BRANDVÆSEN. Velkommen til ny minister. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 7 september 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Velkommen til ny minister Gitte Lillelund Bech fik en hjertelig modtagelse på FKBs årsmøde og havde lige tid til en kort omvisning på udstillingen, inden hun skulle videre. Side 11

2 BRANDVÆSEN NR. 7 september ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ny adresse pr. 1. juni 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Jacob Christensen (Vakant: et medlem udpeget af kredsene) Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober 2010 er 27. september Indhold Leder: Nye tider Af Niels Mørup, formand for FKB... side 3 Tak til Jesper Djurhuus Af Niels Mørup, formand for FKB... side 3 Navne: Martin Rønn Hansen, ny BRC i Lemvig... side 4 Målrettet indsats har givet resultater Af Ole Borch, tidl. best. mdl. i FKB... side 5 Forebyggelse i årtusindets første årti Af Jørgen Pedersen, tidl. best. mdl. i FKB... side 6 FKB Årsmøde 2010 Forrygende årsmøde... side 9 Borgmester: Tak for tryghed... side 9 Minister: Forståelse for fokus på ankomsttid... side 10 BRS: Samarbejde er centralt... side 12 Den gamle brandinspektør er vokset ud af støvlerne... side 14 Tættere samarbejde på vej i Storkøbenhavn... side 16 Brandpunkter Fantastisk udstilling... side 17 Fuld beskyttelse i let-model... side 17 Frihed til frigørelse... side 18 Farver på samtalen... side 19 Ny redningsvogn kan hurtigt rydde op... side 21 Sugehoved med sidegevinst... side 22 Nu kan man se, hvem der kommer... side 23 Altid 20 % ekstra... side 23 Farve som blikfang... side 24 Gør nat til dag... side 24 Båd på hjul... side 25 Lysende skildpadder... side 26 Det store kontrolrum... side 26 Kapacitet på liter i minuttet... side 27 FKB generalforsamling Beretning: Fagligheden skal være i højsædet... side 28 Nyt æresmedlem: Peter Staunstrup... side 29 Odense vært side 29 Flere medlemmer... side 29 Kontingent side 29 FKB sendt til revision... side 30 Generationsskifte i bestyrelsen... side 30 Konstituering: Ansvar og opgaver... side 31 FKB årsmøde 2010 Sjøgren som festaftenens overraskelse... side 32 Hæderslegat for at redde baby ud af brændende hus... side 33 Vellykket årsmøde... side 34 Fotos fra årsmødet... side 34 SINE Derfor svigtede 4 % af SINE-opkaldene... side 35 Brug det mobile HazMat beredskab... side 36 HSE Hillerød: Ti års succes med HSE... side 38 HSE model Hillerød... side 39 Bornholm: HSE en er kommet for at blive... side 40 Skarø viser vejen... side 41 Hvem sælger... side 42 2 BRANDVÆSEN

3 Nye tider leder Vi skal bl.a. have fokus på strategi og struktur Som nyvalgt formand er det på sin plads at gøre sig sine tanker omkring både foreningens udvikling og redningsberedskabets udvikling. På generalforsamlingen vedtog vi et forslag omkring FKB i Forandring, hvilket betyder, at vi i det kommende år bl.a. skal arbejde med strategi og handlingsplan, fremtidig organisering og struktur, samt organiseringen af FKBs interne sekretariatsfunktion og forretningsgange. Dette arbejde kræver en stor involvering af kredsformænd og -næstformænd, samt øvrige medlemmer af FKB, der alle vil blive inddraget. Jeg ser meget frem til den proces, da jeg forventer, at vi sammen vil kunne udvikle vores forening til at blive endnu mere tidssvarende og demokratisk i sin styreform, og derigennem styrke vores evne til at have en stemme i såvel faglige som strategiske debatter. Kommunal risikoledelse Uanset at vi kommer til at arbejde på de indre linjer, skal vi ikke glemme vores engagement i og samarbejde med det omkringliggende samfund og vores primære samarbejdspartnere. Vi kommer til at fokusere på kommunernes robusthed over for ekstraordinære hændelser, og vi skal bakke kommunernes direktioner op omkring deres arbejde med kommunal risikoledelse. Primo, der er stiftet af Kommunaldirektørforeningen i Danmark og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere kritiske risici, har udgivet en række vejledninger om risikoledelse, som bør stå på enhver beredskabschefs kontor til inspiration og som værktøj i dagligdagen. Samarbejdsfora Det er vigtigt, at vi holder fast i og udbygger det gode strategiske og faglige sammenspil med Kommunernes Landsforening, Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen. En af de opgaver, der presser sig på i den sammenhæng, er at få igangsat de nye samarbejdsfora med Beredskabsstyrelsen, kommuneudvalget og de regionale kontaktudvalg. Det bliver spændende, og vi skal fortsat vise, at vi er på forkant med udviklingen både inden for samfundet generelt og mere specifikt naturligvis inden for redningsberedskabets faglige og strategiske udfordringer. Samarbejdet kræver en tæt og positiv dialog, og jeg forventer, vi yder vores bidrag hertil. Jeg glæder mig til tage fat sammen med jer på alt det ovennævnte og alle de øvrige opgaver, der vil komme i løbet af de næste par år. Til sidst vil jeg naturligvis takke for valget, men jeg synes også, det er vigtigt at rette en tak til de to bestyrelsesmedlemmer Jørgen Pedersen og Ole Borch, som ikke genopstillede, for den store indsats de har ydet igennem årene i bestyrelsen, og naturligvis skal der også lyde en speciel tak til den fratrædende formand, Jesper Djurhuus. Af Niels Mørup Formand for FKB Tak til Jesper Djurhuus Engagerede medarbejdere er guld værd. Det samme gælder for vores aftrædende formand Jesper Djurhuus. Jesper tiltrådte med kort frist efter, at Peter Staunstrup måtte trække sig som formand, og på trods af at Jesper ikke havde lang betænkningstid, kastede han sig over opgaven med stor ildhu og entusiasme, som man kun kan have respekt for. I den tid, Jesper var formand, fortsatte han de senere års indsats for et bredt samarbejde til alle sider, hvilket foreningen kun kan være tilfreds med. Jesper fortsætter jo endnu et år i bestyrelsen, og det betyder, at alle har mulighed for at trække på Jespers store viden og hukommelse i den periode, og det kan jeg selvfølgelig kun opfordre til, at alle benytter sig af. Jesper er en ildsjæl, som på grund af sit eget helbred så sig nødsaget til at geare ned og trække sin formandskandidatur. Det er en beslutning, som vidner om klarsyn og fornuft, idet der ikke er noget, der er vigtigere end, at man passer på sig selv, så man fortsat kan være noget for andre, herunder også ens hustru og familie. BRANDVÆSEN 3

4 Navne Ene mand med store udfordringer Vagtskifte hos beredskabet i Lemvig, hvor ny beredskabschef får brug for sine mange erfaringer Der venter næppe de store overraskelser for Martin Rønn Hansen, der den 1. august afløste Per Holst som beredskabschef i Lemvig. Dertil er Martin Rønn Hansen alt for kendt med området. For 30 år siden blev han således brandmand i den daværende Thyborøn-Harboøre Kommune, og senere blev han brandinspektør. De sidste halvandet år har han blandt andet sørget for brandteknisk DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB ALARM 112 AUTOTEC BEREDSKAB INDSATSLEDER byggesagsbehandling, og det skal han også fremover, for først næste år er han stillet i udsigt, at han kan få en ny medarbejder på halv tid. Martin Rønn Hansen, der netop er fyldt 60 år, må derfor trække på sin erfaring, når han som eneste fuldtidsansatte i beredskabet nu har fået ansvaret for, at alt fungerer. Så er det godt med nogle gode brandfolk, fortæller han. Dem er der 45 af på de tre brandstationer i Thyborøn, Lemvig og Bækmarksbro, hvoraf den sidste er en hjælpestation. Også brandfolkene er erfarne folk, og hidtil har det ikke været noget problem at finde afløsere. I en tid, hvor mange kommuner skal spare, har det kommunale beredskab i Lemvig ikke noget at give af. Der er for længst regnet på, at ingen af brandstationerne kan undværes. Og færre end de nuværende fire indsatsledere til at deles om vagterne kan man ikke være. Tværtimod bliver kommunen nødt til at se på udskiftning af et par brandsprøjter inden for få år, for godt nok er de velholdte, men de er af ældre dato, fortæller Martin Rønn Hansen. Martin Rønn Hansen regner med at have mange gode arbejdsår endnu, selv om han har rundet de 60 år. ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk 4 BRANDVÆSEN

5 Målrettet indsats har givet resultater Alle i FKB bør støtte op om at sætte visioner og udvikling i fokus Af Ole Borch, tidligere bestyrelsesmedlem i FKB Navne Jeg udtrådte ved generalforsamlingen i Brøndby i 2010 af bestyrelsen i FKB. Det er med glæde at jeg ser tilbage på bestyrelsesarbejdet. Det har været spændende at arbejde med foreningspolitiske opgaver og at lære rigtig mange gode kolleger at kende, men også at få en stor berøringsflade med vore samarbejdspartnere. Der er ingen vemod ved at træde tilbage efter ca. 10 år! Med der er naturligvis perioder og oplevelser i min tid i bestyrelsen, hvor det har været problemer. Jeg synes, at FKB i den periode har udviklet sig til en egentlig standsforening for det ledende personale i kommunernes beredskab. Det er gjort ved en målrettet indsats for at sikre forankringen hos medlemmer og kredse. En langt større inddragelse af især kredsene har efter min opfattelse ført hertil, som eksempel kan jeg give udarbejdelse af foreningens strategiog handlingsplan. Vi har i dag den bedste indflydelse i vore omgivelser, det skyldes den målrettede indsats, som især startede, da Peter Staunstrup tiltrådte som formand, og som har betydet, at vort forhold til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelse, Falck m.v. er væsentlig bedre end tidligere. Alt i alt står vi stærkt, så det er vigtigt, at der fortsat holde fokus på de vigtige forhold for foreningen. Der er på dette års generalforsamling blevet godkendt en 8-punkts-plan, som skal sætte visioner og udvikling i fokus. Det skal vi alle støtte op om. Ole Borch har siddet i bestyrelsen i ni år, hvor risikoledelse og logistisk koordinationsudvalg har hørt blandt hans kæpheste. Samtidigt må vi glemme bøvlerierne og bakke op om bestyrelsen i dens arbejde. Situationen i kommunerne bliver ikke lettere. Så vidt jeg kan se, har kommunerne aldrig været så pressede økonomisk, og det vil stille store krav til vores arbejde. Jeg vil ønske den nye bestyrelse velkommen i arbejdstøjet og god vind! rescuetrading Redningsudstyr Vi kan blandt andet tilbyde: Ambulancer, brandkøretøjer - HospiMobil - Gimaex-Schmitz - Stollenwerk - ONE-SEVEN Præhospital udstyr - Cardiacscience - Pensi - X-Cen-Tek - Nonin Frigørelsesværktøj - Weber Hydraulik Beklædning - Taiga Vi takker for et godt årsmøde Salg Danmark; Leif Sørensen Torben Sørensen BRANDVÆSEN 5

6 Navne Forebyggelse i årtusindets første årti FKB har sat stort fingeraftryk på udviklingen. Forebyggelse er kommet på linje med blå blink. Nu mangler blot erfaringer fra brandstedsundersøgelser Af Jørgen Pedersen, tidligere bestyrelsesmedlem i FKB Når man når en milepæl, standser man ofte op, ser sig tilbage og undrer sig over, hvor hurtig man er nået frem til milepælen. Ser jeg fra dette årtusindes begyndelse og frem til nu og ser på, hvad vi nåede på det forebyggende område i min tid i bestyrelsen for FKB ja så vil jeg hævde, at det var tiden, hvor netop forebyggelse fik en central plads i vores beredskab. Vi er gået fra kun at fokusere på horn og blink i beredskabet til også at vægte forebyggelse højt i vort arbejde. Mange tiltag er sat i søen de seneste år, hvor FKB har været initiativtager og bannerfører. Nu mangler vi blot at blive noget mere konkrete på området i vores risikodimensionering, og at det skal smitte mere af i de kommende beredskabsforlig. Vi ved, at forebyggelse lønner sig, men også at det er et område, hvor det er svært at formulere en konkret politik. På den tekniske forebyggelses side har vi fastlagt love og regler, men er alle disse regler velbegrundede, ja det kan vi faktisk ikke svare entydigt på. Derfor er det blandt andet vigtigt, at redningsberedskabet får sat gang i brandstedsundersøgelser, som i den grad er erfaringsopsamling i skala 1:1. Man kan undre sig over, at det har været så svært at sælge den idé, som FKB har søgt at lancere siden 2005, men vi giver ikke op! forebyggelse og har medvirket ved fastlæggelse af love, regler og vejledninger på det forebyggende område. Så med de mange faglige stærke medlemmer har FKB sat sit præg på forebyggelse de senest 10 år. Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2010 sendte vi 15% af bilpræmien retur. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. GF Brand, Redning og Vagt Tlf *Det koster alm. sms-takst FKB har kompetencen Den taktiske forebyggelse er nok den sværeste at praktisere. Menneskets adfærd kan påvirkes effektivt kortvarigt, men for at sikre en fornuftig sikkerhedsmæssigt adfærd på sigt skal vi påvirkes hele tiden. Det kræver mange ressourcer og stor opfindsomhed for at gå nye veje, der fænger alles opmærksomhed. FKB har sammen med Trygfonden lavet Brandskolen hvor ansatte i kommuner og Regioner ved inspirerende selvstudie på computer kan lære at forholde sig, så brand ikke opstår. FKB understøtter ligeledes Beredskabsstyrelsens tiltag på forskellige brandkampagner, eksempelvis den årlige skolekampagne. FKB har været med i u- tallige arbejdsgrupper for I sine seks år i bestyrelsen har Jørgen Pedersen været en effektiv tovholder for det forebyggende område. Ønske om fortsat åbenhed Må jeg benytte lejligheden til at takke de mange kolleger (medlemmer), som hjælpsomt har stillet deres ekspertise til rådighed, når opgaver i arbejdsgrupper skulle løses, eller når høringssvar skulle udarbejdes. Tak til bestyrelseskolleger for godt samarbejde, tak til FKB for nogle spændende år i den gode sags tjeneste, og held og lykke til den nye bestyrelse, som jeg håber, vil fortsætte den åbne linje med bredt samarbejde også udadtil. 6 BRANDVÆSEN

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 I TIlFÆlDe AF... Når uheldet er ude har du brug for udstyr der er pålideligt og holdbart, og nemt at vedligeholde. Det er også godt at vide at rednings køretøjet er blevet designet og fremstillet ud fra de højeste sikkerhedskrav, der giver mandskabet optimale arbejds forhold. Selv mandskabs - kabinen kan forlænges for ekstra plads til røgdykkerudstyr. Og når uheldet ikke er ude er Volvos omfattende forhandlernetværk klar til at holde køretøjet i topform til næste gang alarmen går. VolVo Trucks. DrIVING ProGress

9 Forrygende årsmøde Selv det sociale islæt har en faglig dimension Med fagligheden i højsædet blev FKBs 16. årsmøde siden sammenslutningen af foreningerne for brandinspektører og civilforsvarsledere et forrygende arrangement, der profilerede foreningen som en respekteret samarbejdspartner i forhold til både den offentlige forvaltning og private virksomheder. På de følgende sider viser vi lidt af årsmødets alsidighed, der også omfattede fremvisining af og foredrag om den nye lægehelikopter på Sjælland, der var omtalt udførligt i BRANDVÆSEN for maj i år. Et andet indlæg vil blive omtalt i et senere nummer af bladet, nemlig det store projekt omkring rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandfolk både i kommunale brandvæsner og hos Falck. Det har Mikkel Bøhm haft som en del af sit speciale på Roskilde Universitet, og resultatet vil i den kommende tid blive analyseret nærmere. Ud over det rent faglige havde årsmødet også en social vinkel med kammeratskabsaften og festmiddag hvor der også blev plads til faglige diskussioner ved bordene! FKB Årsmøde 2010 Tak for tryghed Velkommen fra stolt borgmester Ganske vist blev festmiddagen i sidste øjeblik flyttet uden for Brøndbys kommunegrænse, men borgmester Ib Terp var alligevel stolt over at kunne huse FKBs årsmøde, og han benyttede lejligheden til at se lidt nærmere på alt det udstyr, der gør brandfolkenes hverdag lettere og mere sikker. Han vil så senere se nærmere på ønskesedlen fra viceberedskabschef Jan Riis, sagde han med et smil. Stolt er han også over det fælleskommunale Vestegnens Brandvæsen, der sørger for brandslukning, redning og nu også bortpumpning af vand i bl.a. Brøndby. Det giver tryghed i en kommune, der trods sin lidenhed i udstrækning har 60 km motorvej samt jernbane, hvor der hver dag kører godstog med ofte forskellige kemikalier. Ud fra sikkerhed og samarbejde som nøgleord ønskede borgmester Ib Terp velkommen til FKB og takkede, fordi foreningen lagde vejen forbi Brøndby. BRANDVÆSEN 9

10 FKB Årsmøde 2010 Som altid blev der lyttet intenst til ministerens indlæg og i år måske mere end tidligere, fordi ministeren nu hedder Gitte Lillelund Bech, og det var første gang, hun havde lejlighed til at fortælle om sine synspunkter. Forståelse for fokus på ankomsttid Beredskabets nye minister satser på dialog og frihed under ansvar Ud fra at beredskabets forskellige dele har en fælles mission og er afhængige af hinanden, vil beredskabets nye chef, forsvarsminister Gitte Lillelund Bech fortsætte sin forgænger, Søren Gades, linje i forhold til kommunerne med vægt på samarbejde, dialog og frihed under ansvar, og de næsten 200 tilhørere på årsmødet mødte da også en imødekommende minister med kendskab til beredskabschefernes ønsker. Det gælder eksempelvis FKBs forslag om, at kravet om en afgangstid på 5 minutter ændres, så fokus i stedet kommer på ankomsttid, hvilket vil skabe mere fleksible rammer for rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandfolk. Umiddelbart syntes ministeren godt om forslaget og lovede at drøfte det med partierne bag beredskabsforliget. 5 minutter Gitte Lillelund Bech havde ligeledes forståelse for problemerne med at fastholde deltidsansatte brandfolk, som hun anser som helt afgørende for de kommunale redningsberedskaber, og selv om regeringen ikke mener, at en ændring af dagpengereglerne er den rigtige løsning, lovede hun fortsat støtte og bad beredskabscheferne bakke op om den landsdækkende rekrutteringskampagne, der kommer 10 BRANDVÆSEN

11 Jeg ved, at I har en god tradition for at invitere forsvarsministeren til årsmødet, og det glæder mig, at vi holder fast i den tradition. Det er en god anledning for mig til at møde landets beredskabschefer og andre beredskabsaktører, sagde forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. FKB Årsmøde 2010 her til efteråret under navnet 5 minutter til forskel. Overnatning Med udgangspunkt i begrebet dialog understregede ministeren, at Beredskabsstyrelsen med nye regler for midlertidige overnatninger ikke har et ønske om at hindre overnatninger på skoler, og helt generelt fandt hun det vigtigt, at firkantede regler ikke begrænser borgere og foreningsliv. Nu gælder det om at komme videre med en god dialog mellem styrelsen, kommuner og frivillige organisationer om en fremadrettet løsning, der tilgodeser såvel foreningslivet som brandsikkerheden i forbindelse med overnatning på skoler. Målet er fokus på løsninger, der tilgodeser lokale behov og ønsker, samt fortsat sikrer brandsikkerheden, understregede ministeren. Begrænsninger De politiske forhandlinger om et kommende beredskabsforlig begynder her i efteråret, og Gitte Lillelund Bech kunne endnu ikke love noget ud over, at der ikke er det store økonomiske spillerum. Jeg vil derfor opfordre jer her i salen beredskabschefer fra hele landet og andre til at placere jer som beredskabstænkeren, der tænker i helheder i forhold til kommunens samlede opgaver, når der planlægges øvelser Men det skal ikke forhindre øget brug af fx tværgående øvelser med deltagelse af en bred vifte af aktører: Jeg vil derfor opfordre jer her i salen beredskabschefer fra hele landet og andre til at placere jer som beredskabstænkeren, der tænker i helheder i forhold til kommunens samlede opgaver, når der planlægges øvelser, sagde hun. Tak for indsatsen På det helt store plan henviste hun til en krisestyringsøvelse forud for COP15, hvor scenariet tog udgangspunkt i en orkan, der havde hærget Danmark med digebrud og strømsvigt til følge. Et fly styrtede herefter ned i Københavns Lufthavn og lukkede for al trafik på et tidspunkt, hvor verdens statsledere med den amerikanske præsident Obama i spidsen var på vej til klimatopmøde. Heldigvis kun en papirøvelse, men den varede 31 timer og havde deltagelse af over personer. Øvelsen blev så fulgt op af virkeligheden det rigtige COP15 og Gitte Lillelund Bech benyttede nu lejligheden til at takke for den ekstra indsats fra redningsberedskaberne, såvel de fastansatte som de frivillige. Mere action I øvrigt lånte Danmark ved den lejlighed to redningsenheder og et rensehold fra Sverige. Og i modsat retning anbefalede ministeren, at danske frivillige, der ønsker lidt mere action, bør se nærmere på Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI). Eller måske på det 75 mand store hold, der er blevet FN-certificeret som et af kun 14 tunge eftersøgnings- og redningshold i hele verden. Flere af de frivillige på holdet kommer fra redningsberedskaberne. BRANDVÆSEN 11

12 Samarbejde er centralt FKB Årsmøde 2010 Det planlagte, tætte samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber forstærkes af den stramme økonomi begge steder Samarbejdet mellem styrelsen og kommunerne var centralt for det indlæg, som underdirektør Flemming Klokager fra Beredskabsstyrelsen kom med på FKBs årsmøde. Et tæt samarbejde, som i første omgang er affødt af anbefalingerne fra Arbejdsgruppen om dimensionering af det statslige redningsberedskab, AG DIMSUN, og som på det sidste er blevet forstærket af den fælles, stramme økonomi hos både kommuner og Stat. halvdelen af de kommuner, der har svaret, ønsker en dialog med styrelsen om revision af planerne. Det er positivt De nævnte anbefalinger har medført en række konstruktive beslutninger, der spænder lige fra øget udveksling af medarbejdere til en vidtgående ændring af mødestrukturen mellem styrelsen og kommunerne. Således har Beredskabsstyrelsen etableret et kommuneudvalg med repræsentanter for FKBs bestyrelse, KL, Kommunaldirektørforeningen og Beredskabsstyrelsens direktion. Dette udvalg skal danne ramme om den strategiske dialog og drøftelserne af overordnede, faglige emner, som er relevante for redningsberedskabet i såvel kommunerne som Beredskabsstyrelsen. Sideløbende er der nedsat et fagligt kontaktudvalg på hvert af de fem statslige beredskabscentre. Disse udvalg, der består af Beredskabsstyrelsen og kommunerne i de enkelte beredskabscentres dækningsområder, er nu klar til at arbejde. Endvidere har Beredskabsstyrelsen nedsat fire fagudvalg, der nøje svarer til FKBs nye fagstruktur, og hvori der sidder repræsentanter for hver af FKBs kredse. Dermed er vejen banet for en kraftig styrkelse af kontakten mellem Beredskabsstyrelsen og kommunerne og dermed også for en lettere og hurtigere kommunikation om nye initiativer, lød det fra Flemming Klokager. Uddannelse og udveksling Helt på linje med holdningen i FKB glædede Flemming Klokager sig i sin status over, at den nye indsatslederuddannelse er kommet i gang, og han håbede, at der i en ny politisk aftale også bliver mulighed for en tiltrængt modernisering af holdlederuddannelsen. En anden form for styrkelse af medarbejdernes kompetencer kan ske gennem udveksling af medarbejdere mellem det kommunale og det statslige beredskab. Det er ligeledes en del af anbefalingen fra AG DIMSUN, og ud over at udvikle medarbejderne fagligt, vil en udveksling også fremme samarbejdet og forståelsen for hinanden, nævnte Flemming Klokager. Et særligt kontaktpunkt i styrelsens Center for Uddannelse og HR-udvikling er klar til at koordinere ønsker om udveksling fra begge sider. Landsdækkende kampagne Uddannelse på et helt andet plan gælder skolebørn og deres adfærd. Det vil sige den bløde, adfærdspåvirkende forebyggelse. Her arbejder Beredskabsstyrelsen med materiale til skolebørn om brandsikkerhed. Brandsyn I 2008 fik kommunerne mulighed for at udskyde brandsyn og foretage temabrandsyn. Reglerne bliver stort set brugt efter hensigten, og inden nytår vil en revideret vejledning præcisere mulighederne. I år har skolerne bestilt materiale til ca elever i børnehaveklasserne, og Flemming Klokager opfordrede kraftigt til, at endnu flere redningsberedskaber tager del i at lære den kommende generation om brandsikkerhed. Måske kan det samtidig på længere sigt bidrage til at løse rekrutteringsproblemer ved at skabe interesse for brandslukning allerede i en ung alder. Rent aktuelt opfordrede Klokager alle til lokalt at bakke op om en landsdækkende kampagne i efteråret med det formål at få flere til at melde sig som deltidsbrandfolk og fremme arbejdsgivernes forståelse for dét at have deltidsbrandfolk ansat i deres virksomhed. Samtidig skal kampagnen skabe stolthed i egne rækker. Pilotprojekt Et andet projekt, som Flemming Klokager venter sig meget af, er et pilotprojekt i et samarbejde mellem styrelsen og seks kommuner: Tønder, Bornholm, Ålborg, Rudersdal, Hørsholm og Egedal. Ud over, at kommunerne i projektet forhåbentlig selv får lavet nogle gode beredskabspolitikker og beredskabsprogrammer for hele kommunens beredskab, skal erfaringerne efterfølgende bruges til en grundig vejledning til alle kommuner. Ny vejledning En anden vejledning er allerede sendt ud til alle kommuner i foråret, nemlig vejledningen om revision af den risikobaserede dimensionering. Samtidig bad styrelsen om forventninger til, hvornår kommunerne forventede at indsende de nye planforslag, og om de ønskede rådgivning til planrevisionen. Af de svar, der er kommet, ser det ud til, at planerne vil blive indsendt jævnt fordelt over årene i denne valgperiode måske med en vis overvægt i Flemming Klokager glædede sig her over, at halvdelen af de kommuner, der har svaret, ønsker en dialog med 12 BRANDVÆSEN

13 FKB Årsmøde 2010 Flemming Klokager, underdirektør i Beredskabsstyrelsen, var den 26. august styrelsens repræsentant på FKBs årsmøde, hvor han erstattede Frederik Schydt, der netop er gået på pension. Seks dage senere, den 1. september blev Klokager udpeget som fungerende direktør, indtil en ny bliver ansat. styrelsen om revision af planerne. Det er positivt, mente han. Planlægning hører tæt sammen med det historiske udrykningsbillede i kommunen, og her opfordrede han til, at kommunerne benytter datagrundlaget i Odin, der er markant forbedret de sidste par år. Faktisk indeholder Odin oplysninger om cirka udrykninger, og hvert år kommer yderligere til. Penge at spare Det nye udvalg, der dækker logistikog materiel, og som afløser Logistisk Koordinationsudvalg, giver nye muligheder og udfordringer, og Flemming Klokager opfordrede udvalget til at se på en teknisk standardisering samt mulighed for at gennemføre fælles indkøb eller fælles udbud. Det vil både kunne give effektiviseringer og besparelser, mente han. En anden opgave for udvalget er at bidrage til, at beredskaberne som helhed er opdaterede med den nyeste viden om den tekniske udvikling. Det kan ske gennem fælles udviklingsprojekter og afprøvning af nyt materiel og indsatsteknikker. Beredskabsstyrelsen ser gerne flere medlemmer af personelpuljen og meget gerne fra kommunerne, hvorfor styrelsen har planer om at gennemføre temadage i udvalgte kommuner, der råder blandt andet over kvalificerede frivillige Personelpulje til katastrofer Flemming Klokager sluttede med at kigge ud over Danmarks grænser, for aldrig har det danske redningsberedskab været indsat så meget internationalt. Som eksempler i år nævnte han Haiti, Chile, Polen, Grækenland og Pakistan. Den vigtigste ressource ved disse missioner er udover materiellet - velkvalificerede personer, der er i stand til at indgå i teams og løse opgaverne. For at skabe et samlet overblik over det personel, der har kvalifikationer til og ønske om at blive udsendt til katastrofer rundt om i verden, har styrelsen etableret én samlet personelpulje, der omfatter personer fra både det statslige og det kommunale redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen ser gerne flere medlemmer af personelpuljen og meget gerne fra kommunerne, hvorfor styrelsen har planer om at gennemføre temadage i udvalgte kommuner, der råder blandt andet over kvalificerede frivillige. Som en helt ny type international opgave skal Beredskabsstyrelsen stå for brandbekæmpelse og brandsikkerhed i FNs hovedkvarter i Libanon. Det er en opgave, som kan strække sig over de næste mange år, og det første hold brandfolk er netop sendt af sted. Holdet består af ti ansatte fra styrelsen og fra en kommune. Det kunne andre måske også have lyst til. Det hjemlige beredskab skal så blot kunne undvære personellet under den missionsforberedende uddannelse og i de 3 måneder, som en udsendelse normalt varer, fortalte Flemming Klokager. BRANDVÆSEN 13

14 FKB Årsmøde 2010 Den gamle brandinspektør er vokset ud af støvlerne Den beredskabsmæssige verden er blevet større og mere kompleks, påpegede FKBs afgående formand, Jesper Djurhuus, på årsmødet Af Peter Larsen Som noget nyt fik formanden for FKB ordet under årsmødet, så beredskabets øvrige aktører fik mulighed for at høre foreningens holdninger til de beredskabsmæssige udfordringer, som tiden og fremtiden byder på. Det er udfordringer, der vil stille nye krav til beredskabscheferne, der i fremtiden skal være helhedsorienterede, da jobbet vil omfatte såvel redningsberedskabet, civilt beredskab, sundhedsberedskab samt risikorådgivning for kommunaldirektør og borgmester uden at glemme den byggetekniske kunnen. Derfor skal vi være omstillingsparate og villige til videreuddannelse. Vi skal se helheden i beredskabet samt til at påtage os nye opgaver. Den gamle brandinspektør er vokset ud af støvlerne og væk fra den tekniske forvaltning, konstaterede Jesper Djurhuus i sit indlæg, hvor han også konstaterede, at han er overbevist om, at beredskabscheferne kan honorere kravene. Ønsker til beredskabsforliget I sin omtale af FKBs ønsker til det kommende beredskabsforlig kom formanden da også ind på foreningens ønske om at styrke uddannelsesområdet. Det er vores håb, at der i forbindelse med forliget bliver sat fokus på holdlederuddannelsen, så der også her sker en helhedsorienteret opkvalificering, sagde Jesper Djurhuus efter at have glædet sig over de uddannelsesmæssige fremskridt, der er sket med hensyn til uddannelse af indsatsledere, og det der er ved at ske med hensyn til brandmandsuddannelsen. Og så ser vi også gerne, at den grumme afgangstid falder ud af bekendtgørelsen om den risikobaserede dimensionering. Hvilken værdi har det med et krav om, at en brandbil med en holdleder og nogle brandmænd skal forlade brandstationen indenfor fem minutter, når det i virkeligheden er kommunalbestyrelsen, der bestemmer serviceniveauet, argumenterede han. Brandefterforskning Og så ser FKB gerne, at foreningen bliver inddraget noget mere i brandefterforskningen: Det vil være naturligt, at brandvæsenet deltager i efterforskningen og bidrager med vores viden og samtidig blive tilført ny viden, der kan anvendes på det forebyggende område. Det er jo ingen naturlov, at der skal omkomme omkring 90 personer om året ved ildebrande. Samarbejde og rekruttering I sit indlæg kom Jesper Djurhuus også ind på det gode samarbejde, FKB har med Kommunernes Landsforening, Beredskabsstyrelsen, Falck og Forsvarministeriet. Det er samarbejder, som foreningen finder frugtbare, og som efter formandens mening vil føre til en bedre, faglig dialog til gavn for et helhedsorienteret beredskab. Samarbejdet med Falck har bl.a. udmøntet sig i et projekt om rekruttering af deltidsbrandmænd, hvor der netop er sat en landsdækkende kampagne i gang via et statsligt tilskud på 2 mio. kr. Det er derfor med nogen undren, at foreningen har noteret, at Beredskabsforbundet fra statsligt hold har fået tildelt 6 mio. kr. over 2 år til rekruttering af deltidsansatte brandfolk. Burde midlerne ikke være kanaliseret over til det allerede velfungerende projekt, spurgte Jesper Djurhuus. Nye tiltag Også revisionen af den risikobaserede dimensionering, som kommunerne er i gang med, fik nogle ord med på vejen. Vi har nu et bredere statistisk materiale, og jeg tror, vi vil se mange spændende tiltag som fx mindre enheder og samkøring af flere stationer kun fantasien og det politiske serviceniveau sætter grænser. Jeg er sikker på, at de nye tiltag vil være beredskabsfaglige forsvarlige, sagde Jesper Djurhuus og kom i den forbindelse ind på, at det er nu de kommunale beredskaber, der har ansvaret for redningen i søer, moser og havne. Der er nu næsten helhed i det operative beredskab, og det kan ikke mindst tilskrives det nuværende samarbejde mellem Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og foreningen. Den sidste brik, der mangler, er en tværgående udnyttelse af ressourcerne mellem brandvæsenet og det præhospitale beredskab som i Sverige, hvor brandvæsenet rykker ud og yder assistance, indtil der ankommer en ambulance, påpegede han. Skuffelsen SINE Han erkendte, at hvis sådan et samarbejde skal fungere, kræver det god kommunikation mellem alle dele af beredskabet, og det var uundgåeligt, at han dermed kom ind på SINE, der 14 BRANDVÆSEN

15 FKB Årsmøde 2010 Jesper Djurhuus glædede sig over, at der er skabt helhed i det operative beredskab, men endnu en gang luftede han sin skuffelse over, at SINE ikke har givet den kommunikation, som beredskabet var stillet i udsigt. vel har været en af de helt store skuffelser for det kommunale beredskab. Efter min mening var det hensigten med systemet, at det skulle hvile på tre søjler: Kommunikation på skadestedet, overblik over beredskabsressourcer samt koordinering og kommunikation til disse. Vi har fået et kommunikationssystem til brug på skadestedet med en delvis dækning på nuværende tidspunkt. Intet hverken overblik eller koordination, sagde formanden med en understregning af, at foreningen har talt for døve øren, når den har argumenteret for at bringe alarmcentralerne ind i projektet med henblik på at skabe overblik og koordination. Jeg synes, resultatet er skræmmende med alle de midler, der er anvendt, sagde Jesper Djurhuus. BRANDVÆSEN 15

16 FKB Årsmøde 2010 Tættere samarbejde på vej i Storkøbenhavn Alt er i spil lige fra indkvartering til fælles scenariebank Af Peter Larsen Initiativerne står nærmest i kø i Beredskabsforum Storkøbenhavn, der med alarmcentralen som omdrejningspunkt for 19 kommuner har skabt den storkøbenhavnske model for samarbejde. På årsmødet åbnede vicebrandchef i København Søren Brydholm lidt for, hvad man har gang i, og han opfordrede kraftigt til, at man andre steder i landet finder sammen om tilsvarende samarbejdsaftaler: Hver kommune fastsætter fortsat sit eget serviceniveau, men grundlæggende har de 19 kommuner fortsat overdraget til den koordinerende alarmcentral at disponere udrykninger med gensidig assistance uden først at skulle spørge på kryds og tværs. Næste skridt bliver en aftale om gensidig assistance over kommunegrænser ved indkvartering, og her kommer Frivilligcenter Hedehusene også i spil. Andre fokus-områder for samarbejde er forebyggelse, SINE-kommunikation, rabat-aftaler ved materiel-anskaffelser og nu også operativ ledelse ved store hændelser. For at have sikkerhed for ledelsesmæssigt at kunne Søren Brydholm lagde op til fælles øvelser, hvor man låner indsatsledere udefra. håndtere meget store hændelser kunne det måske være en idé at kunne hente indsatsledere udefra hvilket så også ville betyde fælles øvelser. Alt ligger til drøftelse og kan ende med at blive en del af den risikobaserede dimensionering, som så også skal koordineres, fortalte Søren Brydholm. Målet er entydigt, at samarbejdet skal resultere i en bedre service til borgerne. Nye værktøjer Et af værktøjerne til det storkøbenhavnske samarbejde er en fælles ressourcebank, som viceberedskabschef i Lyngby-Taarbæk, Rasmus Storgaard Petersen, præsenterede, og som snart bliver fulgt op af en fælles scenariebank for store hændelser. Det kan være alt fra et sammenstød mellem to S-tog, en kæntret turbåd i Københavns Havn eller en brand på et plejehjem. Samarbejde i sig selv er ikke nyt. Det fungerer både for de fem kommuner bag Vestegnens Brandvæsen og for det fælleskommunale Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, så hvorfor skulle det ikke kunne udvides til et endnu større område? Ressourcebanken bør følges op af en scenariebank, mener Rasmus Storgaard Petersen. 16 BRANDVÆSEN

17 Fantastisk udstilling Årets brandpunkter i og uden for Brøndby Hallen fik rigtig meget ros for at være både faglige og spændende og for at være overskuelige på trods af 100 meget forskellige udstillere. Brand punkter I det følgende et udpluk af årets nyheder. Fuld beskyttelse i let-model Kemikaliedragter i engangs-udgave vejer det halve, og så slipper man for efterfølgende rengøring Større kommunale beredskaber, støttepunkter og beredskabscentre har hidtil investeret stort i kemikalieindsatsdragter, men nu kan dette beredskab klares langt billigere, fortæller salgschef Kim Vittrup Pedersen, der på Stennevads brandpunkt oplevede stor interesse for en engangskemikaliedragt til en brøkdel af, hvad de hidtidige dragter koster. Alt efter, hvad dragten skal kunne modstå tilbyder Stennevad en dragt i et let engangs-materiale, så man efter brug også slipper for rengøring. Vægten er under det halve af de traditionelle kemikaliedragter, og prisen kan ligge ned til under kr. for en dragt. Engangsdragterne er lavet af flere lag sammenlimet folie, således at et lag eksempelvis giver kemisk eller biologisk beskyttelse, mens et andet er vandtæt. Tilsammen giver lagene dermed den samme beskyttelse som andre dragter. Blot billigere og lettere. Kunderne skal blot vælge den beskyttelse, de har behov for. Dragterne leveres med garanti for fem års lagerholdbarhed. Salgschef Kim Vittrup Pedersen iført en letvægts Jetguard Plus beskyttelsesdragt, der beskytter både mod kemikalier og biologiske stoffer. Pris omkring kr. Der er god bevægelsesfrihed, og efter brug bortskaffes dragten efter gældende regler. BRANDVÆSEN 17

18 Brand puntker Frihed til frigørelse Nyt værktøj giver uafhængighed fra de sædvanlige olieslanger. Nu arbejdes med batterier Hvor frigørelsesværktøj hidtil har været hydraulisk, har Lukas nu konstrueret et tilsvarende sæt elektrisk værktøj, der kan arbejde såvel med 240 volt som med moderne lithium-ion-batterier, og sidstnævnte giver en helt ny bevægelsesfrihed. Nu er man ikke længere afhængig af besværlige slanger eller af afstanden til hydraulikpumpen på redningskøretøjet. Godt nok vejer det elektriske værktøj mere end det hydrauliske, fortæller salgskonsulent Bent Madsen fra PMC Hydropower, der præsenterede værktøjet på FKBs årsmøde. Hvor en hydraulisk frigørelsessaks til medium frigørelse således vejer 13,9 kg, vejer den tilsvarende i batteriudgave 17,5 kg plus et batteri på knap et kg. Til gengæld vil der med elværktøjet blive færre løft under en indsats, og derved bliver den samlede belastning mindre for redningsmandskabet, mener Bent Madsen. Samtidig understreger han, at det hydrauliske og det elektriske værktøj arbejder med præcis samme tryk og samme hastighed. Et opladet batteri har energi til ca. 35 minutters indsats. Merpris på kr. Et hydraulisk frigørelsessæt fra Lukas med saks, spreder, ram og pumpe koster ca kr., mens et tilsvarende sæt til batterier ligger på omkring kr. Det batteridrevne frigørelsesværktøj går under betegnelsen edraulic, fortæller Bent Madsen, der oplevede stor interesse for det på PMC Hydropowers brandpunkt. 18 BRANDVÆSEN

19 Farver på samtalen Brand punkter Men billigere at tale i sort/hvid Det er både festligere og lettere at finde tasterne med en baggrund af orange, gul eller blå. Her er det model STP8000, men den farvede baggrund passer til alle Sepura modeller. Godt nok er det gratis at tale i en af beredskabets SINE-terminaler, når den først er certificeret, men der er forskel på terminalernes pris, og måske behøver ikke alle brugere at købe den dyreste model, lyder det fra salgschef Niels Josiasen, Radiocom. Han forventer således, at en ny model STP8200 med sort-hvid display, der sælges for under kr., vil tiltale mange kunder til brug for røgdykkere, der ikke har behov for en farveskærm. Til gengæld kan han uden de store omkostninger levere både den nye model og andre Sepura modeller med farvet baggrund for tasterne. Så kan farven fx vise brugerens placering i beredskabet. Nøgleboksen - uden nøgler! Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen nøgler GODKENDT - info@birepo.dk - Tlf: BRANDVÆSEN 19

20 TEKNISK BRANDBESKYTTELSE: UBRANDBARE Paneler / B15, B30, A60 og H120 til brandsikring af Hotel & Restaurationsbranchen Udlejningsejendomme Sikringsrum Flugtveje og lignende DNV godkendte Stenca LiteCore paneler, hvor kernen består af calcium silikat. Pladerne kan suppleres med dekorative overflader på én eller begge sider i laminat, aluminium, stål, kanvas, stoffer, pap, glas eller lignende overflader i forhold til, hvad der kræves af pladetypen og hvilke egenskaber pladen skal have f.eks. reduktion af støj. Fakta: Fordele: Ubrandbart Solidt Brandhæmmende Selvbærende Lyddæmpende Miljørigtigt materiale Letvægt Monterings venligt PH Neutral Letvægt Stærkt og bestandigt produkt Høj isoleringsværdi Anvendelsesmuligheder: Brandgennemføring Skillevægge Dobbeltvægge Døre og påfyldning Luft og klimakanaler Møbler Gulve Loftsplader BRANDGODKENDT OG JETFIRE TESTET Stenca HT Pipe til brandsikring af rør og tanke i Hotel & Restaurationsbranchen Udlejningsejendomme Sikringsrum Flugtveje og lignende Stenca HT Pipe, bøjninger og tankskaller, hvor kernen er calcium silikat. Dette produkt er velegnet til isolering af højtemperatur rør og tanke. Isoleringerne produceres med not og fer i begge sider og i enderne, og overfladen er beskyttet af en keramisk dug. Stenca HT Pipe anvendes til isolering af rør fra ½ og op til diverse tank Ø mål. Temperaturintervallet fra 140 til 950 C periodevis op til 1100 C. Fakta: Brandhæmmende Ubrandbart Lyddæmpende Letvægt PH Neutral Stærkt og bestandigt produkt Høj isoleringsværdi Antistatisk dug der er 100 % vandtæt så fugtindtrængning og korrosion forhindres Fordele: Solidt Miljørigtigt materiale Monterings venligt Anvendelsesmuligheder: Til isolering af rør/tanke med høj temperatur Til lydisolering STENCA HT PIPE ER BRANDGODKENDT AF DET NORSKE VERITAS OG JETFIRETESTET AF SINTEF I NORGE. Stenca Trading A/S Svendborgvej 15 DK 9220 Aalborg Ø Tlf.: Fax: Mail: info@stenca.dk Home:

21 Brand punkter Middelfarts nye redningsvogn med 4-hjulstræk koster omkring 1,5 mio. kr. Kranens grab var i Brøndby sat af på jorden (ikke med på billedet). Ny redningsvogn kan hurtigt rydde op Kraftig kran velegnet både på motorvej og brændende bygninger Med en ny, stor redningsvogn vil Middelfart Brandvæsen fremover langt hurtigere kunne rydde motorvejen for havarerede køretøjer, idet redningsvognen er forsynet med en bagmonteret 8 tons-meter kran, der med sin grab sagtens kan flytte en stor bil ud i nødsporet eller rabatten. En anden opgave for kranen bliver ved brand i stald- og ladebygninger, hvor den kan slå hul i taget og derefter fjerne både halm og brændende spær, fortæller Per Nielsen fra Sawo, der har stået for opbygningen af redningsvognen på et MAN chassis. Straks efter præsentationen på FKBs årsmøde blev redningsvognen afleveret til Middelfart for detailopbygning med diverse af værktøj. Kranen, der kan række 9,5 meter, er valgt ud fra, at det er den største, som man må arbejde med uden certifikat. Ud over kranen har redningsvognen bagtil en tre meter bom på hver side, monteret med blå blink og klar til hurtigt at trække ud ved afspærring af ulykkesteder. Desuden er der trafiktavle på taget, fjernstyret teleskop-lysmast, samt foran et 6 tons spil. Afprøver koncept Sawo har de senere år leveret flere lignende redningsvogne med bagmonteret kran til både Beredskabsstyrelsen og Falck, men det er første gang, at et kommunalt beredskab anskaffer en. Konceptet er således velafprøvet og gjorde bl.a. stor nytte, da motorvejsbroen ved Aalborg styrtede sammen i BRANDVÆSEN 21

22 Brand puntker Sugehoved med sidegevinst Suger fra overfladen og undgår tilstopning branddamme eller havet. Det består af en sugekasse med sugerist på undersiden. Kassen flyder, idet den holdes oppe af en firkantet redningskrans og således, at sugeristen ligger nogle få centimeter under overfladen. Det hele tilkobles en almindelig sugeslange og leveres derfor med valgfri kobling. Et nyt, flydende sugehoved fra Linde Brandmateriel er egentlig konstrueret, så det ikke tilstoppes under arbejdet af al mulig bundvegetation, men som en sidegevinst får man et effektivt sugehoved til brug ved tømning af vand fra fx kældre. Med sugehovedet kan man nu pumpe oppefra som alternativ til at gå ned i kælderen med en dykpumpe. Men det er som sagt en ekstra mulighed, fortalte salgskonsulent Steen Bruun på FKBs årsmøde. Sugehovedet er først og fremmest beregnet på almindelige indsatser, hvor der skal hentes vand fra søer, Alt afhængig af kobling koster det flydende sugehoved omkring kr., fortæller salgskonsulent Steen Bruun. 22 BRANDVÆSEN

23 Nu kan man se, hvem der kommer Ny pager har indbygget svarfunktion Et hurtigt klik på pageren sikrer, at vagtcentralen ved, man er på vej. Selve systemet er analogt og kaldes pocsag, forklaret Kenneth Mørkedal. Brand punkter Res.Q-pageren fra Swissphone har en indbygget svar-funktion, så den enkelte brandmand kan bekræfte, om han kommer. Desuden er der mulighed for at tilføje en GPS-funktion i pageren, så man på vagtcentralen både kan se, hvem der kommer, og ud fra positionerne en forventet ankomsttid. Når så hver brandmands kvalifikationer i forvejen er kodet ind på computeren, vil det være let at danne sig et overblik over, om den nødvendige styrke er på vej, eller man skal iværksætte en nødplan, fortæller direktør Kenneth Mørkedal, hvis firma har den danske forhandling. Det kunne for eksempel være en fordel på forhånd at vide, om det rette antal personer med stort kørekort er på vej til brandstationen. Eller måske brandfolk med ekstrauddannelse for søredning, sådan som begrundelsen fra Næstved Brandvæsen lyder for at bestille netop denne model. Pager-svaret sendes enten via SMS eller GPRS direkte ind i til vagtcentralens computer. Pageren koster ca kr. Altid 20 % ekstra Holdbarhed og praktisk betjening kommer først Seneste levering fra Radio- og Televærkstedet er en indsatslederbil til Brøndby, som viceberedskabschef Jan Riis kunne tage i brug straks efter, at den på årsmødet var vist frem for gæsterne. Den har bl.a. fået en effektiv belysning ned over skuffedariet, når bagsmækken blev åbnet. Opbygning af indsatsledervogne og andre køretøjer til beredskabet gennem mange år har givet Radio- og Televærkstedet under Københavns Brandvæsen en uvurderlig erfaring, som også omegnskommunernes beredskaber har glæde af. De ved, at det færdige køretøj vil kunne betjenes, selv om man er iført branddragt og store handsker. Her går det funktionelle forud for fine, små kontakter, fortæller Jan Ruben, der er driftsleder på værkstedet. Værkstedet står både for opbygning af nye biler og for den efterfølgende service, hvor der er rig lejlighed til at få direkte tilbagemeldinger fra de folk, der bruger køretøjerne til daglig. En af de ting, som værkstedet for længst har lært, er, at alt skal kunne yde mindst 20 % ekstra, ikke mindst batterier til lys, lyd, radio og meget andet. Tilsvarende skal batteriere kunne oplades hurtigt og effektivt, samt holde længe, så bilerne altid er køreklare. På årsbasis indretter værkstedet 8-10 lægeambulancer og indsatsledervogne til Københavns Brandvæsen såvel som til naboberedskaber. Det sker naturligvis efter gældende regler for udbud, hvor det kommunalt ejede værksted godt må bruge sin beredskabskapacitet til at levere tjenesteydelser til andre kommuner. BRANDVÆSEN 23