Bachelor i organisatorisk læring Aalborg Universitet

Transkript

1 Bachelor i organisatorisk læring Aalborg Universitet Ny uddannelse,

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Begrundelse... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i organisatorisk læring

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i organisatorisk læring består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Cathrine Filstad, Professor - Department of Leadership and Organizational Behaviour ved BI Norwegian Business School. Filstad underviser i flere kurser på både master- og bachelornivå. Filstads fagområder er ledelse, organisationslæring, videnudvikling og forandring. Hun har omfattende videnskabelige udgivelser indenfor disse fagområder og har skrevet 4 bøger indenfor organisatorisk læring. Aftagerrepræsentant Trine Teglhus er chefkonsulent, supervisor og uddannelsesansvarlig i virksomheden Go proces. Hun er kandidat i interpersonel organisationskommunikation fra Aalborg Universitet. Derudover har hun en 2-årig efteruddannelse som supervisor med særlig fokus på individuel supervision i grupper. Trine Teglhus er særligt optaget af arbejdet med relationers betydning for lærings- og udviklingsprocesser i organisationer. Hun er desuden underviser på en proceskonsulentuddannelse, Design to Improve Life Education. Endelig har hun været med til at skrive flere bøger om effektiv efteruddannelse. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. august 2013 Høringssvar modtaget 3. september 2013 Sagsbehandling afsluttet 17. september 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 3. oktober

6 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid kvalitetssikrings- og udviklingsproces. Relevante aftagere er inddraget i udviklingen af uddannelsen, og der er udarbejdet en grundig behovsundersøgelse. Uddannelsens erhvervssigte er bredt og giver forskellige muligheder på arbejdsmarkedet, alt afhængig af valget af kandidatuddannelse. Det kan f.eks. være en kandidatuddannelse med fokus på læringsfeltet, IT-ledelse eller interntionale forhold og udviklingsstudier. Samlet set er der sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for en bacheloruddannelse med fokus på organisatorisk læring. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet, hvor forskningsgrupperne er forankret ved Institut for Læring og Filosofi (AAU). Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Uddannelsen fremstår som sammenhængende og velgennemtænkt. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 6

7 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Undervisningen vil foregå på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

8 Uddannelsens kompetenceprofil Viden De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende skal: - Opnå forskningsbaseret viden om teori og praksis inden for organisatorisk læring, herunder faglige bidrag fra organisationsteori, læringsteori, videnssociologi og innovationsteori. - Opnå viden om videnskabsteori, samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder og evaluering samt om problembaseret projektarbejde som videnskabelig undersøgelsesmetode, arbejds- og samarbejdsform. - Opnå viden om metoder til læring i organisationer, herunder videndeling, projekt- og forandringsledelse, læringsøkonomi, design af læringsrum, samspil mellem teknologi, læring og videnanvendelse, uddannelse og oplæring, samt dialogiske metoder til læring. - Opnå en forståelse af samt evnen til at reflektere over sammenhængen mellem organisatorisk forandring og forskningsbaseret viden om organisatorisk læring. Færdigheder De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: - Vælge og anvende samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder til at undersøge, dokumentere og evaluere behov for og resultater af læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer - Vælge og anvende relevante metoder til læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer - Formidle faglig viden, problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister Kompetencer De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: - Håndtere og styre komplekse og udviklingsorienterede projektforløb og opgaver inden for organisatorisk læring - Vælge og anvende analytiske og praktiske tilgange til organisatorisk læring, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper - Indgå i og kvalificere samarbejde om læring og vidensbaseret udvikling i en organisatorisk kontekst på tværs af professioner, discipliner og fag. - Identificere og dokumentere egne læringsbehov samt strukturere og dokumentere egen læring i forskellige læringsmiljøer. (Studieordning, s. 2) 8

9 Uddannelsens struktur Opbygning af bacheloruddannelsen i organisatorisk læring Modul 1: Det moderne Danmark (det samfundsvidenskabelige fællessemester) 1. sem. 30 ECTS Modul 2: Organisationsteori struktur, teknologi, kultur og globalisering 2. sem. 10 ECTS Modul 3: Læringsteori 2. sem. 10 ECTS Modul 4: Viden, innovation og samfund 2. sem. 10 ECTS Modul 5: Organisatorisk læring projektmodul 3. sem. 15 ECTS Modul 6: At undersøge læring i organisationer. Undersøgelses og analysemetode 3. sem. 10 ECTS 1 Modul 7: Læringsøkonomi 3 sem. 5 ECTS Modul 8: Organisationsdesign og læringsstrategi projektmodul 4. sem. 15 ECTS Modul 9: Læringsmetoder og eksperimentelle læringsrum 4. sem. 10 ECTS Valgfag 4. sem. 5 ECTS Modul 10: Laboratorium for organisatorisk læring projektmodul 5. sem. 15 ECTS Modul 11: At skabe viden om læring i organisationer. Undersøgelses og analysemetode 5. sem. 10 ECTS 2 Modul 12: Læring og organisation i globalt perspektiv 5. sem. 5 ECTS Modul 13: Bachelorprojekt 6. sem. 20 ECTS Valgfag 6. sem. 10 ECTS (Ansøgning, s. 26) 9

10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet besluttede i foråret 2012 at oprette en bacheloruddannelse i organisatorisk læring. I forbindelse med udviklingen af uddannelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe ved Institut for Læring og Filosofi. Arbejdsgruppen har refereret til en styregruppe nedsat af dekanerne for Det Samfundsvidenskabelige og Det Humanistiske Fakultet (ansøgning, s.4). Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en fast procedure for ledelsesinvolvering på forskellige niveauer ved oprettelse af nye uddannelser. Ledelsen har forholdt sig til uddannelsernes udvikling på forskellige tidspunkter i processen, hvilket gælder ledelsesniveauerne: Rektorat, direktion, dekanat, institutledere og studieledere (Bilag 1H, procesnotat). I foråret 2013 gennemførte arbejdsgruppen en behovsundersøgelse, hvor relevante aftagerrepræsentanter blev inddraget. Der er udarbejdet en samlet behovsanalyse for uddannelsen, og analysen er anvendt i det efterfølgende arbejde med at revidere uddannelsens indhold og kompetenceprofil. Der blev under udviklingsprocessen afholdt statusmøder mellem fakultetskontoret og repræsentanter for arbejdsgruppen og styregruppen. Statusmøderne havde blandt andet fokus på inddragelsen af interessenter, analyse af beslægtede uddannelse, studieordning m.m. (ansøgning, s.7). Uddannelsen har på den baggrund gennemgået en udviklingsproces med ledelsesinvolvering på forskellige niveauer og har fulgt universitetets faste procedurer for udvikling af nye uddannelser. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring har til formål at give bachelorerne en række samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, som kvalificerer til at arbejde med læring, organisationsudvikling og kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder. Uddannelsen har et bredt erhvervssigte og giver adgang til en række kandidatuddannelser, som åbner op for forskellige jobmuligheder. Uddannelsen sigter mod at skabe det faglige grundlag for at kunne udføre erhvervsfunktioner inden for alle former for omstillinger og forandringer i private og offentlige organisationer. Det gælder læreprocesser i organisationers vidensanvendelse, innovation, kompetenceudvikling, forankring af viden og læring, samt dokumentation af viden og læring i forbindelse med løbende såvel som større organisatoriske forandringer (ansøgning, s.3). Uddannelsens erhvervssigte er alle former for private og offentlige virksomheder, hvor læring og forandringsprocesser er centrale i forhold til at bevare organisationers konkurrenceevne og effektivitet. Typiske stillingsbetegnelser er projektdeltager, udviklingskonsulent, kvalitetsmedarbejder, innovationsmedarbejder, arbejdsmiljøkonsulent, jobkonsulent og rekrutteringskonsulent. Bachelorerne er for eksempel kvalificerede til at varetage arbejdsopgaver vedrørende individuel kompetenceafklaring eller yde støtte i forhold til kvalitetssikring og dokumentation af viden- og læringsprocesser (ansøgning, s.3). Akkrediteringspanelet bemærker, at de nævnte stillingsbetegnelser er relevante, men at de er bredt formuleret og med fordel kan udfoldes. Det kan f.eks. være omkring uddannelsens potentiale i forbindelse med udvik- 10

11 ling af organisationers HR funktioner. En udfoldelse af ansøgningens beskrivelse af erhvervsfunktioner vil også medvirke til at synliggøre, hvilke konkrete stillinger bachelorerne ville kunne varetage, såfremt dimittenderne ikke vælger at fortsætte direkte på en kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet har i ansøgningen listet følgende beslægtede uddannelser: - Bacheloruddannelsen i Politik og Administration Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Sociologi Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Kommunikation Aalborg Universitet - Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab Århus Universitet - Bacheloruddannelsen i Pædagogik Københavns Universitet - Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration University College Nordjylland, Metropol, VIA University College, Professionshøjskolen Metropol m.fl. (Ansøgning, s. 7). Universitetet fremhæver, at de beslægtede uddannelser har deres baggrund i mere klassiske discipliner såsom erhvervsøkonomi, politik og administration, uddannelse eller pædagogik, men ikke har et fokus på læringsog forandringsprocesser i en organisatorisk kontekst. Bachelor i organisatorisk læring adskiller sig fra beslægtede uddannelser på følgende punkter: - Det tværfaglige udgangspunkt med organisatoriske læreprocesser som fælles referencepunkt. - Den solide indføring i undersøgelses- og analysemetoder samt interventionsmetoder. - Opbygning af erhvervskompetence igennem et fokus på uddannelsens praktiske udmøntning af det teoretiske udgangspunkt. - Uddannelsen giver, i lighed med de beslægtede uddannelser, adgang til et bredt felt af relevante kandidatoverbygninger, men at den qua sine unikke kendetegn vil indebære en anderledes kombination af viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau. (Ansøgning, s. 8). Uddannelsen har gennemgået en kvalitetssikrings- og udviklingsproces, hvor en række centrale forhold er blevet drøftet undervejs på flere ledelsesniveauer. Det gælder også vurderingen af om uddannelsens kompetenceprofil ikke kan opnås via en toning af en eksisterende uddannelse. Forslaget til uddannelsen har været drøftet på møde i fakultetsledelsen, hvor forslaget er blevet diskuteret op imod eksisterende beslægtede uddannelser. Efterfølgende er uddannelsen igen blevet diskuteret på institut, skole og studienævnsniveau. Endelig har eksterne interessenter forholdt sig til uddannelsens differentiering fra beslægtede uddannelser i universitetets behovsundersøgelse. Konklusionen på disse drøftelser var, at uddannelsens kombination af organisation og læring ikke eller kun i mindre grad findes på andre bacheloruddannelser (ansøgning, s.12). Akkrediteringspanelet anerkender analysen af beslægtede uddannelser. Panelet noterer sig, at de eksisterende uddannelser inden for organisatorisk læring hovedsageligt findes inden for efteruddannelse (diplom eller master). En bacheloruddannelse giver de studerende mulighed for en anderledes og stærkere profil inden for organisatorisk læring. Universitetet redegør for arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser ved hjælp af tabellen nedenfor om nyuddannede fra beslægtede bacheloruddannelser. Tallene viser at langt de fleste læser videre på kandidatuddannelse: 11

12 Nyuddannede 2010 fra beslægtede bacheloruddannelser 4 19 måneder efter fuldførelse Uddannelse Antal nyuddannede Andel i beskæftigelse Andel ledige uden for arbejdsstyrke eller i udland Andel i gang med kandidat uddannelse Politik og administration AAU 79 5 % 1 % 94 % Erhvervsøkonomi AAU % 6 % 92 % Sociologi AAU 98 3 % 4 % 93 % Kommunikation AAU % 2 % 94 % Pædagogik KU % 8 % 78 % Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik (Ansøgning, s. 13). Universitetet har satset på at udvikle en bred samfundsvidenskabelig uddannelse, som giver grundlag for at læse videre på en række kandidatuddannelser. Valget af overbygning åbner op for forskellige jobmuligheder, for eksempel inden for it-ledelse eller internationale forhold og udviklingsarbejde i andre lande. Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring er adgangsgivende til fire kandidatuddannelser: - Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, Aalborg Universitet - Cand.it. i IT ledelse, Aalborg Universitet - Cand.soc. i Internationale Studier, Udviklingsstudier, Aalborg Universitet - Cand.mag. i Uddannelsesvidenskab, Århus Universitet Akkrediteringspanelet vurderer, at de fire kandidatuddannelser er relevante overbygninger. Panelet bemærker endvidere, at det vil være relevant at tilføje kandidatuddannelsen inden for interpersonel organisationskommunikation (udbydes af Aalborg Universitet). Ledighedsfrekvens for beslægtede uddannelser Universitetet oplyser, at der ikke findes nøgletal for uddanelserne Cand.it. i IT ledelse og Cand.mag. i uddannelsesvidenskab, da uddannelserne er oprettede inden for de seneste år og dermed findes ingen pålidelig statistik. Ledighedsfrekvensen for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser var på 11 % 12 måneder efter dimission (universitetets kandidatundersøgelse 2011). Ledighedsfrekvensen for dimittender for kandidatuddannelsen i internationale studier, udviklingsstuder var på 23 %. Ifølge universitetet kan den høje ledighed skyldes, at kandidatuddannelsen henvender sig til et snævrere og mere specialiseret arbejdsmarked og derfor er mere udsat end øvrige kandidatuddannelser for udsving på arbejdsmarkedet (ansøgning, s.17). Universitetet forventer, at hovedparten af de studerende vil fortsætte på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser, som hører under Det Humanistiske Fakultet (studienævnet for uddannelse, læring og filosofi). Ledighedsfrekvensen for kandidatuddannelsen svarer her til ledighedsfrekvensen på landsplan inden for det humanistiske område. Tabellerne nedenfor viser ledighedstal fra nyuddannede kandidater fra hovedområderne humaniora og samfundvidenskab (universitetet har i ansøgningen inddraget begge hovedområder, da bacheloruddannelsen er tværfaglig): 12

13 Tabel 1.6. Nyuddannedes ledighedsfrekvens inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde Ledighedsfrekvens Samfundsvidenskabelige hovedområde (Aalborg Universitet) 4 % 7 % 9 % Samfundsvidenskabelige hovedområde, Landsplan 2 % 5 % 5 % Dimittender Aalborg Universitet Dimittender landsplan Tabel 1.7. Nyuddannedes ledighedsfrekvens inden for det humanistiske hovedområde Ledighedsfrekvens Humanistiske hovedområde, Aalborg Universitet 4 % 7 % 12 % Humanistiske hovedområde, landsplan 6 % 10 % 10 % Dimittender Aalborg Universitet Dimittender landsplan Kilde: UI.dk Universitetet redegør for, at tilgangen til andre uddannelser inden for læringsområdet er enten stabil eller stigende, som vist i nedenstående tabel. Tallene underbygger, at der er et vedvarende eller stigende behov for kompetencer inden for feltet læring og forandring: Optagelsestal for uddannelser indenfor læringsområdet på Aalborg Universitet I alt Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser Aalborg & København Masteruddannelsen i læreprocesser Masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering * i ledelses og organisationspsykologi Masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering * i pædagogisk ledelse Masteruddannelsen i organisatorisk coaching og læring *Master i læreprocesser med specialisering i pædagogisk ledelse blev først startet op i 2012, mens Masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i ledelses- og organisationspsykologi blev startet op i Der er ikke optagelsestal for 2013 for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser og masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i pædagogisk ledelse endnu. (Ansøgning, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Uddannelsen har gennemgået fakultetets proces for udvikling af nye uddannelser. Det Samfundsvidenskabelige Universitet (AAU) har en fast procedure for ledelsesinvolvering på universitetets fem forskellige ledelsesniveauer (rektorat, direktion, dekanat, institutledere og studieledere). Fristen for at indsende forslag om nye uddannelser til dekanatet var den 1. september Udviklingen af uddannelsen er sket i samarbejde mellem fakultet, skole og studienævn i løbet af efteråret 2012 og var færdig behandlet i foråret Involveringen af interessenter i udviklingen af uddannelsen tager afsæt i en behovsundersøgelse, som blev udarbejdet i foråret I perioden 25. februar til 8. marts gennemførte arbejdsgruppen bag uddannelsen en række interviews af interessenter fra potentielle aftagervirksomheder og organisationer. Universitetet har vedlagt en liste over de eksterne repræsentanter, som har deltaget i behovsundersøgelsen. Der er f.eks. repræsentanter fra fra Nykredit A/S, Aalborg Portland, PostNord, Grundfos, Region Nordylland (Ansøgning, s. 5). 13

14 Ca. 2/3 af de i alt 17 deltagere har rekrutteringskompetence i deres organisation. De øvrige sidder i jobfunktioner, der omhandler organisationens fremtidige kompetencebehov. Repræsentanter blev valgt ud fra følgende kriterier: - Offentlige versus private organisationer - Geografisk placering i hhv. Nordjylland versus det øvrige Danmark - Flere typer af offentlige organisationer (Stat, kommune) - Organisationsstørrelse (små, mellemstore, store) - Branche (produktionsvirksomheder, servicevirksomheder, konsulentvirksomheder) (Ansøgning, s. 4). Behovsundersøgelsen blev udarbejdet på grundlag af interviews med de enkelte interessenter. I ansøgningen fremgår det tydeligt, hvilken information deltagerne har modtaget om uddannelsen og de enkelte personers kommentarer til materialet. Forinden dialogen om uddannelsen har interessenterne modtaget en foreløbig uddannelsesbeskrivelse, som blandt andet indeholder kompetenceprofilen, uddannelsens struktur, indhold og tilrettelæggelse og potentielle kandidatprofiler (bilag 1, behovsanalyse). Interessenterne har i dialogen tydeligt forholdt sig til arbejdsmarkedets behov. Resultaterne fra behovsundersøgelsen viser, at interessenterne generelt er positive overfor uddannelsen og erhvervssigtet. I anbefalinger til justeringsforslag viser der sig dog to generelle bekymringer: 1) en bekymring omkring, at uddannelsens profil bliver for blød - i den forstand at uddannelsen mangler det erhvervsøkonomiske grundlag for organisatoriske læringsprocesser og 2) at uddannelsen bliver for snæver i sit faglige fokus, hvilket knytter sig til overvejelser om, hvorvidt bachelorerne evner at varetage organisatoriske driftsopgaver. Uddannelsens tilrettelæggere har forholdt sig til bidragene fra interessenter i behovsundersøgelsen og anvendt bidragene i udviklingen af uddannelsen. Kompetenceprofilen blev for eksempel suppleret med et kompetencemål om projekt- og forandringsledelse (inddraget som fag i modul 9) på baggrund af opfordring fra flere aftagerrepræsentanter. Uddannelsen blev derudover suppleret med et kursus i læringsøkonomi for at imødekomme ønsket om mere forretningsforståelse (Ansøgning, s. 11). Aftagerpanelet for læring Som et andet led i behovsundersøgelsen har universitetet inddraget aftagerpanelet for læring, som er tilknyttet studienævnet, som organiserer læringsuddannelserne på Aalborg Universitet. Aftagerpanelet repræsenterer primært offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner, men universitetet har kompenseret herfor i interviewundersøgelsen, som også inddrager den private sektor. Aftagerpanelets deltagere er inddraget via interviews og samme informationsgrundlag som ved interviewundersøgelsen udført februar/marts af medlemmerne af aftagerpanelet har svaret på universitetets henvendelse og kommenteret på uddannelsen. Generelt finder repræsentanterne at der vil være en efterspørgsel på bachelorer i organisatorisk læring. I besvarelserne opfordrer tre af medlemmerne til at uddannelsen breder sit fokus ud, så internationale og kulturelle elementer bliver mere fremtrædende. Uddannelsens tilrettelæggere har efterfølgende besluttet at lægge mere vægt på det internationale element i uddannelsen. Det drejer sig særligt om to moduler: Modul 2 Organisationsteori struktur, teknologi, kultur og globalisering og modul 12 Læring og organisation i et globalt perspektiv (ansøgning, s.12). Akkrediteringspanelet bemærker, at det i processen ikke har været muligt at drøfte uddannelsen på det seneste møde i aftagerpanelet. Uddannelsen kan med fordel drøftes i et fælles forum på et kommende møde med fokus på den videre udvikling. Deltagerne kan for eksempel bidrage med deres syn på rækkefølgen af moduler eller give feedback på kursernes indholdsbeskrivelser m.m. 14

15 Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Uddannelsen er udviklet af en arbejdsgruppe fra Institut for Læring og Filosofi. Universitetets interne udviklingsproces har været solid og processen har været forankret i ledelsen (institut, skole, fakultets- og direktionsniveau). De inddragede interessenter er relevante og der er udarbejdet en grundig behovsanalyse, som afdækker behovet for kompetencer inden for området. Arbejdsgruppens kontakt til interessenter er primært sket igennem interviews, og det har kun i mindre grad været muligt for interessenter at diskutere uddannelsen i et fælles forum. Uddannelsens tilrettelæggere har kritisk forholdt sig til de enkelte bidrag fra interessenter i behovsundersøgelsen. Resultaterne fra behovsanalysen og dialogen med interessenter er efterfølgende anvendt af arbejds- og styregruppen i udviklingen af uddannelsen. Universitetet har påvist et behov på arbejdsmarkedet for videregående uddannelse med eksplicit fokus på organisatorisk læring. Samlet set fremstår udviklings- og kvalitetssikringsprocessen som solid og veldokumenteret i ansøgningen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag: Kriterium 1 (1a-f) 15

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring er en tværfaglig uddannelse, som indeholder både samfundsvidenskabelige og humanistiske elementer. Uddannelsen er dog overvejende samfundsvidenskabelig og tæt knyttet til forskningsområder indenfor samfundsvidenskab med fokus på organisation, organisatorisk læring og forandrings- og projektledelse. Uddannelsen tilhører Institut for Læring og Filosofi. Undervisningen varetages primært af forskere, som er tilknyttet følgende forskningsgrupper: - CLIO Center for læring og organisationer (CLIO består af 2 professorer, 4 lektorer, 3 adjunkter, samt 8 ph.d. studerende). - BL - Forskningsgruppen Bæredygtig Ledelse (2 professorer, 2 lektorer, 2 adjunkter og 6 phd.studerende). - CFU Center for uddannelsesforskning (2 professorer, 2 lektorer, 2 adjunkter, 1 studielektor, 1 ekstern lektor og 2 phd.studerende). - LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Gruppen er oprettet i samarbejde mellem UC Nordjylland og AAU. (1 professor, 1 forskningsassistent, 1 specialkonsulent, 7 phd.studerende). - LUF Forskningsgruppen i Læring og Uddannelsesforskning (2 professorer, 7 lektorer, 3 adjunkter, 4 phd.studerende). - IC-Learning I står for International, interkulturel, innovativ, tværfaglige og IKT medieret. C står for Culture. (2 professorer, 1 lektor, 2 eksterne lektorer, 1 post.doc, 1 phd.studerende). Universitetet har har i ansøgningen præsenteret de enkelte forskningsmiljøer. Et eksempel er forskningscenteret CLIO, som danner rammen om forskning i læreprocesser og undervisning. Forskningen omfatter både deltagelse, ledelse og udvikling, med særligt fokus på samspillet mellem læreprocesser og organisation. Det samlende tema for centerets aktiviteter er samspillet mellem læreprocesser og organisationsudvikling (ansøgning, s.21). Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser sammenhængen mellem fagelementer, VIP og forskningstilknytning. Nedenfor findes et uddrag: Oversigt over sammenhæng mellem fagelementer, VIP og forskningstilknytning Fagelement/modul Tilknyttet VIP Forskningstilknytning Modul 3 Læringsteori Professor Erik Laursen ursen(03afc00c 8a36 44cc a8b6e72a4c).html Center for Læring i Organisationer Forskningsgruppen for universitetspædagogik 16

17 Modul 4 Viden, innovation og samfund Modul 5 Organisatorisk læring (projektmodul) (Ansøgning, s. 18). Professor Palle Rasmussen asmussen(56b43b22 37c9 41eb 90e4 e3779bacbfe8).html Lektor Hanne Dauer Keller edauer keller(f83d9424 fb3a 4dfcb5cc 1f7a0b07728f).html Center for Uddannelsesforskning Forskningsgruppen for universitetspædagogik Center for Læring i Organisationer Størstedelen af de forskere, der underviser på uddannelsen, er tilknyttet de nævnte forskningsgrupper. Som det fremgår af ovenstående skema, er uddannelsen også tilknyttet forskere fra Institut for Kultur og Globale Studier, Institut for Statskundskab samt Center for Arbejdsmarkedsforskning. Akkrediteringspanelet finder, at der er en god dækning af forskningsområdet organisatorisk læring. Forskningsdækningen er mere begrænset med hensyn til forandringsledelse, men er på et tilfredsstillende niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet oplyser, at forskningen på Institut for Læring og Filosofi ofte tager udgangspunkt i forskellige praksissammenhænge, og dermed også i samspillet mellem teori og praksis (ansøgning, s. 18). Eksempelvis udfører Center for Uddannelsesforskning både grundforskning og anvendt forskning i uddannelse, herunder evaluerings- og udviklingsprojekter i samarbejde med forskellige eksterne partnere (ansøgning, s. 21). Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen bliver tilrettelagt af Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser og Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring. Centrale personer i forbindelse med uddannelsens tilrettelæggelse og afvikling af undervisning er: - Professor med særlige opgaver, Kenneth Mølbjerg Jørgensen (Studieleder, Institut for Læring og Filosofi, SAMF) - Professor Palle Rasmussen (Institut for Læring og Filosofi, HUM) - Adjunkt Anja Overgaard Thomassen (Institut for Læring og Filosofi, SAMF) De nævnte personer har endvidere været en del af arbejdsgruppen for udviklingen af uddannelsen. Universitetet har vedlagt et skema over fagelementer og de tilknyttede VIP er (ansøgnings, s.18). Akkrediteringspanelet har gennemgået ansøgningens liste over de ansvarlige VIP er i forhold til uddannelsens afvikling og tilrettelæggelse herunder ansvarspersonernes cv er og publikationslister. Panelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Der er et forventet optag på studerende om året. Universitetet oplyser, at de studerende vil blive undervist af aktive forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau 90 % af studietiden. I enkelte tilfælde vil undervisningen varetages af eksterne forelæsere. Vejledningen gennemføres af interne ansvarspersoner, som er tilknyttet relevante forskningsområder. Ledelsen på Institut for Læring og Filosofi har det løbende ansvar for at sikre, at der er undervisere til rådighed med den nødvendige faglige kompetence til at dække fagområderne (ansøgning, s. 20). 17

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har vedlagt en oversigt over publikationer udgivet af forskere tilknyttet de seks forskningsgrupper, som står bag uddannelsen. Bemærk at publikationerne kun tæller én gang, selvom flere grupper har bidraget. Antal publikationer på relevante forskningsmiljøer opgjort for perioden 2010 marts 2013 Tallene i kolonnen i alt er ikke nødvendigvis summen af tallene i rækkerne, fordi publikationerne kun tæller én gang, selvom flere forskningsgrupper har bidraget. Hvis en publikation eksempelvis er tilknyttet både CLIO og CFU tæller den kun med én gang i kolonnen i alt. For antallet af forskere under de enkelte grupper se akkrediteringsrapporten s.17 Publikationer/forskningsgrupper LSP CFU CLIO BL LUF IC I alt 2013 Forskningspublikationer BFI publikationer (Peer Review bog) 1 1 Peer Review Bogbidrag Peer Review Tidsskrift 3 3 Øvrige I alt til og med marts Forskningspublikationer BFI publikationer (Peer Review bog) Peer Review Bogbidrag Peer Review Bogbidrag Niveau Peer Review Tidsskrift Peer Review Tidsskrift Niveau Peer Review Tidsskrift Niveau Øvrige I alt Forskningspublikationer BFI publikationer (Peer Review bog) Peer Review Bogbidrag Peer Review Bogbidrag Niveau Peer Review Tidsskrift Peer Review Tidsskrift Niveau Peer Review Tidsskrift Niveau Øvrige I alt Forskningspublikationer BFI publikationer (Peer Review bog) Peer Review Bogbidrag Peer Review Bogbidrag Niveau Peer Review Tidsskrift

19 Peer Review Tidsskrift Niveau Øvrige I alt *Ikke medtaget eksterne samarbejdspartnere eller gengangere mellem forskningsgrupper. Medtaget ph.d-studerende og videnskabelige assistenter. (Ansøgning, s. 23). Akkrediteringspanelet bemærker, at antallet af publikationer i internationale tidsskrifter er forholdsvist lavt. Samlet set har forskerne dog et højt aktivitetsniveau og udgiver løbende relevante BFI publikationer i form af bøger, bogbidrag, konferencebidrag m.m. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af publikationslister og CV er, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2: CV er over tilknyttede forskere og publikationslister 19

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er bachelor i organisatorisk læring. Den engelske titel er Bachelor of Arts (BA) in Organizational Learning. Bacheloruddannelsen er tværfaglig og indeholder både samfundsvidenskabelige og humanistiske elementer. Uddannelsen er dog overvejende samfundsvidenskabelig. Uddannelsens formål er at give de studerende samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, som kvalificerer til at arbejde med læring og organisationsudvikling i private og offentlige virksomheder samt videreuddannelse på kandidatniveau. De studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområderne organisationsteori, læringsteori, videnssociologi, organisatorisk læring, samfundsvidenskabelig metode, organisatorisk interventionsmetode, læringsøkonomi og globaliseringsteori (Ansøgning, s. 24). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Ansøgningen indeholder en tabel, som viser sammenhængen mellem kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen. Nedenfor findes et uddrag: Sammenligning af kompetenceprofil og kvalifikationsramme, bachelor Bachelor Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen Personer, der opnår bachelorgraden Dimittenden skal Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie eller arbejdssammenhænge Håndtere og styre komplekse og udviklingsorienterede projektforløb og opgaver inden for organisatorisk læring (Ansøgning, s. 25) Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Vælge og anvende analytiske og praktiske tilgange til organisatorisk læring, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper Indgå i og kvalificere samarbejde om læring og vidensbaseret udvikling i en organisatorisk kontekst på tværs af professioner, discipliner og fag. Identificere og dokumentere egne læringsbehov samt strukturere og dokumentere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 20

21 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse for kompetencemålene i relation til kvalifikationsrammen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskrav for uddannelsen er en gymnasial uddannelse med fagene: Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B, samt matematik B (Ansøgning, s. 26). Uddannelsen sigter mod at give de studerende en indføring i samfundsvidenskabelige fag og metoder for at kunne udvikle og analysere læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer. Uddannelsen bygger videre på de samfundsvidenskabelige kompetencer, som er erhvervet igennem den gymnasiale uddannelse. Desuden er der krav om matematik B, da metodeundervisningen forudsætter et sådant niveau, og engelsk B, da en del af undervisningsmaterialet vil være på engelsk (Ansøgning, s. 26). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er bygget op efter Aalborg Universitets model for PBL, hvor semester indeholder et problemorienteret projekt (inkl. BA-projekt), der supplerer uddannelsens kurser. Uddannelsens 1. semester (30 ECTS) består af det samfundsvidenskabelige fællessemester, som også giver de studerende grundlæggende kompetencer til at styre, tilrettelægge og gennemføre PBL som gruppearbejde. På uddannelsens 2. semester introduceres de studerende til de basale byggesten, som er relevante for organisatorisk læring (organisationsteori, læringsteori m.m.). Efterfølgende startes intensive metodekurser (modul 6-11). På fjerde semester findes et modul i læringsmetoder og eksperimentelle læringsrum (modul 9), hvor de studerende introduceres og trænes i at anvende forskellige organisatoriske og individuelle læringsmetoder. Tilsidst i uddannelsen sættes organisatorisk læring mere specifikt i relation til en globaliseret verden (modul 12). Det problembaserede projektarbejde er en væsentlig pædagogisk tilgang under hele uddannelsesforløbet (ansøgning, s.27). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens tilrettelæggelse er tilfredsstillende. Uddannelsen er opbygget efter en klassisk AAU model med et samfundsvidenskabeligt fællessemester og efterfølgende kurser som videreudvikler de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. De studerende introduceres forholdsvist sent for organisationsteori og feltets basale vidensområder på grund af det samfundsvidenskabelige semester, hvilket er et opmærksomhedspunkt i forhold til den faglige progression. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes grundlæggende viden om organisationsteori og forståelse for praksis er væsentlig i uddannelsen. Endelig bemærker akkrediteringspanelet, at uddannelsens moduler bærer præg af klassiske undervisningsmetoder, som f.eks. forelæsninger, case-arbejde og projektarbejde (jf. uddannelsens studieordning). Uddannelsen indeholder læringsmål om f.eks. at være i stand til at gennemføre eksperimentelle lærings- og udviklingsforløb, hvilket kunne afspejle sig tydeligere i uddannelsens pædagogiske form. Det er derfor væsentligt at have et fortsat fokus på didaktikken i den videre udvikling af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse. PBL 22

23 modellen er en central pædagogisk tilgang, men samtidig lægger uddannelsens profil naturligt op til at de studerende også udfordres ud fra andre pædagogiske tilgange. Panelet noterer sig, at universitetet ser et behov for at arbejde og eksperimentere med uddannelsens pædagogiske og didaktiske form, som supplement til de mere klassiske undervisningsformer. Universitetet arbejder videre hermed (høringssvar 3. september). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens læringsmål og kompetenceprofil (Ansøgning, bilag 4B). Her illustreres sammenhængen mellem kompetenceprofilen, uddannelsens moduler (fagelementer) og læringsmål i moduler. Sammenhængen er kompleks, da de enkelte læringsmål i kompetenceprofilen realiseres gennem flere læringsmål relateret til forskellige moduler. En række vidensområder og færdighedsområder dækkes både gennem kursus- og øvelsesorienteret undervisning i nogle moduler og gennem det problembaserede projektarbejde i andre moduler. Uddrag fra oversigt (bilag 4B): Færdigheder Kompetenceprofilens læringsmål Vælge og anvende samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder til at undersøge, dokumentere og evaluere behov for og resultater af læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer. Moduler Modul 1: Det moderne Danmark Modul 2: Organisationsteori - struktur, teknologi, kultur og globalisering Modul 5: Organisatorisk læring projektmodul Modul 6: At undersøge læring i organisationer. Undersøgelses- og analysemetode 1 Modul 11: At skabe viden om læring i organisationer. Undersøgelses- og analysemetode 2 Læringsmål i moduler Grundlæggende færdigheder i at analysere en samfundsvidenskabelig problemstilling i et tværfagligt perspektiv (M1) På et videnskabeligt grundlag at udvælge relevant teorier, modeller og metoder til belysning af organisationer (M2) At analysere læring og videnanvendelse i organisationer, herunder positioner, relationer og betingelser for læring i organisationer (M5) At vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsers forskningsmetodiske kvalitet og videnskabelige grundlag (M6) At anvende udbredte samfundsvidenskabelige metoder til dataindsamling (M6) 23

24 At kunne gennemføre kvalitative og kvantitative analyser (M 11) Akkrediteringspanelet har gennemgået oversigten (bilag 4B) og vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Uddannelsen indeholder overordnet set 3 prøveformer: - Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport (gruppe eller individuelt) - Mundtlig prøve på baggrund af synopsis (gruppe eller individuelt) - 24-timers skriftlig individuel prøve (Ansøgning, s. 28). Valget af prøveformerne skal dels sikre en alsidighed i prøveformer, og dels afspejle den centrale rolle, som projektmodulerne og det selvstændige problembaserede studiearbejde har i uddannelsen. Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens fagfelt indeholder muligheder for at anvende nyere prøveformer, som både kan udprøve de studerende og samtidig udfordre de studerendes praktiske kompetencer inden for organisatorisk læring. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen AAU s strategi for at sikre kvaliteten af undervisningen, herunder udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, omfatter politikker, retningslinjer, praksisser og tilbud på institutionsniveau, institutniveau og uddannelsesniveau. Udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer foregår i regi af AAU Learning Lab, der er placeret ved AAU s tværfakultære institut for læring og filosofi. AAU Learning Lab står for universitetets adjunktpædagogikum, gennemfører grundkurser for nyere/yngre universitetsundervisere og brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb (Ansøgning, s. 29). På uddannelsen er det en målsætning at skabe en løbende dialog omkring undervisningen. Dette vil ske: - på lærermøder, hvor underviserne indbyrdes diskuterer pædagogiske-didaktiske problemstillinger - i studienævnet, hvor sådanne spørgsmål diskuteres løbende og drøftes som et fast punkt på dagsordenen hvert halve år i forbindelse med semesterevalueringerne - derudover er skolelederen i løbende dialog med de fagansvarlige, hvor sådanne problemstillinger diskuteres ift. konkrete semestre og moduler. (ansøgning, s.29) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Efter hvert semester gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor de studerende vurderer undervisningen og eget udbytte, og underviserens kompetencer. Undersøgelsen bliver brugt i de evalueringer, der foretages af modulets undervisnings- og arbejdsformer på institutniveau. (Ansøgning, s. 29). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil evaluere den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. 24

25 Fysiske forhold Uddannelsen vil blive placeret på Aalborg Universitet ved Institut for Læring og Filosofi. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Der er mulighed for et udlandsophold på bacheloruddannelsens 4. eller 5. semester, hvor uddannelsens valgfag er placeret. Studienævnet vil udarbejde en vejledning for, hvordan udlandsopholdet kan foregå indenfor rammerne af bacheloruddannelsen i organisatorisk læring og give forslag til relevante uddannelser og steder. (Ansøgning, s. 30). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4B: Oversigt over sammenhængen mellem kompetenceprofil, moduler og læringsmål. 25

26 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen Studienævnet har en afgørende rolle i kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er studienævnet, som igangsætter og gennemfører evalueringer og som i samarbejde med institutlederen er ansvarlig for den løbende kvalitetssikring. Studienævnets kvalitetssystem er organiseret omkring tre typer af koordinatorer: - Modulkoordinator (ansvarlig for planlægning og gennemførelse af moduler) - Semesterkoordinator (ansvarlig for den overordnede faglige og praktiske tilrettelæggelse af et semester, samt løbende at revidere planen for de enkelte undervisningsopgaver på semestret). - Uddannelseskoordinator (ansvarlig for i samarbejde med studienævnet at planlægge og udføre evalueringer af uddannelsen i sin helhed) For hvert semesterforløb falder evalueringen i fire faser: - Semesterrådsmøde (dialog ml. undervisere og studerende) - SurveyXact-undersøgelse (studerende) - Semesterevalueringsmøde (analyse af spørgeskemaundersøgelse) - Opstartsmøde(r) (planlægning og opfølgning på erfaringer fra evalueringer) Studienævnets kvalitetssikringsarbejde forankres i Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser. Opfølgning på evalueringerne foregår i studienævnsregi og der udarbejdes en rapport for de områder studienævnet arbejder videre med. Det arbejde, som skole og studienævn laver omkring kvalitetssikring og udvikling gennemgås af dekanatet hvert 3. år i forbindelse med udarbejdelse af strategi og handlingsplan (Ansøgning, s. 35). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s