Rapport om Rotteområdet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om Rotteområdet i Danmark"

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 787 Offentligt Rapport om Rotteområdet i Danmark

2 Titel: Resumé: URL: Emneord: Rapport om rotteområdet i Danmark Rapporten er en analyse af rotteområdet i Danmark. Rapporten skal bruges som et værktøj i forbindelse med fremtidige tiltag på rotteområdet. Rotter, rottebekæmpelse, autorisation, resistens ISBN elektronisk: ISBN trykt: Ansvarlig institution: Udgiverkategori: By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet Statslig År: 2009 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet

3

4 Indhold Rapport... 2 Resumé... 4 Anbefalinger... 8 Indledning... 8 Organisering af rottebekæmpelse... 8 Udlicitering/hjemtagning... 9 Omkostninger og gebyrer Lovpligtig bekæmpelse Anden bekæmpelse Autorisation Bekæmpelsesmidler Resistens og smittespredning Smittespredning Forskning og udvikling Datahåndtering Metodebeskrivelse Følgegruppe Interviewguides Udvælgelse af kommuner Bekæmpelsesfirmaer Interesseorganisationer Andre interessenter Rotteområdet i Danmark Indledning Organisering af rottebekæmpelsen Udlicitering eller hjemtagning af rottebekæmpelse Omkostninger og gebyr Lovpligtig bekæmpelse Anden rottebekæmpelse Autorisation Bekæmpelsesmidler Resistensudvikling og rotters smittespredning Rotters smittespredning Forskning og udvikling Datagrundlag, -håndtering, arbejdsgange og rapportering Anvendt litteratur

5 2 Rotteområdet i Danmark

6

7 Resumé Rotter er uønskede dyr i Danmark, idet de kan forårsage massive bygningsskader og sprede forskellige sygdomme, herunder flere alvorlige, til mennesker og andre dyr. Derfor er det ved lov bestemt, at forekomster af rotter skal bekæmpes. Antallet af rotteanmeldelser er gennem de seneste 20 år steget med omkring 40 % på landsplan, kun enkelte kommuner har gennem en målrettet og systematisk bekæmpelsesstrategi formået at knække kurven. Kommunerne er myndighed på rottebekæmpelsesområdet og skal sørge for at udrydde rottebestanden eller opnå et efter sagkyndigt skøn acceptabelt niveau. Borgere har pligt til at anmelde rotter hvor end de ser dem, og kommunen har herefter pligt til at få bekæmpet rotten. Udover at bekæmpe anmeldte rotteforekomster, har kommunen pligt til at orientere borgere om hvordan man sikrer sin ejendom mod rotter, og der skal gennemføres to årlige kampagner, hvor alle ejendomme i landzone og alle landejendomme i byzone skal besøges. Ved besøget skal der spørges til forekomst af rotter, samt vejledes om renholdelse og vedligeholdelse af ejendomme for at undgå rotter. Herudover vælger mange kommuner at udføre bekæmpelse af rotter i kloakkerne, idet det er en almindelig holdning at anmeldte rotter på overfladen, er kloakrotter der er kommet op til overfladen gennem defekter i afløbssystemerne for at bygge rede. Kloakrotterne bekæmpes i de fleste kommuner derfor konstant til et lavere niveau gennem ophængning af ædegiftblokke. Forsyningsselskaberne er ikke enige i kommunernes påstand om, at anmeldte rotter oftest forekommer i forbindelse med kloakdefekter, da de ofte kun kan relatere 5-20 % af alle rotteanmeldelser til afløbsskader. Kloakforsyningen er indenfor en kortere årrække ved at blive udskilt fra kommunerne i selvstændige driftsselskaber, hvilket skaber udfordringer omkring samspillet mellem anmeldelser af rotteforekomster og installationsdefekter. Samtidig giver adskillelsen af kommune og forsyningsselskab anledning til overvejelser omkring ophængning af giftblokke i kloakker med en anden ejer end kommunen. Kommunerne kan vælge at udlicitere rottebekæmpelsen til et privat firma. Udlicitering sker oftest enten gennem laveste bud eller mest fordelagtige bud. Udlicitering af opgaven kan være en fordel, f.eks. for de små kommuner, hvor det prioriteres at købe sig til rottebekæmpelse med professionelle bekæmpere i stedet 4

8 for selv at forsøge sig med rottebekæmpelse. Der er generelt stor forskel på hvor meget tilsyn kommunerne fører med det private bekæmpelsesfirma. Nogle overdrager helt og holdent opgaven til firmaerne lige fra anmeldelse til indberetning til BLST, mens andre fører månedlige eller sågar daglige tilsyn med bekæmperne. Ud over rottebekæmpelse i forbindelse med anmeldelser, kan private firmaer tegne kontrakter omkring sikringsordninger på rottefri ejendomme. Sikringsordningerne tegnes oftest af rottefølsomme virksomheder såsom restauranter, fødevarevirksomheder og husdyrproducenter, der gerne vil have en hvis garanti for rottefri ejendom. I henhold til bekendtgørelsen om rottebekæmpelse, skal indgåede, ændrede og ophævede aftaler om sikringsordninger meddeles til kommunen. Det er dog almindeligt kendt, at de fleste bekæmpelsesfirmaer ikke orienterer kommunen om indgåede aftaler, idet der ikke føres tilsyn med disse i kommunerne. Kommunerne kan opkræve gebyr for rottebekæmpelsen i kommunen, og indenfor de sidste 10 år er andelen af kommuner der helt eller delvist finansierer rottebekæmpelsen over ejendomsskatten steget fra 52 % til 85 %. Rottebekæmpelsen sker gennem anvendelse af levende fangende fælder, smækfælder, forskellige former for gifte og rottespærrer samt elektroniske rottedræbere, der er meget oppe i tiden. Skadedyrlaboratoriet har gennem en længere årrække indsamlet rotter og testet dem for resistens for giftstoffer. Der er fundet resistens hos rotter i en række kommuner, fordelingen går lige fra det mildeste bekæmpelsesmiddel til de stærkeste midler. Kommunerne markeres som resistente overfor et bekæmpelsesmiddel når blot der er fundet en rotte med resistens. Derfor er det ikke udelukket at der i dele af de kommuner hvor der er konstateret resistens, stadig kan anvendes mildere bekæmpelsesmidler i hele eller dele af kommunen. Ud fra sammenligninger mellem resistenskortet og kort med angivelser af type og forbrugte mængde gift kan det ses at kommuner med resistente rotter ofte også er dem der bruger de største mængder af de stærkeste giftstoffer. Indsatsen mod rotter har for de fleste kommuners vedkommende været frugtesløs, og der er derfor i en del kommuner gennemført eller igangsat en række forsøg til forståelse af rottens adfærd og afprøvninger af nye bekæmpelsesmetoder. Forskningen kan og bør i sidste ende føre til at vi generelt bliver klogere på rotters adfærdsmønstre samt udvikler ny viden og nye metoder til effektiv 5

9 rottebekæmpelse, og allerhelst uden spredning af giftstoffer i det omgivende miljø. Ny viden gennem forskning bør i sidste ende komme kommunernes bekæmpelsesstrategier til gode gennem udvikling af nye retningsliner fra BLST omkring rottebekæmpelse. Til vurdering af status på rotteområdet i Danmark er der i forbindelse med denne rapport lavet interviews med 9 danske kommuner samt tre af de største private bekæmpelsesfirmaer. Kommentarer fra kommunerne er opsummeret under de forskellige afsnit, og det er løbende angivet metoder til rottebekæmpelse, synspunkter i forbindelse med bekæmpelse og fremtidige udfordringer i kommunerne. 6

10 7

11 Anbefalinger Indledning I dette afsnit er alle anbefalinger samlet. Baggrunden for de enkelte anbefalinger er nærmere beskrevet i hvert enkelt afsnit. Generelt mener rapportens forfattere, at der er behov for en fælles referenceramme, hvis der for alvor skal ændres på den måde, der i fremtiden skal drives rottebekæmpelse på. Forfatterne foreslår en intensiv, 48 timers non-stop "Rotte Camp 2009", hvor branchens aktører samles for at finde en ny fælles referenceramme. Overliggeren til den brændende platform kunne fx være: Skriv en ny bekendtgørelse på 48 timer! Eller: Fremtidens rottebekæmpelse. Organisering af rottebekæmpelse I Bekendtgørelsen er det hensigtsmæssigt at arbejde med tre overordnede kategorier: bekæmpelse, sikring og forebyggelse. Dette for at signalere at den nye bekendtgørelse er helhedsorienteret. Ordlyd kan blive meget mere præcis og hjælpe læseren frem for at efterlade læseren i tvivl om budskabet. Eksempel: I Bekendtgørelsens 1, nr. 1 bør der udbygges med en vejledning og klar definition af "...for at udrydde rotter eller opnå et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligt lavt niveau i rottebestanden". Samarbejde giver mulighed for systematisk tilgang Bekæmpelse af rotteproblemer på privat grund kan forbedres ved at øge samarbejdet mellem miljømyndighed og byggemyndighed. Ved rotteanmeldelser til kommunen hvor rotterne stammer fra bygninger der ikke er vedligeholdt, skal det således være standardprocedure at inddrage kommunens byggesagsafdeling, for at lægge en strategi for rottebekæmpelsen. Både Byggelovgivningen og Miljølovgivningen (Rottebekendtgørelsen), angiver, at en kommune kan give påbud om reparationen ved store rotteproblemer. Udfordringen i denne sammenhæng er at gøre det og komme frem til en præcis beskrivelse/vejledning til den private grundejer når der gives varsel/påbud. Ansvarsforhold Kommunalbestyrelsen er myndighed på området og kan meddele grundejerne påbud om undersøgelse samt udførelse af de fornødne foranstaltninger ( 9, stk. 1). I en situation hvor der konstateres rotter som med stor sandsynlighed kan 8

12 henføres helt eller delvist til afløbsinstallationer eller kloakker (huller i jord, brud eller defekter på installationer o. lign), bør myndigheden træde til og fastlægge ansvarsforholdet. Røgprøve, TV-inspektion og undersøgelse udført af autoriseret kloakmester muliggør en præcis lokalisering af den fysiske defekt. Forundersøgelsen dækkes af myndigheden mens selve udbedringen dækkes af grundejeren. En ændring i ansvarsfordelingen mellem kommunerne, forsyningsselskaber og private bekæmpelsesfirmaer vurderes ikke at være hensigtsmæssig. DANVA har aktuelt oprettet en arbejdsgruppe omkring rotter i kloaksystemer, som mener at bekendtgørelsen om rottebekæmpelse generelt bør opdateres især i forhold til: at ansvarsforholdene er ændrede i kraft af vandsektorloven, så det er nødvendigt at skelne mellem at det er kommunen som myndighed der er ansvarlig for rottebekæmpelsen og at forsyningen er et selvstændigt selskab, som varetager drift og vedligeholdelsen af det offentlige kloaksystem. at der suppleres med definition er af de begreber, der er relateret til rottebekæmpelsen, så kommunikation omkring den er entydig. at der udarbejdes supplerende vejledninger og retningslinier I DANVAs notat om ansvarsfordeling ved rottebekæmpelser er forslagene beskrevet, notater er opbygget som en gennemgang af bekendtgørelsen. Udlicitering/hjemtagning Ved udlicitering af rottebekæmpelse bør kommunerne følge med i bekæmpelsesfirmaets indsats og kontrollere kvaliteten af det udførte arbejde i henhold til den indgåede kontrakt. Hvis man indfører digital forvaltning på området, således at anmeldelser altid modtages af kommunen - som beskrevet i afsnittet om datahåndtering - vil arbejdsdelingen mellem kommune og bekæmpelsesfirma blive mere klar, og det vil være langt lettere for begge parter at følge op på status på henvendelser. Samme krav til datahåndtering gør sig gældende hvis kommunen selv udfører rottebekæmpelsen. Vælger en kommune at udlicitere efter laveste bud må kommunen være sig bevidst at der er stor risiko for at kvaliteten i ydelsen fra bekæmpelsesfirmaet bliver derefter. Man bør overveje, hvorledes egentlige kvalitetsparametre i tilbud om 9

13 rottebekæmpelse kan vægtes kvalitativt i forhold til prisen. Det vil kræve en nøjere opfølgning på aftalen fra kommunens side i kontraktperioden. Omkostninger og gebyrer I forbindelse med ansvarsfordeling (se evt. afsnittet om organisering af rottebekæmpelse) kan man i den nye bekendtgørelse specificere at øget administration af undersøgelser inklusiv udgifter til forundersøgelser, som ikke har ført til påbud, skal finansieres af gebyret. Udover myndighedskrav kan forsyningsselskaber og private ejere af afløbsinstallationer selv definere et sikkerhedsniveau for at undgå rotter. Dvs. at private selv kan afgøre hvorvidt de vil anvende rottespærrer eller elektroniske rottedræbere. Mange boligforeninger har aktuelt investeret i eletroniske rottedræbere. Lovpligtig bekæmpelse Orientering til borgerne om rotteproblemet kan blive bedre. Det anbefales at der laves en generel skabelon til kommunerne, således at borgerne får mulighed for at indgive oplysninger om hvor rotten er set og hvor den formodes at komme fra (bygninger, overflade, private afløbsinstallationer eller forsyningens installationer). I forbindelse med kontrol af fødevarevirksomheder bør kontrol ligeledes bygge på en generel vejledning. Kommuner og forsyningsselskaber har en forskellig opfattelse af hvorvidt rotteproblemerne stammer fra rotter relateret til kloak eller rotter relateret til overflade. Kommunerne mener rotterne stammer fra kloakskader, mens forsyningsselskaberne mener der bør være mere fokus på en generel bekæmpelsesstrategi og rottesikring. Det skal indgå som en naturlig del af bekæmpelsen, at man skal forsøge at lokalisere hvorfra rotten stammer. Ved ledningsdefekter skal ejeren underrettes, og skaden udbedres. Forsyningsselskabernes og kommunernes forskellige opfattelse af, hvor mange anmeldelser der stammer fra afløbsdefekter tyder på et behov for en opstramning af praksis eller bedre dokumentation for opfølgende tilsyn på anmeldelserne. Kommunerne skal fremover have et bedre samarbejde med ledningsejerne, så ledningsejeren oplyses om eventuelle skader. Private bekæmpelsesfirmaer er professionelle aktører på rottebekæmpelsesområdet, og for kommuner hvor rottebekæmpelsen nu og i fremtiden sker ved udlicitering, vil der formentlig være god fornuft i at anmeldelser 10

14 af rotter kan ske direkte til bekæmpelsesfirmaet, da de har den fornødne viden til at stille de rette spørgsmål. Det kræver dog at kommunen har tillid til bekæmpelsesfirmaet, og at der er en fornuftig dialog omkring kommunens ønsker og forventninger, f.eks. i forbindelse med brug af gift og borgerservice. Med kommunen som ansvarlig myndighed på området er det i dag ikke lovligt at private bekæmpelsesfirmaer indberetter de årlige anmeldelser direkte til By- og Landskabsstyrelsen. Kampagneordninger Kampagneordningen er et levn fra fortiden og den bør laves om. En fokuseret tilgang er at foretrække, således at indsatsen koncentrerer sig om de lokaliteter hvor der konstateres rotter. Der bør indføres en "mærkning" af de enkelte ejendomme - en såkaldt "rød/grøn" mærkning, hvor ejendomme, med konstateret rotteangreb markeres røde. Disse følges nøje, indtil rotteproblemet er bekæmpet, mens "grønne" ejendomme ikke besøges, så længe der ikke meldes om rotter. En sådan ordning vil stille krav til de datasystemer, som kommunerne skal anvende. Se mere under afsnittet Datahåndtering. Proceduren for indførelse af rød-grøn mærkning af ejendommene kan være således: Som udgangspunkt er en ejendom markeret som grøn, altså uden konstaterede rotteangreb Hvis der har været registreret rotteangreb på en ejendom i tidsrummet et år tilbage ift. indførelsen af rød/grøn markering, registreres ejendommen som rød. Hver eneste gang der foretages en rotteanmeldelse på en ejendom, skifter markeringen til rød, og systemet danner en fastlagt liste af kontrolbesøg, og der afsendes automatisk varslinger forud for de planlagte besøg til hhv. kommune og bekæmper, dette uanset om bekæmpelsen foregår ved kommunens eget personale eller via et bekæmpelsesfirma. Denne type opfølgning findes allerede på en række områder, f.eks. inden for vedligeholdelse af kloaknettet, hvor en række enheder på nettet skal tilses med jævne mellemrum eller hvis der har været konstateret problemer. 11

15 Når en rød-markeret ejendom er blevet frikendt efter gennemførelsen af de fastlagte kontrolbesøg, skifter den til grøn markering, og skal herefter ikke genbesøges, hvis der ikke igen konstateres rotteangreb. En sådan ordning vil systemmæssigt give kommunen et godt overblik over rottesituationen og sikre, at kræfterne bruges dér, hvor behovet er. Anden bekæmpelse Der skal tages stilling til hvorvidt der skal udarbejdes en vejledning til ophængning af giftblokke i kloakkerne, og om det i det hele taget er ønskeligt med ophængning af giftblokke. Der er en problematik omkring ophængning af giftblokke i kloakker som tilhører forsyningsselskabet, og dermed ikke er ejet af kommunen. Rottesikring af kloakker i kommuner der ikke tidligere har haft et selvstændigt forsyningsselskab, forventes at få en større betydning fremover, da forsyningsselskaberne formentligt har større fokus på innovation og nytænkning på området end kommunerne traditionelt har haft. Dog er forsyningsselskabernes primære interesse en forsvarlig afledning af spildevand, og ikke rottebekæmpelse. Sikringsordninger er ikke rottebekæmpelse, men hører under forebyggelse eller sikring mod rotter. Sikringsordningerne lever deres eget liv, og kommunerne er ikke klar over hvad BLST forventer af dem i denne forbindelse. Bekendtgørelsen om rotter angiver at sikringsordninger skal anmeldes til kommunen ved indgåelse, ændringer eller ophør, men det er ikke pålagt kommunerne på nogen måde at føre tilsyn med ordningerne. De private bekæmpelsesfirmaer skal ikke indberette til BLST hvor meget gift der anvendes i forbindelse med sikringsordninger. Det bør derfor overvejes hvad der forventes af kommunerne i forbindelse med sikringsordningerne, og der skal i den forbindelse udstedes den rette hjemmel til kommunerne til at udføre f.eks. kontrol af bekæmpelsesfirmaernes logbøger. Ligeledes anbefales det at indskærpe omkring indberetningerne af bekæmpelsesfirmaernes anvendelse af gift. Sikringsordningerne er en god sikkerhed for rottefrie ejendomme, især hos restauranter og fødevarevirksomheder, der er særligt sårbare overfor rotteangreb. Sikringsordninger har endvidere den fordel, at ejeren af ejendommen får en gennemgang af bygningerne samt en rapport med forslag til forbedringer og rottesikring på ejendommen. DANVA anbefaler i deres notat om ansvarsfordelingen i rottebekæmpelsen, at de private sikringsordningers brug af gift genovervejes, og at giften burde i stedet 12

16 erstattes af indikatorblokke, som ved bidmærker bør overgå fra sikringsordning til en egentlig bekæmpelse. For sikringsordninger bør der være kontrol med såvel sikring mod mus som sikring mod rotter. Det skyldes at der anvendes de samme gifte til bekæmpelse, og at der derved undgås at en reel sikring mod rotter benævnes sikring mod mus i kontrakten, og at aftalen dermed ikke er underlagt de skærpede krav til indberetningen. Autorisation Autorisationskurset spiller en væsentlig rolle i en fælles, helhedsorienteret tilgang til rottebekæmpelse, forebyggelse og sikring. Der er stor efterspørgsel på autorisationskurset og der er grundlag for at afholde kurset flere gange årligt, og gerne i en udvidet version. Det er vigtigt at behovet for autorisation hos de offentlige, såvel som det private kan imødekommes. Alle rottebekæmpere, hvad enten de er ansat kommunalt eller privat, bør være autoriserede, idet hensigten med autorisationskurset er gennem viden at øge forståelsen af rotters adfærd, kvaliteten af rottebekæmpelsen og i bedste fald nedsætte forbruget af unødvendig gift. Der skal lægges mere vægt på rottesikring og -forebyggelse, som på nuværende tidspunkt udgør en meget lille andel af det samlede kursus. Kurser/temamøder med fokus på udvalgte emner er ligeledes en mulighed for at sprede viden og erfaring i blandt rottebekæmpere. Bekæmpelsesmidler Giftfrie metoder til bekæmpelse af rotter vurderes at være i tråd med BLST s resistensstrategi og bør derfor prioriteres først. Rottebekæmpelse med gift kan være problematisk, fordi giften kan forårsage forgiftninger af dyr hvor den ikke er tiltænkt. I erkendelse af at det ikke er muligt at udrydde til sidste rotte risikeres der at anvendelsen af gift kun dræber ikke-resistente rotter, hvorved der på sigt kan akkumuleres en resistent population. Rottespærreforsøget i Københavns kommune er meget omfattende og behandler en lang række af forskellige anvendelsesmetoder og problemstillinger i forbindelse med rottespærrer og elektronisk rottefælde. F.eks. undersøges det om rottespærrer ved fortrængning af rotter fra et område blot flytter rotteproblemet til en anden bydel. Rottespærreprojektets resultater forventes klar ultimo 2010, og disse bør inddrages i beslutningsprocessen omkring evt. lovpligtig indførelse af foranstaltninger til rottebekæmpelse. 13

17 Resistens og smittespredning Enhver form for kontakt mellem rotter og mennesker bør undgås. Udlægning af gift er ikke en hensigtsmæssig bekæmpelsesstrategi, det er en nødløsning. Følgende tiltag vil hjælpe ifm at bremse resistensudvikling og smittespredning samt sikring af helhedsorienteret rottebekæmpelse: Krav i bekendtgørelsen om at følge resistensstrategien i de tilfælde hvor gift er eneste løsning (og dermed i udbudsmateriale) Undersøgelse af om resistensstrategien kan forbedres Krav om formulering af Dokumenteret Rottesikring i form af kommunal bekæmpelsesplan Krav om indberetning fra bekæmpere om type og forbrug af antikoagulanter i sikringsordninger, er de nuværende sikringsordninger optimale ifm problematikken omkring resistensudvikling? Krav om kommunale tilsyn med private firmaer og deres anvendelse af gift Kommunal forpligtigelse til at deltage i kortlægning af resistens Rottebekæmpelse med metoder forskellig fra gift Øget information om resistensstrategi til alle aktører Smittespredning Det vurderes sandsynligt at klimaforandringer i form af øget temperatur og nedbør kan medføre en øget risiko for smittespredning med leptospirose. Indtrængende vand i boliger og sammenblanding af kloakvand og overfladevand på gader giver risiko for at mennesker kan komme i direkte kontakt med leptospiroseinficeret vand. Stram op på anmeldelsespligten for at sikre statistisk overblik på antallet og årsag til leptospiroseinficering. Information til udsatte befolkningsgrupper (fx dambrug, restauranter, landbrug) om betydningen af god hygiejne og bygningsvedligehold. Et tiltag kan være ændring af kampagner med øget fokus på disse emner. Forskning og udvikling Der er i øjeblikket ved at blive foretaget en lang række forsøg, primært med det formål at opnå større viden om rotter og rottesikring. Derudover laves der i flere regi forsøg med elektroniske rottedræbere. Det anbefales at fastlæggelse af nye retningslinier og bekæmpelsesstrategier afventer resultaterne af disse forsøg, således at der i videst mulig udstrækning undgås fejlinvesteringer og forhastede konklusioner. 14

18 I afsnittet om forskning og udvikling er der foruden beskrivelse af igangværende forsøg også angivet forslag til 9 alternative forsøg, som med fordel kan iværksættes. Datahåndtering Der bør indføres digital forvaltning på rotteområdet i kommunerne. Der bør i den forbindelse gennemføres et arbejde, der skal fastlægge mindstekrav til registrering af relevante oplysninger og som munder ud i en vejledning til indførelse af systemer, der: Muliggør elektronisk anmeldelse af rotteangreb via kommunens hjemmeside og borger.dk. Det bør være kommunen, der modtager henvendelser om rotteangreb, da kommunen ifølge Bekendtgørelsen er ansvarlig for registreringen. Sikrer digital sagsbehandling mellem kommunens sagsbehandlere og bekæmperne, således at der altid opsamles fuld historik på behandling af enhver anmeldelse. o Sikrer, at der ved anmeldelse uden for kommunens åbningstid er mulighed for automatisk at afsende mails til evt. vagthavende hos kommune eller hos bekæmpelsesfirma, som herefter kan vurdere behov for indsats her og nu. Sikrer, at alle nødvendige data er til stede digitalt for at sikre en optimal indsats mod rotter i kommunen. Giver mulighed for at styre rottebekæmpelsen, hvis der som anbefalet indføres en rød/grøn markering af ejendommene i stedet for de nuværende halvårlige kampagner. Sikrer kobling til GIS, så det er muligt at vise fx: o Anmeldelser inden for et område i kommunen o Åbne (igangværende) anmeldelser o Alle anmeldelser inden for en valgt periode o Anmeldelser, hvor der er udlagt gift o Adresser, hvor der er udlagt gift af typen xx o Adresser, hvor der har været 2 eller flere anmeldelser inden for en given periode Sikrer, at statistikker og status kan udarbejdes af kommunen på et vilkårligt tidspunkt og dermed medvirke til opfølgning og kontrol af bekæmpelse Muliggør samkøring med hændelser på kloaksystemet (brud, opstuvninger, oversvømmelser mv.) 15

19 Der bør gennemføres en kravspecifikation af et moderniseret datasystem til BLST s lagring, behandling og præsentation af de kommunalt indmeldte oplysninger, herunder: Dækker den nuværende indberetning BLST s behov for information? Adgang til elektronisk overførsel af data fra kommune til BLST Vurdering af behovet for oftere end årlig indberetning til BLST. Ifølge den gældende bekendtgørelse skal Kommunalbestyrelsen én gang årligt indsende beretninger om de foranstaltninger, der i det foregående år har været truffet i kommunen til bekæmpelse af rotter, og skal give sådanne andre oplysninger vedrørende bekæmpelsen, som BLST måtte anmode om ( 10). Set i lyset af de forbedrede muligheder for automatisk overførsel mellem systemer bør det overvejes, om den årlige indberetning dækker behovet for information hos de centrale myndigheder. Behov for præsentation af resultater i form af tabeller, grafisk og geografisk præsentation Kravspecifikationen bør afdække, om BLST har behov for samtlige anmeldelser inklusiv de sagsbehandlingsoplysninger, der indsamles i forbindelse med bekæmpelsen, eller om udvalgte informationer dækker behovet. Med indførelse af digitale værktøjer er begge dele mulige. 16

20 Metodebeskrivelse Kommissoriet for opgaven med at udarbejde nærværende rapport om rotteproblemer i Danmark omfattede analyser af følgende områder: Kommunernes opgaver Kommunernes bekæmpelsesudstyr Kommunernes datagrundlag Private firmaers bekæmpelsesindsats Autorisation til rottebekæmpelse Resistensgrundlag og smittespredning Forskning og udvikling Interesseorganisationer Grontmij Carl Bro har i løsningen af opgaven benyttet en kombination af interviews med udvalgte aktører inden for rottebekæmpelsen og studier af relevant litteratur. Ligeledes er der blevet foretaget interviews af fageksperter med særlig viden inden for kloakområdet og udbudsområdet. På områderne resistens og smitterisiko er der hentet viden fra Skadedyrlaboratoriet og Seruminstituttet. Følgegruppe Projektteamet er blevet vejledt af en følgegruppe nedsat af By- og Landskabsstyrelsen (BLST) forud for projektstart. Følgegruppen har haft følgende sammensætning: Peter Weile, BLST (formand) Kirsten Søndergaard, BLST Gyrithe Brandt, KL Helle Kayerød, Danva Margit L. Christensen, KE Der er afholdt tre følgegruppemøder. Formålet med møderne har været dels af sikre fremdriften i projektet, dels at sparre med projektteamet omkring valg af kommuner og bekæmpelsesfirmaer til interviews. Ligeledes er dispositionen for rapporten diskuteret, ligesom rottefaglige problemstillinger er blevet diskuteret. Interviewguides Forud for interviews med kommuner og bekæmpelsesfirmaer blev der udarbejdet spørgeskemaer for begge grupper. Dette skete for at sikre, at de samme emner blev berørt over for alle de interviewede parter. Disse spørgeskemaer har fungeret som huskelister, men i øvrigt har diskussionerne taget udgangspunkt i de 17

21 udarbejdede spørgsmål men udviklet sig undervejs, så den interviewede har haft mulighed for at fremføre sine egne synspunkter. Udvælgelse af kommuner Udvælgelsen af kommuner er sket, således at nedenstående aspekter blev dækket: Land- og byzone-problematik Størrelse Niveau for digitale selvbetjeningsløsninger Kommunal bekæmpelse / udlicitering I samråd med følgegruppen blev følgende kommuner udvalgt: Kommune Københavns Kommune Roskilde Herlev Brøndby Kerteminde Skive Esbjerg Horsens Århus Baggrund for udvælgelse Egen rottebekæmpelse By-områder By og land Anvender IT-system til indberetning (RotteWeb) Forsøg med elektroniske dræbere (MiljøAvisen, marts 2009) Anvender IT-system til indberetning (RotteWeb) Større erfaring med elektroniske rottedræbere (Folkebladet,1. april 2009) Landkommune Ingen elektronisk indberetning Brug af rottespærrer Egen rottebekæmpelse i byzone Resistensproblem jf. rapport fra Skadedyrlaboratoriet Systematisk kloakbekæmpelse Tilsyn med bekæmpelsesfirma Der var oprindeligt kun regnet med 5-6 interviewkommuner, men udvidelsen til 9 skønnedes nødvendig for at få så mange aspekter som muligt dækket. Der har været en overordentlig stor interesse fra kommunerne i at deltage i interviews. 18

22 Bekæmpelsesfirmaer Et udvalg af bekæmpelsesfirmaer blev kontaktet mhp. interviews. Det primære mål har været at tale med de store aktører på kommunal bekæmpelse, men udvælgelsen har ligeledes taget højde for, at bekæmperne hos de udvalgte kommuner blev interviewet. Dette er sket for at sikre, at eventuelle problemer eller udfordringer blev berørt fra begge sider. Følgende firmaer blev interviewet: Mortalin Kiltin Rentokil Det lykkedes ikke at få et interview sat i stand med ISS Skadedyrsservice. Dansk Skadedyrsservice blev kontaktet, men har ikke sendt spørgeskema retur. Kommunalt organiseret bekæmpelse er blevet dækket via interviews med Københavns Kommune, Esbjerg og Horsens Kommune. Esbjerg Kommune dækker selv bekæmpelse i byzone, mens bekæmpelse i landzonen er udliciteret. Som det var tilfældet med kommunerne har der også været en betydelig interesse blandt bekæmpelsesfirmaerne i at deltage i interviews. Interesseorganisationer Der har været kontakt med følgende interesseorganisationer: DANVA DANVA har i foråret 2009 gennemført en større spørgeskemaundersøgelse i kommunerne om rottebekæmpelse. Materialet er endnu ikke helt færdigbearbejdet, men de foreløbige resultater har været stillet til rådighed for projektet. Det har indgået som en vigtig del af basis for anbefalingerne i rapporten. Danva s repræsentant i følgegruppen, Helle Kayerød, har bidraget med kommentarer til rapporten. KE KE har deltaget i følgegruppen v. Margit L. Christensen og har i øvrigt bidraget med viden og erfaringer i brug af rottespærrer, ligesom Margit har bidraget med kommentarer til rapporten. KL KL har deltaget i følgegruppen v. Gyrithe Brandt og er blevet interviewet om kommunernes generelle indsats på bekæmpelsesområdet. Gyrithe Brandt har desuden kommenteret rapporten. HORESTA HORESTA er blevet kontaktet, fordi HORESTA's medlemmer er meget følsomme overfor påvisning af rotter og følgelig har stor 19

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi Nærværende dokument beskriver de overordnede principper for rottebekæmpelse i Furesø Kommune.

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Weile-Skadedyrsrådgivning November 2014 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Status på rotteområdet 4 Målsætning 5 Overordnede

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Vision Ingen rotter i gadebilledet Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets

Læs mere

Rottehandlingsplan 2013-2016

Rottehandlingsplan 2013-2016 Rottehandlingsplan 2013-2016 Rottehandlingsplan Status i Ikast-Brande Kommune På nuværende tidspunkt har Ikast-Brande Kommune indgået en aftale med ISS, der foretager de lovbestemte forårs- og efterårskampagner

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Handlingsplan for rottebekæmpelse Vej & Park Sagsbehandler: Sanne Kolding Johansen Handlingsplan for rottebekæmpelse Den 1. juli 2012 trådte en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. I henhold til denne nye

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Bekendtgørelsen signalerer forebyggelseselementet og bør derfor ændre navn til: Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Bekendtgørelsen signalerer forebyggelseselementet og bør derfor ændre navn til: Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. nst@nst.dk Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter KL har den 10. februar 2012 modtaget høring af udkast til bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Overordnet set har den nye rottebekendtgørelse rigtig

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11 Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Planperiode: dec. 2012 dec. 2015 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Status... 4 Overordnede målsætninger

Læs mere

Høringsnotat - plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark

Høringsnotat - plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 180 Offentligt Notat Vand J.nr. BLS-437-00192 Ref. Epi/VPL Den 28. oktober 2010 Høringsnotat - plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af

Læs mere

Fællesindkøb Fyn UDBUDSMATERIALE 2008 VEDRØRENDE SKADEDYRSBEKÆMPELSE NYBORG KOMMUNE

Fællesindkøb Fyn UDBUDSMATERIALE 2008 VEDRØRENDE SKADEDYRSBEKÆMPELSE NYBORG KOMMUNE Fællesindkøb Fyn UDBUDSMATERIALE 2008 VEDRØRENDE SKADEDYRSBEKÆMPELSE NYBORG KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Punkt Side 1.0 Indledende bemærkninger 3 1.1 Disposition af tilbud 3 1.2 Udbudsform 3 1.3 Ministeriel

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

EU-UDBUD BEKÆMPELSE AF ROTTER 2010 til 2013

EU-UDBUD BEKÆMPELSE AF ROTTER 2010 til 2013 EU-UDBUD BEKÆMPELSE AF ROTTER 2010 til 2013 Fællesindkøb Fyn Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge Indkøbskonsulent: Bjarne S. Petersen Tlf.: 72 53 11 82/ Mobil: 72 53 11 92 E-mail: bp@faaborgmidtfyn.dk 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rotterapport. Forundersøgelse. Journalnr.: ROK1-13-0315-1-2500 Adresse: slettet. Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet

Rotterapport. Forundersøgelse. Journalnr.: ROK1-13-0315-1-2500 Adresse: slettet. Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet Rotterapport Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet Kontaktperson: slettet Første anmeldelses dato: 25. januar 2013 Kommune: København Navn: A/B slettet Tlf./mail: slettet Adresse: slettet, 2500 Valby

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os. TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne

Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os. TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne TV-Inspektionsgruppen består af TV-inspektionsfirmaer, der løbende kontrolleres

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Udbud af rottebekæmpelse i Odsherred Kommune

Udbud af rottebekæmpelse i Odsherred Kommune Udbud af rottebekæmpelse i Odsherred Kommune Udbudsbetingelser, kravspecifikation og kontraktudkast Januar 2015 Udgivelsesdato : Januar 2015 Vores reference : 30.8919.01 Udarbejdet : Mette Physant Jørgensen

Læs mere

Nr. Spørgsmål Svar 1. Har ENS ønsker til eller nøgletal for størrelsen på info-midler indenfor de 9.4 mio. (dette udbud)?

Nr. Spørgsmål Svar 1. Har ENS ønsker til eller nøgletal for størrelsen på info-midler indenfor de 9.4 mio. (dette udbud)? Spørgsmål stillet i forbindelse med Energistyrelsens udbud af rammekontrakt om uvildig rådgivning af bygningsejere i forbindelse med udskiftning af olie- og naturgasfyr med en VE-baseret opvarmningsform.

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Udbudsbetingelser EU-udbud af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse i Jammerbugt Kommune

Udbudsbetingelser EU-udbud af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse i Jammerbugt Kommune Udbudsbetingelser EU-udbud af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse i Jammerbugt Kommune Indhold 1 Indledning... 3 2 Den ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialet... 3 4 Udbuddets omfang... 4

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Danmark er en sand rotterede

Danmark er en sand rotterede 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Danmark er en sand rotterede Oftere og oftere møder vi danskere en rotte, der kigger op af toilettet eller piler igennem haven. Faktisk bliver der anmeldt en rotte hvert 3. minut.

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i. Favrskov Kommune 2013-2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i. Favrskov Kommune 2013-2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Favrskov Kommune 2013-2015 Marts 2013 Favrskov Kommune Borgerservice Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Sagsnr. 710-2012-158501

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

# Spørgsmål Svar 20. januar 2015 1 Hvad kalder man de enkelte dele som tilslutningen består af

# Spørgsmål Svar 20. januar 2015 1 Hvad kalder man de enkelte dele som tilslutningen består af Log over spørgsmål vedrørende tilslutning af kloak til spildevandsstik i Mårup Østerstrand Syd. Loggen opdateres løbende. Hvis der er fejl eller mangler i svarene, opdateres de også løbende. Opdateret

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Verdens bedste kloaksystem.

Verdens bedste kloaksystem. Verdens bedste kloaksystem. Ved brug af TJ-brønden kan kloaksystemerne rottesikres, og dermed holde meget længere. Dette, oplyste Teknologisk Instituts Centerleder Inge Faldager på Rotte-Temadagene 1996

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen December 2009, j.nr. 09/00155 BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke Tårnby Kommune Regulativ for Tømningsordning for samletanke 1 Indhold: side 1 Formål 3 2 Gyldighedsområde 3 3 Grundejerens forpligtelser 3 4 Tømning 5 5 Tilmelding og afmelding 5 6 Økonomi 6 7 Henvendelser,

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Titel: Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Hovedforfattere: Peter Weile Torben F. Jensen

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1 Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Dagsorden 1. Indledning 2. Spildevandsplan 3. Ny renseanlægsstruktur 4. Projektomfang

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae.

Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae. Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae Åben sag Resumé En del af kommunes borgere skal i disse år enten

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Program for intern overvågning i Langeland Forsyning A/S Langeland Spildevand ApS Langeland Vand ApS Langeland Affald ApS

Program for intern overvågning i Langeland Forsyning A/S Langeland Spildevand ApS Langeland Vand ApS Langeland Affald ApS Program for intern overvågning i Langeland Forsyning A/S Langeland Spildevand ApS Langeland Vand ApS Langeland Affald ApS G æ l d e n d e f r a 1. J u l i 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om programmet

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Hvordan ser virkeligheden ud i den kommunale byggesagsbehandling?

Hvordan ser virkeligheden ud i den kommunale byggesagsbehandling? v/ Åse Nielsen Formand for DABYFO Forum for danske bygningsmyndigheder Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe for Byggelov Hvor er den kommunale byggesagsbehandling på vej hen? Faglige/byggetekniske

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse

Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse 06. NOVEMBER 2014 VARSEL AF PÅBUD OM TILSLUTNING TIL GULDBORGSUND FORSY- NINGS KLOAK SAMT SEPARERING AF REGN- OG SPILDEVAND PÅ EJENDOMMEN Baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende:

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 02.12.2013 Indkøb af testsystem Jens Ole Nielsen joni@vd.dk 7244 3035 ANNONCERING AF INDKØB I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Udbud af. brandsikringsanlæg m.v. Service eftersyn og vedligehold. Kontraktudkast

Udbud af. brandsikringsanlæg m.v. Service eftersyn og vedligehold. Kontraktudkast Udbud af brandsikringsanlæg m.v. Service eftersyn og vedligehold Kontraktudkast Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 257 0049 Journal

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere