Referat af Generalforsamling i DSPAC d. 18. marts 2011 kl. 16

Transkript

1 Referat af Generalforsamling i DSPAC d. 18. marts 2011 kl. 16 for medlemmer af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi Sted: Musikhuset i Esbjerg Der var 61 personer tilstede ved generalforsamlingens start, inkl. Bestyrelsen. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent Lise Grupe Larsen, Næstved, blev valgt til dirigent og erklærede GF for rettidig indkaldt, lovlig og beslutningsdygtig. 2. Beretning fra bestyrelsen (skriftlig beretning på hjemmesiden) Karsten Nielsen, Næstved, gennemgik udvalgte punkter af årsberetningen. Efter fremlæggelsen var der debat vedr. følgende punkter: Selskabets navn, logo og hjemmeside. Kommentarer vedr. navn og hjemmeside fulgte under pkt. 6 og 7. Revision af målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen. Trine Lindhardt Plesner, Århus, er formand for målbeskrivelsesudvalget og forklarede, at udvalget har fået mandat til at gøre målbeskrivelsen mere tilgængelig, så uddannelsen bliver nemmere at gennemføre. Listen med de fire stjernemarkerede udskæringspræparater er ikke ment som et krav fra målbeskrivelsesudvalget side. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende skal kunne udskære en vis bredde af resektater. Listen består af nogle mere sjældne præparater, og man skal også udskære andre komplicerede cancerpræparater som f.eks. mastektomier og colorektalresektater. Astrid Petersen (AP), Aalborg, har været med til udformningen af de to tidligere målbeskrivelser. Hun pointerede, at det er svært at kommentere noget, man ikke har set, og efterspurgte en bredere information vedr. indholdet og de overordnede principper. De uddannelsessøgende læger skal bruge målbeskrivelsen til at vide, hvad de skal lære, og de uddannelsesgivende læger kan bruge den til at vurdere, om kompetencemålerne er opnået. AP understregede, at hun ikke bryder sig ikke om 1

2 kvantitering af håndværket, da de uddannelsessøgende lærer med forskellig hastighed. Hun opfordrede bestyrelsen til at lave en bred høringsfase. Niels Marcussen (NM), Odense, sagde, at det er svært at komme med konkrete forslag, da man ikke kender detaljegraden. Han syntes, at det foreløbige udkast skulle have været lagt ud til medlemmerne, da der kunne være indkommet flere gode forslag. NM påpegede, at det var utilfredsstillende, at FYPA havde set skrivelsen, mens Uddannelsesudvalget ikke havde haft målbeskrivelsen til gennemsyn Ben Vainer (BV), Rigshospitalet, pointerede at nedsættelsen af målbeskrivelsesudvalget var ment som et arbejdsredskab for bestyrelsen, og det fremgik ikke af arbejdsgruppens kommissorium, at forslaget skulle bruges direkte. Det foreliggende forslag fra målbeskrivelsesudvalget er ikke operationelt, da man ikke kan blive speciallæge i alle landets regioner, med mindre der gives dispensation fra Sundhedsstyrelsen. Den gældende målbeskrivelse er meget detaljeret med lange tjeklister og giver nu organisatoriske problemer for nogle uddannelsessøgende. En løsere model med få principper uden tjeklister kan give de uddannelsessøgende udfordringer med at lære tilstrækkeligt, da man kan risikere, at de uddannelsessøgende bliver sat til for meget rutinearbejde med udskæring etc. BV understregede, at Bestyrelsen gerne vil høre medlemmerne om, hvor detaljeret målbeskrivelsen skal være i sin udformning. Lise Grupe Larsen (LGL), Næstved, fortalte, at siden den sidste målbeskrivelse blev formuleret, har strukturen i sygehusvæsenet ændret sig med tiltagende subspecialisering, hvorfor flere afdelinger har svært ved at opfylde krav om, at de uddannelsessøgende skal se flere store resektater. LGL understregede, at der i fremtiden vil være færre speciallæger, der sidder med højtspecialiserede cancerpræparater og spurgte, om det er nødvendigt for alle uddannelsessøgende yngre læger at se disse. AP syntes, det var svært at blande sygehuspolitik med uddannelsespolitik. Hun mindede om, at Charlotte Ringsted (CR) havde gennemgået den gældende målbeskrivelse ved sidste årsmøde (Hvordan patologi skal læres). CR sagde, at målbeskrivelsen udfyldte mange generelle krav, som stilles til et dokument, der skal definere og måle uddannelsen. AP understregede, at en målbeskrivelse også skal kunne bruges i de tilfælde, hvor uddannelsesforløbet ikke er hensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at målbeskrivelsen har operationelle rammer og ikke er for bred. 2

3 Karsten Nielsen, Næstved, sagde, at målbeskrivelsen skal lægges ud til en bred høring og at Uddannelsesudvalget skal høres. Bestyrelsen har fundet det svært at sikre en god speciallægeuddannelse inden for den kommende sygehusstruktur og har derfor ønsket en mere overordnet diskussion, inden det skriftlige materiale blev lagt ud. Han syntes, at den bedste måde at få ændringer igennem på er ved at inddrage de involverede parter. Diskussionen har allerede hjulpet, da det virker som om, at målbeskrivelsen skal være mere målstyret end ramme- eller punktstyret. Annie Grove (AG), Aalborg, påpegede, at man i en tid, hvor politikere og Sundhedsstyrelsen vil presse læger så hurtigt som muligt igennem en uddannelse, kan komme til at uddanne for subspecialiserede læger. Det er vigtigt, at uddannelsen er bred, så den uddannelsessøgende ikke får problemer senere. Den nuværende målbeskrivelse er god, da den måler kompetencernes kvalitet og ikke kvantitet. Birthe Mørck Thomsen, Bispebjerg, syntes ikke man skal blande sygehuspolitik med uddannelsespolitik. Det er vigtigt, at få bredt uddannede patologer, så afdelingerne ikke skal høste subspecialer hos hinanden. Trine Tramm, Århus, har været med i målbeskrivelsesudvalget og sidder i FYPA s bestyrelse. FYPA har haft målbeskrivelsen i høring og syntes, at den er et operationelt arbejdsredskab som giver gode patologer. KN var enig med AG i, at speciallægeuddannelsen skal give en bredt funderet basis-speciallæge. I Region Øst vil dette ikke være muligt, med mindre alle uddannelsessøgende skal forbi Rigshospitalet. Dette giver problemer for de pågældende uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger. KN understregede, at FYPA ikke har haft målbeskrivelsen til officiel høring, men har haft mulighed for at se den. AP spurgte, om målbeskrivelsen skulle lægges ud til bred høring blandt selskabets medlemmer på et mere passende tidspunkt. BV svarede, at de involverede organisatoriske parter høres først og derefter alle medlemmer. BV pointerede, at såfremt den nye målbeskrivelse ikke adskiller sig væsentligt fra den nuværende, er det ikke nødvendig at udskifte den gældende. KN takkede for vejledningen. Bestyrelsen vil arbejde videre med målbeskrivelsen og komme med et nyt forslag i løbet af 2011, hvorefter den præsenteres for Uddannelsesudvalget og medlemmerne. Revision af Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. screening for cervixcancer. Ingen kommentarer fra salen. 3

4 Begæring af hospitalsobduktion samt samtykke til vævstransplantation fra afdøde personer. Ingen kommentarer fra salen. Skema vedr. udlån af prøvemateriale til videnskabelige projekter. På opfordring af bestyrelsen, spurgte dirigenten, om skemaet blev anvendt og evt. prisniveau. Torben Steiniche, Århus, fortalte, at skemaet anvendes med glæde i Århus. Prisen ligger på 125 kr. Ulla Engel, Hvidovre, sagde, at afdelingen har taget 150 kr. efter de principper, som står på skemaet, men at skemaet måske ikke har været brugt hver gang. Dorte Linnemann, Herlev, fortalte, at skemaet ikke blev brugt, men at honoraret var på 150 kr. Revision af pakkeforløb for kræft som akut sygdom. Kommentarer og diskussion fulgte under pkt.6. Biobank. Annie Grove, Aalborg, spurgte om forskere, der har indsamlet væv til biobanken, kan få udleveret materialet gratis. I så fald, drejer det sig kun om væv, man selv har indleveret, og har forskeren et krav på vævet, med mindre det drejer sig om undersøgelser som direkte angår patienten? Torben Steiniche, Århus, fortalte, at Dansk Cancer Biobank har nedsat en arbejdsgruppe, der er ved at udarbejde udleveringsregler og priser. Som udgangspunkt skal det være gratis for alle at få udleveret væv. Det er muligt at reservere eget indsamlet materiale, når man har en godkendt videnskabsetisk protokol. Beth Bjerregaard, Herlev, understregede at indsamlet materiale til prospektive projekter, som er godkendt af Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet, kan hentes gratis til det beskrevne projekt. Derimod skal man ved andre projekter betale et beløb før vævet udleveres. Revision af fællesindhold for basisregistrering af patologisk anatomiske undersøgelser. Beth Bjerregaard, Herlev påpegede, at før man kan bruge fællesindholdet, skal udtræksmodulet Cyres virke. Alle kan søge i Cyres via patologisystemet og søgevejledning kan hentes hos sekretariatet i Patobanken. Man kan nu søge i statistikkerne i Cyres og de nye pointscores er ved at blive lagt ind. Cyresudvalget har foretaget enkelte stikprøver og det er foreliggende synes at være korrekt. Torben Steiniche, Århus, understregede at dette er et fantastisk værktøj og ville gerne rose dem der har været med til at udforme det. Årsmøder. Det kommende årsmøde bliver afholdt af Rigshospitalet den marts

5 Europæisk samarbejde. Ingen kommentarer fra salen. Kombineret speciallæge-ph.d.-uddannelse. Astrid Petersen, Aalborg, undrede sig over henvendelsen fra Ebba Nexø, da muligheden allerede eksisterer. Karsten Nielsen, Næstved, kunne bekræfte dette. Henvendelsen gik bl.a. på om enkelte af TS kurserne kunne fungere på tværs af specialerne som ph.d. kurser. Arbejdsgruppe vedr. status og perspektivering af speciallægeuddannelsen. Ingen kommentarer fra salen Sundhedsstyrelsens vejledning af håndtering af parakliniske undersøgelser. Ingen kommentarer fra salen Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden Birthe Mørck Thomsen (BMT), Bispebjerg, påpegede diskrepansen mellem Bestyrelsens udmeldelse om, at specialet først vil være dækket ind med speciallæger om 10 år, mens Danske Patologers Organisation (DPO) hævder, at der vil være arbejdsledighed allerede om 5 år. Peter Holm Nielsen, Århus, undrede sig over den langsomme stigning i tallene fra Sundhedsstyrelsen. Man kan have mistanke om, at Styrelsen har brugt generelle tal og ikke reelle tal. Astrid Petersen (AP), Aalborg, mente man skulle fortsætte den nuværende kurs og evt. opnormere antallet af introforløb, da der stadig er lang vej til at afdelingerne er dækket ind med speciallæger. AP påpegede, at der er bekymring for arbejdsledighed i Region Øst, men i andre dele af landet er der flere ledige stillinger. Ud af de nuværende 184 speciallæger, er år eller derover. AP mente, at vi bør fortsætte efter Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan i måske10 år endnu. Ben Vainer (BV), Rigshospitalet, understregede, at uddanner man 15 nye speciallæger om året, kommer man hurtigt op på 90 nye speciallæger. Det er i øjeblikket ikke mange ledige stillinger øst for Storebælt og det er ikke rimeligt, at Region Øst uddanner speciallæger til de fynske og jyske patologiafdelinger. Man kan overveje at flytte nogle af uddannelsesstillingerne til de andre regioner. BMT mente, at de ændringer sygehusvæsenet har gennemgået i øst, også kan komme til andre dele af landet, og at man allerede nu bør forsøge at tage højde for dette. AP kommenterede, at de nuværende 15 hoveduddannelsesforløb, ikke på noget tidspunkt har været fyldt op. 5

6 Niels Marcussen, Odense, var enig med BV og opfordrede Bestyrelsen til at reducere antallet af hoveduddannelsesforløb og passende starte med forløbene i Region Øst. Karsten Nielsen, Næstved, takkede for kommentarerne og påpegede, at tallene i Formandsberetningen er et udtræk af, hvad Sundhedsstyrelsen for nyligt har rapporteret. Det er formentlig rigtigt, at der er en skævhed mellem antallet af uddannelsesstillinger i Østdanmark og ledige stillinger i Vestdanmark. Det giver selskabet og dets medlemmer et problem med den betydelige arbejdsmængde og sikringen af en god uddannelse, så man får speciallæger, der kan løse opgaverne. Basiskursus i patologi. Ingen kommentarer fra salen Inspektorerne. Karsten Nielsen, Næstved, opfordrede til, at to speciallæger i øst og én i syd melder sig til inspektorkorpset. Dirigenten påpegede, at interesserede kunne ringe til Ben Vainer, Rigshospitalet og forhøre sig om arbejdets omfang. Artikel i Ugeskrift for Læger. Ingen kommentarer fra salen. Dirigenten erklærede Formandsberetningen for godkendt. 3. Beretning fra udvalg og FYPA a) Uddannelsesudvalget (skriftlig beretning på hjemmesiden) Niels Marcussen, Odense, gennemgik beretningen og afsluttede med at takke Charlotte Cort Ehlers, Hillerød, og Flemming Brandt Sørensen, Vejle, for deres store indsats i Udvalget. Der var ingen kommentarer fra salen. Beretningen blev godkendt. b) Udvalg for Kvalitetsudvikling (skriftlig beretning på hjemmesiden) Kirsten Friis Kock, Odense gennemgik beretningen. Der var ingen kommentarer fra salen. 6

7 Beretningen blev godkendt. c) Informatikudvalg (skriftlig beretning på hjemmesiden) Birthe Mørck Thomsen (BMT), Bispebjerg, gennemgik beretningen. Efterfølgende var der kommentarer vedr.; Niels Marcussen, Odense, mente, at friteksterne var nødvendige også af hensyn til klinikerne og spurgte, om man kunne lave en vejledning for kodning af fritekster. BMT sagde, at dette var en mulighed, så længe friteksten kan ses. Når Logica svarmodul er integreret i f.eks. Opus, kan friteksten ikke altid ses, hvorfor man opfordres til at minimere brugen af dette. Martin Bak (MB), Odense, ville gøre opmærksom på, at koder i tiltagende grad bruges til statistik og kvalitetssikring. I mammografidatabasen giver kodning af obs. pro problemer, da man ikke kan trække den rigtige kode ud, og dermed ødelægges kvalitetsarbejdet. Det er vigtigt med kodeforskrifter, og at vi opretholder en streng kodedisciplin. Astrid Petersen, Aalborg, fortalte, at koderne i stigende grad bliver overført direkte til kliniske databaser og understregede, at specifik kodning og kodedisciplin er helt centralt. MB supplerede med, at man i forbindelse med mammografiscreening har oprettet bl.a. atypisk histologisk forandring for at undgå obs. pro kodning helt. Hans Svanholm, Randers, gjorde opmærksom på, at der er sket et paradigmeskift i, hvordan klinikerne modtager patologisvar. Mange steder bruges ikke papirudskrift, men udelukkende elektroniske svar. Fritekst-feltet bliver ikke overført i alle EDB systemer og dette skal derfor altid nævnes i konklusionsfeltet eller i mikroskopiteksten. Han opfordrede til helt at undgå fritekst. BMT afsluttede med at referere til en henvendelse fra en bruger i Speciallægernes Forening, der gerne så at maligne svar var ekstra fremhævet. Karsten Nielsen, Næstved, understregede, at kodeforskrifter og kodedisciplin er meget vigtigt, især set i lyset af patologernes indsats i DMCG erne og de mange kræftpakkeforløb. Dirigenten erklærede beretningen for godkendt. d) FYPA (skriftlig beretning på hjemmesiden) 7

8 Eva Løbner Lund, Hillerød, gennemgik beretningen og takkede DSPAC s bestyrelse for godt samarbejde. Trine Tramm, Århus, overtager formandsposten i FYPA. Der var ingen kommentarer fra salen. Beretningen blev taget til efterretning. 4. Forelæggelse af de reviderede regnskaber a) DSPAC s regnskab (regnskab på hjemmesiden) Marianne Waldstrøm, Vejle, præsenterede regnskabet og knyttede en kommentar til selskabets obligationer, der blev anskaffede i Det er tale om 100 % stats- og kreditforeningsobligationer med mellemlang rente, som har en meget lav risiko og et rimeligt afkast. Sidste år gav obligationerne et udbytte på kr. Der var ingen kommentarer fra salen. Dirigenten erklærede regnskabet for godkendt. b) Uddannelsesudvalgets regnskab (regnskab på hjemmesiden) Marianne Jensen, Slagelse, fremlagde regnskabet. Efterfølgende var der kommentarer vedr.: Martin Bak, Odense, sagde, at det ikke passer sig for en forening af almennyttige formål at eje aktier. For 2 år siden var det et dårligt tidspunkt at sælge aktierne, nu er situationen anderledes. Dirigenten erklærede herefter regnskabet for godkendt. 5. Fastlæggelse af kontingent. Bestyrelsen foreslog kontingentet uændret. Vedtaget uden kommentarer. 6. Forslag fra Bestyrelsen og medlemmer Bestyrelsen foreslår følgende ændringer af selskabets love: a) Ændres fra: 8

9 1 Selskabets navn er Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, over for udlandet Danish Society for Pathological Anatomy and Clinical Pathology. Ændres til: 1 Selskabets navn er Dansk Patologiselskab, over for udlandet Danish Pathology Society. Paragrafferne 4,10,11,12 og 13 ændres i overensstemmelse hermed. Motivation: Arbejdsområdet for selskabets medlemmer har ændret sig væsentligt i løbet af de seneste år, og rutinediagnostik er nu suppleret med en bred vifte af molekylære metoder. Selskabets eksisterende navn tilgodeser ikke alle disse metoder, og bestyrelsen foreslår derfor selskabets navn ændret til det mere neutrale og bredtfavnende Dansk Patologiselskab. Det nye navn er endvidere i bedre overensstemmelse med udenlandske patologiselskaber. Niels Marcussen, Odense, var ikke sikker på at Danish Pathology Society er korrekt engelsk og syntes Danish Society for Pathology var bedre. Karsten Nielsen (KN), Næstved, forklarede, at Danish Society for Pathology allerede eksisterer som engelsk version for Dansk Selskab for Patologi. Ben Vainer (BV), Rigshospitalet, mente at forslaget var sprogligt korrekt. Det giver også overensstemmelse mellem den danske og engelske forkortelse af selskabets navn. Martin Bak (MB), Odense, spurgte om det ville give problemer med Dansk Selskab for Patologi, da det foreslåede navn er meget tæt på dette. Kunne selskabet i stedet for kaldes Dansk Selskab for Klinisk Patologi? BV begrundede valget af navn med, at det er helt neutralt og omfatter bl.a. også forskning. KN fortalte, at navnet er afklaret med Dansk Selskab for Patologi. Birthe Mørck Thomsen, Bispebjerg, mente, at den engelske version ikke lød korrekt. Man burde ikke tilsidesætte den sproglig korrekte version selv om der bliver et navne sammenfald. Astrid Petersen, Aalborg, var ikke bekymret for navnet Dansk Selskab for Klinisk Patologi, da f.eks. navnet Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bruges, hvor medlemmerne også forsker. Ulla Engel, Hvidovre, syntes man skulle kontakte engelsksprogede eksperter. MB gjorde opmærksom på, at oversættelsen fra Dansk Selskab for Klinisk Patologi til Danish Society for Clinical Pathology ikke omfatter de samme fagområder. MB mente man kunne bibeholde Dansk Selskab for Klinisk Patologi og bruge det engelske navn Danish Society for Pathology. BV uddybede, at Danish Society for Clinical Pathology ville betyde Klinisk Biokemi. Anne Marie Skau, Herlev, spurgte hvordan Dansk Patologiselskab skulle forkortes. 9

10 BV svarede DPAS. MB spurgte, om der kunne laves en aftale med Dansk Selskab for Patologi og var ikke sikker på, om selskabet eksisterede andet end på papiret. KN fortalte, at dette allerede var forsøgt, og at det ikke var muligt at bruge navnet Dansk Selskab for Patologi. KN bad medlemmerne om at stemme om navnet Dansk Patologiselskab, hvorefter det engelske navn ville blive klarlagt senere. Dirigenten foretog afstemningen vedr. det danske navn med håndsoprækning. Fordeling af stemmer: 27 stemte for 16 stemte imod 8 undlod at stemme Navnet Dansk Patologiselskab blev vedtaget. b) Ændres fra: 3 Som ordinære medlemmer af selskabet med fuld stemme- og valgret på selskabets generalforsamling kan optages læger med dansk speciallægeanerkendelse i specialet patologisk anatomi og cytologi samt læger, der har påbegyndt videreuddannelsen til dette speciale. Som ekstraordinære medlemmer af selskabet uden stemme- og valgret og uden adgang til selskabets generalforsamling kan i øvrigt optages personer med dokumenteret interesse for eller tilknytning til patologi i bred forstand. Ændres til: 3 Som ordinære medlemmer af selskabet med fuld stemme- og valgret på selskabets generalforsamling kan optages læger med dansk speciallægeanerkendelse i specialet patologisk anatomi og cytologi, læger i videreuddannelse til specialet, samt andre akademikere, der ved deres virksomhed medvirker til selskabets formål. Som ekstraordinære medlemmer af selskabet uden stemme- og valgret og uden adgang til selskabets generalforsamling kan personer optages med dokumenteret interesse for eller tilknytning til patologi i bred forstand. Motivation: Arbejdsmetoderne i diagnostisk patologi har ændret sig væsentligt igennem de seneste år og inkluderer nu avancerede molekylære metoder, som kræver ekspertviden. Bestyrelsen finder det naturligt, at ikke-lægelige akademikere, som er tilknyttet patologiafdelinger med denne funktion, får mulighed for fuldt medlemskab i selskabet. Lovforslaget blev vedtaget uden kommentarer. c) Ændres fra: 10

11 6 stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret og regnskabet skal være revisorerne i hænde senest den 1. Februar. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter foretages på generalforsamlingen for 3 år, og genvalg kan finde sted én gang. Ændres til: 6 stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret og regnskabet skal være revisorerne i hænde senest den 1. Februar. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant foretages på generalforsamlingen for 3 år, og genvalg kan finde sted én gang. Motivation: Bestyrelsen finder det tilstrækkeligt med én revisorsuppleant. Lovforslaget blev vedtaget uden kommentarer. d) Forslag til generalforsamlingsbeslutning fra ledende overlæge Martin Bak, professor Niels Marcussen og overlæge Karen Ege Olsen, Odense: Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at revidere dokumentet Fælles svartider i henhold til følgende principper: 3 dages svartid for alt materiale under materialetyperne (som defineret i Fællesindhold for basisregistrering af patologisk-anatomiske undersøgelser, Sundhedsstyrelsen 2011 ): histologi, simpel finnålsaspirat urin anden cytologi 6 dages svartid for alt materiale under materialetyperne: Histologi, kompleks knoglemarv Standarden for god kvalitet sættes til 90% for alle materialetyper. Motivation: En stor del af finnålsaspiraterne suppleres med immunhistokemisk undersøgelse på udstrygninger, koagel, cytoskrab eller tyndtlagspræparater. En stor del af aspiraterne opfylder således ikke forudsætningerne for de fælles svartider, hvilket er vanskeligt for klinikerne at arbejde med i dagligdagen. Det vanskeliggør endvidere opgørelse af svartiderne. Ensartede retningslinjer (3 dage for alt bioptisk materiale) vil endvidere være lettere for os at kommunikere og for klinikerne at forstå og huske. De nuværende retningslinjer er ikke fuldt dækkende, idet visse materialetyper ikke indgår. Standarden for god kvalitet må nødvendigvis være et bestemt tal og ikke et interval (som de nuværende 85-90% for biopsier). 11

12 Martin Bak (MB), Odense, motiverede forslaget. Arbejdet med kræftpakkerne har sat fokus på faget og Selskabet. Desuden er det vigtigt at kvalitetssikre sit arbejde. I den Danske Kvalitetsmodel (DKM) findes 4 trin; der skal foreligge retningslinjer, som skal kendes og anvendes, samt evalueres og revideres. Retningslinjerne for svartiderne foreligger, men det kniber med at kende og anvende dem. Det er problematisk, at svartiderne er for upræcise. F.eks. refererer cytologi kun til cytologi fra finnålsaspirater og ikke f.eks. knoglemarvsundersøgelser. Det er vanskelig at kommunikere undtagelserne til klinikerne, og disse forhindrer den praktiske brug af retningslinjerne, da klinikere ikke kan forholde sig til undtagelser. MB foreslår en simplificeret model med 3 dage for cytologiske og mindre histologiske prøver, og 6 dage for store operationspræparater og knoglemarve. Ydermere er det vanskeligt at evaluere undtagelser, svarende til trin 3 i DKM. MB foreslår, at vi går videre til trin 4 og reviderer de gældende svartider. Karsten Nielsen (KN), Næstved, fortalte at Bestyrelsen var uenige med forslaget. De nuværende svartider er med til at vise Patologiens centrale placering i kræftudredningen. Det er vigtigt at understrege over for klinikerne, at forudsætningerne for svartiderne skal overholdes, før de udmeldte svartider er gældende, især i det kommende arbejde med revision af pakkeforløbene. KN havde ikke hørt, at dette gav problemer udover i Odense. I Cyres kan man indføre systemer, der tillader, at man til trods for undtagelserne kan søge og lave statistik. Niels Marcussen, Odense, påpegede, at klinikerne har meget svært ved at forstå forudsætningerne, som er med til at forklare, hvorfor man så godt som aldrig kan give svar på finnålsmateriale efter én dag, da de fleste kræver immunhistokemiske undersøgelser. Klinikerne kan ikke forstå, at finnålsmateriale kan bruges til både cytologiske udstrygninger og koagel. Forslaget gør det mere simpelt at forholde sig til for klinikerne og enklere at evaluere. Opnåelse af svartider bør korrigeres til formentlig 90 % og ikke som nu et interval %. KN syntes ikke, at man skal lave om på procedurer, når klinikerne har svært ved at forstå disse. Det er vigtigere at fremme det gode samarbejde mellem patologer og klinikere. Astrid Petersen, Aalborg, fortalte, at der også står forudsætninger i Sundhedsstyrelsens udmelding vedr. urologiske pakkeforløb. Forudsætningerne er en beskrivelse af de optimale forhold, som ikke er til stede særlig mange steder i dag. Hun opfordrede til dialog med klinikerne og til at indgå lokale aftaler. Forslaget fra Odense kan give problemer bl.a. ved opgaveglidning mellem læger og bioanalytikere f.eks. ved udskæring af prostatektomier. 12

13 Beth Bjerregaard, Herlev, sagde, at det var stor forskel på det optimale, som vi skal stræbe efter. Man skal lave lokale aftaler, som klinikerne kan stole på. Hun opfordrede til, at man ændrede % til 90 % for opnåelse af svartiderne. MB syntes ikke, at problemet skal løses lokalt. Specialet patologi bliver nu taget alvorligt, og Selskabet bør være sit ansvar bevidst. I Odense bliver patologerne af klinikerne holdt fast på de udmeldte svartider for alle patienter og dette giver problemer for afdelingen. KN fastslog, at det bliver 90 %. Dirigenten foretog afstemningen med håndsoprækning. Fordeling af stemmer: 13 stemte for 21 stemte imod 15 undlod at stemme Forslaget blev afvist. 7. Præsentation af den nye hjemmeside Ben Vainer (BV), Rigshospitalet, viste den nye hjemmeside online på danskpatologi.dk. Bestyrelsen har samarbejdet med David Fardan Nodal fra Creative Passion og Keld Hansen fra Bergslie Design om udformningen af hjemmesiden. BV uddybede undersidernes opbygning og kalenderens farvekoder. Udvalgene og FYPA får egne undersider med administrative logon rettigheder og kan således lægge relevant materiale op på de respektive sider. En ikke-lægelig sekretær vil fungere som webmaster, som sammen med selskabets lægelige sekretær vil stå for den daglige drift. BV takkede Henrik Hager, Århus, for hans store arbejde som tidligere webmaster. BV foreslog, at selskabets nye navn blev forkortet med DPAS, således kan man bibeholde den nuværende typografi af logoet, som designeren mener er hensigtsmæssigt. BV afsluttede med at opfordre medlemmerne til at bruge den nye hjemmeside aktivt. Karsten Nielsen, Næstved, oplyste at man snart vil linkes til den nye hjemmeside automatisk, når man kommer ind på den gamle hjemmeside. Dirigenten takkede bestyrelsen for arbejdet med den nye hjemmeside og glædede sig til at bruge denne i fremtiden. 8. Valg af Formand 13

14 Formand Karsten Nielsen, Næstved, var på valg og var villig til genvalg. Karsten Nielsen blev genvalgt. 9. Valg til Bestyrelsen Overlæge Marianne Waldstrøm, Vejle, var på valg og var villig til genvalg. Marianne Waldstrøm blev genvalgt. 10. Valg til Uddannelsesudvalget Flemming Brandt Sørensen, Vejle, var på valg og var ikke villig til genvalg. Bestyrelsen foreslog Lene Dissing Sjö, Rigshospitalet, til den ledige post. Lene Dissing Sjö blev valgt. 11. Valg til Udvalg for Kvalitetsudvikling Ingen var på valg. 12. Valg til Informatikudvalget Formand Birthe Mørck Thomsen, Bispebjerg, var på valg og var ikke villig til genvalg. Dorte Linnemann, Herlev, faldt for funktionstidsgrænsen som menigt medlem. Bestyrelsen foreslog Dorte Linnemann til formandsposten. Dorte Linnemann blev valgt som formand. Gunvor Madsen, Vejle, og Astrid Petersen, Aalborg, var på valg og var villige til genvalg. Begge blev genvalgt. Bestyrelsen foreslog Peter Ingeholm, Hillerød, til den ledige post. Peter Ingeholm blev valgt. 13. Valg af revisorer og revisorsuppleanter Suppleant Bettina Filtenborg-Barnkop, Næstved, faldt for funktionstidsgrænsen. I henhold til forslag til vedtægtsændring af 6 stk. 2. skal der ikke vælges en ny suppleant. 14. Eventuelt Karsten Nielsen, Næstved, takkede Eva Løbner Lund, Birthe Mørck Thomsen og Bettina Filtenborg-Barnkop for deres indsats for selskabet. Han afsluttede med at takke Lise Grupe Larsen og medlemmerne for at holde god ro og orden under generalforsamlingen. 14

15