MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS 2013 1"

Transkript

1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I MARTS Væksten i realt BNP ventes at forblive moderat i 2014 og at tage til i fart fra En gradvis stigning i den indenlandske og udenlandske efterspørgsel forventes at blive drivkraften bag den ventede stigning i aktiviteten. Den udenlandske efterspørgsel vil blive understøttet af det globale opsving, som bliver gradvis stærkere, mens den indenlandske efterspørgsel forventes at nyde godt af den voksende tillid i en situation med aftagende usikkerhed, en meget lempelig pengepolitik og fald i oliepriserne, som bør understøtte de disponible realindkomster. Den indenlandske efterspørgsel bør også blive understøttet af en mindre stram finanspolitik i de kommende år og den gradvise bedring af vilkårene for kreditgivningen. Samtidig forventes den negative indvirkning, som behovet for yderligere justering af balancerne i den private sektor og den høje arbejdsløshed har på vækstudsigterne, at blive gradvis mindre i løbet af fremskrivningsperioden. Realt BNP ventes at stige med 1,2 pct. i 2014, 1,5 pct. i 2015 og 1,8 pct. i Den gradvise stigning i efterspørgslen og et igangværende fald i overskudskapacitet i sammenhæng med fast forankrede inflationsforventninger forventes at føre til en stigning i HICP-inflationen i løbet af fremskrivningsperioden. HICP-inflationen i euroområdet ventes at blive 1,0 pct. i 2014, 1,3 pct. i 2015 og 1,5 pct. i Disse moderate inflationsudsigter forventes hovedsagelig at skyldes faldende priser på oliefutures og den aktuelle uudnyttede kapacitet i økonomien. På grund af et stigende, men stadig moderat, indenlandsk omkostningspres og på baggrund af den forventede gradvise bedring i den økonomiske aktivitet ventes HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer at stige fra 1,1 pct. i 2014 til 1,7 pct. i I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som blev offentliggjort i Månedsoversigt for december 2013, er fremskrivningen af væksten i realt BNP for 2014 blevet opjusteret marginalt. Fremskrivningen af den samlede HICP-inflation er blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint for 2014 som følge af de seneste data, mens den er uændret for Denne artikel sammenfatter de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, ikke kun for , men for første gang også for En så langvarig fremskrivningsperiode er dog forbundet med meget stor usikkerhed, 2 hvilket bør tages i betragtning ved fortolkningen af de makroøkonomiske fremskrivninger. INTERNATIONALE FORHOLD I fremskrivningsperioden ventes der en gradvis stigning i væksten i realt BNP på verdensplan (ekskl. euroområdet), fra 3,4 pct. i 2013 til 4,1 pct. i I de udviklede økonomier er væksten taget noget til i 2. halvår 2013, hvorimod den på vækstmarkederne har været aftagende som følge af en svag indenlandsk efterspørgsel, et begrænset råderum for yderligere stimulerende indenlandske tiltag og spændinger på de finansielle markeder. På kort sigt peger de globale tillidsindikatorer i retning af et gunstigt erhvervsklima, hvilket er i overensstemmelse med en gradvis styrkelse af den globale aktivitet. Selv om der for nylig er opstået finansielle spændinger i nogle af vækstøkonomierne, er de overordnede globale finansielle markedsforhold fortsat stort set stabile, efter at Federal Open Market Committee traf beslutning om at begynde med gradvis at ophøre med at opkøbe aktiver. Dette står i kontrast til den uro, det skabte i midten af 2013, da Federal Reserve første gang annoncerede muligheden af at ophøre med at opkøbe aktiver. Det globale opsving ventes fortsat at tage gradvis til i styrke. I de udviklede økonomier bør den mindskede 1 2 De makroøkonomiske fremskrivninger, der er udarbejdet af 's stab, indgår i Styrelsesrådets vurdering af den økonomiske udvikling og de forhold, der udgør en risiko for prisstabiliteten. Information om de anvendte procedurer og metoder findes i "A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises",, juni 2001, der findes på 's websted. Skæringsdatoen for at inkludere de seneste informationer i disse fremskrivninger var 20. februar Se artiklen "An assessment of Eurosystem staff macroeconomic projections" i Månedsoversigt for maj

2 nedgearing i den private sektor og mindre finanspolitisk konsolidering styrke tilliden og støtte den indenlandske efterspørgsel, selv om der kun ventes en langsom bedring på arbejdsmarkederne. En stærkere vækst i de udviklede økonomier bør understøtte vækstøkonomierne. Verdenshandlen er steget for nylig, hvilket er i tråd med den svage fremgang i den økonomiske aktivitet. De seneste data tyder på en forbedring på kort sigt. Fremadrettet forventes en gradvis stigning i verdenshandlen, omend konjunkturelasticiteten i slutningen af fremskrivningsperioden forbliver under niveauet før den globale krise. Væksten i verdenshandlen (ekskl. euroområdet) ventes at stige fra 3,8 pct. i 2013 til 6,2 pct. i På grund af en langsommere vækst i efterspørgslen fra euroområdets vigtigste handelspartnere end fra resten af verden ventes en noget svagere stigning i den udenlandske efterspørgsel i euroområdet. Tabel 1 Internationale forhold (Årlige ændringer i procent) Justeringer siden december Realt BNP på verdensplan (ekskl. euroområdet) 3,4 3,9 4,0 4,1 0,1 0,0-0,1 Verdenshandlen (ekskl. euroområdet) 1) 3,8 5,1 6,2 6,2-0,2-0,5-0,2 Udenlandsk efterspørgsel i euroområdet 2) 3,0 4,5 5,6 5,8 0,0-0,5-0,1 1) Beregnet som et vejet gennemsnit af importen. 2) Beregnet som et vejet gennemsnit af euroområdets handelspartneres import. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som blev offentliggjort i Månedsoversigt for december 2013, er de globale vækstudsigter næsten ikke blevet justeret. Den forventede udenlandske efterspørgsel i euroområdet er blevet nedjusteret for 2014, men er stort set uændret for Justeringerne for 2014 afspejler en ugunstig effekt, som skyldes en lavere vækst i handlen i 2. halvår 2013 end tidligere ventet, og som forventes at fortsætte på kort sigt. Boks 1 TEKNISKE ANTAGELSER OM RENTER, VALUTAKURSER, RÅVAREPRISER OG FINANSPOLITIK De tekniske antagelser om renter og råvarepriser bygger på markedsforventninger. Skæringsdatoen var 12. februar Antagelsen om de korte renter er af rent teknisk art. De korte renter måles ved 3- måneders EURIBOR, hvor markedsforventningerne udledes af futuresrenten. Med denne metode opnås et gennemsnitligt niveau for disse korte renter på 0,3 pct. i 2014, 0,4 pct. i 2015 og 0,8 pct. i Markedsforventningerne til den nominelle 10-årige statsobligationsrente i euroområdet tyder på en gennemsnitlig rente på 2,8 pct. i 2014, 3,2 pct. i 2015 og 3,6 pct. i Som følge af renteudviklingen på forwardmarkedet og det gradvise gennemslag på udlånsrenten, som ændringerne i markedsrenten har haft, forventes de sammensatte bankudlånsrenter på lån til den ikke-finansielle private sektor i euroområdet at nå et lavpunkt omkring begyndelsen af 2014 for gradvis at stige derefter. For så vidt angår råvarepriserne, antages prisen på Brent-råolie på grundlag af udviklingen på futuresmarkederne i den 2- ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen, at falde fra 108,8 dollar pr. tønde i 2013 til 96,9 dollar i Priserne på råvarer ekskl. energi i amerikanske dollar antages at falde i 2014 for derefter at stige i 2015 og De bilaterale valutakurser antages at forblive uændrede i fremskrivningsperioden på det gennemsnitlige niveau for den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen 12. februar Det indebærer en 2

3 EUR/USD-kurs på 1,36 fra 2014 til 2016, hvilket er 2,1 pct. højere end i Den effektive eurokurs antages at være i gennemsnit 1,6 pct. højere end i Tekniske antagelser Justeringer siden december ) måneders EURIBOR (i pct., pr. år) årige statsobligationsrenter (i pct., pr. år) 2,9 2,8 3,2 3,6 0,0-0,3-0,3 Oliepris (USD/pr. tønde) 108,8 105,8 101,1 96,9 0,6 1,8 1,9 Råvarepriser, ekskl. energi, i USD (årlige ændringer i pct.) -5,2-2,5 3,1 4,8 0,2 0,1-0,7 USD/EUR-kurs 1,33 1,36 1,36 1,36 0,2 0,9 0,8 Nominel effektiv eurokurs (årlige ændringer i pct.) 3,8 1,6 0,0 0,0 0,1 0,8 0,0 1) Justeringer udtrykkes i procent, for så vidt angår niveauer, forskelle, hvad angår vækstrater, og i procentpoint, for så vidt angår justeringer af renter og obligationsrenter. Justeringer beregnes på grundlag af uafrundede tal. De finanspolitiske antagelser bygger på de enkelte eurolandes nationale budgetplaner, som de forelå den 20. februar De omfatter alle politiske tiltag, der allerede er vedtaget af de nationale parlamenter, eller som foreligger i form af tilstrækkeligt detaljerede planer fra regeringernes side, som sandsynligvis vil gå igennem lovgivningsprocessen. I forhold til Månedsoversigt for december 2013 er ændringerne i de tekniske antagelser forholdsvis små. De omfatter lidt lavere lange renter i euroområdet, lidt højere oliepriser i amerikanske dollar og en mindre stigning i eurokursen. 1 Antagelsen om den nominelle 10-årige statsobligationsrente i euroområdet er baseret på den vægtede gennemsnitlige rente på landenes 10-årige benchmarkobligation, vægtet i forhold til årlige BNP-tal og forlænget med terminsudviklingen, som udledes af 's 10-årige par-rente fra rentekurven for alle obligationer i euroområdet, med den indledende forskel mellem de to serier, som er holdt konstant i fremskrivningsperioden. Spændene mellem landespecifikke statsobligationsrenter og det tilsvarende euroområdegennemsnit antages at være konstante i fremskrivningsperioden. 2 Antagelser om olie- og fødevarepriser er baseret på futureskontrakter indtil udgangen af fremskrivningsperioden. Priserne på råvarer ekskl. energi og fødevarer antages at følge futureskontrakterne indtil 1. kvartal 2015 for derefter at udvikle sig på linje med den globale økonomiske aktivitet. Priser ab bedrift (i euro), som anvendes i EU til at udarbejde prognoser for forbrugerpriser på fødevarer, er fremskrevet ved hjælp af en økonometrisk model, som tager højde for udviklingen i de internationale råvarepriser på fødevarer. FREMSKRIVNINGER AF VÆKSTEN I REALT BNP Realt BNP fortsatte den moderate stigning i 4. kvartal 2013, hvor det steg med 0,3 pct. i forhold til 3. kvartal efter stigninger på 0,3 pct. og 0,1 pct. i henholdsvis 2. og 3. kvartal 2013 (se figuren). De seneste konjunkturbarometre har tilsyneladende stabiliseret sig over det langsigtede gennemsnit, hvilket peger på en yderligere stigning i aktiviteten i 1. kvartal Den meget milde vinter i nogle lande har sandsynligvis understøttet aktiviteten i 1. kvartal. Den underliggende vækst ventes fortsat at være moderat i 2014, hvorefter der ventes en vis stigning. De primære faktorer bag stigningen i aktiviteten i fremskrivningsperioden forventes at være en gradvis opgang i den indenlandske efterspørgsel på baggrund af øget tillid i en situation med aftagende usikkerhed, den meget lempelige pengepolitik og lavere oliepriser (som understøtter de disponible realindkomster). Den indenlandske efterspørgsel forventes også at drage fordel af en mindre stram finanspolitik i de kommende år og af den gradvise bedring af vilkårene for kreditgivningen. Desuden vil den samlede aktivitet i fremskrivningsperioden i voksende omfang blive støttet af den gunstige virkning, som en gradvis styrkelse af den udenlandske efterspørgsel har på eksporten, selv om den i begyndelsen bliver delvis dæmpet af virkningen af den tidligere appreciering af den effektive eurokurs. Den negative indvirkning, som behovet for yderligere 3

4 justering af den private og offentlige sektors balance, den høje arbejdsløshed og den stadig relativt høje usikkerhed har på vækstudsigterne, forventes at blive gradvis mindre i løbet af fremskrivningsperioden. Samlet set viser fremskrivningerne, at opsvinget forbliver afdæmpet set i et historisk perspektiv, og at realt BNP i euroområdet først forventes at komme op over niveauet fra før krisen (niveauet i 1. kvartal 2008) fra og med udgangen af Målt som årligt gennemsnit forventes realt BNP at stige med 1,2 pct. i 2014, 1,5 pct. i 2015 og 1,8 pct. i Dette vækstmønster afspejler et jævnt stigende bidrag fra den indenlandske efterspørgsel kombineret med et lille positivt bidrag fra nettoeksporten. Da væksten forventes at overstige den underliggende potentielle vækst, bliver den uudnyttede kapacitet mindre i løbet af fremskrivningsperioden. Et nærmere kig på de komponenter, som bidrager til væksten, viser, at der i 2014 og 2015 ventes en tiltagende stigning i eksporten til lande uden for euroområdet som følge af en styrket udenlandsk efterspørgsel i euroområdet og en gradvis aftagende negativ virkning af euroens tidligere appreciering. Euroområdets eksportmarkedsandele ventes at falde noget i løbet af fremskrivningsperioden på grund af effekten af nylige tab af konkurrenceevne. Samhandlen inden for euroområdet ventes at stige langsommere end eksporten til lande uden for euroområdet på grund af den forholdsvis svage indenlandske efterspørgsel i euroområdet. Erhvervsinvesteringerne ventes gradvis at stige, dog ikke så hurtigt, at de når at komme op på niveauet før krisen. En række faktorer forventes at understøtte erhvervsinvesteringerne, nemlig den ventede gradvise styrkelse af den indenlandske og den udenlandske efterspørgsel, meget lave renter, mindre usikkerhed, behovet for at modernisere kapitalapparatet efter flere år med et lavt investeringsniveau, ophør af den ulige adgang til kredit og en vis stigning i avancerne, efterhånden som aktiviteten stiger. Den samlede negative effekt af rigelig uudnyttet kapacitet, behovet for yderligere tilpasninger af virksomhedernes balancer, ulige finansieringsforhold på nogle områder og en forholdsvis stor usikkerhed i nogle lande vurderes dog kun at aftage gradvis i løbet af fremskrivningsperioden. Der ventes en beskeden stigning i boliginvesteringerne i 1. halvår 2014, og efterfølgende ventes de kun at tiltage svagt i resten af fremskrivningsperioden. Yderligere behov for tilpasning på boligmarkedet i nogle lande og en svag vækst i den disponible realindkomst påvirker stadig udsigterne negativt. Selv om boliginvesteringer i andre lande er forholdsvis attraktive, understøttet af historisk lave realkreditrenter, kan dette kun have en gradvis effekt, idet byggesektoren i disse lande allerede er tæt på kapacitetsgrænsen. Som følge af planlagte finanspolitiske konsolideringstiltag i flere eurolande forventes de offentlige investeringer at forblive forholdsvis beskedne i hele fremskrivningsperioden. Beskæftigelsen (målt i antal personer) ventes at stige en smule i 2014 for derefter at stige yderligere. Det afdæmpede opsving i beskæftigelsen afspejler den beskedne stigning i aktiviteten, den forsinkelse, hvormed beskæftigelsen normalt reagerer på udsving i produktionen, en stigning i antallet af præsterede timer pr. beskæftiget, yderligere reduktioner i beskæftigelsen i den offentlige sektor og den øgede usikkerhed i nogle lande, som påvirker ansættelsesplaner i den private sektor negativt. Disse faktorer vil sandsynligvis opveje den positive virkning af arbejdsmarkedsreformer, som har øget fleksibiliteten og sænket grænsen for, hvornår produktionsvæksten fører til flere arbejdspladser, i nogle stressramte lande. Der forventes en moderat stigning i arbejdsstyrken i fremskrivningsperioden, i takt med at visse dele af befolkningen gradvis vender tilbage til arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden forventes at falde lidt i løbet af fremskrivningsperioden, men den ventes dog at holde sig over 11 pct. i Arbejdskraftproduktiviteten (målt i produktion pr. beskæftiget) ventes at stige en smule i fremskrivningsperioden på grund af den forventede acceleration i den økonomiske aktivitet og beskæftigelsens forsinkede reaktion derpå. 4

5 Tabel 2 Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1) (Årlige ændringer i procent) Justeringer siden december ) Realt BNP 3) -0,4 1,2 1,5 1,8 0,0 0,1-0,1 [0,8 1,6] 4) [0,4 2,6] 4) [0,7 2,9] 4) Privat forbrug -0,6 0,7 1,2 1,4 0,0 0,0 0,0 Offentligt forbrug 0,2 0,4 0,4 0,7 0,1 0,1 0,0 Faste bruttoinvesteringer -2,9 2,1 2,7 3,7 0,1 0,5-0,1 Eksport 5) 1,1 3,6 4,7 5,1 0,1-0,1-0,2 Import 5) 0,0 3,5 4,7 5,2 0,1 0,0 0,0 Beskæftigelse -0,8 0,2 0,5 0,7 0,0 0,0 0,1 Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) 12,1 11,9 11,7 11,4 0,0-0,1-0,1 HICP 1,4 1,0 1,3 1,5 0,0-0,1 0,0 [0,7 1,3] 4) [0,6 2,0] 4) [0,7 2,3] 4) HICP ekskl. energi 1,4 1,2 1,5 1,7 0,0-0,1 0,0 HICP ekskl. energi og fødevarer 1,1 1,1 1,4 1,7 0,0-0,2 0,0 HICP ekskl. energi, fødevarer og afgifter 6) 1,0 1,0 1,4 1,7 0,0-0,1 0,0 Enhedslønomkostninger 1,2 0,8 1,0 1,2-0,2-0,2 0,0 Lønsum pr. ansat 1,7 1,7 2,0 2,3-0,1-0,1-0,1 Arbejdskraftproduktivitet 0,4 0,9 1,0 1,1 0,1 0,1-0,1 Offentlig budgetsaldo (pct. af BNP) -3,2-2,7-2,5-2,1 0,0-0,1-0,1 Strukturel budgetbalance (pct. af BNP) 7) -2,5-2,2-2,2-2,0 0,0 0,0-0,1 Den offentlige sektors bruttogæld (pct. af BNP) 92,9 93,5 93,2 92,2-0,3-0,1 0,2 Betalingsbalancens løbende poster 2,2 2,4 2,6 2,7 0,2 0,2 0,0 (pct. af BNP) 1) Data for euroområdet omfatter Letland med undtagelse af HICP-data for Den gennemsnitlige ændring i HICP i pct. år/år i 2014 er beregnet ud fra et euroområde, der allerede i 2013 omfattede Letland. 2) Justeringer er beregnet på grundlag af uafrundede tal. 3) Data korrigeret for antal arbejdsdage. 4) Intervallerne omkring fremskrivningerne er baserede på forskellen mellem den faktiske udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet over en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. Metoden, som er anvendt til at beregne intervallerne, og som indbefatter en korrektion for ekstraordinære begivenheder, er beskrevet i "New procedure for constructing Eurosystem and staff projection ranges",, december 2009, der findes på 's websted. 5) Omfatter samhandlen i euroområdet. 6) Delindekset er baseret på skøn over afgifters reelle effekt. Dette kan afvige fra Eurostats data, som antager et fuldstændigt og umiddelbart gennemslag af skatteeffekten på HICP. 7) Beregnet som den offentlige budgetsaldo fratrukket den midlertidige effekt af den økonomiske konjunktur og regeringernes midlertidige foranstaltninger. Beregningen følger ESCB's fremgangsmåde i forbindelse med konjunkturkorrigerede budgetsaldi (se Bouthevillain, C. et al., "Cyclically adjusted budget balances: an alternative approach", Working Paper Series, nr. 77,, september 2001) og ESCB's definition på midlertidige foranstaltninger (se Kremer, J. et al., "A disaggregated framework for the analysis of structural developments in public finances", Working Paper Series, nr. 579,, januar 2006). Fremskrivningen af den strukturelle saldo er ikke udledt af et samlet mål for outputgabet. Ifølge ESCB's metode beregnes de konjunkturelle komponenterne separat for forskellige indtægts- og udgiftskomponenter. En nærmere diskussion, også med henvisning til Kommissionens metode, findes i boksen "Cyclical adjustment of the government budget balance" i Månedsoversigten for marts

6 Der forventes en yderligere styrkelse af det private forbrug i 2014 og fremover, i takt med at den disponible realindkomst stiger som følge af en højere arbejdsindkomst, en gradvis bedring af arbejdsmarkedet, en langsommere budgetkonsolidering og lav inflation. Stigningen i den disponible realindkomst dæmpes kun delvis af en svag stigning i opsparingskvoten. Det offentlige forbrug ventes at stige moderat i løbet af fremskrivningsperioden. Væksten i importen fra lande uden for euroområdet ventes at accelerere en smule i løbet af fremskrivningsperioden, hvilket delvis skyldes virkningen af euroens tidligere appreciering. Den ventes dog fortsat at blive begrænset af en beskeden vækst i den samlede efterspørgsel. Nettoeksporten forventes at bidrage positivt, men beskedent til væksten i realt BNP i fremskrivningsperioden, og overskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes at stige, så det når op på 2,7 pct. af BNP i I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som blev offentliggjort i Månedsoversigten for december 2013, er fremskrivningen af væksten i realt BNP for 2014 blevet opjusteret en smule. FREMSKRIVNINGER AF PRISER OG OMKOSTNINGER Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den samlede HICP-inflation 0,8 pct. i februar 2014, hvilket er uændret i forhold til 4. kvartal Den aktuelle lave inflation skyldes en kombination af faldende energipriser og moderate prisstigninger på fødevarer samt en afdæmpet udvikling i priserne på tjenester og industrivarer ekskl. energi (se afsnit 3 og boksen med titlen "Impact of services and non-energy industrial good prices on the recent decline in HICP inflation" i denne udgave af Månedsoversigten). Fremadrettet forventes HICP-inflationen at forblive lav på kort sigt for derefter at stige i slutningen af 2014 og fremefter, i takt med at aktiviteten gradvis bedres. På årsbasis ventes inflationen at blive 1,0 pct. i 2014, 1,3 pct. i 2015 og 1,5 pct. i Ved udgangen af 2016 forventes den at være 1,7 pct. Disse moderate inflationsudsigter forventes hovedsagelig at skyldes de faldende priser på oliefutures og den aktuelle uudnyttede kapacitet i økonomien. Den gradvise stigning i efterspørgslen og det igangværende fald i den uudnyttede kapacitet i sammenhæng med fast forankrede inflationsforventninger forventes at give mulighed for en stigning i avancerne og stigende enhedslønomkostninger i store dele af euroområdet. Desuden bør det gradvis aftagende behov for justeringer af omkostninger og priser i stressramte lande også bidrage til en stigning i HICP-inflationen i fremskrivningsperioden. Nærmere bestemt forventes energipriserne at falde noget i løbet af fremskrivningsperioden på grund af den antagelse, der er gjort om udviklingen i oliepriserne. Dette har en nedadrettet effekt på HICPinflationen. Energiprisernes bidrag til den samlede årlige HICP-inflation forventes at være næsten ubetydeligt i fremskrivningsperioden, hvilket skal sammenholdes med et gennemsnitligt bidrag på 0,5 procentpoint siden Prisstigningerne på fødevarer forventes fortsat at aftage i de første tre kvartaler af 2014 som følge af det tidligere fald i råvarepriserne på fødevarer (i euro) og nedadrettede basiseffekter. De forventes at stige i resten af fremskrivningsperioden på linje med antagelsen om stigende råvarepriser på fødevarer i denne periode. Fødevareprisernes opadrettede bidrag til den samlede HICP-inflation ventes at være 0,3 procentpoint i gennemsnit i fremskrivningsperioden, hvilket er en smule lavere end det gennemsnitlige bidrag siden 1999 (0,5 procentpoint). I 2014 ventes en gradvis stigning i HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer, som i gennemsnit bliver 1,1 pct. på årsbasis, hvorefter den ventes at stige til 1,4 pct. i 2015 og 1,7 pct. i Denne udvikling forventes at være drevet af det gradvise opsving i den økonomiske aktivitet, som ventes ifølge fremskrivningerne. Det gennemsnitlige bidrag fra denne komponent til den samlede HICP-inflation i fremskrivningsperioden ventes at være omkring 1,0 procentpoint, som også er en smule lavere end det gennemsnitlige bidrag siden 1999 (1,1 procentpoint). Afgiftsstigninger, som indgår i finanspolitiske konsolideringsplaner, forventes at yde et betydeligt positivt bidrag på omkring 0,2 procentpoint til HICP-inflationen i Bidragets størrelse kan sammenlignes 6

7 med bidraget i I 2015 og 2016 ventes disse bidrag at være ubetydelige, da der ikke findes detaljerede informationer om finanspolitiske foranstaltninger for disse år. Inflationen, målt som HICPinflation ekskl. energi, fødevarer og afgiftsændringer, ventes derfor at stige noget kraftigere end indekset inkl. afgifter. Det eksterne prispres aftog i løbet af 2013 som følge af en træg global efterspørgsel, apprecieringen af den effektive eurokurs og fald i oliepriser og priser på råvarer ekskl. olie. Disse faktorer førte til et fald i importdeflatoren i løbet af året. På baggrund af den styrkelse af den globale efterspørgsel, som ventes i fremskrivningsperioden, den forventede stigning i råvarepriser ekskl. energi og de aftagende virkninger af euroens tidligere appreciering forventes importdeflatoren imidlertid at stige i 2014 og i resten af fremskrivningsperioden. Den ventes at nå op på en årlig ændring på ca. 1,1 pct. i 2016, hvilket er tæt på dens langsigtede gennemsnitlige stigningstakt. Hvad angår det indenlandske prispres, ventes den årlige vækst i lønsum pr. ansat at forblive stort set uændret i 2014, inden den tager til i 2015 og Dette sker på baggrund af aktuelt svage arbejdsmarkedsforhold i euroområdet, som imidlertid langsomt bedres. Væksten i enhedslønomkostninger forventes at falde i 2014 som følge af den konjunkturbestemte stigning i produktivitetsvæksten på baggrund af den forsinkelse, hvormed beskæftigelsen reagerer på et økonomisk opsving, og den stort set uændrede vækst i lønsum pr. ansat i løbet af året. Efterhånden som opsvinget tager til i styrke i 2015 og 2016, og arbejdsmarkedet gradvis bedres, forventes den noget større vækst i lønsum pr. ansat end i produktiviteten at føre til en lille stigning i væksten i enhedslønomkostningerne. Væksten i indtjeningsindikatoren (målt som forskellen mellem BNP-deflatoren i faktorpriser og væksten i enhedslønomkostninger) forventes at blive styrket i 2014 og stige yderligere en smule i fremskrivningsperioden understøttet af de forventede forbedringer af de økonomiske forhold. Figur 1 Makroøkonomiske fremskrivninger 1) (Kvartalsvise observationer) HICP for euroområdet (Ændringer i pct. år-til-år) Realt BNP i euroområdet 2) (Ændringer i pct. kvartal-til-kvartal) 4,5 1,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,5 1,0 0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 1, , ) Intervallerne omkring de centrale fremskrivningsværdier er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet over en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. Metoden, som er anvendt til at beregne intervallerne, og som indbefatter en korrektion for ekstraordinære begivenheder, er beskrevet i "New procedure for constructing Eurosystem and staff projection ranges",, december 2009, der findes på 's websted. 2) Data korrigeret for antal arbejdsdage. 7

8 I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, der blev offentliggjort i Månedsoversigt for december 2013, er fremskrivningen af den samlede HICP-inflation blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint for 2014, mens den er uændret for FINANSPOLITISKE UDSIGTER På baggrund af antagelserne i boks 1 ovenfor ventes det offentlige underskuds andel af BNP i euroområdet at falde fra 3,2 pct. af BNP i 2013 til 2,7 pct. i 2014, hvorefter der ventes et yderligere fald til 2,1 pct. i Det lavere underskud i 2014 afspejler budgetkonsolideringstiltag i en række eurolande og udfasningen af statsstøtten til den finansielle sektor. I forventes det gradvise fald i det offentlige underskud, som ventes ifølge fremskrivningerne, primært at være drevet af et positivt bidrag fra den konjunkturelle komponent, i takt med at overskudskapaciteten mindskes, og, i mindre omfang, af en fortsat forbedring i den strukturelle komponent, idet den positive udvikling i sidstnævnte dog ventes at blive langsommere end i de seneste år. Derfor ventes den strukturelle offentlige saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo ekskl. alle midlertidige foranstaltninger, at blive mærkbart forbedret i 2014 og i mindre grad i resten af fremskrivningsperioden. Euroområdets offentlige bruttogæld som andel af BNP ventes at nå sit toppunkt på 93,5 pct. i 2014, hvorefter den forventes at falde til 92,2 pct. i Boks 2 FØLSOMHEDSANALYSE Fremskrivninger er i høj grad baseret på tekniske antagelser vedrørende udviklingen i de centrale variable. Da nogle af disse variable kan have en stor effekt på fremskrivningerne for euroområdet, kan fremskrivningernes følsomhed over for alternative udviklingsmønstre for disse underliggende antagelser bidrage til at analysere usikkerheden i forbindelse med fremskrivningerne. I denne boks gennemgås den usikkerhed, der er findes i tilknytning til tre vigtige underliggende antagelser samt fremskrivningernes følsomhed med hensyn til disse antagelser. 1 1) En alternativ udvikling i oliepriserne Antagelserne for oliepriserne i de aktuelle fremskrivninger, der er udarbejdet af 's stab, er udledt af markedsforventninger, der måles ved priserne på oliefutures i den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen. På nuværende tidspunkt tyder de på støt faldende oliepriser i fremskrivningsperioden. Der hersker dog fortsat usikkerhed vedrørende udviklingen. Der er usikkerhed om udviklingen i både efterspørgsel og udbud. Hvad efterspørgslen angår, kan en vækstnedgang i vækstøkonomierne have en negativ effekt på globale råvarepriser. På den anden side kan olieprisen muligvis stige i tilfælde af et stærkere opsving, globalt og især i den amerikanske økonomi. På udbudssiden vurderes effekten af stigningen i skiferolieproduktionen i fremskrivningsperioden samtidig at være begrænset, hvilket der er to grunde til. For det første er størstedelen af skiferolieeffekterne allerede blevet indregnet i prisen, og for det andet vil selv betydelige ændringer i størrelsen af den amerikanske produktion muligvis kun have en mindre effekt på de internationale priser, da de kan blive opvejet af en reaktion fra olieproduktionen i Saudi Arabien. Samtidig kan der komme et opadrettet pres på oliepriserne fra udbudssiden i forbindelse med uventede geopolitiske begivenheder. Alt i alt ser en højere oliepris end antaget i basisscenariet, i sammenhæng med et globalt opsving, ud til at være sandsynlig. Derfor er der i denne følsomhedsanalyse taget højde for en opjustering af udviklingen i priserne på oliefutures på grundlag af udnyttelsen af produktionskapaciteten i USA. 2 I det alternative udviklingsscenario antages oliepriserne at ligge 2 pct., 8 pct. og 14 pct. over futurespriserne i henholdsvis 2014, 2015 og På grundlag af 's stabs makroøkonomiske modeller ville den højere oliepris føre til en HICP-inflation i 2015 og 2016, der er 0,2 procentpoint højere end basisfremskrivningen. Samtidig ville højere oliepriser også dæmpe væksten i realt BNP, som ville være 0,1 procentpoint lavere i

9 2) En lavere eurokurs Den nominelle effektive eurokurs, målt i forhold til euroområdets 20 største handelspartnere, er blevet styrket i de seneste måneder og ligger på nuværende tidspunkt 3 pct. over dens langsigtede historiske gennemsnit siden Denne styrkelse er af markedsdeltagere først og fremmest blevet tilskrevet globale investorers aktuelle reduktioner af deres vækstmarkedsaktiver (idet en del af kapitalen strømmer ind i euroområdet), store råvareeksporterende landes valutakorrektioner og den vedvarende svage japanske yen. Basisfremskrivningen antager uændrede bilaterale valutakurser i fremskrivningsperioden på det gennemsnitlige niveau for den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen 12. februar På baggrund heraf opstilles som illustration en stiliseret alternativ udvikling for eurokursen, hvor det antages, at euroen, hvis man ser på den nominelle effektive kurs, deprecierer med 3 pct. fra og med 2. kvartal Resultaterne af den depreciering, som antages, peger på en ca. 0,1-0,2 procentpoint højere vækst i realt BNP og HICP-inflation hvert år i fremskrivningsperioden. 3) Yderligere finanspolitisk konsolidering Som anført i boks 1 omfatter de finanspolitiske antagelser alle politiske tiltag, der allerede er vedtaget af de nationale parlamenter, eller hvor der foreligger tilstrækkeligt detaljerede planer fra regeringernes side, som sandsynligvis vil gå igennem lovgivningsprocessen. For de fleste landes vedkommende lever de foranstaltninger, som er indeholdt i basisfremskrivningen, ikke op til de finanspolitiske konsolideringskrav i stabilitets- og vækstpagtens korrigerende og forebyggende del. Forpligtelsen til at leve op til disse krav afspejles primært i de finanspolitiske mål, som regeringerne har skitseret i deres finanslove eller udkast til budgetplaner for 2014, i EU-/IMF-programmer og til en vis grad i stabilitetsprogrammerne fra 2013 (som skal opdateres i april 2014). Imidlertid mangler de bagvedliggende tiltag for at nå disse mål ofte, eller de er ikke tilstrækkeligt udspecificerede. De er derfor ikke taget med i betragtning i basisfremskrivningen, især i perioden , som for de fleste landes vedkommende ikke er omfattet af den igangværende budgetlægning. Derfor er det ikke kun nødvendigt, men også sandsynligt, at de fleste regeringer inden 2016 vedtager yderligere finanspolitiske konsolideringstiltag end dem, som er medtaget i basisfremskrivningen. Antagelser, som ligger til grund for den finanspolitiske følsomhedsanalyse Udgangspunktet for den finanspolitiske følsomhedsanalyse er det "finanspolitiske gab" mellem regeringernes budgetmål og budgettet ifølge fremskrivningen. Til at måle den sandsynlige yderligere finanspolitiske konsolidering inddrages landespecifikke forhold og informationer om størrelse og sammensætning. De landespecifikke oplysninger skal bl.a. forklare usikkerhed i relation til de finanspolitiske mål, sandsynligheden for yderligere finanspolitiske konsolideringstiltag og de dermed forbundne makroøkonomiske feedbackeffekter. Med udgangspunkt i denne fremgangsmåde vurderes den yderligere konsolidering i euroområdet at blive omkring 0,1 pct. af BNP i 2014, mens flere yderligere tiltag vurderes at være sandsynlige i 2015 (omkring 0,6 pct. af BNP) og noget færre i 2016 (omkring 0,3 pct. af BNP), hvilket giver en samlet yderligere konsolidering på ca. 1,0 pct. af BNP ved udgangen af For så vidt angår sammensætningen af de finanspolitiske foranstaltninger, søger følsomhedsanalysen at inddrage lande- og tidsspecifikke profiler på de yderligere konsolideringsbestræbelser, der er mest sandsynlige. I den aktuelle følsomhedsanalyse vurderes den samlede finanspolitiske konsolidering for euroområdet i højere grad at være rettet mod udgiftssiden af budgettet, men også at omfatte stigninger i afgifter, direkte skatter og sociale bidrag. Den makroøkonomiske effekt af yderligere finanspolitisk konsolidering I tabellen nedenfor findes en sammenfatning af simuleringsresultaterne, for så vidt angår effekten af den finanspolitiske følsomhedsanalyse på væksten i realt BNP og HICP-inflationen i euroområdet, på baggrund af 's NAWM. 3 9

10 Den skønnede makroøkonomiske effekt af yderligere finanspolitisk konsolidering på væksten i realt BNP og HICPinflationen i euroområdet (pct. af BNP) Antagelser Regeringernes budgetmål 1) -2,4-1,6-0,8 Finanspolitiske basisfremskrivninger -2,7-2,5-2,1 Yderligere finanspolitisk konsolidering (akkumuleret) 2) 0,1 0,7 1,0 Effekten af yderligere finanspolitisk konsolidering (procentpoint) 3) Vækst i realt BNP -0,1-0,4-0,1 HICP-inflation 0,0 0,1 0,1 1) Nominelle mål i det seneste EU-/IMF-program for de relevante lande, seneste henstillinger vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for lande, der er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, finanslove og udkast til budgetplaner for 2014 og opdaterede stabilitetsprogrammer for 2013 for lande, der ikke er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. 2) Følsomhedsanalyse baseret på vurderinger foretaget af Eurosystemets stab. 3) Afvigelser fra basisforløbet udtrykkes i procentpoint, for så vidt angår væksten i realt BNP og HICP-inflationen (begge på årsbasis). Den makroøkonomiske effekt er simuleret ved hjælp af 's New Area-Wide Model. Den makroøkonomiske effekt af yderligere finanspolitisk konsolidering er begrænset i 2014, mens den skønnes at blive ca. -0,4 procentpoint i 2015 og at være begrænset igen i Effekten på HICPinflationen skønnes at blive ca. 0,1 procentpoint. Den aktuelle analyse indeholder således en række nedadrettede risici i forhold til basisfremskrivningen for væksten i realt BNP, særligt i 2015, idet ikke alle påtænkte finanspolitiske konsolideringstiltag indgår i basisfremskrivningen. Opadrettede risici findes dog også i tilknytning til inflationen, idet en del af den yderligere konsolidering vurderes at komme fra afgiftsstigninger. Det bør understreges, at denne finanspolitiske følsomhedsanalyse kun analyserer en mulig kortsigtet effekt af en sandsynlig yderligere finanspolitisk konsolidering. Selv om selv veludformede finanspolitiske konsolideringstiltag ofte har en negativ effekt på væksten i realt BNP på kort sigt, er der positive effekter på aktiviteten på længere sigt, som ligger uden for analysens tidshorisont. 4 Endelig bør resultaterne af denne analyse ikke fortolkes, som om der sættes spørgsmålstegn ved behovet for yderligere finanspolitiske konsolideringsbestræbelser i fremskrivningsperioden. For der er helt klart behov for yderligere konsolideringsbestræbelser for igen at nå frem til sunde offentlige finanser i euroområdet. Uden denne konsolidering er der risiko for, at prissætningen af statsobligationerne påvirkes negativt. Ydermere kan tilliden blive påvirket negativt, hvilket kan hindre den økonomiske bedring. 1 Alle simuleringer er foretaget ud fra den antagelse, at der ikke sker politiske ændringer eller ændringer af andre variable, der vedrører de tekniske antagelser og de internationale forhold uden for euroområdet. 2 En detaljeret beskrivelse af den model, som er anvendt til at udlede denne opjustering, kan ses i Pagano, P. og Pisani, M., "Riskadjusted forecasts of oil prices", The B.E. Journal of Macroeconomics, bd. 9, nr. 1, art. 24, En beskrivelse af New Area-Wide Model finds i Christoffel, K., Coenen, G. og Warne, A., "The New Area-Wide Model of the euro area: a micro-founded open-economy model for forecasting and policy analysis", Working Paper Series, nr. 944,, oktober En mere detaljeret analyse af den makroøkonomiske effekt af den finanspolitiske konsolidering findes i boksen "The role of fiscal multipliers in the current consolidation debate", Månedsoversigt, december Boks 3 PROGNOSER UDARBEJDET AF ANDRE ORGANISATIONER En række internationale organisationer og private institutioner udarbejder prognoser for euroområdet. Disse prognoser kan imidlertid ikke sammenlignes direkte, hverken indbyrdes eller med de makroøkonomiske fremskrivninger, som 's stab udarbejder, idet de er afsluttet på forskellige 10

11 tidspunkter. Hertil kommer, at de anvender forskellige (delvis uspecificerede) metoder til at udlede antagelser om finanspolitiske, finansielle og eksogene variable, herunder oliepriser og andre råvarepriser. Endelig anvendes der forskellige metoder i de forskellige prognoser, når det gælder korrigering for antal arbejdsdage (se tabellen nedenfor). I de foreliggende prognoser fra disse andre organisationer og institutioner forventes væksten i realt BNP i 2014 og 2015 at følge det samme mønster, som fremgår af fremskrivningerne udarbejdet af 's stab. Fremskrivningerne for væksten i realt BNP i 2016 ligger inden for intervallet i fremskrivningerne udarbejdet af 's stab. For så vidt angår inflationen, peger fremskrivningerne fra flertallet af de andre organisationer og institutioner i retning af en gennemsnitlig årlig HICP-inflation i 2014 og 2015, der ligger tæt på 's stabs fremskrivninger. Den gennemsnitlige HICP-inflation ventes at blive mellem 1,5 pct. og 1,8 pct. i de øvrige foreliggende fremskrivninger, hvilket ligger inden for intervallet i 's stabs fremskrivninger. Sammenligning af prognoser for euroområdets vækst i realt BNP og for HICP-inflationen (Årlige ændringer i procent) Offentliggjort BNP-vækst HICP-inflation Fremskrivninger udarbejdet af 's stab 1,2 1,5 1,8 1,0 1,3 1,5 [0,8 1,6] [0,4 2,6] [0,7-2,9] [0,7-1,3] [0,6 2,0] [0,7 2,3] Europa-Kommissionen Februar ,2 1,8-1,0 1,3 - OECD November ,0 1,6-1,2 1,2 - Euro Zone Barometer Februar ,1 1,5 1,5 1,0 1,3 1,8 Consensus Economics Forecasts Februar ,0 1,4 1,5 1,0 1,4 1,8 Survey of Professional Forecasters Februar ,0 1,5 1,7 1,1 1,4 1,7 IMF Januar ,0 1,4 1,5 1,5 1,4 1,5 Kilder: Europa-Kommissionens europæiske økonomiske vinterprognose 2014; IMF World Economic Outlook, opdatering januar 2014 (BNP), IMF World Economic Outlook, oktober 2013; OECD Economic Outlook, november 2013; Consensus Economics Forecasts; MJEconomics og 's Survey of Professional Forecasters. Anm.: Både de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af 's stab og OECD's prognoser opgiver årlige vækstrater, der er korrigeret for antal arbejdsdage pr. år, hvilket ikke gælder de årlige vækstrater, som opgives af Europa-Kommissionen og IMF. I andre prognoser bliver det ikke præciseret, om de opgivne data er korrigeret for antal arbejdsdage. Den Europæiske Centralbank, 2014 Adresse: Kaiserstrasse 29, Frankfurt am Main, Tyskland Postadresse: Postfach , Frankfurt am Main, Tyskland Tlf.: Fax: Websted: Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed tilladt, såfremt kilden angives. 11

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. maj 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 24. maj 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2013, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. november 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I DECEMBER 2013 1 Realt BNP ventes at stige noget fra og med 4. kvartal 2013, og stigningen bliver lidt

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2014 1 Det økonomiske opsving i euroområdet ventes at blive gradvis styrket i løbet af fremskrivningsperioden,

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 25. november 2011, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 De seneste indikatorer tyder på en svagere udvikling på kort sigt i betragtning af den træge handelsudvikling,

Læs mere

ECB'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER 2015 1

ECB'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER 2015 1 'S STABS MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET, SEPTEMBER 2015 1 1. UDSIGTER FOR EUROOMRÅDET: OVERBLIK OG HOVEDTRÆK Stigningen i aktiviteten i euroområdet forventes at fortsætte, om end i et

Læs mere

Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Juni 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 1 Udsigter for euroområdet: overblik og hovedtræk Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte, understøttet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Juni 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte i et hurtigere tempo end tidligere forventet. Realt BNP forventes

Læs mere

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 September 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte, omend med en smule lavere vækstrater, end det var ventet i fremskrivningerne

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2006

ECB Månedsoversigt December 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje

Læs mere

September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 September 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske vækst i euroområdet ventes at fortsætte i fremskrivningsperioden med vækstrater, der ligger et godt stykke over

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 December 2016 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning i euroområdet ventes at fortsætte stort set på linje med fremskrivningerne fra september

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2009

ECB Månedsoversigt December 2009 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 2009 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB OG OFFENTLIGGJORT I JUNI 2015 1 1. UDSIGTER FOR EUROOMRÅDET: OVERBLIK OG HOVEDTRÆK Junifremskrivningerne bekræfter udsigterne

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 December 2017 Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske vækst i euroområdet ventes at forblive robust, stærkere end tidligere forventet og væsentlig over potentialet.

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Marts 2016 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 1 Udsigter for euroområdet: overblik og hovedtræk Det økonomiske opsving i euroområdet forventes at fortsætte, omend med mindre

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2007

ECB Månedsoversigt August 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 394 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger: BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1

Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Marts 2017 ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet 1 Den økonomiske genopretning ventes at blive yderligere styrket, idet udviklingen forløber en smule hurtigere end tidligere forventet.

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere