevandssager fra kommune-arkiv med henblik på udredning af brugen af omfangsdræn o inddragelse af TV-inspektioner fra kloakker med henblik på at lokalisere områder med højtliggende grundvandsspejl i form af eventuelle problemer med indsivende grundvand gennem utætheder Indsamling af nye data med henblik på at forbedre den hydrogeologiske model: o o o o Etablering af korte boringer (<15 meter) på udvalgte lokaliteter med henblik på geologisk prøvebeskrivelse og kontinuert monitering af det sekundære grundvandsspejl Interviews af lodsejere med henblik på kortlægning af eventuelle problemer med indsivning af grundvand Indhentning af infiltrationstest i jorde spredt i oplandet Udførelse af geofysiske målinger (MEP) med henblik på kortlægning af sand- og lerforekomster i den terrænnære (<20 meter) lagserie. Forbedring af værktøjer til udveksling af data mellem byplanlæggere og hydrologer (GIS og hydrogeologisk model) Mere detaljerede undersøgelser af interaktionen mellem afkoblingsløsninger og deres indflydelse på belastningen af kloaksystemet (f.eks. GIS og hydraulisk model) En afdækning af de velfærdsøkonomiske gevinster ved landskabsbaseret regnvandshåndtering Undersøgelse af totaløkonomi (anlæg, drift, levetid) for LARsystemer i sammenligning med konventionelle afvandingssystemer Belysning af muligheder for landskabsbaseret regnvandshåndtering i den historiske bymidte Evt. undersøge mulighederne for dyb infiltration, der by-pass er øverste lavpermeable jordlag. 11

12 12

13 Baggrund 13

14 14

15 Er byens landskab et godt supplement til kloakkerne? København står som andre danske byer over for en udfordrende opgave med at håndtere byens vand: Der skal håndteres mere og kraftigere nedbør på grund af klimaforandringer og fortætning af byen, bl.a. fliser i forhaven; EU skærper tonen i forhold til byens miljøbelastning og beskyttelse af grundvandet Byens borgere formulerer stadigt tydeligere ønsket om en by med et sundt og attraktivt bymiljø, ikke mindst ønsket om synlige og tilgængelige vand-elementer. I 2BG-projektet (www.2bg.dk) vurderes hvilken rolle byens landskab, dvs. byens jord, vegetation, terræn og faste overflader, kan spille for regnvandshåndteringen i områder, hvor den eksisterende kloakkapacitet ikke slår til. Ved at forbruge, forsinke, nedsive og fordampe en andel af regnafstrømningen kan presset tages af kloaknettet, der dermed har større chance for at følge med og undgå overløb. Når man skal vurdere den landskabsbaserede afvandings potentiale som alternativ til udvidelse af den konventionelle kloakkapacitet bør man, udover de rent kvantitative betragtninger, se på mulighederne for at kontrollere regnafstrømningens kvalitet og for at skabe merværdi af løsningerne i en bredere bymæssig forstand. Landskabsbaserede afvandingsløsninger involverer uundgåeligt en række aktører, og dermed stiger såvel den organisatoriske kompleksitet som udfordringen med at forstå aktørernes ønsker og bekymringer, og dermed muligheden for at påvirke aktørernes implementeringsadfærd. Projektgruppen fokuserer på fælleskloakerede områder, for her er problemerne med kloakoverløb størst og frihedsgraderne færrest. Figur 1. For lille afvandingskapacitet fører til to typer af problemer: 1) kloakvand kommer op de forkerte steder, f.eks. i kældrene i private hjem, eller på gaderne, hvor vandet dels kan komme op af kloakken, eller regnvandet ikke kan løbe ned fordi kloakken er fyldt. 2) for mange aflastninger, hvilket betyder at blandingen af regn og almindeligt spildevand sendes urenset direkte til et vandløb. Hvis byens landskab kan være en del af løsningen i de fælleskloakerede områder, der typisk befinder sig i byens centrale områder, kan det i princippet være det alle vegne, også i separatkloakerede områder og i nye byområder. Projektets mål er at skabe et bedre beslutningsgrundlag for et 15

16 eventuelt dansk paradigmeskifte, hvor de gammelkendte og velafprøvede kloakbaserede løsninger erstattes af, eller hvilket sikkert er mere optimalt suppleres med løsninger baseret på lokal afledning af regnvand (LAR). Figur 2. To blandt flere mulige løsninger til imødekommelsen af mere afvandingskapacitet omfatter (til venstre) større rør og (til højre) aktivering af byens landskab for tilbageholdelse, nedsivning og fordampning af regnvand. Som eksempelområder er valgt Odense og København. Arbejdet i Odense blev gennemført vinteren 2007/2008 og havde fokus på problemer med kloakoverløb i Skibhuskvarteret og Bolbro-området. Resultatet kan downloades fra 2BG-projektets hjemmeside, Nærværende rapport kigger på det københavnske kloakopland til Harrestrup Å, hvilket omfatter bydelene Husum, Brønshøj, Vanløse og det vestlige Valby, svarende til ca. 1/6 af Københavns Kommunes areal. Når det regner kraftigt i disse områder udledes urenset spildevand direkte til Harrestrup Å, fordi kloaksystemet ikke er stort nok til at sende al vandet gennem Damhusåens Renseanlæg. På grund af disse kloakoverløb fra det vestlige København, tillige med overløbene fra andre kommuner langs Harrestrup Å, kan der ikke opnås badevandskvalitet i Kalveboderne, som åen udmunder i. Figur 3. Udsigt fra Bjerget ved Kalveboderne over Kystagerparken i Hvidovre. Hvis kloakoverløbene til Harrestrup Å kan komme under kontrol, kan Valbyparken skifte navn til Valby Strandpark, for da kan det sydlige København få en strand. 16

17 Hvis bylandskaberne skal spille en rolle i eksisterende by handler det i praksis om at hustagenes nedløbsrør skal afkobles fra kloakken og regnvandet i stedet håndteres i f.eks. folks egen have. Det kan også betyde at vejenes nedløbsbrønde skal blændes og vandet i stedet f.eks. nedsives i en rabat, eller ledes til et grønt område. Elementer som grønne tage, permeable belægninger, og tanke eller bassiner til opsamling og forsinkelse af regnvand kan også bringes i spil. 17

18 Udfordringen omkring Harrestrup Å I København har vi investeret fornuftigt over årene og har ikke et efterslæb i kloakinvesteringer. Vi har ingen problemer med oversvømmede kældre eller veje, og er generelt godt kørende. Der er dog to områder hvor vi stadigt har udfordringer. For det første er der mange overløb til Harrestrup Å/Damhusåen fra de fælleskloakerede områder i Husum, Brønshøj, Vanløse og Valby. Det er ikke godt for åen den kan aldrig få en normal biologi, hvis ikke overløbene kommer under kontrol og reduceres kraftigt. Kalveboderne, som åen løber ud i, kan desuden kun opnå badevandskvalitet, hvis overløbene stoppes. Der ligger en tværkommunal plan for, hvordan overløbene kan komme under kontrol ved at grave bassinledninger ned langs åen. Den løsning er dyr, og vi vil gerne prøve at finde en løsning, der er billigere og mere bæredygtig, hvis det overhovedet er muligt, og i stedet klare problemerne ved hjælp af LAR. Det vand, der ledes til kloakkerne, bør være vand, der skal renses på det centrale renseanlæg, det kan være fraktioner af regnvandet, men først og fremmest spildevandet. Den anden ting, vi bekymrer os om, er hvordan vi skal følge med klimaændringerne. Hele byen er fælleskloakeret, og selv om kloakken i dag kan følge med, vil der helt sikkert opstå problemer, hvis nedbørsmængderne stiger med %. I fald LAR-løsningerne kan implementeres i takt med at klimaændringerne slår igennem, kan københavnerne spare rigtig mange penge måske i størrelsesordenen 5 10 milliarder kroner. Det er også interessant, at hvis der kan kobles så mange tage og veje af fælleskloakken, kan problemerne med overløb til Harrestrup Å/Damhusåen reduceres markant. Det vil gøre behovet for de konventionelle løsninger, dvs. store ledninger og bassiner, mindre. Vi erkender, at vi alene er en af aktørerne i gennemførelsen af mere bæredygtige løsninger. Grundejeren er den væsentligste aktør i en mere bæredygtig forvaltning af regnvandet, ligesom alle relevante kommunale myndigheder er stærke spillere. Uden dette brede samarbejde kan løsningerne ikke realiseres. Niels Bent Johansen Udviklingschef Vand & Afløb Københavns Energi A/S 18

19 København har nu en stærk klimaplan, der ligesom de omfattende miljømål København tidligere har vedtaget, er med til at sætte København på landkortet. Vi skal være Europas førende miljøhovedstad i Vi har ikke kun fokus på reduktion af CO2-udledningen, men også på klimatilpasning omkring de intensive nedbør, vi har set de senere år. Vi er positive omkring Lokal Afledning af Regnvand vi har set mange eksempler fra udlandet og er parat til at støtte flere forsøg i København. Der er afsat penge til at betale folk tilslutningsbidraget tilbage hvis de ønsker at udtræde af kloakfællesskabet for regnvand, og til at demonstrere hvordan LAR-løsninger kan realiseres. Det er vigtigt at kvaliteten af det vand der ledes til grundvand og recipienter er god, - rene vandmiljøer har høj prioritet. Hvis vejvand skal håndteres lokalt skal det først renses. Vi synes også det er interessant at LAR kan være en løftestang for byens udvikling på en række andre områder end det rent afledningsmæssige. Kan vi få en mere attraktiv by med stærke blå og grønne strukturer, der samtidig forbedrer de rekreative områder og bidrager til en øget biodiversitet, er der meget at vinde. Hvis LAR-løsningerne skal anvendes i større udstrækning, er det nødvendigt at tilpasse den kommunale planlægning og sagsgang til de nye koncepter. For at tilpasningen kan finde sted er det nødvendigt, at medarbejdere fra de fagområder (byplanlæggere, vejingeniører, byggesagsbehandlere, parkforvaltere, spildevandsingeniører, miljøforvaltere) der er involveret i sagsbehandlingen, får et godt kendskab til LAR-løsningerne og deltager i deres implementering indenfor deres arbejdsområde. I forbindelse med implementeringen af LAR i Københavns Kommune, er der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe. For at sikre at kendskabet til LAR-løsningerne udbredes, har arbejdsgruppen udarbejdet en håndbog med LARmetoder, som udgør materialet i et undervisningsforløb, hvor medarbejderne introduceres i LAR-metoderne. Efterfølgende inddrages medarbejderne i udarbejdelsen i procedurer, der sikrer, at LAR-metoderne inddrages i den kommunale sagsbehandling. Lykke Leonardsen Områdechef Center for Park og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 19

