EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (KOM(2002) 443 C5-0420/ /0222(COD))

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (KOM(2002) 443 C5-0420/2002 2002/0222(COD))"

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 13. februar 2004 PE / ÆNDRINGSFORSLAG Udkast til betænkning (PE ) Joachim Wuermeling om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit Forslag til direktiv (KOM(2002) 443 C5-0420/ /0222(COD)) Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 182 Præambel EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 153 og artikel 95, Artikel 153 skal også finde anvendelse. AM\ doc PE

2 Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 183 Betragtning 2 Det fremgår af beretningerne og høringerne, at lovgivningen i de forskellige medlemsstater er meget uensartet, hvad angår kredit til fysiske personer i almindelighed og forbrugerkredit i særdeleshed. En analyse af de nationale gennemførelsesbestemmelser til direktiv 87/102/EØF viser faktisk, at medlemsstaterne har fundet dets beskyttelsesniveau utilstrækkeligt. De har således i deres gennemførelsesbestemmelser inddraget andre former for kredit eller nye kreditaftaler, der ikke var omfattet af direktivet. Det er derfor hensigtsmæssigt at foregribe den reform af den nationale lovgivning, som mange medlemsstater planlægger, og skabe en harmoniseret fællesskabsramme. Det fremgår af beretningerne og høringerne, at lovgivningen i de forskellige medlemsstater er meget uensartet, hvad angår kredit til fysiske personer i almindelighed og forbrugerkredit i særdeleshed. En analyse af de nationale gennemførelsesbestemmelser til direktiv 87/102/EØF viser faktisk, at medlemsstaterne har fundet dets beskyttelsesniveau utilstrækkeligt. De har således i deres gennemførelsesbestemmelser inddraget andre former for kredit eller nye kreditaftaler, der ikke var omfattet af direktivet. Det er derfor hensigtsmæssigt at udarbejde et i fællesskabsretlig henseende nyt fælles grundlag, som ikke hindrer medlemsstaterne i at opretholde og fastsætte mere vidtgående bestemmelser på området for forbrugerbeskyttelse, i forbindelse med den reform af den nationale lovgivning, som mange medlemsstater planlægger. Artikel 153 skal også finde anvendelse. Ændringsforslag af Diana Wallis Ændringsforslag 184 Betragtning 7 a (ny) Aftaler om præstation af en løbende ydelse som omhandlet i artikel 2, litra c, hvor forbrugeren har ret til at betale for sådanne ydelser gennem rater, så længe de præsteres, omfatter i henhold til nærværende direktiv betaling for forsikring i månedlige rater. PE /192 AM\ doc

3 Hvis betaling for forsikring i månedlige rater inddrages under dette direktivs anvendelsesområde, vil det resultere i en betydelig og unødvendig stigning i forsikringsomkostningerne, således at mindre velstående forbrugere forhindres i at købe forsikring, fordi de ville være tvunget til at forsikre sig på årsbasis med et engangsbeløb. Ændringsforslag af Brian Crowley Ændringsforslag 185 Betragtning 3 a (ny) 3a. Andelslåneforeninger i Irland og Det Forenede Kongerige bør ikke være omfattet af de strenge bestemmelser i nærværende direktiv, fordi de er underlagt et såkaldt "Common Bond", dvs. at de i geografisk henseende er afskåret fra at operere uden for deres eget lokalområde, fordi de udfører et uvurderligt arbejde ved at yde kredit til mennesker, som de almindelige kommercielle låneinstitutioner ikke vil beskæftige sig med, og fordi de har status som ikke-erhvervsdrivende frivillige organisationer. Der bør gøres en indsats for at skabe et mere gennemskueligt og effektivt indre kreditmarked. Det er vigtigt, at dette marked giver en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at fri bevægelighed for kredittilbud kan praktiseres under optimale forhold for både udbuds- og efterspørgselssiden. Dette formål er ensbetydende med, at man må sigte mod fuldstændig harmonisering, så alle Fællesskabets forbrugere sikres en høj grad af beskyttelse af deres interesser og et dertil Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 186 Betragtning 5 Der bør gøres en indsats for at skabe et mere gennemskueligt og effektivt indre kreditmarked. Det er vigtigt, at dette marked giver en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at fri bevægelighed for kredittilbud kan praktiseres under optimale forhold for både udbuds- og efterspørgselssiden. Dette mål kan kun opnås, hvis direktivet sikrer alle Fællesskabets forbrugere en høj grad af beskyttelse af deres interesser og et dertil AM\ doc 3/192 PE

4 svarende informationsniveau. svarende informationsniveau. Konceptet med fuldstændig harmonisering skal opgives. Artikel 15 i det for øjeblikket gyldige direktiv om minimumsharmonisering i overensstemmelse med EU-traktaten bør bibeholdes. Ændringsforslag af Piia-Noora Kauppi og Bert Doorn, Ændringsforslag 187 Betragtning 5 Der bør gøres en indsats for at skabe et mere gennemskueligt og effektivt indre kreditmarked. Det er vigtigt, at dette marked giver en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at fri bevægelighed for kredittilbud kan praktiseres under optimale forhold for både udbuds- og efterspørgselssiden. Dette formål er ensbetydende med, at man må sigte mod fuldstændig harmonisering, så alle Fællesskabets forbrugere sikres en høj grad af beskyttelse af deres interesser og et dertil svarende informationsniveau. Der bør gøres en indsats for at skabe et mere gennemskueligt og effektivt indre kreditmarked. Det er vigtigt, at dette marked giver en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at fri bevægelighed for kredittilbud kan praktiseres under optimale forhold for både udbuds- og efterspørgselssiden. Dette formål er ensbetydende med, at man for visse grundlæggende bestemmelsers vedkommende må sigte mod fuldstændig harmonisering, så alle Fællesskabets forbrugere sikres en høj grad af beskyttelse af deres interesser og et dertil svarende informationsniveau. Med dette direktiv skabes der et højt niveau af konvergens og forbrugerbeskyttelse og dermed de rette betingelser for at lade princippet om gensidig anerkendelse finde anvendelse på det område, som direktivet koordinerer. Kombinationen af harmonisering og princippet om gensidig anerkendelse vil fjerne de hindringer, der skyldes de fragmenterede regler om kreditaftaler, og muliggøre realiseringen af det indre marked på dette område. Kreditgiverens etableringssted fastslås i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i fællesskabsretten og i overensstemmelse med Domstolens praksis. PE /192 AM\ doc

5 Ændringsforslag af Piia-Noora Kauppi og Bert Doorn, Ændringsforslag 188 Betragtning 6 a (ny) 6a. I overensstemmelse med traktatens artikel 14, stk. 2, indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etableringsret; det er bydende nødvendigt, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked inden for dette område uden indre grænser for at fremme udviklingen af grænseoverskridende aktiviteter. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 189 Betragtning 7 Kreditaftaler, der har til formål at yde kredit til køb eller ombygning af fast ejendom, bør ikke være omfattet af nærværende direktivs anvendelsesområde. Denne særlige kreditform er omhandlet i en henstilling fra Kommissionen af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kontrakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån. For så vidt angår forbrugeroplysning bør også alle de kreditaftaler, der har til formål at yde kredit til køb eller ombygning af fast ejendom, være omfattet af dette direktiv. Denne særlige kreditform er omhandlet i en henstilling fra Kommissionen af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kontrakt, som efter en undersøgelse på vegne af Kommissionen ikke efterkommes i tilstrækkelig grad, og som desuden ikke vedrører en række vigtige områder i ordningen. Visse punkter i direktivet, herunder navnlig oplysningspligterne, bør også finde anvendelse på ovennævnte kreditter. n herfor anføres i ændringsforslaget som betragtning. AM\ doc 5/192 PE

6 Ændringsforslag af Kurt Lechner Ændringsforslag 190 Betragtning 7 Kreditaftaler, der har til formål at yde kredit til køb eller ombygning af fast ejendom, bør ikke være omfattet af nærværende direktivs anvendelsesområde. Denne særlige kreditform er omhandlet i en henstilling fra Kommissionen af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kontrakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån. Kreditaftaler, der er sikret ved ejendomspant eller anden form for sikkerhedsstillelse, og aftaler, hvor forbrugerens erklæringer blev afgivet under medvirken af en notar (civil law notary) eller en tilsvarende tjenestemand, bør ikke være omfattet af nærværende direktivs anvendelsesområde. Lån, der er sikret ved ejendomspant, eller lån, hvor erklæringen om optagelse af et lån blev afgivet under medvirken af en notar (civil law notary) eller en tilsvarende tjenestemand, bør ikke være omfattet af direktivet. Kriterierne for direktivets anvendelsesområde bør være entydige. De nævnte undtagelser synes hensigtsmæssige, eftersom forbrugeren ved stiftelse af en panterettighed i forbindelse med fast ejendom og gennem rådgivning fra en notar eller en tilsvarende tjenestemand advares og beskyttes i tilstrækkeligt omfang. Kommissionens henstilling af 1. marts 2001 er derimod ikke bindende og giver i sig selv ikke forbrugeren nogen beskyttelse, da kreditinstitutter ikke er forpligtet til at følge denne henstilling og en tilsvarende adfærdskodeks. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 191 Betragtning 11 Bestemmelserne i nærværende direktiv gælder med forbehold af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af Bestemmelserne i nærværende direktiv gælder med forbehold af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af PE /192 AM\ doc

7 sådanne oplysninger 1. I visse tilfælde må det imidlertid overvejes at indføre et særskilt regelsæt for indsamlingen og behandlingen af de personoplysninger, som er nødvendige for at foretage en kreditrisikovurdering. sådanne oplysninger 2. Der bør dog gælde et særligt beskyttelsesniveau for personoplysninger i forbindelse med de vigtige oplysninger, der gives som led i lånafviklingen og for at sikre den pågældende persons fortsatte erhvervsmæssige og personlige eksistens. Håndteringen af meget følsomme kreditoplysninger bør i særlig grad være baseret på princippet om beskyttelse af personoplysninger. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 192 Betragtning 12 For at medvirke til at nedbringe kreditrisikoen såvel for kreditgiver som for forbruger viser erfaring og praksis, at det er hensigtsmæssigt, at der findes egnede og sikre oplysninger om eventuelle betalingsforsømmelser. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der på deres område anvendes en central offentlig eller privat database, i givet fald i form af et net af databaser. I denne database eller dette net af databaser bør man registrere de forbrugere og kautionister i medlemsstaten, der har gjort sig skyldige i betalingsforsømmelse. For at øge effektiviteten skal kreditgivere være forpligtet til at konsultere denne centrale database, forud for at forbrugeren eller kautionisten indgår en aftale. For at undgå konkurrenceforvridning mellem kreditgivere må personers eller virksomheders adgang til den centrale database i en anden medlemsstat sikres på samme vilkår som dem, der gælder for personer eller virksomheder i den udgår 1 EFT L 281 af , s EFT L 281 af , s. 31. AM\ doc 7/192 PE

8 pågældende medlemsstat, enten direkte eller via den centrale database i oprindelsesmedlemsstaten. Det er op til kreditgiverne at indhente de nødvendige oplysninger, ligesom de også bærer risikoen for misligholdelse af kreditten. Der findes tilsvarende databaser i alle lande. Det er ikke nødvendigt at fastsætte bestemmelser herom. Hvis der fandtes entydige krav om oprettelse af en sådan database, ville det være et billigt argument for at nægte forbrugere med lave indkomster optagelse af nye lån. Kreditgivere ville dermed kunne påberåbe sig, at lovgivningen forbyder dem at yde kredit til visse forbrugere. Bankerne burde dog have mulighed for at yde kredit til forbrugere, der befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, og hvis kreditværdighed er ringe, hvis man kan gå ud fra, at denne kapital vil kunne hjælpe forbrugeren med at restituere sig økonomisk, omlægge sine lån eller oparbejde egen formue. Ligesom det er tilfældet med lande i den tredje verden, kan forbrugernes gældsproblemer heller ikke løses ved at nægte at yde dem kredit, men det er derimod nødvendigt at yde dem udviklingskapital, så de kan komme økonomisk på fode igen. Det er i den forbindelse op til kreditgiveren at vurdere, hvilke risici, som han i sidste ende selv kommer til at hæfte for, han er rede til at løbe. Den paternalistiske tankegang, der gives udtryk for i denne artikel, har ingen effekt og er snarere i modstrid med princippet om aftalefrihed og er desuden til ulempe for forbrugeren. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 193 Betragtning 13 Med henblik på at sikre, at oplysningerne behandles fortroligt, og at personoplysninger beskyttes, er det vigtigt, at de indsamlede oplysninger udelukkende bruges til at vurdere risikoen for, at forbruger eller kautionist misligholder aftalen. Desuden bør enhver anden behandling eller anvendelse af de personoplysninger, som stammer fra den centrale database, være forbudt. Endelig bør oplysningerne for at undgå enhver risiko slettes umiddelbart efter indgåelsen af kreditaftalen eller afslaget på kreditanmodningen. Med henblik på at sikre, at oplysningerne behandles fortroligt, og at personoplysninger beskyttes, er det vigtigt, at de indsamlede oplysninger udelukkende bruges til at vurdere risikoen for, at forbruger eller kautionist misligholder aftalen. Endelig bør alle personoplysninger, som kreditgiveren har modtaget via forbrugeren eller fra sikkerhedsstilleren med hensyn til kreditten eller sikkerhedsstillelsen, for at undgå enhver risiko slettes umiddelbart efter indgåelsen af kreditaftalen eller afslaget på kreditanmodningen. PE /192 AM\ doc

9 Forslaget om en central database afvises. Det handler om at sikre, at de pågældende oplysninger slettes, så snart de har opfyldt deres formål. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 194 Betragtning 14 For at sikre, at forbrugeren kan træffe en beslutning på et kvalificeret grundlag, skal denne forudgående gøres bekendt med, hvilke betingelser, omkostninger og forpligtelser der er forbundet med indgåelsen af kreditaftalen. For at sikre fuldstændig gennemskuelighed og sammenlignelighed tilbuddene imellem skal forbrugeren gøres bekendt med de årlige omkostninger i procent forbundet med kreditten via et repræsentativt eksempel og de samlede kreditgiveromkostninger. For at sikre, at forbrugeren kan træffe en beslutning på et kvalificeret grundlag, skal denne forudgående gøres bekendt med, hvilke betingelser, omkostninger og forpligtelser der er forbundet med indgåelsen af kreditaftalen. For at sikre fuldstændig gennemskuelighed og sammenlignelighed tilbuddene imellem skal forbrugeren gøres bekendt med de årlige omkostninger i procent forbundet med kreditten via et repræsentativt eksempel samt med, hvilke betingelser der knytter sig til tilbuddet. Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslagene til artiklerne i direktivet. Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 195 Betragtning 15 På grund af kreditredskabernes såvel tekniske som juridiske kompleksitet bør der være en generel rådgivningsforpligtelse fra kreditformidlerens og kreditgiverens side, så forbrugeren kan træffe et valg på et kvalificeret grundlag blandt de tilbudte kreditformer. Det påhviler ligeledes På grund af kreditredskabernes såvel tekniske som juridiske kompleksitet bør der være en generel forpligtelse fra kreditformidlerens og kreditgiverens side til at yde passende rådgivning vedrørende den tilbudte lånetype, så forbrugeren kan træffe et valg på et kvalificeret grundlag blandt de AM\ doc 9/192 PE

10 kreditgiveren, i henhold til princippet om «ansvarlig kreditgivning», at undersøge, om en forbruger, og i givet fald en kautionist, kan overholde nye aftaler. tilbudte kreditformer. Det påhviler kreditgiveren, i henhold til princippet om «ansvarlig kreditgivning», ud fra passende og rimelige kriterier at vurdere, om en forbruger, og i givet fald en kautionist, kan overholde nye aftaler. Forbrugere og kautionister må udvise forsigtighed og overholde deres kontraktmæssige forpligtelser. Der må skabes balance mellem ulemper for forbrugeren, behovet for bred adgang til og et stort udvalg af kreditmuligheder og forsvarlig vurdering af tilbagebetalingsevnen. Ændringsforslag af Kurt Lechner Ændringsforslag 196 Betragtning 16 Betingelserne i en kreditaftale kan i visse tilfælde være ugunstige for forbrugeren. En måde at sikre bedre forbrugerbeskyttelse på er at foreskrive visse betingelser, der skal være gældende for alle former for kredit. Kreditaftalen skal bekræfte og supplere de oplysninger, der blev afgivet inden indgåelsen af kreditaftalen, i givet fald ved hjælp af en tilbagebetalingsplan og en angivelse af, hvilke udgifter der påløber i tilfælde af misligholdelse af aftalen. udgår Princippet om "ansvarlig kreditgivning" skal slettes og ikke erstatttes med noget andet, da dette princip blot er en gentagelse af kontraktforpligtelser, der er ganske indlysende, hvorfor det er overflødigt at nævne dem. En sådan gentagelse er ikke i overensstemmelse med god lovgivning. Derudover er det i forvejen normal praksis, at kreditgivere, for at mindske risikoen for, at de selv kommer til at misligeholde kontrakten, undersøger, hvorvidt forbrugeren og kautionisten er i stand til at efterkomme deres forpligtelser. PE /192 AM\ doc

11 Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 197 Betragtning 15 På grund af kreditredskabernes såvel tekniske som juridiske kompleksitet bør der være en generel rådgivningsforpligtelse fra kreditformidlerens og kreditgiverens side, så forbrugeren kan træffe et valg på et kvalificeret grundlag blandt de tilbudte kreditformer. Det påhviler ligeledes kreditgiveren, i henhold til princippet om «ansvarlig kreditgivning», at undersøge, om en forbruger, og i givet fald en kautionist, kan overholde nye aftaler. På grund af kreditredskabernes såvel tekniske som juridiske kompleksitet bør der være en generel rådgivningsforpligtelse fra kreditformidlerens og kreditgiverens side. Forbrugerens beslutning om lånoptagelse eller kreditgiverens beslutning om långivning træffes dog i henhold til princippet om «ansvarlig kreditgivning» udelukkende på baggrund af oplysninger, som begge parter har stillet til rådighed inden indgåelse af kontrakten. Dermed sikres det, at forbrugeren kan træffe et valg på et kvalificeret grundlag blandt de tilbudte kreditformer. I betragtning 15 lægges der op til, at det kun er kreditgiveren, der besidder en generel rådgivningsforpligtelse. Dette er i en vis grad i modstrid med princippet om "ansvarlig kreditgivning", som netop går på, at begge parter besidder en oplysningspligt. For at undgå misforståelser skal det præciseres, at begge parters kreditbeslutning i sidste ende afhænger af de oplysninger, som de hver især har givet hinanden. Ændringsforslag af Angelika Niebler Ændringsforslag 198 Betragtning 16 a 16a. Ved tilknyttede aftaler hersker der et indbyrdes afhængighedsforhold mellem køb af en vare eller tjenesteydelse og den dermed forbundne kreditaftale. Det betyder, at udøvelse af fortrydelsesretten i relation til den ene aftale forudsætter, at der også stadig gælder en fortrydelsesret for den anden aftale. Udøvelse af fortrydelsesretten i forbindelse med en tilknyttet aftale forudsætter således, at selve den dermed forbundne kreditaftale stadig kan fortrydes. AM\ doc 11/192 PE

12 Tjener til præcisering. Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 199 Betragtning 17 På baggrund af de særlige kontraktvilkår, der anvendes i kreditaftaler og kautionsaftaler, bør det præciseres, hvilke der betragtes som urimelige, med forbehold af anvendelsen på hele aftalen af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. udgår Direktivet om urimelige kontraktvilkår giver tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, og der er ingen beviser for en sådan forringelse af forbrugernes stilling, at det kan berettige supplerende beskyttelsesforanstaltninger på de områder, der er opregnet i dette direktiv (jf. artikel 15). Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 200 Betragtning 19 For at fremme det indre markeds oprettelse og funktion og sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet bør metoden til beregning af de årlige omkostninger i procent justeres, og det bør fastsættes, hvilke kreditomkostningselementer der skal indgå i beregningen. De årlige omkostninger i procent er nemlig et værktøj, som forbrugeren kan anvende til at foretage sammenligninger og vurdere, hvilken For at fremme det indre markeds oprettelse og funktion og sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet skal det nu omsider gøres muligt på EU-plan at sammenligne oplysninger om den effektive rentesats. Der blev med den seneste ændring af direktivet ved direktiv 98/7/EF ganske vist fastsat en fælles matematisk formel for beregning af de årlige omkostninger i procent, men til trods herfor er det på EU-plan stadig ikke muligt PE /192 AM\ doc

13 indvirkning - i tid og rum - forpligtelserne i forbindelse med indgåelse af en kreditaftale får på dennes budget. De samlede omkostninger i forbindelse med kreditten skal derfor omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren skal afholde i forbindelse med kreditten, uanset om omkostningerne går til kreditgiveren, kreditformidleren eller en helt anden person. I den sammenhæng bør omkostninger forbundet med selv en af forbrugeren i forbindelse med indgåelse af kreditaftalen frivilligt underskrevet forsikring være omfattet af de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten. at sammenligne oplysninger om den effektive rentesats, da der i de enkelte medlemsstater medtages forskellige omkostningsfaktorer i beregningen. Det er derfor nødvendigt, at direktivet kommer til at indeholde en klar definition af "de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten". Der skal i den forbindelse udelukkende ses på de omkostninger, som kreditgiveren selv har foranlediget. De omkostninger, der er forbundet med at tegne en forsikring, skal kun medtages i de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten, hvis forbrugeren er forpligtet til at tegne denne forsikring ved indgåelse af kreditaftalen. r. de Den ønskede sammenlignelighed på EU-plan af oplysninger om den effektive rentesats forudsætter en ensartet definition af "de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten", der nu ligger til grund for konceptet med beregning af den effektive rente i den ændrede artikel 13. Ordlyden i betragtning 19 skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 201 Betragtning 19 For at fremme det indre markeds oprettelse og funktion og sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet bør metoden til beregning af de årlige omkostninger i procent justeres, og det bør fastsættes, hvilke kreditomkostningselementer der skal indgå i beregningen. De årlige omkostninger i procent er nemlig et værktøj, som forbrugeren kan anvende til at foretage sammenligninger og vurdere, hvilken indvirkning - i tid og rum - forpligtelserne i forbindelse med indgåelse af en kreditaftale får på dennes budget. De samlede omkostninger i forbindelse med kreditten For at fremme det indre markeds oprettelse og funktion og sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet bør metoden til beregning af de årlige omkostninger i procent forbedres ved kun at fastsætte en fælles definition, der skal gælde for hele direktivet, og som vedrører de betalingsstrømme, som forbrugeren skal kontrollere. Definitionen skal tillige være matematisk korrekt og gøre det muligt at lade sådanne aftaler være omfattet heraf som "tilknyttede aftaler", der blev genstand for outsourcing af kreditfunktioner for derved at udelade omkostninger fra den effektive rentesats. AM\ doc 13/192 PE

14 skal derfor omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren skal afholde i forbindelse med kreditten, uanset om omkostningerne går til kreditgiveren, kreditformidleren eller en helt anden person. I den sammenhæng bør omkostninger forbundet med selv en af forbrugeren i forbindelse med indgåelse af kreditaftalen frivilligt underskrevet forsikring være omfattet af de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten. Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslagene til artiklerne i direktivet. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 202 Betragtning 12 Forbrugeren bør ligeledes i form af samlede kreditgiveromkostninger i procent gøres bekendt med, hvilke beløb kreditgiveren kræver, bortset fra de beløb, der skal betales til tredjepersoner. Det drejer sig om en omkostning, hvorved forbrugeren bliver i stand til at sammenligne kreditgiveromkostningerne for de forskellige produkter, som kreditgiveren tilbyder, og for de forskellige produkter på markedet. udgår Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslagene til artiklerne i direktivet. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 203 Betragtning 21 PE /192 AM\ doc

15 Forbrugerne bør have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet. I så fald bør kreditgiveren kun kunne kræve en rimelig godtgørelse, der er fastsat ud fra objektive kriterier, uanset om det drejer sig om hel eller delvis tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet, for så vidt tilbagebetalingen medfører et efterfølgende økonomisk tab for denne. Forbrugerne bør have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet, uden at der som følge af omkostninger opstår yderligere problemer. De lånegebyrer, der ikke er blevet anvendt, tilbagebetales proportionelt på grundlag af matematisk korrekte beregninger i løbet af kontraktens resterende løbetid. Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslagene til artiklerne i direktivet. Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 204 Betragtning 21 Forbrugerne bør have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet. I så fald bør kreditgiveren kun kunne kræve en rimelig godtgørelse, der er fastsat ud fra objektive kriterier, uanset om det drejer sig om hel eller delvis tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet, for så vidt tilbagebetalingen medfører et efterfølgende økonomisk tab for denne. Forbrugerne bør have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet. I så fald bør kreditgiveren kun kunne kræve en rimelig godtgørelse, der er fastsat ud fra objektive kriterier, uanset om det drejer sig om hel eller delvis tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet. Det vigtige princip er, at hvis kreditgiveren kræver en godtgørelse for tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet, skal der være tale om en objektivt set rimelig godtgørelse ud fra begge parters synsvinkel. Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 205 Betragtning 21 AM\ doc 15/192 PE

16 Forbrugerne bør have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet. I så fald bør kreditgiveren kun kunne kræve en rimelig godtgørelse, der er fastsat ud fra objektive kriterier, uanset om det drejer sig om hel eller delvis tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet, for så vidt tilbagebetalingen medfører et efterfølgende økonomisk tab for denne. Forbrugerne bør have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet. I så fald bør kreditgiveren kun kunne kræve en rimelig godtgørelse, der er fastsat ud fra objektive kriterier, uanset om det drejer sig om hel eller delvis tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet. Det vigtige princip er, at hvis kreditgiveren kræver en godtgørelse for tilbagebetaling forud for forfaldstidspunktet, skal der være tale om en objektivt set rimelig godtgørelse ud fra begge parters synsvinkel. Ændringsforslag af Astrid Thors Ændringsforslag 206 Betragtning 25 a (ny) 25a. Ved vurdering af foranstaltninger til bekæmpelse af urimelig praksis må der tages hensyn til, at kreditten og selve det produkt eller den tjenesteydelse, der leveres, knyttes mere og mere sammen. Or. sv Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 207 Betragtning 29 Medlemsstaterne skal fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i nærværende direktiv, og sikre, at det bliver gennemført. Sanktionerne skal være effektive, rimelige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i nærværende direktiv, og sikre, at det bliver gennemført. Sanktionerne skal være effektive og rimelige. PE /192 AM\ doc

17 Sanktioner skal sikre, at der opretholdes en balance mellem afskrækkende virkning og risikoen for at skabe sociale barrierer og finansiel udelukkelse som følge af begrænset adgang til kredit. Medlemsstaternes meget forskellige inddrivelsesprocedurer gør det nødvendigt med en åben og fleksibel tilgang. Ændringsforslag af Bill Miller Ændringsforslag 208 Betragtning 30 a (ny) 30a. Aftaler om præstation af en løbende ydelse som omhandlet i artikel 2, litra c, hvor forbrugeren har ret til at betale for sådanne ydelser gennem rater, så længe de præsteres, omfatter i henhold til nærværende direktiv betaling for forsikring i månedlige rater. Hvis betaling for forsikring i månedlige rater inddrages under dette direktivs anvendelsesområde, vil det resultere i en betydelig og unødvendig stigning i forsikringsomkostningerne, således at mindre velstående forbrugere forhindres i at købe forsikring, fordi de ville være tvunget til at forsikre sig på årsbasis med et engangsbeløb. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 209 Artikel 1 Nærværende direktiv har til formål at harmonisere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler og kautionsaftaler indgået af forbrugere. Nærværende direktiv tjener til at beskytte forbrugerne, undgå overdreven gældsætning og harmonisere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler og kautionsaftaler indgået af forbrugere. AM\ doc 17/192 PE

18 I artikel 1 er de tre vigtigste mål med direktivet ikke medtaget. I kapitel II, III, VI og IX henvises der udtrykkeligt og endda i overskrifter til forbrugerbeskyttelse og overdreven gældsætning. Det bør derfor tydeligt fremgå af direktivet, at formålet med det bl.a. er at undgå overdreven gældsætning og sikre forbrugerbeskyttelse. Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 210 Artikel 6, stk Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på leverandører af varer eller tjenesteydelser, der kun undtagelsesvis fungerer som kreditformidlere. 4. På grundlag af de oplysninger, der er meddelt i medfør af stykke 3, og eventuelt ved at konsultere en database undersøger kreditgiveren forbrugerens kreditværdighed. For at gøre det lettere for forbrugeren at vælge en kredit foreslår kreditgiveren og eventuelt kreditformidleren de kreditter eller former for kredit i deres udbud, som på grundlag af forbrugerens oplysninger svarer til dennes krav. Princippet om ansvarlig kreditgivning minder kreditgiveren og forbrugeren om, at de skal meddele den potentielle aftalepartner visse oplysninger, inden de indgår deres respektive forpligtelser. Kun på denne måde kan det vurderes, hvilken risiko man løber, og hvilke forpligtelser man indgår. Det er i sidste ende forbrugeren, der træffer afgørelse om kreditten og kredittypen. Derfor skal det princip, der i Kommissionens oprindelige forslag er udformet meget vagt, gives indhold. Systematisk forekommer det mere hensigtsmæssigt at medtage dette princip i kapitlet om information og praksis forud for udformning af aftalen. Ændringsforslag af Sir Neil MacCormick Ændringsforslag 211 Artikel 2, litra a PE /192 AM\ doc

19 a)»forbruger«: en fysisk person, der ved retshandler, som er omfattet af nærværende direktiv, optræder med et formål, der må anses at ligge uden for dennes erhvervsmæssige virkefelt a)»forbruger«: en fysisk person, der ved retshandler, som er omfattet af nærværende direktiv, optræder med et formål, der må anses hovedsagelig, om end ikke udelukkende, at ligge uden for dennes erhvervsmæssige virkefelt Det er nødvendigt at sikre, at kreditter, der gives til en fysisk person med et formål, der hovedsagelig, men ikke udelukkende, er af privat karakter, er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Denne definition dækker f.eks. køb af en pc, der af og til benyttes til at udarbejde tekster som led i erhvervsudøvelse, eller køb af en bil, der af og til benyttes til erhvervskørsel. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 212 Artikel 2, litra b b.»kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed b.»kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kreditter i erhvervsmæssig henseende; Det er usædvanligt at henvise til udbyderens stilling i forbindelse med en lov. Set fra forbrugerens side er det ofte vanskeligt at fremlægge dokumentation for, at kreditgiveren yder et lån under udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed. Der bør her foretages en funktionel skelnen i overensstemmelse med definitionen af "forbrugeren" i a), hvor teksten er møntet på erhvervsmæssig virksomhed. Der henvises i den forbindelse normalt til det "kommercielle" eller erhversmæssige formål. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 213 Artikel 2, litra b punkt 1 a (nyt) AM\ doc 19/192 PE

20 1a Aftaler om præstation af en løbende ydelse (privat eller offentlig), hvor forbrugeren har ret til at betale for sådanne ydelser gennem rater så længe, de præsteres, anses ikke for at være kreditaftaler i henhold til nærværende direktiv; Det er unødvendigt og risikabelt at udelade præstation af en løbende ydelse ved hjælp af denne supplerende definition. Med denne klausul kan visse former for finansielle tjenesteydelser (f.eks. optagelse af lån til køb af rejser) udelades. Det afgørende element med hensyn til ydelse af kredit blev allerede fastsat med begreberne "udskudt betaling" og "lån". Begge begreber angiver tydeligt, at kapital stilles til rådighed i kommerciel øjemed, og at der senere skal følge en modydelse. Kredit handler altid om at stille kapital til rådighed og er defineret ved den tidsmæssige forskel med hensyn til, hvornår de i kontrakten fastsatte forpligtelser forfalder. Det er derfor unødvendigt med en yderligere definition. Ændringsforslag af Pervenche Berès Ændringsforslag 214 Artikel 2, litra c a) (nyt) ca) "tildelt kredit": en kreditaftale, i hvilken den vare eller tjenesteydelse, der skal finansieres, udtrykkeligt er angivet, og som sammen med denne købstransaktion udgør en økonomisk enhed Or. fr Indføjelse af en term, der nævnes senere. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 215 Artikel 2, litra c a (nyt) PE /192 AM\ doc

21 ca) "tilknyttede aftaler" ethvert andet retsforhold, der er knyttet til kreditaftalen, for i økonomisk henseende at muliggøre eller forenkle iværksættelsen af kreditten, tilvejebringelsen af kapital, styringen af kreditafviklingen eller tilbagebetalingsmåden eller sikkerheden for tilbagebetaling. En tilknyttet aftale foreligger især, når 1. tilbagebetalingen af kreditten omlægges til et særskilt opsparingsforhold, en særskilt investering eller en særskilt kapitallivsforsikring ("amortisationskredit"), 2. tjenesteydelser i forbindelse med pengeoverførsler i overvejende grad tilbydes og betales med det formål at gøre det muligt at forvalte kreditten og tilbagebetalingsbetingelserne, 3. finansieringen af erhvervelse eller anvendelse af varer eller tjenesteydelser opnås, og når udbyderen deltager i kreditgivningen, eller når kreditgiveren på en eller anden måde har taget del i aftalen om erhvervelse ("finansieret aftale om erhvervelse"), 4. der indgås en tillægsaftale, ved hjælp af hvilken en kautionist garanterer opfyldelse af kreditaftalen ("kautionsaftale"), 5. der tegnes en forsikring, i hvilken forbindelse forsikringsaftalen følger i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indgåelsen af kreditaftalen ("kreditforsikring") "Sammenhængende forretninger" bør i direktivet være tydeligt angivet som værende en form for forbrugerkredit. Dette ville gøre mange særordninger overflødige og forenkle direktivet, gøre det mere forståeligt og brugbart og desuden gøre det vanskeligere at omgå det. Definitionen indeholder alle former for kreditordninger, hvor kreditten er en del af en finansiel tjenesteydelse, som f.eks. kreditaftaler med forsikring i forbindelse med restgæld, særlige kredit-bankkonti eller kreditkort, der omlægger omkostningselementer til et andet AM\ doc 21/192 PE

22 produkt, leasingaftaler eller finansaftaler, hvor omkostningselementer indgår i godtgørelser til yderligere tjenesteydelser. I et moderne direktiv bør det erkendes, at den omfattende udvikling på området for forbrugerfinansiering ikke længere er begrænset til traditionelle lån og ratekreditaftaler, men i stadigt højere grad omfatter det samlede spektrum med hensyn til finansielle tjenesteydelser. Ændringsforslag af Pervenche Berès Ændringsforslag 216 Artikel 2, litra d d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling regelmæssigt udøver formidlervirksomhed bestående i at fremlægge eller tilbyde kreditaftaler og at udføre andet arbejde forud for og i forbindelse med indgåelsen; vederlaget kan afregnes kontant eller antage enhver anden form for aftalt økonomisk gevinst d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling og som hovedvirksomhed udøver formidlervirksomhed bestående i at fremlægge eller tilbyde kreditaftaler og at udføre andet arbejde forud for og i forbindelse med indgåelsen; vederlaget kan afregnes kontant eller antage enhver anden form for aftalt økonomisk gevinst Or. fr Præcisering af termen, i modsætning til personer, der kun undtagelsesvis fungerer som kreditformidlere, se art. 6, stk. 4. Ændringsforslag af Kurt Lechner Ændringsforslag 217 Artikel 2, litra d d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling regelmæssigt udøver formidlervirksomhed bestående i at fremlægge eller tilbyde kreditaftaler og at udføre andet arbejde forud for og i forbindelse med indgåelsen; vederlaget kan afregnes kontant eller antage enhver anden form for aftalt økonomisk gevinst udgår PE /192 AM\ doc

23 Erhvervet som kreditformidler bør reguleres i et selvstændigt direktiv. Andre former for formidlingsvirksomhed er også allerede reguleret i et direktiv, f.eks. forsikringsformidling i direktiv 2002/92. Hvis direktivet om forbrugerkredit ikke indeholder nogle regler om kreditformidling, bør man være konsekvent og også undlade en definition af begrebet "kreditformidler". Det forhold, at begrebet "kreditformidling" som sådan forekommer enkelte steder i direktivet om forbrugerkredit, gør det ikke nødvendigt at definere dette begreb. Der anvendes også i det gældende direktiv om forbrugerkredit af 22. december 1986 (87/102/EØF) i forskellige bestemmelser begrebet "formidling" af kreditter (jf. f.eks. artikel 12, stk. 2), uden at der hidtil har været et behov for en nærmere definition af dette begreb. For at undgå utilsigtede præjudikater bør en definition af kreditformidler derfor helt undlades. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 218 Artikel 2, litra d d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling regelmæssigt udøver formidlervirksomhed bestående i at fremlægge eller tilbyde kreditaftaler og at udføre andet arbejde forud for og i forbindelse med indgåelsen; vederlaget kan afregnes kontant eller antage enhver anden form for aftalt økonomisk gevinst d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling udøver erhvervsmæssig formidlervirksomhed Ved litra d) bør begrebet "erhvervsmæssig" anvendes, ligesom i forbindelse med begrebet kreditgiver, da det er et gængs anvendt begreb. Definitionen er således ikke sammenhængende. Kreditformidlere modtager undertiden betalinger fra kreditgiveren, og af og til betaler kredittageren også kreditformidleren direkte. Den nævne definition er for kompliceret. I direktivet bør begreberne anvendes på sammenhængende vis, og der bør især anvendes begreber, der er forståelige for forbrugeren. Ved at opliste en række tekniske detaljer om vederlag er der for stor risiko for, at direktivet omgås. Med ordet "erhvervsmæssig" udtrykkes det, at handlingerne udføres med henblik på at opnå et afkast, og henviser til, at forbrugeren på den ene eller anden måde betaler for tjenesteydelsen. Det er et karakteristisk element i aftalen. Jf. i den forbindelse også artikel 12. AM\ doc 23/192 PE

24 Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 219 Artikel 2, litra d d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling regelmæssigt udøver formidlervirksomhed bestående i at fremlægge eller tilbyde kreditaftaler og at udføre andet arbejde forud for og i forbindelse med indgåelsen; vederlaget kan afregnes kontant eller antage enhver anden form for aftalt økonomisk gevinst d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, hvis hovedaktivitet er kreditformidling mod vederlag; en leverandør eller sælger af varer eller en leverandør af tjenesteydelser, som formidler kredit til finansiering af den pågældende vare eller tjenesteydelse, betragtes ikke som kreditformidler i henhold til dette direktiv, når kreditgiveren ifølge lov eller aftale skal stå inde for leverandørens, sælgerens eller kreditformidlerens adfærd i relation til kreditformidlingen. For at give direktivet en klar opbygning og øge den juridiske klarhed må forskellige begreber omdefineres. Selv om der hellere skal fastlægges regler for selve kreditformidlingen i en separat retsakt, skal begrebet alligevel anvendes i dette direktiv og derfor defineres. I den forbindelse skal aktiviteten som kreditformidler klart afgrænses fra bierhverv. Især skal man undtage tilfælde, hvor der tilbydes en finansieringsfacilitet i detailhandlen eller inden for bilbranchen, hvor sælgeren udelukkende fungerer som budbringer mellem kreditgiveren og forbrugeren. Kreditgiverens ansvarsovertagelse vedrører leverandørens, sælgerens eller kreditformidlerens adfærd i relation til kreditformidlingen. d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling regelmæssigt udøver formidlervirksomhed bestående i at fremlægge eller tilbyde kreditaftaler og at udføre andet arbejde forud for og i forbindelse med indgåelsen; vederlaget kan afregnes kontant eller antage enhver anden Ændringsforslag af Arlene McCarthy Ændringsforslag 220 Artikel 2, litra d d)»kreditformidler«: en fysisk eller juridisk person, der mod betaling udøver formidlervirksomhed bestående i at fremlægge eller tilbyde kreditaftaler og at udføre andet arbejde forud for og i forbindelse med indgåelsen; vederlaget kan afregnes kontant eller antage enhver anden PE /192 AM\ doc

25 form for aftalt økonomisk gevinst form for aftalt økonomisk gevinst Enhver, der beskæftiger sig med at finde forbrugere for en kreditgiver eller med at indgå aftaler til gengæld for en hvilken som helst form for vederlag, bør betragtes som en kreditformidler. Det er meget tilfredsstillende, at sælgere også bliver omfattet og registreret. Af klarhedshensyn bør ordet "regelmæssigt" imidlertid udelades fra artikel 2, litra d. Ændringsforslag af Anne-Marie Schaffner Ændringsforslag 221 Artikel 2, litra f f)»kautionist«: den forbruger, der indgår en kautionsaftale f)»kautionist«: den forbruger, der indgår en kautionsaftale vedrørende en kreditaftale indgået af en anden forbruger Or. fr Direktivforslaget omfatter kun kredittransaktioner foretaget af forbrugere til personlige formål. Det er således naturligt, at kautionsaftalen, som er et tillæg til en kreditaftale, kun er omfattet i det omfang, hovedaftalen selv er omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde. Det samme gælder bestemmelserne om kautionister, som kun bør tage sigte på en forbruger, som kautionerer for en kredit, der ydes en anden forbruger og er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 222 Artikel 2, litra g g)»samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit«: alle omkostninger, herunder debitorrenter og andre godtgørelser, gebyrer, skatter og afgifter og udgifter af enhver art, som forbrugeren skal betale for kreditten g)»samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit«: alle omkostninger, som forbrugeren skal betale som led i kreditforholdet og sammenhængende forretninger AM\ doc 25/192 PE

26 Det giver ingen mening at opliste de enkelte omkostninger i forbindelse med kreditgivernes udformningsbeføjelser. Der bør i stedet ses på, om omkostningerne opstår som følge af kreditten eller en "sammenhængende forretning". Her skal der gennemføres en ensartet afgrænsning. Direktivet bliver dermed mere forståeligt og kortere. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 223 Artikel 2, litra g g)»samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit«: alle omkostninger, herunder debitorrenter og andre godtgørelser, gebyrer, skatter og afgifter og udgifter af enhver art, som forbrugeren skal betale for kreditten g)»samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit«: alle omkostninger, herunder debitorrenter, gebyrer og skatter og afgifter, som forbrugeren skal betale kreditgiveren ved aftalemæssig forvaltning af kreditaftalen, og som kreditgiveren har kendskab til ved aftalens indgåelse, bortset fra - omkostninger ved tjenesteydelser i forbindelse med kreditaftalen, som det står forbrugeren frit at påtage sig over for kreditgiveren eller en anden leverandør af tjenesteydelser - omkostninger, der påhviler forbrugeren, i forbindelse med indgåelse af kreditaftalen til andre end kreditgiveren, herunder til notar, skattevæsen, registrator vedrørende fast ejendom og generelt omkostninger pålagt af kompetente myndigheder for registrering og sikkerhedsstillelse - omkostninger ved forsikringer eller sikkerhedsstillelse. Der medregnes dog de omkostninger, der er møntet på tilbagebetaling af et beløb til kreditgiveren i tilfælde af, at forbrugeren dør, invalideres, bliver syg eller arbejdsløs, der højst svarer til kredittens samlede beløb inklusive renter og øvrige omkostninger, og som kreditgiveren har stillet som utvetydig betingelse for ydelse af kredit. PE /192 AM\ doc

27 De samlede omkostninger skal defineres ud fra, hvorvidt de kan forudses, således at kreditgiveren kan kræve, at de angives helt konkret. Det skal præciseres, at det kun er obligatoriske forsikringer, der er omfattet af definitionen af årlige omkostninger i procent. Dette formål er kun anført i betragtning 19, men gennemføres dog ikke i direktivet. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 224 Artikel 2, litra h h)»årlige omkostninger i procent«: de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit udtrykt i procent pr. år af det samlede ydede kreditbeløb h)»årlige omkostninger i procent«: Den årlige rente i procent, som på årsbasis giver samme nutidsværdi af de samlede nuværende og fremtidige forpligtelser (udnyttet kreditmulighed, tilbagebetalinger og omkostninger), der er indgået af henholdsvis kreditgiver og forbruger på grundlag af kreditaftalen og sammenhængende forretninger Or. fr Direktivet indeholder kun en klar og korrekt definition af årlige omkostninger i procent. Definitionen under punkt h) er forældet og stammer fra en tid, hvor rentesatser endnu blev beregnet uden amortisationsberegning. Førhen fandtes der for begrebet "kreditomkostninger" et alt for stor anvendelsesområde i national lovgivning. Der kan kun gennemføres en harmonisering, hvis den lovgivende myndighed fastsætter en enkelt korrekt definition. Derudover ville det føre til et alt i alt mere omfattende og væsentligt kortere direktiv. Her handler det også om, at begrebet "sammenhængende forretninger" bidrager til at præcisere, hvad der menes med begrebet "tilknyttet". Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 225 Artikel 2, litra i i)»beløb opkrævet af kreditgiver«: de samlede omkostninger, der påhviler forbrugeren i forbindelse med kreditaftalen udgår AM\ doc 27/192 PE

28 og betales af denne til kreditgiver Det hidtige litra i) bliver overflødigt som følge af definitionen af en sammenhængende forretning. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 226 Artikel 2, litra i a (nyt) ia) "Ågerrentesats": Årlige omkostninger i procent, hvor beregningen heraf og tilpasningen heraf til markedsvilkårene løbende fastsættes ved lov af en uafhængig offentlig myndighed ud fra en generel markedsrentesats for at begrænse den pris, der som led i en kreditaftale inklusive de sammenhængende forretninger må fastsættes. Ordlyden af det tilføjede litra ia) skal forstås i sammenhæng med den nye artikel 12 i det foreliggende direktiv for at oprette et fælles system mod åger inden for EU. Næsten alle europæiske lande råder over ågerbestemmelser og øvre grænser for rentesatser, der skal forhindre for høje priser på kreditter og systematisk udnyttelse af forbrugere, der er nødsaget til eller føler sig nødsaget til at optage en kredit eller forlænge en gældende kreditaftale for enhver pris. Mens der i de fleste lande, f.eks. Frankrig, Italien, Beneluxlandene og i Skandinavien, foretrækkes en af forvaltningen fastsat øvre rentesats, anvendes der i Tyskland og Østrig et ældre system, der knytter åger sammen med Bona-Fide-konceptet. I alle systemer er den øvre rentesats i forhold til en normal rentesats på markedet halvanden til to gange højere end den normale rentesats for forbrugerkreditter. Denne forskel giver en tilstrækkelig margin til at tildele forskellige risici og servicehyppighed ved forbrugerkreditter og har vist sig at være acceptabel for kreditbranchen. Den øgede tiltro til sådanne regulerede forbrugerkreditsystemer har endda ført til, at almindelige banker fortsat er forholdsmæssigt meget engagerede på dette marked, mens der i de få lande, der stadig tillader pengelån til vilkårlige renter, er flere og flere banker, der trækker sig ud af dette marked. Her findes der en ikke-mættet efterspørgsel og et gråt marked, der især udgør en risiko for de forbrugere, der har midlertidige indkomstproblemer, eller som allerede har for stor gæld. Alle målene PE /192 AM\ doc