Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol"

Transkript

1 Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter af PsykCentrum, et Center for børn, unge og familier, Frederiksborg Amt. Når jeg holder oplæg i dag, er det bl.a. fordi jeg har været med i netværket, som voldssekretariatet har etableret, det netværk som også har etableret denne konference. Oplægget er mit, det er mig der har ansvar for det, men inspirationen kommer bla. fra de møder, vi har holdt undervejs - og fra de mange samtaler, jeg har haft igennem årene med børn, unge, familier og andre professionelle. Mit oplæg kan ses som en invitation til en dialog, men også indirekte som en kritik, ikke af enkelte mennesker, men af nogle af de bærende ideer, nogle af de professionelle forforståelser, der eksisterer i dette samarbejdsfelt mellem unge mennesker og deres "voksne". Oplægget kommer til at tage sit udgangspunkt i, at børn og unge ikke kan behandles i et vakuum. Det er vigtigt at se barnet og den unge som en del af en familie og at se barnet, den unge og familien som en del af en større sociokulturel enhed. Jeg ser problemer som vanskeligheder, der er blevet mishandlet, som dialoger der er blevet stoppet og som ikke er blevet åbnet på ny. Jeg oplever, at de professionelle har et særligt ansvar for at forholde sig til spørgsmålet om den sociale kontrol som én af vore handlemuligheder, men at vi samtidig har et ansvar for at åbne dialogen igen ud fra en nysgerrighed efter at forstå, hvorfor de unge har handlet på en sådan måde, at de har fået os til at tænke i socialkontrol-baner. Jeg er optaget af, hvordan undertrykte stemmer kommer til orde, ligegyl-digt om de undertrykte stemmer repræsenterer børnene og de unge, forældrene eller andre i systemet. Jeg oplever, at der bag problemer eksisterer drømme, positive intentioner, og at vi som professionelle derfor har et særligt ansvar for at trække på de ressourcer, der bredt set eksisterer i helhedsbilledet. Positiv opmærksomhed på ressourcer kommer derfor til at stå centralt i denne fremlægning. Oplægget er bygget op omkring 6 pointer. Når jeg tidligere nævnte det med ansvaret for dette oplæg, så er det fordi spørgsmålet om ansvar er et af de temaer, som optager mig meget i forhold til konferencens fokus : Pointen er : Ansvar eksisterer altid i relation. Det traditionelle modsætningspar handler om ansvar og ansvarsløshed - og dermed at være mere eller mindre ansvarlig. Som jeg ser det, er det, vi i denne sammenhæng kalder ansvarsløshed, ansvar overfor Side 1 af 8

2 nogle andre værdier end dem, vi selv er optaget af. Vores moral, vores værdier bestemmer vores handlinger. Det, vi kunne kalde ansvarsløshed kan derfor være ansvar overfor andre værdier, overfor andre mennesker. For nogle ungdomsgrupper bliver ansvarsfølelsen størst overfor gruppen og det bliver derfor OK at gøre ansvarsløse handlinger overfor folk udenfor gruppen fordi handlingerne kommer til at ligge indenfor gruppens eksplicitte eller implicitte kodeks. For andre bliver ansvaret for at være loyal mod sin familie så stort, så det bliver vigtigt at opføre sig uansvarligt overfor dem, som familien er imod. Lige nu er der i USA en stribe af mord og overfald på homoseksuelle, fordi de i nogles øjne opfattes som en trussel mod menneskeheden, dvs. ansvaret for menneskeheden medfører uansvarlige handlinger overfor enkeltindivider. Jeg kunne blive ved, men jeg tror min pointe er klar. Dette betyder også, at vold, kriminalitet, trusler, misbrug etc også er noget, der eksisterer i relation. Vold er ikke bare vold, således som man kan få indtryk af, når man hører visse personer tale om, at volden skal stoppes. Der er tale om kommunikation på et ikke-verbalt plan, men fortsat er der tale om kommunika-tion. Så hvad ville volden, kriminaliteten, etc sige, hvis den kunne tale. Jeg giver ikke udtryk for, at handlingerne er OK, tværtimod. Jeg mener, det giver mulighed for : 1. Med sin faglige identitet at give udtryk for, hvad man mener om de handlinger, der udføres i henhold til en anden moral end ens egen. Folk skal ikke være i tvivl om hvad vi mener om de handlinger der begås - og sædvanligvis er de det heller ikke. Som professionelle har vi pligt til at handle, når vi oplever noget, vi fagligt ikke kan acceptere. Det er også at vise respekt for sine medmennesker. 2. Samtidig - og det er her vores respekt for alvor kommer på prøve - må vi sørge for at åbne dialogen igen ud fra en nysgerrighed på at forstå handlingerne i lyset af ovenstående tema om, at ansvar eksisterer i relation og dermed forstå handlingerne i lyset af de værdier, som vi må forsøge at kende til og forstå. Lad mig komme med et par meget forskellige eksempler til illustration : a. En 13 årig dreng i heldagsklasse fortæller, at han er blevet slået af faderen. Lederen af heldagsklassen kontakter faderen, lader ham forstå, at det ikke på nogen måde er acceptabel, men sørger for at åbne dialogen igen, nysgerrig efter at forstå faderens reaktion. Det viser sig, at faderen har slået drengen, fordi han oplever, at alle omkring drengen er for eftergivende overfor ham. Drengen er efter alles mening tiltagende voldsom, deltager også i kriminelle handlinger. Drengen bringer ifølge faderen vanære over familien - slægten er efter faderen med hans opdragelse. Lederen af heldagsklassen og faderen bliver enige om at stramme netværket om drengen, en fælles opgave for skole og familie. b. En 18 årig dreng bliver efter tilflytning til kommunen som 13 årig tiltagende vanskelig, mange konflikter med lærere, skulker fra skole, deltager efterhånden i kriminalitet, ryger meget hash. Jeg snakker med sagsbehandler, moderen og ham. Ved 1. samtale fortæller han sin historie, han var vred over at blive flyttet som 13 årig, var meget glad og tryg i sit tidligere miljø. Billedet tegner sig af en dreng, der fortsat er loyal og ansvarlig overfor vreden, som den 13 årige følte dengang. Ved 2. samtale er der sket væsentlige forandringer i kraft af at bygge bro til de tidligere oplevelser, men han møder Side 2 af 8

3 stærkt hashpåvirket op til samtalen. Fokus på den sociale kontrol medfører, at han klart får at vide, at det ikke er acceptabelt. Dialogen åbnes igen med en efterfølgende snak om, at det, at han møder hashpåvirket op, kan ses som et signal til os om, at han har brug for mere hjælp til at lægge afstand til hashen. Dette var så min 1. pointe : Ansvar eksisterer i relation. Det er vigtigt at reagere med social kontrol, når ens faglige identitet siger én det, men samtidig vigtigt at åbne dialogen igen. Min 2. pointe handler om, at vi skaber virkeligheden sammen med vore klienter, - klienter? - måske skulle vi vælge at kalde dem dem, som vi arbejder for. Terapi betyder, når man slår op i klinisk ordbog, sygdomsbehandling, men den oprindelige græske oversættelse er : betjening. Når jeg er optaget af, at vi skaber virkeligheden sammen med dem, vi arbejder for, så sker det i modsætning til den meget patologi-optagede tilgang, som eksisterer mange steder i feltet i dag med fokus på personlighedsforstyrrelser, diagnoser af den enkelte og af familier. Problemet er den unge, problemet er banden, problemet er familien. Den unge bliver beskrevet som følelsesmæssigt forsømt, psykopati er igen blevet moderne som begreb. Familier bliver beskrevet som resourcefattige, som tunge - og jo mere de unge og familierne oplever sig således beskrevet jo mere lever de op til betegnelserne. Håbet og forventningerne til fremtiden falmer, skammen fylder i bevidstheden. Set fra min position har vi en særlig pligt til at hjælpe dem, som vi har været med til at marginalisere. Ikke os personligt, men i kraft af det vi som professionelle, som kultur har været med til at skabe. Hjælpe dem - ikke ved at give dem positiv særbehandling, det skaber bare mere uværdighed - men ved at lytte til dem, give dem mulighed for at etablere ny værdighed, nye muligheder. Det har jeg i en anden sammenhæng kaldt solidarisk samhandlen - og det vender jeg tilbage til senere. Som professionelle samskaber vi den fælles virkelighed i kraft af vore forforståelser, vore måder at forstå os selv og vores funktion i relation til de vanskeligheder, vi er sat til at løse. Det at snakke sammen skaber den verden, vi lever i sammen. Vi har derfor en særlig forpligtigelse til at forsøge at skabe verdener, som bygger på gensidig respekt og som giver vore klienter, dem vi arbejder for, muligheder for at se sig selv med værdighed. Vi er de historier, vi fortæller om os selv de historier vi fortæller til os selv og til andre omkring os, derfor bliver det vigtigt at skabe - sammen med folk - historier, hvor denne værdighed er indbygget. Den 2. pointe handler således om at bevæge sig væk fra dem og os og hen til en erkendelse af, at vi skaber tingene sammen. Samarbejde - fælles problemforståelser - fælles handlemuligheder - samarbejde om at nå de mål, som de nye dialoger åbner mulighed for. Vi har som professionelle i kraft af vores position et særligt ansvar for at etablere dette samarbejdsfelt. Dem og os, det er konsekvensen af det modsatte synspunkt, dem der skal ændre sig, dem der er forkerte. Risikoen er en større og større afstand mellem dem og os, hvor tillid til samarbejde efterhånden bliver sværere og sværere at etablere. Den 3. pointe handler om at fokusere på de positive intentioner og dermed se de negative fremtrædelsesformer som barrierer for at føre de positive intentioner ud i livet. Side 3 af 8

4 I vores kultur bliver der let et stærkt fokus på de negative fremtrædelsesformer. I børnehaverne begynder de at snakke om en skæld-ud-kultur. Jeg selv skrev engang en artikel, som jeg kaldte : snakke om problemer er noget som de voksne har fundet på. Ved at vi som professionelle fokuserer på de negative fremtrædelsesformer, så får vi det negative til at vokse. Det vi fokuserer på vokser, samtidig er der noget andet vi overser og dermed marginaliserer. Vi risikerer nemt ved at fokusere på de negative fremtrædelsesformer, at der opstår negative selvopfyldende profetier. De historier, som andre fortæller om os, skal der stor styrke til at holde fra livet, de risikerer nemt at blive internaliseret og dermed de historier, som vi selv fortæller om os selv. Mange af de familier, som vi snakker om her, er familier, som har haft vanskeligt ved at leve op til deres egne drømme, visioner, deres egne intentioner. Ved at fokusere på det negative, lægger vi yderligere byrder på deres skuldre om, hvad de burde. De kan reagere med at føle sig yderligere mislykkedes, hvilket bekræfter vores forforståelser. De kan reagere ved at blive vrede, så opfatter vi det let som modstand - og dermed igen en bekræftelse på deres uformåenhed - denne gang i at se virkeligheden i øjnene. Derfor bliver fokus et på de positive intentioner så vigtigt. Det giver mulighed for, at de kan se på sig selv og blive set på som nogle, der gerne vil - og dermed på deres potentialer. Det giver også mulighed for at se problemerne som nogle, der forhindrer dem i at leve det liv, de ønsker. De bliver på den måde ikke problemet, problemet bliver problemet - og dermed noget vi kan stå sammen om at gøre noget ved. Mange vanskeligheder i kommunikation opstår, fordi vi bilder os ind, at vi siger det, vi siger. Et ønske om dialog medfører, at vi siger det, som andre hører. Vi som professionelle bliver i givet fald nødt til at lytte for at finde ud af, hvad det er, vi tror, vi har sagt, for bl.a. at udrydde misforståelser. Det at lytte er centralt - kombineret med at stille spørgsmål ud fra et ønske om at komme til at forstå bedre. Det at lytte er at koble sig med den andens historie, at forsøge at forstå og dermed bringe sig i en position, hvor andre også har lyst til at lytte til én. Dialog opstår først, når gensidighed er til stede. Den 3. pointe handler således om at lytte til de positive intentioner - og at se de negative udtryksformer som forhindringer, som barrierer i at opfylde visionerne, målsætninger, de positive intentioner. Den 4. pointe ligger lige i forlængelse af den 3. pointe. Den handler om at fokusere på ære og værdighed, væk fra skyld og skam. I den offentlige debat er ære og skam blevet begreber, der hører sammen med den muslimske verden - eller i hvert fald en mere traditionel kultur. Ære og skam hører sandelig også til i vores sociale behandlingskultur. Jeg trækker begreberne ind, da jeg som en vigtig del af mit arbejde forsøger at gøre mit til, at folk igen føler sig værdige. Jeg siger : det gælder om at give folk æren for alle de positive forandringer, der sker - og ikke skylden for det negative. Igen de positive selvforstærkende mekanismer. Ingen kan forandre sig i et negativt defineret felt. Skammen, nedværdigelsen, håbløsheden, det ikke at blive hørt gør, at det bliver svært at leve op til det ansvar, man som forældre ved, man har. Ære og værdighed skaber respekt, selvrespekt, gensidig respekt - og dermed noget at have et positivt, et kreativt ansvar i. Side 4 af 8

5 Ansvar og respekt er således begreber, der eksisterer i tæt relation til hinanden. Gensidig respekt giver således mulighed for at gøre ansvar til et fælles anliggende for alle implicerede. Forudsætningen er, at alle involverede føler, at de er med i processen og har en ære i det forløb, som etableres. Dette lyder måske enkelt, men den store udfordring i arbejdet er ofte at skabe en sådan fælles problem-forståelse, som alle har en større eller mindre aktie i at gøre noget ved. Så den 4. pointe kom til at handle om ære og værdighed som forudsætninger for et vellykket samarbejde. Den 5. pointe drejer sig om den solidariske samhandlen - og dermed om spørgsmålet om at lytte til de undertrykte stemmer. Den sociale indsats behandlingsindsatsen er igennem en årrække primært blevet rettet mod dem, der formåede at tage imod den hjælp, som systemet tilbød, på den måde som hjælpen blev tilbudt. Allerede i 1993 fortalte rapporten Risikobørn hvem er de hvad gør vi, at vi ikke havde formået af hjælpe de mest belastede børn, unge og familier. Denne konference kan ses som et ud af mange initiativer for at gøre noget ved denne udfordring. Jeg benytter ordet solidaritet. Jeg synes, vi som professionelle har en særlig pligt til at lytte til de stemmer, som let forstummer i de sammenhænge, vi befinder os i. De stemmer, som let marginaliseres. Forskellige rapporter har givet os billeder af, at børn og unge i en årrække ikke i tilstrækkelig grad er blevet hørt. Tine Egelund har f.eks. i en undersøgelse påpeget, at børn og unge i helt utilstrækkelig grad bliver hørt i forbindelse med anbringelse udenfor hjemmet. Socialpolitisk har man i en periode ment, at hjælpen til børnene og de unge skulle gå igennem forældrene. Ideen har været, at ændringer hos forældrene ville forplante sig som forandringer for og med børnene og de unge. En sikker forandringsagent er derfor ikke blevet hørt i tilstrækkelig grad. Det er på tide at lytte til, at inddrage børnenes og de unges stemmer ikke isoleret set, men som centrale personer i det fælles forandringsarbejde. I andre tilfælde er det forældrene, hvis stemmer ikke bliver hørt. Hos en somalisk familie brugte jeg engang ½ time på at overbevise faderen om, at jeg oprigtigt ønskede at høre historien om hans søn set fra hans perspektiv, derefter snakkede han 1½ time om, hvordan familien så på situationen og hvordan de ikke følte, at de var blevet hørt. Faderen ændrede sig i det efterfølgende fra at være en meget besværlig, til tider truende klient til en samarbejdspartner, som kunne se mere flexibelt på sin drengs vanskeligheder og fremtidige muligheder. I atter andre tilfælde er det helheden i indsatsen, som forsvinder. Overblikket bliver erstattet af mere isolerede tiltag, som ofte kan bære præg af at være udviklet over devicen " mere af det samme. Foranstaltninger sættes i værk, fordi noget skal der ske, men uden egentlig tiltro til, at det forandrer noget. Det afgørende i vores arbejde er at skabe en forskel, der kan gøre en forskel. Skabe det nye, der kan forandre. Side 5 af 8

6 I de tilfælde, hvor jeg taler såvel med familie som andre professionelle, starter jeg ofte et møde med at benævne håbet, muligheder, det fælles ønske om forandring. Jeg gør dette, fordi håbets stemme nogle gange forsvinder, mens bekymringens stemme dominerer. Bekymring lukker for nysgerrighed, håbet åbner og etablerer nyt liv. Alt i alt udtrykker den 5. pointe således en solidaritet med de undertrykte stemmer, en solidaritet med den fælles involvering og imod marginalisering, solidaritet med de fælles forhåbninger til fremtiden imod bekymring. Ansvaret ligger hos os professionelle for at introducere denne solidaritet. Problemer opstår, når vi ikke kan finde en vej. Forandringer opstår, når alle involverede føler sig inddraget og er med til at finde en vej videre. I dette samskabende felt er vi alle medspillere, hvor adskilte forforståelse kan erstattes af fælles forståelser af, hvordan vi sammen kan komme videre. Den 6. pointe handler i forlængelse af dette om at skabe nye dialoger sammen med dem, vi arbejder for. Jeg får lyst til at gå et skridt tilbage, tilbage til Michel Foucault, en fransk filosof og historiker. Hans ide er, at det ikke er muligt at skille kundskab og magt fra hinanden. Dette giver dem, der har magten, kundskaben til at definere andre, f.eks. som gale eller som syge. Dette lægger et særligt ansvar på os professionelle til at forholde os til vores magtposition til at definere og disciplinere andre i normalitetens hellige navn. Jeg har taget en af hans skitser med blandt mine i dag. Skitsen er højaktuel, fordi vi i disse år marginaliserer flere end tidligere. Michel Foucault siger, at der altid vil være afvigelse i et samfund. Hvis vi som professionelle ikke lytter til de marginaliserede, risikerer vi, at de udstødes og udstøder sig selv mere. Afstanden mellem dem og os bliver større, forståelsen for hinanden mindre. Grupper af unge, der bliver til bander, er et godt eksempel på dette. Respekten for den etablerede identitet i gruppen eller banden er afgørende for, at der kan etableres et egentligt møde med den enkelte ung, en ny dialog. Jeg mødtes på et tidspunkt med et tvillingepar og deres familie og det lokale professionelle netværk. De 2 13 årige piger var voldsomt udadreagerende, var på vej til at blive smidt ud af skolen. Den ene var besat af tanken om at de skulle være forskellig fra hinanden, den anden var optaget af ikke at være for forskellig, resultatet blev, at de blev mere og mere forskellige fra andre i deres forsøg på at løse deres indbyrdes relation. Respekten for og forståelsen af deres identitet som del af et tvillingepar skabte mulighed for, at de kunne finde en vej videre hver for sig og sammen. Pointen om de nye dialoger hænger også sammen med den seneste tids forskning i resilience forskningen i, hvad der giver børn modstandskraft. Antonovsky og Rutter er et par af de store navne i den forbindelse. Forskningen viser, at de børn, der klarer sig bedst, er de børn, der forstår, hvad der sker omkring dem, de børn, som forstår den overordnede mening i det, der sker i deres liv og som føler sig i stand til at bidrage til løsningen af de vanskeligheder, der opstår. Andre forskere formulerer det som behovet for et meningsfuldt liv og behovet for nærværende voksne. Også på det forskningsmæssige område skilles vejene. Der er fortsat omfattende forskning i personlighedsmæssig afvigelse, i diagnoser og patologi, men der er heldigvis også etableret et stærkere og stærkere fokus på det modsatte, nemlig hvilke faktorer bringer børn og unge videre. Side 6 af 8

7 Projektet De 4 årstider var i fjernsynet for nylig med det arbejde, de udfører, for at give plejeanbragte børn en mening med det, der er hændt dem. Jeg er i øjeblikket optaget af sammen med børnene, de unge og deres familier - at skabe anderledes historier, som gør det nemmere at komme videre i livet. Jeg er optaget af at gøre op med det, jeg kalder gamle misforståelser i de historier, som børn og unge og deres familier bringer med sig. Vi er jo som tidligere sagt de historier, som vi fortæller om os selv. Historier kan hjælpe os videre, men kan også blokere for at kunne komme videre i livet. De sidste vælger jeg nogle gange at kalde misforståelser. Et lille eksempel : En ung mand fortæller, at han har svært ved at blive mand, fordi hans egen fader altid havde svigtet ham. Vi konstruerede sammen en anden historie om en meget tæt tilknytning mellem mor og ham, en tilknytning som i en årrække havde forhindret faderen i at komme til, en far som altid gerne havde villet ham. Vi ved ikke, hvilken historie, der er den rigtige, men jeg ved, at der er tale om en helt anderledes historie, som efterfølgende skabte ny tilknytning til faderen og nye muligheder for ham selv. Jeg er optaget af at skabe positive modbilleder, billeder, der kan udgøre en modvægt til de negative selvbilleder, som disse børn og unge ofte har med sig. De positive selvbilleder etableres, når de unge viser, at de er i stand til at ændre deres oplevelse af selvværd gennem succesoplevelser i dagligdagen. I eksemplet med drengen blev det positive modbillede etableret som et billede af far og søn sammen, et billede som drengen kunne tage med sig som middel til at etablere ny styrke. Nye historier og dermed det jeg kalder ændring af misforståelser skaber således en solid grobund for positive modbilleder. Drømme om fremtiden er en anden mulighed for at etablere et sådant positivt udgangspunkt. Afgørende er det at etablere et anderledes tyngdepunkt, hvor de nye historier, de nye billeder og de nye erfaringer sammen vokser sig stærke og dermed kommer til at dominere over de negative, problemmættede historier. Ny identitet er jo det samme som nye historier, som vi fortæller om os selv til os selv, men ikke mindst til andre. Derfor bliver det så vigtigt, at også andre oplever, at de nye historier etableres og dermed at andre anerkender forandringen. Og så vender jeg tilbage til begyndelsen : Forandringen, de positive billeder, de positive historier skabes i et fællesskab, hvor vi som professionelle har et særligt ansvar for at vægte nogle historier frem for andre. Den 6. Pointe handler således om vores ansvar for i den fælles dialog - at vægte nogle historier frem for andre, at undgå at forstærke den afstand, der kan opstå imellem udsatte børn, unge og familier på den ene side, de professionelle på den anden. Resilienceforskningen kan i den forbindelse hjælpe os til at fokusere på det at skabe mening og på det centrale i at børnene og de unge bidrager til de forandringer, der sker. Konklusionen lige nu kommer til at handle om vores sprogbrug og dermed om sproget som forandringsagent, sprogets anvendelighed til at skabe nye processer sammen med dem, vi arbejder for. Måske skulle jeg heller ikke kalde det en konklusion, men en invitation til dialog. Konklusioner lukker, invitationer åbner. Sproget former vores relationer og omvendt former relationerne sproget. Metoder er noget der optager os i disse år, men afgørende er ikke metoder, men derimod kontakt og dermed det sprog, som skaber interesse og mulighed for kontakt. Dem og os dem og os klienter og klientgørelse. Overfor det den dybe accept af, at vi skaber virkeligheden i et fællesskab, i et fælles rum, Side 7 af 8

8 hvor håbet om forandringer kan medvirke til, at adskilte forforståelser kan udvikle sig til fælles stræben efter fremtidige muligheder. Side 8 af 8

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere