Overskrift (MetaUM str. 30) Norge Underoverskrift (MetaUM str. 16) Oplæg ved Handelsråd Henrik Petersen Den Danske Ambassade i Oslo

Transkript

1 Overskrift (MetaUM str. 30) Underoverskrift (MetaUM str. 16) Norge 2011 Oplæg ved Handelsråd Henrik Petersen Den Danske Ambassade i Oslo

2 Disposition Hvorfor Norge? Økonomi og købekraft Politisk stabilitet Udfordringer og flaskehalse Dansk eksport til Norge Eksportpotentiale Eksportrådets vifte af assistancemuligheder Eksportrådet i Norge

3 Hvorfor Norge? Norge er et velhavende land med en meget købedygtig befolkning på knap 5 mio. mennesker Norge er nok det lettest tilgængelige marked for danske eksportører Vi forstår hinanden uden større problemer Der er adskillige flyafgange dagligt til og fra København, Aarhus, Aalborg og Billund Der er daglig færgefart til og fra København, Frederikshavn og Hirtshals Norge har gennem EØS-samarbejdet (Det Europæiske Økonomiske Samarbejde) mellem Norge, Island, Lichtenstein og EU fokus på Frie varebevægelser dog specialregler for landbrugsvarer Fri udveksling af tjenesteydelser Frie kapitalbevægelser og Fri bevægelighed for personer Norge er ikke medlem af EU, men følger i stort omfang EUs regler og regulativer. Danskere og danske produkter er meget vellidte i Norge

4 Økonomi og købekraft Norge er mindre påvirket af den finansielle uro end andre lande i Europa, men man er meget opmærksom på, at uroen hurtigt kan bede sig også hertil. Norges statsbudget, der endnu ikke er vedtaget, er på godt NOK mia. Der er tale om et mådeholdende statsbudget med mindre stramninger, med der er ikke desto mindre afsat betragtelige midler til anlægsinvesteringer indenfor bl.a. olieog gassektoren, forsvaret, jernbane og vejnet m.v. Indtægterne til statskassen hjælpes betragteligt af muligheden for at styrke statsbudgettet med det gennemsnitlige afkast på 4% af landerts enorme oliefond på over NOK mia. altså over NOK 120 mia. årligt. Den økonomiske vækst forventes i henhold til OECD at blive på 2,7 % i 2012 og 3,6 % i 2013 og samtidig forventes inflation at forblive moderat. Altså alt andet lige ganske positivt i forhold til andre europæiske lande og i stabil udvikling. Norges BNP pr. capita var i 2010 ifølge Valutafonden på USD Det er 2. størst i Europa kun overgået af Luxemburg. Danmarks BNP per capita var til sammenligning USD i 2010.

5 Politisk stabilitet Bombningen den 22. juli i regeringskvartalet og angrebet på Utøya, hvor i alt 77 personer mistede livet, satte Norge i en sorg, som man først nu er ved at kunne forholde sig til. At forstå det, kommer man nok aldrig til. Statsminister Jens Stoltenbergs formidable lederskab efter 22. juli har affødt en stor respekt i brede kredse både i Norge og i udlandet. Ved kommune- og fylkevalgene i oktober i år har man konstateret en markant højredrejning, med partiet Høyre som den store vinder, men også Arbejderpartiet havde et godt resultat. Fremskridtspartiet og Socialistisk Venstreparti tabte 1/3 af deres vælgere i forhold til sidste lokalvalg. Statsminister Jens Stoltenberg, der de seneste 6 år har ledet koalitionsregeringen bestående af Arbejderpartiet, Socialistisk Venstreparti og Senterpartiet, sidder fast i stolen til trods for presset fra Høyre og intet tyder således på valg før regeringsperiodes udløb til september 2013.

6 Udfordringer og flaskehals 1/2 Norges geografi betyder at forretningsbesøg og distribution er både tids- og omkostningskrævende. Mange virksomheder koncentrerer sig derfor indledningsvis om de største byer: Oslo, Bergen og Stavanger. Som om ny eksportør til Norge er det meget fornuftigt, men på sigt skal man dog ikke overse markedspotentialet i andre dele af landet. Lønindkomsterne er høje i Norge og med et noget lavere skattetræk i indkomsten end i Danmark resulterer det i en høj realløn, men Norge er også et land hvor omkostningsniveauet er meget højt. Den lave arbejdsløshed på godt 3 % er med til at presser lønningerne i vejret og med en begrænset årlig befolkningstilvækst, vil der fremover være behov for adskillige ekstra hænder indenfor et bredt udsnit af sektorer.

7 Udfordringer og flaskehals 2/2 Ikke mindst olieog gassektoren efterspørger ingeniører og specialuddannet mandskab, men også sundhedssektoren og IT-sektoren giver gode muligheder for udenlandsk meget gerne dansk arbejdskraft. Boligmarkedet - især i Oslo - er eksploderet gennem de seneste år. Kvm-priser på over NOK på ejerlejligheder og NOK for enfamiliehuse er efterhånden blevet rutine. For nylig solgtes en garageplads på 20 kvm i Oslo-bydelen Majorstuen for NOK hvilket dog er ekstremt. Regeringen er meget opmærksom på prisudviklingen i boligmarkedet og er klar til at iværksætte tiltag for at forhindre et kollaps.

8 Dansk Eksport til Norge Norge er Danmarks 5. største eksportmarked. Den danske eksport til Norge udgjorde DKK 34,3 mia. i 2010 og efter de første 6 måneder af 2011 var eksporten allerede oppe på DKK 18,4 mia., hvilket er en stigning på 10,4 % i forhold til samme periode Opdelt på hovedvaregrupper eksporterer vi især: Bearbejdede varer Maskiner og udstyr Brændsel og kemiske stoffer og Fødevarer Eksporten af tjenesteydelser udgjorde 20,5 mia. i 2010.

9 Sektorer af speciel interesse for Danske eksportører Ambassaden ser især muligheder for dansk eksport til Norge indenfor: Maskin- og underleverandørsektoren Olie- og gassektoren Bygge- og anlægssektoren Sundhedssektoren IT og Telekom Miljøsektoren og Detailsektoren

10 Maskin- og underleverandørsektoren 1/3 Den finansielle krise har ramt den norske maskin- og underleverandørsektor i mindre grad end andre danske nærmarkeder - og i dag ser de fleste lyst på fremtiden. Store nye olieog gasfundfund i Nordsøen, længere forventet levetid på eksisterende installationer, og en stabil høj oliepris medvirker til, at efterspørgslen efter maskiner og underleverandørarbejde forventes at nærme sig niveauet fra før krisen. Danske underleverandører står stærk på markedet. De er kendt som tilpasningsdygtige og fleksible med kort leveringstid og vinder nu kontrakter, som tidligere gik til bl.a. Kina og Østeuropa. Kundepleje er vigtigt, da grundlag for et godt samarbejde er relationer og tillid hvilket er meget vigtigt for nordmænd.

11 Maskin- og underleverandørsektoren 2/3 Indenfor maskin- og underleverandørsektoren er der specielt to clusters, som kan være interessant at se nærmere på: Clusteret i Kristiansand, hvor man har fokus på offshore-aktiveter, hvor de to store aktører er: Aker Solutions MH og National Oilwell Varco, som hver især er markedsledende indenfor deres teknologi. Clusteret i Kongsberg, hvor fokus er på subsea-løsninger, og hvor aktøerne er Kongsberg Gruppen og FMC Technologies. Også disse to virksomheder er markedsledende indenfor deres områder. Alle fire virksomheder er primære leverandører til operatører over hele verden. Omkring disse virksomheder findes der en række offsprings, som også er af stor interesse for danske underleverandører.

12 Maskin- og underleverandørsektoren 3/3 Der er rigtig gode muligheder for danske leverandører og alt efter virksomhedens maskinpark, erfaringer, referencer, certificeringer mv. er det muligt at etablere samarbejde med en lang række norske virksomheder indenfor maskin- og underleverandørsektoren. Industri- og underleverandørmessen: Den Tekniske Messen 2012 finder sted i Fornebu udenfor Oslo - den september Ambassaden arbejder sammen med Center for Underleverandører på at etablere en dansk fællesstand på omkring 165 kvm. Deltagelse er en oplagt mulighed til at etablere eller at udbygge forretningsrelationer i Norge.

13 Olie- og gassektoren 1/4 Norge er 7. største producent af olie i verden og 2. største producent af gas. I mere end 40 år har man hentet olie og gas op af den norske kontinentalsokkel, hvilket betyder, at der er tale om et solidt etableret marked med klare love og retningslinjer. I 2011 er der gjort to nye meget store fund i Norge: Aldous og Avaldsnes i nærheden af eksisterende infrastruktur. Norge har således olieog gasressourcer til fortsat at kunne opretholde et højt produktionsniveau i mange år frem i tiden. I 2012 er der planlagt investeringer på mere end NOK 172 mia. og frem til og med 2015 investeringer på i alt NOK mia. Områderne længere mod nord og i Arktis forventes at indeholde store mængder af både olie og gas, og der er endvidere grund til optimisme omkring nye store forekomster af olie og gas i Barentshavet efter, at aftalen med Rusland om den omstridte delelinje i Barentshavet er kommet på plads.

14 Olie- og gassektoren 2/4 Der er en række meget store norske og internationale hovedoperatører i Norge Norske operatører: Statoil, Det Norske Oljeselskap, Norwegian Energy Company Statoil er den altdominerende operatør på norsk sokkel og også en af de største aktører i verden. Statoil alene køber ind for NOK 100 mia. årligt gennem sine mere end leverandører på verdensplan. Internationale operatører: BP, Esso, Total, Shell, Conoco Phillips. Herudover findes en stor gruppe af sekundære operatører omfattende blandt andre de to danske Mærsk og DONG. Der er over norske underleverandører på forskellige niveauer i olieog gassektoren, der levere god kvalitet, men ofte til en højere pris, end vi kan levere fra Danmark.

15 Olie- og gassektoren 3/4 For danske underleverandører, som ønsker at komme ind på det norske marked, er det altafgørende, at man bruger den nødvendige tid på at sætte sig ind i, på hvilket niveau man vil have størst succes med at sælge sine produkter eller services. Danske potentielle leverandører bør især have fokus på: Hasteleveringer af høj kvalitet - kort varsel = høj pris Systemløsninger og teknologi til mere effektiv produktion Nedrivning af gamle installationer, inkl. transport af metalaffald til ophug/genbrug Subsea udstyr og installationer Særlig teknologi for arktiske områder

16 Olie- og gassektoren 4/4 Dansk Olie & Gas Klub er etableret af ambassaden som et tilbud om at deltage i et dansk netværk som er lokalt forankret i Norge. Der udgives jævnligt nyhedsbreve som informerer medlemmerne om hvem, hvad, hvor og hvorfor? i den norske olieog gassektor og lejlighedsvis afholdes der arrangementer enten i Norge eller i Danmark. Næste arrangement for Olie & Gas Klubbens medlemmer planlægges i disse dage og vil blive afholdt i Danmark i januar 2012, hvor en tilrejsende norsk erhvervsdelegation vil blive præsenteret for dansk teknologi. Offshore Northern Seas, ONS, der er Norges største olieog gasudstilling, finder sted den august 2012 i Stavanger. Der er allerede planlagt danske fællesstande på udstillingen, og ambassaden forventer at blive involveret i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteterne.

17 Bygge- og anlægssektoren 1/3 Den norske byggeog anlægssektor er præget af høj aktivitet, og omsætningen er steget med 9,4 % i første halvår 2011 sammenlignet med første halvår sidste år. Samtidig har der i løbet af 2011 været en kraftig stigning i nyprojekteringer, hvilket vidner om, at der også i den nærmere fremtid vil være højt aktivitetsniveau i sektoren. De fordelagtige markedsvilkår har spillet en afgørende rolle for, at mange danske virksomheder indenfor byggeri og anlæg de seneste år har haft succes i Norge. Den danske byggevareeksport til Norge forventes således at ende med en samlet stigning på næsten 30 % i 2011 i forhold til Væksten i byggeri- og anlægssektoren er bl.a. baseret på et demografisk skift, som betyder at landets store byer forventes at vokse betragteligt de kommende årtier.

18 Bygge- og anlægssektoren 2/3 Således forventes det f.eks. at Oslo vil skulle huse indbyggere i 2030 sammenlignet med i Lignende forandringer vil gøre sig gældende i Bergen, Stavanger og Trondheim og andre byer. Altså stor stigning i antallet af privatboliger. Dette indebærer også, at der i kommunalt regi vil være behov for investeringer i bl.a. nye børnehaver, skoler og hospitaler. Der er stigende fokus på grønt byggeri i Norge. Ambitiøse handlingsplaner er blevet lagt frem, for at promovere energieffektiviseringer i den private og offentlige sektor, og der ses ofte mod udlandet efter viden, kompetencer og erfaringer. Danske virksomheder er godt positioneret og der er bevågenhed omkring dansk ekspertise indenfor energieffektivisering. Alle virksomheder, som udfører arbejde på byggeog anlægspladser, både norske og udenlandske, er pålagt at udstyre sine arbejdstagere med ID-kort. Det tager normalt en måneds tid at få ID-Kort.

19 Bygge- og anlægssektoren 3/3 Ambassaden har følgende planlagte aktiviteter af interesse for leverandører til byggeog anlægssektoren: Besøg hos udvalgte entreprenører i Norge Besøg hos udvalgte arkitekter i Norge Besøg hos udvalgte byggemarkeder i Norge Delegationsbesøg i Danmark af udvalgte norske potentielle kunder til danske arkitekter i samarbejde med Danske Ark i foråret Delegationsbesøg i Danmark af nøglebeslutningstagere indenfor passivhus-byggeri sammen med Teknologisk Institut i foråret Etablering af et netværksbaseret projektfokuseret samarbejde omkring grønt bygger sammen med Teknologisk Institut fra 1. februar 2012.

20 Sundhedssektoren 1/2 Til trods for, at Norge har færre indbyggere end Danmark udgør sundhedssektoren et yderst interessant marked for danske virksomheder, da man i Norge årligt anvender NOK 220 mia. i sundhedssektoren sammenlignet med Danmarks DKK 143 mia. Norge er udenfor EU, men følger som tidligere nævnt - ofte de samme regler og regulativer som EU og dermed vil en CE mærkning på f.eks. medicinsk teknisk udstyr som regel give adgang til det norske marked. I forbindelse med den norske Samhandlingsreformen, der træder i kraft den 1. januar 2012, åbner der sig nye muligheder for at være med til at effektivisere sundhedssektoren.

21 Sundhedssektoren 2/2 Samhandlingsreformen giver større ansvar til kommunerne, som dermed bliver pålagt større omsorg for sine borgere med deraf følgende investeringer i bl.a.: Omsorgsboliger Plejematerialer Patientovervågningsudstyr og Telemedicin Alt sammen noget, der skal være med til at effektivisere plejen og således løse udfordringen med flere patienter og færre menneskelige ressourcer. Samtidig med Samhandlingsreformen følger også effektiviseringsinvesteringer i nye sygehuse, som der skal bygges fire af indenfor overskuelig fremtid. Inden for sundhedssektoren er Danmark ofte et reference land for Norge, hvor der hentes inspiration.

22 IT og Telecom 1/2 På mange måder ligner den norske IT- og Telecom-branche den danske. Der bliver investeret i fiberinfrastruktur, som primært drives af elselskaberne. Sundhedssektoren efterspørger smarte IT-løsninger, der kan hjælpe til effektivitet. Kommunerne bliver i større og større grad digitaliseret og efterspørger intelligente og enkle IT- løsninger. De store internationale IT-outsourcing og driftshuse har solidt fodfæste i Norge ikke mindst drevet af de store olieinvesteringer. Eksempelvis er et af Nordens største IT-huse: EDBErgogroup med sine ansatte i Norge Tilstedeværelsen af de store IT-huse betyder, at der er gode muligheder for mindre danske IT- virksomheder til at sælge direkte til de norske kunder ved at kunne reagere hurtigt på nye muligheder i markedet. Samtidig udgør de store IT huse en mulig partnerindgang til et norsk attraktivt marked.

23 IT og Telecom 2/2 Et af verdens største Telecom operatører: Telenor har også hjemme i Norge. Tidligere kunne man sammenligne TDC og Telenor, men i dag skiller Telenor sig ud ved at være massivt repræsenteret i verden og have hele 133 mio. mobilabonnenter. Dette medfører også et øget fokus fra Telenor på udvikling af nye tjenester, som de kan præsentere deres mange abonnenter for. En udvikling som danske virksomheder kan hjælpe med. Som følge af den markante stærke økonomiske udvikling i Norge og deraf følgende erhvervsudvikling er der til stadighed et stort behov for IT-konsulenter, der imidlertid er en mangelvare, så også i Norge er man begyndt med oursourcing af sine udviklingsopgaver. Der er således gode muligheder for danske virksomheder, som kan være med til at afhjælpe ressource-manglen på IT-konsulenter i landet.

24 Miljøsektoren 1/2 Norge har allerede en omfattende produktion af alternativ energi, der udgør omkring 60% af det totale energiforbrug. Med det meget ambitiøse klimamål for 2020 og 2030, skal der imidlertid satses yderligere på området. Man forventer specielt investeringer i Vandkraft Vindkraft Energieffektivisering, Fjernvarme, Smart grid og Intelligente energisystemer.

25 Miljøsektoren 2/2 Den norske regering har vedtaget en række love og forskrifter, som skal få yderligere fart på investeringerne. Det omfatter bl.a.: Norge og Sverige indfører pr. 1. januar 2012 et fælles grønt certifikatmarkedet. Dette forventer man specielt vil fremme investeringer indenfor vand, vind og soleenergi. Et nyt bygningsregulativ er vedtaget for at fremme energieffektivisering i bl.a. offentlige bygninger og større kontorbygninger Støtteordninger i forbindelse med omlægning af oliefyring til fjernvarme, varmepumper eller bioenergi Installering af gratis opladestationer til elbiler. Det totale antal er pt. omkring Danske leverandører er allerede aktive i Norge, og det øgede offentlige fokus på miljøteknologske løsninger hilses naturligvis velkommen.

26 Detailsektoren 1/2 Detailsektoren i Norge er karakteriseret ved tiltagende kædedannelser. Fødevaresektoren deles stort set af fire store aktører: NorgesGruppen (40%) Coop Norge (23%) Reitan Gruppen (23%) og ICA Norge (14%) Indkøb er centralt organiseret og leverancer foregår oftest til centrallagre, hvorfra de fire aktører selv distribuerer til deres egne butikker i Norge. Der er endvidere en række fødevaregrossister, der også dækker cateringsektoren hotel, storkøkner m.v. Eksport af landbrugsvarer til Norge er ikke omfattet af EØS-samarbejdet, og der anvendes både kvoter og toldbarrierer til at sikre Norges høje fokus på at opretholde en politisk udstukket selvforsyningssikkerhed.

27 Detailsektoren 2/2 Dansk mode, design og møbler er både kendt og eftertragtet i Norge. Der er fortsat mange uafhængige butikker i segmentet, men flere er hårdt presset som følge af finanskrisen. For en dansk leverandør vil det oftest være formålstjenligt at anvende en agent til at bearbejde det norske marked, men man skal være opmærksom på, at agentprovision og mark-up kan være noget højere end i Danmark. For så vidt angår modesegmentet findes der over 200 agenter i sammenslutningen Norsk Moteforum, som er beliggende i Oslo. Norsk Moteforum er endvidere platformen, hvor modemesserne i Norge afholdes i februar og august. Både modemesserne og interiørmessen er salgsmesser, hvor butiksindehaverne ofte placerer ordrer under besøget. Mange norske butikker og for den sags skyld også agenter besøger endvidere modemesserne i Bella Centeret og Formland.

28 Eksportrådets vifte af assistancemuligheder Eksportrådet har en meget bred vifte af assistancemuligheder som kan tilbydes. I forhold til Norge, kan bl.a. nævnes: Markedsanalyser, partnersøgning og besøgsprogrammer Åbne døre til myndigheder og store nøglekunder Etablering Told- og eksportteknisk rådgivning Fælles eksportfremstød Rekruttering af arbejdskraft og Mød en eksportrådgiver

29 Eksportrådet i Norge Handelsafdelingen på Danmarks Ambassade er reelt Eksportrådets platform i Norge. Der er fem eksportrådgivere i handelsafdelingen, der hver dækker deres hovedansvarsområde. Handelsråd Henrik Petersen. Detailhandlen (fødevarer, beklædning, bolig m.v.) henpet@um.dk Eksportrådgiver Henrik Visby. Industrisektoren (jern & metal, plast, proces m.v.); Underleverandører til industrien; Vindenergi; Miljø; Forsvar henvis@um.dk Eksportrådgiver Søren Hilligsøe. IT og telecom; Medtech og IT til sundhedssektoren; Rekruttering sorhil@um.dk Eksportrådgiver Malthe Slemming. Byggeri & anlæg; Arkitektur; Energieffektivisering malsle@um.dk Eksportrådgiver Martin Amdi Pedersen. Olie & gas; Skibsværftsindustrien; Fjernvarme; Minedrift marped@um.dk

30 Tak for opmærksomheden Jeg håber, at min præsentation har været en appetitvækker for jer, og at vi kan assistere jer med at gå i gang med eller at udvikle jeres eksport - til Norge. Henrik Petersen Leder af Handelsafdelingen Handelsråd Danmarks Ambassade i Oslo For yderligere information se: