Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol"

Transkript

1 Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter af PsykCentrum, et Center for børn, unge og familier, Frederiksborg Amt. Når jeg holder oplæg i dag, er det bl.a. fordi jeg har været med i netværket, som voldssekretariatet har etableret, det netværk som også har etableret denne konference. Oplægget er mit, det er mig der har ansvar for det, men inspirationen kommer bla. fra de møder, vi har holdt undervejs - og fra de mange samtaler, jeg har haft igennem årene med børn, unge, familier og andre professionelle. Mit oplæg kan ses som en invitation til en dialog, men også indirekte som en kritik, ikke af enkelte mennesker, men af nogle af de bærende ideer, nogle af de professionelle forforståelser, der eksisterer i dette samarbejdsfelt mellem unge mennesker og deres "voksne". Oplægget kommer til at tage sit udgangspunkt i, at børn og unge ikke kan behandles i et vakuum. Det er vigtigt at se barnet og den unge som en del af en familie og at se barnet, den unge og familien som en del af en større sociokulturel enhed. Jeg ser problemer som vanskeligheder, der er blevet mishandlet, som dialoger der er blevet stoppet og som ikke er blevet åbnet på ny. Jeg oplever, at de professionelle har et særligt ansvar for at forholde sig til spørgsmålet om den sociale kontrol som én af vore handlemuligheder, men at vi samtidig har et ansvar for at åbne dialogen igen ud fra en nysgerrighed efter at forstå, hvorfor de unge har handlet på en sådan måde, at de har fået os til at tænke i socialkontrol-baner. Jeg er optaget af, hvordan undertrykte stemmer kommer til orde, ligegyl-digt om de undertrykte stemmer repræsenterer børnene og de unge, forældrene eller andre i systemet. Jeg oplever, at der bag problemer eksisterer drømme, positive intentioner, og at vi som professionelle derfor har et særligt ansvar for at trække på de ressourcer, der bredt set eksisterer i helhedsbilledet. Positiv opmærksomhed på ressourcer kommer derfor til at stå centralt i denne fremlægning. Oplægget er bygget op omkring 6 pointer. Når jeg tidligere nævnte det med ansvaret for dette oplæg, så er det fordi spørgsmålet om ansvar er et af de temaer, som optager mig meget i forhold til konferencens fokus : Pointen er : Ansvar eksisterer altid i relation. Det traditionelle modsætningspar handler om ansvar og ansvarsløshed - og dermed at være mere eller mindre ansvarlig. Som jeg ser det, er det, vi i denne sammenhæng kalder ansvarsløshed, ansvar overfor Side 1 af 8

2 nogle andre værdier end dem, vi selv er optaget af. Vores moral, vores værdier bestemmer vores handlinger. Det, vi kunne kalde ansvarsløshed kan derfor være ansvar overfor andre værdier, overfor andre mennesker. For nogle ungdomsgrupper bliver ansvarsfølelsen størst overfor gruppen og det bliver derfor OK at gøre ansvarsløse handlinger overfor folk udenfor gruppen fordi handlingerne kommer til at ligge indenfor gruppens eksplicitte eller implicitte kodeks. For andre bliver ansvaret for at være loyal mod sin familie så stort, så det bliver vigtigt at opføre sig uansvarligt overfor dem, som familien er imod. Lige nu er der i USA en stribe af mord og overfald på homoseksuelle, fordi de i nogles øjne opfattes som en trussel mod menneskeheden, dvs. ansvaret for menneskeheden medfører uansvarlige handlinger overfor enkeltindivider. Jeg kunne blive ved, men jeg tror min pointe er klar. Dette betyder også, at vold, kriminalitet, trusler, misbrug etc også er noget, der eksisterer i relation. Vold er ikke bare vold, således som man kan få indtryk af, når man hører visse personer tale om, at volden skal stoppes. Der er tale om kommunikation på et ikke-verbalt plan, men fortsat er der tale om kommunika-tion. Så hvad ville volden, kriminaliteten, etc sige, hvis den kunne tale. Jeg giver ikke udtryk for, at handlingerne er OK, tværtimod. Jeg mener, det giver mulighed for : 1. Med sin faglige identitet at give udtryk for, hvad man mener om de handlinger, der udføres i henhold til en anden moral end ens egen. Folk skal ikke være i tvivl om hvad vi mener om de handlinger der begås - og sædvanligvis er de det heller ikke. Som professionelle har vi pligt til at handle, når vi oplever noget, vi fagligt ikke kan acceptere. Det er også at vise respekt for sine medmennesker. 2. Samtidig - og det er her vores respekt for alvor kommer på prøve - må vi sørge for at åbne dialogen igen ud fra en nysgerrighed på at forstå handlingerne i lyset af ovenstående tema om, at ansvar eksisterer i relation og dermed forstå handlingerne i lyset af de værdier, som vi må forsøge at kende til og forstå. Lad mig komme med et par meget forskellige eksempler til illustration : a. En 13 årig dreng i heldagsklasse fortæller, at han er blevet slået af faderen. Lederen af heldagsklassen kontakter faderen, lader ham forstå, at det ikke på nogen måde er acceptabel, men sørger for at åbne dialogen igen, nysgerrig efter at forstå faderens reaktion. Det viser sig, at faderen har slået drengen, fordi han oplever, at alle omkring drengen er for eftergivende overfor ham. Drengen er efter alles mening tiltagende voldsom, deltager også i kriminelle handlinger. Drengen bringer ifølge faderen vanære over familien - slægten er efter faderen med hans opdragelse. Lederen af heldagsklassen og faderen bliver enige om at stramme netværket om drengen, en fælles opgave for skole og familie. b. En 18 årig dreng bliver efter tilflytning til kommunen som 13 årig tiltagende vanskelig, mange konflikter med lærere, skulker fra skole, deltager efterhånden i kriminalitet, ryger meget hash. Jeg snakker med sagsbehandler, moderen og ham. Ved 1. samtale fortæller han sin historie, han var vred over at blive flyttet som 13 årig, var meget glad og tryg i sit tidligere miljø. Billedet tegner sig af en dreng, der fortsat er loyal og ansvarlig overfor vreden, som den 13 årige følte dengang. Ved 2. samtale er der sket væsentlige forandringer i kraft af at bygge bro til de tidligere oplevelser, men han møder Side 2 af 8

3 stærkt hashpåvirket op til samtalen. Fokus på den sociale kontrol medfører, at han klart får at vide, at det ikke er acceptabelt. Dialogen åbnes igen med en efterfølgende snak om, at det, at han møder hashpåvirket op, kan ses som et signal til os om, at han har brug for mere hjælp til at lægge afstand til hashen. Dette var så min 1. pointe : Ansvar eksisterer i relation. Det er vigtigt at reagere med social kontrol, når ens faglige identitet siger én det, men samtidig vigtigt at åbne dialogen igen. Min 2. pointe handler om, at vi skaber virkeligheden sammen med vore klienter, - klienter? - måske skulle vi vælge at kalde dem dem, som vi arbejder for. Terapi betyder, når man slår op i klinisk ordbog, sygdomsbehandling, men den oprindelige græske oversættelse er : betjening. Når jeg er optaget af, at vi skaber virkeligheden sammen med dem, vi arbejder for, så sker det i modsætning til den meget patologi-optagede tilgang, som eksisterer mange steder i feltet i dag med fokus på personlighedsforstyrrelser, diagnoser af den enkelte og af familier. Problemet er den unge, problemet er banden, problemet er familien. Den unge bliver beskrevet som følelsesmæssigt forsømt, psykopati er igen blevet moderne som begreb. Familier bliver beskrevet som resourcefattige, som tunge - og jo mere de unge og familierne oplever sig således beskrevet jo mere lever de op til betegnelserne. Håbet og forventningerne til fremtiden falmer, skammen fylder i bevidstheden. Set fra min position har vi en særlig pligt til at hjælpe dem, som vi har været med til at marginalisere. Ikke os personligt, men i kraft af det vi som professionelle, som kultur har været med til at skabe. Hjælpe dem - ikke ved at give dem positiv særbehandling, det skaber bare mere uværdighed - men ved at lytte til dem, give dem mulighed for at etablere ny værdighed, nye muligheder. Det har jeg i en anden sammenhæng kaldt solidarisk samhandlen - og det vender jeg tilbage til senere. Som professionelle samskaber vi den fælles virkelighed i kraft af vore forforståelser, vore måder at forstå os selv og vores funktion i relation til de vanskeligheder, vi er sat til at løse. Det at snakke sammen skaber den verden, vi lever i sammen. Vi har derfor en særlig forpligtigelse til at forsøge at skabe verdener, som bygger på gensidig respekt og som giver vore klienter, dem vi arbejder for, muligheder for at se sig selv med værdighed. Vi er de historier, vi fortæller om os selv de historier vi fortæller til os selv og til andre omkring os, derfor bliver det vigtigt at skabe - sammen med folk - historier, hvor denne værdighed er indbygget. Den 2. pointe handler således om at bevæge sig væk fra dem og os og hen til en erkendelse af, at vi skaber tingene sammen. Samarbejde - fælles problemforståelser - fælles handlemuligheder - samarbejde om at nå de mål, som de nye dialoger åbner mulighed for. Vi har som professionelle i kraft af vores position et særligt ansvar for at etablere dette samarbejdsfelt. Dem og os, det er konsekvensen af det modsatte synspunkt, dem der skal ændre sig, dem der er forkerte. Risikoen er en større og større afstand mellem dem og os, hvor tillid til samarbejde efterhånden bliver sværere og sværere at etablere. Den 3. pointe handler om at fokusere på de positive intentioner og dermed se de negative fremtrædelsesformer som barrierer for at føre de positive intentioner ud i livet. Side 3 af 8

4 I vores kultur bliver der let et stærkt fokus på de negative fremtrædelsesformer. I børnehaverne begynder de at snakke om en skæld-ud-kultur. Jeg selv skrev engang en artikel, som jeg kaldte : snakke om problemer er noget som de voksne har fundet på. Ved at vi som professionelle fokuserer på de negative fremtrædelsesformer, så får vi det negative til at vokse. Det vi fokuserer på vokser, samtidig er der noget andet vi overser og dermed marginaliserer. Vi risikerer nemt ved at fokusere på de negative fremtrædelsesformer, at der opstår negative selvopfyldende profetier. De historier, som andre fortæller om os, skal der stor styrke til at holde fra livet, de risikerer nemt at blive internaliseret og dermed de historier, som vi selv fortæller om os selv. Mange af de familier, som vi snakker om her, er familier, som har haft vanskeligt ved at leve op til deres egne drømme, visioner, deres egne intentioner. Ved at fokusere på det negative, lægger vi yderligere byrder på deres skuldre om, hvad de burde. De kan reagere med at føle sig yderligere mislykkedes, hvilket bekræfter vores forforståelser. De kan reagere ved at blive vrede, så opfatter vi det let som modstand - og dermed igen en bekræftelse på deres uformåenhed - denne gang i at se virkeligheden i øjnene. Derfor bliver fokus et på de positive intentioner så vigtigt. Det giver mulighed for, at de kan se på sig selv og blive set på som nogle, der gerne vil - og dermed på deres potentialer. Det giver også mulighed for at se problemerne som nogle, der forhindrer dem i at leve det liv, de ønsker. De bliver på den måde ikke problemet, problemet bliver problemet - og dermed noget vi kan stå sammen om at gøre noget ved. Mange vanskeligheder i kommunikation opstår, fordi vi bilder os ind, at vi siger det, vi siger. Et ønske om dialog medfører, at vi siger det, som andre hører. Vi som professionelle bliver i givet fald nødt til at lytte for at finde ud af, hvad det er, vi tror, vi har sagt, for bl.a. at udrydde misforståelser. Det at lytte er centralt - kombineret med at stille spørgsmål ud fra et ønske om at komme til at forstå bedre. Det at lytte er at koble sig med den andens historie, at forsøge at forstå og dermed bringe sig i en position, hvor andre også har lyst til at lytte til én. Dialog opstår først, når gensidighed er til stede. Den 3. pointe handler således om at lytte til de positive intentioner - og at se de negative udtryksformer som forhindringer, som barrierer i at opfylde visionerne, målsætninger, de positive intentioner. Den 4. pointe ligger lige i forlængelse af den 3. pointe. Den handler om at fokusere på ære og værdighed, væk fra skyld og skam. I den offentlige debat er ære og skam blevet begreber, der hører sammen med den muslimske verden - eller i hvert fald en mere traditionel kultur. Ære og skam hører sandelig også til i vores sociale behandlingskultur. Jeg trækker begreberne ind, da jeg som en vigtig del af mit arbejde forsøger at gøre mit til, at folk igen føler sig værdige. Jeg siger : det gælder om at give folk æren for alle de positive forandringer, der sker - og ikke skylden for det negative. Igen de positive selvforstærkende mekanismer. Ingen kan forandre sig i et negativt defineret felt. Skammen, nedværdigelsen, håbløsheden, det ikke at blive hørt gør, at det bliver svært at leve op til det ansvar, man som forældre ved, man har. Ære og værdighed skaber respekt, selvrespekt, gensidig respekt - og dermed noget at have et positivt, et kreativt ansvar i. Side 4 af 8

5 Ansvar og respekt er således begreber, der eksisterer i tæt relation til hinanden. Gensidig respekt giver således mulighed for at gøre ansvar til et fælles anliggende for alle implicerede. Forudsætningen er, at alle involverede føler, at de er med i processen og har en ære i det forløb, som etableres. Dette lyder måske enkelt, men den store udfordring i arbejdet er ofte at skabe en sådan fælles problem-forståelse, som alle har en større eller mindre aktie i at gøre noget ved. Så den 4. pointe kom til at handle om ære og værdighed som forudsætninger for et vellykket samarbejde. Den 5. pointe drejer sig om den solidariske samhandlen - og dermed om spørgsmålet om at lytte til de undertrykte stemmer. Den sociale indsats behandlingsindsatsen er igennem en årrække primært blevet rettet mod dem, der formåede at tage imod den hjælp, som systemet tilbød, på den måde som hjælpen blev tilbudt. Allerede i 1993 fortalte rapporten Risikobørn hvem er de hvad gør vi, at vi ikke havde formået af hjælpe de mest belastede børn, unge og familier. Denne konference kan ses som et ud af mange initiativer for at gøre noget ved denne udfordring. Jeg benytter ordet solidaritet. Jeg synes, vi som professionelle har en særlig pligt til at lytte til de stemmer, som let forstummer i de sammenhænge, vi befinder os i. De stemmer, som let marginaliseres. Forskellige rapporter har givet os billeder af, at børn og unge i en årrække ikke i tilstrækkelig grad er blevet hørt. Tine Egelund har f.eks. i en undersøgelse påpeget, at børn og unge i helt utilstrækkelig grad bliver hørt i forbindelse med anbringelse udenfor hjemmet. Socialpolitisk har man i en periode ment, at hjælpen til børnene og de unge skulle gå igennem forældrene. Ideen har været, at ændringer hos forældrene ville forplante sig som forandringer for og med børnene og de unge. En sikker forandringsagent er derfor ikke blevet hørt i tilstrækkelig grad. Det er på tide at lytte til, at inddrage børnenes og de unges stemmer ikke isoleret set, men som centrale personer i det fælles forandringsarbejde. I andre tilfælde er det forældrene, hvis stemmer ikke bliver hørt. Hos en somalisk familie brugte jeg engang ½ time på at overbevise faderen om, at jeg oprigtigt ønskede at høre historien om hans søn set fra hans perspektiv, derefter snakkede han 1½ time om, hvordan familien så på situationen og hvordan de ikke følte, at de var blevet hørt. Faderen ændrede sig i det efterfølgende fra at være en meget besværlig, til tider truende klient til en samarbejdspartner, som kunne se mere flexibelt på sin drengs vanskeligheder og fremtidige muligheder. I atter andre tilfælde er det helheden i indsatsen, som forsvinder. Overblikket bliver erstattet af mere isolerede tiltag, som ofte kan bære præg af at være udviklet over devicen " mere af det samme. Foranstaltninger sættes i værk, fordi noget skal der ske, men uden egentlig tiltro til, at det forandrer noget. Det afgørende i vores arbejde er at skabe en forskel, der kan gøre en forskel. Skabe det nye, der kan forandre. Side 5 af 8

6 I de tilfælde, hvor jeg taler såvel med familie som andre professionelle, starter jeg ofte et møde med at benævne håbet, muligheder, det fælles ønske om forandring. Jeg gør dette, fordi håbets stemme nogle gange forsvinder, mens bekymringens stemme dominerer. Bekymring lukker for nysgerrighed, håbet åbner og etablerer nyt liv. Alt i alt udtrykker den 5. pointe således en solidaritet med de undertrykte stemmer, en solidaritet med den fælles involvering og imod marginalisering, solidaritet med de fælles forhåbninger til fremtiden imod bekymring. Ansvaret ligger hos os professionelle for at introducere denne solidaritet. Problemer opstår, når vi ikke kan finde en vej. Forandringer opstår, når alle involverede føler sig inddraget og er med til at finde en vej videre. I dette samskabende felt er vi alle medspillere, hvor adskilte forforståelse kan erstattes af fælles forståelser af, hvordan vi sammen kan komme videre. Den 6. pointe handler i forlængelse af dette om at skabe nye dialoger sammen med dem, vi arbejder for. Jeg får lyst til at gå et skridt tilbage, tilbage til Michel Foucault, en fransk filosof og historiker. Hans ide er, at det ikke er muligt at skille kundskab og magt fra hinanden. Dette giver dem, der har magten, kundskaben til at definere andre, f.eks. som gale eller som syge. Dette lægger et særligt ansvar på os professionelle til at forholde os til vores magtposition til at definere og disciplinere andre i normalitetens hellige navn. Jeg har taget en af hans skitser med blandt mine i dag. Skitsen er højaktuel, fordi vi i disse år marginaliserer flere end tidligere. Michel Foucault siger, at der altid vil være afvigelse i et samfund. Hvis vi som professionelle ikke lytter til de marginaliserede, risikerer vi, at de udstødes og udstøder sig selv mere. Afstanden mellem dem og os bliver større, forståelsen for hinanden mindre. Grupper af unge, der bliver til bander, er et godt eksempel på dette. Respekten for den etablerede identitet i gruppen eller banden er afgørende for, at der kan etableres et egentligt møde med den enkelte ung, en ny dialog. Jeg mødtes på et tidspunkt med et tvillingepar og deres familie og det lokale professionelle netværk. De 2 13 årige piger var voldsomt udadreagerende, var på vej til at blive smidt ud af skolen. Den ene var besat af tanken om at de skulle være forskellig fra hinanden, den anden var optaget af ikke at være for forskellig, resultatet blev, at de blev mere og mere forskellige fra andre i deres forsøg på at løse deres indbyrdes relation. Respekten for og forståelsen af deres identitet som del af et tvillingepar skabte mulighed for, at de kunne finde en vej videre hver for sig og sammen. Pointen om de nye dialoger hænger også sammen med den seneste tids forskning i resilience forskningen i, hvad der giver børn modstandskraft. Antonovsky og Rutter er et par af de store navne i den forbindelse. Forskningen viser, at de børn, der klarer sig bedst, er de børn, der forstår, hvad der sker omkring dem, de børn, som forstår den overordnede mening i det, der sker i deres liv og som føler sig i stand til at bidrage til løsningen af de vanskeligheder, der opstår. Andre forskere formulerer det som behovet for et meningsfuldt liv og behovet for nærværende voksne. Også på det forskningsmæssige område skilles vejene. Der er fortsat omfattende forskning i personlighedsmæssig afvigelse, i diagnoser og patologi, men der er heldigvis også etableret et stærkere og stærkere fokus på det modsatte, nemlig hvilke faktorer bringer børn og unge videre. Side 6 af 8

7 Projektet De 4 årstider var i fjernsynet for nylig med det arbejde, de udfører, for at give plejeanbragte børn en mening med det, der er hændt dem. Jeg er i øjeblikket optaget af sammen med børnene, de unge og deres familier - at skabe anderledes historier, som gør det nemmere at komme videre i livet. Jeg er optaget af at gøre op med det, jeg kalder gamle misforståelser i de historier, som børn og unge og deres familier bringer med sig. Vi er jo som tidligere sagt de historier, som vi fortæller om os selv. Historier kan hjælpe os videre, men kan også blokere for at kunne komme videre i livet. De sidste vælger jeg nogle gange at kalde misforståelser. Et lille eksempel : En ung mand fortæller, at han har svært ved at blive mand, fordi hans egen fader altid havde svigtet ham. Vi konstruerede sammen en anden historie om en meget tæt tilknytning mellem mor og ham, en tilknytning som i en årrække havde forhindret faderen i at komme til, en far som altid gerne havde villet ham. Vi ved ikke, hvilken historie, der er den rigtige, men jeg ved, at der er tale om en helt anderledes historie, som efterfølgende skabte ny tilknytning til faderen og nye muligheder for ham selv. Jeg er optaget af at skabe positive modbilleder, billeder, der kan udgøre en modvægt til de negative selvbilleder, som disse børn og unge ofte har med sig. De positive selvbilleder etableres, når de unge viser, at de er i stand til at ændre deres oplevelse af selvværd gennem succesoplevelser i dagligdagen. I eksemplet med drengen blev det positive modbillede etableret som et billede af far og søn sammen, et billede som drengen kunne tage med sig som middel til at etablere ny styrke. Nye historier og dermed det jeg kalder ændring af misforståelser skaber således en solid grobund for positive modbilleder. Drømme om fremtiden er en anden mulighed for at etablere et sådant positivt udgangspunkt. Afgørende er det at etablere et anderledes tyngdepunkt, hvor de nye historier, de nye billeder og de nye erfaringer sammen vokser sig stærke og dermed kommer til at dominere over de negative, problemmættede historier. Ny identitet er jo det samme som nye historier, som vi fortæller om os selv til os selv, men ikke mindst til andre. Derfor bliver det så vigtigt, at også andre oplever, at de nye historier etableres og dermed at andre anerkender forandringen. Og så vender jeg tilbage til begyndelsen : Forandringen, de positive billeder, de positive historier skabes i et fællesskab, hvor vi som professionelle har et særligt ansvar for at vægte nogle historier frem for andre. Den 6. Pointe handler således om vores ansvar for i den fælles dialog - at vægte nogle historier frem for andre, at undgå at forstærke den afstand, der kan opstå imellem udsatte børn, unge og familier på den ene side, de professionelle på den anden. Resilienceforskningen kan i den forbindelse hjælpe os til at fokusere på det at skabe mening og på det centrale i at børnene og de unge bidrager til de forandringer, der sker. Konklusionen lige nu kommer til at handle om vores sprogbrug og dermed om sproget som forandringsagent, sprogets anvendelighed til at skabe nye processer sammen med dem, vi arbejder for. Måske skulle jeg heller ikke kalde det en konklusion, men en invitation til dialog. Konklusioner lukker, invitationer åbner. Sproget former vores relationer og omvendt former relationerne sproget. Metoder er noget der optager os i disse år, men afgørende er ikke metoder, men derimod kontakt og dermed det sprog, som skaber interesse og mulighed for kontakt. Dem og os dem og os klienter og klientgørelse. Overfor det den dybe accept af, at vi skaber virkeligheden i et fællesskab, i et fælles rum, Side 7 af 8

8 hvor håbet om forandringer kan medvirke til, at adskilte forforståelser kan udvikle sig til fælles stræben efter fremtidige muligheder. Side 8 af 8

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Værdier i demensomsorgen

Værdier i demensomsorgen Frejasvænge og Skovrosen i Syddjurs Kommune December 2014 At hjælpe er at forstå af Søren Kierkegaard Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Rusmiddelcentret 01-01-2015

Rusmiddelcentret 01-01-2015 GLADSAXE KOMMUNE # Frifrahash - Når du vil videre i dit liv Rusmiddelcentret 01-01-2015 1 Indehold FASE 1 VELKOMMEN TIL... 3 SKEMA 1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMOMRÅDET... 3 FASE 2 HVILKE OMRÅDE VIL DU FOKUSERE

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af:

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Til: Kommune Socialrådgiver Adresse Mail Familieplejekonsulent Adresse Mail Mor Adresse Mail Far Adresse Mail

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd

Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum. Når børn og unge fremviser problemadfærd, så tillægges den en mening og reaktionerne fra

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne Om Værtskab kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne 1 VÄRDSKAPET AB LAYOUT Form & Funktion i Sverige AB TRYK Åtta45, Sverige, sept 2008 FOTOS ImageState, Banana Stock, Ada Elmgart OVERSÆTTELSE

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere