nmlkji nmlkj KBM Københavns Bymuseum Absalonsagde København V Museernes arbejdsplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nmlkji nmlkj 10112 KBM Københavns Bymuseum jetsan@kff.kk.dk Absalonsagde 3 1658 København V Museernes arbejdsplaner"

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer KBM CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Københavns Bymuseum jetsan@kff.kk.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Absalonsagde 3 Postnummer By 1658 København V MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Københavns Museum er i en forandringsproces. Dette indebærer at også formål og mission i nogen grad er under omtolkning uden dog at grundlæggende opgaver, ansvarsområder og praksis i forhold til gældende lovgivning og museal praksis ændres. Ændring af formålsbeskrivelser er en langsom og i høj grad trinvis proces, frem og tilbage mellem overordnede formuleringer og udfyldelse af hvad disse indebærer for de enkelte virkeområder i museet indsamlingsplaner, formidlingsplaner, arbejdsmetoder og -procedurer. For Københavns Museum er der indledningsvis

2 formuleret en overordnet vision om at være en kendt og respekteret kilde til hovedstadens fortid og en relevant og nærværende platform for borgernes forskellige røster om dens nutidige livskvaliteter og dens valg for fremtiden. Der er endnu ikke taget skridt til formaliserede ændringer af formålsbeskrivelserne eller i ansvarsområderne i museets vedtægter, som anses for rummelige nok til at være gyldige i den nuværende forandringsperiode: Museets virkeområde er Københavns Kommune. Museet skal samarbejde, som angivet i museumsloven, med de planlæggende myndigheder om sikring af de kulturhistoriske værdier i byens rum. Museet har det arkæologiske ansvar for København og Frederiksberg på vegne af Kulturarvsstyrelsen. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling virke for sikring af byen Københavns historie gennem tiderne, herunder også sikring af de kommunale institutioners historie og virke. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets emneområde. I den kommende 4-års periode vil der formentlig ske en formaliseret nyformulering af museets ansvarsområde, som spænder over de mange forskellige niveauer i museums arbejde og bredden i et museums opgaver - fra dokumentation af den fysiske til den sociale udvikling, fra samarbejde med myndigheder i f t bevaring af kulturarven til planlægning, fra det offentlige liv og byens styre til hverdagslivet og de private liv, fra formidling af viden til at være en platform for borgerne og et vigtigt led byens kollektive og individuelle identitetsudvikling. Periodeafgrænsningen til 1100-tallet vil blive ændret, idet den hverken svarer til nutidens tolkninger af Københavns historie eller til museets praksis i de arkæologiske undersøgelser. En dialog med Frederiksberg Kommune om dækning af dette område vil være hensigtsmæssig. Nye formuleringer omkring ansvarsområderne vil i højere grad understrege Københavns nationale og internationale forankring, byens afhængighed og forbindelse med sin omverden, både bagud i byens historie og fremad i byens nutid og fremtid. De specifikke dimensioner omkring København som storby og international metropol vil blive udviklet. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) København har forandret sig fra en lokal hovedstad til et regionalt center og er på vej mod at etablere sig som en kraftfuld international metropol. Ikke mindst det første tiår af det 21. århundrede har bragt en enorm fornyelse og re-vitalisering til København. København kunne fortjene et nyt Københavns museum, som hylder og afspejler byens betydning som centrum

3 for landets intellektuelle, politiske, sociale og kunstneriske udvikling. Der er i 2010 indledt en række diskussioner om mulighederne for at skabe et nyt Københavns Museum, og om hvad dette indebærer konceptuelt, og måtte indebære bygningsmæssigt. Disse diskussioner fortsættes i planperioden. Resultaterne af den pågående museumsudredning kan også blive af betydning. Gennem de seneste par år har Københavns Museum gennem en række initiativer markeret sin position som det museum, der har den levende by Københavns som sit emne og er en del af vigtige diskussioner, planer og dagsordener for København. De kommende 4 år vil i høj grad handle om at videreudvikle og konsolidere hvad dette kan betyde, for museet såvel som for hovedstaden. Københavns Museum formulerer i dialog med hovedtilskudsgiver, Københavns Kommune, hvert år de overordnede strategiske mål. Disse overordnede strategiske mål adresserer såvel museets omverdensrelationer som vigtige prioriteringer af interne arbejdsgange og personaleforhold. Disse strategiske mål udfyldes derefter af mere operationelle resultatmål. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Indsamlingsarbejdet på Københavns Museum har til formål at opbygge samlinger der kan bære og inspirere, drive og berige museets formidlings- og forskningsaktiviteter med fokus på københavnernes liv og byens historie fra de tidligste tider til i dag. Indsamling foregår i dag i et vist omfang i forbindelse med forsknings- og udstillingsprojekter, samt i høj grad som et resultat af arkæologiske udgravninger. Indsamlingsarbejdet skal i de kommende år placeres som en fast komponent i museets generelle formidlings- og forskningsarbejde. Indsamlingsmæssigt har museet traditionelt beskæftiget sig meget med det officielle København og byens topografiske udvikling. Det er fortsat samlingsområder som museet ønsker at vedligeholde og udbygge. Men museet ønsker også at supplere samlingerne med indsamling fra områder, der hidtil har været forholdsvis underprioriterede. Museets indsamlingsmæssige fokus ligger i disse år på urbanisering og urban kultur i og det levede liv i byen. Museet ønsker i højere grad at kunne trække på samlingerne inden for emner som mangfoldighed og migration, ligesom museet gerne vil være i stand til at formidle det private København, der udspiller sig væk fra det offentlige rum, og hvor kulturelle og kønsmæssige tilhørsforhold spiller en større rolle. Det er intentionen at indsamling inden for disse rammer skal foregå på alle museets aktivitetsområder, herunder de arkæologiske udgravninger, der især med

4 de igangværende Metro Cityring-udgravninger er museets største og mest konstante kilde til nyt materiale i samlingerne. Indsamling på disse områder vil være et værdifuldt supplement til museets eksisterende samlinger, der er stærke hvad angår Københavns forvaltningshistorie, byrummets indretning og den historisk-topografiske udvikling. Derudover ønsker museet at styrke samlingerne hvad angår materiale fra de seneste årtier. De eksisterende samlinger, inklusiv museets store samling af billeder, har hovedvægten på tiden før 1950, og det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at forankre en formidling med udgangspunkt i nutidens København i samlingerne. Arbejdet med at indsamle mere nutidigt materiale indebærer iværksættelse af indsamlingskampagner rettet mod bestemte emner og befolkningsgrupper. Men det indebærer også en løbende dialog med borgerne omkring indsamling af kulturarv, og en åbenhed overfor uopfordrede henvendelser om donation. Nyindsamling skal ske på baggrund af en formaliseret beslutningsproces og i overensstemmelse med museets indsamlingspolitik. Derfor har museet også fokus på at skabe formelle rammer for indsamlingsarbejdet for at sikre en reflekteret og velovervejet samlingsopbygning. Disse rammer skal gælde for alle typer indsamling til museet, herunder indsamling fra arkæologiske udgravninger, hvor museet skal udvikle og implementere retningslinjer for hvilke fund der skal indgå i den egentlige museumssamling og hvilke der skal bevares som en studiesamling. Geografisk begrænser museets indsamlingsområde sig til Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Museet har det arkæologiske ansvar for København og Frederiksberg. Imidlertid indebærer museets fokus på København som metropol med stærke forbindelser til udlandet, at materiale der stammer fra andre geografiske områder men som på forskellig måde relaterer sig til København kan være relevant for museets indsamlingsarbejde. Oplagte eksempler er udenlandske opfattelser af hvad København er for en by, København set i et komparativt perspektiv, og det billede af København som byen, fx i kommercielle øjemed, forsøger at promovere udadtil. Den fortsatte opbygning af relevante samlinger kan også indebære at enkeltgenstande eller grupper af genstande viser sig at være irrelevante for museet og derfor kandidater til udskillelse. Museet foretager for tiden en magasingennemgang med henblik på at evaluere samlingernes bevaringstilstand, og en del genstande vil givetvis blive indstillet til kassation på grund af for dårlig bevaringstilstand og for ringe relevans. Dog er der også grupper af genstande, der alene pga ringe relevans i forhold til museets indsamlingsområde kunne stå over for udskillelse. Det drejer sig fx en omfangsrig samling af butiksinteriør og varer, der i midten af 1980 erne blev indsamlet med helt specifikke, men aldrig realiserede, udstillingsplaner for øje, og som nu virker til at falde uden for museets indsamlingsområde. På samme måde skal museet foretage en vurdering af hvorvidt den meget store legetøjssamling museet i sin tid

5 overtog fra Legetøjsmuseet skal udskilles, eventuelt som rekvisitsamling, på grund af manglende registrerings- og proveniensoplysninger. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Museet har et stort registreringsefterslæb, der især skyldes store uregistrerede fotosamlinger. Museet arbejder på at afvikle dette efterslæb, men det betyder at museet er ekstra restriktivt omkring indsamling af billedsamlinger i disse år. Fund fra arkæologiske udgravninger er en meget produktiv og vigtig kilde til indsamling på museet, ikke mindst i denne periode hvor udgravningerne i forbindelse med den kommende Metro Cityring står på. Imidlertid råder museet allerede over så store samlinger af arkæologiske fund, at der er behov for en fagligt begrundet stillingtagen til de principper, der skal gælde for indlemmelse af fund i den egentlige museumssamling. For nuværende indsamles lagrelaterede fund, som vægtes højt som et redskab til dateringen af kulturlag og forståelsen af stratigrafien generelt. Løsfund og omlejrede fund indsamles kun i helt særlige tilfælde. Museet ønsker, ud fra faglige såvel som ressourcemæssige betragtninger, at lægge retningslinjer for hvorvidt alt hjemtaget materiale registreres eller hvorvidt der skal ske en sortering mellem på den ene side dokumenterede, men ikke bevarede, fund, og på den anden side egentligt registreret materiale, der optages i samlingerne. Museets magasinforhold er for nuværende af en sådan karakter, at en række materialetyper er i risiko for nedbrydning. Derudover vil museet for nuværende have vanskeligt ved at indsamle meget store genstande på grund af manglende magasinkapacitet. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Københavns Museum foretager ikke nogen formel koordinering med andre museer omkring indsamling. I tilfælde af større nye indtag ville der blive taget kontakt med andre relevante museer. Ved uopfordrede henvendelser om donation, hvor materialet ikke er relevant for Københavns Museum, forsøger museet at formidle kontakt mellem giver og andre museer, der kunne være interesserede i at modtage materialet. På samme måde modtager Københavns Museum løbende henvendelser fra andre museer, der er blevet kontaktet om materiale, der ikke er relevant for deres indsamlingsområde. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Københavns Museum vil i de kommende år fokusere på at gøre indsamlingsarbejdet til en fast del af museets forsknings- eller formidlingsaktivitet. Indsamling

6 skal være en løbende, udfarende aktivitet, der naturligvis kan intensiveres eller fokuseres i perioder, men som grundlæggende foregår hele tiden. Det indebærer at museet skal være aktivt opsøgende efter nyt materiale til samlingerne, og aktivt og løbende gøre borgerne opmærksom på museets interesse i at høre om genstande, som borgerne kunne være interesserede i at donere. Indsamlingsarbejdet skal i højere grad bidrage til og profitere af museets projekter inden for community building, og skal dermed være et aktiv for museet ud over samlingsopbygningen. Derfor vil det have høj prioritet i de kommende år at udvikle og implementere en mere dynamisk model for indsamlingsarbejdet på Københavns Museum. Planerne på forsknings- og formidlingsområderne vil have stor betydning for de emner og grupper indsamlingsarbejdet vil rette sig mod. Museet vil fortsætte det indsamlingsarbejde, der har knyttet sig til forskningsprojektet Befolkningen af København og udstillingen At blive københavner, der åbnede i november Denne indsamling har rettet sig mod temaer som migration, urbane fællesskaber, ønskede og uønskede københavnere, med fokus på de lange linjer. Under det generelle tema om urbanisering og som led i en forskning-, indsamlings- og formidlingssatsning omkring affaldshåndtering planlægges en indsamlingskampagne med fokus på skraldebeholdere planlagt til foråret 2011 som. Ud over de mere stramt fokuserede indsamlingskampagner vil et vigtigt fokusområde for indsamling de kommende fire år bliver de igangværende Metro Cityring udgravninger. Disse udgravninger fører store mængder af fund med sig, og mange af disse vil være relevante for museets samling. Indsamlingen fra disse udgravninger skal forholde sig til de spørgsmål og hypoteser omkring urbanisering og urbaniseringsprocesser, der har været styrende for måden udgravningerne er blevet udført på. Et andet område der vil være højt prioriteret er den indsamling, der kan foregå på baggrund af brugeruploads til Københavns Museums interaktive digitale formidlingsinstallation VÆGGEN. Denne platform åbner helt nye muligheder for indsamling af en type af billeder og film, der er meget svagt repræsenteret i samlingerne, nemlig det subjektive, tidsspecifikke billede af København og københavnerne. Indsamlingen fra VÆGGEN er også vigtig i forhold til et andet fokusområde, nemlig indsamling som vej til opbyggelse af forbindelser mellem museet og grupper af ikke-museumsbrugere i byen. Københavns Museum er meget interesseret i at udvikle og udforske en mere dynamisk og dialogbaseret indsamlingsproces, baseret på modellen fra sociale medier og digitale platforme generelt. Museets aktiviteter på outreachområdet vil også involvere indsamlingsarbejde. Indsamling er en velegnet mulighed for at knytte bånd mellem museet og borgerne, og kan fungere som basis for dialog om kulturarv, der kan berige museets og borgernes

7 indbyrdes forståelse af synspunkterne på hvorfor nogle genstande bør bevares og andre ikke gør. Københavns Museum råder over varierede samlinger, der spænder over mange forskellige materialegrupper. Ca. 90 % af samlingen befinder sig på magasiner, mens resten er udstillet i museets lokaler på Vesterbrogade 59 og i mindre omfang udlånt til andre museer. Samlingsområdet har ikke været museets højest prioriterede område, og der er et betydeligt efterslæb hvad angår forebyggende såvel som aktiv konservering. En del af manglerne var kendt fra en magasinrapport udført af Bevaringscenter Øst i 2007, og er også beskrevet i forbindelse med museets oplæg til kvalitetsvurderingen i Men derudover er en række mangelfulde forhold omkring museets magasinforhold først blevet klarlagt i takt med at museet nu for alvor er gået i gang med at forbedre Parallelt med indsamlingsarbejdet vil museet fortsætte den kritiske gennemgang af de eksisterende samlinger. En kassationsansøgning på baggrund af gennemgang af museets samling af butiksinventar og varer planlægges indsendt til Kulturarvsstyrelsen i Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets nuværende indsamlingsstrategier er i høj grad forankret og styret af ønsket om at være en relevant og nærværende partner i byens og borgernes liv. Dette medfører en større interesse i museet end hidtil for nutiden, den nære fortid og den levende erindrings tid, som ofte giver en mere umiddelbar dialog med borgerne og bredere identifikationsflader for bredere grupper af borgere. Museets ønsker at det hidtidige fokus på det officielle København og byens topografiske udvikling suppleres med en stærkere profil hvad angår det mere uofficielle og private København, hvor emner som diversitet, fællesskaber og storbyens kulturer spiller en fremtrædende rolle. Museets ønske om i højere grad at kunne trække på samlingerne i forsknings- og formidlingsøjemed stiller krav om en aktiv indsamlingsprofil. Indsamlingsarbejdet bidrager til den åbenhed og dialogbaserede kontakt der er grundlæggende for formidlingsarbejdet og museets generelle profil. Samtidig er undersøgelsen af hvorvidt genstande kan udskilles fra samlingerne en konsekvens af museets ønske om at fokusere bevaringsindsatsen og relatere samlingerne mere tydeligt til museets forsknings- og formidlingsaktiviteter. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider)

8 bevaringsforholdene i samlingerne, blandt andet gennem løbende klimaovervågning. Gennem oprettelsen af en samlingsenhed, ansættelse af personale med specifikke samlings- og bevaringsopgaver og en generel opprioritering af samlingsarbejdet er museet i færd med at lægge et fundamentet til en afhjælpning af den utilfredsstillende situation på bevaringsområdet. Der er dog ingen tvivl om at et generel løft af hele samlingens bevaringstilstand er en stor og central opgave for museet i løbet af den næste 4-års periode. En række mere specifikke problemstillinger gør sig gældende på bevaringsområdet. For de første egner museets magasinforhold sig generelt ikke til opbevarings af museumsgenstande og udgør i de fleste tilfælde en kilde til aktiv nedbrydning af samlingen, ligesom de besværliggør forebyggende konservering. For det andet savner museet generelt faciliteter til håndtering af genstande og billeder på forsvarlig vis. Et stort skridt til afhjælpning af dette problem på det arkæologiske område er sket gennem indretning af et nyt fundindtag til jordfundne genstande med meget fine opbevarings-, vaske-, tørre-, sorteringsog registreringsfaciliteter. Dette sikrer at fund fra de igangværende Metro Cityring-udgravninger samt fra Københavns Museums øvrige udgravningsvirksomhed bevaringsmæssigt bliver håndteret forsvarligt. For Metro Cityring-udgravningernes vedkommende har museet indgået et nært samarbejde med Nationalmuseets Bevaringsafdeling omkring rådgivning og konservering. Imidlertid savnes der stadig for øvrige genstandstyper faciliteter til tilfredsstillende håndtering, især når genstande i forbindelse med indsamling, udstillingsopbygning, ind- og udlån samt klargøring til konservering befinder sig i en overgangsfase. En relateret opgave er en afklaring af hvilke håndterings- og bevaringsopgaver museet generelt set selv ønsker at udføre og hvilke der skal overlades til fx konserveringscentre, og en deraf følgende indretning af de relevante faciliteter. For det tredje rejser der sig bevaringsmæssige udfordringer som følge af Københavns Museums tilgang til anvendelse af genstandsmateriale i formidlingssammenhæng. Museet ønsker at afprøve nye veje til at kombinere bevaringen af samlingerne med en øget tilgængeliggørelse af genstandsmateriale for publikum. I udstillingssammenhæng betyder dette blandt andet at museet ønsker færrest mulige barrierer mellem publikum og genstandene. Derved øges risikoen for skader på genstandene, ligesom den generelle opgave omkring præventiv konservering af udstillede genstande bliver større. På sigt ønsker museet også at gøre publikums adgang til magasinerede genstande bedre. Dette ønske skal derfor tænkes ind i beskrivelsen af hvordan nye magasinfaciliteter skal udformes, ligesom museet skal overveje behovet for klimaregulering af udstillingslokalerne. Disse forhold skal samtidig overvejes i forhold til udstillingsperiodernes længder og udskiftningstakten af genstandsmaterialet. Der ligger store muligheder for forbedring af

9 offentlig adgang til samlingerne gennem digitalisering. Museet foretager i disse år en intensiv digitalisering af samlingen af fotografier og malerier, der er to af de mest efterspurgte genstandsgrupper. Digitaliseringen tjener et tilgængeliggørelses- såvel som et bevaringsformål, da digital adgang til billedmaterialet i høj grad vil reducere det slid som der er på materialet ved håndtering, ligesom det vil tillade en mere hensigtsmæssig og pladsbesparende magasineringsform. Endelig ligger der en væsentlig udfordring på bevaringsområdet i en generel forbedring af de ansattes kendskab til korrekt håndtering af og omgang med museumsgenstande. Der savnes i høj grad vejledninger og procedurer på samlingshåndteringsområdet. Udarbejdelse og implementering af klare og rationelle arbejdsrutiner samt bedre intern organisering af opgaverne omkring samlingshåndtering er derfor højt prioriteret i den kommende periode. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Københavns Museum har magasiner på fem forskellige lokaliteter, hvoraf de fire er eksterne. Tre eksterne magasiner ligger i Københavns Kommune mens det største enkeltmagasin er placeret i Roskilde Kommune. I alt råder museet over ca m2 magasinplads, hvoraf 90% er placeret eksternt. I magasinrapporten fra 2007 udført af Bevaringscenter Øst var konklusionen at ca. 70% af magasinarealerne var fyldte eller overfyldte samt at der generelt var store problemer med sikrings-, adgangs- og klimaforhold. I Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Københavns Museum i 2009 blev der udtrykt kritik af museets magasinforhold, der generelt blev betegnet som uegnede til opbevaring af museumsgenstande. Der blev i kvalitetsvurderingen udtrykt støtte til museets opprioritering af bevaringsområdet, samtidig med at det blev anbefalet at museet forsøgte at flytte samlingen til mere egnede magasinfaciliteter. Museets eksterne magasinlokaler er placeret i samlet set 50 forskellige rum i hovedsageligt kælderetager i bygninger opført til andre formål. Det betyder at der generelt er dårlige adgangsforhold, især når det gælder transport af store og tunge genstande, hvoraf museets samlinger rummer mange. Generelt er der rørføring (vand- og afløbsrør, samt faldstammer) i loftet over genstandene, og ingen steder er der udført vandskadesikring i tilfælde af rørbrud. Placering i kælderniveau har i flere tilfælde givet problemer med vandindtrængning, enten på grund af tilstoppede afløb i lyskasser eller på grund af defekte rørføringer omkring ydermurene. Enkelte genstande har fået vandskader af denne årsag, og der har også i enkelte tilfælde været kraftig opblomstring af skimmelsvamp på grund at den kraftige stigning i luftfugtighed. Siden foråret 2010 har museet foretaget klimamåling i

10 samtlige magasiner. Disse målinger viser store udsving i den relative luftfugtighed, og flere steder en generelt for høj luftfugtighed i forhold til de opbevarede genstande. I lyset af at magasinerne udgøres af mange mindre rum er det en økonomisk set uoverkommelig opgave for museet at indføre systemer til klimakontrol i magasinerne generelt. Der er i flere af magasinerne konstateret omfattende angreb af skimmelsvamp, og det har sinket museets arbejde i magasinerne fordi der må tages særlige forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø. Museet er i øjeblikket ved at få undersøgt omfanget og karakteren af svampeangrebene, og der vil på grundlag af analyseresultaterne blive udarbejdet retningslinjer for det videre arbejde. Lofter, vægge og gulve i flere af de eksterne magasiner er af beton, der ikke er malet eller på anden måde forseglet. Det medfører neddrysning af støv når etagerne over magasinlokalerne anvendes. Støvet udgør et stort problem for genstandsbevaringen, og muligvis også et arbejdsmiljøproblem. Museet er i færd med at undersøge dette nærmere. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) På grund af opgavernes formodede omfang og omkostningsniveau har Københavns Museum i forbindelse med Metro Cityring-udgravningerne gennemført et EUudbud på konserveringsområdet. På denne baggrund er der indgået aftale med Nationalmuseets Bevaringsafdeling om leverancer på dette område. Københavns Museum er andelshaver i såvel Bevaringscenter Øst og Fælleskonserveringen. Museet deler et af sine eksterne magasiner med Medicinsk Museion, men foretager derudover ikke nogen egentlig koordinering. Museet så gerne et magasinfællesskab med andre museer i hovedstadsområdet som en mulig vej til forbedring og udvikling af alle de forskellige strenge af bevarings- og konserveringsområdet. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Københavns Museum vil i den kommende 4-års periode prioritere tre overordnede samlingsopgaver: 1. Gennemgang af samlingen med henblik på vurdering af bevaringstilstand, konserveringsbehov og kassation 2. Implementering af procedurer for håndtering af genstande på museet 3. Flytning til egnede magasinfaciliteter. Samlingsgennemgang Museet har siden august 2010 arbejdet på en fuldstændig gennemgang af alle genstande på magasinet i Roskilde. Dette arbejde har været støttet af

11 Kulturarvstyrelsens bevaringspulje, og afrapportering fra dette projekt er indsendt 30. november Arbejdet i Roskilde er ikke afsluttet men vil fortsætte frem til udgangen af marts 2011 hvor samtlige genstande vil være pladsregistrerede, undersøgt for registreringsnumre eller andre vedhæftede proveniensoplysninger, og vurderet i forhold til bevaringstilstand. I perioden 1. august 31. december 2011 planlægger museet gennemgang af magasinet på Fælledvej (350 m2), og i løbet af 2012 gennemgang af magasinerne på Granbo i Brønshøj (730 m2). I foråret 2013 vil der ske en gennemgang af magasinerne på Artillerivej (720 m2). Sideløbende med gennemgang af de eksterne magasiner vil de interne magasiner blive gennemgået. I den forbindelse må især samlingen af billedmateriale forventes at blive langvarig på grund af den store mængde materiale og det ringe overblik. Den fuldstændige samlingsgennemgang planlægges afsluttet med udgangen af På baggrund af gennemgangen af hvert magasin vil der blive taget stilling til relevansen af ikkeregistrerede genstande i forhold til museets samlingsprofil, og relevant materiale vil blive registreret (se sektionen om Registrering ). Genstande, der vurderes at være irrelevante for samlingen vil blive forsøgt udskilt ifølge Kulturarvstyrelsens retningslinjer. Genstande, der vurderes at være svært skadede og som vil kræve store udgifter til konservering for at blive egnede til formidlingsformål, og som ikke vurderes at være af høj relevans for samlingerne, vil blive indstillet til kassation. Udarbejdelse og implementere af procedurer Museet vil i planperioden udvikle, implementere og med faste intervaller evaluere og eventuelt revidere procedurer og retningslinjer for håndtering og bevaring af genstandsmateriale. Museet vil prioritere de situationer, hvor genstande er mest udsatte for akutte skader og bortkomst, det vil sige når genstande bliver flyttet eller håndteret, samt håndtering af indlånte genstande eller genstande, der midlertidigt er i museets varetægt med henblik på vurdering i forhold til indsamling. Herudover vil der blive implementeret retningslinjer for håndteringen af arkæologiske fund gennem hele processen fra udgravning til magasin. Museet vil i videst muligt omfang benytte sig af procedurer og vejledninger, der allerede er udviklet og afprøvet på andre museer. Forberedelse af flytning til egnede magasinfaciliteter Uanset Københavns Museums arbejde med at forbedre forholdene i de eksisterende magasinfaciliteter er det klart, at der gør sig en række bygnings-, adgangsog sikkerhedsmæssige faktorer gældende, som modvirker eller direkte umuliggør forsvarlig opbevaring af museumsgenstande, og som det ligger uden for museets mulighed at afhjælpe. Derfor er flytning til egnede magasinfaciliteter en central opgave, som i den næste 4-års periode skal forberedes. Der kan tænkes mange forskellige scenarier, fra den

12 isolerede flytning af indholdet af enkelte magasiner til nye og bedre lokaler, til bygningen af nye magasiner i samarbejde med andre museer i hovedstadsområdet. Museet vil i de kommende år i samarbejde med Københavns Kommune fortsætte arbejdet med at skabe grundlag for nye magasinlokaler, men museet vil også afsøge mulighederne for at indgå i samarbejde med andre museer omkring løsning af problemerne med dårlige magasinforhold. Hvis der viser sig grundlag for et sådant samarbejde vil der være behov for en større konservatorfaglig gennemgang af behov og krav til nye faciliteter, og i det tilfælde vil Københavns Museum tage initiativ til en ansøgning til Kulturarvstyrelsen om økonomisk støtte til gennemførelse af sådan en gennemgang. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Københavns Museum ønsker at forbedre bevaringsforholdene for museets samlinger for at sikre at samlingerne også i fremtiden kan danne grundlag og have værdi for forskning og formidling. Samtidig ønsker museet i højere grad at gøre sine samlinger tilgængelige for publikum. Det klart at de nuværende bevaringsforhold gennem længere tid har gjort det vanskeligt for museets ansatte at orientere sig i samlingerne, og at en række formidlingsaktiviteter derfor kun har haft begrænset tilknytning til samlingerne. Derfor er det vigtigt, at bevaringsforholdene forbedres og bevaringsindsatsen fokuseres på de dele af samlingen, der både er af størst eller mest umiddelbar relevans for museets generelle fokusområde, samt at bevaringsarbejdet er forankret i og koordineret med de måder, hvorpå museet ønsker at anvende samlingerne. Bevaringsarbejdet, og især magasingennemgangen, er tæt forbundet med indhentningen af museet registreringsefterslæb, og bidrager i høj grad til tilvejebringelsen af den viden om samlingerne, som det for nuværende ikke er muligt at få gennem museets registreringssystem. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Museet anvender Regin som primært registreringssystem og publicerer samtlige registreringer i Regin i Mussam/KID. Arkæologiske undersøgelsessager og udgravninger registreres på sagsniveau i Regin samt i Fund og Fortidsminder, mens fundoplysninger i udgravningsfasen registreres i en IntraSIS-database og derfra skal overføres til en generel samlingsdatabase. En mere grundlæggende registrering af arkæologiske sager, med flere oplysninger til primært internt brug, foregår i Access-databasen Sagsregistrering, og øvrige oplysninger om det af museet udførte kapitel 8-arbejde arkiveres i Københavns Kommunes jounaliseringssystem E-doc. Museet ønsker endeligt at udfase sin tidligere samlingsdatabase, Access-basen KBM20, som stadig indeholder registreringer af jordfund, og derfor

13 foregår der for nuværende ikke overføring af data fra IntraSIS-baser til KBM20. Nyregistrererede genstande, værker og foto/film registreres for nuværende direkte i Regin, men også på dette punkt er det planen at indskyde en generel samlingsdatabase og fra denne foretage den lovpligtige indberetning til de nationale kulturarvsregistre. Indhentning og nedskrivning af oplysninger om genstande, værker og foto/film, der skal registreres, udføres af en lang række personer på museet. Når det drejer sig om genstande og værker, samles oplysninger i en formular, der derefter overgives til museets samlingsinspektør, som står for registreringen i Regin. Når det drejer sig om foto/film, indtastes oplysningerne i interne Access-databaser, hvorfra dataudtræk videregives til museets samlingsinspektør og indtastes i Regin. Access-databaserne, der også indeholder oplysninger om digitalisering og andre oplysninger til primært internt brug, samles i en overordnet Access-database, som fungerer som museets daglige indgang til samlingen af foto/film. Registrering af jordfundne genstande koordineres af museets fundkoordinatorer og udføres af både fundkoordinatorer og arkæologer. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museet indberettede i maj 2009 et registreringsefterslæb på genstande til Kulturarvstyrelsen, og fik godkendelse af en plan til afvikling af dette registreringsefterslæb inden Det er imidlertid blevet klart at museets indberetning i 2009 ikke skelnede mellem genstande, for hvilke der eksisterer klare krav til minimumsregistrering, og foto/film, der i et vist omfang kan registreres med mange fotos under en enkelt registreringspost i Regin (intervalregistrering). Det indberettede registreringsefterslæb på genstande må derfor anses som misvisende formuleret, fordi den langt overvejende del af registreringsefterslæbet viser sig at være store fotosamlinger, og at en anden stor del må forventes at være samlinger af jordfundne genstande, som Kulturarvstyrelsen også lægger op til kan intervalregistreres. Det er endnu ikke muligt at give et mere præcist estimat af omfanget af og detaljerne i registreringsefterslæbet. Museet er i øjeblikket i færd med en fysisk gennemgang af magasinerne med henblik på at identificere uregistrerede nyere tids genstande, og det står allerede nu klart at det korrekte tal vil være langt lavere end det tidligere indberettede. Dette mere nuancerede billede af museets registreringsefterslæb har betydning for den måde hvorpå museet går til opgaven med at indhente efterslæbet. Det indebærer blandt andet en fokusering på uregistrerede fotosamlinger og en løbende vurdering af relevansen af og formidlingspotentialet i de enkelte samlinger, og en deraf følgende beslutning omkring hvor detaljeret materialet skal

14 registreres i Regin. Museet har i 2010 indberettet ca nye F-numre (foto/film) til Regin og publiceret disse i Mussam Registrering af uregistrerede genstande identificeret ved gennemgang af museets magasiner på Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Overordnede mål Museet skal i planperioden afvikle sit registreringsefterslæb. Delmål for dette arbejde fremgår af årsplanerne nedenfor. Museet skal udvikle en procedure for registrering af jordfundne genstande i Regin og publicering i Mussam. Museet skal implementere en ny samlingsdatabase der kan afløse interne Access-databaser og fungere som museets daglige adgang til samlingsoplysninger. Den nye database skal fungere som platform for automatiseret indberetning af oplysninger om museets samlinger til Regin og publicering i Mussam/KID. Museet skal udarbejde procedurer for tilgængeliggørelse af uddybende samlingsoplysninger der kun eksisterer i analog form, enten gennem indtastning eller affotografering. Museet skal løbende registrere nyindsamlede genstande således at disse hurtigst muligt bliver gjort tilgængelige i Mussam/KID Indtastning af 6500 genstande og værker fra papirprotokoller til Regin. Dette arbejde vil betyde en afvikling af museets registreringsefterslæb hvad angår værker (4000 værker iflg indberetning i 2009). Museet har i november 2010 modtaget tilsagn fra KUAS om støtte til dette projekt fra puljen til elektronisk registrering. Registrering i Regin af uregisterede genstande identificeret ved gennemgang af museets magasiner på Sct. Hans Hospital (støttet gennem KUAS bevaringspulje 2010). Foreløbig registrering af ikke-registreret materiale i museets fotomagasiner i Absalonsgade 3 med henblik på vurdering af materialet og eventuel kassation. Igangsættelse af proces for anskaffelse af ny samlingsdatabase. Vidensindsamling og evt. seminar om tilgængeliggørelse af jordfundne genstande i Regin/Mussam Registrering i Regin af uregistrerede genstande identificeret ved gennemgang af museets magasiner på Fælledvej. Prioritering ift. udskillelse og registreringsgrad af ikke-registreret materiale i museets fotomagasiner i Absalonsgade 3. Begyndende registrering. Implementering af ny samlingsdatabase. Procedure for tilgængeliggørelse af jordfundne genstande i Regin/Mussam Registrering af uregistrerede genstande identificeret ved gennemgang af museets magasiner på Granbo (ansøgning til støtte fra KUAS bevaringspulje indsendes i juni 2011). Registrering af ikke-registreret materiale i museets fotomagasiner i Absalonsgade 3.

15 Artillerivej (ansøgning til støtte fra KUAS bevaringspulje indsendes i juni 2012). Procedure for tilgængeliggørelse af analoge samlingsoplysninger. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Forsknings- og undersøgelsesarbejde foregår i princippet i alle de museale enheder, med rødder i det specifikke museale ansvarsområde. Det tilstræbes at forsknings- og undersøgelsesvirksomhed forankres i, integreres i eller afspejles i museets samlinger eller formidling. Det tilstræbes at skabe tolkningsrammer, som har rødder i og kaster nye perspektiver på museets samlinger og spænder på tværs af perioder og discipliner. Der sættes fokus på sammenspillet mellem det nationale, lokale og internationale som et centralt vilkår for byhistorie i almindelighed og hovedstadshistorie i særdeleshed. Museet søger at styrke de formelle forskningsmæssige kompetencer blandt medarbejderne. Store dele af museets undersøgelsesarbejde foregår som en løbende del af den daglige antikvariske virksomhed. Den strammere fokuserede eller fritstående forskning fordrer eksterne midler. De arkæologiske kapitel 8 undersøgelser er ikke i sig selv finansierede for forskning. Kvaliteten af dette arbejde afhænger imidlertid af forudgående videnskabeligt arbejde og større arkæologiske undersøgelser, som de pågående Cityring gravninger, struktureres af og gennem en række overordnede problemstillinger. For Cityring undersøgelserne er der defineret tre temaer, som dækker på tværs af de enkelte udgravninger: Urbaniseringens forløb, baggrund og kendetegn; Økonomiske og demografiske konjunkturer og Bylivets kulturelle og sociale implikationer. Et andet tværgående tema for den arkæologiske virksomhed er hvorledes de urbane levnedsvilkår viser sig i materialet fra de store kirkegårdsgravninger, Assistens, St. Clemens, Almindeligt hospital og en eventuel kommende gravning på Vartov Hospitals kirkegår. Disse undersøgelsesområder er alle baseret på tværfaglige metoder, fra arkæologi, osteologi, og arkivalske undersøgelser. Der søges særfinanciering til at realisere specifikke specialiserede projekter. Et undersøgelsesforløb af en skala som Cityringen kan

16 også afføde mere meta-orienterede forskningsmæssige problemstillinger vedr arkæologiens og kulturarvens betydning for hovedstaden (eller samfundet som helhed), omkring epokespecifikke holdninger til hvad arkæologiske fund og genstande er og hvorledes de bevares for eftertiden. Befolkningen af København er et aktivt forskningsprojekt igangsat i 2009 omkring migration og kulturel udveksling som grundlag for hovedstadens vækst. De nuværende mønstre af kulturel globalisering og af migration til København og de dertil knyttede kulturelle mangfoldigheder og særtræk i traditioner vil således blive set på baggrund af traditioner, som er ligeså gamle og komplekse som byens historie, snarere end som et fænomen, der hører nutiden eller den nære fortid til. Undersøgelsen vil fra en museal vinkel med særligt fokus på den materielle og visuelle kulturarv se på, hvorledes 'den udefrakommende historie' ligger 'indeni den københavnske historie' - gennem tings, teknikkers, tankers og menneskers rejser og flydende udvekslinger. Der vil være fokus og opmærksomhed omkring hvor, hvornår og hvorledes denne enkle udveksling brydes og stilles hindringer i vejen, i hvilke perioder den er umærkelig og flydende, og i hvilke perioder den bliver problematisk og hvornår bærerne af det udefrakommende bliver marginaliserede, synliggjorte, gjort til den regionale, nationale, etniske, racemæssige, religiøse, sproglige 'Anden'. Befolkningen af København har affødt udstilingen At blive københavner, har ledt til en aktiv indsamling og en række aktiviteter. Undersøgelsen skulle gerne resultere i en phd grad. Københavns Museums tidligere undersøgelser omkring kommunale institutioner og forsyninger videreføres i planperioden med nye undersøgelser omkring den vekslende organisering af byens renholdelse og affaldshåndtering. I foråret 2011 lukker det københavnske renovationsselskab R98 efter i mere end 110 år at have varetaget affaldsindsamlingen i hovedstaden. Med denne begivenhed som anledning ønsker museet at iværksætte en tværfaglig undersøgelse af håndteringen af skrald i København fra 1700-tallet og frem til i dag. Museet ønsker at kombinere sine eksisterende samlinger af genstande relateret til affaldshåndtering og resultater og fund fra museets lossepladsarkæologiske udgravninger med historiske og etnologiske udforskninger af de praksisser, der omgiver håndtering af affald i dag. Museet har til brug for projektet fået adgang til R98s samling af genstande og arkivalier fra virksomhedens historie og samarbejder med R98 om en udstilling om affald og affaldshåndtering på Københavns Museum til efteråret Projektet vil gennem sin tværfaglige tilgang åbne for viden og refleksion om, hvordan københavnere til forskellige tider har bortskaffet, deponeret, diskuteret og fundet værdi i storbyens spild, og vil dermed bidrage med nye perspektiver på nutidens debat

17 om affald som en udfordring for samfundet. Museet har ansøgt midler til at iværksætte fem kulturhistoriske undersøgelser i 2011, der vil styrke museets forskning inden for området og skabe faglig dybde til museets planlagte udstilling om skrald, der åbner i efteråret Københavns Museum har en lille men ganske enestående, idet det er den eneste eksisterende samling af genstande fra Søren Kierkegaards liv. Denne har ikke tidligere været genstand for forskning i museet. Med afsæt i samlingen vil der forsøges etableret et samarbejde med Københavns Universitet og skabt en bredere såvel topografisk som biografisk tolkning omkring Kierkegaard som byens internationalt bedst kendte borger. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Forskning foregår i princippet i alle og på tværs af alle de museale enheder. Museet har tradition for et samarbejde med Saxo instituttet, Københavns Universitet, og med Stadsarkivet, Københavns Kommune. Museet har for nuværende en enkelt universitetsansat phdstuderende placeret i museet. Der er en begyndende dialog med Nationalmuseet og en række andre større museer om forskningsmæssigt samarbejde. Der er en begyndende dialog med bymuseerne i Stockholm og Oslo. I de kommende år vil der søges udviklet tættere samarbejdsrelationer med såvel universiteter, museer som forvaltningerne. For Cityring undersøgelserne er der en international referencegruppe med deltagelse fra museums- og universitetsforskere fra en række europæiske lande, som samtidig har erfaringer fra tilsvarende typer eller skala af arkæologiske arbejder. Det håbes at denne referencegruppe kan blive en tættere partner for museet, når Cityring arbejdet forhåbentlig konsolideres efter en usikker startperiode. For Befolkningen af København er der en tilsvarende baggrundsgruppe, som tilfører projektet ekstern historisk og arkæologisk ekspertise og medvirker i de bredere seminarer, som omkranser projektet. Museet er aktivt repræsenteret med papers på de vigtigste internationale historie- og arkæologikonferencer. Ligeledes deltager museet aktivt i forskellige internationale netværk omkring museer og urbane kulturer fra CAMOC til et nydannet europæisk netværk, forankret i Barcelonas historiske museer. Kendetegnende for dækningen og struktureringen af forsknings- og undersøgelsesvirksomheden i de

18 kommende år vil være justeringen til at forskningen i stigende grad vil skulle forbinde sig med bredere netværk og skiftende partnere afhængig af skiftende temaer og fokusområder. Der synes forholdsvis store paradigmeskift på vej omkring den musealt baserede forskning i disse år. Københavns Museum er også på dette område, og mange initiativer er forholdsvis tentative og vil ikke nødvendigvis lede til resultater eller samarbejdsrelationer. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Der skal i 2011 gennemføres en række mindre undersøgelser i forbindelse med udstillingstemaet om skrald, spild, affald, genbrug. Der søges hertil dels eksterne midler, dels vil der blive søgt udviklet partnerskaber inden for de relevante forvaltninger. En forskningsmæssig viderebearbejdning af materialet fra Assistens Kirkegaard igangsættes i 2011, dels i Panuminstituttets regi, dels afhængig af tilskudsmidler i museets regi. Der skal i eller 2012 afhængigt af i hvor høj grad organisering og drift af gravearbejdet båndlægger alle ressourcer - formuleres en forskningsplan med en række sammenhængende og separate temaer i forbindelse med Cityring undersøgelserne. Den forskningsmæssige fortsættelse af Cityring undersøgelserne vil vare ved i en længere årrække. Befolkningen af København videreføres i 2011 og videreudvikles i 2012 som phd projekt. I udvikles et forskningsmæssigt fokus omkring Søren Kierkegaardssamlingen. Herudover er der ikke lagt specifikke temaer for forskningen på nuværende tidspunkt. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museet har i høj grad været afhængig af eksterne midler for forskning, hvilket har medført at en del forsknings- og undersøgelsesvirksomhed har haft et forholdsvis fjernt forhold til museets samlinger og museets formidling. Det prioriteres i planperioden at konsolidere undersøgelsesvirksomhed, som indgår i og bidrager til den museale helhed. Det er ønskværdigt at undersøgelsesvirksomheden og forskningen har afsæt i samlingerne eller giver resultater i form af ny indsamling, eller har afsæt i eller giver resultater i forhold til det antikvariske ansvarsområde, eller har afsæt i eller giver resultater i forhold til formidlingen. Mens museets emne og ansvarsområde er København, vil

19 det i stigende grad blive oplagt og nødvendigt at forankre museets forskning og metoder internationalt og i bredere netværk. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Museet har gennem de seneste to år styrket sin formidling ved at oprette en formidlingsenhed, intensivere sit udstillingsprogram og sit tilstedevær i byrummet, sidstnævnte i form af den interaktive installation VÆGGEN, der siden april 2010 har stået på Kgs. Nytorv. Til dato har VÆGGEN haft besøgende, har sendt deres personlige postkort fra VÆGGEN, og 2500 brugere har bidraget med billeder af deres København før og nu. De skiftende særudstillinger har målrettet arbejdet på dels at aktivere museets samlinger på nye og overraskende måder, blandt andet som det kom til udtryk i udstillingen StorbySpilopper skabt i samarbejde med børnetv-værten, Shane Brox og udstillingen-installationen-salonen Oplysningens Saloner, hvor genstande fra 1700-tallet blev sat i scene af kunstnergruppen Ingen Frygt i samspil med egne værker. Dels har museet i sit udstillingsprogram lagt vægt på at udvikle en arbejdsform, hvor museets historiske ekspertise suppleres med dialogbygningens kompetencer, og hvor andre røster er inddraget for at øge dybden af den samlede viden og mangfoldigheden af tolkningerne. Dette kom blandt andet til udtryk i udstillingen Som jeg er om det københavnske homo-bitrans-miljø og i udstillingen Nørrebro historier fra en bydel, der var lavet af unge fra Nørrebro med deres materiale i dialog med museets billedsamling. I samme periode har museet styrket sin digitale profil gennem en ny hjemmeside, der benytter animation, videofilm og et rigt billedmateriale til løbende at formidle museets aktiviteter og virksomhed, samt opfordret brugerne til at bidrage med egne billeder og historier. Hjemmesiden suppleres af et elektronisk nyhedsbrev samt faceprofiler, der understøtter museets skiftende særudstillinger. En vigtig del af målsætningerne med formidlingsaktiviteterne er at medvirke til at skabe adgang til kulturen for alle borgere og at skabe en oplevelse blandt borgerne af ejerskab til byen og byens historie. Der sigtes på at formidle nuanceret og mangefacetteret, rummeligt og inkluderende også over for det, som på et givet tidspunkt har været udenfor og afvigende. Det historiske materiale bliver præsenteret aktuelt og i relation til nutidigt materiale, således at dets samtidsrelevans fremhæves. Formidlingen ved Københavns Museum tilstræber at skabe nysgerrighed, videbegærlighed og diskussionslyst hos borgerne omkring hovedstaden og præsentere København som en moderne metropol med et levende dynamisk forhold til sin kulturarv. Dette kommer blandt andet til udtryk i de udstillingsmontrer i VÆGGEN, hvor de seneste fund fra metro-udgravningerne vises i byrummet og forklares i umiddelbar nærhed af, hvor de er fundet.

20 Et andet eksempel er den seneste udstilling At blive københavner, der viser, hvordan København er blevet skabt som by af den løbende tilvandring, og hvordan byen med tiden påvirkede dem, der flyttede hertil. Med denne udstilling er en række af de nyudviklinger, som har været på vej på udstillingsområdet, øjensynligt faldet rigtigt på plads, og museet har, med afsæt i samlingerne og afsæt i et løbende forskningsprojekt, placeret sig centralt i en dagsaktuel debat. På en række områder har museet gennem de senere år forsøgt at åbne sin professionelle praksisser for borgernes deltagelse, som det eksempelvis kom til udtryk i museets outreachprojekt på Nørrebro, i form af hjemløsebyvandringer og involverende undervisningsforløb i arkæologiens processer. Mange af disse strategier og initiativer har som mål at styrke museets relation til borgere, som traditionelt ikke er brugere endsige skabere - af kulturelle institutioner, og om at give plads for også disse gruppers historier og visioner om fremtiden. I de kommende år vil museet som helhed arbejde på at nedbryde barrierer og opbygge netværk, partnerskaber og platforme af tillid blandt forskellige grupper af borgere, for at også tidligere underprioriterede grupper kommer til orde. Der vil blive lagt vægt på, at denne type aktivitet forankres bredt på tværs af museets helhed, og ikke blot betragtes som et formidlingsanliggende. Museets formidlingsaktiviteter skal understøtte denne målsætning ved aktivt at opsøge nye brugergrupper og etablere dialog om byens kultur, dens fortid, nutid og fremtid. Det er en del af tankegangen, at nye publikumsgrupper bedst nås gennem at udvide de ideer, de metoder og kredsen af de personer, som faktisk deltager i produktionen af viden og formidling i museet. Dette er en del af filosofien bag museets outreach projekter, som skal fastholdes de kommende år, hvor borgere selv deltager og er medskabende i aktiviteternes indhold og form. Forpligtelsen i forhold til at nå nye og bredere brugergrupper gør det nødvendigt at udvikle og tilbyde mere differentierede oplevelsesformer, end det klassiske udstillingssprog har gjort, hvor der inviteres til mange forskellige typer intelligens og tilgangsvinkler og måder at bidrage med egne materialer. Det vil blive en del af museets formidlingsprofil at søge nye og eksperimenterende veje i form af nye tiltag og projekter der understøtter dette sigte. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Med dannelse af en formidlingsenhed har det været ønsket at samle, styrke og professionalisere aktiviteterne på formidlingsområdet, inden for forskning, udstillinger, undervisning, kulturelle aktiviteter, den elektroniske formidling samt endelig markedsføringen, og at skabe en sammenhængende

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Beskrivelse af Københavns Museums magasinforhold.

Beskrivelse af Københavns Museums magasinforhold. Beskrivelse af Københavns Museums magasinforhold. Nuværende magasinforhold Københavns Museum opbevarer størstedelen af museets samlinger af kulturhistoriske genstande i magasinlokaler der ikke er egnede

Læs mere

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117036 Formularens ID: 494 Sendt til: museerne@fredericia.dk Sendt: 15-12-2010 11:26 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 161487 Formularens ID: 494 Sendt til: sfhm@sfhm.dk Sendt: 20-06-2011 17:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 128985 Formularens ID: 494 Sendt til: info@ecomuseum-samso.dk Sendt: 28-01-2011 11:30 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

nmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

nmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117087 Formularens ID: 494 Sendt til: post@naturama.dk Sendt: 15-12-2010 13:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117094 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@dkks.dk Sendt: 15-12-2010 14:20 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Vision. afsæt i samling og museet.

Vision. afsæt i samling og museet. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117126 Formularens ID: 494 Sendt til: post@stormp-museet.dk Sendt: 15-12-2010 17:04 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel)

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Senest revideret 6. juli 2012 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Formål og ansvarsområde 4 3. Samarbejde med andre museer og offentlige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.

Læs mere

nmlkji nmlkj 22301 HØM Hørsholm Egns Museum post@hoersholmmuseum.dk Sdr. Jagtvej 2 2970 Hørsholm Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 22301 HØM Hørsholm Egns Museum post@hoersholmmuseum.dk Sdr. Jagtvej 2 2970 Hørsholm Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116843 Formularens ID: 494 Sendt til: post@hoersholmmuseum.dk Sendt: 14-12-2010 11:45 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde Bilag 4 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Brugerne som medskabere Digital Historie & Kunst Flere brugere af kommunens historiske

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 120377 Formularens ID: 494 Sendt til: lkm@bornholms-kunstmuseum.dk Sendt: 11-01-2011 12:49 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007. VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN 2015-2020 Indhold Opsummering..................................... 3 en: HISTORIEN er OVERALT............... 4 Mission............................................

Læs mere

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne

Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne søger hermed Frederiksberg Kommune om øget driftsbevilling; 1.1 mio. kr. til hhv. efterlevelse af museumslovens krav og

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

Museets ansvarsområde er kulturhistorien fra forhistorie, middelalder og nyere tid i Viborg Kommune.

Museets ansvarsområde er kulturhistorien fra forhistorie, middelalder og nyere tid i Viborg Kommune. Forslag til nye VEDTÆGTER FOR VIBORG STIFTSMUSEUM 1. Navn og ejerforhold, art og status Viborg Stiftsmuseum ejes og drives af Viborg kommune. Viborg Stiftsmuseum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Læs mere

Vedtægter for Museum Østjylland

Vedtægter for Museum Østjylland Vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1.1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en fusion

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Marts 2014

Beretning til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Marts 2014 Beretning til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Marts 2014 BERETNING OM STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling.

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. januar 2016 Medborgerskab Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde,

Læs mere

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling.

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117073 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@billund.dk Sendt: 15-12-2010 15:29 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Retnings. for arkivering

Retnings. for arkivering Retnings linjer for arkivering Indhold Retningslinjer for arkivering i Københavns Kommune 5 1. Hvorfor arkiverer vi og hvem gør det? 6 1.1 Hvorfor arkiverer vi? 6 1.2 Hvad arkiverer vi? 6 1.3 Hvem arkiverer?

Læs mere

nmlkji nmlkj Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer ERHVERVELSESSUM 1, tilskud til erhvervelser

nmlkji nmlkj Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer ERHVERVELSESSUM 1, tilskud til erhvervelser ERHVERVELSESSUM 1, 2011 - tilskud til erhvervelser Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 Vejledning E-mail: postmus@kulturarv.dk For at ansøge skal

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015

Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind.

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind. Temamøde d. 11. juni 2010. Kvalitet og bæredygtighed. Per Kr. Madsens gruppe, kulturhistoriske og naturhistoriske museer. Referat fra gruppedrøftelsen. Stikord fra indledende bemærkninger ved Per Kristian

Læs mere

ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark

ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark Oktober 2012 ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET Fra Skjoldungeland til Nationalpark På de sidste bestyrelsesmøder i nationalparkprojekt Skjoldungelandet er det vurderet, at fortsat udviklings- og forankringsarbejde

Læs mere

REGISTRERING - STATUS

REGISTRERING - STATUS ARBEJDET MED GENSTANDE REGISTRERING - STATUS REGIN - KUNST For kunstsamlingens vedkommende er der ingen problemer og efterslæb. Der findes ingen uregistrerede genstande på kunstmuseet. Og alle (99 %) sager/værker

Læs mere

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler.

Indsamlings- og dokumentationsarbejdet på Østsjællands Museum sker i øvrigt i henhold til ICOMs museumsetiske regler. Nærværende indsamlings- og dokumentationspolitik danner rammen for det indsamlings- og dokumentationsarbejde, som Østsjællands Museum udfører indenfor rammerne af sin museale virksomhed. Indsamlings- og

Læs mere

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe - Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune, herunder selvejende institutioner. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Esbjerg Kommune Biblioteker

Esbjerg Kommune Biblioteker 1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 EU STØTTE: WWW.SLKS.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Slots- og Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk deltagelse

Læs mere