Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø Ref. JPB

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB"

Transkript

1 Juni 2005 J.nr. Kø Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og resten af Europa til minkfarme i 1930'erne. Herfra er der undsluppet dyr, der efterhånden har etableret egentlige vildtlevende bestande i de fleste europæiske lande. Desuden udsættes mink ulovligt. I Danmark findes den amerikanske mink over hele landet. Levevis Minken er ikke særligt sky. Undslupne mink er ofte aktive i dagtimerne, mens vilde mink mere er nataktive. Mink forsvarer territorier, der strækker sig over 2-3 km. Hanminkens territorier er noget større end hunminkens. Der er ikke væsentlig overlap mellem hanners og hunners territorier. I parringssæsonen strejfer hannerne rundt for at parre sig med flest mulige hunner. Minkens slægtninge I Danmark tilhører minkens slægtninge familien af mårdyr: grævling, skovmår, husmår, ilder, lækat, brud og odder. Udseende Minken er efter danske forhold et mellemstort rovpattedyr. Den har en slank, aflang krop og et spidst hoved. Ørene er relativt store. Den har korte, kraftige ben og en tynd, cylindrisk hale. Minken har en mørk chokoladebrun pels og har små lyse tegninger på underlæben og halsen. Mink Ekskrementer Forvekslinger Minken forveksles oftest med ilderen men kan skelnes fra denne ved ilderens karakteristiske maske i ansigtet. Minken kan også forveksles med odderen, som er en truet og dermed fredet art i Danmark. Odderen er dog dobbelt så stor som minken. Ilder med ansigtsmaske

2 2 Odder Minken har en mørkere pels end odderen. Hovedet er mere spidst og halen er tynd og cylindrisk. Der er eksempler på at oddere er blevet forvekslet med mink selv når man har haft dyret i hånden. Hvis man har dyret så tæt på burde man nemt kunne kende odderen fra minken. Kig efter svømmehud mellem tæerne. Kun odderen har svømmehud. Samtidig har den mørke trædepuder hvor minken har lyse trædepuder. Når odder og mink tit forveksles, skyldes det at de lever i de samme områder. Ofte kommer man heller ikke tæt nok på dyrene, til at kunne se størrelsen og de detaljer som skiller dem fra hinanden. Levested Minken lever både ved ferskvands og saltvandsområder. Den foretrækker vandløb, søer og moser med en frodig bevoksning på bredderne og lavvandede fjordområder. Ynglebiologi Minkens ynglesæson ligger om foråret. Parringen sker i februar-april måned. De befrugtede æg ligger herefter i en hviletilstand i hunnens livmoder i op til 50 dage. Den egentlige graviditetsperiode er på cirka 30 dage. Ungerne fødes i april-maj måned i en hule. Vilde mink får mellem 4-6 unger pr. kuld. Ungerne følger moderen ud af hulen i 6-8 ugers alderen og bliver selvstændige i løbet af efteråret. Mink bliver kønsmoden som 1-årige. Mere om minken Mink vejer normalt 0,7-1,1 kg. Hanmink kan opnå en vægt på 1,5 kg. Hunmink vejer sjældent over 0,8 kg. Blandt mink i naturen ser man af og til de mange lysere farvevarianter, der er avlet frem i pelsproduktionen. Blandt den vilde bestand forsvinder variationerne imidlertid hurtigt. Blandt andet fordi mink med lysere eller anderledes pels ikke overlever så godt, som mink med den naturlige mørke pels. Samtidig er den mørke farve dominerende. Det vil sige at det kun en han og en hun med lys pels, der kan få unger med lys pels. Hvis en af forældrene har mørk pels, får ungerne også mørk pels. Føde Mink spiser små pattedyr og fisk. Herudover tager den fugle, fortrinsvis andefugle og vandhøns. I øvrigt er minken ikke kræsen og har en sød tand. Trusler mod den danske fauna. Årsagen til at vi efterstræber minken Da minken er indført i Danmark og ikke naturligt hjemmehørende her, lever den ikke i en naturlig balance med naturen og har bl.a. ingen naturlige fjender, ud over mennesket. Til forskel fra ilderen er minken mere vandgående, hurtigere i bevægelserne og langt mere aggressiv i sin jagtform, hvilket gør den til en bedre jæger. Dette betyder at de ynglefugle og pattedyr, der holder til i vådområder, er voldsomt udsatte for en jæger, som ikke tidligere har eksisteret i Danmark. De andre rovdyr (ræv, mår, grævling, lækat og brud), vi har i Danmark, er ikke gode svømmere, så derfor har minken fundet en niche, som ikke har været udnyttet af andre rovdyr dette gør at byttedyrene ikke er forberedt på dette problem med minken. Konkret har vi set store problemer med vandfuglenes yngel i Farum og Furesøen. Minken opsøger de rugende fugle og jager den rugende fugl væk hvorefter æggene ædes, ligesom udklækkede fugleunger bliver trukket ned under vandet af minken. Når fugleungerne er druknede, æder minken dem.

3 3 I flere år har vandfuglene næsten ingen unger fået på vingerne, da der i de sidste par år har været kolossalt mange mink i området. Andre eksempler på indførte arter er den iberiske skovsnegl (dræbersnegl) og kæmpe bjørneklo. Farum Sø/Furesøen er et EU-fuglebeskyttelsesområde (1994) og Furesøen er del af et habitatområde (1998). Området er dermed også et Natura 2000-område. I disse områder har Danmark en særlig forpligtelse til at værne om grundlaget for fuglene. Derfor er minkenes tilstedeværelse ikke forenelig med vore forpligtelser overfor fuglene. Lovgrundlag I bekendtgørelse nr. 869 af 10/10/2003 om vildtskader står der: 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. 10. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året. Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder. Det betyder at det er lovligt at fange og aflive mink. Handlingsplan Alle disse oplysninger peger derfor i retning af, at vi må have bestanden af mink bragt væsentlig ned; ja gerne have dem helt udryddet i området ved søerne. Og vi har lov til det. Københavns Skovdistrikt udsætter fælder på egne arealer. Men da Skov- og Naturstyrelsen ikke ejer arealer alle de steder hvor minken forekommer, udlåner vi fælder til grundejere, som vil hjælpe med at nedbringe antallet af mink ved at opsætte en fælde på deres areal. Henvendelse til skovdistriktet Du kan som grundejer med mink på din ejendom ringe til Københavns Skovdistrikt, tlf og spørge efter vildtkonsulent Jens P. Bundgaard. Du kan også sende en mail til hvor du oplyser navn, adresse og tlf. nr. Du vil så kunne hente en fælde mod at kvittere for det, samt at du vil bruge fælden i overensstemmelse med de retningslinier, som er beskrevet her. Opsætning af fælder Den anvendte fælde er en lovlig fælde til fangst af mink. Det er en såkaldt kassefælde (eller trådfælde), hvor ideen er, at lokke minken ind i en kasse (eller et bur). Når minken går derind og træder på den blanke plade, udløser den en klap, som spærrer udgangen for den. Så sidder minken inde i buret og kukker. Minken lider altså ingen overlast ved at gå i fælden, men sidder blot der og venter til den der tilser fælden, finder den.

4 4 Klappen til fælden er forsynet med et kraftigt reflekterende rødt materiale, som er synligt på lang afstand. Selv i mørke vil det let kunne ses på lang afstand i lyset af en lommelygte. Men det er kun synligt hvis fælden ikke er klappet i. Når fælden klapper, kan man ikke se det røde felt. Derved behøver man ikke gå helt hen til fælden for at tilse den. Eksempel på opsætning af fælden. Læg mærke til der er lagt kviste, grene, blade osv. ovenpå for at camouflere fælden. Læg også mærke til at fælden står så minken naturligt ledes ind i fælden. Ved håndtering af fælden er det vigtigt at have handsker på og undgå rygning. Minkene har en god næse. Fælderne opstilles ved bredden af en sø eller ved et vandløb. Minkene har deres foretrukne opholdssted her og piler frem og tilbage for at søge føde. Minken er territoriehævdende, nysgerrige og undersøger gerne mange ting. Minken er ikke særlig sky. Fælden opsættes så indgangen er i en naturlig forlængelse af minkens rute. F. eks. kan man lægge en tyk gren ud i vandet og lade enden af grenen slutte lige ved fælden. Fælden sløres med kvas, mos m.v. Inde i fælden lægges mos, blade, et smalt bræt eller lign. hen til udløserpladen, da mink ikke kan lide at gå på trådnet. Hæld også lidt korn ud i fælden. Det tiltrækker mus, som minkene kan lugte og gerne vil have. Udløserpladen må ikke dækkes for det kan hindre udløsermekanismen. Et par dråber minkurin dryppes ud på den blanke plade. Da minken er territoriehævdende, vil den gerne ind og snuse til en tilsyneladende konkurrent og afmærke sit territorium. Minkurin udleveres af skovdistriktet i en lille flaske med pipette. Flasken er indrettet således, at man kan dosere et par dråber uden at få urinen på sig. Flasken opbevares i en plasticpose og bør fornyes efter et par uger. Yderligere urin udleveres fra skovdistriktet. Man kan også bruge mere traditionel lokkemad. Kattemad på dåse er udemærket. Eller benytte sig af minkens søde tand i form af et stykke wienerbrød eller en laber larve. Pas på med friske madvarer, da de hurtigt rådner, hvis det er varmt. Fælderne skal tilses mindst morgen og aften således at et dyr i fælden ikke lider overlast (tørster, er angst ect.) Er der tale om naboens kat eller en anden utilsigtet fangst, lukkes dyret ud og fælden sættes op igen. Denne tilsynspligt medfører, at man skal huske at lukke for fælden hvis man tager på weekend eller er væk et par dage eller længere tid.

5 5 Aflivning Når der er gået en mink i fælden, kontaktes en af nedenstående jægere omgående. Hvis den pågældende jæger ikke har mulighed for at komme indenfor rimelig tid, kontaktes en anden jæger fra listen. Rimelig tid vil sige, at minken ikke må opholde sig længere tid i fælden end højst nødvendigt. Minkene må kun aflives af en jæger eller anden person med bemyndigelse til aflivning. Minken skydes direkte i fælden så man har styr på den og den ikke kan undslippe. Den døde mink kan bortskaffes med dagrenovationen i en tætsluttende plasticpose eller afleveres til Københavns Skovdistrikt, Fiskebæk Naturskole, Frederiksborgvej 103 A, 3500 Værløse efter aftale på telefon Liste over jægere: Ebbe Hansen, Værløse Finn, Værløse / Jimmy, Værløse Niels, Værløse / Poul Hansen, Herlev Allan Iversen, Værløse Fritz Christensen, Farum Allan Myltoft Poul Erik Norlander, Værløse

6 6 Kopi til låner Aftale om udlån af minkfælde mellem Københavns Skovdistrikt og. Aftalen løber i perioden fra / 200_ til / 200_ hvorefter fælden skal afleveres til Københavns Skovdistrikt. Der kan i nogle tilfælde aftales en forlængelse af udlånet. Undertegnede låner er indforstået med følgende betingelser: Låner forpligter sig til at bruge fælden i overensstemmelse med disse regler. Låner har gennemlæst og accepteret hele materialet i denne folder. Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet. Fælden skal opstilles og bruges overensstemmelse med regler i dette materiale. Alle andre dyr end mink skal lukkes ud så snart det er konstateret, at det ikke er en mink. Hvis låner i tvivl om det er en mink, lukkes dyret ud. Genudsætning af dyr skal ske i samme område som de er indfanget. Indfangne mink skal aflives hurtigst muligt og må kun i særlige tilfælde transporteres over længere afstande end en sikkerhedsmæssig aflivning kræver. Indfangne mink skal behandles ordentligt. Hvis der går mere end et par timer inden minken kan aflives, skal den tilbydes drikkevand. Fælden må kun opstilles hvor låner er grundejer eller har grundejerens accept. Fælden tilhører Københavns Skovdistrikt. Bortkommer en fælde eller ødelægges den, kan distriktet i særlige tilfælde kræve erstatning for fælden. Som udlåner: Som låner: _ Københavns Skovdistrikt Fægyden 1 Adresse: 3500 Værløse Tlf: Tlf

7 7 Kopi til skovdistriktet Aftale om udlån af minkfælde mellem Københavns Skovdistrikt og. Aftalen løber i perioden fra / 200_ til / 200_ hvorefter fælden skal afleveres til Københavns Skovdistrikt. Der kan i nogle tilfælde aftales en forlængelse af udlånet. Undertegnede låner er indforstået med følgende betingelser: Låner forpligter sig til at bruge fælden i overensstemmelse med disse regler. Låner har gennemlæst og accepteret hele materialet i denne folder. Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet. Fælden skal opstilles og bruges overensstemmelse med regler i dette materiale. Alle andre dyr end mink skal lukkes ud så snart det er konstateret, at det ikke er en mink. Hvis låner i tvivl om det er en mink, lukkes dyret ud. Genudsætning af dyr skal ske i samme område som de er indfanget. Indfangne mink skal aflives hurtigst muligt og må kun i særlige tilfælde transporteres over længere afstande end en sikkerhedsmæssig aflivning kræver. Indfangne mink skal behandles ordentligt. Hvis der går mere end et par timer inden minken kan aflives, skal den tilbydes drikkevand. Fælden må kun opstilles hvor låner er grundejer eller har grundejerens accept. Fælden tilhører Københavns Skovdistrikt. Bortkommer en fælde eller ødelægges den, kan distriktet i særlige tilfælde kræve erstatning for fælden. Som udlåner: Som låner: _ Københavns Skovdistrikt Fægyden 1 Adresse: 3500 Værløse Tlf: Tlf

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Hvis katten ikke er din

Hvis katten ikke er din Hvis katten ikke er din Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v.

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v. B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Edderkopper - målestok

Edderkopper - målestok Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1 Regler for Dansk Ruhår Klub's Jagtegnethedstest JET1 Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's jagtegnethedstest træder i kraft den 01.01.2016 REGLER FORDANSK RUHÅR KLUB's Jagtegnethedstest JET1 DANSK RUHÅR

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet?

Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet? Forårsvandring Som led i vores målsætning om at bevare og forbedre Frugthaven som rekreativt område har Bestyrelsen besluttet at gennemføre en "forårsvandring". Det skete Grundlovsdag, lørdag den 5.juni

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard

Læs mere

Bromadiolon 24. Brugsvejledning. Må kun anvendes til bekæmpelse af mosegrise og andre studsmus på friland.

Bromadiolon 24. Brugsvejledning. Må kun anvendes til bekæmpelse af mosegrise og andre studsmus på friland. Brugsvejledning Handelsnavne (1): Godkendelse: Forbehold: Brota koncentrat mod mosegrise og andre studsmus (0,25% v.st.), Brota majs (0,01% v.st), Notrac Museblok (0,005% v.st.), Tanaco Mosegrise Majs

Læs mere

Faktorer med indflydelse på skrigeri

Faktorer med indflydelse på skrigeri Skrigeri Alle fugle kan være støjende store som små det er en naturlig del af deres adfærd. Fugle udtrykker sig gennem lyde. Alle større fugle larmer. Når vi taler om skrigeri er det vigtigt at skelne

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men

Læs mere

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Troldmandens lærling

Troldmandens lærling Distriktsturnering 2014 Troldmandens lærling Troldmanden Sverre optager nye troldmandslærlinge hvert år. I år er I de udvalgte og I er hermed Troldmand Sverres nye lærlinge. Han glæder sig meget til at

Læs mere

side 1 af 2 Fantasilege

side 1 af 2 Fantasilege side 1 af 2 Troldebo en verden med feer og trolde Naturen kan appellere til fantasien og historier om trolde, feer, drager, dæmoner, gnoer, alfer m.m. Denne leg tager udgangspunkt i disse fortællinger.

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015

Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015 Forskrift for fjerkræ og fuglehold i byzone i Sønderborg kommune Juni 2015 1/5 1 Formål Formålet med denne forskrift er at fastsætte regler for fjerkræ og fuglehold i Sønderborg Kommune i områderne, der

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Aktivitetsoversigt. SLØJD i 4-5-6. kl. 2012/13. 4. klasse 1. Sløjdkassen 2. Snurretop 3. Sodavandsdåser 4. Kæder af ringe 5. Cykelmyggen og humlebien

Aktivitetsoversigt. SLØJD i 4-5-6. kl. 2012/13. 4. klasse 1. Sløjdkassen 2. Snurretop 3. Sodavandsdåser 4. Kæder af ringe 5. Cykelmyggen og humlebien Aktivitetsoversigt 4. klasse 1. Sløjdkassen 2. Snurretop 3. Sodavandsdåser 4. Kæder af ringe 5. Cykelmyggen og humlebien 5. klasse 1. Storm P 2. Viskelæder katapult 3. Sløjdkasse (2012) ellers Intarsia

Læs mere

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning

Læs mere

Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han.

Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han. Bill og Bob er to pen-ta-ce-ra-tops. Bill og Bob er på vej ind i en skov. De vil søge føde i den skov. Jeg er sul-ten, siger Bob. Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko,

Læs mere

Edderkopper - symmetri

Edderkopper - symmetri Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Simba idet vi ønsker at stimulere Simba s behov som hund således at Simba ikke lider afsavn iforhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K Pesticider og Genteknologi J.nr. 001-12649 17. marts 2015 Folketingets

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 25 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge25_verden_omkring_mig.indd 1 06/07/10 11.42 Uge 25 l Verden omkring

Læs mere

STATUSRAPPORT Redeprædation hos agerhøns 2013 & 2014. Januar 2015 (Del af Danmarks Jægerforbunds prædationsprojekt)...

STATUSRAPPORT Redeprædation hos agerhøns 2013 & 2014. Januar 2015 (Del af Danmarks Jægerforbunds prædationsprojekt)... STATUSRAPPORT Redeprædation hos agerhøns 2013 & 2014. Januar 2015 (Del af Danmarks Jægerforbunds prædationsprojekt)... 1 Kolofon Forfattere: Foto: Carsten Riis Olesen & Jesper Illemann Jesper Kjær Illemann

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

fsa 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole 5 Sammenhænge i kvadrater Matematisk problemløsning

fsa 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole 5 Sammenhænge i kvadrater Matematisk problemløsning fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2011 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole

Læs mere

Hvorfor bider min papegøje?

Hvorfor bider min papegøje? Hvorfor bider min papegøje? Alle fugle er udstyret med et næb, som kan bide! Næbbet er et af fuglenes vigtigste kommunikationsmidler, det vigtigste værktøj og det vigtigste våben. Har man tamfugle, vil

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere