Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Att. Bjarne Sigvard Petersen. 21. januar Sagsnr Dokumentnr.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Att. Bjarne Sigvard Petersen Tilladelse til udledning af overfladevand fra parkeringsareal ved Strandgade 100, matr.nr. 33, Christianshavns Kvarter til Christianshavns Kanal, Københavns Havn 21. januar 2018 Sagsnr Dokumentnr I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra parkeringsareal ved Strandgade 100, matr.nr. 33, Christianshavns Kvarter til Christianshavns Kanal, Københavns Havn. Baggrund Hanso Aps har i forbindelse med ændringer i regnvandssystemet pva. Bygningsstyrelsen den 30/11/2017 ansøgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra oplandet på dele af indkørsel og parkeringsplads ved Strandgade 100 til udledningspunkt i Christianshavns Kanal, Københavns Havn. Der er tale om et eksisterende udløb, hvor der er koblet yderligere et mindre oplandsareal til. Udløbet vil komme brug ved alle regnhændelser. Se placering i Figur 1. Vand og VVM Figur 1 Omtrentlig oversigt over ændringer foretaget (grønt omrids), samt parkeringspladser (røde kasser) og handicapparkeringsplads (blå kasse) som vurderes at afvande til regnvandssystemet der udleder til Christianshavns Kanal i udledningspunktet (rød prik). Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer

2 Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra dags dato. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via når udledningen påbegyndes. 3) Dæksler/riste til regnvandsbrønde skal markeres, så de adskiller sig fra dæksler/riste til spildevandskloaksystemet, og det fremgår entydigt for tredjemand, at brønden er til regnvand. 4) Udledningspunktet skal placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: ; Y: (jf. Figur 1). 5) Udløbets overkant skal placeres under vandoverfladen. Under vandoverfladen defineres som: minimum kote -0,5 m DVR90. Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. 6) Der må kun udledes overfladevand fra indkørsel og parkeringsplads ved Strandgade 100, 1401 Kbh K. 7) Udløb skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet Vandkvalitet og rensning 8) Vandet skal passere sandfang inden udledning. 9) Dimensionering af renseforanstaltninger skal ske i henhold til Rørcenter-anvisning 006 og DS/EN og 2. Ved mindre tagudledninger kan sandfang være en tagnedløbsbrønd se Rørcenter-anvisning 009 og KK s Metodekatalog til lokal afledning af regnvand (LAR) ( 10) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. For sandfang skal det jf. metodekataloget om sandfang ske således: Aktivitet Undersøge hvor fyldt sandfanget er. Rense riste for blade m.v. Sandfang tømmes og bundsuges Hyppighed Jævnligt Efter behov 2-3 gange årligt Løbende Når sandfanget er ca. 50 % fyldt eller 1 gang årligt. 11) Udledningen må ikke forårsage plamager af oliestoffer, faner af suspenderet stof el.lign. i Christianshavns Kanal. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. Side 2 af 10

3 Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljøog Fødevareklagenævnet digitale klageportal inden den 21/03/2018. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Side 3 af 10

4 Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bek.nr af 21. november ) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek af 19. december ) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Side 4 af 10

5 Kommune. (kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1156_uuppjfu431.pdf ) 6) Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr og 1522 af 15. december ) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan ) Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af 30/11/ ) Supplerende oplysninger af 10/12/2017 og 18/12/ ) Tilsyn på adressen d. 22/01/2018. Miljøteknisk redegørelse Der er tale om ændringer af afløbsforhold i et eksisterende system af ældre dato. Se Figur 2 Ledning til kloak under Strandgade fra tørbrønd, som hidtil havde afvandet indkørsel til hhv. parkeringskælder under Strandgade 100 samt parkeringsplads på terræn ved siden af, var blevet afproppet/knust. For at afhjælpe vand på terræn er afvanding fra tørbrønd blevet omlagt via en 110 mm pvc ledning til en overfladebrønd, der står ca. 10 meter inde på parkeringspladsen og som har afløb til en regnvandsledning, som munder ud i Christianshavns Kanal ved udledningspunktet (UTM 32 Euref89 koordinaterne X: ; Y: ) jf. denne tilladelse. Se Figur 3. Vandet passerer en ca. 30x45 cm sandfangsbrønd. Foruden overfladevand fra ca. 20 ordinære parkeringspladser og en handicapplads afvandes dele af kørebanen ved indkørsel til ejendommen og på dele af parkeringspladsen. Grundet terrænhældninger og tilstedeværelse af andre brønde, som vurderes at lede til kloak i Strandgade er det vanskeligt at angive totalt afvandet areal, men det anslås at være tale om m 2 asfalt (mod ca m 2 tidligere) og ca. 150 m 2 ældre tagpaptag som udgør den ene halvdel af tagfladen til bygning markeret som Pakhus F på Figur 2. Det anslås, at der er 17 meter zinktagrender og 2x9 meter zinknedløbsrør, som i alt udgør ca. 10 m 2 zinkoverflader. Fra det samlede opland til udledningspunktet anslås ved en årsnedbør på 800 mm brutto (initialtab 150 mm) en årlig udledning på op til ca. 420 m 3. Maksimal vandføring ved udledningspunkt forventes ved femårsregn inkl. klimafaktor (209,8 l/s/ha) at være op til ca. 13,6 l/s. Side 5 af 10

6 Figur 2 Historisk kort over afløbsinstallationer syd for strandgade 100. Øverst ses nedkørselsrampe til p-kælder. Udledningspunkt er markeret med rød prik. Figur 3 Oversigtsskitse over: udførte arbejder (grønt omrids), regnvandsledning (lyserødt linje), arealer med ordinære p-pladser (rød udfyldning) og handicapparkeringsplads (blå udfyldning), som vurderes afvandet til udledningspunktet (rød prik). Grundet terrænfald vurderes øvrige parkeringsarealer på p-pladsen at afvande til hhv. brønd og linjedræn (markeret med gult omrids), som vurderes at lede til kloakledning under Strandgade. Side 6 af 10

7 Beskrivelse af vandområdet Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Christianshavns Kanal samt Wilders Kanal udgør tilsammen kanalsystemet omkring Christianshavn. Kanalerne har tilsammen tre udløb med forbindelse til Inderhavnen. Inderhavnen har en god vandudskiftning, og er derfor robust overfor hydraulisk belastning samt stofbelastning. Christianshavns Kanal er robust overfor hydraulisk belastning, men er mere sårbar overfor stofbelastning, da kanalerne ikke har samme vandudskiftning og fortynding som hovedløbet. Statslige planer Christianshavns Kanal og Wilders Kanal er beliggende i vandområde 2.3 Øresund. I vandplanerne er Inderhavnen og kanalerne målsat til at opnå godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand. Inderhavnen og kanalerne er desuden klassificeret som stærkt modificeret kystvand, og deres nuværende tilstand kan ikke klassificeres. Det nærmeste Natura 2000-område er Vestamager og havet syd for, som ligger syd for Sjællandsbroen ca. 4 km syd for Christianshavns Kanals udløb til Inderhavnen. Kommunale planer Arealerne omkring kanalerne er udlagt til boliger og serviceerhverv samt institutioner. Langs Christianshavns Kanal og Wilders Kanal er strækninger langs Bjørnholm separatkloakeret, mens størstedelen af området omkring kanalerne er fælleskloakeret, hvilket betyder, at der kan forekomme overløb ved regnskyl og dermed udledning af både regnvand og spildevand til recipienten. Bjørnholm og Christiansholm er planlagt til trestrenget kloakeringsform. De nærmeste områder, der p.t. er målsat til badevandskvalitet er Badezonen ved Halvandet og Havnebadet ved Islands Brygge, men der forventes i fremtiden en mulig udlægning af badezone ved Sønder Refshalebassin. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De fremsendte ingen bemærkninger. Side 7 af 10

8 Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Eksisterende udledning er ikke dækket af en udledningstilladelse og lovliggøres derfor med denne tilladelse. Uledningen er i overensstemmelse med Københavns Kommunes spildevandsplan, hvor Bjørnsholm i tillæg 3 til Spildevandsplan 2008 er beskrevet som separatkloakeret. Ved meddelelse af udledningstilladelse skal sikres, at udledningen udføres i overensstemmelse med gældende praksis for udledninger til Københavns Havn. Gældende praksis ved udledning af vand fra befæstede parkeringspladser for mere end 20 biler er, at der foruden sandfang skal etableres olieudskiller eller lignende foranstaltning for at hindre oliespild til recipient. Der stilles i denne tilladelse ikke vilkår om yderligere rensning for olie, da der vurderes at afvanding sker fra tyve ordinære p-pladser, samt fra en handicapplads, som kun lejlighedsvis er anvendt. Det vurderes derfor ikke proportionelt, at stille vilkår om etablering af olieudskiller eller lign. Bortset fra parkeringspladser og vejareal ved indkørsel til parkeringskælder og på parkeringspladsen afvandes også en tagflade på pakhus F. Det vurderes, at der indgår 10 m 2 zinkflader i oplandet, hvilket kan føre til et årligt tab på ca. 20 g zink. Det vurderes, at den partikulære del af dette vil tilbageholdes i sandfang. Den resterende opløste del vil tilføjes vandet i Christianshavns Kanal. Det forventes dog, at vandudskiftningen heri er tilstrækkelig stor til ikke at give anledning til dårlig vandkvalitet i recipienten. Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Christianshavns Kanal. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Side 8 af 10

9 CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Martin Macnaughton på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen 1. Martin Macnaughton 2. Mia Jahn Knudsen Side 9 af 10

10 Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Hanso Aps ved Jimmy Staalkjær. Bygningsstyrelsen ved Bjarne Sigvard Petersen, By og Havn, Københavns Kommune, Center for Bygninger, TMF Byggetilladelser ved Gitte Duckert, og Laila Madsen, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-København, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Med venlig hilsen Martin Oliver Macnaughton akademisk sagsbehandler Side 10 af 10