20 Casestudiet som eksempel på et bedre beslutningsgrundlag for LAR I case-studiet omkring afkoblinger i det københavnske opland til Harrestrup Å bidrager 2BG-projektets 8 PhD-studerende ud fra hver sin faglighed til at skabe en bedre forståelse af begrænsninger og muligheder ved landskabsbaseret regnvandshåndtering. I fællesskab formuleres principper for metodens evt. udbredelse og håndtering af usikkerheder. Gennem eksempler illustreres hvordan løsningerne kan se ud i praksis, og via et sæt anbefalinger videregiver gruppen de bedste råd for en evt. implementering. Det overordnede formål er at give et eksempel på et godt beslutningsgrundlag for implementering af LAR i stor skala. I beslutningsgrundlaget inddrages grundvand-, jordbunds- og terrænforhold, det eksisterende kloaknet, forventede krav til vandets kvalitet, samt mulighederne for at indpasse løsningerne på en god måde i byen, herunder sikre en fornuftig plan for beskyttelse af grundvandet samt håndtering af ekstremregn (Plan B). Samtidig berøres faktorer af betydning for den praktiske implementering, f.eks. anlægsøkonomi, samt muligheder for at påvirke vand-afledernes adfærd gennem afgiftsregulering eller via information, holdningspåvirkning m.v. Casestudiets metode Arbejdet med landskabsbaseret regnvandshåndtering er forbundet med et relativt beskedent erfaringsgrundlag. Mange værktøjer og teknologier kendes endnu ikke, ligesom mange interesser, traditioner og fagligheder skal mødes for at finde frem til en realiserbar løsning. På opfordring af konsulent Govert Geldof, der har mange års erfaring med nytænkende afvandingsprojekter, anskues projektet som et wicked problem (Conklin, 2006). Hermed forstås, at problemet ikke kan løses som vi plejer i et lineært forløb med dataindsamling, analyse, løsningsstrategi og implementering. Snarere er der tale om en kontinuert, iterativ proces, hvor hver foreløbige løsning gør os klogere på problemområdet som helhed, og hvor hvert tentative svar er et input til problemanalysen. Ved projektets opstart og flere gange i løbet af casestudiet er der afholdt workshops med repræsentanter for Københavns Kommune og Københavns Energi. Midtvejs i projektet afholdtes desuden workshop med repræsentanter for de øvrige 2BG-kommuner, nemlig Greve, Odense og Århus. Ud fra en forventning om, at dispositioner på oplandsniveau bestemmer muligheder og begrænsninger for håndtering af regnvand på den enkelte matrikel, og modsat, at detailundersøgelser har indflydelse på forståelsen og afprøvningen af overordnede greb, er undersøgelsen gennemført i en iterativ proces på tværs af rumlig skala. En screening af eksisterende kortgrundlag og plandokumenter kombineret med første grundvandssimulering leder til udviklingen af en første initielle oplandsstrategi eller rammeplan for mulige løsninger (figur 4). 20

21 anbefalinger / værktøjer / strategier / samarbejdsplaner Problem Kloakkapacitetsproblemer Oplandsniveau Projektniveau The wicked process Løsning Data screening Ekst. plandokumenter Ekst. arealanvendelse Hydrogeologisk præmis Vandkvalitetsaspekter Initiel oplandsstrategi Nedskalering Detailundersøgelser af forskellige typologier i forhold til hydrologi, vandkvalitet, æstetik, merværdi Opskalering Hydrologi, synergier, zonering, implementeringsstrategi Interskalær og interdisciplinær undersøgelse Tid Figur 4. Illustration af arbejdsmetode med iteration, delundersøgelser- og resultater og feed-back funktioner. Udfordringen med at anvise en LAR-løsning for det københavnske opland til Harrestrup Å vist som et forhekset problem (a wicked problem), hvor begrænsninger og muligheder afsløres gradvist ved spring mellem forskellige skalaer og tilbagevendende loops mellem fagligheder i takt med at ny forståelse genereres. Detailstudier af repræsentative områder gennemføres primært ved brug af landskabsarkitektens og afløbsingeniørens faglighed. Muligheder og begrænsninger identificeret på projektniveau, i kombination med mere detaljerede geo-hydrologiske modelberegninger, leder tilbage til en revurdering og tilpasning af den overordnede strategi på oplandsniveau. Parallelt belyses miljøkemiske, økonomiske og sociale aspekter, og ved workshops undervejs flettes de generelle retningslinjer sammen med de stadigt mere specifikke strategier. Metoden afspejler dels udviklingen og afprøvningen af en samarbejdsorganisation, der søger at facilitere dialog, iteration og feed-back mellem discipliner og skalaniveauer, dels søger at udvikle og afprøve en række værktøjer til udveksling af data på tværs af fagområder. Sammenhængen mellem data screening, oplandsstrategi og detailstudier er cyklisk og repræsenterer et loop, der kan gennemføres igen og igen af kommune og forsyningsvirksomhed. Efterhånden som afkoblinger finder sted og nye metoder og resultater vinder frem vil de føde modellen med ny information. 21

22 22

23 Analyser 23

24 Harrestrup Å

25 Bækkeskovvej mod Vanløse Grøndalsparken

26 Ålekistevej Randbølvej

27 Harrestrup Å ved Damhussøen Tilløb til Harrestrup Å fra overløbsbygværk

28 Ålekistevej Hanstholmvej

29 Damhussøen Husum Skole

30 Almen beskrivelse af det københavnske Harrestrup Å opland Husum Vanløse Brønshøj Valby Figur 5. Afgrænsning af kloakoplande i Københavns og Frederiksberg kommuner, der har overløb til Harrestrup Å. Harrestrup Å løber fra nord mod syd langs den vestlige oplandsgrænse, og passerer Damhussøen før udmunding i Kalveboderne, der ses nederst i midten af billedet. Google Earth. Geografisk afgrænsning Det betragtede caseområde ligger umiddelbart øst for Harrestrup Å og omfatter bydelene Husum, Brønshøj, Vanløse og det vestlige Valby. Området er blandt de inderste og ældste forstadsbebyggelser i København. Arealanvendelse Bydelene er primært boligområder, især findes mange enfamiliehuse. En række større indfaldsveje og jernbaner gennemskærer og opdeler området. Ser man på det befæstede areal fordeler det sig med 25 % centralt beliggende enfamiliehuse, 22 % tæt by og 20 % veje og jernbaner. De resterende godt 30 % fordeler sig med énfamiliehuse tæt på lavtliggende grønne områder, karrébebyggelser, åbne-høje boligblokke, erhverv, rækkehuse, grønne områder, offentlige institutioner og byomdannelsesområder. Grøn struktur Vestvolden, Damhusengen, Grøndalsparken og Vigerslevparken danner et stort og sammenhængende landskabsstrøg fra Kalveboderne i syd til Utterslev Mose i nord. Områderne ligger lavt og er primært historiske vådområder, med Harrestrup Å, Grøndalsåen, Damhussøen og 30

31 Damhusengen som de væsentligste landskabselementer. Almene boligbyggerier er generelt udlagt med større grønne friarealer, ligesom haverne omkring de mange énfamiliehuse bidrager til en generel oplevelse af boligområderne som grønne og frodige. Terrænforhold Den nordlige del er karakteriseret ved svagt hældende terræn fra nord mod syd (fald på 20 m over 1700 m, svarende til 1,2 % i gennemsnit) og med en relativt stor afstand til øverste grundvandsspejl (ca. 2 meter i en vintersituation), mens området syd for Damhussøen (vestlige Valby) er relativt fladt og med mere terrænnær grundvandsstand. Figur 6. Til venstre: Topografi med 1 m højdekurver (KK, 2003). Til højre: Jordtyper (brun: moræneler, grøn: ferskvandsgytje, pink: smeltevandssand) (GEUS, 2000). Hydrogeologiske forhold Området er domineret af lavpermeabel moræneler, hvilket skaber et sekundært terrænnært grundvandsmagasin. I lavninger findes områder med ferskvandsgytje. Drikkevandsinteresser forekommer i det meste af området. Der er særlige drikkevandsinteresser i nordøst og en prioriteret indsats for grundvandsbeskyttelsen i nordvest. Ground water interest drinking water interests significant d.w. interests restricted extraction prioritised protection Soil pollution V1, expected soil pollution V2, identified soil pollution Figur 7. Til venstre: Grundvandsinteresser (lyseblå: drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser) (KK, 2005). Til højre: Jordforureninger (gul: videnniveau 1, rød: videnniveau 2) (KK 2009a, FK 2009). 31

32 Forureningsforhold Jordforurening knytter sig særligt til tidligere industrigrunde (gasværker i Valby og på Frederiksberg, samt losseplads ved Kalveboderne), mens den store trafikintensitet langs hovedindfaldsveje øger forureningstrykket på det afstrømmende regnvand. Aktuelle erhvervsformål knytter sig til lagerfunktioner, varehussalg og enkelte tankstationer (syv E-områder i alt). Medicinalvirksomheden Radiometer i Husum er eneste rammeområde i oplandet, der er klassificeret som industri (J2) (KK, 2009b). Kompleksitet som vilkår Ud over ovenstående terræn-, forurenings- og hydrogeologiske forhold repræsenterer forskellige arealtyper i byen en anden dimension som ramme for afkoblinger. Det er nemlig ikke lige nemt at afkoble forskellige arealer i byen. Graden af kompleksitet relaterer sig blandt andet til forholdet mellem befæstede og ubefæstede arealer, forureningsgrad, erfaringsgrundlag, ejerstruktur og ikke mindst antallet af aktører, der skal involveres i processen. Offentligt ejede bygninger, områder med få interessenter (så som boligforeninger), og områder under omdannelse forventes at være relativt nemme at afkoble, mens større veje og tætte byområder er forbundet med en højere grad af kompleksitet i forbindelse med lokal afledning af regnvand. Lille kompleksitetsgrad Offentlige institutioner Byomdannelsesområder Grønne områder Områder, der grænser op til recipient Åbne-høje etagehusbebyggelser Erhvervsområder Karrébebyggelser Énfamiliehuse Rækkehuse Tætbyområder Hovedveje Stor kompleksitetsgrad Figur 8. Illustration af forskellige arealanvendelsestyper ordnet efter en gradient af forventet kompleksitet forbundet med afkobling. Let øverst, svært nederst. Flere af de nemmere arealtyper kan umiddelbart afkobles. Kommunen kan spille en aktiv rolle for eksempel ved at indtænke landskabsbaseret regnvandshåndtering i tilknytning til områdefornyelser, byomdannelser eller renovering af offentlige ejendomme. Mere komplekse typologier kræver længere tidshorisonter. 32

33 Figur 9. Oversigtskort med angivelse af arealanvendelse. Ved introduktion af en afkoblingsstrategi i stor skala kan det være hensigtsmæssigt at starte med massive afkoblinger af de relativt nemme områder. Pilotforsøg i de mere komplekse arealtyper kan bidrage til at monitere, evaluere og forbedre (model)værktøjer og (rense)teknologier som over tid kan bidrage til, at massive afkoblinger også kan finde sted i områder med en højere grad af kompleksitet. Kan der skabes merværdi af afkoblinger? Behovet for øget afvandingskapacitet og forbedring af vandkvaliteten i Harrestrup Å og Kalveboderne er knyttet til meget store anlægsinvesteringer. Kan disse investeringer tænkes sammen med andre udfordringer og målsætninger i Københavns Kommune, så der skabes størst mulig samfundsmæssig gevinst? Mulige synergier er belyst og udviklet på baggrund af en screening af plandokumenter (KK 2009c, 2009d, 2008a, 2008b, 2003 m.fl.), samtaler med repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning, studier af referenceprojekter (Stockman et al. 2008, Greef 2005 m.fl.) samt GISundersøgelser, skitsering og mapping-øvelser. Ud over at skabe mulighed for en badestrand ved Kalveboderne og forbedre vandkvaliteten i Harrestrup Å forventes landskabsbaseret 33

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Landskabsbaseret regnvandshåndtering i København

Landskabsbaseret regnvandshåndtering i København i København I Københavns fremtidige indsats mod kloakoverløb og klimaændringer satses på lokal håndtering af regnvand. Frem for at gøre kloakkerne større skal nedløbsrør og vejbrønde afkobles fra klo akken

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune

Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Udtræden af kloakopland v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Mulighed for udtræden af kloakopland mht. regnvand Kan det bruges som planlægningsværktøj i spildevandsplanlægning? Hvilke problemstillinger skal

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Præsentation af 19K Oversigt over kuber

Præsentation af 19K Oversigt over kuber Præsentation af 19K Oversigt over kuber Marina Bergen Jensen Skov & Landskab, KU-LIFE Rørcenterdagene 2009 19K afslutter Generisk Fase Dias 1 www.19k.dk Innovation i de kommunaltekniske forvaltninger og

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere