Bachelor i organisatorisk læring Aalborg Universitet

Transkript

1 Bachelor i organisatorisk læring Aalborg Universitet Ny uddannelse,

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Begrundelse... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i organisatorisk læring

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i organisatorisk læring består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Cathrine Filstad, Professor - Department of Leadership and Organizational Behaviour ved BI Norwegian Business School. Filstad underviser i flere kurser på både master- og bachelornivå. Filstads fagområder er ledelse, organisationslæring, videnudvikling og forandring. Hun har omfattende videnskabelige udgivelser indenfor disse fagområder og har skrevet 4 bøger indenfor organisatorisk læring. Aftagerrepræsentant Trine Teglhus er chefkonsulent, supervisor og uddannelsesansvarlig i virksomheden Go proces. Hun er kandidat i interpersonel organisationskommunikation fra Aalborg Universitet. Derudover har hun en 2-årig efteruddannelse som supervisor med særlig fokus på individuel supervision i grupper. Trine Teglhus er særligt optaget af arbejdet med relationers betydning for lærings- og udviklingsprocesser i organisationer. Hun er desuden underviser på en proceskonsulentuddannelse, Design to Improve Life Education. Endelig har hun været med til at skrive flere bøger om effektiv efteruddannelse. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. august 2013 Høringssvar modtaget 3. september 2013 Sagsbehandling afsluttet 17. september 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 3. oktober

6 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid kvalitetssikrings- og udviklingsproces. Relevante aftagere er inddraget i udviklingen af uddannelsen, og der er udarbejdet en grundig behovsundersøgelse. Uddannelsens erhvervssigte er bredt og giver forskellige muligheder på arbejdsmarkedet, alt afhængig af valget af kandidatuddannelse. Det kan f.eks. være en kandidatuddannelse med fokus på læringsfeltet, IT-ledelse eller interntionale forhold og udviklingsstudier. Samlet set er der sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for en bacheloruddannelse med fokus på organisatorisk læring. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet, hvor forskningsgrupperne er forankret ved Institut for Læring og Filosofi (AAU). Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Uddannelsen fremstår som sammenhængende og velgennemtænkt. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 6

7 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Undervisningen vil foregå på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

8 Uddannelsens kompetenceprofil Viden De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende skal: - Opnå forskningsbaseret viden om teori og praksis inden for organisatorisk læring, herunder faglige bidrag fra organisationsteori, læringsteori, videnssociologi og innovationsteori. - Opnå viden om videnskabsteori, samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder og evaluering samt om problembaseret projektarbejde som videnskabelig undersøgelsesmetode, arbejds- og samarbejdsform. - Opnå viden om metoder til læring i organisationer, herunder videndeling, projekt- og forandringsledelse, læringsøkonomi, design af læringsrum, samspil mellem teknologi, læring og videnanvendelse, uddannelse og oplæring, samt dialogiske metoder til læring. - Opnå en forståelse af samt evnen til at reflektere over sammenhængen mellem organisatorisk forandring og forskningsbaseret viden om organisatorisk læring. Færdigheder De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: - Vælge og anvende samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder til at undersøge, dokumentere og evaluere behov for og resultater af læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer - Vælge og anvende relevante metoder til læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer - Formidle faglig viden, problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister Kompetencer De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: - Håndtere og styre komplekse og udviklingsorienterede projektforløb og opgaver inden for organisatorisk læring - Vælge og anvende analytiske og praktiske tilgange til organisatorisk læring, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper - Indgå i og kvalificere samarbejde om læring og vidensbaseret udvikling i en organisatorisk kontekst på tværs af professioner, discipliner og fag. - Identificere og dokumentere egne læringsbehov samt strukturere og dokumentere egen læring i forskellige læringsmiljøer. (Studieordning, s. 2) 8

9 Uddannelsens struktur Opbygning af bacheloruddannelsen i organisatorisk læring Modul 1: Det moderne Danmark (det samfundsvidenskabelige fællessemester) 1. sem. 30 ECTS Modul 2: Organisationsteori struktur, teknologi, kultur og globalisering 2. sem. 10 ECTS Modul 3: Læringsteori 2. sem. 10 ECTS Modul 4: Viden, innovation og samfund 2. sem. 10 ECTS Modul 5: Organisatorisk læring projektmodul 3. sem. 15 ECTS Modul 6: At undersøge læring i organisationer. Undersøgelses og analysemetode 3. sem. 10 ECTS 1 Modul 7: Læringsøkonomi 3 sem. 5 ECTS Modul 8: Organisationsdesign og læringsstrategi projektmodul 4. sem. 15 ECTS Modul 9: Læringsmetoder og eksperimentelle læringsrum 4. sem. 10 ECTS Valgfag 4. sem. 5 ECTS Modul 10: Laboratorium for organisatorisk læring projektmodul 5. sem. 15 ECTS Modul 11: At skabe viden om læring i organisationer. Undersøgelses og analysemetode 5. sem. 10 ECTS 2 Modul 12: Læring og organisation i globalt perspektiv 5. sem. 5 ECTS Modul 13: Bachelorprojekt 6. sem. 20 ECTS Valgfag 6. sem. 10 ECTS (Ansøgning, s. 26) 9

10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet besluttede i foråret 2012 at oprette en bacheloruddannelse i organisatorisk læring. I forbindelse med udviklingen af uddannelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe ved Institut for Læring og Filosofi. Arbejdsgruppen har refereret til en styregruppe nedsat af dekanerne for Det Samfundsvidenskabelige og Det Humanistiske Fakultet (ansøgning, s.4). Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en fast procedure for ledelsesinvolvering på forskellige niveauer ved oprettelse af nye uddannelser. Ledelsen har forholdt sig til uddannelsernes udvikling på forskellige tidspunkter i processen, hvilket gælder ledelsesniveauerne: Rektorat, direktion, dekanat, institutledere og studieledere (Bilag 1H, procesnotat). I foråret 2013 gennemførte arbejdsgruppen en behovsundersøgelse, hvor relevante aftagerrepræsentanter blev inddraget. Der er udarbejdet en samlet behovsanalyse for uddannelsen, og analysen er anvendt i det efterfølgende arbejde med at revidere uddannelsens indhold og kompetenceprofil. Der blev under udviklingsprocessen afholdt statusmøder mellem fakultetskontoret og repræsentanter for arbejdsgruppen og styregruppen. Statusmøderne havde blandt andet fokus på inddragelsen af interessenter, analyse af beslægtede uddannelse, studieordning m.m. (ansøgning, s.7). Uddannelsen har på den baggrund gennemgået en udviklingsproces med ledelsesinvolvering på forskellige niveauer og har fulgt universitetets faste procedurer for udvikling af nye uddannelser. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring har til formål at give bachelorerne en række samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, som kvalificerer til at arbejde med læring, organisationsudvikling og kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder. Uddannelsen har et bredt erhvervssigte og giver adgang til en række kandidatuddannelser, som åbner op for forskellige jobmuligheder. Uddannelsen sigter mod at skabe det faglige grundlag for at kunne udføre erhvervsfunktioner inden for alle former for omstillinger og forandringer i private og offentlige organisationer. Det gælder læreprocesser i organisationers vidensanvendelse, innovation, kompetenceudvikling, forankring af viden og læring, samt dokumentation af viden og læring i forbindelse med løbende såvel som større organisatoriske forandringer (ansøgning, s.3). Uddannelsens erhvervssigte er alle former for private og offentlige virksomheder, hvor læring og forandringsprocesser er centrale i forhold til at bevare organisationers konkurrenceevne og effektivitet. Typiske stillingsbetegnelser er projektdeltager, udviklingskonsulent, kvalitetsmedarbejder, innovationsmedarbejder, arbejdsmiljøkonsulent, jobkonsulent og rekrutteringskonsulent. Bachelorerne er for eksempel kvalificerede til at varetage arbejdsopgaver vedrørende individuel kompetenceafklaring eller yde støtte i forhold til kvalitetssikring og dokumentation af viden- og læringsprocesser (ansøgning, s.3). Akkrediteringspanelet bemærker, at de nævnte stillingsbetegnelser er relevante, men at de er bredt formuleret og med fordel kan udfoldes. Det kan f.eks. være omkring uddannelsens potentiale i forbindelse med udvik- 10

11 ling af organisationers HR funktioner. En udfoldelse af ansøgningens beskrivelse af erhvervsfunktioner vil også medvirke til at synliggøre, hvilke konkrete stillinger bachelorerne ville kunne varetage, såfremt dimittenderne ikke vælger at fortsætte direkte på en kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet har i ansøgningen listet følgende beslægtede uddannelser: - Bacheloruddannelsen i Politik og Administration Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Sociologi Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Kommunikation Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab Århus Universitet - Bacheloruddannelsen i Pædagogik Københavns Universitet - Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration University College Nordjylland, Metropol, VIA University College, Professionshøjskolen Metropol m.fl. (Ansøgning, s. 7). Universitetet fremhæver, at de beslægtede uddannelser har deres baggrund i mere klassiske discipliner såsom erhvervsøkonomi, politik og administration, uddannelse eller pædagogik, men ikke har et fokus på læringsog forandringsprocesser i en organisatorisk kontekst. Bachelor i organisatorisk læring adskiller sig fra beslægtede uddannelser på følgende punkter: - Det tværfaglige udgangspunkt med organisatoriske læreprocesser som fælles referencepunkt. - Den solide indføring i undersøgelses- og analysemetoder samt interventionsmetoder. - Opbygning af erhvervskompetence igennem et fokus på uddannelsens praktiske udmøntning af det teoretiske udgangspunkt. - Uddannelsen giver, i lighed med de beslægtede uddannelser, adgang til et bredt felt af relevante kandidatoverbygninger, men at den qua sine unikke kendetegn vil indebære en anderledes kombination af viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau. (Ansøgning, s. 8). Uddannelsen har gennemgået en kvalitetssikrings- og udviklingsproces, hvor en række centrale forhold er blevet drøftet undervejs på flere ledelsesniveauer. Det gælder også vurderingen af om uddannelsens kompetenceprofil ikke kan opnås via en toning af en eksisterende uddannelse. Forslaget til uddannelsen har været drøftet på møde i fakultetsledelsen, hvor forslaget er blevet diskuteret op imod eksisterende beslægtede uddannelser. Efterfølgende er uddannelsen igen blevet diskuteret på institut, skole og studienævnsniveau. Endelig har eksterne interessenter forholdt sig til uddannelsens differentiering fra beslægtede uddannelser i universitetets behovsundersøgelse. Konklusionen på disse drøftelser var, at uddannelsens kombination af organisation og læring ikke eller kun i mindre grad findes på andre bacheloruddannelser (ansøgning, s.12). Akkrediteringspanelet anerkender analysen af beslægtede uddannelser. Panelet noterer sig, at de eksisterende uddannelser inden for organisatorisk læring hovedsageligt findes inden for efteruddannelse (diplom eller master). En bacheloruddannelse giver de studerende mulighed for en anderledes og stærkere profil inden for organisatorisk læring. Universitetet redegør for arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser ved hjælp af tabellen nedenfor om nyuddannede fra beslægtede bacheloruddannelser. Tallene viser at langt de fleste læser videre på kandidatuddannelse: 11

12 Nyuddannede 2010 fra beslægtede bacheloruddannelser 4 19 måneder efter fuldførelse Uddannelse Antal nyuddannede Andel i beskæftigelse Andel ledige uden for arbejdsstyrke eller i udland Andel i gang med kandidat uddannelse Politik og administration AAU 79 5 % 1 % 94 % Erhvervsøkonomi AAU % 6 % 92 % Sociologi AAU 98 3 % 4 % 93 % Kommunikation AAU % 2 % 94 % Pædagogik KU % 8 % 78 % Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik (Ansøgning, s. 13). Universitetet har satset på at udvikle en bred samfundsvidenskabelig uddannelse, som giver grundlag for at læse videre på en række kandidatuddannelser. Valget af overbygning åbner op for forskellige jobmuligheder, for eksempel inden for it-ledelse eller internationale forhold og udviklingsarbejde i andre lande. Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring er adgangsgivende til fire kandidatuddannelser: - Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, Aalborg Universitet - Cand.it. i IT ledelse, Aalborg Universitet - Cand.soc. i Internationale Studier, Udviklingsstudier, Aalborg Universitet - Cand.mag. i Uddannelsesvidenskab, Århus Universitet Akkrediteringspanelet vurderer, at de fire kandidatuddannelser er relevante overbygninger. Panelet bemærker endvidere, at det vil være relevant at tilføje kandidatuddannelsen inden for interpersonel organisationskommunikation (udbydes af Aalborg Universitet). Ledighedsfrekvens for beslægtede uddannelser Universitetet oplyser, at der ikke findes nøgletal for uddanelserne Cand.it. i IT ledelse og Cand.mag. i uddannelsesvidenskab, da uddannelserne er oprettede inden for de seneste år og dermed findes ingen pålidelig statistik. Ledighedsfrekvensen for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser var på 11 % 12 måneder efter dimission (universitetets kandidatundersøgelse 2011). Ledighedsfrekvensen for dimittender for kandidatuddannelsen i internationale studier, udviklingsstuder var på 23 %. Ifølge universitetet kan den høje ledighed skyldes, at kandidatuddannelsen henvender sig til et snævrere og mere specialiseret arbejdsmarked og derfor er mere udsat end øvrige kandidatuddannelser for udsving på arbejdsmarkedet (ansøgning, s.17). Universitetet forventer, at hovedparten af de studerende vil fortsætte på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser, som hører under Det Humanistiske Fakultet (studienævnet for uddannelse, læring og filosofi). Ledighedsfrekvensen for kandidatuddannelsen svarer her til ledighedsfrekvensen på landsplan inden for det humanistiske område. Tabellerne nedenfor viser ledighedstal fra nyuddannede kandidater fra hovedområderne humaniora og samfundvidenskab (universitetet har i ansøgningen inddraget begge hovedområder, da bacheloruddannelsen er tværfaglig): 12

13 Tabel 1.6. Nyuddannedes ledighedsfrekvens inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde Ledighedsfrekvens Samfundsvidenskabelige hovedområde (Aalborg Universitet) 4 % 7 % 9 % Samfundsvidenskabelige hovedområde, Landsplan 2 % 5 % 5 % Dimittender Aalborg Universitet Dimittender landsplan Tabel 1.7. Nyuddannedes ledighedsfrekvens inden for det humanistiske hovedområde Ledighedsfrekvens Humanistiske hovedområde, Aalborg Universitet 4 % 7 % 12 % Humanistiske hovedområde, landsplan 6 % 10 % 10 % Dimittender Aalborg Universitet Dimittender landsplan Kilde: UI.dk Universitetet redegør for, at tilgangen til andre uddannelser inden for læringsområdet er enten stabil eller stigende, som vist i nedenstående tabel. Tallene underbygger, at der er et vedvarende eller stigende behov for kompetencer inden for feltet læring og forandring: Optagelsestal for uddannelser indenfor læringsområdet på Aalborg Universitet I alt Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser Aalborg & København Masteruddannelsen i læreprocesser Masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering * i ledelses og organisationspsykologi Masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering * i pædagogisk ledelse Masteruddannelsen i organisatorisk coaching og læring *Master i læreprocesser med specialisering i pædagogisk ledelse blev først startet op i 2012, mens Masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i ledelses- og organisationspsykologi blev startet op i Der er ikke optagelsestal for 2013 for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser og masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i pædagogisk ledelse endnu. (Ansøgning, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Uddannelsen har gennemgået fakultetets proces for udvikling af nye uddannelser. Det Samfundsvidenskabelige Universitet (AAU) har en fast procedure for ledelsesinvolvering på universitetets fem forskellige ledelsesniveauer (rektorat, direktion, dekanat, institutledere og studieledere). Fristen for at indsende forslag om nye uddannelser til dekanatet var den 1. september Udviklingen af uddannelsen er sket i samarbejde mellem fakultet, skole og studienævn i løbet af efteråret 2012 og var færdig behandlet i foråret Involveringen af interessenter i udviklingen af uddannelsen tager afsæt i en behovsundersøgelse, som blev udarbejdet i foråret I perioden 25. februar til 8. marts gennemførte arbejdsgruppen bag uddannelsen en række interviews af interessenter fra potentielle aftagervirksomheder og organisationer. Universitetet har vedlagt en liste over de eksterne repræsentanter, som har deltaget i behovsundersøgelsen. Der er f.eks. repræsentanter fra fra Nykredit A/S, Aalborg Portland, PostNord, Grundfos, Region Nordylland (Ansøgning, s. 5). 13

14 Ca. 2/3 af de i alt 17 deltagere har rekrutteringskompetence i deres organisation. De øvrige sidder i jobfunktioner, der omhandler organisationens fremtidige kompetencebehov. Repræsentanter blev valgt ud fra følgende kriterier: - Offentlige versus private organisationer - Geografisk placering i hhv. Nordjylland versus det øvrige Danmark - Flere typer af offentlige organisationer (Stat, kommune) - Organisationsstørrelse (små, mellemstore, store) - Branche (produktionsvirksomheder, servicevirksomheder, konsulentvirksomheder) (Ansøgning, s. 4). Behovsundersøgelsen blev udarbejdet på grundlag af interviews med de enkelte interessenter. I ansøgningen fremgår det tydeligt, hvilken information deltagerne har modtaget om uddannelsen og de enkelte personers kommentarer til materialet. Forinden dialogen om uddannelsen har interessenterne modtaget en foreløbig uddannelsesbeskrivelse, som blandt andet indeholder kompetenceprofilen, uddannelsens struktur, indhold og tilrettelæggelse og potentielle kandidatprofiler (bilag 1, behovsanalyse). Interessenterne har i dialogen tydeligt forholdt sig til arbejdsmarkedets behov. Resultaterne fra behovsundersøgelsen viser, at interessenterne generelt er positive overfor uddannelsen og erhvervssigtet. I anbefalinger til justeringsforslag viser der sig dog to generelle bekymringer: 1) en bekymring omkring, at uddannelsens profil bliver for blød - i den forstand at uddannelsen mangler det erhvervsøkonomiske grundlag for organisatoriske læringsprocesser og 2) at uddannelsen bliver for snæver i sit faglige fokus, hvilket knytter sig til overvejelser om, hvorvidt bachelorerne evner at varetage organisatoriske driftsopgaver. Uddannelsens tilrettelæggere har forholdt sig til bidragene fra interessenter i behovsundersøgelsen og anvendt bidragene i udviklingen af uddannelsen. Kompetenceprofilen blev for eksempel suppleret med et kompetencemål om projekt- og forandringsledelse (inddraget som fag i modul 9) på baggrund af opfordring fra flere aftagerrepræsentanter. Uddannelsen blev derudover suppleret med et kursus i læringsøkonomi for at imødekomme ønsket om mere forretningsforståelse (Ansøgning, s. 11). Aftagerpanelet for læring Som et andet led i behovsundersøgelsen har universitetet inddraget aftagerpanelet for læring, som er tilknyttet studienævnet, som organiserer læringsuddannelserne på Aalborg Universitet. Aftagerpanelet repræsenterer primært offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner, men universitetet har kompenseret herfor i interviewundersøgelsen, som også inddrager den private sektor. Aftagerpanelets deltagere er inddraget via interviews og samme informationsgrundlag som ved interviewundersøgelsen udført februar/marts af medlemmerne af aftagerpanelet har svaret på universitetets henvendelse og kommenteret på uddannelsen. Generelt finder repræsentanterne at der vil være en efterspørgsel på bachelorer i organisatorisk læring. I besvarelserne opfordrer tre af medlemmerne til at uddannelsen breder sit fokus ud, så internationale og kulturelle elementer bliver mere fremtrædende. Uddannelsens tilrettelæggere har efterfølgende besluttet at lægge mere vægt på det internationale element i uddannelsen. Det drejer sig særligt om to moduler: Modul 2 Organisationsteori struktur, teknologi, kultur og globalisering og modul 12 Læring og organisation i et globalt perspektiv (ansøgning, s.12). Akkrediteringspanelet bemærker, at det i processen ikke har været muligt at drøfte uddannelsen på det seneste møde i aftagerpanelet. Uddannelsen kan med fordel drøftes i et fælles forum på et kommende møde med fokus på den videre udvikling. Deltagerne kan for eksempel bidrage med deres syn på rækkefølgen af moduler eller give feedback på kursernes indholdsbeskrivelser m.m. 14

15 Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Uddannelsen er udviklet af en arbejdsgruppe fra Institut for Læring og Filosofi. Universitetets interne udviklingsproces har været solid og processen har været forankret i ledelsen (institut, skole, fakultets- og direktionsniveau). De inddragede interessenter er relevante og der er udarbejdet en grundig behovsanalyse, som afdækker behovet for kompetencer inden for området. Arbejdsgruppens kontakt til interessenter er primært sket igennem interviews, og det har kun i mindre grad været muligt for interessenter at diskutere uddannelsen i et fælles forum. Uddannelsens tilrettelæggere har kritisk forholdt sig til de enkelte bidrag fra interessenter i behovsundersøgelsen. Resultaterne fra behovsanalysen og dialogen med interessenter er efterfølgende anvendt af arbejds- og styregruppen i udviklingen af uddannelsen. Universitetet har påvist et behov på arbejdsmarkedet for videregående uddannelse med eksplicit fokus på organisatorisk læring. Samlet set fremstår udviklings- og kvalitetssikringsprocessen som solid og veldokumenteret i ansøgningen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag: Kriterium 1 (1a-f) 15

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring er en tværfaglig uddannelse, som indeholder både samfundsvidenskabelige og humanistiske elementer. Uddannelsen er dog overvejende samfundsvidenskabelig og tæt knyttet til forskningsområder indenfor samfundsvidenskab med fokus på organisation, organisatorisk læring og forandrings- og projektledelse. Uddannelsen tilhører Institut for Læring og Filosofi. Undervisningen varetages primært af forskere, som er tilknyttet følgende forskningsgrupper: - CLIO Center for læring og organisationer (CLIO består af 2 professorer, 4 lektorer, 3 adjunkter, samt 8 ph.d. studerende). - BL - Forskningsgruppen Bæredygtig Ledelse (2 professorer, 2 lektorer, 2 adjunkter og 6 phd.studerende). - CFU Center for uddannelsesforskning (2 professorer, 2 lektorer, 2 adjunkter, 1 studielektor, 1 ekstern lektor og 2 phd.studerende). - LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Gruppen er oprettet i samarbejde mellem UC Nordjylland og AAU. (1 professor, 1 forskningsassistent, 1 specialkonsulent, 7 phd.studerende). - LUF Forskningsgruppen i Læring og Uddannelsesforskning (2 professorer, 7 lektorer, 3 adjunkter, 4 phd.studerende). - IC-Learning I står for International, interkulturel, innovativ, tværfaglige og IKT medieret. C står for Culture. (2 professorer, 1 lektor, 2 eksterne lektorer, 1 post.doc, 1 phd.studerende). Universitetet har har i ansøgningen præsenteret de enkelte forskningsmiljøer. Et eksempel er forskningscenteret CLIO, som danner rammen om forskning i læreprocesser og undervisning. Forskningen omfatter både deltagelse, ledelse og udvikling, med særligt fokus på samspillet mellem læreprocesser og organisation. Det samlende tema for centerets aktiviteter er samspillet mellem læreprocesser og organisationsudvikling (ansøgning, s.21). Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser sammenhængen mellem fagelementer, VIP og forskningstilknytning. Nedenfor findes et uddrag: Oversigt over sammenhæng mellem fagelementer, VIP og forskningstilknytning Fagelement/modul Tilknyttet VIP Forskningstilknytning Modul 3 Læringsteori Professor Erik Laursen ursen(03afc00c 8a36 44cc a8b6e72a4c).html Center for Læring i Organisationer Forskningsgruppen for universitetspædagogik 16

17 Modul 4 Viden, innovation og samfund Modul 5 Organisatorisk læring (projektmodul) (Ansøgning, s. 18). Professor Palle Rasmussen asmussen(56b43b22 37c9 41eb 90e4 e3779bacbfe8).html Lektor Hanne Dauer Keller edauer keller(f83d9424 fb3a 4dfcb5cc 1f7a0b07728f).html Center for Uddannelsesforskning Forskningsgruppen for universitetspædagogik Center for Læring i Organisationer Størstedelen af de forskere, der underviser på uddannelsen, er tilknyttet de nævnte forskningsgrupper. Som det fremgår af ovenstående skema, er uddannelsen også tilknyttet forskere fra Institut for Kultur og Globale Studier, Institut for Statskundskab samt Center for Arbejdsmarkedsforskning. Akkrediteringspanelet finder, at der er en god dækning af forskningsområdet organisatorisk læring. Forskningsdækningen er mere begrænset med hensyn til forandringsledelse, men er på et tilfredsstillende niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet oplyser, at forskningen på Institut for Læring og Filosofi ofte tager udgangspunkt i forskellige praksissammenhænge, og dermed også i samspillet mellem teori og praksis (ansøgning, s. 18). Eksempelvis udfører Center for Uddannelsesforskning både grundforskning og anvendt forskning i uddannelse, herunder evaluerings- og udviklingsprojekter i samarbejde med forskellige eksterne partnere (ansøgning, s. 21). Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen bliver tilrettelagt af Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser og Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring. Centrale personer i forbindelse med uddannelsens tilrettelæggelse og afvikling af undervisning er: - Professor med særlige opgaver, Kenneth Mølbjerg Jørgensen (Studieleder, Institut for Læring og Filosofi, SAMF) - Professor Palle Rasmussen (Institut for Læring og Filosofi, HUM) - Adjunkt Anja Overgaard Thomassen (Institut for Læring og Filosofi, SAMF) De nævnte personer har endvidere været en del af arbejdsgruppen for udviklingen af uddannelsen. Universitetet har vedlagt et skema over fagelementer og de tilknyttede VIP er (ansøgnings, s.18). Akkrediteringspanelet har gennemgået ansøgningens liste over de ansvarlige VIP er i forhold til uddannelsens afvikling og tilrettelæggelse herunder ansvarspersonernes cv er og publikationslister. Panelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Der er et forventet optag på studerende om året. Universitetet oplyser, at de studerende vil blive undervist af aktive forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau 90 % af studietiden. I enkelte tilfælde vil undervisningen varetages af eksterne forelæsere. Vejledningen gennemføres af interne ansvarspersoner, som er tilknyttet relevante forskningsområder. Ledelsen på Institut for Læring og Filosofi har det løbende ansvar for at sikre, at der er undervisere til rådighed med den nødvendige faglige kompetence til at dække fagområderne (ansøgning, s. 20). 17

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har vedlagt en oversigt over publikationer udgivet af forskere tilknyttet de seks forskningsgrupper, som står bag uddannelsen. Bemærk at publikationerne kun tæller én gang, selvom flere grupper har bidraget. Antal publikationer på relevante forskningsmiljøer opgjort for perioden 2010 marts 2013 Tallene i kolonnen i alt er ikke nødvendigvis summen af tallene i rækkerne, fordi publikationerne kun tæller én gang, selvom flere forskningsgrupper har bidraget. Hvis en publikation eksempelvis er tilknyttet både CLIO og CFU tæller den kun med én gang i kolonnen i alt. For antallet af forskere under de enkelte grupper se akkrediteringsrapporten s.17 Publikationer/forskningsgrupper LSP CFU CLIO BL LUF IC I alt 2013 Forskningspublikationer BFI publikationer (Peer Review bog) 1 1 Peer Review Bogbidrag Peer Review Tidsskrift 3 3 Øvrige I alt til og med marts Forskningspublikationer BFI publikationer (Peer Review bog) Peer Review Bogbidrag Peer Review Bogbidrag Niveau Peer Review Tidsskrift Peer Review Tidsskrift Niveau Peer Review Tidsskrift Niveau Øvrige I alt Forskningspublikationer BFI publikationer (Peer Review bog) Peer Review Bogbidrag Peer Review Bogbidrag Niveau Peer Review Tidsskrift Peer Review Tidsskrift Niveau Peer Review Tidsskrift Niveau Øvrige I alt Forskningspublikationer BFI publikationer (Peer Review bog) Peer Review Bogbidrag Peer Review Bogbidrag Niveau Peer Review Tidsskrift

19 Peer Review Tidsskrift Niveau Øvrige I alt *Ikke medtaget eksterne samarbejdspartnere eller gengangere mellem forskningsgrupper. Medtaget ph.d-studerende og videnskabelige assistenter. (Ansøgning, s. 23). Akkrediteringspanelet bemærker, at antallet af publikationer i internationale tidsskrifter er forholdsvist lavt. Samlet set har forskerne dog et højt aktivitetsniveau og udgiver løbende relevante BFI publikationer i form af bøger, bogbidrag, konferencebidrag m.m. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af publikationslister og CV er, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2: CV er over tilknyttede forskere og publikationslister 19

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er bachelor i organisatorisk læring. Den engelske titel er Bachelor of Arts (BA) in Organizational Learning. Bacheloruddannelsen er tværfaglig og indeholder både samfundsvidenskabelige og humanistiske elementer. Uddannelsen er dog overvejende samfundsvidenskabelig. Uddannelsens formål er at give de studerende samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, som kvalificerer til at arbejde med læring og organisationsudvikling i private og offentlige virksomheder samt videreuddannelse på kandidatniveau. De studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområderne organisationsteori, læringsteori, videnssociologi, organisatorisk læring, samfundsvidenskabelig metode, organisatorisk interventionsmetode, læringsøkonomi og globaliseringsteori (Ansøgning, s. 24). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Ansøgningen indeholder en tabel, som viser sammenhængen mellem kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen. Nedenfor findes et uddrag: Sammenligning af kompetenceprofil og kvalifikationsramme, bachelor Bachelor Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen Personer, der opnår bachelorgraden Dimittenden skal Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie eller arbejdssammenhænge Håndtere og styre komplekse og udviklingsorienterede projektforløb og opgaver inden for organisatorisk læring (Ansøgning, s. 25) Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Vælge og anvende analytiske og praktiske tilgange til organisatorisk læring, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper Indgå i og kvalificere samarbejde om læring og vidensbaseret udvikling i en organisatorisk kontekst på tværs af professioner, discipliner og fag. Identificere og dokumentere egne læringsbehov samt strukturere og dokumentere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 20

21 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse for kompetencemålene i relation til kvalifikationsrammen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskrav for uddannelsen er en gymnasial uddannelse med fagene: Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B, samt matematik B (Ansøgning, s. 26). Uddannelsen sigter mod at give de studerende en indføring i samfundsvidenskabelige fag og metoder for at kunne udvikle og analysere læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer. Uddannelsen bygger videre på de samfundsvidenskabelige kompetencer, som er erhvervet igennem den gymnasiale uddannelse. Desuden er der krav om matematik B, da metodeundervisningen forudsætter et sådant niveau, og engelsk B, da en del af undervisningsmaterialet vil være på engelsk (Ansøgning, s. 26). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er bygget op efter Aalborg Universitets model for PBL, hvor semester indeholder et problemorienteret projekt (inkl. BA-projekt), der supplerer uddannelsens kurser. Uddannelsens 1. semester (30 ECTS) består af det samfundsvidenskabelige fællessemester, som også giver de studerende grundlæggende kompetencer til at styre, tilrettelægge og gennemføre PBL som gruppearbejde. På uddannelsens 2. semester introduceres de studerende til de basale byggesten, som er relevante for organisatorisk læring (organisationsteori, læringsteori m.m.). Efterfølgende startes intensive metodekurser (modul 6-11). På fjerde semester findes et modul i læringsmetoder og eksperimentelle læringsrum (modul 9), hvor de studerende introduceres og trænes i at anvende forskellige organisatoriske og individuelle læringsmetoder. Tilsidst i uddannelsen sættes organisatorisk læring mere specifikt i relation til en globaliseret verden (modul 12). Det problembaserede projektarbejde er en væsentlig pædagogisk tilgang under hele uddannelsesforløbet (ansøgning, s.27). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens tilrettelæggelse er tilfredsstillende. Uddannelsen er opbygget efter en klassisk AAU model med et samfundsvidenskabeligt fællessemester og efterfølgende kurser som videreudvikler de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. De studerende introduceres forholdsvist sent for organisationsteori og feltets basale vidensområder på grund af det samfundsvidenskabelige semester, hvilket er et opmærksomhedspunkt i forhold til den faglige progression. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes grundlæggende viden om organisationsteori og forståelse for praksis er væsentlig i uddannelsen. Endelig bemærker akkrediteringspanelet, at uddannelsens moduler bærer præg af klassiske undervisningsmetoder, som f.eks. forelæsninger, case-arbejde og projektarbejde (jf. uddannelsens studieordning). Uddannelsen indeholder læringsmål om f.eks. at være i stand til at gennemføre eksperimentelle lærings- og udviklingsforløb, hvilket kunne afspejle sig tydeligere i uddannelsens pædagogiske form. Det er derfor væsentligt at have et fortsat fokus på didaktikken i den videre udvikling af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse. PBL 22

23 modellen er en central pædagogisk tilgang, men samtidig lægger uddannelsens profil naturligt op til at de studerende også udfordres ud fra andre pædagogiske tilgange. Panelet noterer sig, at universitetet ser et behov for at arbejde og eksperimentere med uddannelsens pædagogiske og didaktiske form, som supplement til de mere klassiske undervisningsformer. Universitetet arbejder videre hermed (høringssvar 3. september). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens læringsmål og kompetenceprofil (Ansøgning, bilag 4B). Her illustreres sammenhængen mellem kompetenceprofilen, uddannelsens moduler (fagelementer) og læringsmål i moduler. Sammenhængen er kompleks, da de enkelte læringsmål i kompetenceprofilen realiseres gennem flere læringsmål relateret til forskellige moduler. En række vidensområder og færdighedsområder dækkes både gennem kursus- og øvelsesorienteret undervisning i nogle moduler og gennem det problembaserede projektarbejde i andre moduler. Uddrag fra oversigt (bilag 4B): Færdigheder Kompetenceprofilens læringsmål Vælge og anvende samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder til at undersøge, dokumentere og evaluere behov for og resultater af læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer. Moduler Modul 1: Det moderne Danmark Modul 2: Organisationsteori - struktur, teknologi, kultur og globalisering Modul 5: Organisatorisk læring projektmodul Modul 6: At undersøge læring i organisationer. Undersøgelses- og analysemetode 1 Modul 11: At skabe viden om læring i organisationer. Undersøgelses- og analysemetode 2 Læringsmål i moduler Grundlæggende færdigheder i at analysere en samfundsvidenskabelig problemstilling i et tværfagligt perspektiv (M1) På et videnskabeligt grundlag at udvælge relevant teorier, modeller og metoder til belysning af organisationer (M2) At analysere læring og videnanvendelse i organisationer, herunder positioner, relationer og betingelser for læring i organisationer (M5) At vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsers forskningsmetodiske kvalitet og videnskabelige grundlag (M6) At anvende udbredte samfundsvidenskabelige metoder til dataindsamling (M6) 23

24 At kunne gennemføre kvalitative og kvantitative analyser (M 11) Akkrediteringspanelet har gennemgået oversigten (bilag 4B) og vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Uddannelsen indeholder overordnet set 3 prøveformer: - Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport (gruppe eller individuelt) - Mundtlig prøve på baggrund af synopsis (gruppe eller individuelt) - 24-timers skriftlig individuel prøve (Ansøgning, s. 28). Valget af prøveformerne skal dels sikre en alsidighed i prøveformer, og dels afspejle den centrale rolle, som projektmodulerne og det selvstændige problembaserede studiearbejde har i uddannelsen. Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens fagfelt indeholder muligheder for at anvende nyere prøveformer, som både kan udprøve de studerende og samtidig udfordre de studerendes praktiske kompetencer inden for organisatorisk læring. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen AAU s strategi for at sikre kvaliteten af undervisningen, herunder udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, omfatter politikker, retningslinjer, praksisser og tilbud på institutionsniveau, institutniveau og uddannelsesniveau. Udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer foregår i regi af AAU Learning Lab, der er placeret ved AAU s tværfakultære institut for læring og filosofi. AAU Learning Lab står for universitetets adjunktpædagogikum, gennemfører grundkurser for nyere/yngre universitetsundervisere og brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb (Ansøgning, s. 29). På uddannelsen er det en målsætning at skabe en løbende dialog omkring undervisningen. Dette vil ske: - på lærermøder, hvor underviserne indbyrdes diskuterer pædagogiske-didaktiske problemstillinger - i studienævnet, hvor sådanne spørgsmål diskuteres løbende og drøftes som et fast punkt på dagsordenen hvert halve år i forbindelse med semesterevalueringerne - derudover er skolelederen i løbende dialog med de fagansvarlige, hvor sådanne problemstillinger diskuteres ift. konkrete semestre og moduler. (ansøgning, s.29) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Efter hvert semester gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor de studerende vurderer undervisningen og eget udbytte, og underviserens kompetencer. Undersøgelsen bliver brugt i de evalueringer, der foretages af modulets undervisnings- og arbejdsformer på institutniveau. (Ansøgning, s. 29). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil evaluere den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. 24

25 Fysiske forhold Uddannelsen vil blive placeret på Aalborg Universitet ved Institut for Læring og Filosofi. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Der er mulighed for et udlandsophold på bacheloruddannelsens 4. eller 5. semester, hvor uddannelsens valgfag er placeret. Studienævnet vil udarbejde en vejledning for, hvordan udlandsopholdet kan foregå indenfor rammerne af bacheloruddannelsen i organisatorisk læring og give forslag til relevante uddannelser og steder. (Ansøgning, s. 30). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4B: Oversigt over sammenhængen mellem kompetenceprofil, moduler og læringsmål. 25

26 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen Studienævnet har en afgørende rolle i kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er studienævnet, som igangsætter og gennemfører evalueringer og som i samarbejde med institutlederen er ansvarlig for den løbende kvalitetssikring. Studienævnets kvalitetssystem er organiseret omkring tre typer af koordinatorer: - Modulkoordinator (ansvarlig for planlægning og gennemførelse af moduler) - Semesterkoordinator (ansvarlig for den overordnede faglige og praktiske tilrettelæggelse af et semester, samt løbende at revidere planen for de enkelte undervisningsopgaver på semestret). - Uddannelseskoordinator (ansvarlig for i samarbejde med studienævnet at planlægge og udføre evalueringer af uddannelsen i sin helhed) For hvert semesterforløb falder evalueringen i fire faser: - Semesterrådsmøde (dialog ml. undervisere og studerende) - SurveyXact-undersøgelse (studerende) - Semesterevalueringsmøde (analyse af spørgeskemaundersøgelse) - Opstartsmøde(r) (planlægning og opfølgning på erfaringer fra evalueringer) Studienævnets kvalitetssikringsarbejde forankres i Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser. Opfølgning på evalueringerne foregår i studienævnsregi og der udarbejdes en rapport for de områder studienævnet arbejder videre med. Det arbejde, som skole og studienævn laver omkring kvalitetssikring og udvikling gennemgås af dekanatet hvert 3. år i forbindelse med udarbejdelse af strategi og handlingsplan (Ansøgning, s. 35). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

27 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikring omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Procedure for studienævnsrapporter Procedure vedrørende frafaldstruede studerende Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. 27

28 Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op overfor institutlederen. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent. (Ansøgning, s. 31). På baggrund af universitetets redegørelse vurderer panelet, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. 28

29 Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen. Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Ansøgning, s. 32). Monitorering af studieordninger sker som minimum hvert 5. år og ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Ansøgning, s. 32). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte fakulteter (se også links nederst i dette bilag under Dokumentation). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. Alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. Der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. 29

30 Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt , som jf. hjemmesiden har til formål at: understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2014, tre år efter den seneste undersøgelse i 2011 (UMV 2011). For information vedr. UMV 2011, se følgende link: sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt Det bemærkes kritisk, at universitetet gennemfører UMV er på hhv. skole- og universitetsniveau, hvor der ikke er mulighed for at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet universitetet har procedurer for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 4. år efter følgende plan: - 1. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (2012) - 2. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (2013) - 3. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Humanistiske Fakultet (2014) - 4. år En aftagerundersøgelse, hvor de spørger virksomheder om deres behov for og/eller udbytte af alumner fra AAU. Herudover laves der en generel tilfredshedsundersøgelse blandt et udvalg af alumner fra alle fakultetsområderne. - Og forfra. Uddannelses- og undervisningsevalueringer - Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder - Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse 30

31 Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Aalborg Universitet arbejder i øjeblikket på en ny model for aftager- og kandidatundersøgelser. Den nye model vil forkorte rullemodellen, samt sikre at der fra efteråret 2013/foråret 2014 vil blive udarbejdet delrapporter på uddannelsesniveau. Undersøgelsen vil også fremadrettet udarbejdes på engelsk og sendes ud til de udenlandske studerende i det omfang, at det er muligt at indhente kontaktoplysninger. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerenes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordningerne. Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, studiemiljø o.a. Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. (Ansøgning, s. 33). Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med faldende søgning eller andre problemer. En af universitetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. Via universitetets informationssystem QlikView følger det enkelte studienævn med i udviklingen på den enkelte uddannelse. Gennem QlikView kan de årlige studienævnsrapporter genereres. Fra foråret 2013 har hele universitetet følgende procedurer for anvendelsen af studienævnsrapporterne: - Studienævnssekretæren genererer efter afslutningen på efterårets eksamensperiode en studienævnsrapport med nøgletal. - Nøgletallene dækker områderne: optag, studenterbestand, karakterstatistik, retningslister, STÅproduktion, studieaktivitet, frafald og dimittender. - QlikView kan nøgletallene på universitets-, fakultets-, skole-, studienævns-, campus- og uddannelsesniveau, ligesom systemet gør det muligt at identificere studerende/grupper af studerende, hvor en særlig indsats er påkrævet, eksempelvis frafaldstruede studerende. - Studienævnsformanden har ansvaret for, at den årlige studienævnsrapport drøftes i studienævnet på et møde i løbet af april måned. - Studielederen afholder i maj måned et statusmøde i studierådet, hvor studienævnsrapporterne samt opfølgning på rapporterne og evt. igangsatte tiltag drøftes. - Studielederen orienterer dekanen senest pr. 1. juli om både problemfyldte nøgletal, positive nøgletal samt overordnet om evt. igangsatte tiltag. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevante informationer med henblik på at styre uddannelserne. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside (direkte link via informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser. 31

32 På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Hjemmesider: AAU kvalitetssikring: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet: Strategi for AAU : Teoretisk grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet: Kvalitetssikringens organisering: Koordinering og samordning på administrativt niveau: Kvalitetskonsulentens og Prodekangruppens opgaver: Uddannelses- og undervisningsevalueringer: Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU: _og_undervisningsevalueringer.pdf Aalborg Universitets skoler: Studiemiljøvurdering: Studiemiljøprojekt Det gode studiemiljø : Projektplan for studiemiljøprojekt : september-2010.pdf Studieordninger: Undervisningsevalueringer samt procedurer for opfølgning på evaluering: AAU Learning Lab: Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer: Aftager- og kandidatundersøgelser: Centrale dokumenter vedr. kvalitetssikring: Procedure for studienævnsrapport: Procedure vedr. vejledning af frafaldstruede: Eksamensordning for Det Humanistiske Fakultet: Eksamensordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Eksamensordning for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og: Eksamensordning for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Indgang til universitetets offentliggørelse af kvantitative og kvalitative informationer: 32

33 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens beskrevne system for kvalitetssikring samlet set lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. 33

34 Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i organisatorisk læring Titel Bacheloruddannelsens titel indstilles til Dansk: Bachelor (BA) i organisatorisk læring Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Organizational Learning Universitetets begrundelse Uddannelsens titel er Organisatorisk Læring. Titlen er valgt, fordi den er tæt knyttet til uddannelsens kernefaglighed, fordi de studerende forventes at arbejde med organisation, læring og organisatorisk læring efter endt uddannelse, og fordi begrebet er et anerkendt begreb indenfor aftagervirksomhedernes HR-afdelinger og andre afdelinger, hvor der arbejdes med udviklingen af de menneskelige ressourcer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav for bacheloruddannelser Universitetet indstiller Optagelse på bacheloruddannelsen i organisatorisk læring forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. For bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring gælder de områdespecifikke adgangskrav for alle samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser samt det uddannelsesspecifikke adgangskrav om matematik B. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Universitetet indstiller 180 ECTS-point Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Universitetet indstiller Heltidstakst 1 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 34

35 Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Skal bacheloruddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme? Nej. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Hovedvægten ligger inden for samfundsvidenskab Universitetets begrundelse Uddannelsen er tværfaglig og indeholder både samfundsvidenskabelige og humanistiske elementer. Uddannelsen er dog overvejende samfundsvidenskabelig og tæt knyttet til forskningsområder indenfor samfundsvidenskab omkring organisation, organisatorisk læring, forandrings- og projektledelse, ledelse, innovation og økonomi. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på dansk Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Udbudssted Uddannelsen udbydes på Aalborg Universitet i Aalborg. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Tilknytning til censorkorps Universitetet anmoder om, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for læring. Universitetets begrundelse Her kan vi finde censorer til alle uddannelsens kernefaglige områder: organisation, læring, innovation, samfundsvidenskabelige metoder mv. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 35

36 Adgang til kandidatuddannelser Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til? Kandidatuddannelsen i lærings- og forandringsprocesser (AAU) Kandidatuddannelsen i it-ledelse (AAU) Kandidatuddannelsen i internationale relationer (AAU) Retskrav Dimittenderne har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i lærings- og forandringsprocesser Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan bacheloruddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er bacheloruddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Nej. Tekst til uddannelsesguiden.dk Teksten er direkte gengivet fra universitetets ansøgningsmateriale. De studerende lærer arbejde med at omsætte viden og læring til øget konkurrencekraft for private og offentlige virksomheder og organisationer; enten gennem innovationer eller igennem effektiviseringer. Efter endt bacheloruddannelse kan bachelorerne arbejde med alle former for omstillinger og forandringer, som har at gøre med læreprocesser i organisationer, vidensanvendelse, innovation, kompetenceudvikling, forankring af viden og læring samt dokumentation af viden og læring i forbindelse med løbende såvel som større organisatoriske forandringer. Bachelorerne er efter endt uddannelse også kvalificeret til at påbegynde en kandidatuddannelsen indenfor IT-ledelse, læring og forandringsprocesser, internationale forhold og udviklingsarbejde i andre lande samt uddannelsesledelse og forvaltning. 36

37 37