Vr-,. -; _ÇN 4 </ :- - - : :

Transkript

1 i, Vr-,. o I - : :- -- D - -H -; _ÇN 4 </ :- - -

2 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER IE[ 1 ARBEJ DSPROG RAM 2015 December Arbejdsprogram 2015

3 ORGANISATIONS DIAGRAM Minister for by, bolig og landdistxikter Can Hen I Deptentsef claes Nilas ( Afdeling for B & Land fdchef CIutian üt:en i:_ 3 Arbejdsprogram 2015

4 INDHOLDSFORTEGNELSE i FORORD 6 2 FAGLIGE MÅL 7 3 ÅRLIGE RESULTATMÅL FOR ORGANISATORISKE MÅL 14 STRATEGISKE OG ÅRLIGE MÅL: ORGANISATION OG ØKONOMI 14 5 OPFØLGNING Å ARBEJDSPROGRAMM Arbejdsprogram 2015

5 i VISION, MISSION OG VÆRDIER VISION Attraktive byer, boliger og udvikling - hele Danmark VÆRDIER Vi skaber sammen en attraktiv arbejdsplads Vi har fokus på tværfagligt samarbejde Vi arbejder for en høj grad af social kapital MISSION At bidrage til en tidssvarende og bæredygtig udvikling af byer, boliger og landdistrikter 5 Arbejdsprogram 2015

6 i FORORD I Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter arbejder vi for at skabe gode boliger, bedre byer og udvikling i hele Danmark. Regeringen har lanceret en række ambitiøse by-, bolig- og landdi stri ktsinitiativer. Ministeriet arbejder for løsninger, der bidrager til at sikre et bæredygtigt og sammenhængende land, hvor der er mulighed for at vælge en bolig, som passer til den enkeltes livssituation. En god bolig spiller en central rolle for den enkeltes velfærd. Ministeriet arbejder for at sikre et åbent, fleksibelt og gennemsigtigt boligmarked med et bredt udvalg af forskellige boligtyper med god tilgængelighed og høj energistandard. Der er brug for vedvarende udvikling og bæredygtige løsninger, s det danske samfund er sik ret i fremtiden. Ministeriet arbejder for at skabe udvikling og vækst i både byerne og i landdi strikterne. Byerne er vigtige for dansk økonomi. De er vækstcentre i en globaliseret økonomi og skaber arbejdspladser. Det er en mulighed for Danmark, som kan f en global førerposition, hvis vi finder de løsninger, der sikrer trygge, grønne, udviklende og økonomisk voksende byer. Disse løsninger vil kunne eksporteres. Det er centralt for danskernes livskvalitet, at byerne fungerer godt og bidrager til stærke fællesskaber, samt at der er plads til borgere med alle slags indkomster, og at der i det hele taget sikres gode boligsociale forhold. Det er vigtigt for den sociale sammenhængskraft. Sammenhængskraften skal sikres p tværs af landet, og her spiller samarbejde mellem de større byer og oplandet en meget vigtig rolle. Samtidig er dette samarbejde en forudsætning for, at danske byer kan konkurrere i en globaliseret verden og fungere som vækstdynamoer. Ministeriet har derfor fokus p at fastholde og udvikle samspillet mellem de store byer og oplandet. Landdistrikterne har igennem de sidste r været under et tiltagende pres med stigende fraflytning, tab af arbejdspladser og et presset lokalt erhvervsliv. En udvikling, der har taget fart under finanskrisen, og som det ikke er muligt helt at vende. Ministeriet arbejder imidlertid for at understøtte fortsatte bosætnings- og udviklingsmuligheder i landdistrikterne. Arbejdet bør ske i tæt samarbejde mellem statslige myndigheder, kommuner og borgere. Det er vigtigt at fastholde fokus p problemstillingerne og løsningerne i landdistrikterne. Ministeriets medarbejdere og ledere skal levere resultater af høj kvalitet til gavn for virksom heder og borgere. Derfor lægger vi vægt p at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbej dere og ledere, samt at opgaverne prioriteres og effektiviseres, s der skabes stor værdi for virksomheder og borg re. Arbejdsprogrammet sætter rammen for ministeriets arbejde i København, de. december 2014 København, den 19. december 2014,9 es Nilas Departementschef /7/ Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter 6 Arbejdsprogram 2015

7 i 2 FAGLIGE MÅL Danmark skal være et land, hvor byer og boliger er attraktive for borgerne. Der skal være go de muligheder for at vælge en passende boligform, plads til at mødes p trygge og grønne områder i byerne og stor sammenhængskraft mellem by og land. Det skal være bæredygtige løsninger, som er til gavn for borgere og virksomheder, bade socialt, miljømæssigt og vækst m æss i g t. Fem strategiske indsatsomrder er centrale i byudvikling og vækst hele Danmark: arbejdet med at skabe fremtidsrettede boliger, 1) Vækst og bæredygtig udvikling af byer 2) Åbent, fleksibelt og gennemsigtigt boligmarked 3) Varieret, tidssvarende og fremtidssikret udbud til alle samfundsgrupper af boliger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige 4) Understøtte fortsat bosætning, beskæftigelsesmuligheder og udvikling i landdistrikterne 5) Gode ejendoms- og adressedata som kilde til effektivisering, innovation og vækst Regeringsgrundlaget danner rammerne om ministeriets arbejde inden for byområdet, boligom rådet og landdistriktsomrdet. Arbejdet med at gennemføre by-, bolig- og landdistriktspolitiske initiativer er i fuld gang. Fremover skal der fortsat sættes fokus Danmark, som et innovativt land med bæredygtige løsninger for boligmarkedet, moderniseringen af byer og fortsat landdi striktsudvikling. En moderne samordning, der fremmer udviklingen af digital forvaltning til gavn for borgere og virksomheder, vil også være i fokus de kommende For at mlrette arbejdet har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fastlagt arbejdsplaner for de aktuelle større by-, bolig- og landdistriktsudspil og initiativer. Det skal sikre, at der sker en effektiv opfølgning regeringens ml for boligområdet, byområdet og landdistriktsomr det. p Med afsæt i fem strategiske indsatsomrder er der fastlagt flerrige strategiske ml for arbej det i ministeriet. For hvert strategisk ml er der fastlagt en række årlige resultatml for indsat sen i En indsats som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bidrager aktivt til at føre ud i livet. Mlhierarkiet kan illustreres som nedenfor: p r. Fem strategiske indsatsområder * Fie rå rige strategiske mål * Årlige resuitatmål i Arbejdsprogram 2015

8 FIGUR 1: Attraktive byer, boliger og udvikling i hele Dan- - - mark INDSATSOMRÅDE STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER Effektiv regulering og omfordeling af midler til byfornyelse skal styrke udviklin gen og fornyelsen af byer i Danmark, som foregangsland for bæredygtige løsnin g er. Vækst og bæredygtig udvikling af byer Åbent, fleksibelt og gennemsigtigt boligmarked Varieret udbud af tids svarende, trygge, so cialt og miljømæssige bæredygtige boliger Store byer i regionerne skal fungere som vækstdynamoer for oplandet og skabe større sammenhængskraft, vækst og udvikling. Byen skal være rammen om stærke fællesskaber p tværs af samfundsgrupper. Disse rammer kan bl.a. etableres gennem omrdefornyelsen, som skaber byrum - både indendørs og udendørs - der inviterer til trygt ophold og fælleskab. Modernisering og forenkling af lejelovgivningen skal sikre en høj grad af be skyttelse for lejere og fornuftige vilkr for udlejere. Andelsboligmarkedet skal være mere robust og gennemsigtigt. og der skal væ re let adgang for købere til at vurdere økonomiske forhold. Modernisering af den almene boligsektor skal styrke den sociale sammen hængskraft ved at sikre og tiltrække varierede beboergrupper, s den almene boligsektor gøres mere attraktiv og konkurrencedygtig. Klima- og energivenlige initiativer skal styrke udviklingen mod flere energirigti ge, bæredygtige og tidssvarende almene boliger, private udlejningsboliger og ejerboliger. øget fokus p initiativer, som kan forbedre den sociale sammenhængskraft, skabe tryghed og fremme interessen for den almene boligsektor og samtidig sikre en velholdt privat boligmasse. Opmærksomheden p muligheder og rammer for bosætning i landdistrikterne skal styrkes. Erhvervsudviklingen skal søges stimuleret gennem afhjælpning af administrati ve barrierer og større opmærksomhed om fordelene ved at drive virksomhed i landdistrikterne. Gode ejendoms- og adressedata som kilde til effektivisering, in novation og vækst L i Fokus og debat om behovet for en differentieret tilgang til udvikling i landdi strikterne skal styrkes, herunder også samarbejdet med borgere, lokale inte ressenter og kommuner. Oplysninger om ejendomme, bygninger og boliger skal være entydig sammen hængende og formidles via let tilgængelige og tidssvarende distribution. Der skal være gode adresser til alle bygninger, boliger og anlæg, som er let at f adgang til og let at anvende for alle beredskab, borgere, virksomheder og myndigheder. Ejendomshandel skal være gennemskuelig, og relevant offentlig information skal være let tilgængelig for alle. 8 Arbejdsprogram 2015

9 - S -. 3 ÅRLIGE RESULTATMÅL FOR 2015 I boks 1-5 nedenfor præsenteres de årlige resultatml i 2015 under hvert af ministeriets fem strategiske indsatsomrder. Underoverskrifterne i boksene henviser til de flerrige strategiske mgl, som resultatmlene skal understøtte. BOKS 1: Vækst og bæredygtig udvikling af byer LLW Årlige resultatmål EFFEKTIV REGULERING OG OMFORDELING AF BYFbR ELSESMIDLER Forslag til ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer træder i kraft den 1. nuar Ministeriet vil i forlængelse heraf i en to-årig periode (2015 og 2016) påtage sig en yderligere vejledningspligt i forhold til kommunerne med henblik p at f udbredt kendskabet til og brugen af redskaberne i den nye lov. Den særlige vejledningsindsats vil kunne have karakter af en rejseholdsaktivitet og vil indebære, at der gennemføres en målrettet vejledningsindsats mod såvel det politiske niveau som sagsbehandlerni veauet i den enkelte kommune. Den samlede byfornyelsesramme p 278,2 mio. kr. skal udmøntes i For at sikre en målrettet og behovsbestemt indsats og for at sikre en effektiv vifte af redskaber til kommunernes byfornyelsesindsats er byfornyelsesloven blevet ændret, og som opfølg ning lovændringen vil ministeriet bl.a. omprioritere 20 mio. kr. fra bygningsfornyelse til omrdefornyelse i p STORE BYER SOM VÆKSTDYNAMOER FOR OPLAN DET ja I 2015 vil dialogen med 6-by samarbejdet om, hvordan der konkret p tværs af myn dighedsskel kan arbejdes videre med at understøtte udviklingen af byregioner og ikke mindst samarbejdet mellem byregioner, fortsætte med ministeriet som katalysator. Der er brug for, at de større byer gr sammen med deres opland og dannet byregi oner, som kan sikre tilstrækkelig arbejdskraft, viden, boliger, en samlet erhvervsindsats og en samlet turismeindsats. Derfor vil ministeriet i 2015 gennemføre en analyse af by regionernes potentiale. fr FÆLLESSKAB SOM EN DEL AF AL BYPLANLÆGNING Den bypolitiske tænketank 2025 BYEN har som opgave at sætte fokus p og skabe debat om, hvordan man bibeholder, udvikler og styrker den danske tradition for fokus fællesskabet i udviklingen af byer. Tænketanken er kommet med en række anbefa linger, som ministeriet i 2015 vil arbejde for at følge op Initiativerne skal sikre, at fællesskabet bliver en integreret del af byplanlægningen. p p. 9 Arbejdsprogram 2015

10 BOKS 2: Åbent, fleksibelt og gennemsigtigt boligmarked Årlige resultatmål MODERNISERING AF LEJ ELOVEN OG FORBEDRING AF VILKÅR Som opfølgning p aftale mellem regeringen (S-R), SF, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti gennemføres i 2015 en forenkling og moder nisering af lejelovgivningen. Forslaget udmønter endvidere regeringsgrundlaget i for hold til beskyttelse af lejere mod urimeligt høje regninger for istandsættelse ved fraflyt ning. Forslaget indeholder 11 elementer, der skal forenkle og modernisere lejelovgiv ningen uden at forrykke balancen mellem udlejer- og lejerinteresser. Lovforslaget skal træde i kraft 1. juli Udsættelserne skal reduceres med 10 pct. Ministeriet vil i 2015 arbejde for at fremsæt te en ny udsættelsespakke, hvor der afsættes flere midler til gældsrdgivning, hvor der benchmarkes mellem kommuner, hvor best practice identificeres, og hvor en værk tøjskasse etableres. ROBUST OG GENNEMSIGTIGT ANDELSBOLIGMARKED Ministeriet vil i 2015 arbejde for, at andelsboligmarkedet bliver mere robust og gen nemsigtigt. I 2015 fortsættes arbejdet med at sikre robuste stiftelser af andeisboligfor eninger med afsæt i en gennemført skærpelse af kravene til stiftelser i nye andeisbolig foreninger. Ministeriet vil arbejde for, at købere skal have let adgang til at kunne vurdere økonomi en i en andeisboligforening. P den baggrund lancerer ministeriet i 2015 version 2.0 af det nøgletalsskema ( som blev udarbejdet i 2014, med henblik p at skabe gennemsigtighed. Der skal også udarbejdes en folder som hjælp til køb af andelsbolig. 10 Arbejdsprogram 2015

11 tiativer til implementering. kan udbygges. Desuden vil der som opfølgning p boligaftalen for 2014 forelægges konkrete ini blive etableret en effektiviseringsenhed og fastlagt, hvordan den statslige opfølgning fremover Som opfølgning p rapporten om Den almene boligsektors effektivisering fra 2014 vil der i 2015 MODERNISERING AF DEN ALMENE BOLiiu.. ii. Arbejdsprogram 2015 der bliver færre boligomrder p listen over udsatte boligomrder. P den baggrund vil ministeri et som et led i tryghedspakken støtte tryghedsfremmende indsatser, etablere rdgivningsen rebyggende foranstaltninger. hed/værktøjskasse, CSR-projekter i udvalgte udsatte boligomrder og projekter om indbrudsfo SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT, TRYGHED OG INTERESSER FOR BOLIGER private sektor. Aftalen er et led i udmøntningen at Grøn pakke. der i 2015 blive udmøntet 25 mio. kr. til energirenoveringer med henblik p besparelser i den viklingen af bæredygtige og energirigtige almene boliger. søgsprojekter vedr, nye måder til at opnå energiforbedringer. Disse midler skal understøtte ud der i 2015 blive udmøntet 3 mio. kr. årligt til udarbejdelse af energihandlingsplaner og til for UDVIKLING AF BÆREDYGTIGE OG ENERGIRIGTIGE BOLIGER ny finansieringsform overvejes. leringen af skæve boliger. Desuden skal ordningen evalueres for at finde forbedringer, fx kan en ger). I 2015 skal der udarbejdes en kampagne, som er rettet mod kommunerne for at øge etab steriet arbejder for bæredygtige løsninger i fremtidens almene boliger. kr. til forsøg, oplysning og indsamling at data mv. i det almene boligbyggeri. Forsøgsprojekterne ven kan bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligomrder skal være almene. opførelse af almene boliger. Desuden skal der skabes mulighed for, at kommunerne med planlo tive byudviklingsomrder i de store byer, hvor grundpriserne ellers er for høje til at muliggøre Som opfølgning p finanslovsaftalen skabes mulighed for, at almene boliger kan opføres i attrak For at sikre en fortsat udvikling i den almene boligsektor vil ministeriet i 2015 udmønte 11 mio. vil have fokus p bl.a. billiggørelse af nybyggeri og drift, energireduktion og klimasikring. Mini Ministeriet yder tilskud til etablering at almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boli I forbindelse med energiaftalen for mellem regeringen (S-R-SF) og Enhedslisten vil Som opfølgning p energiaftalen for mellem regeringen (S-R-SF) og Enhedslisten vil Ministeriet vil i 2015 arbejde for, at det bliver trygt at bo i den almene boligsektor, herunder at mæssige bæredygtige boliger BOKS 3: Varieret udbud af tidssvarende, trygge, socialt og miljø

12 BOKS 4: Understøtte bosætning og udvikling i Ianddistrikterne Årlige resuftatmål I - BEDRE RAMMER FOR BOSÆTNING I forbindelse med vækstplanen for dansk turisme vil der, som opfølgning boligregule ringsloven om flexboliger, gennemføres en evaluering af kommunernes anvendelse af ord ningen. Ministeriet har allerede udarbejdet en analyse af interessen for flexbolig-ordningen og omfanget af udstedte flexbolig-tilladelser. Ordningen præciserer kommunernes mulig hed for at tillade, at heirsboliger benyttes til fritidsforml og vende tilbage til helrsbebo else. Den trdte i kraft den 1. maj Som led i den seneste vækstaftale skal ordningen udvides, således at tilladelsen kan følge ejendommen ved eventuelt videresalg. Der vil bli ve fremsat lovforslag herom i FOKUS Å ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE I LANDDISTRIKTERNE Med udgangen af 2013 udløb programperiode for Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudvik lingsprogrammet. Som led i den nye programperiode ( ) for udvikling af lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet og Hav- og Fiskerudviklingsprogrammet skal der i 2015 udmøntes henholdsvis 92,4 mio. kr. og 16 mio. kr. De overordnede ml for Ianddistriktsindsatsen erjobskabelse og forbedring af levevilkår. For at skabe ny aktivitet gennem forsøg, information og forskning og give inspiration til lig nende projekter og aktiviteter i Ianddistrikterne og de sm ø-samfund, vil der i 2015 blive udmøntet 22,5 mio. kr. via Landdistriktspuljen. Der gives støtte til projekter, som kan fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikterne og Øerne og skabe nye, varige og utraditionelle arbejdspladser i landdistrikterne, styrke bosætningen, integrationen og of fentlig-privat samarbejde. STYRKET SAMARBEJDE MELLEM BORGERE, INTERESSENTER OG KOMMUNER Som opfølgning aftale mellem regeringen (S-R-SF), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at afsætte en pulje til nedrivning og istandsæt telse af dårlige boliger i byer med færre end indbyggere og i landdistrikter, skal der i 2015 udmøntes 200 mio. kr. Aftalen indgår som en delaftale om Vækstplan DK. Puljen, som tager afsæt i byfornyelsesloven fra 2013, forstærker muligheden for at imødegå pro blemer med faldefærdige huse og bidrager til en helhedsorienteret og fremadrettet indsats. p For at synliggøre indsatserne og udfordringerne, herunder beskrive den aktuelle udvikling i landdistrikts- og yderomrderne, vil der i 2015 blive udarbejdet en landdistriktsredegørelse til Folketinget, som også vil være offentligt tilgængelig for lokale beslutningstagere, borge re og virksomheder. Redegørelsen er med til at sætte fokus regeringens initiativer i yderomrderne og skabe fortsat debat om muligheder og udfordringer. p p p 12 Arbejdsprogram 2015

13 BOKS 5: Gode ejendoms- og adressedata som kilde til effekti visering, innovation og vækst Årlige resultatmål REGISTRERING OG DISTRIBUTION AF EJENDOMSOPLYSNINGER Ministeriet koordinerer Ejendomsdataprogrammet under det fællesoffentlige Grunddata program. Ejendomsdataprogrammet skal skabe grundlaget for en ny harmoniseret regi strering i ejendomsregistrene; Bygnings- og Boligregistret (BBR), Matriklen, Ejerfortegnel sen og Tingbogen. I 2015 vil begreber og specifikationer for ejendomsdataregistrene være samordnet, således at der kan implementeres en sammenhængende og koordineret regi strering og distribution af ejendomsoplysninger. Ministeriet er national myndighed for Bygnings- og Boligregister (BBR). Registret vil være kravspecificeret i henhold til de harmoniserede begreber mm. og komme i udbud i 2015, således at udviklingen kan igangsættes. ADRESSER TIL ALLE Ministeriet koordinerer Adresseprogrammet under det fællesoffentlige Grunddataprogram. Under Adressedataprogrammet etableres et nyt adresseregister, supplerende adresser i såkaldte adressefattige områder (kolonihaver, sygehuse, universitet og erhvervsområder) samt én suite af avancerede distributionstjenester til brug for beredskab, transport (fx GPS-systemer) og forvaltning mv. Ved udgangen af 2015 skal halvdelen af de supplerende adresser svære etableret. Ministeriet er national myndighed for Danmarks Adresseregister (DAR). Registret vil være kravspecificeret i henhold til de harmoniserede begreber mm. og komme i udbud i 2015 således at udviklingen kan igangsættes. INFORMATION TIL BRUG FOR EJENDOMSHANDEL Til brug for ejendomshandel indsamles gennem Ejendomsdatarapporten ca. 50 ejendoms oplysninger ved one-stop-shopping. Der bestilles over rapporter hvert r. Indsam lingen af oplysninger fra kommunerne skal ved udgangen af 2015 være fuldt automatise ret, således at kommunerne ikke længere skal indtaste ejendomsoplysninger i den skald te semiautomatiske løsning. Boligejer.dk er en fællesoffentlig webportal, som skal medvirke til at skabe gennemsigtig hed p boligmarkedet og give uvildig information til alle om køb, salg mv. Som led i rege ringens bestræbelser p at skabe vækst og f gang i bolighandlen skal der i 2015 udvikles en forbrugerguide til selvsalg af bolig p Boligejer.dk. Den skal skridt for skridt guide sæl geren igennem faserne i et boligsalg uden brug af ejendomsmægler. 13 Arbejdsprogram 2015

14 4 ORGANISATORISKE MÅL Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal levere resultater af høj kvalitet til gavn for bor gere og virksomheder p tværs af landet. Ministeriet gennemfører løbende en strategisk orga nisatorisk indsats i forhold hertil. I 2015 vil der være fokus p eksekvering, og der skal gen nemføres en række arbejdsplaner. Der er derudover behov for en prioritering og effektivisering af ministeriets ressourceudnyttelse, samt for at ministeriet fortsat tiltrækker og udvikler dygti ge ledere og medarbejdere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lægger vægt p en stærk økonomistyring. Det er mlsætningen at skabe en klar sammenhæng mellem faglig og økonomisk styring, som skal danne grundlag for at kunne prioritere opgaver i den daglige ledelse. Derfor har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter besluttet at arbejde for at leve op til de nye krav, der stilles til øko nomi-, mgl- og resultatstyring i staten. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal være en attraktiv arbejdsplads med gode lede! sesforhold. Som led heri evalueres ledelsen, medarbejdertilfredsheden måles og der gennem føres tværgående initiativer, som skal styrke den interne sammenhængskraft og tillid. I 2012 blev der gennemført en medarbejder-tilfredshedsundersøgelse, som i 2013 blev efter fulgt af en samlet ledelsesevaluering efter et nyt og forbedret koncept. I 2014 blev iværksat et omfattende arbejde med social kapital, som skal styrke det tværgående samarbejde og tillid i ministeriet. Projektet om social kapital fortsætter ind i STRATEGISKE OG ÅRLIGE MÅL: ORGANISATION OG ØKONOMI REJLTATER DER GØR EN FORSKEL INDSATSOMRÅDE STRATEGISKE MÅL Resultater af høj kvalitet, som afspejler samfundsudviklingen og er til gavn for borgere og virksomheder. ORGSANISATION OG ØKONOMI En stærk og velfunderet økonomistyring med fokus p effek tiv udnyttelse af ressourcer og kobling mellem mal og resul tater. Tiltrækning og fastholdelse af dygtige ledere og medarbejde re gennem vedvarende kompetenceudvikling og inkludering. I boks 6 nedenfor fremgår de årlige resultatml i 2015 under indsatsomrdet Organisation og økonomi. Underoverskifterne henviser til de flerrige strategiske mgl, som resultatmlene skal understøtte. 14 Arbejdsprogram 2015

15 i BOKS 6: ORGANISATION OG ØKONOMI Årlige resultatmål RESULTATER AF Hø] KVALITET TIL GAVN FOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER Arbejdsplaner skal løftes gennem samarbejde p tværs af ministeriet og i samarbejde med eksterne interessenter for at sikre en effektiv og målrettet indsats. Digitalisering af sagsgange og processer i ministeriet, herunder digital post, hvor borgere og virksomheder kan rette henvendelse, skal være fundamentet for ministeriets opgave løsning, således at fordelene ved digitale arbejdsgange udnyttes. STÆRK ØKONOMISTYRING MED FOKUS Å EFFEKTVITET OG PRIORITERING I 2015 skal der være fokus p ministeriets økonomistyring, særligt mgl- og resultatsty ring. Ministeriet vil i 2015 arbejde med mal- og resultatstyring begyndende med depar tementets interne driftsbudget for 2016, hvor der skal være en tæt kobling mellem ml og afsatte midler. Det skal være let at prioritere, således at midlerne allokeres til kerneopgaver. Tidsregistrering i departementet skal i 2015 i fokus. Det skal undersøges, om tidsregi strering i højere grad kan understøtte den tværgående prioritering af ministeriets perso naleressourcer. Ministeriets budgettering og regnskabsregistrering skal i 2015 gennemgås med henblik p at udvikle en endnu enklere og mere sikker regnskabsregistrering, herunder skal den automatiske mnedsopfølgning evalueres, således at den opfylder enhedernes forskellige behov. TILTRÆKNING OG FASTHOLDELSE AF DYGTIGE LEDERE OG MEDARBEJDERE Ministeriet vil i 2015 fortsætte arbejdet med Social Kapital med fokus p sammenhængs kraft, samarbejdsevne og kerneopgaver. Det skal ske gennem konsolidering af allerede iværksatte initiativer, som tværgående og afdelingsvise netværk for chefgruppen, temadrøftelser mellem SAMU og chefgruppen samt afholdelse af husmøder med præsentation af ministeriets resultater og indsatser. I 2015 skal foretages en APV- og trivselsmling. Ministeriet vil i 2015 arbejde strategisk med ministeriets aktuelle og fremtidige kompe tencebehov. Ministeriets kompetencestrategi skal evalueres og om nødvendigt revideres. Herudover skal der udvikles en rekrutteringsstrategi med henblik p at sikre optimalt ud bytte af rekrutteringsarbejdet. Ministreret har i 2014 udarbejdet en sygefraværspolitik og igangsat en række initiativer til at forebygge og nedbringe sygefravær. I 2015 vil ministeriet arbejde videre med disse initiativer gennem implementering og udbygning af handleplanen for nedbringelse af sy gefraværet. 15 Arbejdsprogram 2015

16 5 OPFØLGNING PÅ ARBEJDSPROGRAMM 2015 Ministeriets arbejdsprogram er et centralt værktøj til at sætte fokus p koncernens vigtigste opgaver og skabe klarhed om, hvilke ml ministeriet søger at opnå i det kommende r. I dette kapitel skitseres, hvordan der kan følges op p resultaterne for I 2015 arbejdes der for en målrettet indsats p by-, bolig- og landdistriktsomrdet, hvor der sættes ind i forhold til en styrkelse af de generelle by- og boligomrder, både i de større byer og i de mindre byer i landdistrikterne. Der arbejdes særligt med vækst og bæredygtig udvik ling af byer, et åbent, fleksibelt og gennemsigtig boligmarked, et varieret og tidssvarende ud bud af boliger samt understøttelse af erhvervsudvikling og bosætning i landdistrikterne. Ministeriets organisatoriske indsats vil være præget af udvikling af en række nye redskaber, der skal medvirke til at forbedre koncernens økonomistyring samt udvikling og opfølgning p projektet med social kapital. Den faglige del af arbejdsprogrammet for 2015 indeholder 27 årlige resultatml under de fem hovedindsatsomrder: Vækst og bæredygtig udvikling af byer, Åbent, fleksibelt og gennem sigtigt boligmarked, Varieret udbud af tidssvarende, trygge, socialt og miljømæssige bære dygtige boliger, Understøtte bosætning og udvikling i landdistrikterne og Gode ejendoms og adressedata som kilde til effektivisering, innovation og vækst. 16 Arbejdsprogram 2015

17 TABEL 1. FAGLIGE MÅL I Vækst og bæredygtig udvik ling af byer Åbent, fleksibelt og gen nemsigtigt boligmarked Varieret udbud af tidssva rende, trygge, socialt og miljømæssige bæredygtige boliger 4 7 1_ pct. pct. Understøtte bosætning og udvikling i Ianddistrikterne Gode ejendoms- og adres sedata som kilde til effekti visering, innovation og vækst 5 6 i I.. pct. Note: L.i procenlise målopfyldelse er baseret på antallet at mål, der allerede er opfyldt, delvist opfyldt samt mål, sor,,,,,.., fyldt ved årets udgang. Delvist opfyldte mål vægter med 50 pct. i opfyldelsesgraden. I den organisatoriske del af arbejdsprogrammet er der i alt 8 årlige resultatml fordelt under 3 hovedindsatsomrder: Resultater af høj kvalitet til gavn for borgere og virk somheder, Stærk økonomistyring med fokus p effektivitet og prioritering og Tiltrækning og fastholdelse af dygtige ledere og medarbejdere. TABEL 2. ORGANISATORISKE OG ØKONOMISKE MÅL Resultater af høj kvalitet til gavn for borgere og virksom Stærk økonomistyring med fokus p effektivitet og priori tering Tiltrækning og fastholdelse af dygtige ledere og medarbej dere 1 e er baseret på antallet af m i, der allerede er opf fyldt ved årets udgang. Delvist opfyldte mål vægter med 50 pct. i opfyldelsesgraden 17 Arbejdsprogram 2015

18 PRÆSENTATION AF MINISTERIET Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter arbejder for at skabe gode boliger, bedre byer, ud vikling og vækst i hele Danmark gennem et tæt samarbejde med borgere, kommuner og lokale interessenter. Ministeriet arbejder med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som boligformer, byudvikling, tryghed i udsatte boligomrder og udvikling i landdistrikter mv. I det følgende præsenteres opgaverne i ministeriet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev etableret ved kongelig resolution den 3. oktober 2011 som led i dannelsen af regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Ministeriet består af departementet og har ingen underliggende styrelser. Ministeren er ved ministerroka den i januar 2014 blevet minister for nordisk samarbejde. Departementet varetager den overordnede ledelse, styring og ministerbetjening. Departemen tet bistr ministeren ved udformningen af by-, bolig- og landdistriktspolitikken. I tæt dialog med andre offentlige myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer bidrager depar tementet således til at skabe gode boliger, bedre byer, vækst og udvikling i hele Danmark. Departementet bidrager desuden til, at regeringen og Folketinget har det nødvendige videngrundlag ved at udarbejde analyser og redegørelser samt ved at overvåge og analysere fremdriften og udviklingen p by-, bolig- og landdistriktsomrdet. Departementet har en effektiv og korrekt opgaveløsning i overensstemmelse med ministerens og regeringens ønsker om en ef fektiv administration og forvaltning af ministeriets ressourcer. Ministeriet har to afdelinger: Boligafdelingen, der består af fire enheder: Almene boliger, Bolig lovgivning, Boligøkonomi og Nævnssekretariatet, og Afdelingen for by og land, der består af seks enheder: Bypolitik, Landdistrikter, Ejendomsdata, Internationalt og Analyser, Tværgående Projektsekretariatet samt LAG-sekretariatet. Ministeriets stabsfunktioner: økonomi og HR, som varetager opgaverne vedrørende ministeri ets interne og eksterne økonomi, regnskab, IT, HR og service. Ministersekretariat- og ledelses sekretariat, der varetager ledelsesbetjening af by-, bolig- og landdistriktsministeren og depar tementschefen, samt en kommunikationsenhed, der varetager kommunikationsopgaver. Bypolitik Ministeriet varetager bypolitikken i Danmark og bidrager til at skabe vækst i og udvikling af byer p en bæredygtig måde. Ministeriet har et overordnet koordinationsansvar i forhold til bypolitikken. Bypolitik er i stigende grad en kompleks blanding af sociale, miljø- og klimamæs sige udfordringer, hvor løsningerne skal g p tværs af mange sektorer. Det skaber et helt nødvendigt fokus p at understøtte byernes vækst og udvikling p en bæredygtig måde. Byfornyelsesloven er omdrejningspunktet for bypolitikken, herunder en byfornyelsespulje, som er et redskab for kommunerne til at gennemføre mlrettede by- og boligpolitiske indsatser med midler til bygningsfornyelse, omrdefornyelse, friarealer og kondemnering samt byg ningsfornyelse og nedrivning. 18 Arbejdsprogram 2015

19 Boligpolitik Ministeriet varetager boligpolitikken. Der arbejdes for et åbent og fleksibelt boligmarked med et varieret og gennemsigtigt udbud af gode boliger. Bæredygtighed i bred forstand er et nøg leord i boligpolitikken ligesom i bypolitikken. Ministeriet forvalter det lovmæssige arbejde med ejer-, lejer- og andelsboliger, herunder den almene boligsektor og indsatsen i udsatte boligomrder, lejelovgivningen, andeisboligloven, ejerlejlighedsloven, friplejeboligloven og huseftersynsordningen. Ministeriet foretager også en række boligøkonomiske analyser og statistikker til brug for både borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige og Huseftersynsordningen er også placeret i ministeriet og behandler bl.a. klager over tilstandsrapporter. Landdistriktspolitik Ministeriet har en aktiv koordinerende rolle i det mlrettede arbejde for p tværs af regeringen at f iværksat relevante tiltag, der kan understøtte en udvikling af landdistrikter og yderomr der, som vil gøre det muligt fortsat at bo, leve og arbejde i alle egne af landet. Indsatsen p landdistriktsomrdet er fokuseret p at identificere udfordringer, sætte udviklingen til debat og bidrage til udviklingen af konkrete løsningsforslag for at styrke bosætning, vækst og beskæfti gelse i landdistrikterne bade gennem tilskud og relevante initiativer samt lovgivning p eget og andre ministeromrder. Ministeriet arbejder bade p det overordnede plan med de generelle udfordringer og potentia ler og p det specifikke plan med at rådgive kommuner, borgere og virksomheder om mulig hederne for at løse konkrete udfordringer lokalt. Ministeriet har i den forbindelse en bred kreds af eksterne samarbejdsflader bade i forhold til lokale aktører og myndigheder samt andre mi nisterier. I tilknytning hertil har ministeriet en række udadrettede aktiviteter vendt mod borgere og ak tører i landdistrikterne, dialog med kommuner, afholdelse af konferencer samt et særligt rej sehold for landdistrikter. Ministeriet arbejder desuden med strategisk i videst muligt omfang at understøtte politikker og initiativer p landdistriktsomrdet med mlrettet finansiering og puljeanvendelse bl.a. i form af midler under Landdistriktspuljen og ordningen for lokale aktionsgrupper, som varetages af LAG-sekretariatet. Ejendomsdata I ministeriet er også placeret enheden Ejendomsdata, som er ansvarlig for registrering og di stribution af informationer om bygninger, ejendomme, boliger og forsyning. I tilknytning hertil driver ministeriet en række veletablerede basissystemer: Bygnings- og Boligregistret (BRR), Den Offentlige InformationsServer (OIS), LedningsEjerRegistret (LER), den fællesoffentlige webportal Boligejer.dk og Ejendomsdatarapporten, der alle er en del af den grundlæggende digitale infrastruktur. Ministeriet løfter desuden ledelsesopgaven af to store tværministerielle grunddataprogrammer: Ejendomsdataprogrammet og Adresseprogrammet. 19 Arbejdsprogram 2015

20 Ministeriet foretager desuden analyser p byområdet, boligområdet og landdistriktsomrdet, herunder formidling af best practice. Endvidere er ministeriet engageret i internationalt sam arbejde, primært i regi af EU, OECD og Nordisk Ministerråd og gennem bilateralt samarbejde med bi.a. Kina. Hertil kommer naturligt en række tværgående opgaver og projekter i ministeriet, herunder arbejdet med Femern, Folkemødet p Bornholm, lovhøringer, generelle spørgsmål om forvalt nings- og offentlighedsret samt effektivisering og modernisering af processer ved hjælp af vi denslean- og innovationsmetoder. økonomi og HR Stabsenheden økonomi varetager driften og styringen af departementets bevillingslove, ud giftsopfølgning, interne driftsbudget, regnskab, puljer og TT. økonomi arbejder desuden stra tegisk med at udvikle, styre og administrere en række tværgående processer i ministeriet. Hertil kommer udarbejdelse af analyser, nøgletal og central publikationer p tværs af ministe riet. Ministeriets HR-enhed varetager ministeriets personaleadministration, herunder tids- og fra værsregistrering, lønadministration og rekruttering. HR-enheden har desuden ansvaret for HR-rettede udviklingsprojekter, personalepolitik, kompetenceudviklingstiltag, lederudvikling samt organisationsudviklende projekter, bl.a. om social kapital. P næste side findes et organisationsdiagram. 20 Arbejdsprogram 2015

21 ORGANISATIONSDIAGRAM Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen IiIr, Departementschef Claes Nilas Ceste!fiEbObgøda1 sdv*iig 21 Arbejdsprogram 2015