Handleguide og beredskabsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleguide og beredskabsplan"

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide og beredskabsplan en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 Acadre 13/16509

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning og disponering... 5 Del 1: Det første skridt bekymringen... 6 Hvad er dit ansvar?... 6 Stol på din fornemmelse... 6 Tal med din leder... 7 Etik... 7 Del 2: Inddeling af børn med særlige behov... 8 Tegn der kræver handling... 8 Tegn ved samspil med andre... 8 Tegn ved vækst og påklædning (forsømmelse)... 9 Tegn ved barnets psykiske tilstand... 9 Tegn hos forældrene... 9 Tegn hos 0-2 årige... 9 Børnelinealen Del 3: Underretningspligt Hvad skal med i en underretning? Forældrene skal inddrages Mødet med forældrene En underretning Del 4: Barnets reform SSD-samarbejdet Tavshedspligt Generel underretningspligt Skærpet underretningspligt Hvad sker der med underretningen? Råd og vejledning Børnefaglig undersøgelse ICS Del 5: Beredskabsplan ved viden eller mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb Definition af vold Definition af seksuelle overgreb Børns tegn og reaktioner Børnehuset Sjælland Samarbejde med Statsforvaltningen Samarbejde med politiet Pressehåndtering Hvis en ansat er formodet krænker

3 Bilag 1: Handleveje ved mistanke om seksuelt misbrug eller vold mod børn Bilag 2: Punkter, der skal med i underretningen Bilag 3: Håndtering af underretninger i Familieafsnittet Bilag 4: Ansvarsgruppen Bilag 5: ICS-trekanten Bilag 6: Litteraturliste samt hjemmesider Bilag 7: Kontaktadresser i Solrød Kommune

4 Forord Solrød Kommunes sammenhængende børnepolitik har et mål om at fremme en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge. Denne handleguide med beredskabsplan skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den forebyggende og rettidige indsats kan fungere og lykkes i praksis. Det er målet på tværs af dagtilbud-, skole-, børne-, sundheds- og socialområdet, at skabe de bedst mulige betingelser for at børn og unge kan få en god opvækst. Handleguiden skal medvirke til at styrke den forebyggende og rettidige indsats samt skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen over for børn og unge med særlige behov. Handleguiden skal være et værktøj for alle medarbejdere, som arbejder med børn og unge. Der lægges vægt på, at barnet og familien inddrages i hele processen omkring løsningen af egne problemer. Regeringen har i maj 2011 fremlagt en strategi med den overordnede målsætning, at ingen børn udsættes for seksuelle overgreb. Strategien fastlægger de overordnede fokusområder for indsatsen til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Overgrebspakken, der er trådt i kraft 1. oktober 2013, er en skærpelse af lovgivningen til beskyttelse af børn mod overgreb. Hovedtemaerne i overgrebspakken er: Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb. Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgning på underretninger skal styrkes. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt. Der skal sættes fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats. Alle kommuner skal have et skriftligt dokumenteret beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Regeringens fokusområder er indarbejdet i denne handleguide, herunder beredskabsplanen. Handleguiden har fokus på alle børn, der mistrives, og hvor der er behov for en særlig indsats. Beredskabsplanen sætter særligt fokus på børn, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb. 4

5 Indledning og disponering Handleguiden består af fire dele, der tilsammen viser, hvad du skal være opmærksom på i arbejdet med børn, der har problemer. Del 1 Fortæller kort om, hvad der er faglig god etik i arbejdet med børn, som har et særligt behov for støtte. Herudover beskriver vi nogle af de tegn og risikofaktorer, der tyder på, at noget er galt. Endelig vil vi beskrive, hvornår en situation er akut, alvorlig eller bekymrende. Del 2 Præsenterer Børnelinealen. Børnelinealen er en oversigt, hvor du kan placere dine overvejelser om et barn. Det kan hjælpe dig til at vurdere situationens alvor. Del 3 Fortæller, hvordan du og din leder skriver en god underretning. Del 4 Fortæller om lovgivningen vedrørende SSD-samarbejde (samarbejde mellem Socialforvaltning (herunder PPR), skole, sundhedspleje og dagtilbud), tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Afsnittet beskriver reglerne for din pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du møder børn, som måske er udsatte for omsorgssvigt, eller af andre årsager har behov for særlig støtte. Del 5 Fortæller om kommunens beredskabsplan, når der er viden eller mistanke om, at børn og unge er udsat for vold eller seksuelle overgreb. Hvem står bag? Handleguiden er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af pædagogisk konsulent, daginstitutionsleder, SSP-konsulent, leder af Sundhedstjenesten og leder af Familieafsnittet. SISO (Socialstyrelsen, Videncenter for Sociale Indsatser ved vold og Seksuelle Overgreb mod børn) har ydet Børn og Unge Rådgivningen faglig sparring i forhold til det særlige afsnit, der omhandler viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. 5

6 Del 1: Det første skridt bekymringen Når du som fagperson bliver opmærksom på, at et barn er udsat for omsorgssvigt eller af andre årsager giver grund til bekymring eller ikke trives, er det vigtigt, at du stoler på din fornemmelse og intuition. Denne handleguide med beredskabsplan er et redskab, som alle børne- og ungemedarbejdere i Solrød Kommune skal anvende. Det vil sige personale, der er ansat i kommunens: Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Private dagtilbud Skoler SFO er Klubber Ungdomsskolen Øvrige kommunale tilbud, der retter sig mod børn og unge Du skal bruge handleguiden, hvis du som fagperson bliver bekymret for et barn eller en ung. Handleguiden giver retningslinjer for, hvornår og hvordan der skal gribes ind, og for hvordan du som medarbejder vurderer, om barnet eller den unge ikke trives eller bliver udsat for omsorgssvigt. Det gælder om at handle på en hensigtsmæssig måde i den konkrete kontekst. I handleguiden indgår desuden kommunens beredskabsplan, der beskriver, hvordan kommunen behandler sager om vold og seksuelle overgreb med børn og unge. Hvad er dit ansvar? Medarbejdere i Solrød Kommune, der til dagligt arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere på sin egen bekymring. Derfor er det vigtigt, at alle fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har kendskab til denne handleguide, der giver retningslinjer for hvornår og hvordan, kommunen skal gribe ind på en hensigtsmæssig måde. Du har pligt til at handle, hvis du som fagperson oplever børn og unge, der på den ene eller anden måde udviser en bekymrende adfærd. Det er afgørende, at hjælpen sker i et samarbejde med forældrene. Når der er tale om seksuelt misbrug eller om vold og mishandling, skal du være opmærksom på, at det er nogle helt andre regler, der gør sig gældende: Se del 4. Stol på din fornemmelse I dit daglige arbejde med børn og unge bruger du din faglige viden og indsigt om børn på forskellige udviklingstrin. Du har desuden et godt kendskab til barnet via de daglige fælles rutiner og det løbende samarbejde med forældrene. Første fornemmelse kan være, at du er blevet opmærksom på, at et barn muligvis ikke trives eller ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Næste skridt er at følge din bekymring op med mere systematiske iagttagelser. Systematik er det modsatte af tilfældighed, og systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk af problemet. I vurderingen af dine iagttagelser skal du både inddrage din faglige viden om børn og familier, men du bør også inddrage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have en betydning for, hvad vi synes, er det rigtige og det gode at gøre. 6

7 Tal med din leder Det er vigtigt, at du i samarbejde med din leder handler på en hensigtsmæssig måde, hvis: Barnet ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Barnet ikke er som det plejer at være. Forældrene håndterer barnet på en ikke hensigtsmæssig måde. Samspillet barn/forældre foruroliger dig. Loven siger, at de sociale myndigheder, dvs. Børn og Unge Rådgivningen, Familieafsnittet, i Solrød Kommune skal underrettes, hvis du får kendskab til eller har grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Du kan se kontaktadresser i bilag 5. Som børne- og ungemedarbejder skal du i samarbejde med din leder kunne vurdere, hvornår I kan give støtte til barnet eller den unge, og hvornår der er behov for en underretning til Børn og Unge Rådgivningen. Du kan læse mere om underretning i del 3 og del 4. Etik Etik i arbejdet med børn, unge og familier handler om at kunne vurdere, hvad man bør gøre. Hvad vil være det gode og det rigtige? Man kan sige, at der gælder en slags principper for god etik i arbejdet med børn. Principperne handler om: At barnet skal være i fokus. At forældrene som udgangspunkt inddrages fra starten i respekt for, at barn og forældre hører sammen. Uanset vilkårene, så er familien et vigtigt holdepunkt. Vær dog samtidig opmærksom på, at forældrene ikke inddrages, hvis der er bekymring, viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb, hvor det er sandsynligt, at overgrebene er udøvet af forældrene. At være opmærksom på åben og ærlig information. Forældrene til barnet udgør et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses. At håndtere fortrolige oplysninger korrekt. At huske at barnet også har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles ikke kun problemer. 7

8 Del 2: Inddeling af børn med særlige behov Vi ved fra forskning (bl.a. SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd 2007) at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder igennem længere tid. Der er en række fokuspunkter, som er værd at være opmærksom på: Risikofaktorer forøger sandsynligheden for fejludvikling, men der kan ikke automatisk sættes lighedstegn mellem risikofaktorer og fejludvikling. De fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklede. Som regel forøges risikoen for fejludvikling først, når der forekommer 2-3 risikofaktorer. Nogle risikofaktorer har større betydning end andre. Fødselsskader er en tung risikofaktor. Social isolation er også en væsentlig risikofaktor. Hyppige negative hændelser udgør en risikofaktor, hvilket den store engangshændelse ikke nødvendigvis gør. Det er af afgørende betydning, hvordan begivenheder håndteres i nærmiljøet. Risikofaktorernes farlighed bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion, dvs. om barnet er åbent og søger hjælp, eller om det reagerer ved at blive indesluttet eller opfarende og vredt. Antallet af belastningsfaktorer og længden af den tid, barnet er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Det vil sige, at barnets udsathed betinges af risikofaktorernes varighed og omfang. De nævnte punkter udgør væsentlig baggrundsinformation, når du skal identificere socialt udsatte børn. Børn reagerer forskelligt: Nogle bliver svært belastede af de risikofaktorer, de udsættes for; andre belastes næsten ikke. Du observerer måske, at et barn ikke reagerer eller ikke udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der giver dig anledning til bekymring for, om noget er galt. Børn og unges robusthed og reaktioner over for belastninger er forskellige. Det er også vigtigt at huske, at selv om børn generelt har samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. Tegn der kræver handling Oversigten nedenfor viser nogle af de tegn, der er vigtige at være opmærksomme på. Listen er ikke fyldestgørende, men består af eksempler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod de tegn, som barnet udviser. Først derefter kan du blive klar over, hvilke eventuelle belastningsfaktorer, som findes i barnets liv. Tegn ved samspil med andre Bliver påvirket/tiltrukket af uro fra omgivelserne. Antisocial adfærd aggressiv, destruktiv, impulsstyret, raserianfald og manglende kontrol af vrede. Seksualiseret adfærd. Ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelig udvikling. Isolation trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. Ukritisk kontaktsøgende barnet klæber til voksne. Uformåenhed kan ikke følge/være med. Meget fravær fra skolen. 8

9 Tegn ved vækst og påklædning (forsømmelse) Ikke alderssvarende vækst påfaldende udvikling i vægt, højde, uden at der er en organisk årsag. Ofte uhensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. Forsømt hygiejne uvasket, snavset, usoigneret eller uplejet. Forsømt kost ekstrem sult. Virker evt. stærkt over/eller undervægtig. Tegn ved barnets psykiske tilstand Usædvanligt frygtsom, angst, forskræmt, forstenet. Virker indelukket, depressiv, ulykkelig. Usædvanligt nedtrykt, apatisk, bedrøvet, mangler interesse og nysgerrighed over for omgivelserne. Klager over fysiske smerter (hoved- og/eller mavesmerter). Barnet har misbrugs- eller alkoholvaner, som kan mærkes i hverdagen. Kriminalitet/rapserier. Tegn hos forældrene Misbrug møder gentagne gange påvirket op i institutionen. Ekstrem selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet. Fysisk belastning, vold i familien. Psykisk belastning, sygdom og/eller arbejdsløshed. Tegn hos 0-2 årige Anspændthed eller passivitet, tilbagetrukkethed. Vanskelighed ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed og stimulation. Udforskning af omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne. Klynk i særlig grad og udtryk for utryghed. 9

10 Børnelinealen Børnelinealen (se næste side) er et internt redskab, der skal hjælpe dig med at få overblik. Den viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af et barns vanskeligheder. Ved hjælp af Børnelinealen kan du (i samarbejde med andre professionelle) give et klart og fagligt skøn af en vanskelig situation. Det er vigtigt at huske, at barnets vanskeligheder på forskellige tidspunkter i livet kan få forskellige placeringer på Børnelinealen. Det skyldes, at du med din placering tegner et øjebliksbillede. Barnet kan på et givent tidspunkt være i en belastende situation (f.eks. pga. skilsmisse eller et dødsfald) og kan derfor reagere med en bekymrende adfærd. Senere vil barnet have overvundet krisen og ikke længere give anledning til bekymring. Dine overvejelser om barnet kan derfor over tid placere sig forskellige steder på Børnelinealen. Når dine og evt. lederens iagttagelser og overvejelser placeres på Børnelinealen, skal du/i vurdere, om der er grundlag for at inddrage Familieafsnittet som myndighed. I nogle tilfælde kan psykolog, tale/hørepædagog, støttepædagog eller sundhedsplejerske være mere oplagte samarbejdspartnere. Det er vigtigt at huske, at Børnelinealen er et internt redskab, der kan hjælpe professionelle til at foretage det bedste skøn. 10

11 Børnelinealen Almindelige børn og unge Risiko børn og unge Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt - med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginstitutionen, skolen m.v. Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt. eller: Barnet er udsat for en større, men Forbigående, belastning og viser tegn på, at noget er galt. Barnet kan fx være påvirket psykisk og/eller socialt af en bestemt hændelse. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske og psykolog m.fl. TIDSPERSPEKTIV Kort Problemerne løses i det daglige rum Sårbare børn og unge Truede børn og unge (Børn med væsentligt behov for særlig støtte) Børn og unge med svære problemer (Børn med åbenbar risiko for varig skade) Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt fx ved handicaps, spiseforstyrrelse m.v. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner. og/eller Forældrenes omsorg er god (fx i relation til børn med handicap) eller Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de eksempelvis er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede, eller udsat for aktuelle kriser som for eksempel sygdom, dødsfald, arbejdsløshed). Barnet er udsat for langvarig, tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. og/eller Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastningerne i familien ikke magtes (der er eksempelvis vold mellem forældrene eller et permanent forhøjet konfliktniveau i familien) Barnets tegn på at noget er galt, tager derfor til i styrke. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt: Har psykiske lidelser Har kontaktsvaghed Har evt. et misbrug Laver kriminalitet Barnet har varige skader i personligheden. og/eller Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/-eller netværksmæssige faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. UNDERRETNINGSPLIGT TIDSPERSPEKTIV Længerevarende TIDSPERSPEKTIV Langvarigt TIDSPERSPEKTIV Meget langt Problemerne kræver bistand fra andre Problemerne løses særlige steder 11

12 Del 3: Underretningspligt Underretningspligten indtræder, når der er grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. I vil formentlig have prøvet at yde rådgivning og vejledning til forældrene. I har måske også iværksat særlige pædagogiske og/eller undervisningsmæssige indsatser uden, at det har haft den ønskede effekt. Skolen har ligeledes pligt til at foretage en underretning, når der er tale om ulovligt skolefravær. Det forventes, at I fra institutionen eller skolen fremsender underretningen skriftligt til Børn og Unge Rådgivningen. I akutte tilfælde skal du underrette mundtligt, se nedenfor. Hvad skal med i en underretning? Underretning bør indeholde en beskrivelse af de konkrete observationer og oplevelser, som giver anledning til underretningen herunder også hvad I i institutionen eller skolen har gjort i tiden før, at I vurderer, at det er nødvendigt med en underretning. Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved, og hvad du formoder. Det, du ved, er dét, du har iagttaget. Iagttagelserne skal være så detaljerede som muligt få også gerne flere personer til at bekræfte iagttagelserne. Kom gerne med eksempler. Underretningen skal ikke indeholde jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Forældrene skal inddrages Det er vigtigt, at forældrene inddrages i processen. Det skal ske før (eller senest samtidig med), at du foretager underretningen. Du og din leder skal holde et møde med forældrene, hvor I fortæller om jeres alvorlige bekymring for deres barns situation. Vi anbefaler, at du og din leder viser underretningen til forældrene, og at I sammen gennemgår den med forældrene. Ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb begået af forældrene, skal forældrene ikke inddrages. Se nærmere herom i del 5 om beredskabsplanen. Mødet med forældrene I mødet med forældrene er det lederen, der har ansvaret for at formidle de svære ting til forældrene. På den måde kan du opretholde en god kontakt til forældrene i fremtiden. I bør indlede mødet med, at lederen fortæller om formålet med mødet, og hvor lang tid, der er til rådighed. Lederen fortæller derefter forældrene om bekymringerne for barnet. Her er det vigtigt, at lederen helt konkret forholder sig til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne. Det er vigtigt, at I ikke begynder at fortolke, hvad I tror, adfærden er udtryk for, men holder jer til, hvad I har set og oplevet. I skal altid udlevere underretningen til forældrene. Til samtalen drøfter I den med forældrene. Det er godt med beskrivelser af konkrete eksempler over for forældrene. Forældrenes eventuelle bemærkninger og kommentarer bør skrives ned. De kan vedlægges og bruges til underretning til Familieafsnittet. Efter mødet sender du og lederen underretningen. 12

13 En underretning Underretninger opdeles i to kategorier: Akutte underretninger og andre underretninger. Akutte underretninger skal ske, når barnets sikkerhed er i fare og sker på baggrund af grov fysisk vold og mishandling, vold i familien, seksuelle overgreb eller mistanke herom. Ved akutte underretninger, skal forældrene ikke informeres. Og I skal altid have kontakt til en familierådgiver eller leder i Børn og Unge Rådgivningen for at aftale den videre proces. 1 En akut underretning sker mundtlig med en efterfølgende skriftlig underretning. Andre underretninger sker på baggrund af mistrivsel og ikke alderssvarende udvikling, fejludvikling, fysisk / psykisk forsømmelse, bekymrende adfærd, og / eller ulovligt skolefravær. Familieafsnittet henstiller til, at underretninger, der ikke er akutte, fremsendes skriftligt på mail på hverdagene mandag til torsdag af hensyn til myndighedshåndteringen (24 timers reglen). 1 Ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb - Se del 5 - Beredskabsplan 13

14 Del 4: Barnets reform Barnets reform trådte i kraft den 1. januar Den er en videreudvikling af anbringelsesreformen fra Med de to reformer, er der lagt op til at kommunerne i endnu højere grad skal sikre tidlig indsats, sammenhæng og kontinuitet i børne- og ungeindsatsen. SSD-samarbejdet SSD-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem Socialforvaltningen, Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud. Samarbejdet er tydeliggjort i Barnets reform, hvor der er særlige muligheder for udveksling af oplysninger omkring familien / barnet. Før du sammen med din leder eventuelt skrider til at skrive en underretning til Familieafsnittet, har du mulighed for at dele din bekymring for barnet og afklare, hvorvidt andre samarbejdspartnere er lige så bekymrede. Servicelovens 49 a giver mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSDsamarbejde om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Bestemmelsen omfatter de myndigheder og fagpersoner, der indgår i det tværfaglige SSD-samarbejde, det vil sige Socialforvaltning (i Solrød Familieafsnittet), Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud. I Solrød omfatter det tværfaglige samarbejde også inddragelse af PPR. Derimod er fx klubtilbud, spejderklubber og sportsforeninger ikke omfattet af SSDsamarbejdet. Det samme gælder privatpraktiserende læger. Alle fagpersoner har mulighed for at indkalde til SSD-samarbejde. Der kan udveksles oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold. Servicelovens 49 a giver dig mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke. Du er dog ikke forpligtet til at benytte dig af denne mulighed hverken som myndighed eller som fagperson. Det betyder, at du kan vælge ikke at videregive fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde, selvom du har ret til det. Eksempelvis kan en sundhedsplejerske i en konkret situation vælge ikke at benytte muligheden for uden samtykke at videregive fortrolige oplysninger om en bestemt familie. Det kan hun gøre af hensyn til det fremtidige samarbejde med familien og ud fra ønsket om at bevare et eksisterende tillidsforhold mellem familien og sundhedsplejersken. Det er dog vigtigt, at barnets tarv tages med i overvejelserne og, at sundhedsplejersken tager med i betragtning, hvordan barnets udvikling og trivsel sikres bedst muligt. Du skal i alle situationer være opmærksom på, at din skærpede underretningspligt som fagperson altid gælder. Selvom du vurderer, at forældrenes adfærd er årsag til, at barnet eller den unge har problemer, vil det være væsentligt at inddrage forældrene i den indsats, der skal hjælpe barnet eller den unge. 14

15 Det er derfor vigtigt, at du så vidt muligt inddrager forældrene i afklaringen og løsningen af et eventuelt problem. Du skal således som udgangspunkt altid kontakte forældrene, hvis du vurderer, at et barn eller en ung ikke trives. Dette skal du gøre af hensyn til barnets eller den unges trivsel og for at underbygge tillidsforholdet til og dit fremtidige samarbejde med den berørte familie. Forældrene skal derfor også så vidt muligt inddrages i overvejelserne om, at problemet tages op i en tværfaglig gruppe. Af hensyn til det fremtidige samarbejde med familien er det altid en god ide at indhente et samtykke fra forældre og unge over 15 år. Et samtykke sikrer, at forældrene og evt. den unge ved og er indforstået med, hvilke oplysninger, der skal drøftes på mødet, og hvad formålet med mødet er. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte problemerne. Hvis du ikke kan opnå samtykke fra forældre og evt. den unge giver servicelovens 49 a dig mulighed for at du som fagperson kan udveksle oplysninger med andre fagperson om et konkret barn eller en ung. Bestemmelsen i servicelovens 49 a giver kun mulighed for, at du kan drøfte en konkret bekymring eller problemstilling vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra forældrene én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der dog afholdes et opfølgende møde. Et opfølgende møde kan fx være aktuelt, hvis en problemstilling er sat som sidste punkt på dagsordenen, og fagpersonerne ikke når at blive færdige med drøftelsen. Et opfølgende møde kan desuden være aktuelt i tilfælde, hvor den første tværfaglige drøftelse viser, at der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner fra SSDsamarbejdet. Tavshedspligt Alle, der arbejder inden for offentlig forvaltning, har tavshedspligt. Det står i Forvaltningsloven 27. Hvad enten du er ansat på en skole, i en institution eller i en forvaltning, har du som udgangspunkt tavshedspligt. Studerende, praktikanter, eksterne konsulenter og bestyrelsesmedlemmer, der kommer i institutionen eller på skolen, har også tavshedspligt. Tavshedspligten handler om de fortrolige og private oplysninger, som du erfarer gennem dit arbejde. Der er visse undtagelser til reglerne om tavshedspligt. Du har i nogle tilfælde ret og i andre situationer faktisk pligt til at videregive oplysninger. Generel underretningspligt Alle borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der truer barnets sundhed eller udvikling. Skærpet underretningspligt Alle offentligt ansatte har en skærpet pligt til at underrette, når de gennem deres arbejde får kendskab til et barn eller ung under 18 år, de mener, har behov for særlig støtte. Hvad sker der med underretningen? Når Familieafsnittet i Børn og Unge Rådgivningen modtager en underretning, er der pligt til at kvittere for underretningen inden 6 hverdage efter modtagelsen. Det vil som hovedregel fremgå af kvitteringen, hvilken familierådgiver, der er ansvarlig for sagen. 15

16 Familieafsnittet skal inden for 24 timer vurdere, hvorvidt underretningen giver anledning til en akut indsats. I weekender og søgnehelligdage sker denne vurdering via det indgåede samarbejde med den sociale døgnvagt i Greve. Familierådgiveren har som myndighedsudøver 2 ansvaret for det videre forløb, hvilket typisk betyder, at forældrene og måske barnet/den unge indkaldes til samtale. Det kan tænkes, at du også vil blive bedt om at deltage. Familierådgiveren er ansvarlig for at bevare fokus på barnet/den unge og ikke mindst barnets/den unges kompetencer. Det gælder uanset, om underretningen også handler om forældrenes problemer (som for eksempel alkoholmisbrug). På baggrund af samtalen med forældrene og evt. barnet/den unge og evt. indhentning af mere viden om barnet/familien vurderer familierådgiveren: Om der skal ydes råd og vejledning efter serviceloven 11. Om sagen skal henvises til andre instanser. Om sagen skal lukkes. Om oplysningerne er alvorlige nok til at indlede en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50. Familierådgiveren har efter vurdering / samtale med forældrene og evt. barnet / den unge pligt til at orientere den eller de fagpersoner, der har underrettet, hvorvidt underretningen har medført, at der iværksættes en børnefaglig undersøgelse eller foranstaltninger. Familierådgiveren kan orientere fagpersonen / fagpersonerne om, hvad der konkret iværksættes af hjælpeforanstaltninger, hvis det kan have betydning for fagpersonens arbejde med barnet / den unge i det daglige. En sag bliver ikke nødvendigvis politianmeldt, fordi Børn og Unge Rådgivningen har modtaget en underretning. Som offentlig ansat har du underretningspligt, når blot der foreligger en formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Der er derimod ingen retsregler, som forpligter kommunen til at foretage politianmeldelsen på grundlag af en sådan formodning. 2 Myndighedsudøver betyder, at familierådgiveren administrerer og fortolker de love, regler og cirkulærer, der findes indenfor området. Bemærk: Der er ofte er flere komplementære lovgivninger, der skal iagttages. Selv om der er foretaget underretning fra f.eks. en skole, vil undervisningsforløbet normalt fortsætte parallelt med håndteringen af underretningen. 16

17 Råd og vejledning Ifølge Lov om Social Service 11 stk. 1 har kommunen pligt til at sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der sørger for et barn, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Såvel forældre som børn og unge skal kunne modtage rådgivningen anonymt og som et åbent tilbud, jf. Lov om Social Service 11 stk. 2. Den åbne rådgivning i Familieafsnittet varetages som oftest af familiepsykologer og/eller -konsulenter. Børnefaglig undersøgelse Hvis der er grund til at tro, at et barn trænger til særlig støtte skal kommunen (ifølge Servicelovens 50) sørge for, at barnets forhold undersøges grundigt. Sådan en undersøgelse er forudsætningen for, at familierådgiveren kan iværksætte en hjælpeforanstaltning, og udarbejdes i samarbejde med forældrene, og barnet, hvis det er over 15 år. Familierådgiveren foretager en faglig vurdering af, om barnet har væsentligt behov for særlig støtte eller ej. Den børnefaglige undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, hos familien og netværket. Familierådgiveren skal sikre sig, at den viden, de professionelle har, inddrages i undersøgelsen. Det kan f.eks. være barnets dagtilbud, skole, fritidshjem, klub, PPR eller sundhedstjenesten. Familierådgiveren skal samarbejde med de fagpersoner, der er i daglig kontakt med barnet. Dette sker oftest ved indhentning af skriftlige oplysninger og afholdelse af netværksmøder. ICS Solrød Kommunes undersøgelser baserer sig på metoden Integrated Children System (ICS) 3. Den sikrer, at alle relevante forhold, som har betydning for barnets udviklingsmuligheder, afdækkes. Metoden er et internationalt anerkendt værktøj til at undersøge barnets situation og velfærd og derudfra foretage en helhedsvurdering. 3 Bilag 5 - ICS trekanten 17

18 Del 5: Beredskabsplan ved viden eller mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå gennem længere tid uden at omgivelserne får kendskab til det. Det er sjældent muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet en bekymring eller mistanke, og som fagperson står man derfor ofte med tvivl, usikkerhed, uvished og uden dokumentation for, at overgrebet har fundet sted. Barnet udviser måske nogle tegn, reaktioner eller kommer med mere eller mindre vage udsagn om overgreb afhængigt af barnets alder, modenhed og forståelse af overgrebet. Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativer i forhold til de udsagn eller tegn, som barnet kommer med eller udviser. For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb. Definition af vold Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Det er derfor nødvendigt også at have fokus på børn, der oplever vold mellem forældre eller i forhold til f.eks. søskende. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd fra forældre eller andre omsorgsgivere, der er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold omfatter også, når børn er vidne til vold f.eks. mod en forælder eller mod søskende. Definition af seksuelle overgreb Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved 4 : Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral. 4 Kilde: Kempe, Socialstyrelsen. 18

19 Børns tegn og reaktioner Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse og flertydige. Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i barnets bekymrende adfærd eller trivsel. Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der kan rummer alle tegn og reaktioner. Nedenstående skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Tegn på vold Uforklarlige blå mærker eller brandsår Kropsmærker efter afstraffelse - bid, rivemærker eller røde plamager Påfaldende aggressiv adfærd Vanskelighed med impulsstyring Søvnløshed mareridt Selvdestruktiv adfærd Vedholdende tavshed og hemmelighed - trusler om repressalier og konsekvenser tvinger barnet til tavshed og isolation Tegn på seksuelle overgreb Påfaldende seksuel adfærd, f.eks. i lege Umotiveret gråd angstreaktioner Søvnløshed mareridt Fysiske symptomer (f.eks. unaturlig rødmen, mærker eller underlivssmerter) Selvdestruktiv adfærd Hjælpeløshed, passivitet, manglende selvværdsfølelse Vedholdende tavshed og hemmelighed - trusler om repressalier og konsekvenser tvinger barnet til tavshed og isolation Alle underretninger om viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb skal følges af en direkte kontakt fra institutions- eller skoleleder til leder i BUR: Enten leder af Familieafsnittet eller leder af BUR. Ved disse alvorlige underretninger vil familierådgiveren i samarbejde med sin ledelse tilrettelægge forløbet i hver enkelt sag. Typisk vil sagen blive forelagt Ansvarsgruppen 5 i Børn og Unge Rådgivningen, der vurderer, hvorvidt der skal ske politianmeldelse, og om barnet skal undersøges af en læge. I forhold til politianmeldelse er det i praksis således, at en lederrepræsentant tager kontakt til politiet for i anonymiseret form at få afklaret, hvorvidt der skal indgives politianmeldelse eller ikke. Kommunen har dog ikke altid pligt til at foretage anmeldelse umiddelbart, da det i visse tilfælde kan være rimeligt, at kommunen selv orienterer sig i sagen, hvis dette kan ske uden skade for en efterfølgende politimæssig efterforskning. Samtale med barnet Ved underretning om overgreb skal der finde samtale sted med barnet. Formålet med samtalen er hurtigt at få kvalificeret, om der skal iværksættes en indsats med det samme herunder vurdere om barnets sikkerhed er i fare. Familierådgiveren skal forud for samtalen vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at afholde samtalen. Samtalen kan f.eks. foregå på barnets skole eller i daginstitution og planlægges i forhold til evt. efterforskning hos politiet. Samtalen kan derfor udsættes, hvis der f.eks. skal foregå en videoafhøring af barnet. 5 Bilag 4 19

20 Samtalen skal afholdes uden samtykke fra forældre og uden deres tilstedeværelse, når der er mistanke til forældrene. Børnehuset Sjælland Når der er mistanke eller viden om overgreb (seksuelle og/eller vold) har kommunen som led i en børnefaglig undersøgelse pligt til at rette henvendelse til Børnehuset Sjælland (beliggende i Næstved). I Børnehuset håndteres sager, hvor overgrebet er af en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og sundhedsvæsen. Det er børnehusets opgave at kordinere samarbejdet mellem de involverede instanser, herunder at planlægge og afholde sagssamråd, hvor fagpersoner, der er i kontakt med barnet/familien, har mulighed for at koordinere indsatsen. Indsatsen i Børnehuset består af en udredning, der kan omfatte videoafhøring af barnet, lægelige undersøgelser, psykologsamtaler og familierådgiverens undersøgelse af familien. Koordinering, planlægning og handleplan udføres i et samarbejde med Børnehuset og Solrød Kommune. Børnehuset udarbejder en skriftlig rapport. Børnehuset tilbyder ikke egentlig behandling, men kan tilbyde krisebehandling til barnet/den unge og familier i forbindelse med sagens undersøgelse. De sociale myndigheder, andre kommunale myndigheder, Børnehuset, sundhedsvæsen, politi og anklagemyndigheden har mulighed for at udveksle oplysninger vedr. barnets og/eller familiens forhold. Det er alene familierådgiveren i Familieafsnittet, der som myndighedsperson kan rette henvendelse til Børnehuset. Samarbejde med Statsforvaltningen I konfliktfyldte skilsmissesager, hvor forældrenes konfliktniveau overskygger fokus på barnet herunder beskyldninger om vold eller overgreb mod barnet, er der etableret et samarbejde med Statsforvaltningen Sjælland for at sikre en målrettet indsats over for barnet og forældrene. Formålet med samarbejdet er at sikre, at der hurtigere kan træffes en afgørelse for at begrænse konflikterne mellem forældrene og dermed begrænse belastningen for barnet. Samarbejde med politiet Efter straffeloven er der ikke pligt til at anmelde en forbrydelse, der er begået, men der er pligt til at gøre alt, hvad der står i éns magt for at afværge en alvorlig forbrydelse herunder afværge, at en forbrydelse gentager sig. Afværgepligten gør sig også gældende for offentlige myndigheder. Afværgepligten anses for opfyldt ved, at der er sket underretning til de sociale myndigheder i Solrød Kommune til Børn og Unge Rådgivningen. Undtaget er dog tilfælde af yderst grov vold eller konkrete trusler herom her skal der ske en politianmeldelse samtidig med underretningen. Der er indgået aftale med Midt- og Vestsjællands Politi om, at det altid vil være Børn og Unge Rådgivningen, der vurderer og foretager anmeldelse. Pressehåndtering I sager, hvor der er mistanke om overgreb, kan der være stor bevågenhed fra pressens side. 20

21 Med henvisning til tavshedspligt og af hensyn til barnet, familien, evt. mistænkte og sagens opklaring har ingen medarbejdere uden forudgående aftale med direktør/ledelsessekretariatet ret til at udtale sig til pressen. Der henvises i stedet til direktøren for området og ledelsessekretariatet. Det er vigtigt, at direktøren for området meget tidligt i forløbet er orienteret, og at der bliver lagt en individuel plan for, hvorledes henvendelser fra pressen håndteres. Hvis en ansat er formodet krænker Når en ansat i kommunen er formodet krænker, er der flere forhold, der komplicerer sagen. Skole/institution, skolebestyrelse/institutionsbestyrelse, Børn og Unge Rådgivningen, Personaleafdelingen, Direktionen og Byrådet har en række forskellige hensyn, der skal varetages. Det skal ske betryggende, hurtigt og i samarbejde med politiet. Når en ansat er mistænkt for seksuelle overgreb/krænkelser med børn skal følgende medtænkes: Hensynet til barnet Hensynet til barnet iagttages ved, at de ledere, der er ansvarlige for sagens behandling samles og aftaler proces, herunder aftaler: Inddragelse af Børn og Unge Rådgivningen Underhåndskontakt med politiet Orientering af det krænkede barns forældre Orientering af den mistænkte Stillingtagen til umiddelbare personalemæssige konsekvenser (tjenestefritagelse mens sagen undersøges, suspension, eller overflytning til andet arbejde) Orientering til forældregruppen Evt. orientering til børnegruppen Hensynet til medarbejderen Hensynet til medarbejderen iagttages ved et skærpet lederansvar i et tæt samarbejde med Personaleafdelingen - herunder opmærksomhed på, at en mistænkt har rettigheder, og er uskyldig, indtil domfældelse eller henlæggelse af sagen siger noget andet. Den mistænkte skal have mulighed for krisehjælp. 21

22 Bilag 1: Handleveje ved mistanke om seksuelt misbrug eller vold mod børn Medarbejder i skole, daginstitution eller andet tilbud til børn og unge, der får mistanke om børn, der udsættes for mishandling og/eller seksuelle overgreb. Drøft sagen med din leder En eller begge forældre/stedforældre Andre i barnets netværk eller en ukendt dre/stedforældre En ansat Et andet barn/ung Sagen må IKKE drøftes med forældrene Forældre skal ikke orienteres om underretning Forældre orienteres af leder af skolen el. daginstitution om, at der fremsendes en underretning til Børn og Unge Rådgivningen Leder af skolen eller daginstitutionen retter henvendelse til direktøren. Direktøren træffer afgørelse om, hvem der orienteres om hvad Forældre orienteres af leder af skolen el. daginstitutionen Skriftlig underretning til Børn og Unge Rådgivningen, suppleret med en telefonisk henvendelse Skriftlig underretning til Børn og Unge Rådgivningen, evt. suppleret med en telefonisk henvendelse Skriftlig underretning til Børn og Unge Rådgivningen, suppleret med en telefonisk henvendelse Skriftlig underretning til Børn og Unge Rådgivningen, evt. suppleret med en telefonisk henvendelse. Der fremsendes underretning vedr. begge børn Direktøren overvejer i hvilket omfang forældregruppen skal inddrages og hvornår Lederen overvejer i hvilket omfang forældregruppen i evt. skole el. daginstitution skal inddrages og hvornår Fasthold en normal hverdag for barnet/den unge med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed ved at lytte og give omsorg. Børn og Unge Rådgivningen/Familieafsnittet træffer afgørelse om det videre forløb herunder forelæggelse for kommunens Ansvarsgruppe, indgivelse af politianmeldelse, inddragelse af sundhedsvæsen, anvendelse af Sjællands Børnehus. Kontakt: Børn og Unge Rådgivningen: Tlf.nr Leder af Familieafsnittet: Lone Vandborg: Tlf eller Leder af Børn og Unge Rådgivningen: Poul Edvard Larsen Tlf eller Den sociale Døgnvagt i Greve* Kontaktes via politiet uden for Børn og Unge Rådgivningens åbningstid. Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde: *Greve Kommune varetager den sociale døgnvagt for Solrød Kommune 22

23 Bilag 2: Punkter, der skal med i underretningen Barnets navn, personnummer, adresse og telefonnummer. Navn på mor/far/værge, evt. personnummer og adresse. Hvor længe problemet har eksisteret og hvor længe institutionen/skolen har kendt barnet. Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder. Hvad institutionen/skolen/du/andre har gjort for at hjælpe. Samarbejdet med forældrene hvordan har de reageret på din bekymring? Dit navn, stilling og underskrift samt leders underskrift. 23

24 Bilag 3: Håndtering af underretninger i Familieafsnittet Familieafsnittet har indført flg. procedure til håndtering af underretninger: Underretninger kan indgives skriftligt ved brev, via mail: underretning@solrod.dk, kommunens hjemmeside eller mundtligt ved telefonisk eller personlig henvendelse Alle underretninger modtages og registreres i Familieafsnittet af den administrative rådgiver i børn- og ungeteamet. Den administrative rådgiver noterer modtagelse af underretning samt indhold på central registrering i Acadre. Den administrative rådgiver fremsender kvitteringsskrivelse til underretteren senest 6 hverdage efter modtagelsen, jf. Servicelovens 155 b stk. 1. For at sikre, at underretningen bliver vurderet inden for 24 timer, jf. Servicelovens 155 stk. 2, sørger den administrative rådgiver for videregivelse af underretning til rådgiver samme dag, som underretning er modtaget. o Såfremt sagsansvarlig rådgiver ikke er til stede, formidles underretningen til den vagthavende rådgiver i Familieafsnittet. Rådgiver foretager vurdering af behovet for evt. akut handling eller graden af videre handling jf. Lov om Social Service 155 stk. 2. Det vurderes om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger. o Vurderingen noteres i DUBU. o I tvivlstilfælde inddrages leder af Familieafsnittet. Ved modtagelse af underretning om et barn eller en ung, hvor der allerede er iværksat foranstaltninger, foretages genvurdering af sagen. Genvurderingen involverer en eller flere personer, der ikke tidligere har deltaget i behandling af sagen, jf. Servicelovens 155 a. o Såfremt det vurderes, at der ikke er behov for en akut indsats, finder genvurderingen sted på de ugentlige møder i henholdsvis børn- og ungeteamet og specialrådgivningsteamet. Kopi af underretninger sendes til leder af Familieafsnittet. Dette for at sikre, at lederen er vidende om de underretninger, der modtages. Rådgiver sikrer at forældre indkaldes til samtale senest 10 hverdage efter modtagelse af underretningen, jf. Byrådets beslutning om svarfrister. Kopi af underretning vedlægges indkaldelsen. Efter samtalen med forældre og evt. barnet/den unge, skal rådgiver orienterer underretter om, hvorvidt der iværksættes en undersøgelse eller foranstaltninger. Dette er gældende, såfremt underretningen er foretaget af offentligt ansatte, jf. Servicelovens 153. o Rådgiver kan ligeledes orientere om, hvilken form for foranstaltning, der iværksættes og evt. varighed, såfremt det har væsentlig betydning for den støtte, som underretteren i forvejen yder barnet. Særligt: Ved henvendelser uden for Børn og Unge Rådgivningens normale åbningstid Den sociale Døgnvagt i Solrød Kommune varetages af Greve Kommunes Sociale døgnvagt uden for Børn og Unge Rådgivningens normale åbningstid. For at sikre, at en underretning vurderes inden for 24 timer, henvises underrettere på henholdsvis hjemmeside, telefonsvarer og mail-autosvar til at rette henvendelse til Den sociale Døgnvagt i Greve Kommune på mail. Såfremt underretter vurderer, at der er akut behov for støtte til barnet/den unge, henvises til Midt-og Vestsjællands Politi, der kan etablere kontakt til døgnvagten pr. telefon. 24

25 Særligt: Vedrørende anonyme underretninger Anonyme underretninger modtages og behandles på samme måde som ved de underretninger, hvor underretter er kendt. Underretter kan henvises til at benytte elektronisk anonym underretning, der er at finde på kommunens hjemmeside. Borgere kan som udgangspunkt påberåbe sig retten til at være anonyme. Såfremt borgeren oplyser navn, men fortsat ønsker at være anonym, er der mulighed for at undtage navn fra aktindsigt. Anonymitet begrundes med særlige hensyn til underretter (nabo, familiemedlem), og skal overstige hensynet til familiens behov for at få oplyst identitet på hvem, der har underrettet. Et sådant hensyn kan f.eks. være frygt for repressalier i form af trusler, chikane el. andet. Underretter skal gøres opmærksom på, at Børn og Unge Rådgivningen ikke kan stille garanti for, at familien ikke kan finde frem til, hvem der har foretaget en anonym underretning. Der kan f.eks. være tale om kendskab til detaljer vedr. familien, som kun få har viden om, og som dermed kan føre til, at familien finder frem til underretters identitet. 25

26 Bilag 4: Ansvarsgruppen Formål Deltagere Ved modtagelse af anmeldelse Sagens videre forløb Ansvarsgruppen er ansvarlig for at tage stilling til, hvorvidt der skal ske politianmeldelse i forlængelse af underretninger, hvor der er mistanke om vold og/eller seksuelle overgreb. Ansvarsgruppen er ansvarlig for rådgivning af kolleger, samt skole- og institutionsledere. Ansvarsgruppen er nedsat i Børn og Unge Rådgivningen (BUR) og består af: Leder af BUR (Poul Edvard Larsen) Leder af Familieafsnittet (Lone Vandborg) Familiepsykolog (Anja Frydshou) Familierådgiver (Signe Elsvor) Sagsansvarlig rådgiver deltager ad hoc. Når BUR modtager en underretning, der indikerer mistanke eller direkte angiver, at barnet eller den unge har været eller er udsat for vold/seksuelle overgreb, er den modtagende rådgiver ansvarlig for, at der sker orientering til Ansvarsgruppen og/eller der indkaldes til møde om sagen. Ved tvivl forelægges sagen for leder, der træffer beslutning om sagens videre forløb. Den sagsansvarlige rådgiver eller leder af Familieafsnittet indkalder ansvarsgruppen til mødet. Forud for mødet er fremsendt kopi af de modtagne oplysninger. Sagen drøftes i Ansvarsgruppen, der træffer beslutning om sagens videre forløb i samarbejde med den sagsansvarlige rådgiver. På mødet aftales det videre forløb, herunder kontakt/orientering til forældre, evt. lægelig undersøgelse af barnet/den unge, samt evt. politianmeldelse og inddragelse af Børnehus Sjælland. Såfremt Ansvarsgruppen vurderer, at der skal ske politianmeldelse, sker politianmeldelse via leder. Iværksættelse af foranstaltninger Der kan sættes ind med (akutte) hjælpeforanstaltninger for at sikre, at overgrebet bliver stoppet. Dette kan indebære, at barnet må beskyttes ved midlertidig indlæggelse på sygehus eller ved anbringelse uden for hjemmet. Rådgiver vurderer i samråd med leder af Familieafsnittet, hvorvidt der er behov for akutte foranstaltninger, eller om evt. iværksættelse af hjælpeforanstaltninger kan afvente en børnefaglig undersøgelse. Børnehus Sjælland involveres i behørigt omfang, og kan evt. anvendes til vurderingen af akutte foranstaltninger. Inddragelse af Børnehus Sjælland Orientering til Direktionen Hvis det vurderes, at der er behov for at involvere politi eller sygehusvæsen, er rådgiveren forpligtet til at søge rådgivning og vejledning i Børnehus Sjælland i forhold til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. I det omfang ledelsen i BUR skønner det relevant, orienteres Direktionen om sagen. 26

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7

Læs mere

Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge

Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge 4. november 2013 Acadre 13/17668 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning og disponering...

Læs mere

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab. Kommunalt beredskab Beredskab til opsporing, forebyggelse, og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Vordingborg Kommune 1 Forord Der er igennem de sidste år kommet et større

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Handleguide og beredskabsplan. En forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge i Solrød Kommune

Handleguide og beredskabsplan. En forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge i Solrød Kommune Handleguide og beredskabsplan En forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge i Solrød Kommune Indhold Forord 4 Indledning og disponering 5 Del 1: Det første skridt bekymringen 6 Hvad er dit

Læs mere

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge December 2014 Indhold 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 2.1. Definition af seksuelle

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud Center for Dagtilbud og Skoler Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud forår 2014 Indhold Indledning...

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Beredskabsplan og handlevejledning

Beredskabsplan og handlevejledning Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt KOLDING KOMMUNE 2014 KOV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

UNDERRETNING UNDERRETNING

UNDERRETNING UNDERRETNING UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste

Læs mere

HANDLEGUIDE VED OVERGREB

HANDLEGUIDE VED OVERGREB HANDLEGUIDE VED OVERGREB Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Indhold Indledning... 2 Definition på overgreb... 3 Er du i tvivl?... 4 Tavshedspligt... 4 Overgreb begået af forældrene... 5 Overgreb

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

HANDLEGUIDE VED OVERGREB

HANDLEGUIDE VED OVERGREB HANDLEGUIDE VED OVERGREB Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Indhold Indledning... 2 Definition på overgreb... 3 Er du i tvivl?... 4 Tavshedspligt... 4 Overgreb begået af forældrene... 5 Overgreb

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Fem grundpiller i forebyggelsesarbejdet... 4 Tegn og signaler, du skal være opmærksom på...

Læs mere

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom.

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom. Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra voksen til barn Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender procedurer og regler ved mistanke om seksuelle overgreb mod

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Tryghedsvejledning 4H

Tryghedsvejledning 4H Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4

INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 INDHOLDSFORTEGNELSE X FORORD 2 Etiske overvejelser 2 NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 OVERGREB OVER FOR BØRN 6 Fysisk/psykisk vold og mishandling 6 Fysisk/psykisk vanrøgt 6 Seksuelt misbrug 6

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn. Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019

Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn. Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019 Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019 1 Indhold Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn... 3 Mistanke mod en ansat... 3 Hvad gør lederen/medarbejderen

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Beredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave

Beredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade

Læs mere

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med & Vold seksuelle overgreb mod børn og unge Forord Roskilde Kommunes vision er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever, at de er en del af et fællesskab. Det betyder

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Beredskabsplan vedr. seksuelt misbrug/vold mod børn

Beredskabsplan vedr. seksuelt misbrug/vold mod børn Beredskabsplan vedr. seksuelt misbrug/vold mod børn Medarbejdere i skoler, dag- og døgninstitutioner samt medarbejdere i kommunens øvrige tilbud til børn og unge. Planen henvender sig til medarbejdere

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn

Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn Vejledning til beredskabet overgreb mod børn Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Standard for inddragelse af familie og netværk

Standard for inddragelse af familie og netværk Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og

Læs mere

Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger

Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for børnefamilier med særlige behov NOTAT Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Dato: 16-05-2007 Sagsnr.: 312815 Dok.nr.: 1877420 Socialforvaltningen

Læs mere

Næstved Kommune. Team Holsted

Næstved Kommune. Team Holsted Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 1 Indledning Ifølge Servicelovens 19 stk. 5, skal kommunerne udarbejde et beredskab

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Beredskab og handlevejledninger Myndighedsafdelingen Oktober 2014 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere