Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i offentlig ledelse og social udvikling.

Transkript

1 Copenhagen Business School Konstitueret rektor Alan Irwin Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i offentlig ledelse og social udvikling. Kandidatuddannelsen i offentlig ledelse og social udvikling (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 18. november 2011 behandlet Copenhagen Business School s (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens formål er at uddanne kandidater, som kan deltage i den udvikling af velfærdsstaten, som er i gang både i de udviklede lande, hvor demografiske og økonomiske udfordringer gør store ændringer nødvendige, og i vækstlandene som Kina, hvor opbygningen af et system til social sikring af befolkningen først nu fremstår som en uafvendelig foranstaltning. Kandidater fra denne uddannelse vil kunne deltage i denne proces idet de kan arbejde med institutionsbygning, politikudvikling, projektledelse og personaleudvikling i offentlige, kommercielle, internationale og non-profit organisationer. Uddannelsen fokuserer på at udvikle et kendskab til forskellige samfundssystemer og kulturer, og en forståelse for, hvordan dette giver sig udslag i forskellige institutioner og relationer mellem offentligt og privat, mm. De studerende skal lære at deltage i undersøgelser, beslutningstagning, ledelse af projekter og processer og udveksling af viden mellem forskellige organisationer i de forskellige lande og sektorer. Studiet lægger vægt på kinesiske og europæiske, specielt danske, forhold. Akkrediteringsrådet 13. december 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/5 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf.. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven).

2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 2. december 2011 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. december 2012 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Titel Dansk: Engelsk: Cand.soc. i offentlig ledelse og social udvikling Master of Social Sciences in Public Management and Social Development Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6942 AUDD 6942 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 14 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 (adgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 20 studerende. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september 2012 Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 10 studerende ved første udbud. Adgangskrav Adgangskravet er en samfundsvidenskabelig bachelorgrad (jf. definitionen i Adgangsbekendtgørelsens bilag 1). Ansøgere uden en samfundsvidenskabelig bachelorgrad kan også opfylde adgangskravet, jf. 9, stk. 4 i adgangsbekendtgørelsen. Følgende bacheloruddannelser er bl.a. direkte adgangsgivende til uddannelsen: Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) HA (Business Language and Culture) (CBS) Bacheloruddannelsen i statskundskab (AU, KU, SDU) Bacheloruddannelsen i politik og administration (AAU) Bacheloruddannelsen i sociologi (KU og AAU) Bacheloruddannelsen i antropologi (KU og AU) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. De studerende skal endvidere dokumentere kundskaber i engelsk svarende til engelsk A. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. adgangsbekendtgørelsens 5 32, stk. 1 og 2: Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af at ansøgertallet overstiger 20 studerende, udvælge de mest kvalificerede ansøgere efter ansøgere med flest forskellige fagområder dækket ud af nedenstående fagområder: Kinesisk kultur og kinesiske samfundsforhold Statistik/kvantitativ metode Økonomi Politologi 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven). 5 Jf. Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

4 Ved lighed i antallet af dækkede fagområder har universitetet oplyst, at der foretages en konkret helhedsvurdering af ansøgerens uddannelsesbaggrund på bachelorniveau. I helhedsvurderinger lægges der vægt på bredde og dybde inden for ovenstående fagområder. Styrelsen har ikke bemærkninger til dette kriterium, da det er i overensstemmelse med adgangsbekendtgørelsens 32. Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside. Udbudssted Uddannelsen udbydes på Frederiksberg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Særlige forhold vedrørende godkendelsen Uddannelsen er akkrediteret til udbud i Danmark. Universitetet kan efterfølgende kopiere uddannelsen og udbyde den i Kina. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Kopieringen/spejlingen af uddannelsen og ansvaret for den faktiske realisering af uddannelserne i Kina, ligger ikke inden for rammerne af denne akkreditering og godkendelse. Kvalitetssikringen af det faktiske udbud i Kina påhviler universitetet og Uddannelsesministeriet gennem dets tilsyn. Tekst til uddannelsesguiden.dk Uddannelsen foregår i Beijing og er et samarbejde mellem danske og kinesiske universiteter. Den giver dig indsigt i, hvordan velfærdsstaten udvikler sig forskelligt i forskellige områder af verden. Du lærer at analysere disse forskelle, at forstå hvordan de udvikler sig og at håndtere denne udvikling. Under udannelsen vil du komme til at arbejde med projekter i samarbejde med virksomheder og organisationer der beskæftiger sig med økonomisk og social udvikling. Du kvalificerer dig til et internationalt arbejdsmarked, der består af offentlige og private organisationer, ngo er og internationale organisationer. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark

5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5

6 Kandidatuddannelsen i offentlig ledelse og social udvikling Copenhagen Business School Ny uddannelse, 2011

7 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af vurderingerne... 8 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte...21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Uddannelsens kompetenceprofil Særlige forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i offentlig ledelse og social udvikling består af: Kernefaglig ekspert Professor i statsvetenskap og studierektor Jonas Hinnfors Statsvetenskapliga institutionen, Göteborgs Universitet Undervisningsområder: Komparativ politik, handledning/metod, samtliga utbildningsnivåer. Forskningsområder: Socialdemokrati; invandringspolitik, partier/partibeteende; ideologi, välfärdsstat. Aftagerrepræsentant Administrationskonsulent Peter Pinkowsky Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse Master i Human Ressource Management 10 års ledererfaring heraf har flere år som administrationschef Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 17. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation angående kvalifikationsrammen (kriterium 3) og uddannelsens faglige progression (kriterium 4) 21. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation angående forskningspublikationer (kriterium 2) 7. juli 2011 modtaget supplerende dokumentation angående samarbejdsaftalen mellem de involverede universiteter, uddannelsens faglige profil (kriterium 1 og 4), progression (kriterium 4), erhvervssigte (kriterium 1), kvalifikationsrammen samt det projektorienterede forløb (kriterium 4) 3. august 2011 modtaget supplerende dokumentation angående samarbejdsaftaler mellem de involverede universiteter. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august oktober 2011 (2. høring) Høringssvar modtaget 12. september september 2011 modtaget svar på opklarende spørgsmål til høringssvaret 7. oktober 2011 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret 28. oktober 2011 modtaget 2. høringssvar Det bemærkes, at vurderingen kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af uddannelsens erhvervssigte og aftagernes behov er ændret på baggrund af universitetets høringssvar og den supplerende dokumentation til høringssvaret. 5

11 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af hvorvidt kompetenceprofilen dels er i overensstemmelse med uddannelsens titel og dels lever op til typebeskrivelsen for kandidatuddannelser er ændret på baggrund af universitetets høringssvar og den supplerende dokumentation til høringssvaret. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende opfyldt, idet vurderingen af den faglige progression, sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformerne er ændret på baggrund af universitetets høringssvar og den supplerende dokumentation til høringssvaret. Sagsbehandling afsluttet 31. oktober 2011 Bemærkninger Kandidatuddannelsen i offentlig ledelse og social udvikling er blandt de uddannelser, der er udarbejdet inden for rammerne af Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) og ønskes udbudt i henhold til lov nr. 538 af 12. juni 2009 om ændring af universitetsloven (Kinaloven). Jævnfør Fortolkning af regelsættet om akkreditering af uddannelser ved SDC (notat af 10. februar 2011 udarbejdet af VTU (UBST)) er det en forudsætning, at en uddannelse, der skal udbydes i Kina under SDC, er akkrediteret til udbud i Danmark efter reglerne i 10 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Universitetet kan efterfølgende spejle den godkendte uddannelse i Kina. Det er dog et krav, at UBST jf. bekendtgørelse nr. 777 af 12. august 2009 og lovbemærkningerne til Kinaloven skal godkende, at uddannelsen kan udbydes i Kina. Det er samtidig et krav, at uddannelsen også godkendes i Kina. Det er ikke et krav, at uddannelsen rent faktisk udbydes i Danmark. Akkrediteringen skal ske efter samme kriterier som uddannelser, der udbydes i Danmark. Det fremgår af referat af møde om akkreditering af SDC-kandidatuddannelser i VTU af 2. marts 2011, at universiteterne i akkrediteringsansøgningen i udgangspunktet skal redegøre for de danske forhold. Kun i det omfang de danske forhold ikke er tilstrækkelige til at beskrive uddannelsen ved udbud i Danmark skal kinesiske forhold inddrages. På mødet den 2. marts 2011 blev der for denne type uddannelser blandt andet formuleret følgende præciseringer i forhold til Vejledning til akkreditering og godkendelse af nye uddannelser: Kriterium 1: Der kan redegøres for, at uddannelsen er udviklet til det kinesiske arbejdsmarked, hvis dette er tilfældet. Dertil skal relevante danske aftageres behov for den ansøgte uddannelses dimittender dokumenteres. Dette kan eksempelvis være internationalt orienterede virksomheders, organisationers eller ministeriers behovsvurderinger i lyset af et dansk og/eller internationalt arbejdsmarked. Kriterium 2: Det er tilstrækkeligt at dokumentere de danske tilrettelæggere, med mindre uddannelsen ikke vil kunne gennemføres i Danmark uden kinesiske tilrettelæggere. ACE Denmark vil i forhold til SDCuddannelserne se på det ansvarlige danske universitet som samlet institution, ikke på en specifik campus. Skal uddannelsen efterfølgende udbydes i Danmark, kan dette dog stadig alene ske ved den campus, hvor der er et aktivt forskningsmiljø. Der lægges i vurderingen vægt på, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Igen må universiteterne gerne beskrive et forskningsmiljø i Kina, hvis man finder det nødvendigt. Forsknings- og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer skal ikke anvendes i en eventuel dokumentation af det kinesiske miljø. I stedet kan internationale citationsdatabaser anvendes. Kriterium 4: Der tages udgangspunkt i danske forhold, når det gælder uddannelsens adgangskrav. Hvis de fysiske rammer i Kina er en forudsætning for uddannelsens gennemførelse, skal de dokumenteres. 6

12 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i offentlig ledelse og social udvikling på CBS indstilles positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetets aftagerundersøgelse i mindre grad har haft fokus på at undersøge behovet i relation til beslægtede danske uddannelser, samt at involveringen af aftagere i udviklingen af uddannelsen kun er sket på et relativt overordnet niveau. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1, 3 og 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar og den supplerende dokumentation til høringssvaret. Vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende opfyldt, idet følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar og den supplerende dokumentation til høringssvaret: Uddannelsens erhvervssigte er ikke tilstrækkeligt klart Aftagerne har i mindre grad behov for uddannelsens kompetenceprofil Aftagernes generelle behov for interkulturelle, sproglige og branchespecifikke kompetencer imødekommes i nogen grad af beslægtede uddannelser. Vurderingen af kriterium 3 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende opfyldt, idet vurderingen af hvorvidt kompetenceprofilen dels er i overensstemmelse med uddannelsens titel og dels lever op til typebeskrivelsen for kandidatuddannelser er ændret på baggrund af den reviderede kompetenceprofil, som universitetet har fremsendt i den supplerende dokumentation til høringssvaret. Vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende opfyldt, idet vurderingen af følgende forhold er ændret på baggrund af den reviderede kompetenceprofil, de reviderede læringsmål for det projektorienterede forløb og specialet, samt de reviderede prøveformer, som universitetet har fremsendt i den supplerende dokumentation til høringssvaret: Der er ikke tilstrækkelig faglig progression mellem læringsmålene for de tematiske fagelementer på uddannelsens første år og det projektorienterede forløb og specialet på det sidste år. Der er i mindre grad sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens oprindelige kompetenceprofil bl.a. i forhold til de studerendes færdigheder i communication and interacion across linguistic and cultural borders Uddannelsens prøveformer udprøver ikke i tilstrækkelig grad centrale elementer i dens kompetenceprofil, idet kravene til det projektorienterede forløb og specialet ikke er på niveau med målene i kompetenceprofilen, samt at der ikke sker en tilstrækkelig udprøvning af de studerendes mundtlige færdigheder. 7

13 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Frederiksberg jf. dog Bemærkninger på side 6 i denne rapport. Sprog Engelsk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsens formål er at uddanne kandidater, som kan deltage i den udvikling af velfærdsstaten, som er i gang både i de udviklede lande, hvor demografiske og økonomiske udfordringer gør store ændringer nødvendige, og i vækstlandende som Kina, hvor opbygningen af et system til social sikring af befolkningen først nu fremstår som en uafvendelig foranstaltning. Kandidater fra denne uddannelse vil kunne deltage i denne proces idet de kan arbejde med institutionsbygning, politikudvikling, projektledelse og personaleudvikling i offentlige, kommercielle, internationale og non-profit organisationer. Uddannelsen fokuserer på at udvikle et kendskab til forskellige samfundssystemer og kulturer, og en forståelse for, hvordan dette giver sig udslag i forskellige institutioner og relationer mellem offentligt og privat, mm. De studerende skal lære at deltage i undersøgelser, beslutningstagning, ledelse af projekter og processer og udveksling af viden mellem forskellige organisationer i de forskellige lande og sektorer. Studiet lægger vægt på kinesiske og europæiske, specielt danske, forhold (Ansøgning, s. 1). 8

14 Uddannelsens kompetenceprofil Knowledge Graduates will acquire knowledge of welfare systems, policies and institutions based on the highest international research. Graduates will acquire knowledge of core topics witin the field: theories of social systems theories of economic systems new governance systems societal challenges created by social and economic imbalances research methods witin social science development processes in social systems Understanding and reflection Graduates will have in depth understanding of existing knowledge in the area of welfare and non-welfare states, social problems and institutions, be able to reflect on it and identify scientific problems in relation to social development and innovation in the term of public and private welfare initiatives public management in the term of processes that aim to develop, plan and execute new initiatives for social development Skill types Graduates will master scientific methods and tools and general skills associated with working in the area of welfare and non-welfare states, social problems and institutions. Assessment and decision Graduates will be able to assess and select between the scientific theories, methods, tools and general skills of the area of welfare and non-welfare states, social problems and institutions, and construct new models for analysis and solutions on a scientific basis. Dissemination Graduates will be able to present and discuss research-based knowledge about welfare and non-welfare states, social problems and institutions to/with both fellow academics and non-specialists. Action Graduates will be able to manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new models for solutions. Cooperation and Responsibility Graduates will be able to independently initiate and operate professional and cross-disciplinary cooperation and assume professional responsibility. Learning Graduates will be able to independently assume responsibility for their own academic development and specialization (Supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 7. oktober 2011). 9

15 Kompetenceprofilen, som den fremgik af den oprindelige ansøgning sammenholdt med høringssvaret Graduates will understand and be able to independently work with current theories and research about systems of government, public service and business systems in different parts of the world scientific perspectives on the role and nature of cultural and institutional differences methods and approaches for scientific exploration of welfare state topics They will develop and master skills in methods of investigation and analysis in their chosen areas learning and problem-solving teamwork in a diverse environment evaluation and selection among the scientific theories, methodologies, tools and general skills of the subject area(s), and set up, on a scientific basis, new analysis and solution models writing with academic rigour as well as communicating to professional and non-professional audiences on the topics inherent in the program communication and interaction across linguistic and cultural borders Graduate competences include abilities to analyze and advice upon the development and management of public-private interrelations analyze social and welfare problems and suggest solutions plan and manage projects in the welfare field, broadly understood plan and initiate own academic and practical competence development (Ansøgning, s. 11, sammenholdt med universitetets høringssvar, s. 9 (i kursiv)). Uddannelsens struktur (Ansøgning, s. 11) 10

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Det er på baggrund af universitetets ansøgning, høringssvar og den supplerende dokumentation til høringssvaret vurderingen, at kandidatuddannelsen i offentlig ledelse og social udvikling har et relativt klart erhvervssigte med fokus på dimittendernes deltagelse i politikudvikling (offentlig styring) og implementering af velfærdstiltag (social udvikling) i relationen mellem den offentlige og den private sektor, særligt i Danmark og Kina. Det blev tidligere vurderet, at uddannelsens erhvervssigte ikke var tilstrækkeligt klart. Universitetet har på den baggrund præciseret beskrivelsen af uddannelsens erhvervssigte i den supplerende dokumentation til høringssvaret: Erhvervssigtet med uddannelsen er overordnet at uddanne kandidater til offentlige, halvoffentlige og private institutioner og organisationer, hvor de kan tage del i arbejdet med at fremme og styre den politisk-økonomiske udvikling i og relationer mellem Kina og Danmark/EU. I denne udvikling spiller udviklingen i forholdet mellem offentlig og privat sektor i begge lande en fremtrædende rolle. Kandidaterne skal dels have en solidt funderet viden om disse samfundsmæssige udviklingsprocesser, dels kunne producere ny viden om dem, og ikke mindst kunne deltage i udviklingen af nye former for social innovation, der kan bidrage til konkrete politiske mål på velfærds- og erhvervsområdet. Kandidater vil endvidere kunne deltage i politikudvikling (offentlig styring) og implementering af velfærdstiltag (social udvikling) i relationen mellem den offentlige og den private sektor, særligt i Danmark og Kina. Kandidaterne kan arbejde i både privat og offentlig sektor og i NGO ere og internationale organisationer med fokus på velfærdsudvikling og udvikling af velfærdsrelaterede services. Kandidaterne vil have titler som fuldmægtig, konsulent, rådgiver, analytiker, etc. De vil have en væsentlig arbejdsopgave i at rådgive om og styre tiltag inden for velfærds- og erhvervsudvikling i et komplekst samspil mellem divergerende interesser. Det forventes at de fleste ministerier, styrelser og større kommuner vil efterspørge kandidater (fuldmægtige og specialkonsulenter), der dels har en række generalistkompetencer indenfor samfundsvidenskab (herunder teori og metode) og dels en mere specialiseret viden om kinesiske forhold herunder især kendskab til de politisk-økonomiske institutioner, forholdet mellem staten og den private sektor samt den erhvervsmæssige udvikling og ikke mindst konsekvenserne for den sociale udvikling. Denne viden vil være nødvendig, dels fordi da Kinas politisk-økonomiske betydning vokser hastigt og dansk erhvervsliv derfor må forventes at engagere sig endnu mere intenst heri: og dels fordi forholdet offentligt-privat er helt afgørende i næste fase af Kinas udvikling både forholdet mellem stat og erhvervsliv, som er helt uafklaret, og forholdet mellem stat og borger, hvor udviklingen af en form for velfærdsstat står lige for døren. Danske ministerier vil skulle stille ekspertise til rådighed om Kina i en række departementer og styrelser, som arbejder med økonomiske og sociale initiativer i relation til et samarbejde med Kina. Alle større kommuner arbejder aktivt for det lokale erhvervsliv; de har i dag EU-kontorer og bliver efterhånden repræsenteret i Shanghai og Beijing for at fremme det lokale erhvervslivs muligheder. Desuden vil de større interesse- 11

17 organisationer som fx DI, LO, DA, Dansk Erhverv, Rederiforeningen m.fl. i løbet af de næste år efterspørge brede Kina-kompetencer. De vil ansætte konsulenter og analytikere med viden om den politisk-økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Kina herunder relationen til EU. Internationale organisationer som FN, WTO, IMF, World Bank og EU efterspørger brede kompetencer vedr. den kinesiske udvikling, de dynamiske forandringsprocesser i forhold til den offentlige og private sektor samt planlægning og gennemførsel af projekter i Kina, som er dybt forbundet med den offentlige sektors forandring og den generelle sociale udvikling. Ligeledes vil større NGO er efterspørge tilsvarende kompetencer, hvis de skal sikre de rigtige strategier i forhold til at yde bistand eller udvikle samarbejde med Kina. Røde Kors, Læger uden Grænser, Amnesty International, Greenpeace o.a. vil være mulige aftagere. En kandidat vil have en lang række af funktioner alt efter hvilken institution vedkommende er ansat i og også afhængig af nærmere jobfunktion. Erhvervssigtet kan beskrives i relation til en policy- og planlægningscyklus: Baggrundsanalyse policyovervejelser operationalisering implementering drift og ledelse evaluering feed back. Uddannelsens kandidater vil være uddannede til at deltage i alle faser af denne cyklus. Vedlagte skema (bilag 1) anskueliggør herudfra relationen mellem erhvervssigte og kompetenceprofil (Supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 7. oktober). Det bemærkes positivt på baggrund af Bilag 1 til den supplerende dokumentation til høringssvaret, at universitetet systematisk har illustreret sammenhængen mellem de centrale arbejdsområder, som fremgår af ovenstående beskrivelse af erhvervssigtet, og målene for viden, færdigheder og kompetencer i den reviderede kompetenceprofil. Det er vurderingen, at bilaget viser en klar sammenhæng mellem erhvervssigtet og kompetenceprofilen. Det blev tidligere vurderet, at der var en uklar sammenhæng mellem erhvervssigtets fokus på Kina og Danmark og fraværet af et geografisk fokus i kompetenceprofilen. Hertil skriver universitetet i høringssvaret: En bred internationalt orienteret generalistuddannelse må nødvendigvis have en bred kompetenceprofil, hvad der ikke forhindrer et mere specifikt regionalt fokus for erhvervssigtet med uddannelsen. Selvom undervisningen på uddannelsen ofte vil tage udgangspunkt i danske og kinesiske forhold bliver andre lande/regioner inddraget komparativt, og den viden og de færdigheder kandidaterne opnår gennem uddannelsen kan overføres til andre områder (Høringssvar, s. 2). Det anerkendes på baggrund af universitetets høringssvar, at selvom kompetenceprofilen signalerer, at der er tale om en internationalt orienteret generalistuddannelse, så tager uddannelsen i praksis et geografisk udgangspunkt i Kina og Danmark. Det blev ligeledes tidligere bemærket kritisk, at universitetet i den oprindelige ansøgning fremhævede, at der ikke ville være en entydig sammenhæng mellem dimittendernes kompetenceprofil og uddannelsens erhvervssigte, idet de færdige kandidater vil have individuelle kompetenceprofiler, som er skabt af deres bachelorbaggrund, fagene på uddannelsen, deres internship og kandidatafhandlingen. Fælles for dem er et godt sektorkendskab til velfærdsstatens institutioner, en international orientering og et kendskab til forskellige samfundssystemer, kulturer og institutionelle komplekser, samt en stærk metodekompetence (Ansøgning, s. 2). Dertil kommer, at det fremgår samtidig af udkastet til studieordningen, at The rapid development and dynamic nature of China-Europe interactions means that it is very difficult to pinpoint which qualifications are most relevant for graduates aiming to work in the interfaces of the two regions (Samlet Ansøgning, s. 48). Hertil svarer universitetet i høringssvaret, at: der vil være tale om varierende profiler for de enkelte studerende, afhængig af deres baggrund og deres valg under uddannelsen. Her lever uddannelsen op til det fokus på mobilitet og fleksibilitet, som danske regeringer har lagt vægt på i uddannelsespolitikken i et par årtier. Af vejledningen fremgår, at Institutionen skal redegøre for uddannelsens erhvervssigte i relation til uddannelsens kompetenceprofil og identificere aftagere for kommende dimittender, herunder hvilke brancher og typer af virksomheder/ organisationer, som dimittenderne forventes at finde ansættelse indenfor, og hvilke jobfunktioner, de forventes at varetage. Heri ligger ikke et krav om en detaljeret redegørelse for forholdet mellem en studerendes valg og erhvervssigte. De komplekse individuelle valg studerende træffer i alle ud- 12

18 dannelser fører naturligt til kompetencer, profiler og karrierer, som ikke detaljeret kan forudsiges (Høringssvar, s. 1f). Det fremgår yderligere af høringssvaret, at bredden i uddannelsens erhvervssigte: skyldes uddannelsens karakter af en internationalt orienteret generalistuddannelse. [Konkrete stillingstyper er] næppe heller relevante for denne type uddannelse. Dimittender fra en sådan uddannelse vil komme til at arbejde med analyser, planlægning, policyudvikling og evaluering, formidling, institutionsudvikling og sagsbehandling. Om de der får titel af konsulent, fuldmægtig, rådgiver eller leder, afhænger fuldstændig af den institutionelle kontekst for deres ansættelse (Høringssvar, s. 1). Det anerkendes på baggrund af universitetets høringssvar, at en kandidatdimittends individuelle kompetenceprofil i praksis vil være et resultat af mere end kandidatuddannelsen, og at beskæftigelsesmulighederne f.eks. hænger sammen med bacheloruddannelsen. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Det fremgår af ansøgningen, at aftagerpanelet, der rådgiver uddannelsesdekanen på CBS, er blevet orienteret om uddannelsen på et møde den 16. maj Det fremgår af referatet fra dette møde, at et af medlemmerne syntes at uddannelsen så spændende ud og ville være et interessant element i uddannelsesporteføljen på CBS og være med til at skabe diversitet (Samlet ansøgning, s ). Derudover fremgår det af ansøgningen, at aftagerpanelet jf. ovenstående gav udtryk for at dimittendernes arbejdsmarked ikke i første række ville være den kommercielle sektor, men at nationale og internationale organisationer og myndigheder ville være de mest relevante aftagere (Ansøgning, s. 3). Det blev tidligere vurderet, at aftagerpanelet i praksis ikke har haft betydning for udviklingen af uddannelsen, idet der ikke panelet kun har udtalt sig om uddannelsens erhvervssigte og ikke indholdet. Hertil skriver universitetet i høringssvaret: Den generelle holdning [i aftagerpanelet] var, at det var en interessant uddannelse, og man havde ikke yderligere anbefalinger til det konkrete indhold af uddannelsen. Det blev opsummeret af Ove Munch Ovesen fra NOVO på vegne af det samlede panel og havde dermed stor betydning for udviklingen af uddannelsen (Høringssvar, s. 3). Det anerkendes på baggrund af universitetets høringssvar, at aftagerpanelet har forholdt sig positivt til uddannelsen, men det bemærkes stadig kritisk, at dialogen med aftagerpanelet er foregået på et så overordnet niveau, at aftagerpanelet i praksis ikke kan siges, at have været inddraget i udviklingen af uddannelsen. Universitetet har yderligere i april 2011 udarbejdet en aftagerundersøgelse, hvor 12 aftagere har forholdt sig til en mundtlig præsentation af uddannelsens grundideer og formål. Aftagerundersøgelsen inkluderer interviews med repræsentanter fra UNIFEM, UNIDO, EU s delegation i Kina, Region Midtjylland, Region Sjælland, Innovation Center Denmark (Shanghai), Forsknings- og Innovationsstyrelsen (tidligere ansat ved Innovation Center Denmark i Shanghai), Eksportrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), COWI og Rambøll. Referaterne af de oprindelige interviews er vedlagt som bilag til ansøgningen Dertil kommer, at universitetet i den supplerende dokumentation til høringssvaret har vedlagt tre supplerende behovstilkendegivelser fra hhv. DI, Dansk Erhverv og Aalborg Kommunes EU-kontor. Aftagernes tilbagemeldinger er fremkommet på baggrund af en præsentation af uddannelsens grundideer og formål. Aftagerne har på den baggrund anbefalet, at der f.eks. bør indgå noget om kønspolitik, projektledelse, corporate social responsibility (CSR) og bæredygtighed. Repræsentanten fra det danske innovationscenter i Kina understreger f.eks., at Kinesiske virksomheder fokuserer i stigende grad på CSR initiativer, og er meget synlige omkring dette, også i markedsførings øjemed. Regeringen taler meget om balanceret vækst og bæredygtighed. I den henseende vil der være behov for kandidater som kan varetage rådgivende funktioner (Ansøgning, s. 56). Det fremgår af ansøgningen, at anbefalingerne er indarbejdet i udviklingen af fagelementerne (Samlet ansøgning, s. 50). CSR og bæredygtighed indgår således som to af flere temaer i fagelementet Government and Business mens kønspolitik og projektledelse imidlertid ikke indgik i det oprindelige udkast til studieordningen. Det fremgår dog af den supplerende dokumentation til høringssvaret, at projektledelse efterfølgende er indarbejdet i læringsmålene for fagelementerne Organization and Management samt Social Innovation. I den supplerende dokumentation til høringssvaret har universitetet desuden udarbejdet et skema, som viser hvordan forskellige udtalelser fra aftagerundersøgelsen imødekommes i uddannelsen (Bilag 2 til den supplerende dokumentation til høringssvaret). 13

19 Det blev tidligere vurderet, at universitetet ikke har inddraget aftagere tilstrækkeligt systematisk i udviklingen af uddannelsen. Hertil skriver universitetet i høringssvaret: De relevante aftagere m.m. har således været inddraget som krævet. Hvorvidt inddragelsen er tilstrækkelig systematisk, er et spørgsmål om, hvad man forstår ved systematik. I ansøgningen redegøres der for en rimelig systematisk afsøgning af det relevante arbejdsmarked, så godt det nu lader sig gøre i et meget stort og kompliceret fagligt og erhvervsmæssigt univers. Aftagernes anbefalinger har faktisk været forskelligartede, og i ansøgningen gengives mange af de vidt forskellige anbefalinger. Det gøres for fuldstændighedens skyld ansøgningen gengiver også anbefalinger, som det ikke har været relevant at følge. Det kan næppe være en fejl ved ansøgningen, at anbefalingerne har været forskellige. De var langtfra altid overordnede. Som det fremgår af ansøgningen er anbefalingerne i det omfang, det har været relevant blevet indarbejdet i uddannelsen. Et eksempel herpå er Dansk Industris udtalelse om behov for specialisering, og uddannelsens indføring af en specialiseringsproces gennem valgfag, internship og kandidatafhandling se også nedenfor. De interviewede havde i øvrigt mange forslag og anbefalinger, som i nogle tilfælde allerede var dækket af fagmoduler, i nogle tilfælde er blevet indarbejdet og i nogle tilfælde ikke var relevante i sammenhængen (Høringssvar, s. 3f). Det anerkendes på baggrund af høringssvaret, at universitetet rimeligt systematisk har afsøgt et arbejdsmarked i relation til Danmark og Kina, og at aftagerundersøgelsen har medført en række forskelligartede anbefalinger til uddannelsens form og indhold. Det er dog på baggrund af universitetets ansøgning, høringssvar og supplerende dokumentation til høringssvaret vurderingen, at involveringen af aftagere i udviklingen af uddannelsen kun er sket på et relativt overordnet niveau. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Universitetet har jf. ovenstående udarbejdet en aftagerundersøgelse, hvor 12 potentielle aftagere er blevet interviewet (Samlet ansøgning, s ). Det fremgår af spørgeguiden til interviewene (Samlet ansøgning, s. 58), at respondenterne mundtligt er blevet præsenteret for uddannelsens grundideer og formål. Det blev tidligere vurderet, at aftagerne i aftagerundersøgelsen havde forholdt sig meget overordnet til uddannelsens indhold og kompetenceprofil, samt at undersøgelsen ikke pegede på et tilstrækkeligt entydigt behov for uddannelsens kompetenceprofil. Hertil skriver universitetet i høringssvaret: De adspurgte aftagere var stort set enige om, at uddannelsens kompetenceprofil var interessant og relevant for en række opgaver som er aktuelle nu og i fremtiden. Flere af dem var imidlertid usikre på, om de kunne ansætte særligt mange nye dimittender, fordi de er projektfinansierede og ikke kender deres fremtidige finansielle muligheder. Rapporten gengiver de positive vurderinger fra fx UNIDO og Region Sjælland, men får ikke inddraget disse i konklusionerne. I stedet trækkes et par negative bemærkninger frem: For eksempel, at UNIFEM siger at de har brug for nogen til sproglig revision af tekster. Men UNIFEM udtalte sig om behovet for uddannelsen på følgende måde: UNIFEM rekrutterer typisk kandidater med en baggrund inden for offentlig ledelse og vil være særligt interesserede i kandidater som har en bred baggrund inden for offentlig forvaltning. UNIFEM ser endvidere forcen inden for engelsk kompetencer, idet de har et behov for at få assistance til sproglig revision af tekster. Endvidere foretrækker de kandidater som har en forståelse for den kinesiske samfundsstruktur, hvilket kandidaterne inden for offentlig ledelse og social udvikling også indfrier. I sin helhed udtrykker citatet en positiv vurdering af uddannelsen og et behov for dens kandidater. Udtalelsen om sprogrevision er ikke ganske klar og ikke en kritik af uddannelsen, men en fremhævelse af én af dens muligheder. Vedlagt [ansøgningen (jf. opklarende spørgsmål til høringssvaret af 14. september 2011)] er en oversigt over alle aftageres udtalelser angående behovet for uddannelsen. Oversigten viser også, hvor aftagerne har udtrykt behov for kulturforståelse. Oversigten viser, at fire ud af tolv aftagere (Region Midtjylland, COWI, Rambøll og Dansk Industri) ikke umiddelbart ser et behov for uddannelsens kandidater. To ud af de fire (Dansk Industri og Region Midtjylland) peger herudover dog på, at der vil være et arbejdsmarked i Danmark for uddannelsens kandidater: 14

20 Det er imidlertid et arbejdsmarked der skal skabes. Jobbene er der ikke endnu, men arbejdsmarkedet vil komme i Danmark er Nis Høyrup ikke i tvivl om. Der skal således uddannes kandidater der kan være opsøgende i forhold til selv at skabe deres job (Dansk Industri). Rikke Juhler vurderer dog at der ligger et arbejdsmarked i Danmark for folk, der kan hjælpe med at udvikle samarbejder mellem offentlige, private og NGO (Region Midtjylland). De øvrige otte aftagere er positive ift. uddannelsen og behovet for kandidater. En af de otte peger herudover på, at der vil være behov for uddannelsens kandidater i andre institutioner: Større organisationer som UNE- SCO, UNICEF og FAO har større arbejdskraftbehov og bruger flere generalister. For dem vil uddannelsen formentlig være endnu mere relevant. Konklusionen må således være, at aftagerne finder, at uddannelsen opfylder et behov, som er til stede og voksende, men endnu ikke er omsat i en egentlig efterspørgsel. Det vurderes dog af stort set alle, at efterspørgslen kommer måske ikke i éns egen virksomhed (COWI, Rambøll), men i andre virksomheder og institutioner. Kritikken af, at kompetenceprofil og erhvervssigte ikke er tilstrækkeligt klart defineret, bygger ikke på aftagerudtalelserne. Ingen af aftagerne giver udtryk for dette synspunkt, som det fremgår af den vedlagte oversigt. Flere af aftagerne (COWI, Region Midtjylland og Rambøll) giver udtryk for, at de har behov for kandidater med andre kompetencer dvs. at de faktisk kan identificere de kompetencer, som uddannelsen producerer. En af aftagerne (Dansk Industri) gav udtryk for, at uddannelsen var holdt i meget generelle termer: I forhold til den offentlige sektor er uddannelsen holdt i meget generelle termer. Hvis virksomhederne skal ansætte kandidater med den beskrevne profil skal der indgå velfærdsteknologier, eksempelvis sygehusdrift som danske virksomheder går ind i. Udtalelsen kan ses som en anbefaling til indholdet i uddannelsen og er imødekommet ved den specialiseringsmulighed, som er bygget ind i forløbet med valgfag, internship og kandidatafhandling (Høringssvar, s. 5f). For at præcisere sammenhængen mellem aftagernes behov og uddannelsens indhold, har universitetet i den supplerende dokumentation til høringssvaret desuden udarbejdet et skema, som viser, hvordan uddannelsens fagelementer imødekommer konkrete behov hos aftagerne (Bilag 2 til den supplerende dokumentation til høringssvaret). Det er på baggrund af universitetets ansøgning, høringssvar og supplerende dokumentation til høringssvaret vurderingen, at de adspurgte aftagere i universitetets aftagerundersøgelse har forholdt sig overordnet til uddannelsens grundideer og formål, og at de udtrykker et generelt formuleret behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. Det er samtidig vurderingen, at universitetet i Bilag 2 til den supplerende dokumentation har dokumenteret hvordan uddannelsens fagelementer imødekommer dette behov. Det blev tidligere bemærket, at universitetet først og fremmest har undersøgt behovet i forhold til den del af erhvervssigtet, der handler om udviklingen og etableringen af velfærdsinstitutioner i udviklings- og vækstlande primært i Kina og i mindre grad behovet i relation til udfordringer for etablerede velfærdssamfund. Hertil skriver universitetet i høringssvaret: Ansøgningens metodik er kvalitativ, og undersøgelsen bygger på interviews med en række udvalgte danske virksomheder og institutioner, som vurderes som typiske og relevante for uddannelsen (Høringssvar, s. 6). I aftagerundersøgelsen har universitetet jf. side 6 i denne rapport, undersøgt behovet i Danmark ved at have fokuseret på (danske) internationalt orienterede virksomheders, organisationers og ministeriers behov i lyset af et internationalt arbejdsmarked (primært Kina) (Høringssvar, s. 6). Det anerkendes jf. høringssvaret, at universitetet har haft fokus på internationalt orienterede danske virksomheder. Dertil kommer, at det præciserede erhvervssigte, som fremgår af den supplerende dokumentation til høringssvaret, og som er vurderet i det ovenstående, i mindre grad fokuserer på behovet i relation til udfordringer for etablerede velfærdssamfund. 15

21 Det blev samtidig tidligere vurderet, at flere aftagere lagde vægt på kompetencer, som ikke indgik i uddannelsens kompetenceprofil f.eks. i sproglige og interkulturelle kompetencer. Hertil skriver universitetet i høringssvaret, at det blev ganske klart i diskussionerne med aftagerne ligesom det fremgår af den seneste tids uddannelsesdebat i Danmark i øvrigt - at arbejdsmarkedet gerne vil have kultur- m.v. kompetencer, men at de i hovedsagen ses som sidekompetencer til samfundsvidenskabelig eller teknisk kompetence. I bilagene fremgår det, at fire aftagere (Region Sjælland, Innovation Center Denmark, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Eksportrådet) kommer ind på behovet for kulturforståelse. Deres udtalelser fremstår således: Det er vigtigt, folk der arbejder i Kina, skal være i stand til at indgå i den kinesiske kultur og være i stand til at skabe faglige partnerskaber. Det er vigtigt, at man er i stand til at føle sig frem, da man let kan komme til at træde kinesere over tæerne. I netop dette samarbejde ville en kandidat fra uddannelsen være oplagt som projektansvarlig fra regionen. Vedkommende ville have de rigtige kompetencer til at bygge bro og oparbejde relationerne til de kinesiske samarbejdspartnere især i begyndelsen. Der er netop et behov for folk der som en slags kulturformidlere, kan forklare den kinesiske kultur og tænkemåde og lave et oversættelsesarbejde både sprogligt men også sociokulturelt. Kandidaterne får mulighed for at besætte jobs på et globalt arbejdsmarked, hvor der er behov for både en europæisk og kinesisk tilgang og forståelse for kultur og samfundsforhold. For bedre at kunne afsætte kandidaterne i danske virksomheder, skal der gøres mere ud af områdestudier. Og ligeledes skal uddannelsens spill-over-effekt uddybes langt mere: de sproglige og interkulturelle kompetencer, hvilket gør studiet til noget specielt, som ikke ville kunne fås i Danmark. Den foreslåede kandidatuddannelse har sin styrke i det tætte kendskab til kinesisk kultur og kinesiske institutioner. Kan det suppleres med et branche- eller sektorkendskab, vil det være en meget anvendelig kompetence. Internship vil være en fremragende vej til et sådant sektorkendskab. Kandidater med en sådan blandet kompetence vil passe fint ind i Eksportkreditrådets arbejde. Som det ses er vurderingerne af uddannelsen ift. at dække virksomhederne og institutionernes behov for kulturforståelse overvejende positive (Høringssvar, s. 7). Det anerkendes på baggrund af universitetets høringssvar, at aftagerne efterspørger kompetencer i sprog og kulturforståelse, men det er samtidig vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil ikke har et tilstrækkeligt specifikt fokus på kinesisk kultur og sprog til, at uddannelsen kan siges at imødekomme det behov, som aftagerne beskriver. Det bemærkes dog positivt, at universitetet lægger op til at gennemføre ekstra-curriculære aktiviteter inden for det sproglige og kulturelle område. I høringssvaret pointerer universitetet yderligere, at uddannelsen retter sig mod et fremtidigt behov: Vejledningen har meget store ambitioner på universiteternes vegne når det kræves at uddannelser, som retter sig mod et fremtidigt behov (hvilket denne klart gør, som det fremhæves i ansøgningen), skal begrundes ved hjælp af kvalitativ og kvantitativ dokumentation af relevante samfundstendenser (f. eks. demografi, teknologi, kultur, økonomi og politik) Ansøgningen redegør for de samfundsmæssige tendenser mm., men i en summarisk form. Det er gjort i korthedens interesse og ud fra en antagelse om, at problemerne med at udvikle velfærdsstaten er velkendte (Høringssvar, s. 6). Det anerkendes på baggrund af høringssvaret, at den ansøgte uddannelse til dels retter sig mod et fremtidigt behov, og at universitetets har beskrevet relevante samfundsmæssige tendenser primært i forhold til Kina og relationen mellem Danmark og Kina. Det er vurderingen, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort en sammenhæng mellem de overordnede samfundstendenser og behovet for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. Det fremgår af spørgeguiden til interviewundersøgelsen, at respondenterne ikke er blevet bedt om at vurdere behovet for uddannelsen i relation til beslægtede uddannelser, men at de er blevet spurgt om, hvad der gør en kandidat i offentlig ledelse og social udvikling unik? (Samlet ansøgning, s. 58). Det fremgår ikke af referaterne, hvilke uddannelser, aftagerne har sammenlignet med, men af referatet fra interviewet med repræsentanten fra Rambøll, fremgår f.eks., at der er behov for en klassisk statskundskabsuddannelse (Samlet ansøgning, s. 63). 16