STUDIEORDNING for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008

Transkript

1 STUDIEORDNING for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008 Præambel I henhold til 9 i bekendtgørelse nr. 898 af 7. november 2002 om den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor, 33, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 19 i bekendtgørelse nr. 350 af 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen), har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet for revisoruddannelserne godkendt følgende studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor: Kap. 1. Uddannelsens formål og varighed Formål 1. Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor er en videregående teoretisk uddannelse. Formålet med uddannelsen er at give den studerende den nødvendige teoretiske viden om de forhold, der er relevante for udøvelsen af virksomhed som registreret revisor iht. gældende lovgivning. Stk. 2. Uddannelsen sigter primært mod revision af mindre og mellemstore virksomheder. Stk. 3. Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor på CBS er en overbygning på HDuddannelsen med speciale i regnskab og økonomistyring. Stk. 4. Studienævnet har udarbejdet en nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil, der kan findes på studiets hjemmeside: Varighed 2. Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor er et fuldtidsstudium på ét år (60 ECTS), hvortil kommer en hovedopgave (10 ECTS), i alt 70 ECTS. Stk. 2. Den anførte uddannelseslængde angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 60 ECTS-points (European Credit Transfer System). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest tre og et halvt år efter dens påbegyndelse. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis det findes begrundet i særlige omstændigheder. Orlovsperioder medregnes ikke ved beregning af tidsfristen.

2 Kap. 2. Adgangskrav Adgangsbetingelser 4. For at kunne påbegynde den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor må den studerende have bestået den almene erhvervs-økonomiske afgangseksamen, en af de erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser eller den økonomiske kandidateksamen (cand.oecon.) 5. Adgang til den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor har endvidere HDdimittender i regnskabsvæsen, i økonomistyring eller i finansiering. 6. Adgang til Kandidatuddannelsen i revision har endvidere ansøgere, der har bestået en revisoruddannelse fra en handelsskole og som har bestået prøver indenfor fagområderne nationaløkonomi, investering og finansiering, informatik/edb, statistik, organisation, afsætningsøkonomi, og erhvervsøkonomiske planlægnings- og optimeringsmetoder. Pensum hertil skal udgøre et studenterårsværk. 7. Universitetet kan godkende, at en studerende med en anden adgangsgivende uddannelse end de i 4-6 nævnte eller tilsvarende uddannelser kan gives adgang til kandidatuddannelsen, hvis det pågældende uddannelsesforløb efter universitetets vurdering giver samme faglige forudsætninger, som de i 4-6 nævnte uddannelser. Adgangen kan evt. gøres betinget af forudgående nærmere fastsat supplering. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Supplerende adgangskrav 8. Optagelse af studerende med udenlandske eksaminer er betinget af, at ansøgerne har bestået Studieprøven i dansk inden studiestart eller på anden måde kan dokumentere sprogfærdigheder i dansk, der som minimum ækvivalerer dette niveau. Undtaget fra denne bestemmelse er studerede, der har svensk eller norsk som modersmål, jf. også 39, stk. 3. Ansøgningsfrister 9. Fristen for alle ansøgninger fremgår af Alle ansøgninger indsendes til Admissions Office, jf. Kap. 3. Struktur og indhold 10. Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor består af følgende to blokke med det angivne omfang udtrykt i ECTS-points: En obligatorisk blok (1. og 2. semester) En hovedopgaveblok (3. semester) 60 ECTS-points 10 ECTS-points Stk. 2. Det forventes at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk. 11. Den obligatoriske blok består af et sammenhængende og integreret forløb og omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS-points: 1. Ledelsesinformationssystemer 7,5 ECTS-points 2. Erhvervsret 14 ECTS-points 3. Revision (a.1. del og b. 2. del) 16,5 ECTS-points 4. Ekstern rapportering 8,5 ECTS-points 5. Skatteret og arbejdsret 13,5 ECTS-points I alt 60 ECTS-points Stk. 2. Fagelementerne 1-3a afvikles i 1. semester, og 3b-5 afvikles i 2. semester. Side 2 af 13

3 12. Hovedopgaveblokken består i udarbejdelsen af en mindre skriftlig afhandling (hovedopgave) samt mundtligt forsvar af denne. Hovedopgaven forventes at tage udgangspunkt i en konkret problemstilling i en mindre eller mellemstor virksomhed og skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til at anvende videnskabelige teorier og metoder. Stk. 2. Emnet for hovedopgaven vælges af den studerende inden for eller tilgrænsende Cand.merc.aud.-studiets fagkreds. Stk. 3. Emneafgrænsning for hovedopgaven skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsdato efter Studienævnets nærmere anvisninger. Der henvises i øvrigt til Retningslinjer for afleveringsfrister for kandidatafhandlinger på CBS. Stk. 4. Emnevalget kan være inspireret af og valgt ud fra besvarelsen af tidligere skriftlige arbejder. Hovedopgaven skal dog være et nyt og selvstændigt arbejde i forhold til en eventuel tidligere besvarelse. Stk. 5. Det forudsættes det at den obligatoriske blok er bestået forud for tilmelding til hovedopgaven. Stk. 6. Under udarbejdelsen af hovedopgaven er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang. Stk. 7. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinier om hovedopgaven herunder om vejledningen, i studievejledningen. Ved individuel besvarelse, skal hovedopgavens omfang være normalsider (ekskl. bilag). Hovedopgaven kan udarbejdes af to studerende i fællesskab, men omfanget udgør da normalsider (ekskl. bilag), jf. 29. De enkelte fagelementer og studieaktiviteter i obligatorisk blok 13. Ledelsesinformationssystemer. Formålet med faget er at bibringe de studerende en forståelse for de muligheder, som moderne informationsteknologi giver i relation til udarbejdelse af regnskabs- og ledelsesinformation. Faget indeholder en beskrivelse af virksomhedens enkelte forretningsprocesser samt hvilke informationssystemer som kan håndtere disse. Dette danner grundlag for behandling af de muligheder, som de enkelte delsystemer hver for sig og sammen giver i relation til udarbejdelse af relevant, troværdig og tidstro regnskabs- og ledelsesinformation. Endvidere er formålet med faget at bibringe de studerende en forståelse for den interne kontrol af virksomhedens regnskabs- og ledelsesinformationssystemer. 14. Erhvervsret. Faget har til formål at sætte de studerende i stand til på højt niveau at identificere, analysere og løse centrale erhvervsretlige problemstillinger inden for: Finansieringsret Selskabsret Insolvensret Erhvervsret indeholder en faglig progression i forhold til den undervisning, de studerende har modtaget i den almene erhvervsret på bachelordelen, med særlig henblik på de ovennævnte retsområder. Stk. 2. Undervisningen er overvejende baseret på dialogforelæsninger, holdundervisning med cases amt og skriftlige øvelsesopgaver. Stk. 3. Der ligger i tilknytning til faget Erhvervsret en obligatorisk individuel godkendelsesopgave, hvis godkendelse er en forudsætning for den studerendes deltagelse i eksamen, jf. 25 stk. 3. For nærmere beskrivelse af opgavens formalia henvises til Studievejledningen. 15. Revision (1 og 2). Formålet med faget er at de studerende opnår et overblik over og dybtgående kendskab til revisorhvervet og revision, således at det teoretiske grundlag for revision beherskes. Revisor skal som offentlighedens tillidsrepræsentant tilføre et givet materiale troværdighed således, at beslutningstagere, samfundet etc. får et bedre fundament for deres vurderinger. Kernen i revision er verifikation, der foretages ved indhentning af revisionsbevis efter en forud fastlagt metodologi. Side 3 af 13

4 De studerende indføres i revisionens teoretiske grundlag og dets grundbegreber, principper og metoder. Herunder behandles konkrete tilgange og revisionsstandarder i forhold til revisionsplanlægning, væsentlighed og risiko, samt revisionsmetoder og beviser. Derudover omfatter faget gældende regulering i relation til revisors erklæringer, ansvar og etik. Faget omfatter revisors rolle og revision i såvel den private som den offentlige sektor. 16. Ekstern Rapportering. Formålet med faget er at indføre de revisorstuderende i de nationale og internationale regler, som kræves opfyldt for indregning, måling og klassifikation af bestanddelene i årsrapporten. Faget anlægger dermed en regnskabsproducent-synsvinkel. Med udgangspunkt i den begrebsramme, der danner det teoretiske fundament for årsrapporten, gennemgås de love og regnskabsstandarder, der skal vejlede virksomhederne i, hvordan de implementerer begrebsrammen og opfylder kravet om et retvisende billede. Først indføres i reglerne i den nuværende årsregnskabslov, som formulerer kravene til ledelsesberetning og supplerende beretning. Dernæst gennemgås de internationale regnskabsstandarder fra IASB vedrørende aktiver, forpligtelser/egenkapital, indtægter og omkostninger. For at kunne udarbejde en informativ årsrapport inden for rammerne af nationale og internationale regler afrundes faget med en regnskabsbruger-synsvinkel. I emnekredsen, regnskabsanalyse og værdiansættelse, indføres de studerende i de begreber og modeller, som den professionelle regnskabsanalytiker anvender, og som regnskabsproducenten bør stræbe hen imod for at nå frem til den optimale årsrapport. 17. Skatteret og arbejdsret. Faget har til formål at sætte de studerende i stand til på højt niveau at identificere, analysere og løse centrale skatteretlige problemer inden for særligt indkomstopgørelsen og skatteberegningen, beskatningen af kapitalgevinster og kapitaltab mv., subjektiv skattepligt, erhvervsbeskatningen for personer, familiebeskatning, skatteforvaltning og proces, og beskatningen af juridiske personer og deres deltagere. Endvidere indføres de studerende i moms og afgifter samt centrale dele af arbejdsretten. Stk. 2. Undervisningen er overvejende baseret på dialogforelæsninger, holdundervisning med case-opgaver, samt mundtlige og skriftlige øvelsesopgaver. 18. Ud over de i 23, stk. 1 og stk. 2 omhandlede prøver der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte fag stilles krav om at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning for at den studerende kan deltage i den afsluttende prøve i faget, at det fastsatte antal obligatoriske hjemmeopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt". De nærmere bestemmelser om opgavernes form og øvrige vilkår fremgår af pensum- /lektionsplan samt studievejledningsdelen af studiehåndbogen. Stk. 2. En studerende der mangler at få godkendt én opgave i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i faget, har mulighed for at få udleveret én ekstra opgave, jf. 25, stk. 3. Forudsætningsbindinger 19. Til fagene på den obligatoriske blok er der adgang for studerende der ikke er tilmeldt studiet, hvis de tilfredsstiller de for faget nødvendige forudsætninger, således som disse er specificeret i fagbeskrivelsen. Studiets egne studerende har fortrinsret. 20. Det er en forudsætning for at kunne deltage i prøven i faget Revision (1 og 2) at prøven i faget Ledelsesinformationssystemer er bestået. 21. Det er en forudsætning for at kunne tilmelde sig og aflevere hovedopgaven at den obligatoriske blok er bestået. Side 4 af 13

5 Kap. 4. Bedømmelse Prøver 22. De kvalifikationer der er erhvervet ved den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelsen af skriftlige opgaver. 23. Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor omfatter følgende prøver med de angivne vægte: Blok Antal Samlet vægt Obligatorisk blok 5 60 ECTS Hovedopgaveblok 1 10 ECTS I alt 70 ECTS Stk. 2. Studiets obligatoriske blok omfatter følgende prøver med de angivne vægte: Prøve timers individuel caseprøve i Ledelsesinformationssystemer 2. Individuel mundtlig midtvejsprøve (1/3) samt afsluttende prøve (2/3): Projekt med mundtligt forsvar i Revision (1+2) Vægt 7,5 ECTS 16,5 ECTS 3. Skriftlig prøve i Erhvervsret 14 ECTS 4. Skriftlig prøve i Ekstern rapportering 8,5 ECTS 5. Skriftlig prøve i Skatteret og arbejdsret 13,5 ECTS Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser 24. Målet med faget Ledelsesinformationssystemer er, at de studerende efter undervisningsforløbet: Kan forklare sammenhængen mellem virksomheders værdikæde og opbygningen af ledelsesinformationssystemer Kan opbygge og anvende data flow diagrammering og ER-diagrammering Kan opbygge og anvende interne, IT samt forretningskontrolprocedurer og systemer. Kan forklare indhold, opbygning og anvendelse af salgsregistreringssystemer Kan forklare indhold, opbygning og anvendelse af indkøbsregistreringssystemer Kan forklare indhold, opbygning og anvendelse af HRM og produktionssystemer Kan forklare indhold, opbygning og anvendelse af kontoplanen (general ledger) Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven har form af udarbejdelse af et miniprojekt. De studerende skal i løbet af 3 døgn (72 timer) individuelt udarbejde et miniprojekt (10-12 sider) som en besvarelse af en given caseproblemstilling. Eksamen er uden censur. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes ordinær prøve i september/oktober. Frist for aflevering af opgaven fastsættes af studienævnet. For syge-/omprøven gælder det at der individuelt skal udarbejdes en ny besvarelse af en ny caseproblemstilling i løbet af 3 døgn (72 timer). 25. Målet med faget Erhvervsret er, at de studerende skal: demonstrere et overordnet overblik over de respektive retsområder og samspillet mellem disse, og beherske den juridiske metode (retskildelæren) i analysen og løsningen af de relevante erhvervsretlige problemstillinger, herunder ved at identificere og anvende de relevante retskilder korrekt og demonstrere evnen til at analysere retskilder som bl.a. domme, afgørelser og forarbejder og lade disse indgå aktivt i løsningen af erhvervsretlige problemstillinger. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er ekstern og har form af en individuel, 4-timers skriftlig Side 5 af 13

6 stedprøve. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Det er tilladt at medbringe egen PC og printer som skriveværktøj. Endvidere er det tilladt at anvende lommeregnere. Bedømmelsen foretages af en lærer i faget og en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes ordinær prøve i december/januar. Sidste frist for rettidig eksamenstil- eller framelding fastsættes af studienævnet og kan ses på studiets hjemmeside i e-campus. Stk. 3. Obligatoriske aktiviteter. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til den afsluttende prøve i faget at den studerende har fået en obligatorisk hjemmeopgave bedømt "Godkendt". Opgaven bedømmes alene af læreren, jf. dog 38, stk.3. De nærmere bestemmelser om opgavens form og øvrige vilkår fremgår af Studievejledningen. Studienævnet kan, hvor der foreligger særlige omstændigheder, give dispensation til en ekstra opgave. Dette forudsætter dog at den studerende har gjort forsøg i den oprindeligt stillede opgave, med mindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende. 26. Målet med faget Revision er at de studerende midtvejs i forløbet (efter revision 1) kan: Redegøre for den relevante regulering i relation til revision 1. Redegøre for og kombinere revisionsmæssige begreber, principper og metoder i relation til konkrete revisionsproblemstillinger indenfor revision 1. Målet med faget Revision er, at de studerende efter fagets samlede forløb (revision 1 & 2) kan: Forklare, anvende og problematisere teorier om revisors rolle og revision Løse og reflektere over konkrete revisionsopgaver ved hjælp af fagets teori. Foretage analyser og kritiske vurderinger af revisionsmæssige problemstillinger Forklare, konkretisere og anvende den for faget relevante regulering. Kombinere revisionsmæssige begreber, principper og metoder i overensstemmelse med fagets logik Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Midtvejsprøve (efter revision 1): Individuel mundtlig udprøvning med ekstern censur 20 min. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og skal bestås for sig med minimumskarakteren 02. I den samlede karakter for faget, vægter midtvejsprøven 1/3 og den afsluttende prøve 2/3. Afsluttende prøve (efter fagets samlede forløb (revision 1 & 2)): Projekteksamen med udarbejdelse af gruppeprojekt og individuel mundtlig udprøvning i hele fagets pensum. Der gives en samlet karakter for projekt og den mundtlige udprøvning. Prøven er med ekstern censur. Samlet karakter for faget Revision: Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen, hvor midtvejsprøven (efter revision 1) vægter 1/3 og den afsluttende prøve (efter fagets samlede forløb) vægter 2/3. For nærmere bestemmelser vedr. projektrapportens udformning, vejledning mv., henvises til Studievejledningen. Sidste frist for rettidig aflevering af projektet fastsættes af studienævnet og vil fremgå af studiets hjemmeside i e-campus. For syge-/omprøven gælder det at de(n) studerende kan revidere det oprindelige projekt eller forfatte et nyt, som efterfølgende forsvares mundtligt, jf. den oprindelige prøve. Af eksamensbeviset vil kun den samlede karakter for faget fremgå. 27. Målet med faget Ekstern rapportering er, at den studerende efter undervisningsforløbet i faget kan: Redegøre for nationale og internationale reguleringsorganer og -former. Redegøre for og analysere begrebsrammens opbygning og indhold. Demonstrere tilstrækkelig overblik over lovgivning og standarder til at kunne udpege relevante bestemmelser til forskellige problemstillinger i praksis. Demonstrere evne til at anvende konkrete bestemmelser til løsning af praktiske problemer. Reformulere offentliggjorte årsregnskaber til analysebrug og beregne relevante nøgletal. Gennemføre strategisk analyse og regnskabsanalyse på grundlag af offentliggjorte årsrapporter og anden offentlig tilgængelig information. Værdiansætte virksomheder og aktier på grundlag af forskellige værdiansættelsesmodeller. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er ekstern og har form af en individuel, 4-timers skriftlig stedprøve. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Det er tilladt at medbringe egen PC og printer som skriveværktøj. Endvidere er det tilladt at anvende lommeregnere. Bedømmelsen foretages Side 6 af 13

7 af en lærer i faget og en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes ordinær prøve i marts/april (studiestart lige år) og i maj/juni (studiestart ulige år). Sidste frist for rettidig eksamenstil- eller framelding fastsættes af studienævnet og vil fremgå af studiets hjemmeside i e-campus. 28. Målet for faget Skatteret og arbejdsret er at sætte de studerende i stand til på højt niveau at kunne identificere, analysere og løse centrale skatteretlige problemer inden for særligt de i 19, 1. punktum, nævnte emner. De studerende skal herunder demonstrere et overordnet overblik over retsområdet ved at kunne identificere de relevante skatteretlige problemstillinger, demonstrere at beherske den juridiske metode ved analysen og løsningen af de relevante skatteretlige problemstillinger, herunder ved at identificere og anvende de relevante retskilder korrekt og demonstrere evner til at analysere retskilder som bl.a. domme, afgørelser og forarbejder samt anvende disse ved løsningen af konkrete skatteretlige problemstillinger. Endelig indføres de studerende i moms og afgifter samt centrale dele af arbejdsretten, således at de studerende sættes i stand til at kunne identificere og på et godt niveau analysere og løse problemer inden for disse områder. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er ekstern og har form af en individuel, 4-timers skriftlig stedprøve. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Det er tilladt at medbringe egen PC og printer som skriveværktøj. Endvidere er det tilladt at anvende lommeregnere. Bedømmelsen foretages af en lærer i faget og en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes ordinær prøve i marts/april (lige år) og i maj/juni (ulige år). Sidste frist for rettidig eksamenstileller framelding fastsættes af studienævnet og vil fremgå af studiets hjemmeside i e-campus. 29. Målbeskrivelse for hovedopgaven Læringsmål for hovedopgaveforløbet er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med opgaven, det andet vedrører de elementer hovedopgaven skal bestå af. Det metodiske udbytte Efter at have gennemført hovedopgaveforløbet skal den studerende kunne: Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med hovedopgaven og dens indhold. Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet. Forklare de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet. Udvælge og bearbejde teori og/eller retskilder, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion. Argumentere for relevansen af den anvendte teori og/eller retskilder. Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet. Forklare den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori og/eller retskilder, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion. Indholdskriterier: Karakteren 12 gives, når hovedopgaven på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav: Opgaven er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende. Besvarelsen er afgrænset således, at opgavens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen. Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen. Der er dokumentation og/eller argumentation for emneafgrænsning, empiri (hvis empiri indgår) og påstande i analyse og konklusion. Der er redegjort for valg af metode. Analysen fokuserer på et velafgrænset problem Side 7 af 13

8 Afhandlingen bygger på de relevante teorier, retskilder og litteratur. Stk. 2. Hovedopgaven skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven i hovedopgaven afholdes som ekstern prøve og har form af en mindre skriftlig afhandling samt tilhørende mundtlig eksamination på grundlag heraf. For hovedopgaver udarbejdet i gruppe, aflægger hver eksaminand individuel mundtlig eksamen. Ved individuel besvarelse, skal hovedopgavens omfang være normalsider (ekskl. bilag). Hovedopgaven kan udarbejdes af to studerende i fællesskab, men omfanget skal da være normalsider (ekskl. bilag), jf. 12, stk. 7. Hovedopgaven skal indeholde et resumé på engelsk. Resumeet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Ved bedømmelsen medvirker vejleder (hvis flere vejledere da alene hovedvejlederen) samt én ekstern censor. Bedømmelsens resultat skal være et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling (inkl. resumé) og den mundtlige præstation. Der vil ved bedømmelse af hovedopgaven blive lagt vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. dog 41, stk. 2. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Stk. 4. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for det mundtlige forsvar. Kap. 5. Generelle eksamensbestemmelser Eksamenstilmelding 30. Er den studerende tilmeldt et fagelement m.v. hvortil der er knyttet en eller flere eksaminer, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse eksaminer. Rettidig afmelding fremgår af eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve. Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes eksamen som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke hvis den studerende bliver forhindret p.g.a. sygdom. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere for den i stk. 1. fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. Bedømmelse og censur 31. Prøverne er enten interne eller eksterne: 1. Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af rektor blandt underviserne ved CBS (intern censor). 2. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ekstern censor). Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne samt hvorvidt de bedømmes med eller uden censor, jf Bedømmelsen af den obligatoriske godkendelsesopgave efter 25 foretages af læreren/lærerne ved den pågældende undervisning. 33. Ved bedømmelsen af prøverne efter 23, gives bedømmelse efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Ved bedømmelsen af den obligatoriske godkendelsesopgave efter 25 anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt". Prøveformer 34. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver, jf. stk Stk. 2. Ved individuelle prøver forstås: 1) Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, jf. dog stk. 4. 2) Der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Stk. 3. Såfremt prøven har form af en skriftlig opgavebesvarelse, der ikke skal forsvares mundtligt og som er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Side 8 af 13

9 Stk. 4. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse efter stk. 3, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve af den enkelte studerende og den studerendes bidrag skal således ikke kunne identificeres. Stk.5. Såfremt der er tale om en skriftlig opgavebesvarelse, der skal bedømmes individuelt samt danne grundlag for en mundtlig individuel eksamination skal den studerendes bidrag kunne konstateres, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Stk. 6. Uanset bestemmelserne om at prøver er offentlige gælder at afholdes der forelæsning om eller mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse eller tager prøven udgangspunkt i en opgavebesvarelse, og er besvarelsen udarbejdet af flere studerende, må disse studerende ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 35. Såfremt en prøve eller en del af en prøve er tilrettelagt som en opgavebesvarelse, der skal udarbejdes i grupper, har den studerende ret til at aflevere en individuel opgavebesvarelse, der kan indgå i bedømmelsen. Bestemmelsen gælder kun i de tilfælde, hvor besvarelsen skal resultere i en karakter, der overføres på eksamensbeviset, jf Hovedopgaven bedømmes i almindelighed af en lærer og en censor. Såfremt opgaven i væsentlig grad inddrager stof fra forskellige områder, kan den blive bedømt af to lærere og en censor. Krav til beståede eksaminer og prøver 37. For at bestå den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor kræves det at hver af de i 23 nævnte prøver og delprøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 2. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor sker på baggrund af de i 23, givne vægte. Stk. 3. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver (dvs. prøver med en karakter på 02 eller derover) samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, ikke tages om. Stk. 4. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om. Stk. 5. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende. 38. En studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade indstilling en 4. og 5. gang, hvis særlige forhold begrunder det. Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Stk. 3. Tredje og følgende gange en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Eksamenssprog 39. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk. Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Aflæggelse af prøver på norsk og svensk accepteres på lige fod med danske besvarelser, og kræver således ikke forudgående tilladelse. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse. Side 9 af 13

10 Hjælpemidler 40. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver. Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber. Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i CBS Regler for anvendelse af elektroniske hjælpemidler ved skriftlige stedprøver. Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter at en stedprøve skal afholdes på CBS PC er gælder bestemmelserne i CBS Retningslinier til de studerende i forbindelse med skriftlig eksamen på CBS PC er og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato. Stk. 5. For alle skriftlige stedprøver gælder Reglement for skriftlige stedprøver på CBS. Særlige prøvevilkår 41. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelsen for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre staveog formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller dispensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation. Eksamensterminer og frister 42. Prøverne i fagene under studiets obligatoriske blok afholdes én gang årligt jf. dog 50 og 51. Prøven i hovedopgaven afholdes i henhold til bestemmelserne i 12, stk. 3. I eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fastsættes, hvornår de afholdes samt frister for rettidig tilog framelding til eksamen. Stk. 2. Den studerende bliver ved tilmelding til undervisningen automatisk tilmeldt fagets prøve, jf. 30. Studienævnet fastsætter en frist for rettidig afmelding fra prøven. Studielederen kan, hvis der foreligger særlige for hold der begrunder dette, dispensere fra de fastsatte tidsfrister. Stk. 3. Eksamensplan med angivelse af eksamensdatoer for den enkelte eksaminand bekendtgøres ved opslag senest 14 dage før eksamens afholdelse. Eksamensdatoer for syge- /omprøver bekendtgøres ved opslag senest ugedagen efter afmeldingsfristens udløb. 43. Ved skriftlige prøver er fristen for eksaminators og censors indlevering af bedømmelsesresultatet 4 uger fra datoen for skriftlig eksamen. Lydoptagelse af prøver 44. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Den studerende skal i så fald senest ved prøvens begyndelse meddele bedømmerne dette. Der henvises i øvrigt til Etisk regelsæt vedrørende lydoptagelser af mundtlige eksaminationer på CBS. Afholdelse af prøver i udlandet 45. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til CBS Retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet. Side 10 af 13

11 Sygeprøve og omprøve 46. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve herunder krav til dokumentation m.v. henvises i øvrigt til Regler for deltagelse i sygeprøve ved CBS. 47. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen 'ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve, jf Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme målbeskrivelse som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre: a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve, b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Reeksamination 49. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 29 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 39, 40 eller 48 (vedr. klager over bedømmelse) afholdes reeksaminationen efter samme målbeskrivelse, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Reeksaminationen afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven, jf. herved 48, stk. 2, litra a). Klage over bedømmelse af prøver 50. En studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis vedkommende ikke mener, at bedømmelsen er korrekt, eller af andre grunde ikke umiddelbart kan acceptere den givne bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive klage herunder muligheden for at begære klagen indbragt for et ankenævn samt de for klageadgangen fastsatte tidsfrister henvises til Kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen samt til CBS Retningslinjer for klager over undervisning og eksamen under Videnskabsministeriet. Eksamensbevis 51. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens 34. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest Side 11 af 13

12 to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-points. Kap. 6. Almindelige bestemmelser Omfanget af skriftlige arbejder 52. For de skriftlige arbejder gælder at de angivne sidetal skal forstås som satsenheder pr. side svarende til maskinskrevne A4-ark med 65 tegn pr. linje, 35 linjer pr. side. Der henvises endvidere til Studievejledningen for Cand.merc.aud. Stk. 2. Skriftlige arbejder, der overstiger de angivende maksima, kan afvises fra bedømmelse. Stk. 3. Studienævnet kan i særlige tilfælde godkende en overskridelse af de angivne maksima. Merit 53. Beståede uddannelseselementer i den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning. 54. Cand.merc.aud-studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende bestås (forhåndsmerit). Stk. 3. Hovedopgaven, jf. 12 kan ikke meritoverføres. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 5. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i 70 ECTS. 55. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalen eller 13-skalaen, overføres karakteren, der hvis den er givet efter 13-skalaen konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. Ved overførsel som Bestået indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet, jf Ansøgning om meritoverførsel (inkl. forhåndsmerit) indsendes til studiesekretariatet på særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Skemaet findes på studiets hjemmeside i e- campus: Orlov 57. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende på heltidsuddannelserne på CBS. Stk. 2. Blanket til ansøgning om orlov forefindes på studiets hjemmeside i e-campus. Studievejledning og studieordning 58. Studielederen udarbejder og udgiver en studievejledning for uddannelsen. Studievejledningen godkendes af studienævnet. Side 12 af 13

13 Stk. 2. Studievejledningen indeholder en bredere redegørelse for uddannelsen, en praktisk vejledning for de studerende samt oplysninger om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium. Stk. 3. Studieordningen skal være offentligt tilgængelig på CBS hjemmeside. Dispensation fra studieordningen 59. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS. Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klager 60. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 54, stk. 1, samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), i henhold til 54 stk. 2 kan indbringes for et Ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit nr. 102 af 26. februar Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS Retningslinier vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser. 61. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 54, stk. 1 (merit) kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Kapitel 7. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser. Ikrafttrædelse 62. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder studiet 1. september 2008 eller senere, samt for studerende der i medfør af 63 overføres til nærværende studieordning. Stk studieordningen ophæves pr. 1. september 2008, jf. dog 63, stk. 1. Overgangsbestemmelser 63. Studerende der er påbegyndt uddannelsen efter 2007-studieordningen eller i medfør af overgangsbestemmelserne heri er overført til denne, overføres til nærværende studieordning. Side 13 af 13