Læringsadfærd og læringsstrategi

Transkript

1 1 Læringsadfærd og læringsstrategi Anne-Mie Nielsen, pædagogisk leder og projektkoordinator Indhold Baggrund og ide... 2 Formål... 3 Mål... 3 Problemformulering... 3 Aktiviteter... 3 Tidsplan... 3 Projektstyring... 4 Den teoretiske indfaldsvinkel... 4 Den praktiske indfaldsvinkel: pilotprojekt 1: Drenges læringsadfærd og læringsstil Pilotprojekt 2: Sundhed, bevægelse og læring Kørekort: Fra folkeskoleelev til gymnasieelev: Klasseledelse og klasserumskultur... 9 Deltagere... 9 Opsummerende... 9 Erfaringer, resultater og anbefalinger Drenges læringsadfærd og læringsstil og sundhed, bevægelse og læring Værd at bemærke Kørekort til gymnasiet Værd at bemærke Klasserumsledelse Værd af bemærke Opsummerende Værd at bemærke Perspektiver Litteraturliste Bilag

2 2 Baggrund og ide På Dronninglund Gymnasium gennemføres hvert tredje år en skoleevaluering, hvor elever og lærere bliver spurgt om deres vurdering af gymnasiets undervisningsmiljø, elevernes læring og trivsel. I 2009 viste evalueringen, at særligt lærerne var blevet mere utilfredse med elevforberedelsen og elevaktiviteten i den enkelte time. Der var også en bekymring blandt lærerne om, hvorvidt eleverne fagligt kunne leve op til de krav, som blev stillet. Desuden oplevede flere lærere, at der var mere uro eller manglende disciplin i timerne end tidligere. Blandt eleverne var der en faldende tendens i forhold til spørgsmålet: Jeg lærer normalt meget i den enkelte time, og op mod 25 % af eleverne havde et ønske om større faglige udfordringer og mere aktivitet i timerne. Samtidig var der lidt under 20 % af eleverne, der følte sig dumme og ikke altid turde spørge om det, de ikke forstod. Denne evaluering gav anledning til diskussion og selvransagelse. I den efterfølgende analyse af mulige årsager blev den meget uhomogene elevgruppe med mange forskellige forudsætninger, fagligt, socialt og personligt, identificeret som en særlig udfordring for den eksisterende pædagogiske praksis. Hvorvidt de gymnasiefremmede elever udgjorde en særlig udfordring var uklart. Den strategi, som vi valgte, tager udgangs punkt i den grundholdning, at uddannelsessystemet til enhver tid må tage udgangspunkt i den faktiske elevgruppe og må tilpasse sin pædagogiske praksis efter de reelle behov, som denne elevgruppe har. Der var med andre ord behov for, at vi ændrede vores pædagogiske praksis 1. I opstartsfasen var vi inspireret af tankerne bag undervisningseksperimenter som Skolen i verdensklasse 2 og Plan B 3. Begge projekter inddrog viden om elevers læringsstil 4. Elementer fra Co-operative Learning 5, hvor fokus er på elevaktivitet, blev også inddraget. En grundlæggende hypotese bag de fire delprojekter, som senere blev udvalgt, er at alle elevers - og måske særligt drenges - læring kan forbedres gennem en pædagogisk praksis, som i højere grad inddrager fysisk aktivitet (bevægelse) i undervisningen. 1 Nielsen, Kørekort til gymnasiet, 2010 (bilag 1) 2 Et skoleeksperiment som TV2 fulgte i en række dokumentarprogrammer i Et undervisningseksperiment som TV2 fulgte i en række dokumentarprogrammer i Rita Dunn og Kenneth Dunn 5 Kagan, Spencer, Cooperative Learning, Alinea,

3 3 Det samlede udviklingsforløb strækker sig over tre år og er led i gymnasiets kvalitetsudviklingssystem. Formål Udviklingsprojektets overordnede formål er at Sikre et større læringsudbytte hos alle elever. Styrke lærernes undervisning ved at arbejde både teoretisk og praktisk med læring Udvide fællesskabet mellem lærerne og mellem lærere og elever via et fælles fokus på læring og sprog om læring Mål Minimere frafald og fravær begrundet i faktorer relateret til de valgte fokuspunkter. Styrke det faglige niveau (fastholde et karaktergennemsnit på højde med landsgennemsnittet eller højere) Øge tilfredsheden i forbindelse med Skoleevalueringen 2012 på følgende punkter: o Elever og læreres vurdering af det faglige udbytte af undervisningen o Lærernes vurdering af elevernes forberedelse til og deltagelse i undervisningen o Lærer- og elevtilfredshed med undervisningsmiljøet i klasserne Problemformulering Hvordan kan vi sikre, at den enkelte elev får det maksimale udbytte af undervisningen ved at integrere teoretisk og praktisk viden om læringsadfærd og læringsstrategier i vores undervisning? Aktiviteter Tidsplan År 1: : Afklaringsfase: Læringsadfærd Udvalgte indfaldsvinkler på læringsadfærd afdækkes og afprøves i praksis i fire delprojekter. Hvert projekt er forpligtet til at formidle resultater og anbefalinger til Pædagogisk Råd År 2: : Handlingsfase: læringsstrategi Udvalgte teorier og praksiserfaringer fra år 1 omsættes til ny praksis sammen med en større elev- og lærergruppe. År 3: : Evaluering og integrering i daglig praksis for alle elever og lærere 3

4 4 Projektstyring Pædagogisk Udvalg fastsætter de fælles rammer for de valgte projekter samt koordinerer med øvrige pædagogiske aktiviteter Den teoretiske indfaldsvinkel Fokus på 2 aspekter af læringsadfærd og læringsstrategier: Co-operative Learning (Spencer Kegan og Jette Stenlev) Læringsstil (Dunn og Dunn) Den praktiske indfaldsvinkel: Beskrivelse af projektets fire dele: 1. pilotprojekt 1: Drenges læringsadfærd og læringsstil På forhånd blev der udvalgt den 1g klasse med flest drenge som forsøgsklasse. Med afsæt i forskellige pædagogiske redskaber og metoder (særligt CL og læringsstile). blev undervisningen tilrettelagt med henblik på at øge konkurrence, bevægelse og variation i undervisningen. Hver dag blev der afsat 2 x 10 minutter til bevægelsesøvelser instrueret af Lotte Skrubbeltrang, stud. mag. i læring og forandringsprocesser. Forsøget var led i Lotte Skrubbeltrangs 9.semestersprojektopgave: Læring og forandring i praksis (bilag 2), og blev beskrevet i en artikel i Nordjyske 6 (bilag 3) samt et TV-indslag i 24 Nordjyske 7. Formål: At øge drenges læringsiver og ambitionsniveau særligt i humanistiske fag. At sikre et større læringsudbytte og en større trivsel hos drenge og piger. At minimere fravær og frafald blandt drengene Pilotprojektet tager udgangspunkt i en intern undersøgelse af drengenes forhold til undervisning og læring. Undersøgelsens resultat viste tydeligt, at drenge har særlige behov og forudsætninger, der skal tilgodeses i en læringssituation. Især i bogligt tunge fag, som de humanistiske, viste undersøgelsen, at drengene havde særligt svært ved at motivere sig selv og koncentrere sig i længere tid ad gangen. 6 Bak, De hopper sig klogere,

5 5 Undersøgelsens resultater har sat gang i et tre-årigt pilotprojekt i klassen med flest drenge. I denne klasse vil vi omsætte undersøgelsens resultater i praktiske undervisningsstrategier og værktøjer, med stor opmærksomhed på, at vi ikke kobler pigerne af undervejs. Projektets indhold: Systematisk arbejde med klasserumskultur, herunder kommunikation og fysiske rammer etablering af et tryghedsskabende læringsrum. Systematisk arbejde med læringsstile, (Dunn and Dunn). Alle elever læringsstilstestes. Resultaterne danner baggrund for arbejde med co-operative learning, dvs. at bl.a. teams sammensættes efter elevernes specifikke læringsstil. Inddragelse af kropslighed i form af fysiske aktiviteter til understøttelse af den enkeltes læring og motivation. Evaluering Projektet evalueres løbende og formidles til resten af lærergruppen på Dronninglund Gymnasium, således at resultaterne kan implementeres i andre klasser. 2. Pilotprojekt 2: Sundhed, bevægelse og læring Forsøget udføres i en tilfældigt udvalgt 1.g klasse med 30 elever, og der deltager 6 lærere med fagene biologi, dansk, fysik, historie, idræt og matematik. Formålet er at øge elevernes læring ved at: Skærpe deres koncentration, opmærksomhed og hukommelse. Give dem aktiv viden om betydningen af at leve sundt Projektet tager udgangspunkt i den fænomenologiske opfattelse af, at læring også sker gennem kroppen. Ved bevidst at anvende forskellige tilgange til læring øger man muligheden for at motivere langt bredere i elevgruppen, herunder særligt de gymnasiefremmede elever. Igennem en mere handlingsorienteret pædagogik gives der mulighed for, at eleverne får et større fagfagligt udbytte og en indsigt i hvilke faktorer, der fremmer egen læring. Indhold: 1. Inddragelse af bevægelse i undervisningen a. Bevægelse som støtte i læringsprocessen 8. Herunder inddrages forskellige læringsstile, elementer fra Cooperative learning, Walk and talk, opgaveløsning forskellige steder i huset osv. 8 Munk, Bevægelse i undervisningen, 2011 (bilag 4) 5

6 6 b. Bevægelse som rekreation. Eleverne løber 2 gange 20 min hver uge, og i lange moduler (100 min) indlægges 5 minutter, hvor eleverne er aktive fx med energizers (koncentrationsøvelser), pausegymnastik, jonglering, øjenmassage mm. 2. Betydningen af sammenhæng mellem krop og læring Herunder afprøves og erfares betydning af motion, restitution og rekreation, kost, søvn og stresshåndtering Evalueringskriterier: Lavere fravær end gennemsnit for 1g klasser generelt Der afleveres skriftlige opgaver til tiden Klassens karaktergennemsnit er højere end gennemsnit for 1g klasser generelt 3. Kørekort: Fra folkeskoleelev til gymnasieelev: Forsøget gennemføres i alle 1g-klasser i løbet af Grundforløbet. Klassens studievejleder er tovholder. Formål: At styrke elevernes evne til at organisere hjemmearbejdet At styrke elevernes læring genne større fokus på klasserumskulturen At styrke indsatsen overfor elever med læse/stave/skrive problemer At øge opmærksomheden overfor elever med særlige problemer og foranstalte en tidligere indsats. Indhold og tidsplan: Ca. Et 100 minutters modul om ugen Uge 32 Introduktion Uge 33 Overordnet ansvar: studievejleder IT-vejledere studievejleder Team Bi/Id-lærere Studievejleder (og team/faglærere) Aktivitet/formål Introduktion til IT på DG: Lectio FC Studievejlederens funktion Teamets funktion Information om skovskolen Hvad vil det sige at være undervisningsparat? Studievejleder følger Evaluering/opfølgning i klassen Generelt: undervisningen tilrettelægges med stejlere progression end tidligere. Fag med skr. aflevering: første aflevering planlægges tidligt Studievejleder og klassens lærere følger op i timerne med fokus på forberedelse, arbejdsro 6

7 7 Respekt for fællesskabet Arbejdsro og respekt for læringsmiljøet i klassen PH klassen i 2 moduler i uge Regler og holdninger på DG (45 min) og konsekvens. Skovskole Uge 34 Læse/stavefærdigheder Idrætsdag Uge 35 Struktur og organisering af tiden udenfor skolen del) Introfest Uge 36 Notatteknik Forældremøder uge Uge 37 Struktur og organisering Tutorer Første klassens time Tutorerne introducerer til klassens time (introfest, idrætsdag m.v) Bio-lærere Teambuilding, m.v Læseinstitut /SR Onsdag d 25/8 Idrætslærere og klassen Studievejleder og faglærere Klassen + tovholder Studievejleder (og faglærere) Tovholder + klassen Studievejleder Læse/stave screening SKV-screening + Læsevejledning (del 1) Fælles udklædning, teamspirit Organisering af hjemmearbejdet Hvordan læser man lektier? Primus 1 ss Trivselsundersøgelse Fællesspisning ved introfest Hvordan tager man notater? I hånden og elektronisk. Brug af One Note og Mindmap Primus 1 ss Inkl. forældrenes rolle i 1g Opfølgning på organisering af hjemmearbejdet Elever udvælges efterfølgende til udredning mhp IT-rygsæk og støttetimer Lektielæsning: Klassens lærere følger op i timerne med fagspecifik vejledning Præsenteres for team og på forældremødet. Teamet følger op på undersøgelsen Notatteknik: Klassens lærere følger op i timerne med fagspecifik vejledning Hvordan virker det i praksis? 7

8 8 (2. del) CH (30 min) Hvordan fungerer biblioteket? Uge 38 Samfundsfagslærer Gruppesociologi: Hvordan fungerer Klasserumskultur smågrupper? del) Gyldendals Studiebog ss Mål: fagligt og socialt velfungerende klasse Uge 39 Læsestrategier Uge 40 Klasserumskultur del) Uge 41 Læring SR Læsevejledning (del 2) Hvordan læser og forstår man en tekst? Brug af forsk læsestrategier Studievejleder (og team) Studievejleder (og team) Hvordan fungerer den konkrete klasse? Samarbejde og klasserumskultur Holdningsbearbejdning? Arbejdsdisciplin? Hvordan lærer jeg bedst? Læringsstil m.v. Refleksion over egen læring Gyldendals Studiebog, ss Oplæg ved Ole Lauridsen om læringsstil Evaluering af kørekortet Efterfølges af et informationskursus i foråret Klassen skal tage stilling til et konkret dilemma og løse det i praksis. Faglærerne illustrerer forsk. læsestrategier i deres fag. Værdigrundlag Handlingsplan for klassen Aftaler i klassen Evaluering: Intro-forløbet evalueres af 1g team/lærere efter efterårsferien. Studievejledere og rektor op i forhold til eleverne umiddelbart efter efterårsferien. Det samlede grundforløb evalueres i december Faglige tests i alle fag. Faglærerne melder elever ind til PH på 3 områder: Fagligt niveau Aktivitetsniveau Undervisningsparathed 8

9 9 4. Klasseledelse og klasserumskultur Begrebet klasserumsledelse defineres som ledelse af adfærd. Med klasserumskultur forstås en række af holdninger, som klassen omsætter i praksis gennem deres handlinger. Udgangspunktet er, at flere elever end tidligere tilsyneladende har behov for, at skolens forventninger til dem ekspliciteres. Hvad er de fælles spilleregler og hvad er sanktionerne? Formål At styrke forståelsen for, at alle lærere i en klasse arbejder for at nå et fælles mål gennem deres klasseledelse. At udvikle og understøtte denne fælles praksis. At understøtte klasseteamets bestræbelser på at sikre fagligt og socialt velfungerende klasser. Elever og lærere deltager i en række af workshops, der har til formål at afdække, hvilken rolle forskellige faktorer spiller for klasserumsledelse og klasserumskultur og afgøre, om der er behov for fælles retningslinjer på udvalgte områder. De udvalgte områder er: 1. Forberedelse og lektier 2. Snyd og opgaveaflevering 3. Brug af IT 4. Undervisningsparathed og mødetid 5. Fælles indsats og personligt ansvar: Den enkeltes rolle i fællesskabet 6. Klasserumskultur: respekt og kommunikation i klassen Rækken af workshops skal munde ud i et idekatalog: en værktøjskasse til klasserumsledelse. Deltagere Ca15 lærere er involveret i de to pilotprojekter. Alle 1g-lærere deltager i afviklingen af kørekortet. Alle lærere deltager i efteruddannelse CL og bevægelse, som følges op i den daglige undervisning. Alle elever og lærere deltager i klasserumsledelse. Opsummerende De fire delprojekter kan ses som problemstillinger (underspørgsmål), der alle sigter mod en samlet besvarelse af vores problemformulering: Hvordan kan vi sikre, at den enkelte elev får det maksimale udbytte af undervisningen ved at integrere teoretisk og praktisk viden om læringsadfærd og læringsstrategier i vores undervisning? 9

10 10 Erfaringer, resultater og anbefalinger Drenges læringsadfærd og læringsstil og sundhed, bevægelse og læring De 2 forsøgsklasser klarede sig fagligt bedre end de 4 klasser, som ikke deltog i forsøg. Gennemsnittet af klassens standpunktskarakterer fald mindre fra folkeskolen i 2010 og til gymnasiet 2011 end de andre klassers. De to forsøgsklasser var hhv 1a og 1d (bilag 5) Fraværet i de to klasser var ikke mindre end i andre klasser - i sundhedsklassen var det lidt højere Bilag 5). Elevernes egen vurdering af, om de forskellige bevægelsesaktiviteter har øget deres koncentration er positiv (bilag 5). Lærerne er enige.(bilag 2), men billedet er ikke helt så entydigt. I sundhedsklassen vurderer eleverne at de spiser sundere og motionerer mere end tidligere (bilag 5) CL kan anbefales, ikke alene fordi det øger elevernes aktivitet, men også fordi det giver mulighed for variation og bevægelse i undervisningen. En læringsstiltest af samtlige elever i kombination med arbejdet i CL elevteams giver en øget forståelse for og tolerance af forskellighederne i måderne at lære på. I dette forsøg blev læringsstilene gjort operationelle, ved at pålægge de enkelte CL elevteam ansvaret for at medtænke de enkelte teammedlemmers og teamets fælles læringsstil. Dette blev nedskrevet i en teamkontrakt og dermed gjort forpligtende. Hvis eleverne læringsstiltestes, så skal der ske en opfølgning. Testen skaber en forventning hos eleverne om, at undervisningen vil blive tilrettelagt, så forskellige læringsstile tilgodeses. Samtidig er det vigtigt, at eleverne er klar over, hvad de selv kan gøre for, at de lærer optimalt. Det er ikke alene lærerens ansvar. Pauseøvelser/energizers har en positiv effekt på flere områder. At eleverne får mulighed for lige at røre sig, skaber fornyet energi og koncentration 9. En time-out, der giver dem mod på at gå videre. Elever, der har brug for at røre sig og have kroppen med i deres læring (dvs. taktil og kinæstetisk læringsstile), har lettere ved at koncentrere sig og huske stof, som er blevet indlært med kroppen. Bevægelsesøvelser giver ofte anledning til at grine sammen. Humor og godt humør virker motiverende, også for indlæring. Både drenge og piger er overvejende positive i forhold til bevægelsesøvelser. Bevægelsesøvelser kan have en positiv afsmittende virkning på klassens sociale liv og deres klasserumskultur 10 Sluttelig kan bevægelsesøvelser være en bevidst strategi i forhold til afveksling i undervisningen. 9 Skrubbeltrang, Undervisning i bevægelse, s 29 (bilag 2) 10 Skrubbeltrang, Undervisning i bevægelse, s 30 (bilag 2) 10

11 11 Konkurrenceelementer kan virke motiverende, ikke bare for drenge, men også for pigerne. Det er vigtigt at konkurrencen ikke bliver en individuel konkurrence. Grupper i konkurrencer må heller ikke være dannet efter fagligt niveau, hvilket kan virke demotiverende 11. Værd at bemærke Det er ikke lige naturligt for alle lærere at inddrage bevægelse (kroppen) i deres undervisning. Hvis det er kunstigt og kejtet for læreren, så har det en afsmittende virkning på eleverne. Læreren skal være villig til at lege med. Kørekort til gymnasiet Elever, lærere, ledelse, læsevejleder og studievejledere er meget positive i forhold til kørekortet (bilag 7). De enkelte delelementer vurderes alle som nødvendige, nogle mere end andre. Mange af tiltagene kan formodes at have en særlig betydning for gymnasiefremmede, der ikke har samme familieressource at trække på, når de skal afkode de nye krav, som de møder ved overgangen fra folkeskolen til gymnasiet 12. Det er dog ikke en formodning vi kan underbygge gennem vores evalueringer. Værd at bemærke Akilleshælen i en fælles indsats som kørekortet er eksempel på er opfølgning i fagene. Kørekortets aktiviteter må ikke stå alene, isoleret i forhold til det, der foregår i undervisningen i fagene. Derfor er det nødvendigt, at alle faglærere ved, hvad der foregår i kørekortstimerne og støtter op om det, eleverne lærer, så det bliver anvendt og trænet i en konkret sammenhæng Klasserumsledelse Som afslutning på forløbet blev udarbejdede Pædagogisk udvalg et idekatalog til klasserumsledelse inkl. en beskrivelse af den gode praksis samt sanktioner (bilag 8) på baggrund af input fra de forskellige lærer- og elevworkshops. Ca ½ af lærerne kunne bakke positivt op bag forslaget. Ca.5 % var i mod og resten stemte ikke/var ikke til stede på mødet, hvor forslaget blev hørt. På førstkommende elevrådsmøde vil eleverne få mulighed for at kommentere forslaget. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at evaluere på effekten af idekataloget og de reviderede retningslinjer, da de først træder i kraft ved starten af det nye skoleår. Værd af bemærke Det viste sig at være meget svært at skabe konsensus om den gode praksis og fælles retningsliner for klasserumsledelse både bandt elever og lærere. Begge grupper er meget individuelt orienterede. Blandt lærerne var der hverken enighed om behovet for mere klasserumsledelse (og fælles retningslinjer) eller de 11 Skrubbeltrang, Klar, parat, start med konkurenceelementet som motivator, 2012, (bilag 6) 12 Lars Ulriksen, et al: Når gymnasiet er en fremmed verden, 2010, s

12 12 foreslåede regler. Eleverne var langt mere positive overfor et fast regelsæt og efterspurgte klare retningslinjer, både for elev- og læreradfærd på. Processen har ikke desto mindre været frugtbar i forhold til de opstillede mål nemlig at styrke forståelsen for, at alle lærere i en klasse arbejder for at nå et fælles mål gennem deres klasseledelse, samt at udvikle og understøtte denne fælles praksis. Dette er fortsat en udfordring, særligt i forhold til lærerne. Opsummerende Hvilke hovedkonklusioner tegner sig i forhold til de gymnasiefremmede? I hver 1.g- og 2.g-klasse er der 5-10 elever med gymnasiefremmed baggrund: % af eleverne i de enkelte forsøgsklasser og % af samtlige elever De gymnasiefremmede elever skiller sig tilsyneladende ikke ud i forhold til følgende faktorer (bilag 9): Karaktergennemsnit Tryghed: Jeg er bange for at spørge om det jeg ikke forstår Afkodning og fagligt overskud: Jeg føler mig ofte dum, fordi stoffet er for svært Fare for frafald Jeg er i tvivl om gymnasiet er noget for mig Behov for læsestave- stavestøtte: 17 % af 1g erne har fået tilbud om diverse læsestavekurser. 24 % af dem er gymnasiefremmede. Følgende faktorer virker tilsyneladende motiverende for alle elever uanset baggrund og køn Variation og højelevaktivitet fx via brug af CL-strukturer Respekt for forskelle i elevernes læringsstil og læringsadfærd. Bevægelse både brugt som pausegymnastik (energizers), koncentrationsøvelser og som understøttelse af læring Konkurrenceelementer. Fælles holdninger og regler i forhold til klasserumsledelse særligt ledelse af adfærd (jf bilag) Tidlig indsats hvis elever kommer bagud eller mistrives (jf erfaringer med kørekortet) Elevtrivsel på skolen generelt (bilag 10) Et af målene med udviklingsarbejdet var at øge tilfredsheden på følgende punkter: Elever og læreres vurdering af det faglige udbytte af undervisningen 12

13 13 Lærernes vurdering af elevernes forberedelse til og deltagelse i undervisningen Lærer- og elevtilfredshed med undervisningsmiljøet i klasserne De sidste par år er elevtrivslen på Dronninglund Gymnasium blevet vurderet til at være høj (jf. bilag 10). Der har været tale om en svag stigning i elevtrivslen fra 2010 til Det samlede resultat er over landsgennemsnittet. I efteråret 2012 vil en ny trivselsundersøgelse vise, om denne tendens fortsætter, ligesom lærernes vurdering vil blive inddraget. Over en årrække har frafaldet over tre år ligget på ca. 10 %, og fraværet på ca. 7 %, hvilket er under landsgennemsnittet. Vores vurdering er, at disse positive tendenser skyldes en målrettet indsats dels i forhold til den enkelte elev, dels i forhold til fællesskabet. Kørekortet og klasserumsledelse er vigtige delelementer i denne indsats. Et vigtigt mål for udviklingsarbejdet har også været, at eleverne skulle klare sig godt fagligt, og at deres karaktergennemsnit efter 3 år skulle være på linje med landsgennemsnittet eller højere. Det er ikke muligt at vurdere på nuværende tidspunkt. De elever, der har deltaget i forsøgene går nu i 2g. Værd at bemærke Som det fremgår af ovenstående er vores vurdering, at den generelle elevtrivsel er en afgørende faktor for, hvordan eleverne, uanset baggrund, klarer sig i forhold til karaktersnit, frafald og fravær. Derfor er det interessant, at de elever, som er mest kritiske i forhold til elevtrivsel, dels er de fagligt svage, dels er talenterne (jf. bilag 10). Det er en tendens, som er gældende indenfor alle seks områder, og særlig markant i forhold til underviserne og deres formidling samt undervisningen generelt. Perspektiver I skoleåret vil bevægelse fortsat være et fokuspunkt. En enkelt klasse vil få 2 ekstra idrætstimer om ugen, så de har idræt eller bevægelse fire til fem gange om ugen i 45 minutter. Alle 1g ere vil blive testet deres fysiske kondition ved skoleårets begyndelse. De elever, hvis kondition er lav, vil få tilbudt ekstraidræt på linje med tilbud om ekstraundervisning i andre fag. De vil få ti ekstra idrætstimer fordelt over efteråret 2012 og vinter Intentionen er, at motivere og inspirere eleverne til at dyrke mere idræt, også i deres fritid. De elever, som får tilbuddet, men som takker nej, vil være kontrolgruppe for forsøget. 13

14 14 Muligheden for efteruddannelse i inddragelse af bevægelse og konkurrenceelementer i undervisningen vil fortsat være til stede for interesserede lærere. Vores dagsskema består af tre 100 minutters moduler (- og et enkelt 45 minutters modul). Der er ikke beregnet en pause i de lange moduler, hvilket gør behovet for variation og brud i undervisningen endnu mere presserende. Opfordringen til lærerne er at tilrettelægge undervisningen, så eleverne får mulighed for at røre sig, enten i form af CL-øvelser, dissiderede bevægelsesøvelser eller koncentrationsøvelser. Litteraturliste Aspekt Nord, Dronninglund Gymnasium, Trivselsrapport, Aspekt Nord, 2011 Bak, Søren Beukel, De hopper sig klogere, Nordjyske 1. dec Kagan, Spencer og Stenlev, Jette, Cooperative Learning, Alinea, 2006 Lauridsen, Ole, Fokus på læring om læringsstile i dagligdagen, Akademisk forlag, 2009 Munk, Aase, Bevægelse i undervisningen, Dronninglund Gymnasium, 2012 Nielsen, Anne-Mie Nielsen, Kørekort til Gymnasiet, Nordjyske, 19. aug Skrubbeltrang, Lotte, Klar, parat, start med konkurrenceelementet som motivator, Institut for uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, 2012 Skrubbeltrang, Lotte, Undervisning i bevægelse, Institut for uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, 2012 Ulriksen, Lars et. Al. Når Gymnasiet er en fremmedverden, Samfundslitteratur, 2010 Bilag Bilag 1: Nielsen, Anne-Mie Nielsen, Kørekort til Gymnasiet, Nordjyske, 19. aug Bilag 2: Skrubbeltrang, Lotte, Undervisning i bevægelse, Institut for uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, 2012 Bilag 3: Bak, Søren Beukel, De hopper sig klogere, Nordjyske 1. dec Bilag 4: Munk, Aase, Bevægelse i undervisningen, Dronninglund Gymnasium, 2012 Bilag 5: Evaluering af pilotprojekter Bilag 6: Skrubbeltrang, Lotte, Klar, parat, start med konkurrenceelementet som motivator, Institut for uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, 2012 Bilag 7: Evaluering af kørekortet 2010 Bilag 8: Klasserumskutur og klasserumsledelse på Dronninglund Gymnasium Bilag 9: Gymnasiefremmede i 1g og 2g Bilag 10: Aspekt Nord, Dronninglund Gymnasium, Trivselsrapport, Aspekt Nord,