HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. juni 2010"

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. juni 2010 Sag 413/2007 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Jytte Smidstrup, beskikket) og Sag 415/2007 A (advokat Jytte Smidstrup, beskikket) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Hanne Markussen) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 11. afdeling den 28. august I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Niels Grubbe og Vibeke Rønne. Påstande I sag 413/2007 har appellanten, If Skadeforsikring, principalt gentaget sine påstande, subsidiært påstået betaling af et mindre beløb.

2 - 2 - Indstævnte, A, har heroverfor påstået stadfæstelse, subsidiært, at han skal betale et mindre beløb end påstået. I sag 415/2007 har appellanten, A, gentaget sin påstand om friholdelse, dog maksimalt for kr. med tillæg af renter og omkostninger. Indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S, har påstået stadfæstelse. Anbringender If Skadeforsikring har vedrørende sagsomkostninger yderligere anført bl.a., at A som sagsøgt og indstævnt selv må bære de sagsomkostninger for landsret og Højesteret, han som adcitant og appellant skal betale til Topdanmark i tilfælde af, at han frifindes i hovedsagen mod If Skadeforsikring og som følge heraf taber sagen mod Topdanmark. A har heroverfor gjort gældende, at If Skadeforsikrings anlæg af hovedsagen gjorde det nødvendigt for ham at inddrage Topdanmark i en adcitationssag, og at If Skadeforsikring derfor når han frifindes i hovedsagen som led i betaling af sagsomkostninger til ham skal friholde ham for de sagsomkostninger, han skal betale til Topdanmark. Forklaringer B har supplerende forklaret bl.a., at han vedstod sin forklaring som gengivet i Vestre Landsrets dom. Han forklarede, at de stod omkring et stort metalbord, der buede nedad i midten. Han så en tændstik, der brændte. Der var brandbar væske på bordet, som kom i forbindelse med tændstikken. Der opstod flammer på midten af bordet. Han kan ikke huske, hvem der strøg tændstikken, heller ikke om han gjorde det. Da der opstod flammer, løb han. Han prøvede ikke at slukke ilden. Han tror ikke, at A prøvede at slukke ilden. A og han kom samtidig over hegnet. Han husker ikke, hvordan væsken kom ud af en flaske, som han havde i hånden i starten. De havde tændt lyset i bygningen. Han husker ikke, om lyset gik ud på noget tidspunkt.

3 - 3 - Det er rigtigt, at de brød ind i en campingvogn. Han kan ikke huske, at de satte ild til noget i campingvognen. Han kan ikke huske, om A røg dengang. Da der var opstået flammer, løb han hen ad en lang gang og sprang ned ad nogle trapper. A og han kom over hegnet samtidig. Han tror ikke, at A prøvede at slukke ilden med et brandtæppe. Han er sikker på, at A og han fulgtes ad, da de løb gennem Malteriet og hoppede ned ad trapperne, inden de sprang over hegnet. Da han så den første flamme, gik der panik i ham, og han løb. På vejen ud tjekkede han, at A var med. Højesterets begrundelse og resultat Landsrettens flertal har lagt til grund, at A antændte en tændstik, der tilfældigvis ramte en ukendt væske, der var løbet ud på gulvet fra en væltet dunk. Som anført blev der ikke under politiets afhøringer af A den 6. og 9. december 2002 stillet nærmere spørgsmål om, hvordan det gik til, at tændstikken tilfældigvis ramte væsken. Der ses heller ikke at være stillet spørgsmål af politiet om, hvorvidt han var klar over, at han befandt sig i et laboratorium. Højesteret tiltræder denne bevisbedømmelse, idet Bs supplerende forklaring for Højesteret ikke kan føre til andet resultat. Herefter tiltræder Højesteret af de grunde, der er anført af landsrettens flertal, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at A har handlet groft uagtsomt, og at A og Topdanmark Forsikring derfor er frifundet. I tilfælde, hvor en sagsøgt frifindes efter at have sagsøgt en tredjemand med påstand om friholdelse, er det som fastslået i Højesterets dom i U H udgangspunktet, at sagsøgte selv må bære de omkostninger, han pålægges at betale til adciterede. Tre dommere Torben Melchior, Per Walsøe og Asbjørn Jensen udtaler herefter:

4 - 4 - Vi finder, at der ikke er grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og stemmer derfor for at ændre landsrettens dom, således at det sagsomkostningsbeløb, som If Skadeforsikringsselskab skal betale til A, fastsættes til kr. Dommerne Niels Grubbe og Vibeke Rønne udtaler: De foreliggende sager angår et tilfælde, hvor et skadeforsikringsselskab har krævet erstatning af en skadevolder på grund af grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Skadevolderen har anført, at der højst foreligger simpel uagtsomhed og derfor ikke er erstatningsansvar, subsidiært at kravet skal nedsættes eller bortfalde i medfør af erstatningsansvarslovens 24 eller 24 a. Ved afgørelsen af det sidste spørgsmål skal der tages hensyn til bl.a. skadevolderens forsikringsforhold. Ansvarsforsikringsselskabet har gjort gældende, at der på grund af forsæt ikke er forsikringsdækning. Vi finder, at der for at sikre samme afgørelse af ansvarsspørgsmålet mellem alle tre involverede parter er et særligt behov for at adcitere ansvarsforsikringsselskabet under hovedsagen. Derfor må udgangspunktet under disse omstændigheder fraviges, således at skadeforsikringsselskabet når skadevolderen og dermed ansvarsforsikringsselskabet frifindes og skal have tilkendt sagsomkostninger som led i betaling af sagsomkostninger skal friholde skadevolderen for sagsomkostninger, som denne skal betale til ansvarsforsikringsselskabet. Vi stemmer derfor for at tiltræde landsrettens afgørelse om sagsomkostninger og stadfæste dommen også på dette punkt. Afgørelsen vedrørende friholdelse af A for pålagte sagsomkostninger i adcitationssagen træffes efter stemmeflertallet. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at det sagsomkostningsbeløb, som If Skadeforsikringsselskab skal betale til A, fastsættes til kr. I sag 413/2007 skal If Skadeforsikringsselskab indbetale sagsomkostningsbeløbet til Højesteret, der afregner med As beskikkede advokat og retshjælpsforsikring. Thi kendes for ret:

5 - 5 - Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at If Skadeforsikringsselskab skal betale kr. i sagsomkostninger til A. I sagsomkostninger for Højesteret skal If Skadeforsikringsselskab betale kr. til statskassen, subsidiært A (dennes retshjælpsforsikring), og A (dennes retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen, skal betale kr. til Topdanmark Forsikringsselskab A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.