Spildevandsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spildevandsplan 2008-19"

Transkript

1 Spildevandsplan Godkendt i Forsyningsudvalget Godkendt i Byrådet Kloak FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Sammenfatning og fokusområder... 5 Klimaændringer og Vision Centralisering af spildevandsrensningen... 8 Separatkloakering Sanering og optimering Vandrammedirektiv/Miljømålslov Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Tømningsordning for bundfældningstanke Recipienterne Indledning Baggrund for revisionen af spildevandsplanen Omfang af revisionen af spildevandsplanen Procedure og tidsplan for planens vedtagelse Planens opbygning Planens lovgivningsmæssige grundlag Det offentlige spildevandsanlæg Omfang af det offentlige spildevandsanlæg Visioner for det offentlige spildevandsanlæg Kloakforsyningens ansvar Administrative forhold regler og praksis Det offentlige spildevandsanlæg kloakeringsprincipper Tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg Inden for kloakeret område Uden for kloakeret område Private spildevandsanlæg inden for oplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlæg Fællesprivate spildevandsanlæg Stormatrikler Områder, hvor der gives mulighed for, at ejendommes tilslutningspligt og tilslutningsret for overfladevand ophæves Forbrugerens/grundejerens/vejejerens opgaver og pligter i forhold til egne installationer Øvrige administrative regler og praksis Afgrænsning af det offentlige kloaksystem mod det åbne land Afledning af spildevand fra kolonihaver Tilledning af vand til det offentlige kloaksystem fra områder, der ligger uden for spildevandsplanens kloakerede områder

3 4. Fælleskloakerede områder, der planlægges separatkloakeret Gennemførte separatkloakeringer efter tidligere Aalborg Kommunes Spildevandsplan Gennemførte separatkloakeringer efter tidligere Hals Kommunes Spildevandsplan Separatkloakering inden en fastlagt dato Planlagt separatkloakering i perioden Planlagt separatkloakering ved lejlighed Generelt Recipientområdet Indledning Generelt Kystområderne De ferske vande (vandløb og søer) Status Kattegats tilstand Limfjordens tilstand Vandløbenes tilstand Søernes tilstand Igangværende og planlagte tiltag Spildevandsrensning Renseanlæg mv. - status Renseanlæg mv. - plan og perspektiver Kloakering, sanering og optimering Kloakering status Kloakering plan Sanering og optimering - status Sanering og optimering - plan Planlagt saneringsindsats ( ) Planlagt saneringsindsats (2011-) Saneringsindsats generelt Optimeringsindsats generelt Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Indledning Afledningsmuligheder og administrationsgrundlag Status og plan på forbedret spildevandsrensning Oplande, hvor forbedret spildevandsrensning er gennemført Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning er meddelt ejendomme Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning er meddelt til nogle ejendomme, men afløbsforhold ikke undersøgt på alle ejendomme Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning endnu ikke er meddelt, og hvor afløbsforhold ikke er undersøgt på alle ejendomme Administrative forhold Tømningsordning for bundfældningstanke Status og plan for områder med nedsivning

4 8.5 Status for større private renseanlæg/udledninger Kølevandsudledninger Nedsivningsanlæg over 30 Person Ækvivalenter (PE) Private renseanlæg/udledninger Udsprøjtning af processpildevand på jord Okkerrenseanlæg Dambrug Filterskyllevand fra vandværker Vejafvanding Sammenfatning af miljøvurderingen Baggrund Vandmiljø Renseeffektivitet og -kapacitet Hydraulisk belastning af vandløb Forureningstilstand i vandløb Regnbetingede udledninger til Limfjorden Forureningstilstand i Halkær, Nibe og Gjøl bredninger Forureningstilstand i Aalborg Bugt Forureningstilstand i Limfjorden ved Aalborg Ressourceforbrug og affald Kemikalieforbrug Energiforbrug og biogas til energiudnyttelse Slamhåndtering og slutdisponering Sundhed mv Spredning af sygdomsfremkaldende bakterier, badevandskvalitet samt hygiejne og æstetik ved udløb Kælder- og terrænoversvømmelser Lugt og støj Fysiske rammer Lokale arealværdier Anlægsaktiviteter Sammenfatning af miljøvurdering Anbefalinger og afværgeforanstaltninger Valg mellem planforslag og 1-alternativ Udledning fra Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst Yderligere reduktion af regnbetingede udledninger Tids- og økonomiplan Tidsplan Renseanlæg Kloakker og pumpestationer Sanering og optimering Spildevandsrensning i det åbne land Økonomi Driftsudgifter Anlægsudgifter Driftsindtægter Anlægsindtægter Hidtidig udvikling i udgifter til kloakrenovering i tidligere Aalborg Kommune Reinvesteringsbehov i kloaksystemet i det nye Aalborg Kommune

5 Økonomiske konsekvenser for det nye Aalborg Kommune Bilagsbeskrivelse Bilag 1 Skemaer Samlede udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg (Skema 1) Enkeltbeliggende ejendomme tilsluttet offentlig kloak (Skema 2) Kortmateriale Oversigtskort Bydelsplaner for områder omfattet af det offentlige spildevandsanlæg Områder i det åbne land, hvor der planlægges en forbedret spildevandsrensning Bilag 2 Miljøvurdering

6 Sammenfatning og fokusområder Denne spildevandsplan for Aalborg Kommune, Spildevandsplan , erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner for de tidligere Aalborg, Hals, Sejlflod og Nibe kommuner. Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Aalborg Kommune. Spildevandsplanen belyser desuden de miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Kloakforsyningen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med al øvrig planlægning, både lokalt og regionalt. Spildevandsplanen er Aalborg Kommunes retlige grundlag for tilslutninger af eksisterende og nye ejendomme til det offentlige kloaksystem. Spildevandsplanen beskriver de opgaver, der udføres i Kloakforsyningens regi, det vil sige for takstfinansierede midler. Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. Spildevandsplanens helt centrale mål er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet i dag. Det er Kloakforsyningens mission, at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens sundhed og forebyggelse af sygdom. I Spildevandsplan er der opstillet 8 fokusområder, der påkalder sig særlig opmærksomhed i forbindelse med spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune. De 8 fokusområder er: Klimaændringer og Vision 2100 Centralisering af spildevandsrensningen Separatkloakering Sanering og optimering Vandrammedirektiv/Miljømålslov Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Tømningsordning Recipienterne Klimaændringer og Vision 2100 En af de store udfordringer her og nu og i årene fremover er håndteringen af konsekvensen af klimaændringerne. Vandstanden i Limfjorden og vandløbene bliver højere, grundvandsstanden stiger, nedbørsmængderne stiger, der bliver flere ekstreme regnhændelser og vejrsituationer i det hele taget

7 Klimaændringerne vil resultere i, at det eksisterende kloaksystem oftere overbelastes. Det betyder, at der vil være større sandsynlighed for oversvømmede kloakker med terrænoversvømmelser og vand i kældrene. For at formindske antallet af oversvømmelser skal kloakkerne enten opdimensioneres, eller byområder skal separatkloakeres, hvorefter overfladevandet bortskaffes decentralt ved bortledning, nedsivning eller andet. Klimaændringerne betyder endvidere, at de lavest liggende arealer oftere oversvømmes, og at flere lavtliggende arealer kun kan kloakeres ved etablering af kostbare pumpeløsninger. Det er vigtigt, at vi er meget opmærksomme på at minimere konsekvensen af klimaændringerne i forbindelse med byudviklingen, herunder udlægning af nye boligområder til bebyggelse og ændringer i eksisterende områder samt udnyttelsen af de lavest liggende arealer. Aalborg Kommune vil i nærværende spildevandsplans planperiode igangsætte undersøgelser, der skal klarlægge nødvendigheden af tilpasningstiltag, som er rettet mod konsekvenserne af fremtidens øgede nedbørsmængder, ekstremregn og vandstandsstigninger. Her skal bl.a. også fokuseres på løsninger, der medfører, at mængden af overfladevand, der skal bortledes via kloaksystemet, nedbringes, d. v. s. etablering af mindst mulig befæstelse, etablering af permeabel befæstelse, nedsivning af overfladevand, m.v. på egen grund. Klimaændringerne stiller store og ændrede krav til fremtidens kloaksystemer og renseanlæg. Det kloaksystem, som vi etablerer i dag, skal stadigvæk fungere om 100 år. Derfor skal de løsninger, vi vælger, være robuste. De løsninger, som vi finder frem til i dag, skal også kunne være til gavn for de mennesker, der lever om 100 år. Det vil sige, at vi skal være på forkant med udviklingen i klimaet og en række andre samfundsvilkår, som gælder til den tid. Af såvel miljømæssige som økonomiske grunde har spildevandshåndteringen fra omkring 1970 fulgt en planlagt udvikling i retning af centralisering af spildevandsrensning og separatkloakering af byområder. For at stå bedst muligt rustet til at håndtere de fremtidige udfordringer har Kloakforsyningen kigget mere end 100 år tilbage i tiden på klima, miljø- og samfundsforhold og har tilsvarende, ved hjælp af prognoser, kigget 100 år frem i tiden. Dette arbejde har resulteret i publikationen Vision 2100 samt udviklingsplan frem til Publikationen kan ses her: I Vision 2100 er der taget udgangspunkt i DMI s middelscenarie, som vil medføre følgende klimaforhold i 2100: Temperaturstigning C Sommernedbør % Ekstremnedbør % Vinternedbør % Vinternedbør som sne % Vandstandsstigning + 0,50 m Stormaktivitet Moderat stigning (Citat fra Miljøstyrelsens pjece: Miljø-tema nr. 28, Tilpasning til fremtidens klima) - 6 -

8 I Vision 2100 og udviklingsplan 2020 er der på baggrund af det foretagne analysearbejde fremkommet nogle vigtige strategier og principper, som danner grundlag for Kloakforsyningens fortsatte arbejde med centralisering af spildevandsrensningen og separatkloakering. Omdrejningspunktet for de strategier, som skal sikre, at Vision 2100 realiseres, er således bygget op om de to kendte principper: Central håndtering af spildevand Decentral håndtering af regnvand Vision 2100 danner grundlaget for den retning, som Kloakforsyningen arbejder hen imod for at sikre miljøet, herunder vore boliger/byer, i relation til spildevand og regnvand. Kloakforsyningens Vision 2100 er: Vi bidrager til badevandskvalitet overalt i Limfjorden, søer og vandløb - og medvirker dermed til at sikre et rent vandmiljø Vi har ingen drikkevands- og jordforureninger som følge af spildevand fra utætte hovedkloakrør og sikrer dermed drikkevandet mod forurening af udsivende spildevand Vi har et kloaksystem og renseanlæg, der er uafhængig af klimaændringer og ydre påvirkninger - og sikrer dermed høj driftssikkerhed af kloaksystem og renseanlæg Vi vælger robuste og effektive løsninger og sikrer dermed den bedst mulige samlede økonomi Vision 2100 danner endvidere grundlaget for Udviklingsplan 2020 og kommende delvisioner for at nå målene i år Kloakforsyningens Udviklingsplan 2020 indeholder konkrete og målbare mål: Rense for min. 85 % kvælstof og 90 % fosfor Den separatkloakerede andel øges fra 53 % til 56 % (*) De aflastede vandmængder reduceres med 40 % Reducere antal overløbsbygværker med 14 % Reduktion fra 9 til 2 renseanlæg (Jf. analyse af fremtidig renseanlægsstruktur. April 2007) (*): Procentsatserne gælder for tidligere Aalborg Kommune

9 Udviklingsplan 2020 er illustreret på nedenstående skitse: Læs mere om Udviklingsplan 2020 i publikationen Vision 2100 samt udviklingsplan frem til Centralisering af spildevandsrensningen Kloakforsyningen arbejder efter en overordnet strategi, hvor spildevandsrensningen centraliseres på de 2 store renseanlæg ved Aalborg, henholdsvis Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst. Dette medfører, at de mindre renseanlæg nedlægges. Herved opnås en robust og fremtidssikker rensestruktur, hvor spildevandet renses på de mest udbyggede og avancerede renseanlæg, og udledningen af renset spildevand kun sker til Limfjorden. De afskærende kloakledninger fra de eksisterende mindre renseanlæg dimensioneres således, at mulighederne for by- og erhvervsudvikling i disse områder bliver bedre end i dag. Store virksomheder med særlige krav til spildevandsbehandling, der ønsker at etablere sig i Aalborg Kommune, skal dog fortsat placeres i erhvervsområdet i Aalborg Øst i nærheden af Renseanlæg Øst i overensstemmelse med den overordnede planlægning for Aalborg Kommune. Central håndtering af spildevandet er et bærende princip i Vision 2100 og dermed i Kloakforsyningens spildevandshåndtering I 2007 er der udført et omfattende analysearbejde vedrørende renseanlægsstrukturen i Aalborg Kommune: Fremtidig Renseanlægsstruktur, Aalborg Kommune, april Analysearbejdet viser, at samtlige 7 mindre renseanlæg af økonomiske og miljømæssige årsager bør nedlægges, og spildevandet ledes til de 2 centrale renseanlæg ved Aalborg. Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst kan behandle de ekstra spildevandsmængder uden forøgelse af de gældende udledningstilladelser, og uden at de to renseanlæg udbygges

10 Afskæringen planlægges at ske senest 2012 for at sikre koordinering med vandplanens miljømål I 2007 er Vadum Renseanlæg nedlagt. Spildevandet ledes i stedet til rensning på Renseanlæg Øst. I perioden forventes nedlæggelse af: Kongerslev Renseanlæg (2008) Mou Renseanlæg (2009) Hals Renseanlæg og Egense Renseanlæg (2010) Nibe Renseanlæg og Halkær Renseanlæg (2011) Dokkedal Renseanlæg (2012) Herefter vil kun Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst være i drift. Når ovennævnte mindre renseanlæg er nedlagt i 2012, vil det netto medføre en årlig driftsbesparelse på ca. 8 mio. kr. Samarbejdsaftalen med Rebild Kommune indebærer, at der også kan nedlægges mindre renseanlæg i Rebild Kommune, således at spildevandet afskæres til Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst. Dette kan ligeledes ske inden for de gældende udledningstilladelser, og uden at de to renseanlæg udbygges. I perioden fra 1994 til 2007 er der nedlagt 13 mindre renseanlæg i tidligere Aalborg Kommune, og spildevandet er afskåret til de 2 store renseanlæg i Aalborg Årstal Renseanlæg Afskåret til 1994 Nørholm Renseanlæg Vest 1994 Ajstrup Kirkeby Renseanlæg Øst 1995 Klitgård Renseanlæg Vest 1997 Ajstrup Renseanlæg Øst 1997 Hvorupgård Nord Hvorupgård Syd 1999 Vejlen Vadum Renseanlæg 2001 Håls Renseanlæg Øst 2001 Uggerhalne Renseanlæg Øst 2002 Grindsted Renseanlæg Øst 2005 Haldager Renseanlæg Øst 2005 Hvorupgård Syd Renseanlæg Øst 2006 Torpet Renseanlæg Øst 2007 Vadum Renseanlæg Øst - 9 -

11 Vandrammedirektivet og Vandmiljøplan III kan medføre behov for yderligere tiltag på renseanlæggene. Aalborg Renseanlæg Vest, luftfoto 2006 Aalborg Renseanlæg Øst, luftfoto

12 Separatkloakering Kloakforsyningen arbejder efter en overordnet strategi, der går ud på, at så meget regnvand som muligt skal fjernes fra renseanlæggene ved gradvist at separatkloakere, således at regnvandet udledes decentralt. Denne strategi blev indledt i slutningen af 1960 erne. Anvendelse af separatkloakering søges fremmet mest muligt. Ved nye byggemodninger kræves det, at der etableres separatkloakering, og ved alt øvrigt nybyggeri samt i forbindelse med større ombygninger i fælleskloakerede områder anbefales det bygherren at separatkloakere kloakken på grunden. I dag er ca. 60 % af kommunen separatkloakeret. Indsatsen skal således rettes mod de sidste ca. 40 %. Separatkloakering er et bærende princip i Vision 2100 og dermed i Kloakforsyningens spildevandshåndtering Miljøstyrelsens Miljøprojekter Nr og 1188 fra juni 2007 behandler denne problemstilling med spildevandssystemerne i Aalborg og Roskilde som cases. Beregninger i rapporterne viser for Aalborgs vedkommende, at såfremt separatkloakering gennemføres samtidigt med, at der alligevel er behov for at renovere det gamle kloaksystem, bliver merudgiften beskeden. De gennemsnitlige årlige reinvesteringsudgifter i kloaksystemet vil stige med ca. 4 mio. kr. fra ca. 148 mio. kr. til ca. 152 mio. kr. Til gengæld vil driftsudgifterne falde med ca. 27 mio. kr. pr. år, når separatkloakeringen er gennemført. Udbredelsen af separatkloakering som kloakeringsprincip vil gradvist medføre, at renseanlæggene tilføres mere koncentreret spildevand, hvorved mulighederne for at rense spildevandet forbedres, samt at recipienterne ikke belastes med urenset spildevand fra overløb fra kloaksystemet. Sammenlagt vil dette medføre, at belastningen af recipienterne med kvælstof, fosfor og organisk stof reduceres med 40 % i forhold til i dag. Sanering og optimering Over en 15-årig periode, fra 1994 til 2009, skal efterslæbet inden for kloaksaneringen indhentes, jf. aftaler i 1991 og i 1994 mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet. Kloaksanering omfatter både afskærende ledninger, detailkloakker, stikledninger, pumpestationer, bygværker og brønde. Aftalen omfatter en reduktion af ind- og udsivning. Kloakforsyningen arbejder dog på et bredere grundlag for også at forbedre hydrauliske forhold, vandkvalitet i recipienter m.m. Tidligere Aalborg Kommune har levet op til denne aftale. Da Aalborgs befolkningstal udgør ca. 3 % af Danmarks befolkning (dette nøgletal er brugt i mange andre økonomiske sammenhænge), skal investeringen i kommunen i perioden udgøre 540 mio. kr. Der er i perioden allerede investeret 750 mio. kr. altså mere end svarende til aftalen. Efter 2009 skal kloaksaneringen over en årrække bringes op på en gennemsnitlig årlig reinvesteringstakt på ca. 19 km hovedledning, inkl. stik og brønde. Dette er ca. en fordobling af den nuværende reinvesteringstakt Funktionen af det afskærende ledningssystem, overløbsbygværker, pumpestationer mv. skal optimeres, så målsætningerne for vandområderne i Regionplan 2005 bedre kan opfyldes. Udviklingsplan 2020 har som konkret mål, at antallet af overløbsbygværker skal reduceres med 14 %, mens de aflastede vandmængder skal reduceres med 40 %. Ved anvendelsen af forskellige koncepter for renovering af pumpestationer optimeres endvidere energiforbruget, ligesom driftsvenligheden fremmes Nordjyllands Amt godkendte i 2005 Forsyningsvirksomhedernes fremsendte handlingsplan for begrænsning af forurening fra regnbetingede udledninger. Handlingsplanen er, med undtagelse af 3 endnu ikke udførte tiltag,

13 realiseret ved udgangen af I perioden er der hermed foretaget bygningsmæssige forbedringer af overløbsbygværker og udbedringer af private fejlkoblinger i kloaksystemet ved regnbetingede udledninger. De resterende 3 tiltag er planlagt udført i Samarbejdet med recipientmyndigheden om bl.a. overløbsbygværkernes funktion set i forhold til vandløbenes kvalitet, æstetik, hygiejne osv. fortsætter i årene fremover Kloaksystemet skal optimeres af miljømæssige og økonomiske grunde. Ledningerne skal have en simpel struktur, og antallet af overløbsbygværker og bassiner til opspædt spildevand skal begrænses til et minimum Det opsøgende arbejde med lokalisering af uvedkommende vand prioriteres højt, og ledningsstrækninger med stor indsivning/udsivning vil blive udskiftet eller strømpeforet. Indsivning af grundvand øger miljøbelastningen af recipienterne ved at optage noget af den kapacitet, der ellers udnyttes til at føre spildevandet til renseanlæggene frem for til aflastning via overløbsbygværker under større regnskyl. Endvidere medfører indsivningen, at renseanlæggene udleder større stofmængder til recipienterne, end det ellers ville have været tilfældet. Den stigende grundvandsstand medfører stigende mængder af uvedkommende vand. Ved udsivning fra kloakker gennem områder med vigtige grundvandsinteresser er der risiko for forurening af vores fremtidige drikkevand Områder med mange opstuvninger af kloakvand til terræn og i kældre vil blive prioriteret højt i fornyelsen af afløbssystemet Tætte kloakker begrænser rotters mulighed for at finde føde og bygge rede. Rotteangreb på kloakker kan medføre en underminering af vejarealer mv. Vandrammedirektiv/Miljømålslov EU s vandrammedirektivs bestemmelser er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven fra Mål Vandrammedirektivets overordnede mål er, at al vand skal have god tilstand i år Målet om god tilstand betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. Miljømålsloven beskriver den arbejds- og planlægningsproces, som skal gennemføres for at nå målet om god tilstand i både overfladevand og grundvand. Det helt centrale instrument til at nå miljømålene er vandplanerne Vandplanerne skal udarbejdes af staten som vanddistriktsmyndighed. Miljøministeriets Miljøcenter Aalborg har ansvaret for udarbejdelse af en vandplan for det område, som Aalborg Kommune er en del af. Vandplanerne skal foreligge endeligt vedtaget den 22. december 2009, og de skal omfatte en periode på 6 år

14 Vandplanlægningen består af følgende elementer: 1. Udarbejdelse af basisanalyse (udført i 2004) 2. Udpegning af særlige beskyttelsesområder (udført i Regionplan 2005 ) 3. Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen (udført i 2007) 4. Idéfasen. Indkaldelse af forslag og ideer fra andre myndigheder, organisationer og private med 6 måneders høringsfrist (udført i perioden ) 5. Udarbejdelse af en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Oversigten sendes i offentlig høring i 6 måneder (udført i perioden ) 6. Udarbejdelse af udkast til vandplan med tilhørende indsatsprogram og udsendelse af forslaget i offentlig høring i 6 måneder, senest fra til Udarbejdelse og vedtagelse af de endelige vandplaner med indsatsprogrammer senest Efter vedtagelsen af vandplanen udarbejder kommunen en handlingsplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammerne inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Vandplanen skal bl.a. indeholde: En sammenfatning af basisanalysen Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser Kort over oprettede overvågningsnet Kort, der viser tilstanden for overfladevand (økologisk og kemisk), grundvand (kemisk og kvantitativt) og beskyttede områder Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder Et indsatsprogram for, hvordan målene skal nås En redegørelse for, hvordan offentligheden har været inddraget i arbejdet, og hvilke resultater dette har givet, herunder ændringer i planen Indsatsprogrammet er en integreret del af vandplanen. Programmet skal indeholde de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene. I den forbindelse skal det bl.a. også oplyses, på hvilket grundlag prioriteringen af målene er foretaget

15 Indsatsprogrammet skal herudover indeholde retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser med betydning for beskyttelsen af vand, der kan meddeles. Målet hermed er at beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster, samt at beskytte og forbedre de såkaldte kunstige og stærkt modificerede overfladevandsområder. Indsatsprogrammet skal endelig indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger. Den første vandplan skal foreligge i endelig form senest den 22. december Sideløbende med vandplanarbejdet skal der også udarbejdes naturplaner. Vand- og naturplanlægningen skal koordineres i størst mulig omfang. Planerne vil indeholde bindende mål for vand- og naturkvaliteten og sætte rammerne for kommunens fremtidige indsats. Aalborg Kommune skal, når vandplanen foreligger, udarbejde en handlingsplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Et forslag til handlingsplan for Aalborg Kommune skal offentliggøres senest et halvt år efter vandplanens offentliggørelse. Der skal samtidig fastsættes en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod forslaget. Byrådet skal vedtage handlingsplanen endeligt senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse, dvs. senest 22. december Denne frist kan dog forlænges i op til 3 måneder, hvis der, efter forslaget har været i offentlig høring, foretages så omfattende ændringer af planen, at der reelt foreligger et nyt forslag til handlingsplan, og en ny høringsrunde derfor skal gennemføres. Udarbejdelsen af kommunens handlingsplan, der skal sikre, at de fastsatte mål for kommunens vandområder nås, skal ske i et samarbejde mellem de relevante kommunale myndigheder på miljø-, natur- og planområdet. For Kloakforsyningens vedkommende må det påregnes, at vandplanens indsatsprogrammer kommer til at indeholde elementer, som har direkte indflydelse på Kloakforsyningens virke, herunder bl.a. regulering af udledning af forurenende stoffer og vandmængder fra kommunale renseanlæg og regnbetingede udløb. I forbindelse med den næste generelle revision af spildevandsplanen, der er planlagt til , vil disse forhold blive indarbejdet i planen

16 Samlet tidsplan for arbejdet med vandplanerne Opgaver Tid Høringsfrister Basisanalyser Senest Arbejdsprogram og tidsplan for processen med udarbejdelse af vandplanerne Offentliggøres senest måneder Idéfasen indledes Materiale offentliggøres senest måneder Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver Offentliggøres senest måneder Forslag til vandplaner Offentliggøres senest måneder Endelige vandplaner offentliggøres Senest Forslag til kommunale handlingsplaner Offentliggøres senest uger Endelige kommunale handlingsplaner Offentliggøres senest (+ evt. 3 måneder) Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammerne Senest Opfyldelse af miljømål Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2 x 6 år fristforlængelse Forbedret spildevandsrensning i det åbne land I Aalborg Kommune er der, jf. Regionplan 2005 (der er ophøjet til landsplandirektiv), i alt udpeget 31 områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. I de 31 områder er der i alt ca ejendomme. Ca. 390 af disse ejendomme har udledning til vandløb og skal derfor opfylde kravet om forbedret spildevandsrensning. Spildevandet fra ejendommene i 30 af de 31 udpegede områder skal som minimum renses svarende til renseklasse O. Ved renseklasse O sikres en reduktion af organisk stof med 90 %. I et område (Skørbæk i tidligere Nibe Kommune) skal spildevandet fra ejendommene som minimum renses til renseklasse OP. Ved renseklasse OP sikres en reduktion af både organisk stof og fosfor med 90 %. Den forbedrede spildevandsrensning skal ske i henhold til Miljøministerens udmelding af 6. maj 2002 om at få mest miljø for pengene. Det vil sige, at der som udgangspunkt skal anvendes billige decentrale løsninger, som f.eks. nedsivning

17 Tidsplanen for forbedret spildevandsrensning i det åbne land er i nærværende spildevandsplan ændret i forhold til tidsplanerne i de hidtil gældende spildevandsplaner for de tidligere Aalborg, Hals, Sejlflod og Nibe kommuner. Det videre arbejde med gennemførelse af den forbedrede spildevandsrensning i Aalborg Kommune er planlagt udført efter følgende tidsplan: Tidsplan Undersøgelser og registrering af ejendommes afløbsforhold Varsling af krav samt påbud til berørte ejendomme Frist til opfyldelse af påbud Ifølge tidsplanen skal den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land således være etableret inden udgangen af Herved sikres, at rensningen er etableret så betids, at der er god overensstemmelse med vandrammedirektivets overordnede mål om, at al vand skal have god tilstand i år Tømningsordning for bundfældningstanke En af de væsentligste forudsætninger for, at renseanlæggene på de enkelte ejendomme uden for kloakerede områder fungerer tilfredsstillende er, at der sker en regelmæssig tømning af bundfældningsstanken. Som et led i den generelle indsats med at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land og dermed beskytte vandløb og grundvand mod spildevandsforurening blev der i 2004 i den tidligere Aalborg Kommune besluttet at indføre en obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder. Tømningsordningen omfatter fra og med 2007 årlig tømning for ca ejendomme med privat afledning af spildevand til nedsivningsanlæg eller vandløb. Heraf er ca. 700 ejendomme beliggende i tidligere Sejlflod Kommune, hvor der siden 1985 har været tømningsordning for især sommerhuse. Med vedtagelsen af nærværende spildevandsplan er det besluttet, at tømningsordningen skal udvides til hele Aalborg Kommune og dermed omfatte årlig tømning af bundfældningstanke på i alt ca ejendomme, heraf udgør sommerhuse ca ejendomme. Ejendommene inddrages i ordningen etapevis - Etaperne fastlægges således, idet etape 1 og 2 er realiseret: Etape 1 (2006) Etape 2 (2007) Etape 3 (2008) Etape 4 (2009) Etape 5 (2010) Ca. 700 bundfældningstanke (del af tidligere Aalborg Kommune) Ca bundfældningstanke (rest af tidligere Aalborg Kommune og del af tidligere Sejlflod Kommune) Ca bundfældningstanke (rest af tidligere Sejlflod Kommune og hele tidligere Nibe Kommune) Ca bundfældningstanke (del af tidligere Hals Kommune omfattende alle sommerhuse) Ca. 900 bundfældningstanke (rest af tidligere Hals Kommune)

18 Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder i Aalborg Kommune vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på at opnå målopfyldelse i vandløbene i Recipienterne Aalborg Kommune er afstrømningsmæssigt opdelt i 3 områder, jf. nedenstående kort, Et stort område omkring Limfjorden, der har afstrømning til Limfjorden Et mindre område nord for Limfjorden, der har afstrømning til Kattegat Et mindre område syd for Limfjorden, der har afstrømning til Kattegat. Kommunens kyststrækning strækker sig fra Kattegatområdet til lavvandsområderne Nibe, Gjøl og Halkær bredninger videre til kysten ud for Nørre Kær. Den samlede kyststrækning er på over 160 km. Der er ca. 830 km målsatte vandløb og 8 målsatte søer i kommunen. Ud over disse er der mindst lige så mange kilometer ikke særskilt målsatte vandløb og over søer, der ikke er særskilt målsatte. For de fleste vandområder gælder det, at den målsætning, der er fastsat i den gældende regionplan (Regionplan 2005, der er ophøjet til landsplandirektiv), ikke er opfyldt. I fjord- og havområderne er næringssaltbelastningen (fosfor og kvælstof) afgørende for tilstanden. For meget næring giver kraftig algevækst, der skygger for ålegræs og anden bundvegetation. Denne vegetation er vigtige levesteder for smådyr og fisk. Endvidere udgør algerne senere en risiko, når de dør og falder ned på bunden. Her nedbry

19 des de under forbrug af ilten i vandet. Iltforbruget kan blive så stort, at der opstår iltsvind på bunden, og de bundlevende dyr kan dø. Bliver iltsvindet længerevarende, kan der også udvikles svovlbrinte, der er meget giftigt, og som ikke kun påvirker bundforholdene. Aalborg bugt er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde, og målsætningen for vandområdet er derfor skærpet. I Regionplan 2005 er miljøtilstanden i det sydlige Kattegat vurderet til ikke at leve op til målsætningen. Bundfaunaen er her langt fra i en stabil balance blandt andet pga. periodevis dårlige iltforhold ved bunden. Målinger viser dog generelt forbedringer i miljøtilstanden i Kattegat. Næringssaltkoncentrationerne er faldende, sigtdybden stigende og bundfaunaen vurderes i Aalborg Bugt til at være inde i en svag positiv udvikling. I Regionplan 2005 angives det, at miljøtilstanden i Limfjorden er kritisk som følge af for stor næringssaltbelastning. I pjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden udgivet i december 2006 af de fire Limfjords amter, angives den samlede årlige tilførsel i perioden at være tons N/år. I samme pjece vurderes det, at den samlede tilførsel skal reduceres til tons om året, hvis regionplanernes mål skal opnås. Der er i denne vurdering ikke taget hensyn til klimaændringer, der vil medføre forøget udvaskning og mindre opløst ilt i vandet. I ovennævnte pjece er den samlede fosfortilførsel til Limfjorden i 2004 opgjort til ca. 370 tons. Målet er en reduktion til tons/år. I regionplanen vurderes Vandmiljøplan III s reduktionsmål ikke at være tilstrækkelige, hvis det varmere klima skal tages i betragtning. Størstedelen af belastningen stammer fra landbrugserhvervet. De enkelte kilders bidrag fremgår af nedenstående figur fra pjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden, december Samlet set er udviklingen i fjordens tilstand positiv, men forbedringerne går langsomt, og fjorden er meget følsom overfor klimatiske variationer. Halkær Bredning er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og har skærpet målsætning. Bredningen er lavvandet med ringe vandskifte, og næringssaltkoncentrationerne er betydelig højere end i den øvrige del af Limfjorden. Overvågningen gennem årene har vist, at iltsvind med få års mellemrum dræber en betydelig del af bunddyrene. Målsætningen er ikke overholdt

20 Nibe og Gjøl Bredninger samt området nord og vest for Egholm er ligeledes udpeget til internationale beskyttelsesområder med skærpede målsætninger. De høje næringssaltkoncentrationer medfører stor algevækst og ringe sigtedybde. Målsætningen er ikke overholdt. Langerak er udlagt med basismålsætning. Undersøgelser indikerer, at bundfaunaen er fattig på dybt vand (i sejlrenden). Der er aldrig registreret iltsvind i Langerak. Overvågningen har derimod vist høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TriButylTin, TBT. Stoffet stammer hovedsageligt fra antibegroningsmidler fra handelsskibe. De fundne koncentrationer samt den massive udbredelse af hormonforstyrrelser hos snegle gør, at målsætningen ikke er overholdt. I vandløb er iltkoncentrationen betydende for tilstanden. Her er det først og fremmest udledning af let nedbrydelige organiske stoffer, der er kritisk. Næringssalte betyder ikke så meget, fordi algevæksten ikke er stor i vandløb. Der har været en markant fremgang i kvaliteten i vandløbene, men der er dog kun ca. halvdelen af vandløbene, der opfylder målsætningen. Årsagen til den manglende målopfyldelse skyldes de fire nedenstående forhold, fordelt med ca. 25 % til hver: Regnvandsbetingede udledninger fra offentligt kloakerede områder Udledning af spildevand fra spredt bebyggelse (det åbne land) Øvrige forhold, som vandløbsvedligeholdelse, udledninger fra virksomheder og/eller landbrug eller forurening fra opstrømsliggende kilder Ukendte forhold Søer er, som for fjorde - og havområder, følsomme overfor høje næringssaltkoncentrationer, men også overfor udledninger af organisk stof. Kun 3 af de 8 målsatte søer opfylder målsætningen. Årsagerne til den dårlige tilstand er forskellig fra sø til sø og er desværre dårligt undersøgt, men der er typisk tale om nuværende eller tidligere udledninger af spildevand og tilstrømning af næringsstoffer fra dyrkede arealer. Afstrømning af gødning under regn fra marker, specielt på skrånende terræn, giver også anledning til forureninger. Aalborg Kommune arbejder med og har planlagt flere forskellige indsatser på spildevandsområdet, der skal medføre en forbedring af tilstanden i vandområderne: Begrænsning af forurening fra regnbetingede udledninger fra kloaksystemet På baggrund af resultatet af Nordjyllands Amts tilsyn med recipienternes tilstand og påvirkninger fra kloaksystemets regnbetingede udledninger, som blev afrapporteret til kommunerne i perioden , har Kloakforsyningen i 2005 udarbejdet en handlingsplan for begrænsning af forurening fra regnbetingede udledninger til recipienterne. Handlingsplanen er, med undtagelse af 3 endnu ikke udførte tiltag, realiseret ved udgangen af I perioden er der foretaget bygningsmæssige forbedringer af overløbsbygværker og udbedringer af fejlkoblinger i kloaksystemet ved regnbetingede udledninger. De resterende 3 tiltag er planlagt udført i Endvidere samarbejder Kloakforsyningen og recipientmyndigheden om bl.a. overløbsbygværkernes funktion set i forhold til vandløbenes kvalitet, æstetik, hygiejne osv. Dette samarbejde fortsætter fremover. Kloakforsyningens Udviklingsplan 2020 har som konkret mål, at antallet af overløbsbygværker skal reduceres med 14 %, mens de aflastede vandmængder skal reduceres med 40 %. Kloakforsyningen vil fortsat arbejde på at optimere funktionen af det afskærende ledningssystem, overløbsbygværker, pumpestationer mv., så målsætningerne for vandområderne bedre kan opfyldes

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur Spildevandsplan 2008 Ny spildevandsplan til Allerød - færre oversvømmelser og bedre natur Allerød Kommune 1 Spildevandsplan 2008 vedtaget af Allerød Kommunes Byråd på møde den 19. november 2008. Spildevandsplan

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014 Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014 Indholdsfortegnelse 0 Sammendrag 7 1 Indledning 12 1.1 Mål 13 1.2 Indhold 14 1.3 Konsekvenser af vandsektorens organisering og myndighedsroller 15 2 Planlægningsgrundlaget

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 2 Indholdsfortegnelse Forord 13 1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde 15 1.1 Bekendtgørelsens dækningsområde

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Spildevandsplan 2014-2018

Spildevandsplan 2014-2018 Spildevandsplan 2014-2018 Udgivelse: 15. september 2014 Fagcenter: Natur, Miljø og Trafik Dok.nr.: 306-2014-3575 1 1 VELKOMMEN TIL ODSHERRED KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2014-2018 5 1.1 FORORD... 5 1.2 INDLEDNING...

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel

Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel Høringsudkast - 16. september 2011 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Bilagsfortegnelse... 3 Referenceliste... 4 Forord...

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Fra spildevand til rekreativt land og vand

Fra spildevand til rekreativt land og vand Fra spildevand til rekreativt land og vand MINDRE CO 2 MERE KLIMA BORGERTRIVSEL I RENE OMGIVELSER SEPARATKLOAKERING SKÅNER MILJØET AALBORG FORSYNING Vi forbedrer miljøet også for de næste generationer

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN 2012-2020

SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 GULDBORGSUND KOMMUNE 15-12-2011 Kolofon: Titel: Spildevandsplan 2012-2020 Guldborgsund Kommune Udgivet af: Guldborgsund Kommune, Natur, Miljø og Plan, 2011 Gengivelse tilladt

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009 2014. Haderslev Kommune. Spildevandsplan for det åbne land

Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009 2014. Haderslev Kommune. Spildevandsplan for det åbne land Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009-2014 0 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 1.1 Mål 4 2. Offentlighed 5 2.1 Klageadgang 5 3 Sammendrag 6 3.1 Eksisterende forhold status 6 3.2 Fremtidige

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1 Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Dagsorden 1. Indledning 2. Spildevandsplan 3. Ny renseanlægsstruktur 4. Projektomfang

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Spildevandsplan 2010-2020

Ringkøbing-Skjern Kommune. Spildevandsplan 2010-2020 Ringkøbing-Skjern Kommune Spildevandsplan 2010-2020 Ringkøbing-Skjern Kommune - Spildevandsplan 2010-2020 Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivelsesår: 2010 Titel: Spildevandsplan 2010-2020 Tekst og

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Dagsorden Dagsorden Velkomst Baggrund

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 11. Lokalplan 203 - Boliger i høm

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 11. Lokalplan 203 - Boliger i høm Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 11 Lokalplan 203 - Boliger i høm Februar 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 2 3. Eksisterende forhold... 2 3.1 Lednings-

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Spildevandsplan for Kalundborg Kommune. Planperiode: 2010-2015. Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø

Spildevandsplan for Kalundborg Kommune. Planperiode: 2010-2015. Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø Spildevandsplan 2010-2015 - miljøvenlig, effektiv og økonomisk Spildevandsplan for Kalundborg Kommune Planperiode: 2010-2015 Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø Vedtaget maj 2010 Indhold 1 Indledning 1 1.1

Læs mere

Baggrund... 2. Separatkloakeringsstrategien... 3

Baggrund... 2. Separatkloakeringsstrategien... 3 Baggrund... 2 Separatkloakeringsstrategien... 3 Administrative forhold regler og praksis... 6 1 Det offentlige spildevandsanlæg kloakeringsprincipper... 6 2 Tilslutning til spildevandsselskabets spildevandsanlæg...

Læs mere

Fanø Kommune. Spildevandsplan 2007-2015. Marts 2007. Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Fanø Kommune. Spildevandsplan 2007-2015. Marts 2007. Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Fanø Kommune Spildevandsplan 2007-2015 Marts 2007 Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Offentliggørelse og vedtagelse... 3 Ikrafttræden... 3 Baggrund...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Baggrund... 2. Separatkloakeringsstrategien... 3

Baggrund... 2. Separatkloakeringsstrategien... 3 Baggrund... 2 Separatkloakeringsstrategien... 3 Administrative forhold regler og praksis... 6 1 Det offentlige spildevandsanlæg kloakeringsprincipper... 6 2 Tilslutning til spildevandsselskabets spildevandsanlæg...

Læs mere

1 LÆSEVEJLEDNING 2 INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 MÅL OG VISIONER. 4.3.1 Udledning til recipient. 4.3.2 Grundvand. 4.3.3 Badevand

1 LÆSEVEJLEDNING 2 INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 MÅL OG VISIONER. 4.3.1 Udledning til recipient. 4.3.2 Grundvand. 4.3.3 Badevand Indhold Formateret: Mellemrum Efter: Automatisk 1 LÆSEVEJLEDNING 1.1 SPILDEVANDSPLANENS OPBYGNING OG INDHOLD 2 INDLEDNING 2.1 SPILDEVANDSPLANENS RETSVIRKNING 2.2 ANSVAR FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING I KOMMUNEN

Læs mere

Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro. Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk

Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro. Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 Telefon 87 38 61 66 E-mail lnc@orbicon.dk

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Samsø Kommune. Spildevandsplan 2011-2015

Samsø Kommune. Spildevandsplan 2011-2015 Spildevandsplan 2011-2015 Rekvirent Rådgiver Samsø Kommune Orbicon A/S Teknisk Afdeling Forsyning- og Anlægsteknik Søtofte 10, Tranebjerg Jens Juuls Vej 16 8305 Samsø 8260 Viby J Telefon 87 92 22 00 Telefon

Læs mere

Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune

Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune Billund Kommune Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune November 2012 Vedtaget af Billund Kommunes Byråd d 13 november 2012 Billund Kommune Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune November

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Vision 2100 - samt udviklingsplan frem til år 2025

Vision 2100 - samt udviklingsplan frem til år 2025 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Vision 2100 - samt udviklingsplan frem til år 2025 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en Vision 2100?... 5 2. Byen

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere