avisen NR. 2 JUNI 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "avisen NR. 2 JUNI 2013"

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I ALBERTSLUND KOMMUNE avisen NR. 2 JUNI 2013 Blå Fisk beskytter vandmiljøet side 3 Miljøtilsyn i 2012 og tilsynsplan for 2013 side 10

2 Ny erhvervsstrategi på vej Udkast til Erhvervsstrategi for Albertslund Kommune er i høring frem til den 26. juli. Af Katrine Buhl Møller, chefkonsulent Erhvervsudviklingen skal være drivkraften for byomdannelse og vækst, og en god erhvervsudvikling i Albertslund understøttes igennem service, drift og udviklingsprojekter. Udvalg for erhvervsudvikling Gennem det sidste år har et særligt politisk udvalg for Erhvervsudvikling arbejdet intensivt med mange facetter af erhvervsudvikling i Albertslund Kommune. Borgmester Steen Christiansen (A) er formand for udvalget. De øvrige medlemmer er formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Anette Petersen (F), formand for Miljø- og Planudvalget, Leif Pedersen (F), Pia Brandt Halling (C) og Brian Palmund (V). Udover det politiske niveau har erhvervsforeninger og virksomheder været inviteret til at komme med input til udvalgsarbejdet. Oprustning af erhvervsservice Albertslund Kommune vil tilbyde virksomhederne en smidig, fleksibel og enstrenget erhvervsservice med direkte vej til den rette kontaktperson og rådgivning. Erhvervsservicen skal oprustes, så den understøtter udviklingen i eksisterende virksomheder og tiltrækker nye virksomheder til kommunen. Samtidig skal der bygges videre på den stærke profil inden for grøn erhvervsservice, hvor Albertslund går foran i at understøtte grøn omstilling i virksomhederne. Målet er at skabe attraktive erhvervsområder og arbejde for et bredt og alsidigt arbejdsmarked, og det skal ske i samarbejde med vores regionale partnere og virksomhederne. Eksperimentarium for virksomheder I Albertslund bruges byens ressourcer aktivt til at skabe vækst og udvikling, og byen stilles til rådighed som et eksperimentarium for de virksomheder og aktive borgere, som ønsker at være med til at skabe nye løsninger i fremtidens by. Albertslund Kommune ønsker at invitere virksomhederne ind i forpligtende samarbejder og sammen udvikle nye innovative løsninger. Løsninger der kan modnes og afsættes på et marked, eller som på andre måder bidrager til den samlede vækst og fødekæde. Erhvervsstrategi Strategien er baseret på tre vækstspor, hvor kommunen kan drive en udvikling frem, samt tværgående spor, hvor kommunen kan understøtte vilkårene for eksisterende og nye virksomheder. De tre strategiske spor er de faglige områder, hvor vi vil opruste vores satsninger i forhold til at skabe vækst og nye arbejdspladser. De fire tværgående spor er der, hvor vi vil styrke vores rolle som erhvervsaktør og samarbejdspartner for virksomhederne. Udkast til Erhvervsstrategi for Albertslund kommune er tilgængelig på kommunens hjemmeside eller kan rekvireres i en trykt version ved henvendelse til Giv dit besyv med Udkast til Erhvervsstrategi for Albertslund kommune sendes i høring i 8 uger, fra den 31. maj 2013 til den 26. juli Erhvervslivet inviteres til dialog om indholdet og interessetilkendegivelse om konkrete initiativer. Bemærkninger, interessetilkendegivelser og ændringsforslag skal være modtaget senest den 26. juli 2013, og kan afgives på www. albertslund.dk/erhvervsstrategi eller sendes til Albertslund Kommune, Erhvervs- og Udviklingscenteret, Rådhuset, 2620 Albertslund eller Indhold side 2 side 3 side 3 side 4 side 5 side 6 Ny erhvervsstrategi på vej Blå Fisk beskytter vandmiljøet TV-inspektion i Hersted Industripark Afledning af vand ved byggeri og gravearbejde kræver tilladelse Spildevandsrensning og problematiske stoffer Kan det betale sig at udnytte overskudsvarme fra produktion til opvarmning? side 8 Det kan betale sig at genanvende! side 8 Grønne offentlige indkøb side 9 Nyt lys over Albertslund side 10 Miljøtilsyn side 11 Ny tilsynsbekendtgørelse på vej side 12 Skal I bygge om? 2

3 Blå Fisk beskytter vandmiljøet En Blå Fisk på asfalten ved regnvandsriste skal hjælpe virksomhederne og boligområderne med at passe på vandmiljøet. Af Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d. Miljøtilsyn på virksomheder og i boligområder har vist, at der er mange, som afleder spildevand til vores regnvandssystem. At der afledes spildevand til regnvandssystemet er oftest ikke af ond vilje, men simpelthen fordi der er rigtig mange, som ikke ved, at der er to forskellige kloaksystemer i Albertslund. Derfor vil vi i 2013 og 2014 hjælpe boligområder og virksomheder med at huske på, hvor spildevand og regnvand skal hen ved at påsætte Blå Fisk ved siden af strategisk udvalgte regnvandsriste. Hvad er Blå Fisk? Den Blå Fisk symboliserer naturen. Den Blå Fisk skal gøre virksomheder og boligområder opmærksomme på, at de skal tage hensyn til, hvad der kommer i denne kloak, fordi vandet herfra løber direkte ud i havet... og der er jo ikke nogen der har lyst til at bade i kemikalier. To separate kloaksystemer I Albertslund har vi et separatkloakeret kloaksystem, som sørger for at adskille spildevand og regnvand. Spildevandet ledes til Spilde vandscenter Avedøre, hvor det renses i et biologisk resningsanlæg, inden det ledes ud i Køge Bugt. Den Blå Fisk skal hjælpe os alle med at huske på, at der ikke må komme kemikalier i regnvandssystemet, fordi vandet herfra løber direkte ud i havet og der er jo ikke nogen der har lyst til at bade i kemikalier. Regnvandet fra tage, veje og stier m.m. ledes til regnvandssystemet ved at løbe ned i regnvandsriste langs veje og på parkeringsarealer. Vandet i regnvandssystemet renses kun sparsomt via strategisk placerede sandfang og olieudskillere, før det løber gennem Albertslund Kommunes rekreative områder, kanaler, vandløb, søer og åer for til sidst at ende ud i Køge Bugt. Kemikalier i regnvandssystemet Da regnvandet ikke bliver renset, før det ledes Påsætning af Blå Fisk ved regnvandsrist. ud i vores badevand, er det meget vigtigt, at der ikke hældes olie, vaskevand fra bilvask eller andre kemikalier i regnvandssystemet. Men også uhensigtsmæssig udendørs opbevaring af bl.a. motordele, skrot og kemikalier kan føre til forurening af regnvandssystemet. Det er bl.a. derfor, at vi ved miljøtilsynene altid gennemgår virksomhedernes udendørs oplag. Hvornår får I en Blå Fisk? Vi starter Blå Fisk kampagnen i boligområderne hen over sommeren Kampagnen følges op hos virksomhederne i sommeren TV-inspektion Inspektion af regn- og spildevandsledninger i Hersted Industripark på de ejendomme, der har overdraget deres stikledninger til Albertslund Forsyning. Af Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d. Virksomhederne i Albertslund Kommune fik i 2002 tilbud om at overdrage deres stikledninger til Albertslund Forsyning. Overdragelsen betød, at det nu var Albertslund Forsynings ansvar at vedligeholde stikledningerne inde på virksomhedernes matrikel frem til sidste brønd inden bygningen. HOFOR overtog i 2012 Albertslund Forsyning og dermed også stikledningerne. Systematisk TV-inspektion HOFOR startede i april 2013 systematisk tv-inspektion af både regn- og spildevandsledninger på ejendommene, som har overdraget deres stikledninger. På baggrund af tv-inspektionen vil HOFOR udarbejde renoveringsplaner, hvorefter ledninger renoveres i det omfang, det er nødvendigt. HOFOR forventer at afslutte renoveringsarbejdet ved udgangen af Hvem ejer stikledningerne på din virksomhed? Er din virksomhed interesseret i at overdrage stikledningerne på jeres matrikel til HOFOR, skal du kontakte Atef Sadr, Projekt og Ressourcer, på tlf eller mail 3

4 Afledning af vand ved byggeri og gravearbejde kræver tilladelse Har du brug for midlertidigt at aflede vand ved fx byggeri, gravearbejde eller ved opsætning af skurvogne, skal du søge om at blive tilsluttet den offentlige kloak. Af Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d. Det er ikke kun afledning af spildevand fra virksomheden, der kræver en spildevandstilladelse. Er du i gang med at bygge eller grave og har brug for midlertidigt at aflede vand fra byggegruben, skal du søge om at blive tilsluttet den offentlige kloak og have en tilladelse fra kommunen, inden arbejdet påbegyndes. Hvornår skal der søges om tilladelse? Bygherrer, rådgivere eller entreprenører skal søge om tilladelse til afledning af vand, hvis de udfører arbejde, der involverer afledning af vand til offentlig kloak, fx: Skurvogne/byer, der bliver tilsluttet enten ved stik, hovedkloakken eller en vejbrønd Byggegruber, hvor der oppumpes og afledes overfladevand og/eller grundvand, fx når der udgraves til kælder Grundvandssænkning, dvs bortledning af grundvand for at sænke grundvandsspejlet mens byggeriet står på Afværgeforanstaltninger, fx når der pumpes ved en forurening for at hindre forureningen i at sprede sig. Få tilladelse til afledning hos kommunen Allerede i forbindelse med planlægningen af bygge- eller gravearbejdet skal det vurderes, om der er brug for at aflede vand. Hvis der skal afledes vand, skal kommunen, minimum 4 uger inden arbejdet påbegyndes, have modtaget en ansøgning om tilslutning til offentlig kloak. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger om bl.a.: Adresse og matrikelnr. på bygge-anlægsprojekt Ansøgers navn, adresse, og kontaktperson Ejerforhold, kontaktoplysninger på bygherre og grundejer Kort beskrivelse af projektet Start- og slutdatoer for afledningen Er der tale om regnvand, sekundært grundvand eller primært grundvand? Hvad er den forventede totale vandmængde i afledningsperioden, hvad er det maksimale flow (l/s), og hvad er pumpekapaciteten? Er der foretaget geotekniske/hydrogeologiske undersøgelser? Hvis ja, vedlæg undersøgelsen Er der foretaget forureningsundersøgelser af jord og/eller grundvand? Hvis ja, vedlæg undersøgelsen Er der planlagt renseforanstaltninger? (sedimentation, olieudskiller eller andet) Hvor skal vandet tilsluttes det eksisterende kloaksystem? Vedlæg kloaktegning Er HOFOR blevet kontaktet om anvisning af tilslutningsbrønd i offentlig kloak og opsætning af afregningsmåler? Hvis nej, kontakt Jan Bryde Perk Nielsen, HOFOR på eller tlf Angiv kontaktperson til betaling af vandafledningsbidrag. Læs mere om afledning af vand fra byggeri og gravearbejde på kommunens hjemmeside Opsætning af afregningsmåler Når kommunen har givet tilladelse til afledning, skal Jan Bryde Perk Nielsen fra HOFOR kontaktes på eller tlf , så I kan få udleveret en afregningsmåler. Tilladelsen skal altid ligge på byggepladsen og skal kunne fremvises, når HOFOR kommer på tilsyn. HOFOR fører løbende tilsyn med byggepladser m.m. for at sikre, at der ikke sker afledning uden tilladelse. Hvorfor skal der betales for afledning af vand? Afløbssystemet er brugerfinansieret, dvs. man betaler for den mængde vand, man får transporteret. Prisen er uafhængig af vandtype og forureningsgrad. HOFOR har overtaget alle kommunens kloakker, og det er derfor HOFOR, der kontrollerer den afledte vandmængde ved en midlertidig afledning. 4

5 Spildevandsrensning og problematiske stoffer Spildevand fra husholdninger og virksomheder ledes til renseanlæg, hvor skadelige stoffer renses fra spildevandet, så det kan ledes ud i recipienten. Det er dog ikke ligegyldigt, hvad spildevandet indeholder. Nogle stoffer nedbrydes ikke ved rensningen, men kan fx ende i spilde vands slammet eller blive udledt til recipienten med det rensede spildevand. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet nedbrydelige, bioakkumulerbare, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. På renseanlægget bliver spildevandet renset for organisk stof, kvælstofforbindelser og fosfor. Det slam, der under renseprocessen, bliver fjernet fra spildevandet, bliver udrådnet i en rådnetank, og - i det storkøbenhavnske område - forbrændt efter en tørringsproces. Anvendelse af spildevandsslam Spildevandsslam kan, istedet for at blive brændt, anvendes til jordbrugsformål, hvis det er behandlet. Der stilles i slambekendtgørelsen krav til anvendelsen, både af hygiejniske grunde og af hensyn til spredningen af tungmetaller og problemstoffer til miljøet. For at anvende slammet til jordbrugsformål skal indholdet af tungmetaller og en række organiske stoffer overholde fastsatte grænseværdier. Spildvandsslam fra områder med udbredt industri vil oftest ikke kunne anvendes til jordbrugsformål på grund af indhold af tungmetaller mv. Problemstoffer Ikke alle stoffer renses fra spildevandet i renseanlæggene. Nogle såkaldte problemstoffer, tungmetaller og organiske stoffer, der kan skade miljøet, kan slippe gennem renseanlæggene i større eller mindre grad. Det meste af det organiske stof i spildevandet nedbrydes i renseanlægget, men svært nedbrydelige forbindelser vil kun blive nedbrudt i mindre omfang, og ender i slammet eller i det spildevand, der udledes til recipienten. En række af disse stoffer er svært Hvis slammet forbrændes, vil de organiske forbindelser blive brændt, men tungmetallerne vil blive i asken og i røggasrensningsprodukterne fra slamforbrændingen, og deponering af asken og røggasrenseprodukterne er derfor problematisk, da tungmetallerne kan spredes i miljøet efter deponeringen. Fokusstoffer skal begrænses ved kilden De problemstoffer, der slipper igennem renseanlægget enten i slammet eller i det rensede spildevand, kan skade miljøet og sundheden. Lynettefællesskabet, der ejes af otte kommuner i københavnsområdet, og driver Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen, har, på grund af målinger af indholdet af en række miljøskadelige stoffer i spildevand og slam fra de to renseanlæg, udpeget en række stoffer, der skal være særlig opmærksomhed på på grund af deres skadelighed. Lynettefællesskabet er af den opfattelse, at tilledningen af disse stoffer, fokusstoffer, til renseanlæggene skal begrænses ved kilden, og har derfor anbefalet oplandskommunerne at inddrage de udpegede stoffer i tilslutningstilladelserne til de relevante brancher. Listen over fokusstofferne indeholder en række tungmetaller, fx kviksølv, nikkel, barium, bly, kobber og zink, samt nogle skadelige organiske forbindelser. Fokusstofferne omfatter også en Foto: Spildevandscenter Avedøre række lægemidler, der er fundet i væsentlige koncentrationer på renseanlæggene. Det er Lynettefællesskabets opfattelse, at tilledningen til renseanlæggene skal begrænses ved, at de virksomheder, der udleder stofferne, anvender den bedste tilgængelige teknologi, så stofferne eventuelt helt kan undværes i produktionen. Kildesporing Lynettefællesskabet opfordrer kommunerne til at udføre kildesporing af de miljøskadelige stoffer i oplandet for herved at identificere og kortlægge kilderne til fokusstofferne. De udpegede fokusstoffer kan for nogles vedkommende være specifikke for renseanlæg Lynetten og Damhusåen, men problemstoffer i spildevandet udgør de samme problemer for alle renseanlæg, Virksomheder bør derfor være opmærksomme på, om der udledes skadelige stoffer sammen med spildevandet. Antibiotikaresistente mikroorganismer Det er ikke kun kemiske stoffer, der kan ud- Fortsættes side 6 } 5

6 } Fortsat fra side 5 gøre en risiko for sundheden og miljøet, når de udledes med spildevandet. Også antibiotikaresistente mikroorganismer kan udgøre en risiko. Hospitaler og patienter, der behandles med antibiotika, kan være kilder til udledning af spildevand med antibiotikaresistente mikroorganismer. Der er ved undersøgelser af spildevand tilledt og fraledt Renseanlæg Lynetten fundet antibiotikaresistente mikroorganismer. Samme antibiotikaresistente mikroorganismer er fundet i større koncentrationer i spildevandet fra Rigshospitalet. De resistente mikroorganismer kan stamme fra hospitalerne, men kan også komme fra spildevandet fra husholdningerne, fra inficerede hjemmegående patienter, eller de kan være dannet i kloaksystemerne. Selvom renseeffektiviteten i Lynetten er på omkring 95 procent, slipper der stadig resistente bakterier ud i recipienten. Kan det betale sig at udnytte overskudsvarme fra produktion til opvarmning? Mange virksomheder har overskudsvarme fra produktionen, som i mange tilfælde bortkøles. Det koster elektricitet til pumper og køleblæsere, og overskudsvarmen forsvinder op i den blå luft. Men kan det betale sig at anvende overskudsvarmen til opvarmning i egen eller andres virksomheder eller boliger? Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Virksomheder, der indkøber energi, fx naturgas og elektricitet skal betale energiafgifter. Når energien anvendes i produktionen, er der en delvis godtgørelse af afgifterne. Også den del af afgiften, der betales for den energi, der anvendes til at drive køleanlæg til bortskaffelse af overskudsvarmen, bliver godtgjort. Derfor godtgøres en meget stor del af energiafgifterne på den energi, virksomhederne anvender i procesanlæg. Men hvis overskudsvarmen anvendes i stedet for at blive bortkølet, skal der betales andre afgifter så er det økonomisk interessant at udnytte varmen? Afgift på rumopvarmning Der er afgift på rumopvarmning. Hvis overskudsvarme fra processerne anvendes til rumopvarmning, skal virksomhederne betale afgift på overskudsvarmen, når varmen ved særlige installationer genvindes. Afgift ved salg af overskudsvarme Hvis overskudsvarmen afsættes til fjernvarmeanlæg, skal der betales en afgift på 38 procent af det samlede vederlag ved virksomhedens salg af overskudsvarmen til fjernvarmeværket. Denne afgift afregnes ved, at beløbet modregnes i den godtgørelse af energiafgifter, som virksomheden modtager i forbindelse med køb af energi til processer. Er afgiften en hindring for udnyttelse af overskudsvarmen? Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme er, ifølge Ingeniøren 10. april 2013, af den opfattelse, at afgiften på de 38 procent står i vejen for at udnytte overskudsvarme på omkring 7,3 PJ, eller hvad der svarer til omkring det årlige fjernvarmeforbrug i Aarhus. Dansk Fjernvarme mener, at afgiften bør nedsættes til 32,6 procent, som den var indtil februar i år. Ved en sænkning af afgiften mener Dansk Fjernvarme, at der kan skaffes omkring arbejdspladser i en kortere periode til etablering af anlæg til udnyttelse af overskudsvarmen. Skatteministeriets opfattelse Efter Skatteministeriets opfattelse fjerner afgiften på overskudsvarme ikke incitamentet til at udnytte overskudsvarme som rumvarme i virksomhederne. Det skyldes, ifølge Skatteministeriet, at overskudsvarmeafgiften er lavere end den almindelige energiafgift på den varme, som overskudsvarmen erstatter. Skatteministeriet har beregnet, at der er en ikke uvæsentlig besparelse ved at anvende overskudsvarme i stedet for at indkøbe fx gas til rumopvarmning. Besparelsen opstår ved, at afgiften på gassen til rumopvarmning er betydeligt højere end afgiften på overskudsvarme. Baseret på 2010 afgifter, har Skatteministeriet beregnet afgiftsbesparelsen til omkring 25 procent. Dansk Fjernvarme mener, at udnyttelse af over- 6

7 Fjernvarmenettet kan anvendes til udnyttelse af store mængder overskudsvarme fra produktionsvirksomheder. Foto: DONG Energy A/S skudsvarme i virksomheder kræver anlægsinvesteringer, som kun vil være økonomisk attraktive for virksomhederne, hvis tilbagebetalingstiden er kort. Det er den, efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke i dag. Lempelse af afgiften kan øge energiforbruget Skatteministeriet har på den anden side givet udtryk for, at en lempelse af afgiften på anvendelse af overskudsvarme kan medføre, at virksomhederne ikke vil udvise den samme interesse i at begrænse energiforbruget til produktionen, og minimere mængden af overskudsvarme, idet denne kan anvendes til rumopvarmning på bekostning af rumopvarmning med en højere afgift, fx ved brug af naturgas. Lavere afgift på elektricitet til varmepumper Udnyttelse af overskudsvarme er med nedsættelse af afgiften på elektricitet til opvarmningsformål fra den 1. januar i år blevet mere attraktiv. Det betyder, at der med fordel kan etableres varmepumper til genvinding af overskudsvarme. Regeringen har desuden i vækstplanen afsat 100 millioner kroner om året fra 2015 til lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri. Hvordan pengene præcist skal anvendes, skal en analyse af mulighederne for anvendelse af overskudsvarme afklare. Genvinding af rumvarme Om genvinding af rumvarme skriver Skat i sin vejledning: Genindvinding af rumvarme er som hovedregel ikke omfattet af afgiftsreglerne for overskudsvarme, fordi det typisk må antages, at der er betalt afgift af rumvarme ved selve opvarmningen. I de tilfælde hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved, at processen direkte afgiver varme, skal der dog betales afgift af den overskudsvarme, som indvindes og forbruges andre steder. Hvis rummet også er opvarmet med fx varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i afgiften på overskudsvarmen. Opvarmning af andre rum Hvis der er gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme fra den luftbaserede overskudsvarme. Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Procesvarme og udsugning Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Dette gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er også uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme. Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret. 7

8 Det kan betale sig at genanvende! Ny rapport fra Miljøstyrelsen viser en miljø- og samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af dagrenovation fra husholdninger. Af Dorte Nejrup, Københavns Kommune Rapporten har haft som opgave at undersøge de miljø- og samfundsøkonomiske forhold ved at øge genanvendelsen af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra husholdningernes dagrenovation. Konklusionen på rapporten er i den korte version, at det kan betale sig at genanvende. Det gælder hele vejen rundt for klimaet, samfundet og den enkelte husstand. Der arbejdes i rapporten med 13 scenarier, der kan opdeles i fem hovedgrupper: En typisk situation som den forekommer i kommunerne i dag bruges som basisscenarie Kildesortering af få fraktioner hos husholdningerne Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne, hvor der efterfølgende foregår central sortering af genbrugsmaterialer fra restfraktionen Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne, hvor der efterfølgende foregår central sortering af både genbrugsmaterialer og sortering af den tørre restfraktion. Konklusionen på disse scenarier er, at den faktiske genanvendelse kan øges væsentligt fra de nuværende 17 % genanvendelse til 55 % genanvendelse i det mest udfoldede scenarie. I det scenarie, hvor der er størst genanvendelse foretages der kildesorteret indsamling fra husholdningerne af papir og organisk affald, kildeopdelt indsamling af pap, plast og metal som efterfølgende sorteres centralt, og en afsluttende central sortering af den indsamlede tørre fraktion fra husholdningerne (restaffaldet). Rapporten lægger også vægt på, at der er områder, hvor stordriftsfordele må forventes at have betydelig indflydelse på økonomien i behandlingsanlæggene. Rapporten lægger op til en overvejelse i kommunerne i forhold til at lave kildeopdelt indsamling med efterfølgende central sortering på anlæg, hvor der også kan sorteres på den tørre del af restaffaldet. Rapportens resultater vil indgå som et væsentligt element i en politisk beslutning om den fremtidige håndtering af de genanvendelige fraktioner i dagrenovationen, og dermed hvilke krav der vil blive stillet til kommunerne i forhold til den fremtidige indsamling. Kilde: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation. Miljøprojekt nr. 1458, 2013, Miljøstyrelsen. Grønne offentlige indkøb Nyt e-læringsværktøj Guide til grønne offentlige indkøb har set dagens lys. Værktøjet skal give offentlige indkøbere og andre interesserede en grundlæggende forståelse for grønne indkøb. Værktøjet er udviklet i et samarbejde i Østersø - regionen med det mål at sætte en ny fælles uddannelsesindsats i gang for offentlige indkøbere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Estland og Litauen. Det er målet, at indkøbene i hele regionen skal være mere grønne. Værktøjet dækker fire udvalgte områder IT, transport, fødevarer og byggeri. Her kan man nu lære, hvordan man kan inddrage miljø- og energikrav, når der købes ind. Her er konkrete bud på, hvilke overvejelser, der er relevante for at sikre grønne indkøb. Guiden kan gennemføres på mellem 15 og 60 minutter, alt efter hvor dybt man går ned i materialet. Du kan finde værktøjet på: 8

9 Nyt lys over Albertslund DOLL er Albertslunds og hele Danmarks nye platform for udviklingen af morgendagens LED- belysning. DOLL skal skabe energibesparelser, mere intelligent indendørs og udendørs belysning og nye danske arbejdspladser. Af Loa Brix, kommunikationschef Gate21 Albertslund forvandles i disse år til et laboratorium for udviklingen af nye energieffektive teknologier. En af disse er LED-belysning, som er omdrejningspunktet for DOLL, der netop er blevet lanceret i samarbejde mellem Albertslund Kommune, DTU Fotonik og Gate 21. Hersted Industripark skal danne rammen for DOLL s Living Lab, som er en test- og demonstrationsfacilitet for LED-teknologi. Derudover består DOLL af to andre lys-laboratorier, som ligger på DTU Fotonik i Roskilde. DOLL er støttet af Green Lab under Energistyrelsen med 15 mio. kr., der efter etableringen kanaliseres videre til brugerne i form af rabatter på brugen af DOLL s laboratorier. Kommunerne står foran en nødvendig renovering af udendørsbelysning, trafikregulering og andre elektroniske systemer, der vil kræve milliardstore investeringer over de næste år. Derfor er der behov for DOLL. Vi kan teste konkrete løsninger i fuld skala. Det gør det nemmere at træffe de rette valg og stille de rigtige krav til leverandøren, siger leder af DOLL, Flemming Madsen, der også ser frem til et tæt samarbejde med erhvervslivet i Albertslund: DOLL s testfaciliteter kan bruges til at teste såvel indendørs- som udendørsbelysning. Det vil sige, at vi også kan bidrage til at udvikle innovativ og energibesparende butiks- eller produktionslys. Derfor håber vi, at Albertslunds lokale erhvervsliv vil byde ind med deres udfordringer, så vi i fællesskab kan gøre Albertslund til et aktivt lyslaboratorium. fortsætter Flemming Madsen. LED-belysning giver danske arbejdspladser Et af målene med DOLL er at stimulere oprettelsen af nye virksomheder og fremme innovation, som kan lede til nye arbejdspladser. Dette mål deler DOLL med Albertslund Kommune, som lige har sendt sin nye erhvervsstrategi i høring, hvor netop fotonik og udviklingen af Hersted Industripark står centralt. Hos Philips udvikler Customization and Site Manager Tim Jensen LED-baserede byrumsarmaturer i samarbejde med kommunerne. Når de kommunale indkøbere oplever et moderne LED-armatur, er de aldrig i tvivl om, at de skal have skiftet deres gamle armaturer ud. Jeg er ikke i tvivl om, at DOLL vil være med til at accelerere kommunernes overgang til LED-belysning. Og hver gang en kommune bestiller nye armaturer hos os pr. måned, skaber det nye danske arbejdspladser. Fakta om LED LED står for Light Emitting Diode Teknologien har eksisteret siden 1962 Tilbagebetalingstiden på LED-armaturer er i dag typisk 2-3 år Et LED-armatur brænder i gennemsnit i 10 år uden udskiftning Ved overgang fra traditionelle lyskilder til LED reduceres energiforbruget med typisk med 50 %. DOLL vurderer, at der vil blive udskiftet gadebelysning i Danmark for 2-3 mia. over de næste 3-5 år. Fakta om DOLL DOLL, består af 3 laboratorier: Quality Lab på DTU Fotonik, hvor producenter og købere kan få foretaget uafhængige kvalitetsmålinger. Virtual Lab på DTU Fotonik, hvor belysningsløsninger visualiseres i 3D-format. Living Lab i Hersted Industripark, hvor belysning, styringssystemer og Smart City-teknologier testes i skala 1:1. 9

10 I Albertslund Kommune har vi ført tilsyn med miljø- og affaldsforhold på alle typer af virksomheder i 2012 for at kontrollere, at miljøreglerne overholdes. Det vil vi fortsætte med at gøre i Af Lars Bertholdt, miljømedarbejder I Albertslund Kommune er der ca. 600 virksomheder, som skal have et miljøtilsyn. Ved miljøtilsynet kontrollerer vi, at miljøforholdene på virksomheden er i orden, kombineret med dialog og indsatser om forebyggende miljøarbejde fx mulighed for energigennemgang og grønne diplom-ordninger. Hvor ofte vi kommer på netop jeres virksomhed afhænger af jeres lovlydighed og jeres miljøbelastning. Det varierer fra hvert år til hvert 4-5. år. Tilsynsindsatsen i 2012 Vi har udført i alt 267 tilsyn fordelt på 190 virksomheder og 3 landbrug. Heraf er de 135 udført som samlet tilsyn, hvor alle virksomhedens miljøforhold er blevet gennemgået og kontrolleret. Derudover har vi udført 112 tilsyn med forskellige miljøforhold fx affald, farligt affald, støj, spildevand, luft, lugt og jordforurening, typisk i forbindelse med opfølgende tilsyn på håndhævelser fra samlet tilsyn. De sidste 20 tilsyn er udført hos borgere og omhandler støj, røg fra brændeovne og jordforurening. De 135 samlet tilsyn er fordelt på 8 listevirksomheder, 25 bilag 1-virksomheder, 23 autoværksteder, 2 landbrug, 4 svømmebade og virksomheder. Aftale om tilsyn er opfyldt Der er en aftale mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening om minimumsfrekvenser for tilsyn med listevirksomheder, bilag 1-virksomheder, autoværksteder og landbrug. Aftalen betyder, at alle listevirksomheder skal besøges inden for en 3-årig periode, bilag 1-virksomheder og autoværksteder indenfor en 4-årig periode og landbrug indenfor en 6-årig periode. Albertslund Kommune har opfyldt denne aftale. Derudover har vi udført tilsyn med 42-virksomheder, hvor Miljøstyrelsen stiller krav om, at der foretages et opsøgende tilsyn. Håndhævelser Der har været 139 overtrædelser af miljøforhold i 2012 fordelt på alle typer af virksomheder. Nogle virksomheder har haft mere end én overtrædelse. Det er en stigning i antallet af håndhævelser på ca. 50 % i forhold til de seneste år, hvor antallet har ligget på om året. Stigningen skyldes, at der i 2012 er blevet udført miljøtilsyn på boligområdernes miljøstationer og materielgårde, hvor vi ikke plejer at udføre tilsyn. Håndhævelserne her har primært drejet sig om afledning af spildevand fra vask af materiel til regnvandskloakken, sortering af affald samt håndtering af farligt affald. Pejlemærker Vi bruger håndhævelserne som pejlemærker for, hvor vi skal sætte ekstra ind for at hjælpe jer med at overholde miljølovgivningen. I 2012 fordelte håndhævelserne sig på 43 forhold om affald, 27 om farligt affald, 27 om spildevand, 15 om opbevaring og håndtering af kemikalier, 10 om jordforurening, 8 om luft, 1 om støj og 8 om andet. 72 af håndhævelserne er givet som henstillinger, 66 som indskærpelser og 1 som påbud. Det lave antal påbud skyldes, at den positive dialog vi har med virksomhederne ofte er tilstrækkelig til at rette op på miljøforholdene. Virksomheden modtager dog altid et tilsynsbrev med beskrivelse af håndhævelsen og en tidsfrist for, hvornår forholdet skal være bragt i orden, efterfulgt af et opfølgende tilsyn som kontrol. 10

11 42-virksomhederne har i år stået for 65 % af håndhævelserne. Det høje antal skyldes delvist, at boligområdernes miljøstationer ikke tidligere er blevet reguleret. Tallet viser vigtigheden af stadigvæk at føre regelmæssigt tilsyn med 42-virksomhederne. Kampagne på baggrund af håndhævelser De mange afledninger af spildevand til regnvandskloakken gør, at vi hen over sommeren 2013 iværksætter en kampagne for at beskytte vores regnvandskloakker mod kemikalier og dermed vores badevand i Køge Bugt. Kampagnen starter i boligområderne og følges i 2014 op på virksomhederne. Læs mere på side 3. Tilsynsplan for 2013 Vi planlægger at udføre 133 samlede tilsyn på alle typer af virksomheder og landbrug inkl. vandværker og svømmebade i Nogle tilsyn bliver varslet på forhånd, men vi kommer også på uanmeldt tilsyn. Virksomhederne kan sikre et godt miljø ved løbende at have fokus på deres forskellige miljøforhold, fx orientere medarbejderne om korrekt sortering af virksomhedens affald, om korrekt håndtering af det farlige affald samt om ikke at hælde vaskevand fra gulvvask eller kemi i de udendørs riste, fordi disse er tilsluttet regnvandskloakken. Vi vil fortsætte den positive dialog med den enkelte virksomhed, fordi dette kan sikre, at Virksomhedstyper Miljøstyrelsen har inddelt virksomhederne i følgende grupper: IE-virksomheder og Listevirksomheder: Større produktionsvirksomheder, der kræver en miljøgodkendelse, som indeholder vilkår om miljøforhold fx varmeproduktion, større metalforarbejdende virksomheder, asfaltfabrikker og affaldsbehandlere. Albertslund Kommune har 2 IE-virksomheder og 11 listevirksomheder. Bilag 1-virksomheder: Mindre produktionsvirksomheder, optaget på et bilag til brugerbetalingsbekendtgørelsen fx maskinværksteder, trykkerier, snedkerier, entreprenører og vognmandsforretninger. Albertslund Kommune har i alt 51 bilag 1-virksomheder. eventuelle uhensigtsmæssige miljøforhold og episoder kan opdages i tide, og at vi i fællesskab kan passe på miljøet og bevare det for kommende generationer. Læs mere i kommunens Miljøtilsynsplan 2013 på Branchevirksomheder: Udvalgte brancher fx autobranchen har bekendtgørelse om miljøkrav til autoværksteder, autolakererier og undervognsbehandlere samt tankstationer med vaskehal. Albertslund Kommune har 52 autobranchevirksomheder. 42-virksomheder: Øvrige virksomheder, som reguleres efter 42 i miljøbeskyttelsesloven, fx handels- og kontorvirksomheder, lagervirksomheder, ubemandede tankstationer, butikker, mindre transportvirksomheder, boligområdernes miljø stationer og materielgårde samt vandværker og svømmebade. Albertslund Kommune har ca. 460 virksomheder, heraf 30 genbrugs- og miljøstationer, 5 vandværker og 4 svømmebade. Landbrug: Omfatter i Albertslund Kommune kun landbrug med mindre dyrehold, som vi har i alt 6 af. Ny tilsynsbekendtgørelse på vej Miljøstyrelsen forventer inden sommer at udsende ny bekendtgørelse om tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven for virksomheder omfattet af brugerbetaling for miljøtilsyn. Af Lars Bertholdt, miljømedarbejder Som udkastet til bekendtgørelsen ser ud i dag, vil det kun medføre små ændringer i tilsynsarbejdet i Albertslund Kommune. Miljørisikovurdering Alle virksomheder, der er omfattet af brugerbetaling for tilsyn, skal miljørisikovurderes ud fra et scoringssystem, hvor forhold som overholdelse af miljølovgivningen, indførelse af miljøledelse, opbevaring og håndtering af farligt affald, udledning af stoffer til luft, jord og vand, samt virksomhedens beliggenhed i forhold til sårbare områder for grundvand og boliger indgår. Resultatet af miljørisikovurderingen bliver afgørende for tilsynsfrekvensen for planlagte tilsyn på den enkelte virksomhed. Offentliggørelse af tilsynsrapporter Som noget nyt skal det tilsynsbrev, vi sender til jer efter tilsynet, i høring hos jer, og hvorefter oplysningerne offentliggøres på hjemmesiden. Eventuelle påbud, forbud og indskærpelser skal offentliggøres i deres helhed. Tilsynsplan i høring Den tilsynsplan som Albertslund Kommune udarbejder hvert år skal nu i høring, så alle har mulighed for at kommentere på den. Derudover skal der laves en liste med navn og adresser på de virksomheder, der skal føres tilsyn med. Tilsynsplanen for 2013 er offentliggjort på kommunens hjemmeside miljøtilsyn, og vi vil opfordre alle virksomheder til at læse den nye miljøtilsynsplan og komme med bemærkninger til inden den 21. juni

12 Skal I bygge om? Husk, du skal have styr på både anmeldelser og tilladelser, inden du går igang. Af Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d. Der er masser at holde styr på, når man skal bygge om på virksomheden. Miljømæssigt er der forskellige krav, som skal være opfyldt, inden ombygningen kan påbegyndes. Byggeri og byggetilladelse Der skal altid søges om byggetilladelse, hvis der skal opføres noget nyt på jeres virksomhed. Afledning af vand fra byggeri skal også have en tilladelse. Læs artiklen på side 4. Hvis der kun er der tale om enkeltstående ombygninger og andre forandringer i virksomheden på højest 150 m 2, og hvis der ikke ændres på de bærende konstruktioner eller flugtveje, skal det ikke anmeldes til kommunen. Nedrivning samt støj og støvende arbejder Nedrivning skal anmeldes til kommunen, senest 14 dage før nedrivningen påbegyndes. Nedrivning må først ske efter tilladelse fra kommunen. Nedrivninger og ombygninger giver ofte anledning til støj og støvende bygge- og anlægsarbejder. For at reducere generne for de nære omgivelser, skal man have tilladelse til midlertidige aktiviteter, der foregår i en afgrænset tidsperiode. Midlertidige aktiviteter er fx større nedrivningsarbejder, facaderensning, knusning af bygge- og anlægsmaterialer og mobile asfaltanlæg. De skal anmeldes til kommunen, senest 14 dage inden arbejdet påbegyndes. Tilladelsen indeholder vilkår, som I skal overholde. Et typisk krav er, at arbejdet kun må foregå på hverdage kl. 7-17, og de nærmeste naboer skal have en skriftlig orientering. Anmeldelse af byggeaffald Nedrivninger og ombygninger giver anledning til byggeaffald, som kan indeholde forskellige miljøfarlige stoffer. Der er specielt fokus på PCB, bly og asbest. Fra årsskiftet er der kommet nye regler om anmeldelse af byggeaffald. Hvis arbejdet vedrører mere end 10 m 2 af en bygning, eller hvor der opstår mere end 1 ton affald, skal affaldet anmeldes til kommunen, senest 14 dage før byggearbejdet påbegyndes. Hvis bygningen er opført eller renoveret mellem 1950 og 1977, skal der desuden foretages en screening for PCB. Læs mere på kommunens hjemmeside www. albertslund.dk Albertslund Miljøavis udgives af Albertslund Kommune, Miljø- og Teknik forvaltningen. Ansvarshavende redaktør: Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d., Avisen tilrettelægges i samarbejde med Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 600 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune 2013-2016 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Indhold i tilsynsplanen... 3 Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Miljøregler på byggepladsen

Miljøregler på byggepladsen Miljøregler på byggepladsen Vejledning om miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder og andre midlertidige aktiviteter Solrød Kommune Indledning Denne vejledning gennemgår de miljøregler der gælder for

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

avisen NR. 1 MARTS 2014

avisen NR. 1 MARTS 2014 TIL VIRKSOMHEDER I ALBERTSLUND KOMMUNE avisen NR. 1 MARTS 2014 Miljøtilsynsplan 2014-2017 side 2 Den nye genbrugsstation i Albertslund er åbnet og klar til brug side 4 Miljøtilsynsplan 2014-2017 Ny tilsynsbekendtgørelse

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3 Tilsyn med eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3 Kommunenavn Haderslev Indledning (max 1500 Kommunen skal årligt afgive en beretning om

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2017 29. juli 2013

PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2017 29. juli 2013 29. juli 2013 Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Telefon: 9663 1200 Mail: teknik@lemvig.dk J.nr.: 09.00.00P00-0001 S.nr.: 94547 B.nr.: 688344 Ref.: KIJE Dir.tlf.: 9663 1133 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 20 stk. 2 i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Hvordan gik det med miljøet i 2011?

Hvordan gik det med miljøet i 2011? Hvordan gik det med miljøet i 2011? >> side 2 Tag ja-hatten på og spar penge >> side 9 Grønne fodspor i Albertslund >> bagsiden NR. 2 JUNI 2012 TIL VIRKSOMHEDER I ALBERTSLUND KOMMUNE Nyt layout mere info

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Tomme huse i spil - Nedrivning anno 2014

Tomme huse i spil - Nedrivning anno 2014 Eksempel på www.byggeproces.dk BAR Bygge & Anlæg Nedbrydningssektionen Tomme huse i spil - Nedrivning anno 2014 v/thomas Kingo Karlsen, formand for Dansk Byggeris nedbrydningssektion Nedrivning anno 2014

Læs mere

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB.

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB. Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af. Stamoplysninger Matrikel nr.: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse Forventet afslutning:

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 03.04.2014 CVR-nummer 32664083 P-nummer 1015779418 Journal nr. NM/09/01314 Virksomhed Hilton Foods Danmark A/S Adresse Brunagervej

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner:

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Kommunen er forsyningsmyndighed vedr. vand, varme, kloak og affald. Det er imidlertid private vandværker, SEAS-NVE, Solrød Fjernvarmeselskab og Hovedstadens Naturgasselskab der leverer vand, elektricitet,

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter April 2013 Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Formål Formålet med denne forskrift er at begrænse gener

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed:

Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed: Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed: Adresse: Kontaktperson: Tilstede ved tilsynet: Tlf: CVR - nr.: P - nr: Journal nr.: Side: 1 af 7 Basis Data Hovedaktivitet: Er

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø

Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune. Center for Teknik og Miljø Administrative retningslinjer for indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere i Helsingør kommune Center for Teknik og Miljø Marts 2013 Administrative retningslinjer for indretning og

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck B.L. Gaffeltruck CVR nr.: 14724745 Værkstedsvænget 8, 4622 Havdrup P nr.:

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere