EnviNas årsmøde for jord og grundvand Advokat Mads Kobberø

Transkript

1 EnviNas årsmøde for jord og grundvand Advokat Mads Kobberø

2 Indeklima

3 JFL 2 Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvad der i denne lov forstås ved lettere forurenet jord. Stk. 3. Loven omfatter ikke jord, påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v. 3

4 MST-udtalelse af 26. august 2003 Miljøstyrelsen forstår 2 således, at lovens påbudsbestemmelser kun kan finde anvendelse i forbindelse med jordforurening. Der kan således ikke med jordforureningsloven udstedes påbud om at fjerne bygninger eller bygningsanlæg, der i sig selv er forurenede, det vil sige, hvor der ikke tillige er en konstateret jordforurening. Styrelsen finder dog ikke, at der i 2 kan indfortolkes en begrænsning med hensyn til at fjerne forurenede bygningsdele, der befinder sig i jorden eller i umiddelbar tilknytning til jorden, når dette sker som led i opfyldelsen af et påbud om at fjerne en konstateret jordforurening, ligesom der heller ikke kan indfortolkes en begrænsning med hensyn til at fjerne bygningsdele når dette er nødvendigt for i det hele taget at kunne få adgang til selve jordforureningen. 4

5 Kortlægning indsatsområder ( 6, stk. 1) Have skadelig virkning på grundvand, overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområder eller mennesker på et areal, der anvendes til bolig (boligdelen ved BBE), børneinstitution eller offentlig legeplads. Et fagligt skøn. Vejledningen: Om nødvendigt må amtet anlægge et forsigtighedshensyn ved sit skøn over, om et givent areal ud fra grundvandshensyn skal kategoriseres i det offentlige indsatsområde. 5

6 Hvem fastlægger, hvilken anvendelse der er på et areal? 6, stk. 2: Kommunalbestyrelsen fastlægger de arealer, der anvendes til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Oplysninger herom videregives til regionsrådet til brug for regionsrådets fastlæggelse af arealer efter stk. 1, nr. 4. Men (fra lovbemærkningerne): Uanset kommunalbestyrelsens forslag kan amtsrådet selv fastlægge, hvilken anvendelse et givet areal har. 6

7 Fra VN1 til VN2 7 7, stk. 1: Inden for de i medfør af 6, stk. 1, fastlagte arealer, der er kortlagt på vidensniveau 1, foretager regionsrådet gennem tekniske undersøgelser i form af opgravninger, boringer, analyser eller lignende en kortlægning af den mulige jordforurening frem til vidensniveau 2. - Omvendt: Uden for 6, stk. 1-områder bliver man hængende på VN1. - Undersøgelser kan undlades, hvis tilsvarende sikkerhed ( 7, stk. 2). 7

8 Byggeloven 14, stk. 1, 1. punktum Bebyggelse, ejendommens ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. 17, stk. 1, 1. punktum Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov efter de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. 8

9 U V det fremgår ikke at det efter vedtagelsen af lov om forurenet jord skulle være udelukket at udstede et påbud efter byggeloven, når der konstateres indeklimaproblemer som følge af jordforurening. Det tiltrædes herefter, at Fredericia Kommune i en situation som den foreliggende også efter indførelsen af lov om forurenet jord har været berettiget til at udstede et påbud til XX (grundejeren) efter de anførte bestemmelser i byggeloven. 9

10 Statsforvaltningsafgørelse af 26. oktober 2015 Udtalelse fra Embedslægen: PCB-koncentration på op til 10 gange grænseværdien Sandsynligheden for sundhedsmæssige følger for beboerne overordentlig lille Det tilrådes dog, at koncentrationen nedbringes snarest og senest inden for ca. 1-2 år Kommunens afgørelse: Påbud efter BL 17, stk. 1, om at lovliggøre forholdene inklusiv fremsendelse af godkendt plan for håndtering af indeklimaforholdene, der sikrer, at grænseværdierne overholdes. 10

11 Statsforvaltningsafgørelse af 26. oktober 2015 (fortsat) Klagen til Statsforvaltningen: Der er ikke hjemmel i byggeloven. Indsatsen må henføres til regionen. Afgørelsen: Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 14. januar 2009, at det ikke fremgår af forarbejderne til lov om forurenet jord, at der ikke kan udstedes påbud efter byggeloven, når der konstateres indeklimaproblemer som følge af jordforurening. Afgørelsen dog hjemvist, idet kommunen ikke havde forholdt sig til proportionaliteten. 11

12 Byggeloven eller jordforureningsloven - Hvis indeklimaproblemet ikke kommer fra jorden: Kun BL - Hvis indeklimaproblemet kommer fra jorden: Både BL og JFL er i spil. Hvilken lov har forrang? 12

13 Hvad hvis kondemneret? Fra kortlægningsvejledningen: Det afgørende for, om et kortlagt areal skal kategoriseres som offentligt indsatsområde, er, om arealet aktuelt anvendes til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Eventuel fremtidig ændring til en af disse arealanvendelser kan ikke begrunde en kategorisering som offentligt indsatsområde. 13

14 Villatanksag 50 %-regel NMK af 27. maj 2014 Der er kun tale om en 48-sag, hvis mindst 50 % af det areal, olietanken opvarmer, anvendes til boligformål. Det er nævnets opfattelse, at lovens udtryk anvendes til beboelse skal forstås sådan, at det pågældende areal faktisk anvendes til beboelse. Der ses ikke at være holdepunkter for en forståelse som fremført af klageren hvorefter udtrykket skulle forstås som en henvisning til den registrerede anvendelse i BBR eller til det nærmere retlige grundlag for dispositionsretten. Nævnet er endvidere af den opfattelse, at det areal, der skal medregnes til beboelse, også kan omfatte birum som pulterrum, garage, fyrrum og lignende, såfremt disse er opvarmet af oliefyrsinstallationen. 14

15 Kortlægning, mens påbudssag kører?

16 Forholdet mellem kortlægning og påbud - Ikke direkte nævnt i loven. - Vejledningen: En jordforurening bør som udgangspunkt ikke kortlægges, når den aktivt søges fjernet efter bestemmelserne i jordforureningslovens kapitel 5 eller miljøbeskyttelsesloven. Hvis håndhævelses- og påbudsmuligheder er udtømte, uden at alle forureningskilder er fjernet, overgår sagen til kortlægning i amtet. Der er dog intet principielt til hinder for, at en forureningskilde, som imødegås med påbud til forureneren, samtidig er kortlagt på arealet. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor påbud ikke efterkommes, men påklages eller indbringes til prøvelse ved domstolene. 16

17 Passivitet

18 Generelt 2 passivitetsformer 1. Kommunen har kendskab til forholdet, men reagerer ikke/reagerer efter lang tid. 2. Kommunen har ikke kendskab til forholdet, men der er gået meget lang tid. Denne variant, mener jeg ikke, har relevans vedrørende jordforurening, da der her er en egentlig forældelsesregel i 41, stk. 4: Påbud kan ikke meddeles, hvis der er gået 30 år eller mere efter ophøret af den produktionsmetode eller anvendelsen af det anlæg, der forårsagede eller kunne forårsage forureningen. 18

19 Passivitet Lovbemærkning: Derimod gælder almindelige forvaltningsretlige regler, hvorefter miljømyndighederne efter passivitetsbetragtninger og indrettelsessynspunkter kan være afskåret fra at meddele påbud. Miljømyndighederne skal således reagere inden for en rimelig tid, når de får kendskab til en forurening, der kunne påbydes opryddet. Der vil være tale om en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder Miljømyndighederne skal således have mulighed for, hvor dette ikke umiddelbart er klart, at undersøge, hvorfra kilden stammer, dvs. hvem der er forurener, og om der er behov for nærmere undersøgelser Sådanne undersøgelser og vurderinger må indpasses i myndighedernes øvrige ressourceanvendelse. 19

20 Passivitet MAD MS Forureningen (ikke afgrænset) blev kortlagt i Der meddeles 48- undersøgelsepåbud i 2008: Som sagen er oplyst er der ingen oplysninger om, at X Kommune reagerede over for grundejeren i anledning af amtets oplysninger, herunder oplyste, at det kunne komme på tale at give påbud om at undersøge og fjerne forureningen Først efter forespørgsler fra grundejeren varslede kommunen den 9. oktober 2008 det påklagede undersøgelsespåbud I lovbemærkningerne til jordforureningslovens 41 er det fremhævet, at miljømyndighederne skal reagere inden for en rimelig tid, når de får kendskab til en forurening, der kunne påbydes opryddet. Ellers kan myndighederne efter passivitetsbetragtninger og indrettelsessynspunkter være afskåret fra at meddele påbud. I den foreliggende sag, hvor forureningen og forureningskilden var konstateret ved amtets kortlægningsundersøgelse, som kommunen modtog meddelelse om i januar 2002, var der i oktober 2008 gået så lang tid uden aktiviteter i sagen, at det efter nævnets opfattelse ikke længere var muligt at gøre påbudsansvaret gældende. 20

21 Passivitet NMK af 23. marts 2015 Ved bedømmelse af, om retten til påbudsadgangen må anses for bortfaldet, må der foruden den forløbne tid lægges en vis vægt på, om adressaten har indrettet sig i tillid til, at der ikke vil blive meddelt påbud. Hvilken vægt dette forhold skal tillægges, afhænger bl.a. af karakteren af forureningen samt en afvejning af den almene interesse i oprensning over for hensynet til påbudsadressaten. Allerede fordi det kan konstateres, at X Kommune og DGE løbende i 2013 har haft betydelig korrespondance om sagen, finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at der er perioder uden udmelding fra kommunen, der gør det relevant at foretage en nærmere vurdering af, hvorvidt X Kommune har udvist retsfortabende passivitet. 21

22 Miljøerstatningsloven

23 Miljøerstatningsloven 1. Kun forurening fra aktiviteter på et bilag til loven. Groft sagt de (i 1994) godkendelsespligtige virksomheder + bl.a. autoværksteder og nedgravede olietanke over l 2. Omfatter skader, der er forvoldt efter den 1. juli MEL kan anvendes af det offentlige som skadelidte 23

24 MEL Ministersvar Adgang til at meddele påbud er reguleret af bestemmelserne i jordforureningslovforslaget suppleret med almindelige, forvaltningsretlige regler. Miljøerstatningslovens regler er således uden betydning ved fastlæggelse af, hvornår der kan meddeles påbud Kan misforstås. Rigtigt, at MEL ikke er en påbudsbestemmelse, men den kan påvirke påbudsmuligheden. 24

25 Situationer, hvor MEL er relevant for påbud: Når påbud kræver ansvarsgrundlag: 1. MBL-påbud (sket før 1. januar 2001) 2. Påbud til andre, jf. 41, stk. 3, nr. 2: Andre, der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning 3. Undtagelsen for brand/hærværk i 41, stk. 2: Påbud kan heller ikke meddeles, hvor forureningen er opstået på grund af brand eller hærværk, som ikke skyldes forurenerens uforsvarlige adfærd eller en adfærd, hvorefter forureneren er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning 25

26 Et eksempel på MEL og påbud NMK af 10. juli 2017 Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på denne baggrund, at forureningen er omfattet af miljøerstatningsansvarslovens regler om objektivt ansvar for visse miljøskader, og at klager derfor er forurener efter jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 2. På denne baggrund finder Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Slagelse Kommunes vurdering af, at betingelserne for at meddele klager et undersøgelsespåbud efter jordforureningslovens 40 er opfyldt. 26

27 Jysk Miljørens-sagen De grundlæggende faktuelle oplysninger: Fra brandens start til oprensning var afsluttet. De 3 faser. Samlet regning på ca. ½ mio. kr. Kan regningen sendes til nogen? 27

28 Jysk Miljørens-sagen Hvem skal tilbagebetalingskravet rettes imod? Årsagskæden: 1. Skibsværftet 2. Rengøringsfirmaet 3. Transportfirmaet 4. Modtageren (Jysk Miljørens) Kommunens valg: Kun krav imod Jysk Miljørens. Baseret på MEL (subsidiær culpa). 28

29 Jysk Miljørens-sagen 3, stk. 1: Den, der som led i erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet, der er anført i bilaget til loven, forårsager en forurening, skal erstatte den skade, som forureningen medfører. 2, nr. 4: Skade efter denne lov omfatter 4) rimelige omkostninger til afværgelse eller forebyggelse af skade eller til genopretning af miljøet. 29

30 Jysk Miljørens-sagen Hvilke indsigelser blev kommunen mødt med: 1) Indsatsen var for omfattende/uhensigtsmæssig. Fx burde det forurenede slukningsvand være opsamlet (slamsugere). (Var kun et tema i byretten og landsretten) 30

31 Vid skønsmargin Udgifterne knyttede sig til en oprensningsindsats foretaget i et vandløb. Samlet udgift kr Retten lægger til grund, at udslippet af sojaolie fra tanken på NN s ejendom var omfattet af miljøbeskyttelseslovens 70. Efter stk. 1 i samme bestemmelse foretager kommunen det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det er herefter uden betydning, at kommunen ikke meddelte påbud, ligesom det er uden betydning, om NN blev gjort bekendt med, at indsatsen blev udført for hans regning. Og Efter skønserklæringen er det godtgjort, at anvendelse af olieskimmere er en normal beredskabsindsats. På baggrund af vidneforklaringen fra YY er det ikke godtgjort, at der kunne have været anvendt slamsluger til opgaven med at indsamle sojaolien. NN har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at indsatsen kunne og burde være udført billigere. 31

32 Jysk Miljørens-sagen Hvilke indsigelser blev vi mødt med: 2) Det var ikke Jysk Miljørens skyld, at uheldet var sket. Derfor skulle kravet som minimum nedsættes. 32

33 Jysk Miljørens-sagen Højesterets præmisser Højesteret: Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Jysk Miljørens er erstatningsansvarlig for kommunens krav. Højesteret finder, at beredskabsloven ikke er til hinder herfor. 33

34 Det objektive ansvar Landsretten: Den form for virksomhed, som Jysk Miljørens A/S udførte, er ubestridt omfattet af det objektive ansvar i 3 i lov om erstatning for miljøskader. Dansk Industri Rens A/S' levering af benzinholdigt skyllevand til Jysk Miljørens A/S skete som led i Jysk Miljørens A/S' udøvelse af denne virksomhed, og den omstændighed, at Jysk Miljørens A/S ikke var godkendt til at modtage benzinholdigt skyllevand, kan derfor ikke føre til, at Jysk Miljørens A/S ikke er ansvarlig på objektivt grundlag for de skader, der opstod som følge af den nævnte leverance... 34

35 Jysk Miljørens-sagen Hvilke indsigelser blev kommunen mødt med: 3) Indsatsen var helt eller delvist omfattet af beredskabsloven, og derfor er der ingen refusionsadgang. Der var enighed om, at fase 1 var omfattet af beredskabsloven, og uenighed om, hvorvidt fase 2 og 3 var omfattet af beredskabsloven. 35

36 Højesterets præmisser Højesteret: Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Jysk Miljørens er erstatningsansvarlig for kommunens krav. Højesteret finder, at beredskabsloven ikke er til hinder herfor. 36

37 Jammerbugt Forsyning-sagen (U H) faktum 2010: JF konstaterer et for højt indhold af cadmium i slammet. Ikke set tidligere. Kildesporing: Peger på et fjernvarmeværk. Værket ikke enig heri. Tabet: Ca. 1,8 mio. kr. 37

38 Jammerbugt Forsyning-sagen (U H) præmisser Det fremgår af forarbejderne til miljøskadeerstatningsloven bl.a., at forureningsbegrebet skal forstås på samme måde som efter miljøbeskyttelsesloven, og at kernen i begrebet»forurening«herefter er, at der skal være sket en forrykkelse af den økologiske balance. Forureningsbegrebet må i overensstemmelse med forarbejderne til miljøbeskyttelsesloven forstås bredt og som angående hele det kredsløb, som stoffer, produkter og materialer gennemløber fra udvinding, oparbejdning, behandling, montering, til forbrug og bortskaffelse ved deponering og forbrænding. Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at udledning af tungmetallet cadmium i kloaksystemet i et omfang som sket, er omfattet af forureningsbegrebet i miljøskadeerstatningslovens 1 38